Category Archives: computer

ComputerViews: Fænglingsen onsdag morgen af seks personer fra henholdvis Rigspolitiet, Region Sjælland og to it-leverandører tegner konturerne af den største korruptions-sag i Danmark i nyere tid.

De seks er efter et 13 timer langt grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster blevet sat bag tremmer frem til 2. juli, da retten har vurderet, at de ellers kan forpurre politiets efterforskning.

Det kan du læse mere om her: Seks fængslet i it-bestikkelsessag – sigtes for bestikkelse i forbindelse med it-indkøb i Region Sjælland.

Sagen omfatter ifølge de oplysninger, som Computerworld indtil videre er kommet i besiddelse af, rejser til USA og Dubai til højstående it-medarbejdere i Region Sjælland, som er blevet betalt af en bugnende konto finansieret af en stor-leverandør af it-udstyr til regionen.

It-leverandørerne Atea og 3A-it er begge involveret i sagen, hvilket du kan læse mere om her: Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser.

Ingen er dømt endnu, og der er blevet nedlagt navneforbud i sagen, hvilket betyder, at Computerworld ikke må nævne de anholdtes navne.

Vi ved med andre ord endnu ikke, om politiets beskyldninger holder vand, eller om der er tale om en storm i et glas vand. Det bliver vi klogere på om nogle uger, når Retten i Nykøbing Falster skal vurdere, om de seks varetægts-fængslinger skal forlænges.

Hvordan kunne det så gå så galt?

Det er der flere grunde til.

Først og fremmest er it-branchen (stadig) en branche med meget hurtig omsætning: Produkterne skal fornyes hurtigt for at følge med udviklingen, og der er hele tiden mange penge og meget store ordrer i omløb og på vej – ikke mindst i det offentlige, der årligt køber it-løsninger for omkring fire milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,8 milliarder it-kroner om året

Det betyder, at leverandørerne kæmper med alle midler fra hus til hus om de store ordrer. Og volumen er vigtig, fordi indtjeningsmarginerne ofte er små.

Det gør de store offentlige kunder til meget attraktive mål (ikke mindst hvis leverandører kan koble de indbringende service-aftaler på hardware-ordrerne bagefter).

På den anden side har vi de store kunder, der jonglerer med meget store it-indkøbs-beløb i et marked, som de allerøverste koncernchefer måske ikke helt forstår eller interesserer sig for – bare skidtet virker.

Det skaber klangbund for denne type konstruktioner, hvor it-leverandørerne på en eller flere smarte måder tilbagefører beløb til kunderne for at holde dem tæt ind til kroppen i et kammeratligt forhold.

Udbredt praksis
I det private erhvervsliv er det normen, at der ikke bliver sparet på oplevelser, når det gælder omgangen mellem leverandører og kunder: I it-branchens øverste luftlag er det således ikke unormalt, at gode forretningsforbindelser plejes med fine oplevelser og forretningsmøder på interessante destinationer.

Det er en kultur, der også findes i det offentlige.

Computerworld har således tidligere afdækket, hvordan it-selskabet KMD har smurt massevis af kommunale topfolk med gode oplevelser med en praksis, der nu er stoppet.

Det kan du læse mere om her: Slut med gaver fra KMD – men problemet er ikke løst.

Rigtig mange selskaber har gennem årene købt deres egne siddepladser på det lokale fodboldstadion, hvor de kan invitere deres kunder ud på fodbold, øl og mad – og uformelt samvær.

Der bliver også lystigt inviteret på ture til fjerne producentlande, og sponsorerer man et sportshold, er det givet, at sponsoratet bliver benyttet til at pleje kundekontakter ved at invitere gæster med til særlige sponsor-begivenheder, hvor kunderne kan få lejlighed til at møde sportsstjernene.

Spørg bare CSC, Saxo Bank, SAP, Microsoft og mange andre.

Nemmere at finde ud af tingene
De nære relationer gør, at man får “nemmere ved at løse en problemstilling,” når “noget spidser til,” som tidligere KMD-topchef Lars Monrad-Gylling tidligere har sagt.

Og det er ganske givet rigtigt, hvilket langt de fleste erhvervsfolk kan nikke genkendende til: Alting bliver nemmere, hvis man er på fornavn med hinanden.
Der er en flydende grænse mellem venskabelige kontakter og regulær korruption, for selvfølgelig må en it-chef aldrig placere sine ordrer efter, hvor han selv får mest ud af det. Han skal alene tænke på forretningens behov, og gør han ikke det, har han ikke værdi for virksomheden.

Det er noget, som de private virksomheder ofte har langt skarpere fokus på end de offentlige, hvor kulturerne ofte er baseret på blødere og mindre resultatorienterede værdier.

Sagen understreger dermed, at der er behov for at indskærpge procedurer for kontrol og regler for medarbejderens gøren og laden i det offentlige.

Hvorfor har ingen slået alarm?
Politiet mener, at tilbageførings-konstruktionen har eksisteret siden 2007.

Hvordan kan det mon være, at ingen i Region Sjælland tidligere har slået alarm? Undret sig over uregelmæssigheder, ture til Dubai eller lignende? Over at ordrerne lidt for ofte er gået til samme leverandør? Eller over at nogen er taget på dyre ture med repræsentanter for it-leverandørerne?

Hvordan kan det være, at regionen ikke har haft kontrolinstanser, der har kontrolleret og efterset investeringer og priser?

Svaret skal efter alt at dømme findes i, at der er opstået en kultur om, at det er normalt og rimeligt at mødes under flotte forhold med leverandørerne.

Samt at det er noget, som man hører også bliver gjort andre steder.

Det er derfor ikke usandsynligt, at denne sag vil blive fulgt af flere lignende sager fra andre organisationer, hvor it-leverandørerne på samme måde har været i stand til at finde klangbund for sådan en model, hvor it-leverandører diskret tilbagefører dele af omsætningen fra store kunder til særlige konti, der kan anvendes til særlige formål af de selvsamme kunder.

Vi ved ikke, om det er tilfældet. Og vi ved endnu ikke, om de varetægtsfængslede it-folk er skyldige eller ej.

Men vi ved, at sagen giver it-branchen ridser i lakken – igen.

Danmark har endnu ikke glemt Stein Bagger-sagen, der var den største svindelsag i nyere danmarkshistorie. Fornylig skrev vi det seneste kapital om en svindelsag i CSC med tråde ud til den danske CSC-forretning: Myndigheder åbner stor svindel-sag mod CSC – flere topchefer erkender svindel

Klaus Riskær fra Cybercity røg i fængsel. John Trolle fra Memory Card røg i fængsel.

Nu står it-branchen (måske) over for den (måske) største korruptions-sag i nyere tid.

Det må give stof til eftertanke.

Hvad er der galt i den danske it-branche? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Fredag i sidste uge valgte Region Sjælland at annullere et EU-udbud på levering af it-udstyr på op til flere hundrede millioner kroner.

Regionen var ellers klar til at skrive kontrakt med it-firmaet 3A-it, som i første omgang var udpeget som vinder af udbuddet.

Kontrakten med 3A-it lå klar til underskrift, men efter flere klager fra de øvrige tilbudsgivere – blandt andet fra Atea – valgte Region Sjælland at annullere udbuddet, som nu skal gå helt om.

Annulleringen af den store kontrakt skete kun fire dage før, at politiet i går anholdt 13 personer mistænkt for bestikkelse i forbindelse med blandt andet Regions Sjællands it-indkøb.

3A-it er dybt involveret i den store bestikkelsessag, hvor flere af firmaets medarbejdere er blevet varetægtsfængslet. Også Atea er involveret i den sjællandske bestikkelsessag, efter at politiet i går ransagede selskabet danske hovedkvarter i Ballerup.

It-direktør i Region Sjælland, Per Buchwaldt, bekræfter overfor Computerworld, at regionen har valgt at annullere det store EU-udbud.

“Indholdet af klagerne gjorde, at vi vurderede, at risikoen ved at underskrive en kontrakt, var for stor. Derfor foretrækker vi at lade udbuddet gå om,” siger Per Buchwaldt til Computerworld

Han vil af hensyn til politiets efterforskning ikke udtale sig om, hvorvidt der er en forbindelse mellem det aflyste udbud og den verserende sag om påstået bestikkelse.

“Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem det aflyste udbud og de ting, politiet efterforsker. Skulle det vise sig at være tilfældet, må det indgå i politiets efterforskning,” siger Per Buchwaldt.

Han fortæller videre, at mistanken om mulig bestikkelse i Region Sjælland dukkede op for godt to uger siden.

“Vi blev bekendt med oplysninger, som tydede på, at der er virksomheder, som tilsyneladende overskrider nogle grænser for, hvordan man skal samarbejde med offentlige kunder.”

“Det øjeblik, vi konstaterer, at der er et problem, tager vi kontakt til politiet,” siger Per Buchwaldt, som ikke vil udelukke, at Region Sjælland vil gå i gang med en generel kulegravning af sine it-indkøb længere tilbage i tiden.

“Vi har behov for at få resultatet af politiets efterforskning, så vi kan vurdere, om vi står med et større problem, end det vi umiddelbart kan se. Så vil vi reagere i forhold til, hvad der måtte dukke op,” slutter Per Buchwaldt.

Læs også:

Seks personer fængslet i it-bestikkelsessag i forbindelse med it-indkøb i Region Sjælland

Politiet ransager Ateas hovedkvarter i Ballerup

Sigtelse i bestikkelsessagen: Offentlige ansatte modtog penge og luksusrejser fra it-firmaer

Efter dagens 13 it-anholdelser: Stor sag under opsejling

Så er det igen den tid på måneden – den anden tirsdag – hvor Microsoft lapper huller i firmaets softwareprodukter.

Denne gang er der frigivet otte sikkerhedsrettelser, der til sammen lapper 45 forskellige sårbarheder i en stribe produkter.

Der lukkes blandt andet softwarefejl i Windows Kernel, Internet Explorer, Media Player, Office og Exchange Server.

Der er to kritiske opdateringer til henholdsvis Internet Explorer og Media Player.

Specielt rettelsen til Internet Explorer er interessant, og den lukker alene mere end 20 forskellige sårbarheder i browseren.

Flere af opdateringerne kræver i øvrigt en genstart af maskinen.

Læs også: HVAD #%$@# BETYDER DET???: 19 fejlbeskeder vi aldrig glemmer

Du kan få en samlet oversigt over Microsofts rettelser på firmaets Technet.

Adobe retter Flash
Grafikfirmaet Adobe benytter også lejligheden til at renovere Flash-afspillerens kode.

Firmaet har frigivet en sikkerhedsopdatering til alle versioner af Adobe Flash Player. Der lappes flere kritiske sårbarheder.

Denne opdateringspakke henvender sig til alle supporterede platforme fra Windows, Mac OS til Linux.

Rettelsen er også relevant for installationer af Adobe AIR.

Denne sikkerhedsopdatering bringer Windows Flash Player-installationen op på version 18.0.0.160.

Der er mere på Adobes webside.

Læs også:
Sikkerhedskæmpe køber dansk it-selskab for 112 millioner kroner

Microsoft haste-udsender rettelse til Skype-fejl – nu kan du roligt anvende din Skype igen

1. Apple har lanceret musik-tjenesten Apple Music, som i modsætning til iTunes er en streaming-tjeneste. Er det nu slut med iTunes-modellen med at betale per album og per sang?

Nej, du vil fortsat kunne købe enkelte sange og album fra iTunes. Eksempelvis vil iTunes-kataloget i begyndelsen formodentlig indeholde eksklusiv musik fra kunstnere som eksempelvis The Beatles, der endnu ikke har givet tilladelse til, at deres musik kan streames.

Men der er ingen tvivl om, at fremtiden tilhører streamingtjenesterne, og derfor vil den traditionelle iTunes-model også hurtigt udvikle sig til et niche-produkt.

2. Apple sad engang på online-musiktronen med iTunes, men har nu mistet tronen til streaming-tjenester som Wimp og Spotify. Hvorfor har Apple mistet grebet om musik-tronen?

Det er sket, fordi Apple har forsømt at kannibalisere sin egen iTunes-forretning, der gennem mange år har været særdeles lukrativ. 

Som man siger: “Hvis du ikke er parat til at kannibalisere dig selv, så er der andre, der gør det.”

Det har både Tim Cook og Steve Jobs ofte understreget, men ikke desto mindre ser det ud til, at det netop er, hvad der er sket for Apple på musikområdet.

3. Apple tjener langt størstedelen af sine penge på salg af hardware. Selskabet tjente i 2014 ‘blot’ 27 milliarder kroner på App Store – hvoraf størstedelen kom fra salg af apps og ikke musik.  Hvorfor er Apple fortsat interesseret i at sælge musik via en streaming-tjeneste med meget lave indtjenings-marginer?

Det handler ikke så meget om indtjeningsmarginer på musiktjenesten alene, men om den samlede produktoplevelse, som Apple forsøger at skabe. 

Her anser Apple tydeligvis musik for at være en så væsentlig del af brugeroplevelsen på sine produkter, at virksomheden ikke vil overlade kontrollen over det til en tredjepart. I dette tilfælde Spotify.

Vi så Apple gøre næsten det samme, da virksomheden erstattede Google Maps med Apple Maps. 

En helt anden og mindre rationel forklaring er, at musik er en væsentlig del af virksomhedens DNA og arven efter Steve Jobs. Det var jo især lanceringen af iPoden og iTunes, der var med til at genrejse Apple i begybndelsen af 00′erne.

4. Spotify har i de senere år sat sig tungt på tronen som den toneangivende og dominerende musik-streaming-tjeneste i verden. Hvordan skal Apple kunne udfordre den position?

Apple vil uden tvivl differentiere sig ved at forsøge at skabe en bedre brugeroplevelse.

Men vi kan også forvente, at Apple vil udnytte sin store pengekasse og høje goodwill til at opnå eksklusive rettigheder til musik fra udvalgte kunstnere.

Eksempelvis kan det nævnes, at iTunes som de eneste har rettigheden til sælge Beatles som musik-download. Kan Apple få kunstnere som Beatles med over på den nye streamingtjeneste, vil det give Apple Music en betydelig konkurrencefordel.

Derudover har Apple også mulighed for at integrere Apple Music dybere i sit eget styresystem.

Men spørgsmålet er, hvor mange fordele Apple kan give sin egen tjeneste uden at komme i konflikt med diverse konkurrencemyndigheder.

Apple risikerer også at komme til fremstå som en bølle i den almindelige forbrugers øjne, hvis virksomheden forsøger at gøre livet svært for Spotify. Den slags har Apple dog traditionelt set sjældent bekymret sig om.

5. Hvad taler henholdsvis for og imod, at Apples streaming-tjeneste bliver en succes? 

Apples har en enorm pengekasse og en kæmpe brugerbase, der allerede er inde i folden og har registreret deres kreditkort hos Apple.

Det vil være relativt let for Apple aktivere den del af kundebasen. Især blandt den del, der ikke i forvejen er kunder hos en konkurrende streamingtjeneste.

Den store udfordring for Apple bliver imidlertid at hive eksisterende kunder hos eksempelvis Spotify ind i folden. Så længe musikudbuddet, kvaliteten af brugeroplevelsen og prisen er nogenlunde på samme niveau er det svært at se, hvorfor folk skulle besvære sig med at skifte Spotify ud til fordel for Apple Music. 

Spotify har desuden den fordel, at tjenesten i modsætning til Apple Music tilbyder et gratis reklamefinansieret abonnement, der har 45 millioner aktive brugere.

Læs også:
Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes 

Apple open sourcer sit store programmerings-sprog Swift

Efter mere end 13 timers grundlovsforhør er seks personer tidligt onsdag morgen blevet varetægtsfængslet i tre uger – frem til 2. juli – ved Retten i NykøbingFalster.

De seks er sigtet for bestikkelse, som blandt andet omfatter rejser til Dubai og USA. De har ifølge flere medier kæret rettens kendelse til landsretten.

Retten begrunder fængslingen med, at de sigtrede vil kunne ødelægge politiets efterforskningsarbejde, hvis de er på fri fod.

Alle seks nægter sig skyldige.

Retten har på anmodning fra de sigtedes forsvarere nedlagt navneforbud.

Det betyder, at medier ikke må oplyse navnene på de nu fængslede it-folk.

I alt 13 personer blev i går tirsdag anholdt i en storstilet aktion, som blev udført i fællesskab af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Bagmandspolitiet.

Sagen omfatter blandt andet rejser til Dubai og USA. Rejserne blev givet til de ansatte i Region Sjælland og Rigspolitiet, og blev betalt fra en særlig konto hos it-firmaet Atea, som samtidig var leverandør til Regionen.

Atea har angiveligt stillet op mod en million kroner til rådighed for deres samarbejdspartnere hos de offentlige kunder.

Politiet mener, at ulovlighederne har stået på siden 2007.

Læs også:
Politiet ransager Ateas hovedkvarter i Ballerup

Efter tirsdagens 13 it-anholdelser: Stor sag under opsejling

Husker du de glade dage, da nettet var nyt? Nu sker det igen. Internet Of Things er det nye rock’n'roll

Jeg er en af de heldige, der fik lov at være med i den fantastiske udvikling af nettet. I midtfirserne var jeg en informationsnørd, der rodede med pc og modem i alle ledige timer.

I dag er vi allesammen på nettet konstant med hver vores computer i lommen. Den kan oven i købet telefonere.

Det har været en vidunderlig rejse, og nu sker det igen.

Internet Of Things, IoT, tager fart på samme måde, som nettet gjorde det i midten af 90′erne.

Dengang lavede teenagere hjemmesider på en eftermiddag (og Politiken byggede sin netavis i notepad), i dag bygger teenagere computere, som var det Lego.

Små computere til helt specifikke formål med små sensorer, der kan måle hvad som helst – og sladre om det.

At få ting til at tale sammen er den nye legeplads, og alle kan være med. Råvarerne er tilgængelige, vi­sionerne er store og erfaringen minimal – præcis som dengang i 1990′erne. 

Hardwarens svar på Silicon Valley hedder Shenzhen (det ligger henne i Kina), hvor dimseglade nørder tager hen for at lege med ligesindede.

Elektronikken er billig, ingeniørerne mange, og selv en præ-teen kan finde ud af at lege med computersamlesæt som for eksempel Raspberry Pi. 3D-printerne spytter prototyper ud på stribe, og det hele taler sammen på wi-fi. 

Enorm betydning – også for dig
Du skal ikke undervurdere, hvad der kommer ud af deres leg. Og du må ikke gentage tusinder af virksomheders fejl fra 90′erne og ignorere, hvad der sker.

Eller for at skære det helt ud i pap: Hvis du arbejder med at producere ting, skal du interessere dig dybt og inderligt for, hvilke data de kan opsamle, og hvad man kan bruge dem til.  

Tag det gode eksempel med termostaten fra Nest, som lærer sig, hvornår du er hjemme, og hvilken temperatur du foretrækker hvornår.

Den kommer selvfølgelig også til at tænde og slukke lyset, når du er på ferie, så røverne tror, du er hjemme – og den vil gøre det på den måde, du og din familie plejer at tænde og slukke på.

Den kommer formentlig til at lære, hvor hvem er hvornår, så den kan gøre det så behageligt som muligt for os hver især. Og den vil kunne fortælle kraftværket, hvor meget varme den forventer at skulle bruge 24 timer frem.

Nest blev købt af Google sidste år og ramte Danfoss lige i nakken – de havde slet ikke set den komme.

Nest opsamler data. Lærer af det og handler på det. Og det er kernen i IoT. For én ting er, at tingene taler sammen – det interessante er analyserne af det, de fortæller, og de afledte handlinger.

Hvornår er der mon trafik? Hvor og hvordan skal trafiklysene så skifte? Hvornår skal der skiftes en reservedel i hvilken maskine? Hvornår skal vi sætte prisen ned på nakkekam for at have udsolgt lørdag klokken 13? 

Vi kan lege med visionerne, men vi kan ikke overskue konsekvenserne. Det bliver helt sikker større, end vi tror, og jeg kan let forestille mig, at en masse hardware bliver gratis – fordi data indsamlet af hardwaren bliver så meget mere værd. 

Selvfølgelig mangler der en masse. For eksempel standarder for, hvordan tingene skal tale sammen. Men vi ved det jo godt – åbne standarder og open source vil vinde.

Det bliver også tungt
Et andet – og erfaringsmæssigt langt tungere – problem er teleselskabernes ulidelige træghed.

Målerne har brug for at tale sammen, og det kan ikke altid ske på wi-fi, så vi har brug for nogle helt andre betalingsplaner for sim-kort og data. Dén bliver tung.

Endelig er der opgaven med at få det hele gjort menneskeligt og velfungerende.

Her kommer de digitale bureauer ind, og det er ikke noget tilfælde, at deres (vores) brancheorganisation netop har ladet sig indlemme i ITB. 

Det skal nok løse sig alt sammen, og tag det fra en af de mange, der levede og åndede med nettet fra midtfirserne til i dag: 

Det bliver større, end du kan forestille dig. Det kommer til at gribe ind i alle dele af vores liv.

Der bliver vindere og tabere på den helt store klinge, og det bliver hammersjovt at være med.

Præcis som dengang i 90′erne.

Den syriske hackergruppe The Syrian Electronic Army har udført et såkaldt defacement-angreb på det amerikanske forsvars hjemmeside.

Angrebet blev sat ind i går aftes dansk tid, hvor de syriske cyberkrigere med officiel støtte til den syriske præsident Bashar al-Assad først fik fjernet hjemmesideindholdet, så de derefter kunne plante deres eget budskab.

I en kort periode kunne man ifølge CNN læse følgende på det amerikanske forsvars hjemmeside.

‘Your commanders admit they are training the people they have sent you to die fighting’

Advarsler på Facebook
Budskabet er skrevet på gebrokkent engelsk og kan oversættes til noget i stil med ‘Jeres kommanderende har indrømmet, at de har trænet de personer, de har udsendt til at falde i kamp’.

Med andre ord forsøgte The Syrian Electronic Army at ydmyge USA på amerikanernes eget website, hvorefter en del af hjemmesiden blev lukket fra amerikansk hold for at undgå eventuelle sikkerhedsbrud.

På Facebook advarede det amerikanske forsvar sine følgere mod at bruge websitet, selvom hjemmesiden udelukkende bruges som informationssite – og altså ikke indeholder nogen fortrolige informationer.

CNN beretter, at den syriske elektroniske hær senere pralede med sine bedrifter via cyberkrigernes Twitter-profil.

Kineserne har lige hacket USA
Det syriske angreb kommer lige efter, at kinesiske statshackere er under mistanke for at have været på besøg på adskillige computere hos amerikanske myndigheder.

Mistanken går på, at hackerne fra Kina kan have fået fat i oplysninger om op mod fire millioner tidligere og nuværende medarbejdere i offentlige stillinger helt tilbage til 1985.

Chef for non-profitorganisationen Center for Strategisk og Internationale Studier i Washington, Jim Lewis, sagde i den forbindelse til Financial Times, at han mistænkte kineserne for at bygge en kæmpe database over de offentlige ansatte i USA.

Formålet skulle være at få fat i offentligt ansatte, der har adgang til sensitive informationer samt stå i en livssituation, der gør dem til lette mål for manipulation.

“Hvis du for eksempel kan se, at en medarbejderes kone har brystkræft og en lægeregning på 1,3 millioner kroner, så gør det dem til meget mere interessante mål, hvis du ønsker at rekruttere dem til kinesiske spioner.”

Kina har afvist alle anklagerne og kaldt dem for uansvarlige.

Læs også:
Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Selvom mange it-organisationer i disse år arbejder hårdt for at blive skarpere og mere effektive, når det kommer til at føre it-projekterne sikkert i mål, så er der stadig alt for ofte knas med projekterne.

Jo større it-projekt, jo større risiko er der for, at det ender med højrøstede stemmer på ledelsesgangen frem for tilfredse og produktive it-brugere.

Her et par tal til eftertanke:

- Er der tale om et stort it-projekt med et budget på over 10 millioner dollars, omkring 66 millioner kroner, er chancen for at få succes med projektet (det leveres til tiden, overskrider ikke budgettet og leverer på de tekniske mål) blot en ud af 10.

- Bliver der tale om en større forsinkelse, kan regningen løbe op i 100 til 170 procent af den oprindelige projekt-investering.

Sådan lyder det i en analyse fra Boston Consulting Group.

Sådan ender it-projekterne
Rådgivningsfirmaet kan samtidig afsløre, hvordan succesraten ser ud for it-projekter generelt (2012-tal).

Her lyder konklusionen, at 18 procent af projekterne ender galt, hvilke konkret vil sige, at de bliver stoppet, ikke bliver færdiggjort, eller at løsningerne ikke bliver anvendt.

43 procent af it-projekterne ender med ikke at have de ønskede funktioner, ikke at blive leveret til tiden, eller ikke at holde det aftalte budget.

39 procent af projekterne ender ifølge Boston Consulting Group som en succes.

Læs også: Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

Selvom man i flere i år har hyldet en mere agil tilgang til it-projekter og generelt hellere satser på fem mindre projekter end ét stort, så er det svært helt at undgå de store it-projekter i en tid, hvor mange virksomheder forsøger transformere deres forretninger til den digitale tidsalder.

Derfor ender projekterne galt
Med andre ord er store it-projekter uundgåelige, skriver Boston Consulting Group, der samtidig kan afsløre, hvorfor så mange it-projekter ender galt.

“Store it-projekter er langt sværere at levere med succes end de mindre, fordi et projekts kompleksitet, den gensidige afhængighed og kommunikations-udfordringerne stiger eksponentielt, når et projekt vokser i størrelse.”

“Det, der fungerer godt i eksekveringen af mindre projekter, er sjældent tilstrækkeligt i eksekveringen af de store,” skriver Boston Consulting Group.

Rådgivningsfirmaet peger blandt andet på følgende årsager til, at store it-projekter ender glat:

- Uerfarne projekt-teams.
- Manglende engagement hos nøglepersonerne. 
- Kravene til projektet er for uklare eller for komplekse.
- Manglende opmærksomhed på de største risici.
- Man lader løsningen gå live, før den er testet tilstrækkeligt.
- Man fejler med at lede udførelsen af prokektplanen.
- Ikke nok fokus på forandringsledelse.

Læs også: To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Boston Consulting Group har også en række anbefalinger til, hvordan man kan minimere risiciene ved de store it-projekter.

Blandt andet anbefales det, at man forsøger at dele projektet op i flere underprojekter, at man sørger for at de rette projektledere er hentet ind på et tidligt stadie, og at projektteamet fra starten får defineret projektets størrelse, forretningskravene, fordelene og omkostningerne.

Læs resten af anbefalingerne her.

Læs også:

Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Flere af de 13 anholdte i den store it-bestikkelsessag har i dag været i grundlovsforhør, mens fem personer er begæret varetægtsfængslet.

Sigtelsen i dagens store bestikkelsessag går på, at it-firmaerne Atea og 3Ait har bestukket offentligt ansatte i Region Sjælland, hos Rigspolitiet og i Kriminalforsorgen med kolde kontanter og rejser.

Tre af de fem personer, som i skrivende stund fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing, kommer fra it-firmaerne.

Disse tre er sigtet for ‘aktiv bestikkelse’ ved at lange penge og rejser ud til de offentligt ansatte.

De to andre, som fremstilles i grundlovsforhør, er to højt placerede medarbejdere i henholdsvis Rigspolitiet og fra Region Sjælland, som er sigtet for ‘passiv bestikkelse’ ved at tage i mod bestikkelsen.

Det skriver Ekstra Bladet på sin hjemmeside, hvor avisen også kan rapportere, at politiet foreløbigt har opgjort værdien af rejser og fortæring til cirka 400.000 kroner.

Hemmelig konto til luksusrejser
Bestikkelsen har angiveligt fundet sted ved, at 1,5 procent af Region Sjællands it-omsætning hos Atea er blevet sat til side på en særskilt konto hos it-selskabet.

Her skulle der være tale om minimum en million kroner, som de sigtede medarbejdere kunne bruge til at smøre de offentligt ansatte med privatrejser og forplejning i ind- og udland.

Af sigtelsen fremgår det blandt andet, at den højtstående medarbejder hos Rigspolitiet været i Dubai på Ateas regning.

Også den ansatte fra Region Sjælland var et smut forbi de sydlige himmelstrøg – for øvrigt i selskab med en mindst én ledende medarbejder fra it-selskaberne.

Derudover fremgår det også, at der blev lovet et sponsorat på 100.000 kroner til Nykøbing Travbane.

Otte års bestikkelse
Bestikkelserne har ifølge Ekstra Bladet fundet sted i perioden fra 2007 til 2015.

Formålet med bestikkelserne har været at ‘opretholde og udvikle den forretningsmæssige forbindelse med Atea A/S og senere 3Ait Aps’, fremgår det af sigtelserne mod de fem.

Her er 3Ait Aps et selskab, der er blevet dannet af tidligere topchefer i Atea, og som på kort tid har scoret en del aftaler med offentlige myndigheder.

Retten i Nykøbing Falster har nedlagt navneforbud på alle de sigtede, og grundlovsforhøret foregår for lukkede døre på grund af efterforskningen.

Alle de sigtede nægter sig skyldige i anklagerne.

Læs også:
Efter dagens 13 it-anholdelser: Stor sag under opsejling

13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland

I morges klokken seks skred politiet fra Sydsjællands- og Lolland Falster politikreds til anholdelse af 13 personer på deres private bopæl.

Politiinspektør Kim Klivers fra politikredsen fortæller til Computerworld, at anholdelserne foregik helt udramatisk, mens ordensmagten foretog ransagninger i de 13 personers hjem og på fire forretningsejendomme.

En af disse forretningsejendomme er formentlig Atea, der har til huse i Ballerup.

Med sig fra ransagningerne tog politiet en del it- og kommunikationsudstyr.

Minimum fem i grundlovsforhør
Udstyret skal politiets efterforskere nu kigge nærmere efter i sømmene.

“Vi har efterforsket sagen i en kortere periode. Hvor længe, og hvilke personer og forretningsejendomme, der er tale om, holder vi indtil videre for os selv,” forklarer politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands- og Lolland Falster politikreds.

“Indtil videre skal fem personer fremstilles i et grundlovsforhør foran en dommer, men der er stadig personer til afhøring,” fortsætter han.

Her er det altså underforstået, at flere af de anholdte kan komme i grundlovsforhør end de fem, der ved 15-tiden er vurderet til at skulle foran en dommer.

“Herefter vurderer dommeren, om der er grundlag for en varetægtsfængsling,” siger Kim Kliver.

Stor sag under opsejling
Forsvarsadvokat Michael Bjørn Hansen fra Advokatfirmaet Michael Bjørn Hansen fortæller til Computerworld, at når politiet skrider til 13 samtidige anholdelser, så er en eventuel forbrydelse oppe i et vist niveau.

“Den slags sker altså ikke, hvis de anholdte er mistænkt for at svindle for 20 kroner i ludo,” lyder det fra forsvarsadvokaten, som har undervist på jurastudiet på Københavns Universitet i strafferet og straffeproces siden 1978.

Han forklarer, at anholdte i it-sager typisk ved en anholdelse vil ringe rundt for at få tilkaldt en forsvarsadvokat, som kommer med til afhøringen.

“I komplekse sager, som for eksempel ved it-svindel, kan afhøringer godt tage lang tid, ja måske en hel dag. Derfor kan de anholdte med nogle timers mellemrum godt blive sendt ned i boksen for at kukkelure, mens politiet tager en pause,” siger Michael Bjørn Hansen.

Her skal boksen forstås som et venterum, der ifølge Michael Bjørn Hansen er meget spartansk indrettet og ‘et ikke særligt sjovt sted at være’.

Varetægtsfængsling i månedsvis
Når de minimum fem anholdte har været i grundlovforhør, kan de som nævnt risikere at blive varetægtsfængslet, hvis dommeren finder belæg for yderligere efterforskning.

I it-svindelssager er det ifølge forsvarsadvokat Michael Bjørn Hansen ikke unormalt, at man kan sidde varetægtsfængslet i længere tid.

“Generelt er der ingen øvre tidsgrænser for varetægtsfængsling, og der kan sagtens gå måneder, mens efterforskningen er i gang,” runder han af.

Læs også:
Politiet ransager Ateas hovedkvarter i Ballerup

13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland