Category Archives: computer

Overblik. Spotify er af mange blevet set som redningsplanken for musikindustrien, efter Apple-tjenesten iTunes et årti tidligere lagde grundstenene til at tage kampen op mod piraterne og tjene gode penge på musik. 

Spotify og lignende tjenesters streaming-teknologi har radikalt ændret vores måde at lytte til musik på.

Nu betaler vi for musik som en månedlig ydelse frem for at skulle overveje hvert musikkøb, som var det et luksusprodukt, vi under os selv. 

Apple vil have en bid af den kage, selv om streaming kun i et mindre omfang har vist sig at være rentabelt.

I hvert fald har Spotify stadig røde tal på bundlinjen, selv om selskabet har over 15 millioner betalende abonnenter. 

Apple Music er Apples plan for at få Apple tilbage i førertrøjen i musikkens verden.

Den apple’lske tjeneste blev fremvist mandag ved Apples udviklerkonference, WWDC, og selv om præsentationen var flot, så var de egentlige nyheder få.

Og det resulterede da også kun i en enkelt, hånlig kommentar fra Spotifys øverste direktør, Daniel Ek, på Twitter. To ord: “Oh Ok”.

Vi har samlet en let oversigt over, hvad Apple Music tilbyder sat op i en sammenligning med, hvad både Spotify og TDC Play har, som er to af de mest benyttede musikstreamingtjenester i Danmark.

Priserne er endnu ukendte for Apple Music, lige som det også er ukendt, om vi overhovedet får tjenesten til Danmark i første omgang.

Apple har dog sagt, at tjenesten 30. juni åbner i “100 lande,” og det skulle undre, hvis Danmark ikke var en af disse.

Ligeledes kommer prisen på de 9,99 dollar nok til at ligne mere de 99 kroner, som Spotify koster i Danmark.

Ligeledes ved vi endnu ikke, hvilken lydkvalitet Apple Music vil tilbyde. Det vil nok formentlig være i samme lydkvalitet som Spotify tilbyder.

Du kan se en større oversigt over de allerede eksisterende streamingtjenester, som Computerworld lavede sidste august her. 

Læs også: Apple advarer: Dine højttalere kan gå i brand

Ifølge en intern mail til de ansatte i Atea har politiet tirsdag ransaget hovedsædet for landets største hardware-leverandør.

I mailen, som Computerworld er i besiddelse af, skriver Ateas administrrerende direktør, Morten Felding, blandt andet:

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Felding.

Læs også: 13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland

Rasmus Wolff har tidligere været i Just Eat. Nu åbner han sin egen madtjeneste.

For to år siden rykkede danske Rasmus Wolff teltpælene op fra Themsens mudrede bredder for at slå sig ned i den tyske hovedstad Berlin.

I fem år arbejdede Rasmus Wolff i London som international direktør for Just Eat, men i dag åbner han sammen med resten af folkene i firmaet Hungr sin helt egen digitale madbestillingsordning.

Er konceptet omkring Hungr ikke det samme som Just Eat? Kan I ikke finde på noget nyt?

“Der er stor forskel på de to tjenester. Det handler selvfølgelig om at bestille mad, men tilgangen til en ordre er faktisk den modsatte af den, som Just Eat anvender,” fortæller Rasmus Wolff fra Berlin.

“Vi har tilpasset tjenesten til mobilen. Du vælger bare maden fra ét menukort, så finder vi den bedste restaurant, til en god pris og som leverer til tiden,” fortæller han.

Læs også: Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes.

Det handler ikke om kvantitet
I modsætning til Just Eat, der har tilknyttet rigtig mange restauranter til tjenesten, vil Hungr altså satse på en udvælgelse af de bedste.

“Just Eat har tilknyttet over 2.000 restauranter i Danmark. Vi vil nok holde os på ti procent af det antal.”

Den erfaring, du har bygget op gennem tiden i Just Eat, er altså blevet raffineret til den nye tjeneste?

“Ja, helt sikkert. 50 procent af brugerne anvender kun disse digitale madtjenester én gang. Halvdelen synes altså, at onlinebestilling er dårligere end en bestilling via telefonen. Det vil vi gerne lave om på ved at levere kvalitet fremfor kvantitet,” fortæller han og fortsætter:

“De tjenester vi ser i dag, er slet ikke indrettet til mobilen. De er utrolig datatunge og indrettet med filtre, som brugerne selv skal tilpasse. Vi har vendt det om. Fortæl os hvad du gerne vil spise, så finder vi det bedste måltid til prisen i dit område. Det er konceptet.”

Danmark. London eller Berlin?
Du har været iværksætter i både Danmark, London og Berlin. Hvilket sted er det bedste?

“Der er tre meget forskellige indstillinger til tingene. I Danmark er det stadig en vigtig del af identiteten at have et fast job. I London er der mange penge, men folk er meget lukkede omkring deres ideer at frygt for, at en anden skal rende afsted med pengene,” fortæller Rasmus Wolff.

“Det er ikke så svært at få gang i et opstartsprojekt i Berlin fordi, der er kapital, og så er der også en god holdindstilling, hvor man ikke er bange for at dele sin viden. Startup-kulturen har eksisteret i en del år, så der er også god erfaring at hente.”

På dansk og tysk
I første omgang er udvalget af restauranter, der kan benyttes via Hungr begrænset til Berlin, men der kommer en dansk version af appen så danskere, der er på besøg i Berlin, kan anvende appen på modersmålet.

“Nu taler jeg jo dansk, hvilket har fremrykket oversættelsen, men vi arbejder på at oversætte til en stribe sprog. Der bliver også tilknyttet restauranter i Danmark og andre lande senere på året.”

Læs også:
Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Dansk it-mand vil købe op for 7,5 milliarder: Disse it-firmaer er jeg på jagt efter

Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: “Vi har bare kodet løs”

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ifølge DR i dag skredet til anholdelse af 13 personer, som angiveligt skal være involveret i en sag om bestikkelse i Region Sjælland.

Blandt de anholdte er personer med tilknytning til to af regionens it-leverandører. Blandt de øvrige anholdte er medarbejdere i Region Sjælland og en medarbejder i Rigspolitiet.

Aktionen omfatter ransagning af 17 adresser på Sjælland. Der er tale om adresser, der tilhører Region Sjælland, Rigspolitiet, de to involverede it-firmaer og private hjem.

De 13 anholdte er sigtet efter straffelovens paragraffer om bestikkelse.

“Efter dagens aktion står politikredsen overfor en stor efterforskningsmæssig opgave, og sagen har en meget høj prioritet,” siger direktør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

“Det er vigtigt at understrege, at den videre efterforskning har til formål at be- eller afkræfte, om der er grundlag for at opretholde de rejste sigtelser, og der er således ikke med sikkerhed tale om, at alle de nu sigtede har begået strafbare forhold,” siger hun.

Læs pressemeddelelse fra Region Sjælland her.

Læs pressemeddelelse fra Lolland-Falster og Sydsjællands Politi her.

Ved du noget, kan du skrive til redaktionen her.

Du kan læse mere om Swift her:

Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Disse ting er de hotteste inden for app-udvikling lige nu

Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig

9 programmerings-funktioner som Apple har kopieret – her har Apple fået ideerne

Det er et år siden, at Apple løftede sløret for det, der dengang blev et ‘super-programmerings-sprog,’ nemlig Swift, som første gang blev præsenteret på selskabets store udvikler-konference, WWDC, i 2014.

Nu benytter Apple sig af årets WWDC til at ‘open source’ programmerings-sproget, som dermed bliver frit tilgængeligt for alle, der har lyst til at bidrage.

“Vi mener, at Swift er det næste store programmerings-sprog, som vi alle vil komme til at skrive applikationer og udføre system-programmering i i de kommende 20 år,” lød det mandag aften fra Craig Federighi, der er Apples chef for software-udvikling, fra scenen på WWDC-konferencen, der finder sted i San Francisco.

Apple vil ifølge ham lancere compiler og libraries til iOS, OS X og Linux under en open source-licens mod årets udgang.

Ny udgave tilgængelig
Apple har samtidig benyttet sig af den store udvikler-konference til at præsentere en ny og opdateret udgave af programmerings-sproget.

Den ny udgave har fået navnet Swift 2, som er i iOS 9-beta fra mandag.

Ifølge Apple indeholder den en række nye funktioner og forbederinger, som gør det muligt at skrive langt hurtigere apps, end det tidligere har været tilfældet.

Du kan læse mere om Swift her:

Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Disse ting er de hotteste inden for app-udvikling lige nu

Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig

9 programmerings-funktioner som Apple har kopieret – her har Apple fået ideerne

Der sker store ting og sager med Skype i disse måneder.

Mange virksomheder er i gang med at teste Skype for Business, efter at Lync er smeltet sammen med Skype, og Microsoft har også travlt med at programmere nye Skype-funktioner rettet mod privatbrugerne, eksempelvis med Skype Translator.

Snart kan man nu også helt undvære en Skype-klient, da en browser-udgave, Skype for Web, er på trapperne.

“Vi vil fortsætte med at udrulle Skype for Web globalt i de kommende uger,” skriver Microsoft på Skype-bloggen i anledning af, at browser-løsningen nu både kan tilgås i beta-versionen i både England og USA.

Sådan fungerer det
Med Skype for Web kan man via Skype.com se sin chat-historik og kommunikere med sine kontakter uden at skulle downloade softwaren.

“Skype for Web er perfekt, hvis du normalt anvender Skype på din mobil, men ønsker hurtigt at kunne få dine opkald og din chat op på en større skærm. Eller måske sidder ved en Windows- eller Mac-computer på en internetcafé eller et hotel, hvor Skype ikke allerede er downloadet.”

Skype-teamet lover, at browser-løsningen vil tilbyde fuld synkronisering af samtaler og kontakter, og samtidig vil Skype for Web også tilbyde nye søge-muligheder og muligheder for gruppe-samtaler fra browseren.

En af udfordringerne ved at lade chat-programmer køre i browseren kan være, at man ikke opdager nye samtaler eller opkald, fordi man har mange vinduer åbne i browseren på samme tid.

Microsoft mener dog at have en løsning på den udfordring:

“Vi har tilføjet notifikationer til Skype for Web (du skal slå dem til, når du logger ind), så du ikke overser indkommende beskeder, lyd- eller videokald, selvom du bruger en anden app eller kigger på en anden webside i et andet browservindue.”

Ligesom privatbrugerne af Skype altså nu snart får mulighed for at kommunikere via browseren, så har Microsoft også en browser-løsning til Skype for Business.

På den måde kan man eksempelvis holde møder med kunder og partnere, der ikke er Skype-brugere og derfor heller ikke har klienten installeret.

Her kommunikerer vi i dag
Rigtig mange danskere brugere i dag chat-tjenester som Skype, WhatsApp, Facebook Messenger, iMessage, Viber og Snapchat.

Danskerne er faktisk så vilde med denne form for kommunikation, at det har betydet et markant fald i brugen af den ellers så populære SMS.

En opgørelse fra Forrester blandt 11.939 europæere over 16 år har konkluderet, at WhatsApp er den mest populære tjeneste blandt de adspurgte.

28 procent af deltagerne i undersøgelsen bruger jævnlig WhatsApp, der jo i øvrigt er blevet opkøbt af Facebook for svimlende 100 milliarder kroner.

Andenpladsen i Forrester-undersøgelsen går til Facebook, hvis Facebook Messenger bruges jævnligt af 26 procent af de adspurgte.

Tredje- og fjerdepladsen går til Skype, hvis videosamtaler anvendes af 16 procent, mens Skype-chatten anvendes jævnligt af 11 procent af respondenterne.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Mød den nye tale-oversættelse på Skype – og snart også til Android

Microsoft haste-udsender rettelse til Skype

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Apple planlægger at ændre adgangskoderne i det kommende iOS 9 fra fire cifre til seks cifre.

Det betyder, at brugerne af Apples iPhone eller iPad-tablet-computere efter installeringen af iOS 9 vil skulle indtaste en kode på seks tal mod i dag fire.

Det er faktisk i dag muligt for brugere af det nuværende iOS 8 at udvide længden på den ønskede adgangskode fra standard-indstillingen på fire cifre, ligesom det i iOS 8 er muligt også at ændre indstillinger, så adgangskoden også inkluderer tal og symboler.

Ved at hæve minimums-antallet af cifre fra fire til seks hæver Apple det maksimale antal kombinationer fra de nuværende 10.000 til en million.

Det gør “det langt sværere at cracke,” lyder det fra Apple.

Apple har i de senere lanceringer haft en del fokus på it-sikkerheden, som da også for alvor er kommet på agendaen i ikke mindst virksomhederne.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Blandt andet har Apple indført fingeraftryks-scanneren Touch ID, som afløser for de traditionelle tal-koder i daglig brug. Dog skal brugerne fortsat indtaste tal-koden efter genstart.

Du kan læse om de øvrige nyheder, som Apple netop har løftet sløret for her: Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes

Computerworld mener: Tre ugers valgkamp er som at være tilskuer til tre ugers komplet ustruktureret brainstorming med deltagere, som end ikke har besluttet sig for, hvad produktet i sidste ende skal kunne, hedde eller koste.

Det er den slags, der driver mere strukturerede mennesker til vandvid, men på Computerworld elsker vi hele det kaotiske forløb og konkurrencen på ideer – inklusive kortlivede og gakkede forslag om, at der burde være afgift på engelske ord i reklamer.

De underholdende indslag kan dog ikke skjule, at vigtige emner som teknologianvendelsen inden for uddannelserne og bedre bredbånd burde diskuteres, men som igen og igen skydes til hjørne.

Teknologi kan løfte hele undervisningssektoren
Udfordringen er, at anvendelsen, forståelsen og undervisningen i teknologi i uddannelsessystemet er skammeligt ringe.

På flere skoler gør lærere og skoleledere en brav indsats for at tænke it- og teknologi ind i undervisningen, men bundniveauet skal op, så uddannelsessektoren kan matche resten af samfundets forventninger.

Det gælder særligt i folkeskolen, men også på tekniske skoler, gymnasier og videregående uddannelser anvender og tænker man ofte it på en måde, der ikke indfrier teknologiens enorme potentiale.

Det betyder ikke, at alle børn skal lære at programmere, eller at det skal ske på bekostning af klassiske dannelsesfag som historie eller dansk, for i en hurtig og hektisk verden skal rødderne stikke så dybt, at man ved, at Homer ikke altid har heddet Simpson til efternavn.

Men det burde være en national opgave at gøre Danmark til et af de førende lande inden for teknologianvendelse i undervisningen.

Bedre – og hurtigere – bredbånd er en politisk opgave
Fraværet af ambitioner på uddannelsesområdet matches desværre af en direkte angst for at sætte Danmarks digitale infrastruktur på dagsordenen.

Vi står i den absurde situation, at vi som samfund kan kaste milliarder efter broer, metroer og letbaner.

Det er fint. Men når det kommer til den digitale infrastruktur, er der en kæmpe berøringsangst.

De få politikere, som beskæftiger sig med området, fremhæver igen og igen, at udviklingen skal foregå på såkaldte markedsvilkår, og at løsningerne skal være teknologineutrale.

Men med et teleforlig, som stammer helt tilbage fra 1999, ligner forklaringerne efterhånden bekvemme undskyldninger.

Danmark er fuld af eksempler på, at private leverandører tvinges fremad af offentlige krav – på samme måde som bilindustrien hvert år skal levere biler, som både er sikrere og sluger mindre benzin.

Det er helt urimeligt, at politikernes berøringsangst giver de store spillere frit lejde til at fastholde status quo over for forbrugerne.

Danmark som foregangsland må altså leve med, at teknologiske muligheder går vores næse forbi, og at nødvendige investeringer ikke foretages.

Det er også skammeligt – men sandt.

Billeder: Huisten Bosch

Der venter måske et glimt ind i fremtidens servicevirksomheder på Henn-na-hotellet i Japan, der åbner i næste måned.

For på hotellet er det fortrinsvis godt 10 robotter, der skal betjene gæsterne lige fra ankomsten over check-in, bagageslæberiet og til rengøringen på værelset.

Flere af de 10 robotter er designet til at ligne kvinder, og de vil blive programmeret til tale adskillige sprog.

Holder prisen nede
Hotellet skriver på sin hjemmeside, at robotterne er udviklet til at minimere omkostningerne for et ophold.

Udover robotterne er der ansat blot to mennesker til at service gæsterne.

“Selvfølgelig vil vores medarbejdere hovedsageligt bestående af robotter være tilgængelige for at give dig den al hjælp, du har brug for,” lyder på hotellets hjemmeside.

Dit ansigt åbner døren
Hotellets 144 værelser bliver udbudt efter et auktionsprincip, hvor værelsesprisen starter ved små 500 kroner for en overnatning på Henn-na-hotellet der på japansk betyder ‘udviklingshotellet’.

Og udvikling kan man roligt tale om, når du eksempelvis står ved receptionen og chekker ind via terminaler, som det kendes fra lufthavne.

Samtidig vil der blive taget et billede af gæsten, som ved hjælp af ansigtsgenkendelsessoftware bruges til at åbne ens dør til værelset, da hotellet som udgangspunkt ikke benytter hverken nøglekort eller gammeldags metalnøgler.

Det skulle da lige være, hvis en gæst ikke bryder sig om det futuriske dørsystem. I de tilfælde vil man kunne få udleveret et nøglekort.

Robotterne kommer stadig
Tendensen med at robotter overtage menneskelige jobs har været undervejs i flere årtier.

Og for nyligt har to forskere fra det anerkendte Oxford Universitet i Storbritannien forudset, at op imod 47 procent af de amerikanske jobs i de næste to årtier vil overgå til robotter.

Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens

USA bygger Terminator-robotter i it-våbenkapløb mod Kina

Nu skal der være valg. Det sker jo en gang imellem.

Og måske er det en god lejlighed til at overveje, hvordan vi sikrer den fremtid, Danmark skal have som en digital førernation – som d-land.

På en række af de globale rankings over d-lande er Danmark stille og roligt faldet fra superligaen til 1. division.

Der er godt nok nogle, der har talt sig varme på, at de enkelte undersøgelser har deres fejl og ikke helt viser det korrekte billede, men man skal have hovedet helt ind i busken for at overse tendenserne.

Samtidig står vi over for en ny offentlig digitaliseringsstrategi, der skal være et bud på, hvordan fremtiden for d-landet skal skabes.

Heldigvis har man bredt dette arbejde ud og involveret mange parter i arbejdet. Det er en rigtigt god idé med en strategi.

Spørgsmålet er, hvordan man styrer, støtter og gennemfører strategien. Det er en ledelsesopgave – og et spørgsmål om, hvem der tager ansvar.

Man må heller ikke lukke øjnene for, at uanset om vi snakker 0,0 procent, 0,6 procent, 0,8 procent eller et helt andet tal for vækst i den offentlige sektor, er vi på spanden, hvis vi ikke kan udnytte de muligheder, digitaliseringen giver, for at forbedre både den offentlige og den private sektor.

Hvis vi skal markere os
Vi har brug for politikere, der kan tage lederskab for den digitale udvikling i lyset af, at it har et stort potentiale for grundlæggende at ændre den måde, samfundet fungerer på.

Så det, jeg efterlyser, er ikke eksekvering i form af embedsmandsværk, men jeg efterlyser politisk, digitalt lederskab og visioner, hvis vi skal markere os i d-land.

Der er skrevet mange bøger om udfordringerne ved at lede forandringsstrategier, og det er langtfra en mindre udfordring ved digitale strategier.

Ligesom mange anfører, at kun en lille del af forandringsstrategierne er lykkedes i virkeligheden, er de fleste også enige om, at både vision og handlekraft fra topledelsen såvel som “buy-in” fra resten af organisationen er afgørende for de strategier, der lykkes.

Det er ligesom it i folkeskolen. Det kan godt være, at alle er enige om, at it bør være en del af den almindelige undervisning i de forskellige fag.

Men hvis der ikke er den ildsjæl med visioner om, hvad man kan med de digitale muligheder, risikerer man, at intet sker.

Som man ofte siger, er delt ansvar ingen ansvar.

Derfor har Danmark brug for, at en kommende regering – uanset farve – stiller sig i spidsen for, at digitaliseringen løfter og skaber sammenhæng i hele samfundet – og ikke kun løfter den offentlige sektor – og får det skrevet ind i regeringsgrundlaget som en central transformerende samfundsmæssig løftestang.

Og vi har brug for, at der efter et valg bliver sat navn på den politiske leder, der skal tage ansvaret for at bringe Danmark endnu længere frem som et digitalt førerland.