Category Archives: computer

Biler uden menneskehænder på rattet kan køre i Danmark inden for de nærmeste 10 år.

Det skyder Trafikstyrelsen på, efter flere offentlige myndigheder er påbegyndt på de indledende knæbøjninger for at få højnet trafiksikkerheden ved at tillade flere it-hjælpemidler i køretøjerne.

“Støttesystemerne i bilerne vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er det meget sandsynligt, at vi også vil se forsøg med førerløse biler i Danmark inden for en periode på 10 år,” siger fuldmægtig i Trafikstyrelsen, Søren Madsen, til Computerworld.

Han fortæller, at systemer som active lane keeping (vejbanekontrol), active cruise control (automatpilot) og generelle it-systemer til at understøtte kørslen vil vinde indpas i flere og flere biler over de kommende år.

Dermed er der altså ikke tale om 100 procent selvkørende kasser på fire hjul, men derimod om biler med en lang række supportsystemer, så føreren potentialt kan foretage sig andre ting end at holde skarpt øje med vejbane, trafik og medtrafikanter.

Snart en hot diskussion
Før disse systemer kan implementeres i biler på danske veje, skal en masse ting ifølge Søren Madsen fra Trafikstyrelsen dog falde i hak først.

“Systemerne kommer snigende stille og roligt ind i bilerne, og den udvikling følger vi selvfølgelig,” siger han.

Søren Madsen peger på, at i dag ligger udfordringerne om en samlet dansk tilladelse af selvkørende biler fordelt decentralt på en hel række ressortområder.

Eksempelvis skal Justitsministeriet tage stilling til spørgsmålet om, at bilister kan køre uden hænder på rettet og krav til kørekort, mens Trafikstyrelsen vurderer sikkerhedstiltagenes effekt i bilerne.

Samtidig vil Vejdirektoratet skulle analysere, om de danske veje er klar til førerløse biler, eller om vejstrækninger først skal udbygges med chips og anden digital infrastruktur.

“Endnu har folk fra de forskellige ressortområder ikke sat sig sammen for at diskutere de mange udfordringer, der er med førerløse biler. Den diskussion vil formentlig ske inden for den nærmeste fremtid,” vurderer fuldmægtig Søren Madsen fra Trafikstyrelsen.

Med til disse diskussioner vil formentlig også være repræsentanter fra forsikringsbranchen samt flere it- og netværksselskaber.

Der til kommer eksperter, der kan tage stilling til etiske dilemmaer som eksempelvis, om en robotbil ved en undvigemanøvre skal gå efter lastbilen i nabo-vejbanen ved siden af eller pensionisten på fortovet.

EU kommer på banen
Samtidig forklarer Søren Madsen, at EU uundgåeligt også kommer på vejbanen på et tidspunkt.

Især efter Kommissionen og den Forenede Europæiske Bilindustri for et halvt års tid siden sammen adresserede behovet for at kigge nærmere på behovet for standarder til kommunikation mellem bilerne.

“I dag er der ingen krav om kommunikationen mellem en Audi og en Volvo. Og det er jo først, når alle bilerne på vejen kan kommunikere internt med hinanden, at de førerløse biler for alvor rykker,” forklarer Søren Madsen.

Her er tanken altså, at der skal indføres et standardiseret kommunikationssystem, så bilerne kan køre tættere sammen, advare hinanden om uheld og forhindringer længere fremme på vejbanen, samt spille sammen med byernes trafiksystemer til at ride på ‘grønne bølger’.

Nabolandene rykker
Søren Madsen peger på, at forskningen med førerløse biler er langt fremme i Danmarks bilproducerende nabolande som Sverige, Storbritannien og ikke mindst Tyskland.

Eksempelvis har Volvo i Sverige presset på, så der i 2017 kan testes omkring 100 selvkørende biler på ringvejen rundt om Göteborg. Det tal er sandsynligvis 10-doblet til 1.000 køretøjer i 2019.

I Tyskland har myndighederne åbnet for test-strækninger, hvor eksempelvis lastbilproducenterne kan afprøve intelligent køre-software på motorveje mellem Berlin og München.

“Herhjemme har vi ikke en bilindustri, der står og tripper utålmodigt i baggrunden. Men det er jo klart, at vi inden for EU ikke kan have grænser, hvor det er tilladt at køre uden hænder i et land, mens det er forbudt i et andet land,” siger han.

Stadig lidt science fiction
For lige at forventningsafstemme, hvad en førerløs bil egentlig er, så peger Søren Madsen på, at vi nok ikke vil se 100 procent selvkørende biler inden for de første årtier.

“Jeg er 34 år i dag, og når vi ser de helt førerløse biler, der kan træffe intelligente valg i alle situationer og køre en person fra A til B helt uden menneskelig indblanding, så er jeg nok gået på pension.”

Bilproducenten Audi har forsigtigt forudset, at den udvikling vil tage omkring 15 års tid, mens andre bilproducenter som Volvo forventer, at de fuldstændige robotbiler uden menneskelig indblanding i kabinen først er klar om længere tid.

Ikke desto mindre har flere trafik-eksperter fra London i en undersøgelse hævdet, at de 100 procent selvkørende biler vil være at finde i London inden år 2050.

Omkring en tredjedel af de londonske trafikeksperter forventer derimod ikke, at automatiseringen nogensinde bliver totalt domineret af en robot-chauffør på det såkaldte niveau 4.

Her går skalaen fra fra 0 (manuel kontrol) til 4 (100 procent it-styret kørsel).

Læs også:
Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Biler uden menneskehænder på rattet kan køre i Danmark inden for de nærmeste 10 år.

Det skyder Trafikstyrelsen på, efter flere offentlige myndigheder er påbegyndt på de indledende knæbøjninger for at få højnet trafiksikkerheden ved at tillade flere it-hjælpemidler i køretøjerne.

“Støttesystemerne i bilerne vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er det meget sandsynligt, at vi også vil se forsøg med førerløse biler i Danmark inden for en periode på 10 år,” siger fuldmægtig i Trafikstyrelsen, Søren Madsen, til Computerworld.

Han fortæller, at systemer som active lane keeping (vejbanekontrol), active cruise control (automatpilot) og generelle it-systemer til at understøtte kørslen vil vinde indpas i flere og flere biler over de kommende år.

Dermed er der altså ikke tale om 100 procent selvkørende kasser på fire hjul, men derimod om biler med en lang række supportsystemer, så føreren potentialt kan foretage sig andre ting end at holde skarpt øje med vejbane, trafik og medtrafikanter.

Snart en hot diskussion
Før disse systemer kan implementeres i biler på danske veje, skal en masse ting ifølge Søren Madsen fra Trafikstyrelsen dog falde i hak først.

“Systemerne kommer snigende stille og roligt ind i bilerne, og den udvikling følger vi selvfølgelig,” siger han.

Søren Madsen peger på, at i dag ligger udfordringerne om en samlet dansk tilladelse af selvkørende biler fordelt decentralt på en hel række ressortområder.

Eksempelvis skal Justitsministeriet tage stilling til spørgsmålet om, at bilister kan køre uden hænder på rettet og krav til kørekort, mens Trafikstyrelsen vurderer sikkerhedstiltagenes effekt i bilerne.

Samtidig vil Vejdirektoratet skulle analysere, om de danske veje er klar til førerløse biler, eller om vejstrækninger først skal udbygges med chips og anden digital infrastruktur.

“Endnu har folk fra de forskellige ressortområder ikke sat sig sammen for at diskutere de mange udfordringer, der er med førerløse biler. Den diskussion vil formentlig ske inden for den nærmeste fremtid,” vurderer fuldmægtig Søren Madsen fra Trafikstyrelsen.

Med til disse diskussioner vil formentlig også være repræsentanter fra forsikringsbranchen samt flere it- og netværksselskaber.

Der til kommer eksperter, der kan tage stilling til etiske dilemmaer som eksempelvis, om en robotbil ved en undvigemanøvre skal gå efter lastbilen i nabo-vejbanen ved siden af eller pensionisten på fortovet.

EU kommer på banen
Samtidig forklarer Søren Madsen, at EU uundgåeligt også kommer på vejbanen på et tidspunkt.

Især efter Kommissionen og den Forenede Europæiske Bilindustri for et halvt års tid siden sammen adresserede behovet for at kigge nærmere på behovet for standarder til kommunikation mellem bilerne.

“I dag er der ingen krav om kommunikationen mellem en Audi og en Volvo. Og det er jo først, når alle bilerne på vejen kan kommunikere internt med hinanden, at de førerløse biler for alvor rykker,” forklarer Søren Madsen.

Her er tanken altså, at der skal indføres et standardiseret kommunikationssystem, så bilerne kan køre tættere sammen, advare hinanden om uheld og forhindringer længere fremme på vejbanen, samt spille sammen med byernes trafiksystemer til at ride på ‘grønne bølger’.

Nabolandene rykker
Søren Madsen peger på, at forskningen med førerløse biler er langt fremme i Danmarks bilproducerende nabolande som Sverige, Storbritannien og ikke mindst Tyskland.

Eksempelvis har Volvo i Sverige presset på, så der i 2017 kan testes omkring 100 selvkørende biler på ringvejen rundt om Göteborg. Det tal er sandsynligvis 10-doblet til 1.000 køretøjer i 2019.

I Tyskland har myndighederne åbnet for test-strækninger, hvor eksempelvis lastbilproducenterne kan afprøve intelligent køre-software på motorveje mellem Berlin og München.

“Herhjemme har vi ikke en bilindustri, der står og tripper utålmodigt i baggrunden. Men det er jo klart, at vi inden for EU ikke kan have grænser, hvor det er tilladt at køre uden hænder i et land, mens det er forbudt i et andet land,” siger han.

Stadig lidt science fiction
For lige at forventningsafstemme, hvad en førerløs bil egentlig er, så peger Søren Madsen på, at vi nok ikke vil se 100 procent selvkørende biler inden for de første årtier.

“Jeg er 34 år i dag, og når vi ser de helt førerløse biler, der kan træffe intelligente valg i alle situationer og køre en person fra A til B helt uden menneskelig indblanding, så er jeg nok gået på pension.”

Bilproducenten Audi har forsigtigt forudset, at den udvikling vil tage omkring 15 års tid, mens andre bilproducenter som Volvo forventer, at de fuldstændige robotbiler uden menneskelig indblanding i kabinen først er klar om længere tid.

Ikke desto mindre har flere trafik-eksperter fra London i en undersøgelse hævdet, at de 100 procent selvkørende biler vil være at finde i London inden år 2050.

Omkring en tredjedel af de londonske trafikeksperter forventer derimod ikke, at automatiseringen nogensinde bliver totalt domineret af en robot-chauffør på det såkaldte niveau 4.

Her går skalaen fra fra 0 (manuel kontrol) til 4 (100 procent it-styret kørsel).

Læs også:
Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Dine web-applikationer og web-sider kan meget vel få et ordentlig boost i den nærmeste fremtid, så de i performance og hastighed kommer til at matche det tempo, som computer kan afvikle lokale applikationer på.

Sådan lyder det fra Microsoft, Google og Mozilla, der er gået sammen i organisationen WebAssembly om at udvikle en ny web-standard til formålet.

Denne standard skal sørge for, at kildekoden kan compiles på en måde, der gør det muligt for browseren at håndtere web-applikationerne langt hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Teknologien kan få effekt på en ret bred vifte af applikationer, der hidtil har haft svært ved at afvikle direkte via internettet.

De tæller eksempelvis de tungere online-spil, løsninger til video-behandling samt emulering af komplette desktop-applikationer.

Kan skrive i C og C++ og compile til JavaScript
Med WebAssembly kan udviklerne skrive i C eller C++ og så compile koden ind i et binært objekt, som kan afvikles via JavaScript direkte i browseren.

De binære objekte i WebAssembly er til gengæld mindre end det er tilfældet i ren JavaScript-kode, hvilket hæver performance-delen betydeligt.

Ifølge selskaberne er det eksempelvis nødvendigt at downloade 19MB plain text, hvis man skal loade web-spillet AngryBots.

Med JavaScript-koden i binær form kræver det kun download af 6,3MB, hedder det.

Microsoft, Google, Mozilla og flere andre selskaber har løbende arbejdet på udvikle JavaScript til at kunne håndtere tungere og mere komplekse workloads i takt med, at web-applikationerne bliver mere og mere komplekse.

Microsoft står således bag TypeScript, der er et såkaldt ‘superset’ af JavaScript med en række avancerede features.

I samme boldgade står Google bag Google Web Toolkit, som gør det muligt for udviklerne at skrive programmer i Java og compile dem til JavaScript.

WebAssembly blev grundlagt som et lukket samarbejde mellem Mozilla, Google og Microsoft.

Udviklings-arbejdet er siden blevet flyttet til en åben GitHub-repository, som du finder her.

Du kan læse mere om WebAssembly her.

Dine web-applikationer og web-sider kan meget vel få et ordentlig boost i den nærmeste fremtid, så de i performance og hastighed kommer til at matche det tempo, som computer kan afvikle lokale applikationer på.

Sådan lyder det fra Microsoft, Google og Mozilla, der er gået sammen i organisationen WebAssembly om at udvikle en ny web-standard til formålet.

Denne standard skal sørge for, at kildekoden kan compiles på en måde, der gør det muligt for browseren at håndtere web-applikationerne langt hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Teknologien kan få effekt på en ret bred vifte af applikationer, der hidtil har haft svært ved at afvikle direkte via internettet.

De tæller eksempelvis de tungere online-spil, løsninger til video-behandling samt emulering af komplette desktop-applikationer.

Kan skrive i C og C++ og compile til JavaScript
Med WebAssembly kan udviklerne skrive i C eller C++ og så compile koden ind i et binært objekt, som kan afvikles via JavaScript direkte i browseren.

De binære objekte i WebAssembly er til gengæld mindre end det er tilfældet i ren JavaScript-kode, hvilket hæver performance-delen betydeligt.

Ifølge selskaberne er det eksempelvis nødvendigt at downloade 19MB plain text, hvis man skal loade web-spillet AngryBots.

Med JavaScript-koden i binær form kræver det kun download af 6,3MB, hedder det.

Microsoft, Google, Mozilla og flere andre selskaber har løbende arbejdet på udvikle JavaScript til at kunne håndtere tungere og mere komplekse workloads i takt med, at web-applikationerne bliver mere og mere komplekse.

Microsoft står således bag TypeScript, der er et såkaldt ‘superset’ af JavaScript med en række avancerede features.

I samme boldgade står Google bag Google Web Toolkit, som gør det muligt for udviklerne at skrive programmer i Java og compile dem til JavaScript.

WebAssembly blev grundlagt som et lukket samarbejde mellem Mozilla, Google og Microsoft.

Udviklings-arbejdet er siden blevet flyttet til en åben GitHub-repository, som du finder her.

Du kan læse mere om WebAssembly her.

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Historien om Mikkel fra Vanløse, der ikke kan få fiberbredbånd, selv om der ellers ligger fiberrør i forhaven, genkendes tilsyneladende hos rigtig mange af Computerworlds læsere.

For selvom hele snakken om ringe bredbånds-muligheder her i Danmark ofte går på de tyndt befolkede områder, så er det på ingen måde givet, at man har mulighed for fiberbredbånd, hvis man bor i en større by.

Læs mere om den problemstilling her.

Computerworld har modtaget en pæn bunke henvendelser fra danskere, der ønsker sig hurtigere bredbånd, men af forskellige grunde ikke kan få det.

Ringe vilkår i Hillerød 
Eksempelvis har vi fået en del henvendelser fra borgere i Hillerød:

“Jeg flyttede til Hillerød i hus for seks måneder siden. Til min store ærgelse opdagede jeg først for sent, at Hillerød er noget nær et sort internet-hul, med mindre man bor i et større lejlighedskompleks,” lyder det fra læseren Jesper Skov Juul.

Han forklarer videre:

“Jeg har haft ringet til TDC og Verdo i Hillerød omkring fiber, men de har pt. ingen planer om udbredelse af hurtigere net, så jeg må nøjes med min 10/1 Mbit-forbindelse fra DanskNet.”

“Som et lille ekstra slag i ribbenene så er telefon-dækningen også komplet håbløs i mit område. Jeg er ofte nede på edge-forbindelse eller slet ingen. Jeg bor under tre kilometer fra stationen og 900 meter fra slottet, så det er ikke engang, fordi det er uden for byen.”

Søren Balle bor også i Hillerød, og han vil også rigtig gerne have fiber:

“Der ligger også fiberrør, hvor jeg bor. De blev lagt, da vi fik fjernet luftledninger. Jeg så selv kablet, det var ikke tomme rør, men fiberkabler. Et eller andet sted må sidde en ingeniør, som ved, hvorfor kablerne ikke bliver brugt. Det minder om en skandalesag og brug af penge,” lyder hans kommentar til Computerworld.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

De mange læser-henvendelser bunder i vidt forskellige problemstillinger, hvor forskellige leverandører af den eller eller den anden grund ikke kan levere fiberbredbånd eller bare hurtigt bredbånd i det hele taget.

Bedst bredbånd i sommerhuset
Tom Persson, der bor i Charlottenlund, kan – ligesom Mikkel fra Vanløse – fortælle om en årelang kamp for at få hurtigere bredbånd.

“Til gengæld har vi for to år siden fået gravet fiberbredbånd ned i hele vores sommerhusområde, som virkelig ligger i udkantsdanmark på den sydøstlige del på Als. Så her kan det altså godt lade sig gøre,” skriver han.

Læseren Mikkel Moulvad kan også berette, at han har bedre bredbånd i sommerhuset end i boligen på Amager.

Begrænsninger i Brøndhøj
Lasse Nadelmann fra Brønshøj har kun mulighed for at få bredbånd på omkring 8 megabit, da han bor imellem to centraler, “hvilket har gjort, at vi må hive 2 ADSL-linier ind i huset for at kunne klare databehovet.”

Han skriver videre om sit bredbånds/TV-setup: 

“TV kommer igennem den ene med en Home Trio løsning fra TDC. Efter fire tekniker- besøg har de accepteret, at vi ikke kan få den service, de leverer, og reduceret prisen til det halve. Men surt, at vi skal have to linier for at kunne komme på nettet, imens der ses tv… Udkantsdanmark,” skriver han til Computerworld.

Det er langt fra kun i København og på Nordsjælland, at mange drømmer om bedre bredbånd. Eksempelvis skriver Ronnie Buelund fra Aarhus:

Også problemer i Aarhus
“Jeg bor midt i Aarhus i et område der hedder Mølleengen. Der er ingen mulighed for fiber i min ejendom … Jeg har mulighed for rimelig hurtigt bredbånd via Stofanets kabel-tv – men de kræver samtidig, at jeg betaler for en tv-pakke, hvilket vil sige at mit bredbånd lige nu er hundedyrt, og jeg anvender ikke tv-pakken.”

“Så i forhold til snakken om udkantsdanmark og manglende bredbåndsmulighed, så føler jeg at jeg bor i udkanstdanmark midt i en storby,” skriver Ronnie fra Aarhus.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Peter Møller fra Skødstrup ved Aarhus skriver også til Computerworld, at han har et uopfyldte ønske om fibernet – selvom han bor i et hus fra 2008 i et nyt boligområde.

Her har Waoo tidligere forhørt sig, om der var tilstrækkelig opbakning til fiber i området – og det endte med det forkerte resultat set med Peter Møllers øjne:

“Den manglende interesse hos flertallet af husstandene kunne jo sagtens skyldes, at alle på det tidspunkt havde fundet andre leverandører af internet, da vi ikke kunne få det ved indflytning.”

Fra Hørve i Odsherred skriver Kim Fischer: “… siden 2009 er vi blevet lovet fibernet af SEAS NVE, men det får vi nok aldrig … Jeg har Fullrate og arbejder også med it privat, og jeg har kun i upload 1,02 Mbps og ned 7,07 Mbps.”

Flere beretter også om, at der skam er fiber i deres lokalområde, men af de får besked af leverandørerne om, at der er tale om erhvervsløsninger og ikke løsninger til private.

Samtidig er der mange, der frustrerede over, at der er gravet fiberrør ned, men altså ikke leveres fiberbredbånd alligevel:

“Samme problem her i Bagsværd. Der er gravet føringsrør ned, da de skiftede vejbelysningen og gravede elkablerne ned. Men fiber kan man ikke få, kun kober med max 12/1,” skriver Gorm Jørgensen.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Hvordan sikrer vi bedre bredbånd i hele Danmark?
De ovenstående eksempler er kun et uddrag af de mange henvendelser, Computerworld har fået, siden vi bragte historien om Mikkel fra Vanløse, der undrer sig over de manglende muligheder for fiberbredbånd.

Eksemplerne viser, at borgere mange forskellige steder i Danmark stadig drømmer om bedre bredbånd, og at utilfredsheden retter sig mod mange forskellige leverandører rundt omkring i landet. 

Ofte er leverandørernes forklaring, at det kræver en vis tilslutning i lokalområdet, før det kan lade sig gøre at levere eksempelvis fiberbredbånd.

Det er et fair argument for kommercielle selskaber, der naturligvis skal kunne tjene investeringerne ind igen.

Omvendt er det på samfundsplan ikke hensigtsmæssigt, at en stor del af danskerne ikke kan få de bredbåndshastigheder, de har brug for.

Deltag i debatten
Computerworld vil derfor gerne starte en debat om, hvordan vi får et bedre bredbånd på tværs af Danmark?

Skal politikerne gribe ind, eller skal markedet selv klare det?

Og hvor hurtigt skal bredbånd egentlig være i dag og i fremtiden, før det er hurtigt nok?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Historien om Mikkel fra Vanløse, der ikke kan få fiberbredbånd, selv om der ellers ligger fiberrør i forhaven, genkendes tilsyneladende hos rigtig mange af Computerworlds læsere.

For selvom hele snakken om ringe bredbånds-muligheder her i Danmark ofte går på de tyndt befolkede områder, så er det på ingen måde givet, at man har mulighed for fiberbredbånd, hvis man bor i en større by.

Læs mere om den problemstilling her.

Computerworld har modtaget en pæn bunke henvendelser fra danskere, der ønsker sig hurtigere bredbånd, men af forskellige grunde ikke kan få det.

Ringe vilkår i Hillerød 
Eksempelvis har vi fået en del henvendelser fra borgere i Hillerød:

“Jeg flyttede til Hillerød i hus for seks måneder siden. Til min store ærgelse opdagede jeg først for sent, at Hillerød er noget nær et sort internet-hul, med mindre man bor i et større lejlighedskompleks,” lyder det fra læseren Jesper Skov Juul.

Han forklarer videre:

“Jeg har haft ringet til TDC og Verdo i Hillerød omkring fiber, men de har pt. ingen planer om udbredelse af hurtigere net, så jeg må nøjes med min 10/1 Mbit-forbindelse fra DanskNet.”

“Som et lille ekstra slag i ribbenene så er telefon-dækningen også komplet håbløs i mit område. Jeg er ofte nede på edge-forbindelse eller slet ingen. Jeg bor under tre kilometer fra stationen og 900 meter fra slottet, så det er ikke engang, fordi det er uden for byen.”

Søren Balle bor også i Hillerød, og han vil også rigtig gerne have fiber:

“Der ligger også fiberrør, hvor jeg bor. De blev lagt, da vi fik fjernet luftledninger. Jeg så selv kablet, det var ikke tomme rør, men fiberkabler. Et eller andet sted må sidde en ingeniør, som ved, hvorfor kablerne ikke bliver brugt. Det minder om en skandalesag og brug af penge,” lyder hans kommentar til Computerworld.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

De mange læser-henvendelser bunder i vidt forskellige problemstillinger, hvor forskellige leverandører af den eller eller den anden grund ikke kan levere fiberbredbånd eller bare hurtigt bredbånd i det hele taget.

Bedst bredbånd i sommerhuset
Tom Persson, der bor i Charlottenlund, kan – ligesom Mikkel fra Vanløse – fortælle om en årelang kamp for at få hurtigere bredbånd.

“Til gengæld har vi for to år siden fået gravet fiberbredbånd ned i hele vores sommerhusområde, som virkelig ligger i udkantsdanmark på den sydøstlige del på Als. Så her kan det altså godt lade sig gøre,” skriver han.

Læseren Mikkel Moulvad kan også berette, at han har bedre bredbånd i sommerhuset end i boligen på Amager.

Begrænsninger i Brøndhøj
Lasse Nadelmann fra Brønshøj har kun mulighed for at få bredbånd på omkring 8 megabit, da han bor imellem to centraler, “hvilket har gjort, at vi må hive 2 ADSL-linier ind i huset for at kunne klare databehovet.”

Han skriver videre om sit bredbånds/TV-setup: 

“TV kommer igennem den ene med en Home Trio løsning fra TDC. Efter fire tekniker- besøg har de accepteret, at vi ikke kan få den service, de leverer, og reduceret prisen til det halve. Men surt, at vi skal have to linier for at kunne komme på nettet, imens der ses tv… Udkantsdanmark,” skriver han til Computerworld.

Det er langt fra kun i København og på Nordsjælland, at mange drømmer om bedre bredbånd. Eksempelvis skriver Ronnie Buelund fra Aarhus:

Også problemer i Aarhus
“Jeg bor midt i Aarhus i et område der hedder Mølleengen. Der er ingen mulighed for fiber i min ejendom … Jeg har mulighed for rimelig hurtigt bredbånd via Stofanets kabel-tv – men de kræver samtidig, at jeg betaler for en tv-pakke, hvilket vil sige at mit bredbånd lige nu er hundedyrt, og jeg anvender ikke tv-pakken.”

“Så i forhold til snakken om udkantsdanmark og manglende bredbåndsmulighed, så føler jeg at jeg bor i udkanstdanmark midt i en storby,” skriver Ronnie fra Aarhus.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Peter Møller fra Skødstrup ved Aarhus skriver også til Computerworld, at han har et uopfyldte ønske om fibernet – selvom han bor i et hus fra 2008 i et nyt boligområde.

Her har Waoo tidligere forhørt sig, om der var tilstrækkelig opbakning til fiber i området – og det endte med det forkerte resultat set med Peter Møllers øjne:

“Den manglende interesse hos flertallet af husstandene kunne jo sagtens skyldes, at alle på det tidspunkt havde fundet andre leverandører af internet, da vi ikke kunne få det ved indflytning.”

Fra Hørve i Odsherred skriver Kim Fischer: “… siden 2009 er vi blevet lovet fibernet af SEAS NVE, men det får vi nok aldrig … Jeg har Fullrate og arbejder også med it privat, og jeg har kun i upload 1,02 Mbps og ned 7,07 Mbps.”

Flere beretter også om, at der skam er fiber i deres lokalområde, men af de får besked af leverandørerne om, at der er tale om erhvervsløsninger og ikke løsninger til private.

Samtidig er der mange, der frustrerede over, at der er gravet fiberrør ned, men altså ikke leveres fiberbredbånd alligevel:

“Samme problem her i Bagsværd. Der er gravet føringsrør ned, da de skiftede vejbelysningen og gravede elkablerne ned. Men fiber kan man ikke få, kun kober med max 12/1,” skriver Gorm Jørgensen.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Hvordan sikrer vi bedre bredbånd i hele Danmark?
De ovenstående eksempler er kun et uddrag af de mange henvendelser, Computerworld har fået, siden vi bragte historien om Mikkel fra Vanløse, der undrer sig over de manglende muligheder for fiberbredbånd.

Eksemplerne viser, at borgere mange forskellige steder i Danmark stadig drømmer om bedre bredbånd, og at utilfredsheden retter sig mod mange forskellige leverandører rundt omkring i landet. 

Ofte er leverandørernes forklaring, at det kræver en vis tilslutning i lokalområdet, før det kan lade sig gøre at levere eksempelvis fiberbredbånd.

Det er et fair argument for kommercielle selskaber, der naturligvis skal kunne tjene investeringerne ind igen.

Omvendt er det på samfundsplan ikke hensigtsmæssigt, at en stor del af danskerne ikke kan få de bredbåndshastigheder, de har brug for.

Deltag i debatten
Computerworld vil derfor gerne starte en debat om, hvordan vi får et bedre bredbånd på tværs af Danmark?

Skal politikerne gribe ind, eller skal markedet selv klare det?

Og hvor hurtigt skal bredbånd egentlig være i dag og i fremtiden, før det er hurtigt nok?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet stiller sig nu op i køen af offentlige kunder og indkøbsfællesskaber, som vil have it-giganten Atea til at redegøre for, hvad selskabet gør for at undgå korruption og bestikkelse.

Kravet om en redegørelse kommer på baggrund af sagen om påstået bestikkelse, hvor seks nuværende og tidligere ansatte i Atea og Region Sjælland sidder varetægtsfængslet. I alt er 13 personer sigtet i sagen

Moderniseringsstyrelsen står for at administrere en række statslige rammeaftaler, som har været i EU-udbud. Atea har ifølge styrelsen kontrakt for syv af de nuværende aftaler, men er derudover godkendt som underleverandører på en række andre aftaler.

Mail med fløjlshandsker
I en mail til Atea, som Computerworld har fået aktindsigt i, henviser Moderniseringsstyrelsen direkte til bestikkelsessagen og beder om, at Atea fortæller om selskabet “har levet og lever op til rammekontrakternes krav” om, at leverandører skal “modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse”, som det blandt andet hedder.

Atea er i forvejen i gang med at skrive til SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice), som sidste uge bad om en lignende redegørelse.

Hvor SKI opstillede seks konkrete punkter, som Atea skulle svare på, er mailen fra Moderniseringsstyrelsen holdt i betydeligt rundere vendinger. Styrelsen nøjes med at henvise til de generelle krav til leverandørers ansvar under de statslige rammeaftaler.

Modsat SKI nævner mailen stiller Moderniseringsstyrelsen ingen krav om dokumentation, og Moderniseringsstyrelsen kommer heller ikke ind på, hvilke konsekvenser man eventuelt vil drage ud fra Ateas kommende redegørelse.

Hvis Atea har overtrådt de statslige kontraktbetingelser, skal man dog redegøre for sine interne procedurer, ligesom man i så fald skal forklare, hvordan man vil udgå, at det sker i fremtiden.

Computerworld har forgæves bedt Moderniseringsstyrelsen om et interview – blandt andet for at få at vide, om Atea risikerer at blive smidt ud af eksisterende rammeaftaler, hvis selskabet har overtrådt reglerne i statens rammeaftaler.

Læs også:

SKI-direktør kræver garanti mod bestikkelse fra Atea – ellers er det ud

Atea risikerer at blive udelukket fra offentlige it-kontrakter i hele Europa

Det multinationale teleselskab Altice fra Luxembourg, med den fransk-israelske rigmand Patrick Drahi i spidsen, har budt cirka 75 milliarder kroner for at købe teleselskabet Bouygues Telecom.

I dag har Bouygues Telecom hovedkvarter Frankrig, men har omkring 130.000 medarbejdere spredt ud på 80 lande, der tilsammen genererer en omsætning i omegnen af 250 milliarder kroner.

Buddet på Bouygues Telecom skulle ifølge The Wall Street Journal være faldet for omkring 10 dage siden.

Aktiekursen stiger
Efter rygterne om et muligt snarligt køb er sevet ud, er aktiekursen på Bouygues Telecom steget med 14,3 procent.

Hvis det lykkes Altice og Patrick Drahi at få gaflen i Bouygues Telecom, er det ifølge finansavisen meningen, at det franske teleselskab skal indgå i rigmandens relativt nye franske selskab Numericable-SFR.

Dette selskab bliver dermed det største teleselskab i Frankrig målt på abonenneter; en ære som Numericable-SFR i så fald overtager fra Orange.

Opkøb er kommet i modvind
Med et muligt køb af Bouygues Telecom vil Patrick Drahi indkøbskurv bestående af teleselskaber på begge sider af Atlanterhave være løbet op i små 200 milliarder kroner i de seneste års tid.

Udover købet af Numericable-SFR har rigmanden med en personlig formue i nærheden af 90 milliarder kroner sat tænderne i den amerikanske kabel-virksomhed Suddenlink Communications for 60 milliarder kroner og i Portugal Telecom for 55 milliarder kroner.

Samtidig har Patrick Drahi åbent erklæret, at han er på udkig efter flere televirksomheder på det nordamerikanske kontinent.

Det forventes, at hvis han lykkes med sit forehavende omkring Bouygues Telecom, vil en af de første opgaver blive at skabe synergi-effekter mellem de franske teleselskaber, hvilket uundgåeligt vil betyde omkostningsreduktioner inden for it, marketing og netværksinvesteringer.

Indtil videre er opkøbet dog kommet ind i regulatorisk modvind, da de franske telemyndigheder har modsat sig sammensmeltningen mellem de to store teleselskaber.

Læs også:
Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

Genbrug af telefoner og pc’er på vej mod boom

Derfor kan en tele-fusion føre til højere mobilpriser for kunderne

Inde eller ude?

Det spørgsmål har mange neglebidende politikere stillet sig selv i de seneste dage, hvor fintællingen af de personlige stemmer er blevet opgjort til sammensætningen folketinget, hvor der som bekendt er plads til 179 politikere.

Minimum tre af partierne skal ud og finde nye it-ordførere til deres nye hold på ‘Borgen’, efter vælgerne har sat deres krydser.

Det drejer sig om SF, De Radikale og Alternativet, der mister den it-ordfører, som var udset til posten, før vælgerne blev sluppet løs i stemmeboksen.

Farvel til tre
Om de genvalgte it-ordførere fra de andre partier fortsætter på posten som it-politikere, er endnu uvist.

Men det er ganske vist, at it-ordfører Jeppe Mikkelsen fra De Radikale selv har valgt at trække stikket fra politik, hvilket allerede blev annonceret i august sidste år.

Derimod har SF’s it-ordfører Steen Gade ikke opnået genvalg i sin vestjyske kreds.

Den tort må også Alternativets bedste bud på en it-politiker, Rolf Bjerre fra Københavns Storkreds, leve med, da han heller ikke opnåede at blive valgt ind i folketinget.

82 stemmer fra folketinget
Rolf Bjerre med en fortid hos blandt andre Piratpartiet og open source i folkeskolen som sin vigtigste mærkesag var blot 82 stemmer fra at blive valgt ind.

Efter skuffelsen var gået op for Alternativets bud på en it-ordfører i fredags, skrev han en længere besked på Facebook, som blev afrundet med følgende ord:

“Nu vil jeg gå off-line og gå rundt i haven på bare fødder til min verden er i balance igen. En KÆMPE tak til alle som har være med og I har kæmpet bravt – Det har jeg set hver dag. BRAVO. Så lad os samle bolden op igen – Jeg er ihvertfald ikke færdig endnu.”

Den erfarne Steen Gade fra SF erkender også sit nederlag via Facebook, hvor han runder af med et budskab om, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg. 

Læs også:
Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni

Sikkerhedsselskabet NowSecure har opdaget en kritisk sårbarhed i den tastatur-løsning, som Samsung anvender i mange af selskabets smartphones.

Sårbarheden kan ifølge sikkerhedsselskabet udnyttes til at bane sig vej til telefonens GPS, kamera, billeder, sms-beskeder mikrofon og lignende, ligesom den kan udnyttes til at installere malware på telefonerne og aflytte telefonerne.

Fejlen findes i den tredjeparts-tastatur-løsning, som Samsung har installeret som default-løsning i ikke mindre end 600 millioner telefoner – nemlig Galaxy S6, S6 Edge og S5

Løsningen hedder SwiftKey, og den kendes helt sikkert af mange Android-brugere.

SwiftKey-app’en er ekstra sårbar, fordi den hverken kan afinstalleres eller slåes helt fra.

Det betyder, at Samsung-telefonerne er særdeles sårbare, da de er bundet til SwiftKey-app’en.

Mange Android-brugere downloader tastatur-app til erstatning for default-apps som SwiftKey, men ifølge Ryan Welton fra NowSecure spiller det ikke nogen rolle for sikkerheds-niveauet, som SwiftKey er tændt eller ej.

Sikkerhedsselskabet meddeler, at det gav Samsung besked om sårbarheden helt tilbage i november 2014. Googles sikkerheds-folk fik besked i december.

Samsung lancerede en patch til mobilselskaberne til sårbarheden i Android 4.2 og op i marts.
Ifølge NowSecure er det imidlertid usikkert, om mobilselskaberne har videresendt patchen til de mobiltelefoner, der findes på deres netværk.

Ifølge Samsung er alle selskabets topmodeller fra og med Galaxy S4 udstyret med sikkerhedsplatformen Knox, som automatisk kan pushe sikkerheds-opdateringerne ud til telefonerne, hvor brugeren dog skal acceptere installeringen.

Samsung meddeler, at selskabet arbejde på en opdatering af firmwaren, som kan lukke hullet.

Indtil da anbefalder sikkerhedsfirmaer, at man ikke forbinder sin smartphone til noget netværk, hvis man skal være på den sikre side.

Læs også:

Her er de syv “bedste” smartphones i dag

Får dine apps ud på alle platforme: Så vildt et software-puslespil lægger it-giganterne i kulissen

Smartphones er små super-computere: Så kraftig er en Samsung S6

Gratis Android-apps har usynlig kontakt til tusindevis af reklameservere