Category Archives: computer

Kun få dage efter, at historien om iPhones og iPads gik i sort som følge af en modtaget tekststreng, rammer er lignende problem nu også Skype.

Venturebeat.com kan rapportere, at tekststrengen “http://:” (uden gåseøjne) får din Skype-konto til at fryse, så chatprogrammet skal lukkes fra styresystemets jobliste i eksempelvis Windows.

Computerworld kan efter flere forsøg bekræfte, at Skype går ned, når denne tekst-stump indsættes eller skrives i Microsofts chat-program, der bruges af mere end en halv milliard mennesker over hele kloden.

Skype har ligeledes bekræftet over for Venturebeat.com, at der noget rivravruskende galt med netop denne tekst-bid.

“Vi er opmærksomme på, at der er et problem, og vi arbejder på at komme med en løsning,” fortæller Skype til nyhedssitet.

Indtil videre er problemet fundet i Windows, Android og iOS, mens Mac-brugere og folk med Windows’ Metro-app kan ånde lettet op.

Dræber hele programmet
Ikke nok med, at Skype kan crashe, når teksten med de otte karakter bliver sendt til en Skype-kontakt.

I et forsøg på at sende beskeden fra en Skype til Mac over mod en Windows-Skype crashede programmet, og det kunne derefter ikke åbnes igen.

“Hver gang jeg åbner Skype, som er sat til automatisk at logge mig ind, starter programmet og crasher med det samme igen,” lyder det fra Venturebeats testperson.

Det berettes, at samme problem opstår på både Android og iOS, når beskeden sendes fra en Mac.

Løs problemet eller vent
Omvendt skulle der heller ikke være noget problem at sende de otte tegn fra en Android- eller iOS-enhed. Det er kun ved modtagelsen, at Skype fryser.

På Windows forlyder det, at du kan arbejde dig uden om problemet ved enten at slette beskeden med den uheldige tegn-sammensætning, eller du kan installere en ældre version af Skype.

Google og Apple har dog sørget for, at henholdsvis Android og iOS altid installerer den nyeste version af Skype.

Så hvis du skyper fra en af disse mobil-styresystemer, og din Skype er crashet, må du vente på, at Skype udsender en løsning.

Læs også:
Mystisk software-fejl fundet i iOS: Her er Apples lappeløsning

Advarsel: Én helt bestemt besked kan crashe din iPhone

Leif Vestergaard er ny formand for ITEK. Til daglig står han i spidsen for EG. 
Foto: Steen Brogaard.

Dansk Industris ITEK, der er interessefællesskab for virksomheder, der arbejder med it, tele, elektronik og kommunikation, har netop fået ny formand.

Det er EG-direktør Leif Vestergaard, der nu sætter sig i formandsstolen, efter han er blevet valgt på møde i bestyrelsen, oplyser ITEK.

Som administrerende direktør i fremadstormende EG er Leif Vestergaard allerede et kendt ansigt i branchen.

Den 54-årige nyvalgte ITEK-formand har mere end 20 års erfaring fra it-branchen, hvor han blandt andet også har været salgsdirektør for IBM Nordic.

“Jeg ser frem til at arbejde for, at Danmark bliver det mest attraktive land at drive teknologivirksomhed i og ud fra – for at gøre Danmark rigere,” udtaler Leif Vestergaard.

Leif Vestergaard overtager formandsposten efter Lars Tofft, der er vice president i Ericsson.

Fem mærkesager
ITEK kan desuden oplyse, at bestyrelsen i branchefællesskabet sammen med sekretariatet i det kommende år kommer til at fokusere på fem mærkesager.

• Innovation i teknologierhvervet.
• Teknologianvendelse i erhvervslivet.
• Offentlig digitalisering.
• Informationssikkerhed og privacy.
• Teknologiske kompetencer.

DI ITEK oplyser, at bestyrelsen nu ser således ud: 

Administrerende direktør Leif Vestergaard, EG (formand).

Administrerende direktør Toke Foss, DEIF (næstformand).

Personaledirektør Anne Bornfeld, Software Sales Europe, IBM

Administrerende direktør Michael Holm, Systematic.

Administrerende direktør Flemming L. Jensen, Atos IT Solutions and Services.

Vice president Camilla Kampmann, Systems Support, Oracle Corporation.

Administrerende direktør Ole Kring, Scandinavian Micro Biodevices.

Administrerende direktør Bo Lybæk, GPV International.

Administrerende direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center Copenhagen.

Administrerende direktør Michael Meister, Jaynet.

Administrerende direktør Claus Riekehr Møller, Cadpeople.

Udviklingsdirektør Peter Ulrik Scheel, GN Resound.

Koncerndirektør og COO Peter Trier Schleidt, TDC Operations.

Divisionsdirektør Bjarne Lykke Sørensen, Digital Factory Process Industries & Drives, Siemens.

Administrerende direktør Astrid Joos, Philips Danmark.

Administrerende direktør Peter Friis, Google Danmark.

Direktør i Adactit, Jesper Grønbæk, kan nu smykke sig med titlen som den bedste Microsoft cloud-partner i verden.

Direktør i cloud-forhandleren Adactit, Jesper Grønbæk, kan godt lægge sin pæneste skjorte i kufferten, når han i den kommende måned tager afsted til Microsofts årlige partnerkonference i Florida i USA.

Grønbæk og hans 20 mand store firma er nemlig netop blevet kåret som softwaregigantens bedste cloud-partner på globalt plan.

Derfor skal han ved næste måneds konference en tur op på scenen for at modtage prisen som vinder af Microsofts verdensmesterskab i cloud.

Jesper Grønbæk ser kåringen som en anerkendelse af, at Adactit ikke bare nøjes med at sælge produkter, men også hjælper kunderne med at udnytte alle dele af Microsofts cloud-teknologi.

“Vi ser hæderen som en bekræftelse på, at vi møder kunderne på den rigtige måde. For teknologien skal selvfølgelig implementeres rigtigt, men det er oftest kun 20 procent af processen. De resterende 80 procent handler om at forstå kundernes forretning og sikre en ordentlig ibrugtagning fra vision til reel forankring,” siger Jesper Grønbæk.

Sørger for at kunderne også bruger teknologien
Det er også grunden til, at Adacits flok af medarbejdere udover teknikere og udviklere også tæller konsulenter med speciale i forandringsledelse, fortæller Jesper Grønbæk.

“Vi prøver at undgå at blive et it-firma, der bare installerer noget software og nogle systemer og så går sin vej igen. Vi er rigtigt gode til at sikre, at teknologien bliver brugt, som den er tiltænkt. Så vi arbejder sammen med kunderne forandringsledelse og forankring af vore løsninger, så teknologien understøtter kundernes hverdag,” siger han.

Hvilke personer er det så, I taler med hos kunderne?

“Det er faktisk oftere folk, der har ansvar for kundens forretning. Det kan være i HR, kommunikation eller den øvrige forretning, men selvfølgelig taler vi også med de visionære CIO’er.”

Hvad taler I med dem om?

“Det handler om kundens forretning, og hvordan deres medarbejdere i forskellige afdelinger arbejder, og hvor de kan finde de største forbedringspotentialer i de forretningsprocesser som teknologien kan understøtte.”

Det er kun godt tre år siden, at Jesper Grønbæk stiftede Adactit, som fra dag et har fokuseret et hundrede procent på at levere Microsofts cloud-løsninger som Office 365 og Yammer.

Han kom dengang direkte fra jobbet som ansvarlig for Microsoft danske cloud-forretning.

Undervejs har han allieret sig med de to af softwaregigantens danske koryfæer, den tidligere direktør i Microsoft Danmark Jørgen Bardenfleth, som står i spidsen for Adactits bestyrelse, og Klaus Holse, som i mere end 10 år har haft en række topposter i Microsoft – blandt andet som øverste chef for Vesteuropa.

Jesper Grønbæk lægger ikke skjul på, at hæderen fra Microsoft styrker hans ambitioner for Adactit, som i 2014 kom ud med et overskud før skat på 800.000 kroner

“Lige nu tjener vi ikke boksen på vores forretning, men vi gør det rigtige. Vi vil gerne være 100 mand og komme ud på det internationale marked med vores egenudviklede apps. Så vi er superambitiøse og har foden på speederen,” siger Jesper Grønbæk.

Læs også:[/b]

Microsoft svinger pisken: Flere kunder skal op i skyen

Danske Microsoft-chefer forsvinder op i skyen

I forbindelse med kommunalvalget I 2013 faldt jeg i snak med en repræsentant for ældresagen til et borgermøde, og det endte med, at jeg meldte mig som it-frivillig for ældresagen.

Det betyder i praksis, at jeg to-tre uger om året har en vagttelefon, som de ældre i min kommune kan ringe til, hvis de har it-relaterede problemer.

En typisk henvendelse kan handle om alt lige fra “min laptop virker ikke mere” (løsning er som regel at tænde på stikkontakten eller sætte stikket tilbage i stikkontakten) over problemer med netbank/nem-id til malware-inficerede operativsystemer.

De fleste problemer er noget som vi it-nørder kan løse med begge hænder bundet på ryggen, men det er problemer, som virker fuldstændig uoverskuelige og er et stort indgreb i hverdagen for en sød gammel dame på 85 år, som gerne vil sende en e-mail til børnebørnene.

Der er mange ældre medborgere, som ikke lige har en søn eller datter i nærheden, der kan fikse problemerne. Hvem skal de gå til?

Samfundet stiller store krav til de ældre
Vi stiller som samfund faktisk enorme krav til vores ældre medborgere, når vi forlanger, at de skal kommunikere med det offentlige gennem diverse halvbagte it-løsninger, og det er særdeles sundt for os it-professionelle at mødes med den del af vores brugere, der ikke finder alt det der computer-noget naturligt.

Jeg bliver ydmyg over den kampvilje, jeg møder, når jeg ser de udfordringer, som de ældre bliver udsat for, og hvor stor en indsats de faktisk gør for at lykkes med at overkomme dem.

Et godt eksempel er en ældre blind herre, der var kommet 95 procent igennem en installation af en e-mail konto på en iPhone udelukkende ved brug af voice-over (telefonen læser højt, hvad din finger trykker på).

Prøv lige at tænke lidt over, hvor lang tid det ville tage dig at gøre det samme. Stor respekt! Ham skal jeg i øvrigt besøge igen i aften – hans telefon er begyndt at læse højt på fransk.

For meget lækkerhed – for lidt funktion
Alle kommuner har implementeret en portal, som borgerne skal benytte i forbindelse med kontakt til diverse kommunale institutioner, og de fleste har efterhånden ganske veldesignede brugerflader.

Men det er tydeligt, at designerne har vægtet ‘lækkerhed’ højt.

Et “klikbart element” vises nogle gange som en knap, nogle gange bare som tekst og nogle gange som et felt. Navigation på en sådan side er overhovedet ikke noget, jeg tænker over – som de fleste af jer, så “ved jeg intuitivt”, hvor jeg skal klikke for at komme videre.

Men det gør jeg, fordi jeg har den grundlæggende forståelse/erfaring med at navigere i sådanne interfaces. Det er meget lærerigt at observere en person forsøge sig, når vedkommende mangler den grundlæggende intuition. Det burde være obligatorisk for alle GUI designere at opleve det!

Et andet klassisk eksempel er, at farverne på siderne er valgt efter, at det skal være flot, men der er ikke tænkt over, at svagtseende ikke har det godt med svage kontraster.

Kom og vær med
Jeg er en del af en lille gruppe på omkring 10 pc-hjælpere i min kommune, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, at som 42-årig er jeg langt den yngste i gruppen.

Det er faktisk synd, at der ikke er flere af vi unge (hvis jeg må tillade mig at strække begrebet en smule …), som deltager aktivt i dette arbejde. Der er erfaringer at hente, som kan bruges i arbejdet efterfølgende.

Derfor vil jeg opfordre jer alle til at overveje, om ikke I kunne ofre en smule tid på at hjælpe jeres ældre medborgere med at forstå og bruge alle de moderne teknologier.

Man møder rigtig mange spændende mennesker, og så er det helt ærligt en fornøjelse at gøre andre mennesker glade. Og det er endda lykkedes at få nogle stykker over på Linux!

Klik her og læs om det at være it-frivillig.

Smartphonen buldrer fortsat frem og er med til at skabe helt nye forbrugsmønstre og øge presset på mobil-netværkene med det voksende dataforbrug.

Her er et par eksempler på udviklingen: 

- I 2020 vil 70 procent af verdens befolkning have en smartphone.

- Antallet af abonnementer vil være mere end fordoblet i forhold til i dag.

- Alene fra første kvartal 2014 til første kvartal i år steg den mobile datatrafik med 55 procent.

Det er nogle af hovedpointerne i den netop offentliggjorte Ericsson Mobility Report, der indsamler tal og statistik fra det globale telemarked og forsøger at forudsige udviklingen i de kommende år.

“Væksten i datatrafik bliver drevet frem af stigningen i mobile data-abonnementer sammen med stigningen i den gennemsnitlige volumen per abonnement. Datatrafikken steg 12 procent fra kvartal til kvartal og 55 procent fra år til år,” skriver Ericsson i rapporten.

Data-forbruget tidobles
Ifølge rapporten vil smartphone-data-niveauet i 2020 være 10 gange højere end i dag. 

Mens de fleste formentlig godt har opdaget, at smartphones, tablets og mobile data-abonnementer buldrer frem både her i landet og i verden generelt, så rummer rapporten fra Ericsson også flere interessante detaljer om vores data-forbrug på de nye enheder.

Blandt andet fremgår det, at video vil udgøre 60 procent af dataforbruget på mobilnetværket i 2020 – mod 45 procent i 2014.

Også de sociale netværk er data-slugere, mens klassisk webbrowsing faktisk efterhånden ikke fylder ret meget.

“Mængden af trafik, der genereres ved webbrowsing, vil falde fra 10 procent i 2014 til fem procent i 2020 primært som et resultat af væksten i video-kategorien. Forbrugerpræferencerne skifter mod mere video og app-baseret brug i forhold til webbrowsing,” lyder det fra Ericsson.

Læs også: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Samtidig bemærkes det, hvordan tablets og smartphones på hver deres måde er med til at påvirke forbrugsmønstrene.

“Fremkomsten af nye applikationer kan føre til ændringer i størrelsen af de forskellige trafik-typer, men udbredelsen af specifikke enheder vil også påvirke trafik-mikset – eksempelvis er tablets forbundet med en meget højere andel af online video-trafik end smartphones.”

Smartphone-skræmen vokser
Endelig skriver Ericsson om trenden med voksende skærmstørrelser på smartphones, hvor en 4,5 tommer skærm i dag betragtes som en medium størrelse, mens phablets og smartphones med skærme på 5,5 tommer og mere bliver stadig mere populære.

Den tendens vil føre til et endnu større forbrug af video og dermed endnu mere trafik i netværket. 

I 2020 ventes det eksempelvis, at 80 procent af den mobile datatrafik vil komme fra smartphones.

Læs også: Fuld fart på mobil-udviklingen: Derfor storsatser COWI og DSB på nye apps

Ericsson har publiceret en række illustrationer af udviklingen. Se dem herunder (klik på billedet for stor størrelse):

Læs også:

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Hvorfor er vi så bange for skyen i Danmark, når vi ser, det fungerer succesfuldt i udlandet?

Hvordan kan vi bedst sikre, at private danske virksomheder og offentlige myndigheder høster fordelene og træffer oplyste valg imellem internationale Clouds og danske hostingmuligheder?

At det offentlige i England alene i 2014 brugte over 3 mia. kr. på cloudløsninger, bør inspirere til, at det offentlige i Danmark går forrest og sætter mål, krav og rammer, så de bedste muligheder fra ind- og udland kan anvendes – også af private virksomheder – uden at gå på kompromis med datasikkerheden.

Koordineringen der forsvandt
For et par år siden var der en klar interesse i den danske offentlige sektor for Cloud – drevet af bl.a. Finansministeriets jagt på driftsbesparelser.

Det førte til en fællesministeriel analyse og afrapportering, der pegede på, hvilken lovgivning og elementer der var svære at tolke for de myndigheder og virksomheder, der stod med overvejelser om at udlægge opgaver til eksterne parter på enten dansk jord eller internationalt.

Siden er gået et par år, hvor der ikke er set koordinerede tiltag fra centrale myndigheder til at gøre mere ved området.

Visse offentlige institutioner som f.eks. DSB er enkeltvis gået i skyen. Det er drevet af ildsjæle og markedskræfter på trods af, snarere end central styring. Nogle virksomheder er i gang, men sammenlignet med udlandet halter vi bagefter.

Det centrale embedsværk har ikke skubbet på udviklingen. Formentlig af frygt for, at politikere kunne bekymres over sikkerheden ved at drifte it og services ude af huset, fremfor i den velkendte kælder under rådhuset. Uden politikere i øvrigt har udvist synderlig interesse for, om det velkendte setup var mere sikkert.

Men frygten bør ikke skygge for en stillingstagen til, om Cloud og hosting er noget, vi i Danmark bør bruge mere. Og heller ikke for en målrettet indsats for at hjælpe en øget anvendelse på vej.

Vores frygt skal balanceres
De mange mediesager om databrud med tab af personfølsomme data har været medvirkende til at sætte spørgsmålstegn ved den generelle kvalitet af sikkerheden – både fra politisk hold, i medierne og blandt ledelsen i private virksomheder og offentlige myndigheder.

Frygt kan da på mange måder også være godt. Det skærper opmærksomheden, får os til at diskutere status quo og lede efter løsninger. Men frygten skal balanceres i forhold til det reelle sikkerhedsmæssige behov.

En lille håndværksvirksomhed vil aldrig have samme sikkerhedsbehov som f.eks. en bank. De lagrer forskellige typer data, vil have hver sin risikoprofil og vil derfor også skulle vælge hver sin type løsning.

Og det er her, det typisk bliver svært. For hvilken risikoprofil har man, og hvilken løsning er så bedst for ens virksomhed.

IT-Branchens fælles koncept “Informationssikkerhed i Balance” hjælper virksomhederne et stykke ad vejen. Kombineret med bedre myndighedsvejledninger i lovgivningens uklarheder, får man de oplysninger, man skal bruge for at kunne begå sig sikkert i markedet.

Så kan man som virksomhed træffe et oplyst valg om, hvor man får dækket dine behov bedst muligt, uden hver gang at skulle køre alt fra egen kælder.

Ja, det vil flytte noget omsætning ud i skyen, men det kan også starte en bevægelse, der får flere danske serviceudbydere til at tilbyde gode Iaas-, Paas- og Saas-services fra dansk jord. Og får drifts- og outsourcing-partnere til at tilbyde kunderne stærke kombinationer af internationale og danske hybride løsninger. Så både myndigheder, virksomheder og it-branchen vinder på det.

Derfor bør det i næste digitaliseringsstrategi præciseres:

• Ambitionsniveauet for danske myndigheders brug af cloud/hosting.
• Hvor der er hele opgaveområder, der en-block kan lægge ud til private leverandørers drift. 
• Hvilke sikkerhedsniveauer der skal lægges som minimumsstandard for beskyttelse af hvilke typer data

I en tidligere klumme skrev jeg om fire bærende og ufravigelige principper, som Microsoft opererer under.

Vores principper er ikke nye ej heller groundbreaking. Men i kølvandet på den generelle bekymring omkring internetsikkerhed har de stor værdi for os som virksomhed.

Disse ufravigelige principper er ikke alene fundamentet for en succesfuld forretning, de er også med til at sikre et demokratisk samfund som vores. Særligt princippet om retten til privatlivsbeskyttelse fortjener stor opmærksomhed i øjeblikket – fra borgere såvel som myndigheder og virksomheder.

Retten til privatliv er en menneskeret
Vi starter med det helt fundamentale.

I artikel 17 i verdenserklæringen om menneskerettigheder er retten til privatliv beskrevet som en grundlæggende rettighed. I den europæiske menneskerettighedsdeklaration definerer vi så et par omstændigheder, som kan retfærdiggøre at retten krænkes, herunder hensynet til landets sikkerhed, offentlig tryghed m.m.

Når vi definerer privatlivet som en grundlæggende ret, styrker det tilliden og trygheden blandt mennesker. Når vi samtidig definerer et par undtagelser, sker det for også at sikre, at vi som samfund har regler, der gælder i de tilfælde, hvor den samlede tryghed/sikkerhed i en nation, er i konflikt med den enkeltes ret til privatliv.

Som borgere nyder vi alle godt af disse principper og regler. Vi har generelt stor tillid til, at myndighederne udelukkende bringer undtagelserne i spil, når det er tvingende nødvendigt – og at dette kun sker efter en grundig juridisk proces.

På den måde ved vi, at samfundet forbliver trygt og godt; vi har tillid til samfundet. Og alt dette lyder jo herligt – men desværre ser vi også, at denne præmis er under pres.

Pres på princippet om retten til privatliv
Gennem mere end 20 år har internettet været i konstant vækst, og i dag er hovedparten af de tilbud og tjenester, vi som borgere, virksomheder og myndigheder anvender, baseret på én eller anden form for internetteknologi.

Desværre har vi set en række sager, hvor retten til privatliv og lovgivningen om behandling af vore personlige data er blevet krænket.

Dette er sket som følge af simple kriminelle handlinger (tys tys kilden), det er også sket i tilfælde af avanceret hacking (CSC-sagen), det er sket ved ubetænksom omgang med data (Integrationsministeriets “smutter”) og desværre har vi også grund til at formode, at der har været tilfælde af statsstøttet hacking eller anden form for spionage og/eller overvågning.

I kølvandet på disse bekymrende sager ser vi i disse dage diskussionen om, hvorvidt man kan/skal slække yderligere på princippet om retten til privatliv.

Her mener nogle, at vi som samfund ikke kan sikre os godt nok, hvis vi fastholder de eksisterende principper. Emnet fylder endnu ikke så meget i den brede politiske debat, men enkelte politikere synes dog at mene, at man rent politisk måske er gået for langt i forhold til at bøje princippet om retten til privatliv.

En debat, som Microsoft hilser meget velkommen!

For selvom der umiddelbart kan syntes at være nogenlunde enighed om at fastholde princippet om retten til privatliv, så skal der oftest kampagner til som fx Forbrugerrådets ‘Hvis din bagerjomfru var en app!’, før det bliver tydeligt for den enkelte, hvor vigtigt et princip vi kan være i færd med at give køb på, og derfor overses effekten i jagten på at vise handlekraft, når det gælder vores digitale sikkerhed.

Cloud computing og princippet om retten til privatliv
For organisationer verden over – virksomheder, regeringer og NGO’er – er specielt brugen af cloud computing blevet en essentiel del af it-strategien.

Selv EU har set potentialet i cloud og adgangen til nærmest ubegrænset kapacitet for lagring og databehandling, ligesom de har set fordelene i frigørelsen af ressourcer fra vedligehold, indkøb, opgradering etc., når man kun betaler for den kapacitet, man reelt forbruger.

Desværre er der stadig en opfattelse af, at man ikke længere kan sikre retten til privatliv, når man ønsker at nyde godt af fordelene ved cloud computing.

Men dette er en stor misforståelse.

Når man gør brug af cloud computing-løsninger, opnår man som udgangspunkt hverken mere eller mindre privatlivsbeskyttelse. Man skal derimod overveje, hvilke principper der ligger bag en løsningen – og tænke over, hvordan man som bruger/kunde/borger sikrer sig, at disse principper efterleves.

Det bør altid være et kerneprincip at bygge løsningen med udgangspunkt i bedst mulig indbygget sikkerhed (security by design) og konstant at forbedre samme.

Ligeså bør det være helt naturligt, at netop privatlivsbeskyttelsen er tænkt ind fra starten (privacy by design), ligesom det er essentielt at sikre en løbende revision af principperne bag (compliance & transparens).

Hos Microsoft prioriterer vi disse grundprincipper meget højt i alle vores løsninger, og vi arbejder stålsat på at sikre princippernes udbredelse, kvalitet og tyngde både nationalt og internationalt.

Vi ser nu, hvordan både analytikere og branchen som sådan er nået til en konsensus om, at cloud computing i mange tilfælde sikrer et højere sikkerhedsniveau sammenlignet med de mere traditionelle løsninger. Dette er en positiv udvikling – selvom man altid bør vælge sin leverandør med omhu.

Kan man behandle personfølsomme data i cloud?
Det korte svar er ja. Det er dog underordnet, hvorvidt man bruger cloud eller ej – det handler netop om principperne og leverandøren bag.

I slutningen af 2014 etablerede den internationale standardiseringsorganisation (ISO) den første specifikke cloud privacy-standard (ISO27018), og i starten af 2015 kunne Microsoft annoncere, at vi har implementeret alle kontrollerne i standarden til fulde.

Ud over de kontraktlige forpligtelser, som er standard for vores cloud-løsninger (såsom EU Model Clause og den danske sikkerhedsbekendtgørelse), så baserer vi vores cloud-leverancer på følgende principper:

• Dine data bruges ikke til reklameformål
• Microsoft vogter over dine data og anvender dem udelukkende til de formål, som er nødvendige for de tjenester, du bruger
• Hvis en myndighed kontakter os med henblik på at få adgang til kundedata, sender vi forespørgslen videre til dig. Vi gør altid indsigelser ad rettens vej, hvis kravet er ugyldigt eller hvis vi forbydes at offentliggøre informationer om anmodningen
• Vi stiller vidtrækkende kontroller til rådighed, så du selv kan styre beskyttelsen af personlige oplysninger – herunder hvem i organisationen der har adgang til data, og hvilke data de har adgang til
• Vi offentliggør antallet af anmodninger fra ordensmagten via vores gennemsigtighedsrapporter.
• Og skulle du beslutte at forlade os, kan du naturligvis tage dine data med dig

Vi mener, at disse principper bør være grundlaget for enhver cloud-leverance.

Hvis vi alle kan blive enige om dette grundlag, så er der kun én ejer af dine data – og det er dig.

Bare fordi Microsoft lancerer en ny version of Windows, skal du ikke regne med at få en ny arbejdscomputer. Til gengæld må du regne med at skulle bruge din mobiltelefon og måske også en tablet-computer meget mere i dit arbejde.

Med et Windows 10, der er det samme uanset hvilken enhed, du arbejder på, bliver det nu muligt for alvor at komme i gang med at sammensmelte de forskellige hardwareplatforme. Som bruger får du adgang til de samme data og applikationer, uanset om du tamper i tastaturet på din bærbare pc, eller om du har en tablet eller en mobiltelefon i hånden.

Sådan lyder meldingen fra en række af de Microsoft-forhandlere, som i praksis står for at sælge Windows-licenser, pc’er og andre devices til erhvervskunderne.

Læs mere:
Lille ikon viser vejen: Sådan reserverer du din [b]Windows 10[/b]-opgradering

“Der er mange af vores kunder, der ser frem til Windows 10. Med en en fælles applikationsplatform på tværs af tablets, desktop og mobiltelefoner bliver det nemmere at konsolidere kundernes miljøer og kun bruge én applikation på tværs af platforme. Så alt i alt er der tale om et stor skridt fremad,” lyder det fra direktør Dennis Nielsen i it-firmaet Venzo, som leverer infrastruktur og systemintegration til især store private og offentlige kunder.

Mange virksomheder vil derfor kaste sig over den nye Windows-version, når den kommer på gaden den 29. juli, lyder hans spådom.

Dennis Nielsen peger på, at integrationen mellem de forskellige hardware-platforme betyder, at udviklere nu kan fokusere på indholdet af de applikationer og løsninger, som de skruer sammen for kunderne. Det kan for alvor udfordre konkurrenter som Google og Apple, mener han.

Større fokus på kundernes forretning
“Microsoft har valgt at satse på indholdet, som det der skal skabe successen. Det er smart. Nu får man content og kompatible applikationer fra de udviklere, der sidder og bygger ting til de andre platforme, så for første gang i meget lang tid er Microsoft foran,” siger Dennis Nielsen.

Direktør Bjarne Riis fra licensspecialisten Crayon er enig. Han ser Windows 10 som en mulighed for at få større fokus på slutkundernes behov for at kunne tilgå deres løsninger fra forskellige platforme.

“Det er et ny paradigme, vi er på vej ind i. Når platformene kommer til at hænge sammen, bliver valget af spørgsmålet om opgradering af Windows meget mere interessant for virksomhederne. Det afgørende for kunderne er de løsninger og applikationer, som understøtter deres forretning. Nu behøver de ikke længere tage hensyn til, om det foregår på en mobiltelefon eller en stationær pc,” siger Bjarne Riis.

Også hos landets største it-forhandler Atea er der store forventninger til Windows 10.

“Tidligere har skift af operativsystem betydet, at kunderne skulle gennem et kæmpeprojekt med at gøre sig hardware-ready, uddanne brugerne og opdatere applikationer. Det slipper man for nu. Så vi forventer, at Windows 10 meget hurtigt vil få stor udbredelse,” siger konsulentchef i Atea, Jens Ole Andersen.

Den nye model med løbende opdatering af Windows vil også få konsekvenser for it-forhandlernes forretning.

“Opgraderingen fra XP gav i sin tid mange penge i kassen hos os i Atea og hos de andre konsulenthuse. De dage er forbi. Med Windows 10 kommer der mere fokus på udvikling af kundens forretning,” siger Jens Ole Andersen.

Kommer der et hardwareboom?
Tidligere tiders store lanceringer af nye Windows-versioner blev ofte efterfulgt af et boom i salget af pc’er og andet hardware, fordi de nye versioner krævede større hukommelse og processorkraft. Men med Windows 8 blev det vendt på hovedet, og med Windows 10 bliver kravene til hardware igen sænket.

Meningerne er dog delte, når det gælder Windows 10′s betydning for hardwaresalget.

“Jeg ser det her som endnu et søm i kisten for hardwarefolket. Windows 10 kan køre på hvad som helst, så det er et meget hardwareneutralt skift,” siger Dennis Nielsen fra Venzo.

Hos it-distributøren Also lyder vurdering dog, at integrationen mellem pc’er, tablets og mobiltelefoner vil give slutbrugerne nye muligheder, som vil skubbe på salget af den hardware, der kan supplere den traditionelle pc.

“Med Windows 10 vil kunderne i højere grad forholde sig til, at man kan nu arbejde på tværs af devices. Det vil nok betyde, at der bliver solgt nogle flere devices. Så man kan bestemt ikke udelukke, at Windows 10 kan være godt for hardwaresalget,” siger Martin Chrois, salgschef i Alsos softwareafdeling.

Læs også:

Her er alt det, vi endnu ikke ved om Microsofts Windows 10

10 dage med [b]Windows 10[/b]: Skal vi glæde os til den endelige version?

Reportage: Mobility er efterhånden ikke noget nyt punkt på agendaen hos danske CIO’er og it-organisationer, der på forskellig vis forsøger at favne smartphones, tablets og – inden længe – også de nye wearables.

Men hvor mobile strategier for få år siden typisk fokuserede på hardware-enhederne, og det først og fremmest handlede om at indkøbe smartphones og tablets til medarbejderne, så man kunne  stille mail og kalender til rådighed på de nye platforme, så er der nu kommet helt andre boller på mobil-suppen.

De nye mobile initiativer var hovedtemaet på den tredje udgave af Computerworlds Mobile Wave-konference, der fandt sted tirsdag i København.

For den næste mobile bølge ruller nu, og hvis man vil ride med på den, kræver det både viljen, modet og evnen til at forstå de forretningsmæssige muligheder, der ligger gemt i mobilteknologi.

“Det nytter ikke noget at være ‘last mover’. Det får man ikke credit for nogen steder,” lød det fra Claus Hagen Nielsen, CIO i COWI, og vinder af titlen Årets CIO i 2014.

“Det kan godt være at man nogle gange får lidt tæsk, når man er first mover – men jeg tror også på, at der ligger en gevinst i det,” sagde han fra scenen.

Mange mobile udfordringer
Claus Hagen Nielsen kunne både berette om COWI’s satsninger på collaboration og intranet på de mobile platforme og om løsninger til 3D-fremvisninger.

“Det bliver mere og mere aktuelt at finde smartere måder at arbejde på, fordi der kommer så mange nye teknoogier.”

“Vores mobile strategi handler om at kunne levere nogle løsninger, der fungerer, lige meget hvor man er, og lige meget hvilken device, man har,” fortalte han de 150 tilhørere.

Og selvom COWI på mange områder er en first mover-virksomhed, hvad angår mobile løsninger, er netop en global virksomhed som COWI også nødt til at tage højde for de mest grundlæggende udfordringer ved mobility:

“Vi er en relativ gammel virksomhed, og vi opererer worldwide. Det er i det perspektiv, man skal tænke mobility – og det er ikke altid lige simpelt. Det er ikke alle steder, at der er 3G og 4G hele tiden.”

Læs også: COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Claus Hagen Nielsen havde samtidig en interessant pointe om, at man skal huske på, at det ikke er nok at stille mobile løsninger til rådighed.

It-organisationen skal også kunne levere den nødvendige support.

“Hvis man ikke kan supportere sine folk, der er mobile, kan det være ligefyldigt. Der er masser af brugere, der stadig laver fejl 40, og dem skal der være nogen til at supportere. Vi skal være det gode eksempel ved at arbejde distribueret selv,” lød det fra COWI-CIO’en.

En konkret COWI-app
Claus Hagen Nielsen fortalte om nogle af de nødvendige teknologier til distribueret arbejde, heriblandt Lync/Skype, smartphones og apps, high performance computing graphics, netværkskapacitet, SharePoint, ProjectWise, mobile device management og naturligvis selve it-infrastrukturen.

Han lagde vægt på, at collaboration er afgørende både internt i COWI og i forhold til eksterne partnere, og at de mobile platforme her spiller en central rolle.

“Mobilitet skaber noget nyt og fjerner noget af det kultur-gab, der er i en global virksomhed. Det bliver pludselig lettere at arbejde sammen. Vi kalder det unified collaboration – det er meget mere end at tale sammen, det er at samarbejde sammen,” lød det fra Claus Hagen Nielsen på Mobile Wave-konferencen.

“Held kommer af, at jo mere man arbejder med tingene, jo heldigere bliver man. Og det har vi gjort ved at få folk til at arbejde med vores SharePoint, hvor vi evner at dele vores viden med kunder og partnere.”

Et konkret eksempel på en mobil løsning fra COWI er “The COWI Mobile App” – en intern app, der indeholder alt fra nyheder fra intranettet, bl.a. med push-beskeder på lås-skærmen, til svar på på ofte stillede it-spørgsmål og service desk-funktionen.

Selv tidsregistreringen for de 6.500 ansatte forsøger COWI nu også at gøre mobil, da der ligger et betydeligt potentiale i en sådan løsning.

DSB sætter tempoet i vejret med apps
Læs også: DSB starter idéforum efter kommentarer fra Computerworlds læsere

CIO i DSB, Martin Börjesson, der er nomineret til titlen Årets CIO 2015, havde også et indlæg om DSB’s mange mobile satsninger, der både er rettet mod kunderne og mod de interne brugere.

“Mobile first er ganske naturligt for os, for det er de færreste hos os, der har et fast skrivebord,” forklarede Martin Börjesson.

“Hos os drejer mobility sig om at forbedre vores processer og effektivitet og om at forbedre vores arbejdsgange.”

Martin Börjesson kunne – ligesom COWI’s CIO – også berette om udfordringerne på den mobile rejse.

“Jeg har et ganske stort legacy, som jeg som så mange andre virksomheder skal tage højde for,” forklarede han blandt andet.

Martin Börjesson, CIO i DSB.
Foto: DSB.

Satser 100 procent på iOS-platformen
DBS, der allerede i dag har en række interne og eksterne apps i drift og storsatser på mobile enheder til medarbejderne, har også allerede gjort sig vigtige erfaringer, som andre kan lære af.

“Man skal ikke proppe alle funktioner og processer ind i samme app,” lød det blandt andet fra Martin Börjesson med henvisning til, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i, at de mobile løsninger skal være lette at anvende for brugerne.

Læs også: Sådan vil Android, iOS og Windows sælge i de kommende år – tror du på forudsigelsen?

Samtidig har DSB-CIO’en nu besluttet, at medarbejderne i DSB fremover skal bruge samme type enhed, så DSB nu går rent iOS med iPhones og iPad.

Han lagde heller ikke skjul på, at det koster penge at skifte ældre Android-produkter ud med den nyeste udgave af iPhone – men det er pengene værd, mener Martin Börjesson:

“Vi skal simplificere og standardisere. Vi skal give vores medarbejdere de nyeste devices.”

“Er det det billigste? Nej, det er det ikke – men vi tror på, at det holder længst. Man kan godt købe iPhone 4S til billige penge, men hvor længe holder den så?” lød det fra Martin Börjesson, der også kunne afsløre, at man hurtigt sporer en øget tilfredshed og et øget engagement blandt medarbejderne, når de har de nyeste udstyr i hånden.