Category Archives: computer

Windows 10 beta til Xbox One kommer i slutningen af sommeren.

Det fortæller Phil Spencer, der er chef for Microsofts Xbox-division i et tweet.

Det skriver Engadget

Windows 10′s hovedformål er et binde Redmond-firmaets konsol endnu tættere sammen med resten af software-produkterne fra Microsoft.

Hvad beta-versionen kommer til at indeholde af funktioner, eller en helt præcis tidslinje for koden er dog stadig på rygtebørsen.

Konkrete bud på funktionerne kommer dog nok på elektronikmessen Electronic Entertainment Expo (E3), der afholdes i Los Angeles den 16. til 18. juni.

Med Windows 10 på din Xbox kan du optage dine spil og dele dem via en app.

Nye funktioner
Microsoft har dog allerede åbnet en smule for Windows 10 på Xbox One.

DirectX 12 skal levere grafikken, der kan forbedre dine spils ydeevne på din eksisterende hardware.

Du kan spille med og mod andre på tværs af Windows 10-enheder og Xbox One og med Xbox-appen på din (Windows 10) pc, tablet eller telefon kan du se, hvad dine venner spiller, ligesom du kan chatte, spore gennemførelser og dele dine nyeste game-klip, som du kan optage via DVR-funktionen, der også er indbygget i Windows 10

Ligeledes oplyser Microsoft, at Windows 10 udvider Xbox-konsollen med spil-streaming.

Du har dog stadig chancen for at komme lidt ud og få sommersol på kroppen, for du må vente på de første kodestumper til efter sommerferien.

Microsoft præsenterer selv platformen i denne video.

Læs også:
Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Nu er det kommet frem: Derfor købte Microsoft Minecraft-selskab for 14 milliarder

Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

Der er ikke længere adgang til arkivet med de igangværende opgaver for Lisbeth Damgaard, der driver sin egen virksomhed som fotograf og grafisk designer

“I to uger har jeg ikke har haft adgang til mit arkiv hos Just-Stream.dk,” fortæller hun til Computerworld efter, at tjenesten er gået helt i sort.

Just-stream er en cloud-tjeneste, hvor man kan leje lagerplads til sine data. Tjenesten lover på sin Facebook-side, at den er hurtig, sikker og nem at anvende.

Hun har ellers forsøgt at kontakte firmaet et hav af gange men altså uden resultat.

“Ingen svarer på mine opkald eller henvendelser. Jeg har både backup af min ene computer, og en del af mit forretningsarkiv med igangværende opgaver og backup, som jeg ikke har adgang til. Jeg har ellers været glad for løsningen, jeg arbejder både hjemmefra og fra mit værksted og kan tilgå igangværende opgaver fra begge steder,” fortæller Lisbeth Damgaard.

Hun beretter dog, at der hverken er adgang til informationerne via den tilhørende app eller via browseren.

“Der kommer bare en blank side.”

Det samme gælder i øvrigt for firmaets webside.

“Jeg valgte Just-stream som tillæg til en Dropbox-løsning, jeg kunne godt lide, at de var lokale igangsættere, og deres system virkede. Det er faktisk også lidt mærkeliget, at de ikke henvender sig. Jeg ved, at jeg skylder dem nogle penge, og jeg har henvendt mig en del gange og fået beskeden, at jeg ville blive kontaktet af en økonomiansvarlig, men det er heller ikke sket endnu,” siger hun.

Sidste gang Lisbeth Damgaard var i direkte kontakt med Just-stream, var i starten af marts.

Troede det kørte
Regina Duboúrg, der er fotograf, har også været bruger af Just-stream, og hun kan nikke genkende til hændelsesforløbet.

Hun har således også mistet adgangen til sine data i skyen.

“Jeg troede egentlig bare, det kørte, men så tjekkede jeg løsningen, da jeg opdagede, at andre ikke kunne få fat i deres data. Det kunne jeg så heller ikke, og derfor har jeg droppet tjenesten og fundet en ny udbyder,” fortæller hun til Computerworld.

Det er ikke sådan, at du har glemt at betale regningen eller lignende?

“Nej, det er det ikke. Jeg forsøgte at få fat på Just-stream for at finde en løsning, men der blev ikke svaret. Derfor droppede jeg løsningen,” fortæller hun.

Dump: Facebook.

Ringer til politiet
For at få hul på bylden og kommunikationen til firmaet har Lisbeth Damgaard kontaktet Nordsjællands politi.

“Politiet forsøgte at hjælpe med at komme i kontakt med firmaet, men det lykkedes ikke. Kvinden, jeg talte med, anbefalede at give Just-stream en uge mere, inden en anmeldelse. Jeg spurgte om det var lovligt at møde op på firmaets adresse og se, om jeg kunne få kontakt ad den vej, det var ok, så det er næste skridt.” siger hun. 

Så nu forsøger hun altså at komme direkte i kontakt med Just-stream.

“Jeg ønsker som minimum klar besked. Jeg vil gerne vide om mit arkiv er hacket, slettet, eller hvad der nu kan være sket. Hvis mine data er væk, er det rigtig surt, men så kan jeg komme videre og finde ud af hvad, der mangler og forhåbentlig få genskabt det tabte,” siger hun og fortsætter:

“Jeg håber at dette kan afværge, at andre kommer i samme situation. Jeg har talt med en, der stadig har adgang til sit Just-Stream-arkiv, men mit råd til andre er: Se at få lavet backup på eksterne harddiske eller andet.”

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Just-stream og også fra Cloudexperten, der henvises til, når man kontakter firmaet per telefon, da vi gerne vil bringe deres forklaring på årsagen til de manglende data, men det er desværre heller ikke lykkedes for os.

Ved et opslag i BIQ.dk, der er et register over danske virksomheder, dukker Just-stream heller ikke op. 

Hosting-firmaer glemmer at betale regningen
I stedet har vi spurgt Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH) om hvordan, man skal forholde sig, hvis man oplever noget lignende.

“Det er ikke en virksomhed, der er i vores forening, så jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag,” siger Ulla Norup Panild, der er ansvarlig for kommunikation i BFIH.

Hun fortæller samtidig, at der er eksempler på tidligere sager, hvor kunderne host hosting-firmaer har mistet data.

“Det har typisk sket hos mindre hosting-firmaer, der har lejet lager-pladsen hos et større selskab. Hvis regningen eksempelvis ikke er blevet betalt, så lukkes der ned for aftalen, og det betyder, at der ikke længere er adgang til data for den lille leverandør. Det går selvfølgelig ud over kunderne.”

Foreningen blev netop startet fordi, der tidligere var problemer af denne type blandt de danske hosting-firmaer.

“Der er intet forkert i at leje plads hos en større udbyder, men der skal selvfølgelig være orden i tingene,” siger hun til Computerworld.

Hvad kan man gøre som kunde, hvis uheldet er ude?

“Man skal altid have en kontrakt, hvor man ejer sine data, og ikke overlader dem til et eksternt firma. Men hvis det går galt, er det en svær situation, der ikke er en entydig løsning på. Typisk konflikten skal løses gennem en advokat.”

For at blive medlem i Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark skal man certificeres. Det er typisk mellemstore og store hosting-virksomheder, der er med i foreningen.

Har du oplevet noget lignende, er du velkommen til at kontakte Computerworld eller dele din oplevelse i debatfeltet.

Læs også:

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Pas på de kostbare faldgruber: Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler

Faldende omsætning på SKI’s rammeaftaler på især it- og teleydelser undergraver økonomien i det offentligt ejede indkøbsselskab, som i sit seneste regnskab må lægge ryg til et underskud på 14,9 millioner kroner.

Underskuddet hænger tæt sammen med, at kommuner og andre offentlige institutioners indkøb via SKI-aftaler i 2014 faldt med hele 20 procent sammenlignet med året før.

I alt stod SKI-aftalerne for en omsætning på 5,5 milliarder kroner. Det er et fald på hele 20 procent.

Faldet har store konsekvenser for SKI’s indtægter, som er direkte koblet til salgsvolumen på SKI-aftalerne.

Det fungerer sådan i praksis, at SKI får en fast procentdel af den omsætning, som kommuner og andre offentlige institutioner køber ind for.

Derfor er faldende omsætning det samme som færre indtægter til SKI.

Og i 2014 faldt indtægterne med 10 procent til 66 millioner kroner mod 74 millioner kroner året før.

Lave priser saver den gren over, som SKI sidder på
Mere end halvdelen (52 procent) af omsætningen på SKI’s rammeaftaler kommer fra indkøb af it- og teleydelser.

Dee svigtende indtægter har oven i købet ramt ekstra hårdt netop på det område, som er gået tilbage med 16 procent.

Alene indenfor it er SKI’s indtægter faldet med hele 28 procent.

Ifølge SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen er det blandt andet lave priser på nogle rammeaftaler, eksempelvis indenfor tele-området, der er med til at undergrave SKI’s indtægter.

Desuden er samhandlen mellem leverandører og kunder på nogle SKI-aftaler meget besværlige som følge af de juridiske krav.

Endelig har SKI også fravalgt at forny en række rammeaftaler indenfor energi (el, fjernvarme og naturgas)

Pengekassen er tom
Med det seneste underskud er pengekassen ved at være tom i SKI.

Egenkapitalen er ned på kun en halv million kroner.

Derfor har selskabets ejere i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening nu lagt hovederne i blød og er gået i gang med at undersøge, hvordan man kan skrue en ny forretningsmodel sammen, som kan få SKI’s økonomi til at hænge bedre sammen.

Et af problemerne er at den nuværende finansiering, hvor SKI får en fast del af omsætningen på rammeaftalerne betyder, at SKI ved at skaffe lavere priser til slutkunderne reelt risikerer at undergrave sin egen økonomi.

Signe Lynggaard Madsen ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvordan finansieriengen af fremtidens SKI skal se ud.

“Sammen med vores bestyrelse er vores ejere i gang med at kigge på en ny finansieringsmodel, som skal sikre, at SKI’s økonomi bliver mere robust. Det er først, når det arbejde er på plads, at vi kan løfte sløret for den præcise model,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Forslag: Besparelser skal belønnes
Formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, er dog ikke i tvivl om, hvordan der kan rettes på SKI’s økonomi.

“En mere fornuftig forretningsmodel vil være at sørge for, at SKI’s indtægter i højere grad afhænger af de besparelser man skaffer til slutkunderne, fremfor hvor stor omsætning, der er på rammeaftalerne. Det vil give god mening og skabe en bedre incitamentstruktur. Men hvordan det konkret skal skrues sammen, har jeg ingen patentløsning på,” siger Henrik Brix.

Nedturen for SKI-aftalerne er ikke af ny dato.

Tilbage i 2010 satte SKI-aftalerne for en omsætning på mere end 13 milliarder kroner. I 2011 blev en stribe af SKI’s rammeaftaler underkendt af Klagenævnet for Udbud.

Det lammede en stribe af de eksisterende rammeaftaler. Det kostede blandt andet jobbet for de to øverste direktør i SKI.

Du kan læse mere om SKI’s rammeaftaler her.

Læs også:

It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige

Kæmpe tablet-aftale redder omsætningen i Comm2ig

Kigger du på oversigter over ledige it-job, så dukker “konsulent” op inden for næsten alle kategorier – og over hele landet.  

Så sammen med Computerworlds søsterfirma it-jobbank har vi har gravet lidt ned og fundet et udpluk af spændende konsulentstillinger.

1. It-konsulent til digitale selvbetjeningsløsninger – Ballerup
Brænder du for web-udvikling baseret på de seneste Microsoft teknologier, har du erfaring med udvikling af innovative og brugervenlige responsive selvbetjeningsløsninger eller websites, så er det muligvis dig, vi søger. Læs mere om jobbet her. 

2. Deloitte søger erfarne konsulenter inden for it-revision til København
Vi søger en erfaren it-revisor til udførelse af it-revision og lignende opgaver inden for control assurance-  og erklæringsområdet. Læs mere om jobbet her.

3. SKAT IT søger it-service management-konsulenter til København
Vi søger engagerede konsulenter til vores nye it-service management team bestående af fem konsulenter. Du bliver en vigtig medspiller og drivkraft i udbredelsen af SKAT’s service management, hvor du skal være med til at varetage SKAT’s procesudvikling. Læs mere om jobbet her. 

4. Businessmann søger knivskarp Microsoft-konsulent på Sjælland
Du har en bred viden om it-infrastruktur, ikke mindst i relation til messaging & collaboration og Microsoft. Du mestrer flere af områder inden for Microsoft blandt andet Active Directory, Exchange, Lync og PKI. Læs mere om jobbet her.

5. Devoteam søger selvkørende konsulent til rådgivning om enterprise architecture
Du får derfor højt begavede kolleger, som matcher din faglighed og erfaring, og dermed til enhver tid kan give dig det rette med- og modspil i dit arbejde med enterprise architecture. Læs mere om jobbet her.

6. Ravn IT søger kørende it-konsulent til Høje Taastrup 
Er du drevet af ny teknologi, og har du lyst til at indgå i et unikt team af dygtige kollegaer, hvor værdier som godt miljø, struktur og motivation er gældende? Brænder du for implementering, support og salg? Og kan du fungere som selvstændig it-konsulent? Læs mere om jobbet her. 

7. Senior BI konsulent og arkitekt til virksomhed i Midtjylland
Som senior BI konsulent og arkitekt hos vores kunde, som er en BI-konsulentvirksomhed i Midtjylland, får du selvstændigt ansvar for BI-projekter hos Top 200-virksomheder i Danmark. Du bliver en del af et BI-specialistteam, som to år i træk har været kåret som Gazelle-virksomhed. Læs mere om jobbet her. 

8. CoreSearch søger SharePoint og CRM-konsulenter til kunde i Århus
Hos os bliver konsulenter anerkendt som de bedste til det, de laver: Løsninger bygget på Microsoft SharePoint, Dynamics CRM, Office 365 eller .NET/Azure og lignende. Det betyder, at de har en høj standard i alt, hvad de laver og forventer, at du kan løfte standarden endnu højere. Læs mere her. 

9. NETDESIGN søger konsulent – Cisco Unified Communication
Vil du være med, når vi implementerer fremtidens Cisco Unified Communications (UC) løsninger? Så har du chancen nu. NetDesign søger tekniske konsulenter, som kan og vil tage ejerskab på denne vigtige opgave. Læs mere om jobbet her.

ComputerViews: Alle brancher har et image, der skal plejes. Det gælder også it-branchen – her defineret i den bredest mulige forstand med alle de it-virksomheder og it-afdelinger, der findes i Danmark.

Generelt er vores branche heldigvis præget af dygtige, kompetente og ambitiøse folk, der leverer it-varen hver eneste dag året rundt. Og tak til dem.  

Det er bare ikke sikkert, at omverdenen opfatter vores branche på den måde.

For der er stadig for meget it-makværk, for mange systemfejl, nedbrud og løsninger, hvor brugervenligheden er alt andet end venlig.

Kigger man på andelen af vellykkede it-projekter i forhold til de mislykkede, vil den første gruppe naturligvis fylde langt det meste.

Det er bare ikke sikkert, at det er sådan, omverdenen opfatter det – altså alle dem, der formentlig ikke læser med her på Computerworld, og som ikke arbejder professionelt med it.

Problemet er, at it-branchens image alt for ofte får én over nakken. Der er for mange eksempler på it, der fejler på den ene eller den anden måde. Hver gang koster det på tillids- og imagekontoen. For hele branchen.

Det bidrager til den opfattelse, der stadig er for mange mennesker, der har: At it sikkert er fint nok, men også giver en masse bøvl.

Og var tingene ikke bare mere simple og velfungerende i gamle dage?

En stribe eksempler på it, der fejler
Et kig på den seneste måneds it-begivenheder viser, at vi som branche stadig har for mange ting, der ikke er værd at prale af.

På den sidste arbejdsdag i april, var der (igen) løn-koks hos Nets. Denne gang på grund af fejl i de datatransmissioner, som betalingsselskabet sender ud til bankernes datacentraler.

Efterfølgende var blandt andet denne fejl med til at skabe kapacitetsudfordringer hos Nordea, så stort set hele paletten af bankens it-systemer blev ramt.

For et par uger siden kom SKAT til sende forkerte digital post-beskeder til 230.000 virksomheder. Forklaringen var noget med, at man havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

I sidste uge kunne vi fortælle, at en fejl i det digitale prøvesystem i Folkeskolen betød, at prøverne nu i stedet skulle aflægges på papir. 13.600 elever bliver nu tilbudt en ny afgangsprøve, fordi de “muligvis har fået en forkert karakter.”

Fredag i sidste uge var den så igen gal med Nets, da NemID bragede ned, så danskerne ikke kunne benytte løsningen i hele otte timer.

I denne uge har flere medier kunnet berette, at flere tusinde danskere ved en fejl har modtaget et brev med oplysninger om, at de er gift med en fremmed person.

Forklaringen? En ‘teknisk fejl’ hos Udbetaling Danmarks it-leverandør.

I øvrigt så vi lignende brølere i E-boks for blot et par måneder siden, hvor blandt andre “32-årige Stefan” troede, at hans kone ville skilles, da han modtog skilsmissepapirer, som (heldigvis) slet ikke var til ham.

Og disse eksempler er blot et lille udsnit af de it-problemer, danskerne kæmper med. For hvad med alle privacy-fadæserne og de it-sikkerhedsmæssige problemstillinger, der efterhånden er her, der og alle vegne?

(Fik vi nævnt, at CSC og CRP-kontoret netop har fået hård kritik af Datatilsynet på grund af et kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger?)

Her er prisen, vi alle betaler
For hver gang, man hiver ét eksempel frem på it-løsninger, der fejler, kan man formentlig finde 50 eller 100 eksempler på løsninger, der er en succes.

For – som alle læsere af dette medie naturligvis ved – har it og digitaliseringen af vores virksomheder og samfundet sejret ad helvede til.

Færre hænder kan klare mere arbejde: Det må vel alt andet lige være et solidt bevis på den påstand?

Problemet er bare, at det koster dyrt på tillids- og image-kontoen, hver gang en enkelt it-løsning brager ned, eller hver gang et system skaber problemer for brugerne.

Og som det ses af ovenstående, er der mere end et enkelt eksempel på it-makværk – faktisk er der en hel del eksempler.

Problemstillingen er ganske enkel: Jo mere it-bøvl, der er derude, jo sværere bliver det at løfte Danmark yderligere i det digitale kapløb.

Det er ikke spor anderledes, end hvis man zoomer ind på en tilfældig dansk virksomhed.

Er der ikke styr på den grundlæggende drift, kan man godt glemme al snakken om nye satsninger og digital innovation.

“Man skal så at sige ”kunne sove godt om natten’ i visheden om, at der er styr på alt det grundlæggende i forhold til it-understøttelsen af virksomheden. Jeg betragter dette som en hygiejne-faktor. Alle overraskelser trækker på tillidskontoen – og udtræk på den konto gør ondt, også selvom saldoen er relativt høj,” forklarede Falcks CIO, Torben Ruberg, tidligere på ugen i en artikel på Computerworld.

“Så udgangspunktet for snakken om digital innovation i en virksomhed er, at der er styr på alt det basale – der er bare ingen taletid i forhold til innovation, hvis mailserverne ikke kører,” lød det fra Torben Ruberg, der er en af de fem nominerede til titlen Årets CIO 2015.

Her er løsningen
Erhvervs- og Vækstministeriet har netop udgivet en rapport om Danmarks digitale vækst i 2015. Her er en af hovedkonklusionerne, at over en tredjedel af de små og mellemstore danske virksomheder “kun anvender it i begrænset omfang.”

Rapporten beskriver nogle af de mest centrale barrierer for en øget brug af it – blandt andet:

“… prisen for it-løsninger ofte opleves for høj, samt at virksomhederne mangler ressourcer, savner kompetencer og er usikre på de potentielle gevinster ved øget digitalisering.”

Hver gang en it-løsning skaber problemer for danskerne, privat som professionelt, koster det os alle noget.

Det er med til at prikke yderligere til den “usikkerhed på de potentielle gevinster ved øget digitalisering,” som rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriet peger på.

Løsningen på dette problem er heldigvis ikke svær at få øje på:

1) Vi skal have færre nedbrud og fejl og i det hele taget mindre it-makværk.

2) Vi skal blive bedre til at fortælle om alt det gode, it gør for vores virksomheder og for samfundet. Og – hvad der er endnu vigtigere – vi skal ikke bare sige, at it gør en positiv forskel – vi skal vise det.

Hver eneste dag. Året rundt. 

I forhold til den sidste del er Computerworld i øjeblikket i gang med konkurrencen Årets CIO 2015, der netop sætter fokus på nogle af de mange gode eksempler på it og digitalisering i Danmark.

Læs mere her og læs også det første portræt i serien, hvor det er Falcks CIO, der taler om digital innovation.

Vi har i øvrigt også netop udgivet et helt nyt og gratis magasin til dig, der arbejder professionelt med it – det finder du her.

Læs også:

Gratis magasin: 36 siders råstof til dig som arbejder professionelt med it

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Rent vås at ‘menneskelige fejl’ førte til it-brølere hos DR og SKAT

For meget bøvl: Derfor tøver mange danske it-virksomheder med it-investeringerne

“Jeg kender mine konkurrenter ret godt. Men det er dem, som jeg ikke kender, jeg skal være forberedt på.”

Ordene faldt for nylig i en snak om, hvorfor den nye danske bog “Den nye deleøkonomi” lå fremme på CEO’ens skrivebord, da jeg besøgte en af de helt store danske virksomheder.

I den gamle virkelighed kunne CEO’en have holdt øje med underskoven af små konkurrenter, identificere de innovative virksomheder, som havde tiltrukket de rette talenter og så slå til med checkhæftet, når tiden var rigtig.

Men med digitaliseringen, de lave startomkostninger og muligheden for ikke længere at lade sig begrænse af landegrænser, så sker væksten – hvis den sker – ofte i vilde ryk, som driver prisen på de innovative virksomheder opad og dermed uden for de flestes rækkevidde.

Spørg bare Yahoo, som i 1997 blev tilbudt en avanceret søgeteknologi af de to ukendte ph.d-studerende Sergey Brin og Larry Page, som syntes, at projektet tog for meget tid fra deres studier.

Prisen var en million dollar, men Yahoo sagde pænt nej tak, og de to endte i stedet med at stifte Google.

Den nye virkelighed udfordrede – bemærkede CEO’en, jeg besøgte -  derfor hans evne til at sikre, at den store virksomhed innoverede. Der skulle noget nyt til.

Ikke bare i form af optimering ude i forretningsleddet i en jagt på de fem procent omkostninger, som hjælper på konkurrencedygtigheden, men også i form af koncepter helt uden for kerneforretningen, som i en traditionel optik ville være en udfordring eller kannibalisering af den eksisterende forretning.

Tre konsekvenser af at arbejde med disruption
Den erkendelse har tre konsekvenser, men spørgsmålet er, om du og din virksomhed eller organisation er parat til at tage dem.

Den første konsekvens er, at den slags ud af boksen-tænkning, som skaber nye markeder, nye logikker og nye penge, meget sjældent kommer fra eksisterende enheder – og slet ikke fra folk, som har drift, budgetter og konsensus som deres primære opgave.

Så har I modet til for alvor at adskille udviklingen fra driften?

Den anden konsekvens er, at mens vi fejrer de store successer som AirBnB, Uber og alle de andre, som har ‘disruptet’ deres marked, er der titusindvis, som løb ud i sandet – og oftest før de overhovedet nåede en bruger eller et marked.

Du, din ledelse og din organisationen skal derfor være parat til at fejle, lære og fejle igen uden unødige bureaukratiske fingerpegende efterspil.

Den tredje konsekvens er simpelthen, at hastigheden skal op. Både hastigheden i planlægningen, hastigheden i eksekveringen og hastigheden i produktinnovationen.

Det er angstprovokerende, men kvartalsmøderne og det årlige strategiseminar skal ud af kalenderen og i stedet erstattes af et uafladeligt fokus på produktet.

Er du og din virksomhed klar til det?

Læs også: Man skal turde satse og acceptere at kunne fejle, hvis man vil udnytte den digitale innovation til at styrke forretningen, lyder det fra CIO i Falck, Torben Ruberg

HP bliver presset af forandringer i markedet. Selskabets indtjening er faldet med hele 21 procent i det seneste regnskabskvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Samtidig er selskabets omsætning faldet med syv procent til knap 171 milliarder kroner.

Det betyder, at HP’s omsætning nu er faldet i i alt 15 kvartaler i træk.
På indtjeningssiden er det især gået tilbage for HP’s forretning inden for service-løsninger til virksomheder, som i alt er faldet med 16 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Det er alvorligt, fordi HP’s enterprise service division udgør omkring en femtedel af den samlede HP-forretning. Derfor har tilbagegang på dette område konsekvenser for hele HP.

Alvoren øges kun af, at netop service-området er blandt de områder, som der er rigtigt store fremtidsforventninger til i en tid, hvor erhvervslivet i stort omfang er begyndt at betragte it som et effektivt middel til at banke konkurrenterne, effektivisere processer og øge indtjening.

Pc-forretning vokser lidt
Til gengæld går det fornuftigt med den klassiske pc-forretning, som er vokset med fem procent. HP mener selv, at opblomstringen skylde Windows XP’s endeligt, der har ført til, at mange forbrugere har været i markedet for at købe ny pc.

Samlet lander HP’s indtjening på en rund milliard dollar (6,7 milliarder kroner) i kvartalet – hele 21 procent mindre end i det tilsvarende kvartal i fjor.

HP har i årevis kæmpet med at få gang i væksten igen, men det har indtil videre været uden held i en tid, hvor flere af de store, gamle it-selskaber som CSC, IBM, HP og Microsoft har igangsat markante kurs-ændringer for at forsøge at modstå presset fra især mindre og langt mere agile konkurrenter.

HP har således besluttet at splitte selskabet op i et selskab, der skal sælge pc’er og printer samt i andet selskab, HP Enterprise, der skal sægle data-center-udstyr, software og enterprise-services.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

CSC meddelte fornylig, at selskabet på lignende vis skal splittes op i to.

Det kan du læse mere om her: Slut med CSC som vi kender det: Bliver delt op i to kæmpe-forretninger

Også IBM er presset og har alene i det seneste år sagt farvel til mange tusinder ansatte: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Microsoft har samtidig droppet sit fokus på Windows og satser fuldt og helt på cloud’en som bærende forretning, mens Dell forsøger at blive noget inden for musikken på service-området.

Du kan læse om Dell’s udfordringer og ambitioner i denne reportage fra selskabets hjemby, Austin.

Der er hård kritik til CPR-kontoret og it-leverandøren CSC fra Datatilsynet for sløs og sjusk med håndteringen af 900.000 cpr-numre, der i fjor blev lækket fra den såkaldte Robinson-liste.

Der var dengang tale om Danmarkshistoriens måske største datalæk, hvilket du kan læse mere om her: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Listen indeholder navnene på de danskere, der ikke vil modtage reklamer og lignende.

Men på grund af en fejl hos CSC blev navnene på de 900.000 danskere med et snuptag gjort synlige for 600 danske virksomheder, der kunne tilgå oplysninger via cpr.dk, som de havde password og brugernavn til.

18 af de pågældende virksomheder nåede at downloade listen, inden den blev fjernet.

Ifølge Datatilsynet har håndteringen af sagen været ‘meget kritisabel.’

Ifølge en netop offentliggjort skrivelse fra Datatilsynet blev de 900.000 navne offentligjort på grund af menneskelig fejl i batch-kørslen hos CSC, der sendte listen inden kørslen var færdig.

Du kan læse hele skrivelsen fra Datatilsynet her.

Datatilsynet peger på, at det CRP-kontorets ansvar, at sikkerhedsprocedurerne fungerer hos de it-leverandører, som kontoret anvender.

“Datatilsynet må i den forbindelse konkludere, at der hos CPR-kontoret og/eller den anvendte databehandler ikke er udvist den fornødne omhu. Efter tilsynets opfattelse har behandlingen af personoplysningerne ikke levet op til kravene om fornødne sikkerhedsforanstaltninger,” hedder det.

Datatilsynet konstaterer dog også, at listen blev fjernet straks efter, at CPR-kontoret blev opmærksom på, at den var tilgængelig – hvilket skete efter cirka 50 minutter – ligesom organisationen nu har indført dobbelt-kontrol af Robinson-listen og er i ‘dialog’ (som det hedder) med CSC om ‘passende’ sikkerhedsforanstaltninger.

CPR-kontoret var efter lækket hurtigt ude med en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt.

Det kan du læse mere om her: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

Datatilsynet har herhjemme kun meget begrænsede sanktions-muligheder overfor organisationer, der står bag denne type kæmpe-læk.

Det står imidlertid til at ændre sig med en kommende EU-forordning, der står til at indføre markante straffe til virksomheder og organisationer, der ikke har totalt styr på deres it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Blue Water Shipping har fordelt it-ansvaret på to it-chefer og én CIO. På den måde opfylder firmaet kravene til både drift og innovation.

Det er coverhistorien i CIO-magasinet fra Computerworld, maj 2015, som også præsenterer kandidaterne til titlen Årets CIO, test af en ny, lækker 34-tommer monitor fra Samsung, indsigtsfulde klummer om kommunikation og karriere og meget mere.

• Har du modet til digital disruption?
• Mennesker i it: Christian Lund fra Templafy så lyset.
• Kunsten at spørge ydmygt: Markus Bjørn Kraft tror på evnen til at lytte.
• Energioptimering rammer mobildækningen hårdt. 
• Regeringen vil lukke mobilhuller – skrappere dækningskrav i kommende teleudbud.
• Topchefer ser nye it-muligheder – men de ser også problemer i horisonten.
• Hvem er Danmarks dygtigste CIO? – mød de fem kandidater.
• Ignite 2015 Sikkerhed i skyen? Microsoft vil tage luften ud af it-chefernes bekymringer.
• Sælg apps direkte via Office – Add-ons til Microsofts platforme skal flyttes over i helt ny distributionskanal.
• En buet skærm med mening: Ny 34-tommer monitor fra Samsung får gode karakterer i Computerworlds test.
• Taler du CEO’ernes nye sprog? Teknologi har gjort entre på direktionsgangene, så nu skal CIO’en rykke, mener Benny Guld.
• Navnenyt: Job- og karriereskift i it-branchen.

Du kan hente dit eget eksemplar her

Hvis man målte København mod andre danske byer i disciplinen bredbånd, hvordan tror I så, hovedstaden ville klare sig?

I den dårligste del af feltet er svaret.

For hvis man tager udgangspunkt i hastigheden 100/30 Mbit/s, som er regeringens målsætning i 2020 og udgør 100 meter-distancen i bredbåndsverdenen, så har København dækning med 66 procent, Aarhus med 84 procent og Sønderborg med 92 procent.

Det er måske overaskende for nogen, men det er ikke desto mindre sandt, at hovedstaden – som skulle være landets vækstmotor – halter voldsomt efter. Det viser data fra Erhvervsstyrelsens glimrende nye hjemmeside, TjekDitNet.

En 19. plads efter blandt andre Rumænien
Når vi ved, at højhastighedsbredbånd er en vækstskaber, er det dybt bekymrende.

Kigger man på data for hele landet, tiltager bekymringen.

Det er for eksempel blot 62 procent af alle danske virksomheder, der kan få en højhastighedsforbindelse.

Helt galt står det til med udbredelsen af højhastighedsbredbånd i yderdistrikter, hvor Danmark indtager en 19. plads efter blandt andre Rumænien.

Hvad er årsagen til, at Danmark tilsyneladende klarer sig mindre godt eller ligefrem dårligt på flere punkter?

3. sidst i EU
Ja, det har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen begået en lang rapport om, der hedder “Konkurrencen på bredbåndsmarkedet” fra december 2014.

Det fremgår heraf, at TDC’s markedsandel er så stor, at Danmark – hold nu fast – er tredje sidst i EU i forhold til konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Videre skriver ministerens embedsmænd, at Danmark som det eneste land i EU har ladet TDC som monopolselskab beholde kabel-tv-nettet og videre “at TDC’s ejerskab af kabel-tv-nettet… er en væsentlig barriere for at opnå en reel infrastrukturbaseret konkurrence.”

Denne liberaliseringsbrøler er således nældens rod i forhold til at forstå det strukturelle konkurrenceproblem på det danske bredbåndsmarked.

50 shades of TDC
I København er det særligt slemt som dokumenteret ovenfor.

Her kan forbrugerne typisk vælge mellem “50 shades of TDC” i form at TDC gennem YouSee, TDC gennem fiber i det tidligere DONG-net eller det TDC-ejede ComX-net eller selve TDC via flagskibet, kobbernettet.

På kobbernettet kan man få bredbånd via andre udbydere som for eksempel Telia, men det er stadig gennem TDC’s infrastruktur eller måske ligefrem via opkøbte selskaber som Fullrate.

Visse københavnere kan dog være heldige at have adgang til små lokale fibernet.

Kundetilgang til fiber falder i Nordsjælland
Konkurrenceproblemer går som altid ud over forbrugerne. På det danske marked ses det tydeligst ved, at TDC begrænser udbuddet af bredbånd.

Erhvervsstyrelsen har i ovennævnte konkurrenceredegørelse dokumenteret et godt eksempel herpå.

Kundetilgangen har således været negativ i TDC-fibernettet i Nordsjælland, og den er således faldet fra 15.000 i 2010 til 11.150 i 2013 – altså et fald på 26 procent, mens der i resten er landet er sket en stigning på mellem 20-28 procent på fiber per år i samme periode.

Som nævnt er der betydelig konsensus – også fra regeringens side – om, at vi har et konkurrenceproblem.

Desværre viser regeringens konkurrenceredegørelse, at der ikke er meget, man tør gøre ved det.

Man foreslår for eksempel, at TDC frivilligt burde afstå YouSee, men vi kan da lige tage en håndsoprækning på, hvor mange af Computerworlds læsere, der kan se dét ske. Anyone?

Behov for nye relevante mål
Men det er jo altid nemt at kritisere. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at gøre noget ved situationen.

Her er det helt oplagt at pege på, at det digitale Danmark har behov for nye relevante mål for, hvor vi skal hen. I øjeblikket føres der ad hoc politik på teleområdet, hvor justeringer af telemarkedet bæres igennem af skiftende politiske konstellationer.

Teleforliget har for eksempel et princip om, at udrulningen af bredbånd skal ske markedsbaseret, men samtidig vedtager et andet politisk flertal i en vækstpakke at afsætte 60 millioner statskroner til at subsidiere bredbånd på Bornholm.

Der kan være mange grunde til at støtte bredbånd på Bornholm, men det harmonerer i hvert fald ikke med teleforliget.

Årsagen til ad hoc politikken er jo, at teleforliget er fra 1999 og ikke udgør nogen aktuel og relevant ramme for at fremme telepolitikken, og derfor laver man bare politik udenom.

Der er derfor et tydeligt behov for, at man i Danmark erstatter ad hoc politikken med et nyt visionært sammenhængende teleforlig, der kan fremme vækst.

Der er tre oplagte steder at starte:

Princip nummer 1
Første princip i et nyt teleforlig må være, at konkurrencen skal fremmes på alle tænkelige måder.

TDC’s kabel-tv net må reguleres hårdt.

I øjeblikket er Erhvervsstyrelsen i gang med at åbne nettet for anden gang. Første gang virkede det ikke.

Måske vil det virke anden gang, men hvorfor ikke bare funktionelt adskille infrastruktur-delen fra salgs-delen i alle TDC’s net, ligesom på jernbanenettet og som man har gjort i andre lande?

Og hvorfor ikke også lade sig inspirere at statens salg af frekvenser til digitalt tv?

Her indførte man et konkurrencekriterium, således at de bydere, som havde mindst infrastruktur, blev stillet bedst.

Her vandt svenske Boxer som bekendt. Det samme krav kunne man stille, når staten udbyder mobilfrekvenser.

Princip nummer 2
Det andet princip skal være, at flere danskere og virksomheder skal have adgang til højhastighedsbredbånd.

Det er netop blevet dokumenteret af Erhvervsstyrelsen, at virksomheder, der har en højhastighedsforbindelse, er op til 3,9 procent mere produktive, end virksomheder der har en mellemhurtig bredbåndsforbindelse.

Derfor bør målsætningen om højhastighedsbredbånd til alle for det første skrives ind i teleforliget og dernæst suppleres med, at alle virksomheder – hellere i dag end i morgen og slet ikke i 2020 – får adgang til højhastighedsbredbånd.

Det har vækstteamet for IKT og digital vækst faktisk tidligere anbefalet regeringen.

Princip nummer 3
Det tredje princip er, at kommunernes rolle skrives klart og tydeligt ind i teleforliget.

Kommunerne er med deres lokalkendskab i en god position til at fremme bredbånd lokalt, uden at markedets investeringer bliver berørt.

Det er helt oplagt, at kommunerne inden for statsstøttereglerne kan stille teknologineutrale krav til, hvad de ønsker af infrastrukturen, for eksempel at den skal leve op til regeringens målsætning om 100/30 Mbit/s.

Det er også åbenlyst, at kommunerne skal have bredere lovhjemmel. I dag må kommuner kun fremme bredbånd til erhvervsmæssige formål.

Hvad skal et nyt teleforlig ellers indeholde?

Computerworlds læsere er hermed inviteret til at give deres visionære bud i kommentarfeltet.

Den eksisterende ad hoc-politik kombineret med en konkurrencesituation på linje med Henry Fords berømte ord:

»Kunderne kan få den i eksakt den farve, de ønsker, så længe det er sort,« er i hvert fald ikke god nok for københavnerne og danske virksomheder og forbrugerne, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd.