Category Archives: computer

Blå skærm, Mac-bombe eller hemmelige koder, der absolut ikke giver mening i forbindelse med, at din computer strejker.

Du kender med garanti de kryptiske fejlmeddelelser, der dukker frem på skærmen, når tingene går i ged.

I situationen er de naturligvis irriterende og frustrerende, men set lidt på afstand er de også ganske underholdende.

Computerworlds svenske kollegaer har fundet 19 af de sjoveste og mest kryptiske fejlbeskeder frem fra gemmerne, og dem skal du naturligvis ikke snydes for.

Har du selv oplevet en fejlbesked i den kulørte ende, må du endelig dele dine erfaringer i debatten.

Rundgang i Dos
Abort, Retry, Fail? Et eksempel på en rigtig dårlig brugeroplevelse i Dos. Ligegyldig hvad du vælger, ender du næsten altid med den samme besked igen.

Bombe på Mac
Da de første Mac-maskiner blev ramt af en alvorlig systemfejl, blev det illustreret med denne bombe. Det er da til at forstå, men måske også en panikspreder hos brugeren.

Mac med sur smiley
I 1987 blev bomben erstattet med en sur smiley-Mac. Helt logisk når man tænker på, at der blev vist en glad Mac, når operativsystemet ikke var fejlramt. Det kræver dog en dybere indsigt at tyde koden under symbolet.

Beskeden, som ingen forstod
Når en Amiga gik i hegnet, blev der vist en besked, som det nok er de færreste, der kunne nikke forstående til.

Det er ikke så mærkeligt, da ‘Guru Meditation’ dels henviser til en intern spøg, og at der dels kræves lange tabeller for at tyde den kryptiske kode.

Der er intet tastatur – tryk på det
En rigtig klassikker fra Windows 95. Frustrationen er dog til at få øje på. Der er intet tastatur – tryk på F1 eller F2 – det er svært. Svaret er vist en genstart og så at håbe på det bedste.

Slut med papir
På lidt ældre HP-printere blev denne – knap så gennemtænkte – besked, vist. De fleste tænker nok på en personlig computer, når de møder forkortelsen pc. Her står det for Paper Cassette. Printeren spørger efter mere papir i formatet letter – så ved du det.

Uforskammet program
Illustrationsværktøjet Liveart98 giver brugeren en røffel. Beskeden slutter nemlig med beskeden dumbass (fjols) til personen bag skærmen. Det blev dog hurtigt fjernet igen.

XP takker af
XP’s sikkerhedssystem Data Execution Prevention lukker ned. Gad vide, hvad der gik galt?

Du mangler (ikke) plads
Windows Viste har fået mange prygl gennem tiden, her er en af forklaringerne.

Password på 18.770 tegn
Her er et eksempel fra Windows 2000 fra en bruger, der forsøger at logge på via Kerberos. Det virker, som om sikkerheden har høj prioritet, men det kan være svært at huske et password af den længde.

Den sjældne
Mange har hørt om den, men det er de færreste, der har set den: Rød skærm i Windows. Det siges, at både Windows 98 og betaversionen af Vista viste en knald-rød skærm, når noget gik helt i fisk.

Hvordan er det lige med rettighederne?
Det er lidt forvirrende. Hvem har ret til rettighederne? Beskeden stammer fra Vista, men den skulle også forekomme i senere udgaver af Windows.

Baby er død
Man kan fristes til at tro, at det er en syg spøg, men det, der menes, er, at en underproces er afsluttet. Ikke let at vide, hvis man ikke lige sysler med programmering. Der er altså ingen død babyer.

Problemer eller problemer
En script-fejl på websider kan få Internet Explorer 7 ned med nakken, og beskeden er ikke rar. Der er problemer, og hvis du trykker, er der også problemer.

Printeren, der ikke vil printe
Lidt ærgerligt. Printeren understøtter ikke udskrifter.

Når enden er god er alting godt
Så kedeligt kan det blive, når du kører fjernskrivebordet Remmina Desktop Client i Ubuntu. Heldigvis ender alt i succes.

Mobil med dvd-læser?
Mikko Hyppönen, sikkerhedsboss i F-Secure, har fundet denne fejlbesked på en Windows-telefon. Så kan du godt finde installations-disken frem og sætte den i telefonens drev.

Klassikeren over dem alle
Dette er nok den mest kendte fejlbesked for Windows-brugere. Blå skærm eller blue screen of death, som den hedder på engelsk. Den har fulgt med siden Windows 3.1 og kan også findes i Windows 8. De mest kryptiske koder er dog sorteret fra gennem tiden.

Nå, ok??
Windows 8 sender oftest en fejlbesked uden forklaring, og her er en variant. Hvor skal man lige fejlsøge efter beskeden: Der er sket noget?

Læs også:
Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

Jeg har en indrømmelse. Da jeg var teenager, brød jeg loven, og jeg brød den ofte.

Napster var lige kommet. Det var fremtiden. Gratis musik i endeløse baner. Udvalget var gigantisk, og det var kun et klik væk.

Det var næsten for godt til at være sandt. Og ja, det var rent faktisk for godt til at være sandt. For det var naturligvis kun gratis, fordi vi stjal det.

Akkurat som det er tilfældet på moderne pirat-tjenester som Popcorn Time. 

Jeg var en pirat-hykler
Jeg var en lille nærig pirat-hykler. For inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert, men alligevel havde jeg masser af undskyldninger for mig selv, og jeg havde kun hån til overs for Lars Ulrichs kamp for musikernes rettigheder og for AntiPiratGruppen, der lovede, at de ville sagsøge os alle langt ind i helvede.

For de havde jo ikke forstået, hvordan den nye digitale verden hang sammen:

Nettet var nyt, og her var alt frit. Alt var gratis, og musikerne skulle jo nok få deres penge igen. For selvom jeg hentede musik gratis på nettet, så lovede jeg højt og helligt, at jeg jo stadigvæk ville købe musikken og komme til koncerterne.

Well, måske ikke lige nu, men når jeg fik råd.

Indtil da skulle rettighedshaverne bare være glade for, at vi gad lytte til deres musik.

“Det er jeres egen skyld”
Jeg hørte mig selv og andre sige ting som: “Det er jo rettighedshavernes egen skyld. Det er bare, fordi de ikke forstår internettet” og “Hvis bare udvalget var bedre, så ville jeg jo gerne betale”.

På moderne dansk har vi et ord for denne type argumenter: Victim blaming. 

Ingen af argumenterne var gangbare dengang. Og de er slet ikke gangbare i dag, hvor en ny generation af pirater forlyster sig med gratis film på Popcorn Time.

For modsat i starten af 90′erne, er udvalget af lovligt digitalt indhold på nettet blevet historisk stort.

Vi har Netflix, HBO, Viaplay, Spotify og mange andre tilbud. Men alligevel hører vi de samme undskyldninger. “Jamen, hvis bare udvalget var lidt bedre, og hvis bare prisen var lidt lavere”.

Ikke en rigtig forbrydelse
Det skyldes måske, at mange folk ikke betragter det som en rigtig forbrydelse. Det er lidt som at gå over for rødt. Det er måske forkert, men ingen tager jo sådan for alvor skade af det.  

Den holdning er let at indtage, når det ikke er ens eget arbejde, der forsvinder, og når det ikke er ens egen løncheck, der skrumper. 

I dag overraskes jeg, når jeg indimellem ser danske og udenlandske journalister bekymringsfrit omtale pirat-tjenesterne, som var de at sammenligne med fuldt lovlige tjenester.

Ironien er ikke til at overse. For paradoksalt nok er der få faggrupper, der selv går så meget op i ophavsret som vi journalister.

Lad os for en stund forestille os, at det var os journalister og vores arbejdergivere i den danske mediebranche, der pludselig systematisk fik indhold stjålet på fildelingstjenester.

Der skal ikke meget fantasi til forestille sig ramaskriget i medierne, og de ophedede diskussioner i Presselogen på TV2 News.

Informations wants to be free
Når piraten løber tør for undskylninger, forfalder han eller hun ofte til lettere højpandede ideologiske argumenter.

“Informations wants to be free,” siger de. Bevares. Der er uden tvivl nogen, der oprigtigt mener det, og de skal være mere end velkomne til at dele deres eget indhold frit.  

Men når jeg hører den type argumenter, hører jeg, som oftest ikke andet end en bekvem undskyldning for at stjæle andre folks arbejde.  

Så kære bruger Popcorn Time-bruger. Du er næppe en frihedskæmper. Du er formodentligt bare en nærig pirat-hykler.

Akkurat som jeg selv var engang.

En af de negative tendenser, jeg har oplevet i de senere år, er, at vi som softwareudviklere er blevet mere kode- og produktcentrerede. Værktøjer som pseudokode, CRC-kort, mock-ups og lignende er næsten gået helt i glemmebogen og bliver sjældent brugt i den virkelige verden.

Vores værktøjskasse er simpelthen blevet for lille, og det minimerer hastigheden og kvaliteten af nye produkter og features.

90 procent læring – 10 procent produktion
Hvis vi ser på, hvor tiden i softwareudvikling bliver brugt, fylder selve produktionen af kode faktisk en meget lille del.

Det fik jeg lært på den hårde måde under min uddannelse, da en fil-server brød sammen efter en måneds arbejde på et projekt. Samtidig fandt man ud af, at backup’en heller aldrig havde virket. Det lykkedes os dog på et døgn (og ved indtagelse en del kopper kaffe og colaer) at genskrive det hele, og nogle dele blev endda bedre end den første udgave, for vi jo blevet klogere i mellemtiden.

Og her er netop hele pointen: Det, der bruges mest tid på i et projekt, er at lære nye ting. Det kan være at forstå domænet, finde den rigtige løsning på problemet eller løse begrænsninger i den anvendte teknologi.

Prototyping
Derfor er prototyper et vigtigt værktøj. For mig er en prototype et hvilket som helst værktøj, vi kan bruge til at lære noget om det fremtidige produkt.

Bildesignere bruger for eksempel stadig ler-modeller til at få den helt rigtige form på bilen eller skalamodeller for at teste aerodynamikken i en vindtunnel.

Også i softwareudvikling har vi været bedre til at bruge prototyper, for eksempel pseudokode for at forstå en algoritme uden at skulle fokusere på sprogspecifikke udfordringer, CRC-kort for at forstå relationer og ansvar mellem klasser/komponenter og mock-ups for at forstå, hvordan arbejdsgange skulle realiseres. Alle eksempler er teknikker, hvor man hurtig kan lære noget om løsningen.

Det er bare, som om vi er blevet mere kodecentrerede i de seneste mange år.

Det agile princip med tidlig og løbende afleveringer til kunden – som generelt er et godt princip – har måske været med til at gøre, at vi har fået for meget fokus på den næste aflevering, og dermed en misforstået tendens til at få kodet noget i stedet for at have fokus på at lære effektivt og minimere risici.

Tidlige udviklingsmodeller med fokus på risici, som f.eks. OOA/D procesmodellerne, havde måske en fordel ved, at man var mere bevidst om, hvor ens udfordringer lå, og så efterfølgende valgte det værktøj, som var mest effektivt til at reducere risikoen. Selv værktøjer som UML-diagrammer er gået fra primært at være en måde at lære på, til at være en måde at dokumentere en løsning.

Lappeløsninger
Problemet ved for en for kode-centreret udvikling er, at det – udover at være ineffektivt – kan have konsekvenser for kvaliteten af det produkt, der bliver skabt.

Når læring sker gennem produktet, er der stor risiko for, at den gamle viden efterlader spor i produktet – en del af det man kan kalde teknisk gæld.

I praksis er det sjældent, at man gentænker arkitekturen og sørger for, at interfacet stadig er konsistent, når man får ny viden eller skal lave nye features. Man forsøger lige at tviste den eksisterende løsning til også at håndtere den nye viden, og resultatet bliver en form for lap på lap, indtil et tidspunkt hvor man bliver nød til at starte forfra.

Konsekvensen er, at vi alt for ofte ikke leverer gode løsninger, men derimod kun acceptable løsninger. Hvis jeg skal være lidt provokerende, så kunne man også sige, at man skaber ikke Operahuset i Sidney ved at lave tilbygninger til en sportshal.

Omvendt er det endnu værre at bygge Operahuset i Sidney, når man finder ud af, at det er en sportshal, kunden har brug for. Så i de fleste tilfælde er vi nødt til at bruge en inkrementel og iterativ tilgang. Derudover har den inkrementelle tilgang også en masse andre fordele i forhold til at minimere andre risici, for eksempel i forhold til at finde kodefejl og integration mellem komponenter/systemer.

Brug hele værktøjskassen
Vi har brug for at minimere konsekvenserne af den læring, som sker i et udviklingsprojekt.

Nogle ting kan vi kun lære gennem produktet, men der er også mange ting, som vi kan lære billigere, hurtigere og med færre konsekvenser ved at bruge prototyper. Det kræver, at værktøjskassen for de fleste bliver udvidet, og at værktøjerne også bliver anvendt i det daglige arbejde.

Det bliver kapitalfonden Axcel, der skal sætte penge og handling bag de ambitiøse ekspansionsplaner i den netværks-, mobility- og sikkerhedsforhandleren Conscia.

Axcel har netop overtaget 80 procent af aktierne i Conscia. Sælger er dels det ATP-ejede Via Venture Partner, som hidtil har ejet omkring en tredjedel af Conscias aktier. Derudover sælger en række af Conscias ledende medarbejdere ud af deres aktier, men beholder dog tilsammen de resterende 20 procent af ejerskabet.

Parterne oplyser ikke salgsprisen, men partner i Axcel, Christian Bamberger Bro, bekræfter overfor Computerworld, at prisen ligger på den gode side af en halv milliard kroner.

Store vækstrater
Conscia har de seneste år præsteret tocifrede vækstrater og havde i sit seneste regnskab en omsætning på 550 millioner kroner og et overskud på 50 millioner kroner.

Ambitionerne rækker dog ifølge direktør og medejer i Conscia, Mogens Bransholm, meget videre.

Inden for de næste fem år er målet at runde en milliard i omsætning.

Det skal dels ske gennem vækst på det danske marked, men også gennem opkøb i udlandet – fortrinsvis i Skandinavien.

“Vi vil gerne eksportere vores løsninger i samarbejde med virksomheder, som ligner det vi selv var for to-tre år siden. Vi har et mål om at runde en milliard i omsætning indenfor de næste fem år, men oven i skulle der gerne vise sig yderligere ekspansionsmuligheder, og der kigger vi efter internationale virksomheder,” siger Mogens Bransholm, som bakkes op af Christian Bamberger Bro:

“Med vores indtræden (i Conscias ejerkreds, red.) kunne der godt komme et bredere fokus i forhold tilat hvor vi skal ekspandere. Nu har vi ro til at udvikle virksomheden de næste fem år. Det gør, at Conscia stadig vil være i stand til at tiltrække de dygtige medarbejdere, der er nødvendige for at kunne vokse så meget som vi ønsker,” siger Christian Bamberger Bro.

Conscia står stærkt på markedet for netværksløsninger, mobility, sikkerhed og datacenterudelser og har en række store kunder blandt både store private virksomheder og i den offentlige sektor.

Conscia har så sent som i januar købt en mindre svenske virksomhed.

Udover Conscia ejer Axcel også to andre danske it-virksomheder – nemlig EG og Silkeborg Data.

Læs også:

Fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Hædret virksomhed sluger lille dansk it-specialist

Den danske anmeldelses-tjeneste Trustpilot har kronede dage.

Selskabets nuværende ejere, kapitalfondene DFJ Esprit, Index Ventures, Northzone og Seed Capital øser sammen med Vitruvian Partners omkring en halv milliard kroner ind i selskabet.

Størstedelen af beløbet kommer fra Vitruvian Partners, der dermed træder ind som ny stor-investor i det danske selskab og dermed også tager plads i selskabets bestyrelse.

Trustpilot meddeler, at investorer i alt har pumpet 806 millioner kroner ind i selskabet siden etableringen i 2007.

Den nuværende kapitalindsprøjtning er den ubetinget største af slagsen, som har været selskabet til dels.

I en pressemeddelelse siger Lars Andersen fra Seed Capital, der var blandt de tidligere investorer i selskabet, at den nuværende kapitaltilførsel spiller ‘en afgørende rolle’ i selskabets vækststrategi.

Målet er det globale marked.

“Forbrugere i hele verden vil give deres mening til kende, og den tendens vil kun forstærkes i de kommende år,” lyder det fra selskabets direktør, Peter Mühlmann i pressemeddelelsen.

Kapitaltilskuddene er nødvendige, for Trustpilot har endnu ikke været i stand til at tjene penge.

Selskabet kom i regnskabsåret 2014 ud med et underskud på godt 90 millioner kroner.

I 2013 var underskuddet knap 50 millioner kroner, mens selskabet i 2012 fik et underskud på knap 25 millioner kroner. I 2011var underskud på 12 millioner kroner.

I alt har Trustpilot siden 2010 haft samlet underskud i omegnen af 183 millioner kroner.

Direktør Peter Mühlmann har tidligere forklaret til Computerworld, at det går for langsomt med den nødvendige produktudvikling og opbygning af organisationen, hvis Trustpilot ‘først kan bruge en krone, når vi har tjent den.”

“Så er vi ganske enkelt bange for at blive overhalet,” har han forklaret.

Store forventninger
Denne aggressive tilgang til ekspansion og vækst er med til at gøre, at investorerne har store forventninger til Trustpilots fremtidige muligheder i markedet.

“Der er et kæmpe potentiale for online-brugeranmeldelser. Trustpilot har gode forudsætninger for at nå ud til brugerne på nye markeder,” lyder det fra Ben Johnson fra Vitruvian.

Trustpilot har i dag kunder i 65 lande med kontorer i London, New York og Melbourne foruden hovedkvarteret i København.

Selskabet fik i 2012 tilført 75 milllioner kroner, hvilket du kan læse mere om her: Danske Trustpilot scorer enormt millionbeløb hos udenlandske investorer

Læs også:

Danske [b]Trustpilot vil fortsætte ekspansionen: Klar til at indtage USA

Danske Trustpilot får millioner fra Spotify-investor

Sådan forbedrede QXL sit rygte på Trustpilot

Pengeindsprøjtning skal sende danske [b]Trustpilot ud i Europa

Investorer pumper millioner ind i dansk it-succes – gør klar til børsnotering[/b]
[/b]

Årets CIO: 96 procent af danskerne tager hver uge imod tilbud fra Danmarks Radio.

Det indhold er både produceret og distribueret via den teknologiplatform, som er bygget op omkring etaten i de sidste par år.

“Arbejdet med teknologi i DR er interessant, fordi det er en helt central del af vores forretning. Men digitaliseringen er også en enorm udfordring og konkurrent, fordi den giver alle mulighed for at producere og udgive egne produktioner,” fortæller Mikkel Müller.

Han har siden 2012 været spydspids for it-udviklingen i Danmarks Radio i form af jobbet som CIO.

Han er ligeledes nomineret til Årets CIO i 2015.

Ønsket om digitaliseringen i DR understreges af den nye virksomhedsstrategi, der er formuleret således:

Værd at dele. Stadig original. Mere digital.

“Det er fantastisk at være CIO i en virksomhed, hvor it og teknologi fylder så meget i strategien,” siger Mikkel Müller.

Hele Danmarks prügelknabe
Hvordan har du det med det pres, det er at være udset til at være prügelknabe for millioner af mennesker, hvis det går galt med en X Factor-udsendelse?

“Jeg er selvfølgelig ekstrem eksponeret, for det er noget, alle har en holdning til. Hvis det går galt, er der ligeledes mange, der opdager fejlen, så jeg er selvfølgelig meget på. Det kræver nok lidt is i maven, for selvom der er krav om stor stabilitet, så er der samtidig tit et krav om, at tingene skal gå meget hurtigt.”

Giver det også et ‘kick’ at arbejde under det pres?

“Ja, det er gør helt sikkert. Det at man kan lave ting, som så mange mennesker bruger og interesserer sig for, er en kæmpe motivation.”

I DR er der et fundament i form af en traditionel it-infrastruktur, som skal være på plads. Desuden er der også hele det store digitale produktionsapparat, som også skal drives af it-afdelingen.

Det er eksempelvis studier, biler, radio- og tv-produktionssystemer, men også online-delen, der får større og større fokus.

“It er produktet, der i dag gør det muligt at skabe og sende indhold. Det er en central del af selve indholdsproduktionen i rigtig mange sammenhænge,” fortæller han.

“Forretning og it er smeltet sammen hos os. It og teknologi er vores produktionsapparat.”

På få er år DR gået fra et monopol på udsendelser til en situation, hvor alle med en smartphone og en internetforbindelse kan sende til hele verden.

Public service forpligter teknikken
Den dybe integration af it betyder samtidig, at der åbner sig en masse døre til gavn for brugerne, og så er det samtidig et redskab, der skal sikre, at DR’s indhold præsenteres på en attraktiv måde for brugerne.

“Der er sket en kæmpe forandring i den måde, som vi skal nå brugerne på. Det er kun få år siden, at broadcastere som DR havde monopol på at udsende indhold. I dag kan alle med en smartphone og en internetforbindelse skabe deres egne udsendelser og distribuere dem til hele verden,” fortæller han.

De mange nye muligheder fylder meget i CIO’en på Danmarks Radios tanker.

“Vi skal hele tiden udnytte de muligheder, der er. Vi har desuden en public service-forpligtigelse, der lægger et pres på vores it-systemer. Vi skal nemlig tilbyde vores indhold så bredt som muligt. Vi skal være, hvor brugerne er, og det betyder nu, at vi både skal være på de gamle distributionskanaler og på de nye digitale platforme.”

Kan du give et praktisk eksempel på, hvordan arbejdet har ændret sig i takt med digitaliseringen?

“Tidligere har teknologien været drevet af professionelle tv- og broadcastproducenter.”

“Nu bliver teknologien drevet frem af forbrugerne, og det kommer også til at afspejle sig hos DR. I dag behøver man ikke et kæmpe setup for at optage et nyhedsklip. Det kan gøres med en smartphone, som også kan sende klippet hjem over 3G/4G.”

“Et andet eksempel er Skype og andre IP-baserede tjenester, der kan anvendes til at få lyd og billede direkte fra ind og udland uden en satellit-vogn til millioner af kroner.”

Skarpere personale og teknik
De mange muligheder betyder dog også øget konkurrence.

For at modstå den har DR haft to fokusområder.

“Vi har foretaget en omstilling, der har bestået af både organisatoriske og kulturelle ændringer i teknologiorganisationen og en omlægning af teknologisiden.”

“Vi er blevet mere effektive eksempelvis ved at indføre Lean i organisationen og have et stærkt fokus på mål og resultater. Siden 2012 leverer vi bedre på alle parametre, og har samtidigt vores produktivitet med 20 procent.”

Kan du give et eksempel på den nye måde, I arbejder på?

“Vores streaming-app og -tjeneste er et godt eksempel. Den er udviklet på bare et halvt år, og den giver en langt bedre brugeroplevelse end tidligere.”

“For at få det til at lykkedes, har vi outsourcet selve streaming-delen, så den kører i skyen. Det giver fordele i forbindelse med spidsbelastninger. På en god dag er vi oppe på 80 gigabit per sekund, når der er pres på løsningen. App’en har vi selv udviklet sideløbende,” fortæller Mikkel Müller.

“Det var trykprøvningen af vores nye arbejdsform og organisation, og det er lykkedes godt.”

Digitaliseringen i DR betyder også, at der internt i huset sker en rokering af de traditionelle arbejdsmønstre.

“Vi har været meget præget at siloer, hvor hvert område har varetaget sine egne opgaver og interesser. I de digitale produkter og tjenester skal vi benytte tingene på tværs. Derfor arbejder vi på en fremtidig teknologiplatform, der gør det nemt at bruge indhold fra alle hjørner af DR til forskellige løsninger. Systemer med fleksible interfaces, der kan samles til den tjeneste eller det produkt, man vil lave.”

Er det en svær digital kulturændring for medarbejderne i DR?

“Det er en stor omstilling. For mig handler det meget om at flytte fokus fra teknologi i sig selv, og i stedet se på det man vil opnå med teknologien og resultaterne. Der er også et stort engagement blandt medarbejderne i DR, og det gør altså omstillingen nemmere.”

Redmond-giganten Microsoft har fundet sminken frem fra gemmerne for at lægge et nyt lag på den populære Outlook-mailtjeneste.

Opgraderingen, der i første omgang kun rulles ud til en udvalgt gruppe brugere, skal ifølge Microsoft gøre det lettere at nå mere på kortere tid.

Det skriver firmaet i dette indlæg på Office-bloggen.

Blandt nyhederne kommer Outlook.com med en tunet indbakke til dine mails. Det gøres blandt andet i form af en ny tjeneste, der automatisk skal sortere i dine beskeder.

Funktionen kaldes Clutter, og du kan træne den til at genkende den type post, du er interesseret i at læse.

En anden synlig ændring er de 13 nye baggrundstemaer, der giver lidt flere personlige tilpasningsmuligheder til postkassen.

Ligeledes kan du lægge billeder ind i meddelelserne på netop den plads, som du ønsker. 

Genkender dine fraser 
Microsoft introducerer også de såkaldte add-ins, der er applikationer, der bygges ind i Outlook-tjenesten.

Det fungerer blandt andet ved, at en applikation kan genkende fraser, som du skriver eller læser i mails, og som så kan aktivere direkte assistance på den ene eller anden måde.

Et konkret eksempel er, når du skriver en adresse ind i Outlook, vil den automatisk blive vist på Bing Maps.

I forbindelse med disse add-ins samarbejder Microsoft med en stribe tredjepart-leverandører, blandt andre taxi-tjenesten Uber og betalingstjenesten PayPal.

Microsoft beskriver i dette blog-indlæg, hvordan Uber eksempelvis kan kobles sammen med kalenderen i Outlook.

Skype og OneDrive justeres
Meningen med ændringerne i Outlook er naturligvis, at alt kan samles på et sted, så brugeren ikke bliver fristet af andre tjenester eller applikationer.

Derfor har Microsoft også finpudset Skype til kommunikation og OneDrive til deling og opbevaring af indhold.

I den nye version kan du bare vedlægge filen, du vil dele i en mail og herefter konvertere den til en delt OneDrive-fil med et enkelt klik.

Derved undgår du at gå en omvej med at uploade og derefter give venner eller kollegaer adgang til filen.

I videoen nedenfor kan du se Microsofts egen præsentation af firmaets nye Outlook-tjeneste.

I sensommeren 2008 skød online-markedspladsen til udlejning af værelser, lejligheder, huse og sågar slotte, Airbnb, op på nettet.

Siden er virksomheden vokset sig stor og stærk med en markedsværdi på 133 milliarder kroner, efter millionvis af kunder og udlejere er tjekket ind på virksomhedens udlejningshjemmeside.

Sidste år hyrede Airbnb så den tidligere strateg bag Coca Colas verdensomspændende reklamestrategi, Jonathan Mildenhall, for at sætte yderligere blus under marketing-kedlerne af det efterhånden berømte udlejningssite.

Trods opblomstringen af Airbnb og lignende sites som Roomorama og Homeaway lyder det enstemmigt fra to af Danmarks største hotel-brancheforeninger, Horesta og Dansk Erhverv, at Airbnb og de andre da skal være så velkommen på markedet.

“Grundlæggende er der jo ikke noget nyt i det, som Airbnb gør med at leje et værelse og en seng ud. Selv Lille-Per har jo lejet feriehytter hos private mennesker i Far til Fire-filmene,” siger relationschef i Horesta, Christoffer Susé, til Computerworld.

“Der er naturligvis sket en kæmpe omvæltning på den teknologiske front, hvilket er fantastisk. Et site som Airbnb gør det muligt for Danmark at tiltrække turister, som ellers ikke ville være kommet. Så Airbnb er med til at gøre kagen større for alle i turistbranchen,” fortsætter han.

Vækst i danske hotelsenge
Christoffer Susé påpeger desuden, at de flere turister skyldes, at vi som rejsende har vidt forskellige ønsker til vores bopæl på destinationen, fordi vi rejser mere end tidligere og i flere forskellige roller.

“Når du er på forretningsrejse, så ønsker du måske et firestjernet hotel, hvor der er styr på rengøring og morgenmad. Når du rejser privat, har du måske mere lyst til en mere autentisk lejlighed eller sommerhus hos en privat udlejer,” forklarer Horestas relationschef.

Han fortæller, at siden Airbnb’s opblomstring fra 2008 er antallet af solgte værelse frem mod 2013 steget med 13,1 procent i hele Danmark.

Kapaciteten for hoteller forventes at stige med 22,2 procent målt fra 2008 til 2016 for hele Danmark, lyder det fra Horesta.

“Vi har ikke tal, der viser, om den danske hotelbranche taber gæster til Airbnb og andre udlejningsvirksomheder. Dog kan vi se, at overnatninger i blandt andet København slår alle rekorder,” forklarer Christoffer Susé fra Horesta.

Vi kan ikke stoppe udviklingen
Også hos Dansk Erhvervs brancheforening for turisme og oplevelsesøkonomi byder man spillere som Airbnb velkomne.

“Vores holdning er, at vi har fået en ny konkurrent, og vi går ind for konkurrence,” siger chef for turisme og oplevelsesøkonomi hos Dansk Erhverv, Susanne Nordenbæk, til Computerworld.

Dansk Erhverv har blandt andet hotelkæder som Scandic, Comwell og Cabinn under vingerne, og brancheforeningen peger på, at priserne på hotelværelser stiger i eksempelvis et velbesøgt turistområde som København.

“Vi kan ikke stoppe den teknologiske udvikling, men vi er nødt til at analysere på, hvordan Airbnb og andre lignende foretagender spiller med og mod markedsvilkårene,” forklarer Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Hvorvidt Airbnb spiller mod og med hotelbranchen omhandler blandt andet indberetning af overnatningstal, da hoteller på dansk grund med over 40 senge eksempelvis har pligt til at melde om deres overnatningstal.

Også beskatning af indtægter ved overnatning er et område, som Dansk Erhverv ønsker skal være lige for alle, hvilket altså gælder hoteller og udlejningsportaler som Airbnb.

Samtidig forklarer Susanne Nordenbæk, at danske borgere/udlejere har bopælspligt, så de ikke kan opkøbe flere ejendomme og leje deres værelser ud.

Den slags har man set flere eksempler på i byer som New York og Barcelona, hvor myndighederne forsøger at gribe ind over for disse private og noget lyssky udlejningsvirksomheder.

Knas med hotelportalerne
Udover den potentielle trussel fra Airbnb har Dansk Erhverv for snart to år siden bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kigge nærmere på, om online-bookingportaler som Hotels.com i sømmene.

Det skyldes, at booking-portalerne er en vigtig del af fødekæden af kunder til hotellerne.

Samtidig har disse hotelbooking-portaler i flere tilfælde vist sig at binde hotellerne til prisklausuler, der fastfryser værelsespriserne for det enkelte hotel.

Så når eksempelvis et dansk hotel angiver en pris på 1.000 kroner for en overnatning på et af sine værelser, har flere af hotelbooking-portalerne forlangt, at denne pris ikke må variere på hotellets egen hjemmeside eller hos konkurrenterne.

“Det er imod den frie konkurrence, og det er netop det, som vi ønsker, at de danske konkurrencemyndigheder skal undersøge,” understreger Susanne Nordenbæk.

“For på den ene side er vi jo mægtigt glade for den internationale eksponering, et dansk hotel kan opnå på disse portaler. På den anden side skal vi have kigget på prisklausulerne,” fortsætter hun.

Blandt andet i Tyskland har flere domstole forbudt prisklausuler for virksomheden HRS. 

Samtidig har et trekløver bestående af Sverige, Italien og Frankrig indgået et kompromis med hotelbooking-portalerne anført af Booking.com.

Kompromisset går ud på, at de lokale landes konkurrencemyndigheder accepterer, at et hotels værelsespris kan variere på flere hotelportaler, mens prisen på hotellets egen hjemmeside låses fast i forhold til den udstukne pris på portalerne.

“Det er ikke kun i disse lande og i Danmark, at der kører lignende sager. Det sker i hele Europa, og jeg vil ikke udelukke, at EU på et tidspunkt vil blande sig, så vi kan få en fair konkurrence over hele linjen,” afrunder Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Læs også:

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Succes rimer på simpelt: Sådan tager du ved lære af AirBnB og Uber