Category Archives: computer

Alt for mange virksomheder mangler kontrol med og overblik over, hvilke medarbejdere, der har adgang til hvilke data og systemer – og hvorfor?

Selv medarbejdere, der slet ikke er ansat i virksomheden længere, kan i visse tilfælde stadig have adgang til data af mere eller mindre kritisk karakter, kunne Computerworld fortælle i sidste uge på baggrund af flere internationale undersøgelser.

Selvom man ikke nødvendigvis kan overføre konklusionerne direkte til danske virksomheder, er der også herhjemme mange virksomheder, der har betydelige udfordringer med at holde styr på medarbejdernes adgangsrettigheder.

“Mange steder er man gode til at få tildelt adgange, når folk får nye funktioner, men man glemmer tit at få fjernet de gamle,” lyder det fra Janus Friis Bindslev, partner i enterprise risk services hos Deloitte.

“Det er en klassisk problemstilling, at man kan ende med at få utilsigtede superbrugere. Har man medarbejdere, der flytter tilpas mange gange rundt i en virksomhed, kan de over årene ende med at have væsentligt flere adgangsrettigheder, end de har brugt for i deres nuværende job,” forklarer han.

Læs også: Du er stoppet i virksomheden – men har stadig adgang til systemer og data

Det må ikke blive for kompliceret
Deloitte-rådgiveren tilføjer, at man i en del år har talt om, at man som virksomhed skal klassificere virksomhedens data og lave rollebaserede adgangsrettigheder. Den type øvelser er imidlertid lettere at tale om end at gennemføre i virkeligheden.

“Man har i mange år snakket om rollebaseret adgangskontrol, hvor du skal have jobbeskrivelser på alle funktioner i virksomheden og vide, hvad hver enkelt jobfunktion skal have adgang til, og det skal så være mappet til systemer. Det ender meget ofte med at blive noget, man aldrig kommer i gang med.”

“Man skal også klassificere alle sine data, og det bliver man heller aldrig færdig med.”

I stedet lyder anbefalingen fra Janus Friis Bindslev:

“Du er nødt til – ud fra en risikobaseret tilgang – at lave en basis-fællesnævner. Du skal finde ud af, hvad den gennemsnitlige medarbejder på området har brug for, og så skal du prøve at holde antallet af profiler nede på et niveau, der er rimeligt.”

“Og begrænsningerne skal fokuseres der, hvor de er risikomæssigt begrundede.”

“Samtidig skal du sørge for, at tildelingen af ekstra adgange er smidig, så det er enkelt at anmode om at få de adgange, man har brug for,” siger Janus Friis Bindslev.

Janus Friis Bindslev beskriver en klassisk fejl, nogle virksomheder begår: Når en ny medarbejder starter i virksomheden, står der på blanketten til medarbejder-oprettelse, at man skal angive, hvilken medarbejders profil den nye medarbejders profil skal oprettes som en kopi af.

“Hvis man ikke har været meget stringent med at få lukket adgange ned undervejs, kan man få en hale af adgange, der ellers burde være lukket ned, men som flytter med over til den nye medarbejder.”

Derfor er den grundlæggende anbefaling, at man finder et fornuftigt og realistisk niveau, hvis man ønsker at rydde op i adgangsrettighederne.

“Du behøver ikke at have rettigheds-beskrivelser for hvert eneste job i virksomheden, for så bliver du aldrig færdig. Du skal have nogle basis-profilgrupper.”

Læs også: Trin for trin: Sådan misbruger andre din adgang til kritiske data

Vigtigt at kunne tilbyde midlertidige adgange
Udfordringen med at sikre, at kritiske og fortrolige forretningsdata kun kan tilgås af de relevante personer, bliver ikke mindre i en tid, hvor mange virksomheder arbejder i tværgående projektteams.

Netop derfor er det også vigtigt at man har de nødvendige processer på plads til at kunne tilbyde en midlertidig adgang til specifikke data eller systemer.

“Hvis du sørger for, at din adgangstildelings-proces er smidig, kan du også bedre give midlertidige adgange.”

“Hvis du er en it-medarbejder, der nogle gange arbejder på projekter i økonomiafdelingen eller andre steder i virksomheden, kan du have brug for at få særlige adgange i en periode.”

“Så handler det om, at man ikke får dem tildelt for tid og evighed, men i stedet kun for den periode, hvor der er brug for det. Når den så er udløbet, må du anmode igen,” forklarer Janus Friis Bindslev fra Deloitte.

Han tilføjer, at det også er en fornuftig måde at håndtere adgangsrettigheder for eksterne konsulenter på.

Sådan kan du starte arbejdet
For de virksomheder og organisationer, der har et behov for at fratage medarbejdere nogle af adgangsrettighederne, melder sig et nyt spørgsmål: Hvordan kommunikerer man om det behov, så medarbejderne ikke får et indtryk af, at det er fordi man har fået mindre tillid til dem nu end tidligere?

Janus Friis Bindslev mener, at argumentet, som medarbejderne skal præsenteres for, i virkeligheden er ret simpelt:

“Vi anbefaler, at man starter med en kategori til kronjuvelerne; de kritiske og fortrolige data. Og så har man en anden kategori, der hedder ‘ikke-klassificeret’.” 

“Det handler hele tiden om, at adgange til kronjuvelerne skal være arbejdsmæssigt betingede. Hvis du ikke har brug for at have adgangen længere, skal du ikke have den. Disse adgange skal være på need-to-know-basis – sådan er det bare.”

“Start med at klassificere de ting, der er kritiske – og brug så det i forhold til at få styr på rettighederne. Det er nemmere at kommunikere, at man nu øger sikkerheden omkring de ting, der er super vigtige for virksomheden,” lyder anbefalingen fra Janus Friis Bindslev.

Læs også: Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Det viser undersøgelserne
Amerikanske Ponemon Institute har foretaget en undersøgelse blandt 2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa, og her lød konklusionen, at “medarbejderne er vidne til en mangel på kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data.”

Samtidig har en anden undersøgelse netop konkluderet, at 89 procent af de voksne amerikanere har oplevet at have adgang til mindst en applikation fra en tidligere arbejdsgiver. 49 procent har prøvet at logge ind på en konto, som det ikke var meningen, at de stadig skulle have adgang til.

Samtidig svarer 45 procent af respondenterne i undersøgelsen, at de stadig havde adgang til fortrolige data, selvom de var stoppet i virksomheden.

4G er blevet lidt af et hit for de mest data-hungrende mobilbrugere.

En ny global opgørelse fra ABI Research viser, at 4G i 2015 overtog føringen som den netværksteknologi på mobilnettet, der ligger bag størstedelen af dataforbruget på globalt plan.

Det ventes, at der i 2020 vil være et globalt dataforbrug på 4G-nettet på over 224 exabytes eller hvad der svarer til 79 procent af den totale datatrafik.

ABI Research peger på, at mobiloperatørerne i dén grad også satser på området med nye netværksinvesteringer og abonnementer, der skal få kunderne til at migrere til 4G i stedet for 3G.

Samtidig er markante trends som video- og musikstreaming på nettet og online-spil med til at booste dataforbruget på 4G.

Analysefirmaet skriver også, at selvom 4G-markedet også er præget af en intens konkurrence, vil operatørerne få en bedre ARPU (average revenue per user) på 4G end 3G frem mod 2020.

Læs også: Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Også her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

Danskerne har i det hele taget fået smag for det mobile internet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672 TB i 2014.

Læs også:

Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

Danske telekunder skal overflyttes til mobilselskabet 3 i forbindelse med den kommende fusion af Telenor og Telia. Ellers mister 3 sin konkurrencekraft på det danske marked.

Sådan lyder budskabet fra topchefen for 3, Canning Fok, i Børsen.

Ifølge ham sidder 3 med en markedsandel på blot 13 procent på det danske marked efter fusionen, mens de to øvrige spillere, det fusionerede Telia/Telenor samt TDC, vil dele resten.

Det betyder, at 3 investerings-pres alt andet lige vil blive betydeligt større end de to rivalers, fordi de har flere kunder og større omsætning, mens investeringskravene vil være nogenlunde de samme.

“Hvordan vil myndighederne sikre, at vi stadig vil have mulighed for at kunne drive forretning? De bør overdrage netværk og mobilkunder til os som en del af fusionen. Vi bør ikke være efterladt med 13, men bør i stedet have 25 procent. Vi skal have kritisk masse i relation til at kunne forrente vores investeringer. Vi skal kunne slås på lige vilkår,” siger Canning Fok til Børsen.

Han mener derfor, at de øvrige teleselskaber ‘skal overføre kunder til os. Det bør være en rimelig del af denne aftale.’

Fusionen mellem Telia og Telenor ligger for tiden hos EU’s konkurrencemyndigheder, og det vil i givet fald være her, at beslutningen om en mulig overflytning af dele af Telia/Telenors forretning skal tages.

Telia og Telenor offentliggjiorde i december planerne om en sammensmeltning af de to selskaber, som tilsammen omsætter for mere end ni milliarder kroner i Danmark.

Det skete efter længere tids pres på det danske marked, hvor det i et stykke tid havde ligget i kortene, at der skulle ske noget på et marked med mindst ét teleselskab for meget.

Det kan du læse mere om her: TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Hvis vi nævner sætningen “dansk smartphone,” så tænker de fleste nok på Lumigon, en designer-telefon med associationer mod B&O, som aldrig rigtig slog igennem .

Men tidligere skræmmeeksempler stopper ikke det relativt nystartede firma, iD2me, som nu vil lave en ny dansk smartphone, der har et par nye ideer under skærmen.

For det første skal telefonen i første omgang finansieres igennem et Kickstarter-projekt, hvor interesserede for cirka 1.600 kroner kan yde støtte til id2me og – hvis det lykkes at lave telefonen – få en iD-1-telefon senere på året.

Og fokus ligger på, at telefonen skal være nem og enkel at bruge.

Inspirationen kommer fra smartphone-grundlæggerens søn, der mente, at Android-telefoner var for rodede, ustrukturerede og generelt ikke særlig brugervenlige.

Grundlæggeren er Christine Agger, tidligere salgsansvarlig hos Nokia Danmark, der også har en fortid som sales manager hos Lumigon.

Hun fortæller, at iD2mes smartphone, iD-1, bliver en telefon, som skal give det enkle tilbage til brugeren.

“Uden at nævne navne så bliver andre Android-telefoner hurtigt rodede at bruge. Med vores ROM (softwaren som styrer telefonen og indeholder den grafiske brugerflade, red.), kan du styre hele telefonen med kun din tommelfinger, ” siger Christina Agger.

Én finger til hele systemet
One Touch Software kalder iD2me softwaren, og det vil ifølge firmaet være nemt at åbne, styre og vælge apps med en enkelt  hånd.

Ligeledes har iD2me også planer om at indbygge andre funktioner.

Det kunne eksempelvis være integration til digitale cykellåse, som den automatisk kan låse, eller at hvis du bevæger dig hurtigt, for eksempel på en cykel, kan den automatisk starte din musik-app.

Det er dog endnu ikke muligt at se et eksempel på softwaren på Kickstarter.

“Nej vi viser ikke softwaren frem endnu. Vi tror oprigtigt på, at vi har fundet på noget virkelig godt, og vi er derfor bange for, at hvis vi viser det frem for tidligt, at det så bliver kopieret, ” forklarer Christina Agger.

Foto: Id2me

Første skridt er Skandinavien
I skrivende stund mangler iD2me stadig cirka 150.000 kroner ud af 335.000 kroner for at indfri ambitionerne på Kickstarter.

Om det lykkes for iD2me at nå i mål, er derfor stadig uvist.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at målgruppen er “unge” mellem 16-25 år, og at målet er 2 procent markedsandel på specifikke markeder tre år efter lancering ifølge selskabets Kickstarter-side.

I første omgang er det Skandinavien, der er udset som hovedmarkedet.

Som en del af udviklingen af telefonen bliver iD-1 testet i Randers, hvor den blandt andet skal testes i samarbejde med Meewallet, et mobilt betalingssystem, som benyttes i øjeblikket i Randers og omegn.

Lykkes det at skaffe penge nok via Kickstarter, så forventer iD2me at kunne komme med en telefon i slutningen af 2015.

Hvis du ønsker at hjælpe iD2me, så kan du følge dette link til firmaets Kickstarter.

Husk dog, at markedet for nystartende smartphones er brutalt, og at det langtfra er alle, som det lykkes for. På den anden side, så lykkedes det for OnePlus One at slå igennem som et nyt smartphonefirma på ganske kort tid.

Læs også: Trådløs HDMI-løsning på vej fra dansk firma: “Vi havde slet ikke forventet så megen global interesse”

Læs også: Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Vanløse-borgeren Mikkel Lindegren, der på Computerworld fortæller om sin kamp for at få TDC til at udnytte selskabets fibertomrør på hans grund, er langt fra et enestående tilfælde.

Det mener Dansk Energi, interesseorganisation for de danske energiselskaber.

“Nordsjælland og København sakker længere og længere bagud i forhold til det øvrige Danmark, hvor selskaberne stadig træder på speederen med fiber,” siger chefkonsulent Christian Berg.

“TDC købte Dongs fibernet i 2009 og har så bygget lidt ud hist og her – men desværre ikke så meget, som det kunne være.”

“TDC har fat i den lange ende”
“I Dong-området er der stort set ikke andre end TDC, når vi taler fritstående husstande. I forhold til de fritstående parceller, er det næsten alle steder TDC, der sidder på både det gamle Dong-fibernet og kobbernettet.”

“Så de har fat i den lange ende,” lyder det fra Christian Berg, der tilføjer, at der stort set kun er andre fiberudbydere i de nævnte områder, hvis der er tale om etagebyggeri.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Det er en af årsagerne til, at fiberudrulningen generelt står noget i stampe i København og Nordsjælland, mener Christian Berg.

“Udfordringen er jo, at TDC sidder på det og har alle kunderne i forvejen på kobberen.”

“Og TDC har en lidt anden dagsorden end vores medlemmer, for TDC har nogle ejere, der forventer et meget højt afkast – så de har en anden investeringsdagsorden, end vores medlemmer har. For TDC vil det at grave fiber ind sådan set bare være at kannibalisere egen forretning. Derfor gør de det ganske få steder, og det er primært på nye udstykninger,” lyder det fra Christian Berg fra Dansk Energi.

Her går det den forkerte vej med fiber
Christian Berg henviser til Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrenceanalyse fra december 2014, hvor man blandt andet kan læse:

“…I relation til udbygningen af fibernet kan det kan konstateres, at TDC kun i begrænset omfang har investeret i fiberaccesnet ud over de opkøb, selskabet har foretaget af henholdsvis Dongs og ComX’ fibernet.”

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Der står videre i konkurrenceanalysen:

“Hertil kommer, at TDC primært har anvendt det tidligere Dong-ejede fibernet til at udbygge kobber- og kabel-tv-nettene fremfor at etablere fiberaccesinfrastruktur ud til den enkelte kunde.”

“I 2010, det vil sige kort efter købet af Dongs fibernet, var der cirka 15.000 kunder tilsluttet dette net. Tallet var i 2013 faldet til cirka 11.150.”

Samtidig viser den seneste statistik fra Erhvervsstyrelsen, at antallet bredbåndsabonnementer, som leveres over fibernettet, steg med 18,7 procent i 2014 – men det er altså ikke en vækst, der ses, hvis man kigger isoleret på København og Nordsjælland.

Derfor vil Mikkel Lindegren have fiber
På Randbølvej i Vanløse har Mikkel Lindegren i snart seks år undret sig over, hvorfor der ikke eksisterer et konkret tilbud om fiberbredbånd via de orange rør, som Dong lagde i området for år tilbage, og som TDC overtog med købet af Dongs fibernet i 2009.

“Set fra min stol er problemet, at jeg ikke kan få hastighed nok til at lave arbejdet, når jeg arbejder med online-ting. Jeg kunne selvfølgelig godt få 4G og dermed mere hastighed, men latency på det mobile er nogle gange en udfordring til det, jeg laver,” lyder det fra Mikkel Lindegren i artiklen på Computerworld – læs den her.

TDC henviser i samme artikel til, at der udelukkende er tale om tomrør på villavejen i Vanløse, og at selskabet kun har mulighed for at levere fiberbredbånd på vejen, hvis der er en vis efterspørgsel på det. 

Christian Berg fra Dansk Energi oplyser, at det er lovgivningsmæssigt bestemt, at TDC skal give konkurrenter adgang til at levere fiber-løsninger på TDC’s infrastruktur på adresser med under 30 meter til en fiber-stikledning.

Det er imidlertid ikke tilfældet på Randbølvej 18 i Vanløse, da det er tomrør, der er i vejen.

Læs også: SE/Stofa: Her er tre principper, der giver bedre bredbånd i København og i hele Danmark

Hvorfor lægger I ikke bare selv noget fiber?
Men hvorfor er der så ikke elselskaber under Dansk Energi, der selv opretter en fiberinfrastruktur i området?

Til det svarer Christian Berg:

“Når TDC er derude i forvejen med tomrør og har teknikhusene og infrastrukturen med alt det, de købte af Dong, så er det alt, alt for risikabelt at gå ind og lave en form for parallel infrastruktur. Det er der ingen business case i.”

“Et eller andet sted er det ekstremt sørgeligt, for det betyder, at der ikke kommer nogen leverandør nummer to i meget store dele af Nordsjælland og København, fordi det er TDC, der sidder på det hele.”

“I forhold til parcellerne er løbet desværre nok kørt, og så må man på bedste vis forsøge at sikre en intern konkurrence på TDC’s net,” siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

Læs med på Computerworld i morgen, tirsdag, når TDC forholder sig til kritikken fra Dansk Energi – og se også TDC’s svar på den specifikke sag fra Vanløse her.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

SE/Stofa: Her er tre principper, der giver bedre bredbånd i København og i hele Danmark

Vi, der er dybt inde i it-branchen, ved det godt. Men uddannelsessøgende, der ikke har samme indsigt, kan let ledes på afveje af stort opsatte mediehistorier om simple apps, der sælges for millioner, eller deres egen interesse for spil.

Sandheden er, at langt hovedparten af de gode job i it-branchen handler om noget helt andet og mindre flashy – de hårde it-kompetencer.

SAP-folk. It-arkitekter. .NET-udviklere. Tunge projektledere. Det er sjældent dem, der optræder i mediernes overskrifter. Men vender man blikket mod overskrifterne i jobopslagene, så er de konstant i fokus.

For det er her, efterspørgslen i virkeligheden er. Folk med en dyb forståelse af et teknologisk område, men også gerne evnen til at forstå omverdens behov og opfylde dem ved hjælp af deres indsigt.

Ligesom alle andre it-virksomheder i vækst arbejder vi i NNIT hårdt på at tiltrække de eftertragtede profiler. Som en af de store danske it-service-leverandører har NNIT det måske nemmere end mindre kendte virksomheder, men let er det ikke. Og med et potentielt opsving i vente vil det ikke blive lettere fremover.

Alt i alt er der et skrigende behov for at gøre de unge opmærksomme på, hvordan de kan uddanne sig til de mest attraktive job i it-branchen.

For deres egen skyld, for it-branchens skyld og for Danmarks skyld.

For i yderste konsekvens vil manglen på kloge it-hoveder i Danmark føre til, at virksomhederne leder efter kompetencerne andre steder. Og så går chancen til ambitiøse it-folk i andre dele af verden.

Hvad gør vi ved det?
IT-Branchens Udvalg for Uddannelse har gennem mange år arbejdet for at skubbe it højere op på agendaen i undervisningssystemet – og hos de uddannelsessøgende fra Folkeskolen til universiteterne.

For det er her, vi som branche skal så frøene og skabe interessen for it.

Vi har lige søsat ‘ITB Code Camps’, der lærer børn og unge at være skabende med it. Det er ITB’s medlemsvirksomheder i samarbejde med Coding Pirates, der afholder Code Camps.

Ud over at give børnene en sjov og lærerig oplevelse med it, så gør vi os også erfaringer med, hvordan it kan integreres bedre i Folkeskolens undervisning.

I øvrigt er det en stor sejr, at informatik, et nyt it-fag, fornylig er indført som permanent fag i gymnasiet efter en periode som forsøgsfag.

Når danske unge forhåbentlig forlader gymnasierne med en bedre forståelse af it, skal de også kunne søge de rigtige videregående it-uddannelser, som giver dem kompetencer, som fører til et job i it-branchen.

Derfor bidrager vi med indspil til den kommende reform af de videregående uddannelser, så vi sikrer et bedre match mellem branchens nuværende og fremtidige behov og kandidaternes kompetencer.

Og her har vi brug for input fra hele branchen. For hvilke kompetencer har vi som branche brug for om 5-10 år? Det skal vi kunne fortælle uddannelsesinstitutionerne, før de kan sikre, at vi i fremtiden står med de rigtige kandidater.

Væksten står på spil
It er en afgørende komponent for Danmarks økonomiske udvikling.

Dansk Erhverv har netop offentliggjort en analyse, der påviser, at it-kapital som den eneste faktor har øget produktiviteten i Danmark gennem 45 år – uden undtagelse.

It kan effektivisere den offentlige sektor og dermed give os mere velfærd for færre midler. It er med til at drive væksten i de private virksomheder. It skaber nye job.

Men forudsætningen for at realisere væksten og den nødvendige digitalisering af hele vores samfund er, at vi får flere unge ind på it-uddannelser med fokus på tunge it-kompetencer.

Jesper Riis er tiltrådt stillingen som CIO i DSV i april i år.

DSV er en dansk virksomhed, etableret i mere end 70 lande, fordelt i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien, Afrika og Australien.

Koncernens cirka 23.000 ansatte realiserede i 2014 en omsætning på 48 milliarder kroner.

Foto: DSV,

Interview: I Hedehusene tæt på Roskilde ligger et stort, nybygget hovedkvarter, som huser en af verdens største transportvirksomheder.

Den er dansk og hedder DSV.

Bag den hvide facade sidder Jesper Riis, der er CIO med ansvaret for mere end 500 it-ansatte, som blandt andet bygger og vedligeholder de platforme, som flytter, opbevarer og pakker gods rundt på kloden.

Han tiltrådte stillingen i transportvirksomheden i april i år.

DSV fungerer som et mellemled i transportindustrien, idet virksomheden som udgangspunkt ikke selv har lastbiler, fly eller skibe.

Virksomhedens opgave er således at holde styr på logistikken for at sikre, at tingene kommer fra A til B hurtigst muligt og mest effektivt.

“Her spiller it en afgørende rolle for, at godset kommer frem til tiden og til den rigtige pris. Det er små indtjeningsmarginer vi arbejder med, og it er et af de værktøjer, der betyder mest for, at vi kan hive overskud hjem. Men det handler også om at være tæt på kunderne,” fortæller Jesper Riis.

“I it vil vi gerne kunne tilbyde unikke tjenester, der er lette at bruge. Omvendt skal kunden også have mulighed for at optimere sin egen supply chain ved at bruge nogle af de services, som vi giver.”

Logistik er i høj grad it
Hvordan håndterer I de mange data og processer, som er forbundet med logistik-arbejdet?

“Hele den logistiske styring er digital fra bestilling til levering og dokumentation og afregning. Områder som informations-sikkerhed fylder også rigtig meget. Vi må ikke være nede, for vi er afhængige af, at driften kører hele tiden.”

“Systemmæssigt er det et broget landskab af standardapplikationer, der er udviklet til vores branche og egenudviklede applikationer.”

Hvor automatiserede er I?

“Der er en meget høj automatiseringsgrad. Styringen af en leverance kan i høj grad foregå uden indblanding, fra kunden bestiller en leverance, til regningen afsendes.”

Hvad er dine planer som ny CIO? Hvad er det vigtigste for dig lige nu?

“Basis skal være på plads. Driften skal køre, økonomien overholdes, projekter leveres til tiden. Ligeledes skal vi understøtte forretningsstrategien med gode, stabile it-løsninger. Herudover lægges der også meget fokus på at standardisere/konsolidere infrastruktur og applikations-landskabet på globalt plan.”

“Der er store besparelser ved konsolidering, standardisering og stordrift. Når vi arbejder på de samme systemer og har en standardiseret infrastruktur på tværs af koncernen, så giver det skalérbarhed og kosteffektivitet – og de to ting er kernen i global it’s arbejde”.

Over 500 mand på hele kloden
I den it-afdeling, du har ansvaret for, sidder I over 500 mand fordelt over det meste af kloden. Hvordan holder man fast i alle trådene på én gang?

“De fleste forbinder slet ikke DSV med it, men vi er altså over 500 it-folk på et teknisk højt niveau. Vejen til at holde styr på tingene er naturligvis at have nogle dygtige ledere og medarbejdere omkring sig samt en stærk governance-struktur.”

“Men organisationen er som helhed bygget meget solidt op i DSV. Vi er delt op i sektioner, der eksempelvis tager hånd om it-drift, applikationsudvikling, enterprise-arkitektur, it-governance og it-sikkerhed. Der er godt styr på tingene.”

Har I valgt at outsource, eller hvordan driver I it-butikken?

“Vi har langt det meste it hos os selv. Vi har lejet os ind i datacentre, men alt hvad der foregår dér, det håndterer vi selv. Når det handler om applikationsudvikling håndterer vi meget selv, mens resten håndteres af vores store leverandører”.

“Vi har derfor ikke særlig meget af vores it outsourcet. Det er som nævnt oftest noget, som vi selv tager hånd om.”

Mobility og Big Data
Hvilke områder vil I bruge mere krudt på i fremtiden?

“Mobility og big data er to områder, som vi kan få endnu mere glæde af. Jo flere informationer, vi har om vores produkter og deres tilstand, jo bedre. Ligeledes skal organisationen opbygge tættere relationer mellem forretningen og it. Vi skal tale det samme sprog for at blive bedre sammen,” lyder det fra den nye CIO i DSV.

Sony er kommet med endnu en telefon i deres Z-serie, Z3+.

Sonys Z-serie har længe været en af de bedste Android-serier, du kunne købe, og specielt deres Z Compact-serier har vi særligt været glade for her på Computerworld.dk.

Derfor glædede vi os også til, at vi fik Z3+ ind med posten.

Men selvom at Z3+ uden tvivl er en djævel af en telefon på lige fod med de andre toptelefoner på markedet, så var vi alligevel en smule skuffede.

Skuffede fordi at der næsten ikke er nogen forskel på Z3+ og Z3 fra sidste år.

Den er blot blevet en My pænere og hurtigere. Men ikke alle steder. Er Z3+ bedre end sidste års model, Z3? På nogle punkter, men på andre er sidste års model faktisk bedst.

Du kan læse testen af Z3, som vi dengang også gav et par rosende ord med på vejen, her. 

Bagsiden er et blandt stykke glas med en form for film under, der giver et flot, mat genskin. Glasset giver en god følelse, når man holder den. Foto: Morten Sahl Madsen

Z4 i sind – Z3+ i navn
Egentlig var en ny Z-telefon ventet allerede tilbage i februar ved Mobile World Congres-messen i Barcelona.

Her fik vi “kun” en midrange E4-telefon, og forklaringen var, at Z3 allerede solgte godt, så hvorfor lave en ny.

Fire måneder senere har vi nu Z3+… som hedder Z4 i Japan, Sonys hjemland. Z3+ virker dog som et mere rigtigt navn, for det føles langt hen ad vejen mere som en opdatering af telefonen end en helt ny en af slagsen. Lidt på samme måde som Samsung S5 nok burde have hedder S4+.

Z3+ er en 5,2 tommer stor smartphone med samme type skærm som sidste års model en 1.080 x 1.920 pixels IPS LCD-skærm uden de store dikkedarer.

Den er flot og vil være fuldt tilfredsstillende for de fleste. Ikke ligesom Samsungs og LG’s 1.440 x 2.560 pixels skærme, som er utrolig flotte, men som også æder unødvendigt meget af batteriet.

Ligeledes er designet næsten det samme som sidste års model. Z3+ er en millimeter mindre og vejer en smule mindre, men ligesom resten af det ydre, så kan du næsten ikke se eller mærke forskel.

Et andet sted hvor Z3+ ligner sine forgængere er på batterilevetiden. Sony lover to dage på én opladning, og selvom vi aldrig kom helt på det niveau, så når vi stadig igennem en dag ved almindelig brug med batteriindikatoren, som viser 45-55 procent. Det er slet ikke tosset.

Sonys Z-serie er en af de bedste smartphones, hvis du vil have lang batterilevetid.

Z3+ er ligeom sine forgængere vandtæt, og selvom at du nok ikke skal tage den med på stranden (den kan ikke tåle saltvand), så kan du fint bruge den udenfor, eller ved poolen, uden at du skal være bange for, at den går i stykker. Z-serien – og specielt Z3+ – er de bedste telefoner i den vandtøtte kategori. Foto: Morten Sahl Madsen

Foro: Morten Sahl Madsen

Stærk software – og lidt for stærk hardware
Z3+ kører på Android 5.0 sammen med Sonys egen grafiske overflade, der skal distancere Sony-telefoner fra de andre Android-telefoner.

Om du er til Sonys design er en smagssag, men vores mening er, at det er en af de bedre. Ligeledes flyver Android 5.0 på telefonen, som kører på en Snapdragon 810-chip – en af de kraftigste på markedet.

Ikke helt lige så kraftig som Samsungs S6′s Exynos-chip, men nok til 99 procent af Android-brugerne.

Telefonen har det dog med at blive meget varm, hvis du bruger den til spil, eller filmer 4K.

Og når vi nu taler om kameraet, så er det præcis det samme som på Z3.

En 20-megapixel sensor uden optisk stabilisering. Lige præcis optisk stabilisering er grunden til, at billederne på for eksempel Samsung S6 eller iPhone 6 Plus er flottere, men Sony Z3+ tager stadig flotte billeder, som sagtens kan være til nytte.

Specielt har Z3+ den fordel, at du kan tage billeder ved hotelpoolen af dine børn, uden at du skal frygte for vandpjask. Z3+ er nemlig vandtæt ligesom sine forgængere, og denne gang er den vandtæt uden, at dens porte beskyttes af generende “flapper”.

Konklusion: Skal du købe Z3+ eller ej?
Z3+ er en rigtig god telefon – nok en af de bedste, som Sony nogensinde har lavet. Ikke desto mindre har Sony været dovne.

Det er sidste års telefon med 5 procent mere power – hvilket jeg vil vove at påstå, at du ikke ville kunne mærke forskel mellem Z3 og Z3+.

Har du allerede en Z3, så skal du ikke fare ned og udskifte.

Har du en Z2 eller en anden, lidt ældre telefon, og er interesseret i Z3+’s lange batterilevetid, udmærkede skærm og gode ydeevne, jamen så er Z3+ en rigtig god telefon.

Er den bedre end Samsungs S6, som er klassens nummer et?

Njooo: Den har ikke helt samme vilde ydeevne eller samme vilde skærmopløsning – ej heller samme vilde kamera – Men vil du have en telefon, som giver en rigtig langt batterilevetid og en helt igennem godkendt Androidoplevelse samt et vandafvisende design, så er Z3+ nok det foretrukne valg.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Sony er kommet med endnu en telefon i deres Z-serie, Z3+.

Sonys Z-serie har længe været en af de bedste Android-serier, du kunne købe, og specielt deres Z Compact-serier har vi særligt været glade for her på Computerworld.dk.

Derfor glædede vi os også til, at vi fik Z3+ ind med posten.

Men selvom at Z3+ uden tvivl er en djævel af en telefon på lige fod med de andre toptelefoner på markedet, så var vi alligevel en smule skuffede.

Skuffede fordi at der næsten ikke er nogen forskel på Z3+ og Z3 fra sidste år.

Den er blot blevet en My pænere og hurtigere. Men ikke alle steder. Er Z3+ bedre end sidste års model, Z3? På nogle punkter, men på andre er sidste års model faktisk bedst.

Du kan læse testen af Z3, som vi dengang også gav et par rosende ord med på vejen, her. 

Bagsiden er et blandt stykke glas med en form for film under, der giver et flot, mat genskin. Glasset giver en god følelse, når man holder den. Foto: Morten Sahl Madsen

Z4 i sind – Z3+ i navn
Egentlig var en ny Z-telefon ventet allerede tilbage i februar ved Mobile World Congres-messen i Barcelona.

Her fik vi “kun” en midrange E4-telefon, og forklaringen var, at Z3 allerede solgte godt, så hvorfor lave en ny.

Fire måneder senere har vi nu Z3+… som hedder Z4 i Japan, Sonys hjemland. Z3+ virker dog som et mere rigtigt navn, for det føles langt hen ad vejen mere som en opdatering af telefonen end en helt ny en af slagsen. Lidt på samme måde som Samsung S5 nok burde have hedder S4+.

Z3+ er en 5,2 tommer stor smartphone med samme type skærm som sidste års model en 1.080 x 1.920 pixels IPS LCD-skærm uden de store dikkedarer.

Den er flot og vil være fuldt tilfredsstillende for de fleste. Ikke ligesom Samsungs og LG’s 1.440 x 2.560 pixels skærme, som er utrolig flotte, men som også æder unødvendigt meget af batteriet.

Ligeledes er designet næsten det samme som sidste års model. Z3+ er en millimeter mindre og vejer en smule mindre, men ligesom resten af det ydre, så kan du næsten ikke se eller mærke forskel.

Et andet sted hvor Z3+ ligner sine forgængere er på batterilevetiden. Sony lover to dage på én opladning, og selvom vi aldrig kom helt på det niveau, så når vi stadig igennem en dag ved almindelig brug med batteriindikatoren, som viser 45-55 procent. Det er slet ikke tosset.

Sonys Z-serie er en af de bedste smartphones, hvis du vil have lang batterilevetid.

Z3+ er ligeom sine forgængere vandtæt, og selvom at du nok ikke skal tage den med på stranden (den kan ikke tåle saltvand), så kan du fint bruge den udenfor, eller ved poolen, uden at du skal være bange for, at den går i stykker. Z-serien – og specielt Z3+ – er de bedste telefoner i den vandtøtte kategori. Foto: Morten Sahl Madsen

Foro: Morten Sahl Madsen

Stærk software – og lidt for stærk hardware
Z3+ kører på Android 5.0 sammen med Sonys egen grafiske overflade, der skal distancere Sony-telefoner fra de andre Android-telefoner.

Om du er til Sonys design er en smagssag, men vores mening er, at det er en af de bedre. Ligeledes flyver Android 5.0 på telefonen, som kører på en Snapdragon 810-chip – en af de kraftigste på markedet.

Ikke helt lige så kraftig som Samsungs S6′s Exynos-chip, men nok til 99 procent af Android-brugerne.

Telefonen har det dog med at blive meget varm, hvis du bruger den til spil, eller filmer 4K.

Og når vi nu taler om kameraet, så er det præcis det samme som på Z3.

En 20-megapixel sensor uden optisk stabilisering. Lige præcis optisk stabilisering er grunden til, at billederne på for eksempel Samsung S6 eller iPhone 6 Plus er flottere, men Sony Z3+ tager stadig flotte billeder, som sagtens kan være til nytte.

Specielt har Z3+ den fordel, at du kan tage billeder ved hotelpoolen af dine børn, uden at du skal frygte for vandpjask. Z3+ er nemlig vandtæt ligesom sine forgængere, og denne gang er den vandtæt uden, at dens porte beskyttes af generende “flapper”.

Konklusion: Skal du købe Z3+ eller ej?
Z3+ er en rigtig god telefon – nok en af de bedste, som Sony nogensinde har lavet. Ikke desto mindre har Sony været dovne.

Det er sidste års telefon med 5 procent mere power – hvilket jeg vil vove at påstå, at du ikke ville kunne mærke forskel mellem Z3 og Z3+.

Har du allerede en Z3, så skal du ikke fare ned og udskifte.

Har du en Z2 eller en anden, lidt ældre telefon, og er interesseret i Z3+’s lange batterilevetid, udmærkede skærm og gode ydeevne, jamen så er Z3+ en rigtig god telefon.

Er den bedre end Samsungs S6, som er klassens nummer et?

Njooo: Den har ikke helt samme vilde ydeevne eller samme vilde skærmopløsning – ej heller samme vilde kamera – Men vil du have en telefon, som giver en rigtig langt batterilevetid og en helt igennem godkendt Androidoplevelse samt et vandafvisende design, så er Z3+ nok det foretrukne valg.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Så er det absolut sidste udkald for support til Windows Server 2003.

Den sidste software-opdatering udsendes nemlig i næste måned.

Det fortæller Microsoft på sin webside.

Helt præcist betyder det, at software-giganten fra Redmond sender de sidste rettelser afsted den 14. Juli 2015.

Herefter ophører firmaet med at supportere Windows 2003 server, som befinder sig i masser af installationer i Danmark.

Selvom mange virksomheder allerede har foretaget skiftet til en nyere udgave af server-styresystemet fra Microsoft, så er der nemlig stadig masser af Windows Server 2003-installationer i spil rundt omkring i virksomhederne, der nu snart har travlt med at nå at opgradere.

Mange danske servere bliver ramt
Når Microsoft stopper med opdateringer og support af 2003-udgaven af Windows Server, betyder det, at titusindvis af eksisterende server-installationer i Danmark skal opgraderes til en nyere version.

Det kan du læse mere om her: Servere i titusindvis skal opgraderes: Microsoft lukker gammel Windows-version.

Det kan i praksis være Windows Server 2012 eller den kommende Windows Server 10, medmindre virksomhederne i stedet satser på Microsofts cloud-løsninger eller en helt anden leverandør.

Hos Microsoft Danmark har produktchef for Windows Server, Ken Hyld, tidligere anslået over for Computerworld, at der i dag er mere end 60.000 danske installationer af Windows Server 2003.

Læs også:
Microsoft stopper support på gammel Windows-version:
Kæmpe-opgradering venter forude

Microsofts nye Windows Server kommer ikke sammen med Windows 10