Category Archives: computer

Dansk Supermarked køber netbutikken Wupti.com, der har rigmanden Niels Thorborg, der også står bag L’easy, som en af hovedejerne.

Formelt sker det ved, at Danske Supermarked køber 100 procent af aktierne i selskabet bag Wupti.com, 3C Retail.

Det er planen, at Wupti.com skal drives videre side om side med Dansk Supermarkeds øvrige online-aktiviteter, der blandt andet tæller Bilkas website, Bilka.dk

Ifølge Dansk Supermarked sker købet, fordi selskabet vil forsøge at blive førende inden for det, som direktør Per Bank kalder for ‘e-commerce.’

Han peger på, at der er stort potentiale i at udvikle både Wupti.com og Bilka.dk i de kommende år ved at udnytte de synergi-effekter, som opkøbet kan udløse.

“Købet af Wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker,” siger Per Bank.

Niels Thorborg, der står i spidsen for 3C Retail, meddeler, at parterne har haft et ‘kort og intents’ forhandlingsforløb.

Wupti har hovedkvarter i Odense, hvor også L’easy har hovedkvarter.

De to selskaber smeltede sammen i 2011, hvilket du kan læse mere om her: Wupti og Leasy smeltet sammen – ejeren får 40 millioner i lommpenge

Parterne vil ikke oplyse, hvad Dansk Supermarked betaler for Wupti.com.

Det seneste regnskab – for 2013 – viser, at Wupti.com i 2013 havde en bruttofortjeneste på 23,5 millioner kroner og kom ud med et overskud på godt fire millioner kroner – både bruttofortjeneste og indtjening for 2013 var en kende ringere end i året før.

Selskabets ledelse meddelte i forbindelse med 2013-regnskabet, at det forventede, at resultatet for 2014 ville blive på samme niveau.

Ejerfirmaet 3C Retail, der også ejer L’easy og Inspiration, omsatte i 2013 for 1,9 milliarder kroner og fik en indtjening på 231 millioner kroner.

Kevin Day, specialist i domæner i virksomheden MarkMonitor. Foto: MarkMonitor.

Det har i mange år været svært at finde et godt domænenavn, der også er ledigt.

“Men det er netop den åbenlyse fordel ved de nye generiske domænenavne. De åbner igen for rigtig mange kombinationer af navne,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen, der er advokat i virksomheden Otello, hvor han beskæftiger sig med rådgivning inden for blandt andet domæneret.

Læs også: Hundredvis af nye toplevel-domæner på trapperne – lanceres om en uge

Det betyder dog samtidig, at der åbnes for nogle problemer i forbindelse med de generiske top level-domænenavne (gTLD).

Lang rejse
De generiske navne har været undervejs i mange år, fordi The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) har været opmærksom på manglen af domæner, men samtidig ikke har kunnet finde den rigtige formel til at løse problemet.

ICANN er et non-profit-selskab stiftet med det formål at formidle en række internetrelaterede opgaver – blandt andet tildeling og håndtering af domænenavne.

“Det primære problem i forhold til de nye typer domæner er beskyttelsen af varemærker. Det er også denne problemstilling, der har trukket lanceringen af de generiske TLD’er ud i små ti år,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen.

To muligheder
Der er to muligheder med de nye domæner.

Man kan enten købe sin egen endelse (eksempelvis .lego) eller købe et navn med en af de nye endelser gennem en domæneforretning (eksempelvis ferie.london).

Hvis en virksomhed vil købe sin egen endelse, så er et en meget dyr affære. De nye generiske topdomænenavne koster på den forkerte side af en million kroner at erhverve, og derfor er det langt fra alle virksomheder, der har mulighed for at gøre det.

Læs også: Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Billigere er det hvis man blot vil erhverve et domænenavn under de nye gTLD’er. Det koster i øjeblikket omkring 60 kroner hos den eneste danske forhandler. Det er her, den store fordel ligger for både private eller virksomheder, der gerne vil have en god web-adresse.

Læs også: Dansk webfirma klar med helt eget topdomæne

Her er de 20 største nye domæneendelser. Kilde MarkMonitor.

Her er de endelser, som virksomheder helst vil købe dømænenavne under. Kilde: MarkMonitor.

Mange nye trusler
De mange navnemuligheder betyder også, at virksomhederne skal forholde sig til massevis af nye domæner, der kan knytte sig til virksomhedens varemærke eller produkter.

“Din virksomhed skal både sørge for at få fat på de gode navne på nye gTLD’er – eksempelvis dit_navn.london eller dit_navn.sport, så du får den rigtige dækning af dit brand indenfor de rigtige domæneområder, fortæller Kevin Day, der er specialist i domæner i virksomheden MarkMonitor.

Men du skal også have styr på de domæner, du ikke har købt for holde øje med eksempelvis snyltere.

“Tænkte eksempler kunne være forfalskede varer, der bliver solgt fra hummel.clothing, loreal.paris eller lego.toys. Det kan vildlede forbrugeren til at tro, at man kan køber den ægte vare og give anledning til forvirring blandt dine kunder og om dit varemærke.”

Også i forbindelse med eksempelvis phishing kan de nye domæner udnyttes til at lokke den almindelige forbruger til at klikke på et link som danske.bank eller sas.flights, der kan give en falsk forståelse hos brugeren.

Varemærke-database
For at varemærkeindehavere holde på deres navn knytte det til et bestemt produkt eller virksomhed, har ICANN oprettet en central database for varemærker, kaldet The Trademark Clearinghouse.

Databasen skal beskytte rettighedshaverne mod snyltere, der vil udnytte de generiske domæner. Er dit firma registreret i databasen, så overvåges nettet for kopister eller andre med skumle hensigter.

“Ved at blive optaget i databasen kan man også forhindre andre i at købe sit varemærke. Hvis et domænenavn bliver solgt til en tredjepart er det nemlig meget svært for varemærkeindehaveren at styre det,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen.

På trods af en registrering i varemærke-databasen er der stadig nogle problemstillinger, som man skal tage hensyn til.

“Som varemærkeindehaver har man kun rettigheder indenfor specifikke produkter eller ydelser. Det betyder, at andre virksomheder måske kan erhverve dit navn til at varetage deres ydelser eller produkter, der befinder sig i en anden kategori. Det er endnu lidt uklart.” 

Det koster penge og opmærksomhed
Desuden skal virksomhederne både betale for tjenesten og være opmærksomme på at beskytte sit brand i databasen.

“Det er ikke gratis, man skal have en rådgiver til at stå for det administrative, og det kræver, at man vedligeholder sit navn i databasen. Ellers ryger man ud igen, og så er det jo lige meget,” forklarer Martin Hoffgaard Rasmussen.

Giver det overhovedet mening for en virksomhed at købe sit eget domæne ala .lego eller .one?

“Det er stadig meget tidligt at spå om, og jeg ser det som lidt af en lotteriseddel. Men de er ganske populære blandt virksomhederne, jeg tror at Amazon har købt næsten 50 generiske domæner, hvilket er en ganske stor investering.

Læs også: Google køber webdomæne for 166 millioner kroner

Det danske webfirma One.com er et andet eksempel på en virksomhed, der forsøger, at gøre domænet .one til en forretning.

Det kan du læse mere om her: Dansk webfirma klar med helt eget topdomæne

For et par måneder siden gjorde selskabet bag den ekstrem populære-dating app, Tinder, noget ganske overraskende i forhold til brugerne.

Samtidig med udrulningen af en ny tjeneste, kaldet Plus, testede firmaet også, hvad den enkelte bruger var villig til at betale for tjenesten.

Prisen varierer altså fra bruger til bruger.

Og der er tale om ganske store prisforskelle, viser en lille test, der er foretaget af den norske webside Tek.no.

Her svinger priserne fra 32 til 139 norske kroner for det samme produkt. Siden har også spurgt sine brugere, der betaler mellem 30 og 150 norske kroner. 

Den heldige betaler således fire gange mindre end den knap så heldige.

Læs også: Gratis Android-apps har usynlig kontakt til tusindvis af reklameservere.

Ifølge Engadget bliver denne form for prissætning nu helt almindelig.

Ifølge websiden planlægger Google nemlig at lade udviklerne selv prøve forskellige priser på deres apps i Google Play i fremtiden.

Desuden fortæller Engadget, at udviklerne også kan lancere forskellige prøveversioner af deres apps, for at teste hvilke funktioner, som lokker brugerne til at købe den fulde version.

På den måde kan det som bruger være svært at vide, om man betaler fuld pris for en funktionsfattig prøveversion eller småpenge for en næsten komplet app.

Godt eller skidt?
For app-udviklerne kan dette være en effektiv måde at teste hvad, der sælger og hvad, der ikke sælger.

Fra et forbruger perspektiv kan det måske ligne en dårlig deal, men det afhænger nok lidt af hvem, man er eller hvilken gruppe, man tilhører.

I eksemplet med Tinders prissætning får unge brugere eksempelvis en bedre pris end ældre brugere.

Det forklarer Tinder med at unge ofte har færre penge end ældre.

Google kommer til at snakke mere om disse ændringer på firmaets udvikler- konference, der løber af stablen den 28. og 29. maj.

Læs også:
Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

“Jeg har 145 apps på min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge”

Sikkerhed er en af de allervarmeste kartofler i it-industrien i disse år, hvor vi står foran at skulle koble milliardvis af computere, telefoner og sensorer sammen i det store Internet of Things-paradigme (IoT).

Derfor har it-virksomheden Citrix på sin Synergy 2015-konference i Orlando, Florida da også afsat flere af sine konference-sessioner til netop sikkerhedsspørgsmål.

På en af disse sessioner sidder Connie Barrera.

Hun er CISO (chief information security officer) – eller slet og ret it-sikkerhedsdirektør – i USA’s tredjestørste sundhedsvirksomhed, Jackson Healthcare.

Connie Barrera taler om sikkerhed i flere lag, som af mange it-sikkerhedsfirmaer er udråbt til at være industristandarden at tilgå den stigende hackerproblematik med.

Det kan du læse mere om her: It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef.

“Sikkerhed skal være som et løg, hvor der hele tiden er et lag mere inden under,” siger hun.

“Vi har tidligere haft hundredvis af niche-sikkerhedsprodukter, som det tager lang tid at vedligeholde og forstå gennem samtaler med leverandørerne. Derfor er mit råd, at man finder én god sikkerheds-partner og bliver der,” siger Connie Barrera.

IoT forandrer alt
Jackson Healthcares it-sikkerhedschef fortæller også, at lægerne på selskabets hospitaler ofte har en del spildtid på at logge ind på systemer, når de bevæger sig fra hospitalsstue til hospitalsstue.

“Vi skal væk fra at bruge login og passwords, når vi med IoT-værktøjer kan måle, hvem der er til stede i rummet og dermed automatisk logge en læge ind i systemerne,” lyder fremtidsperspektivet fra Connie Barrera.

Vil forandre alt på sikkerhedsområdet
Ifølge Citrix’ tekniske direktør Christian Reilly vil netop IoT-fremtiden komme til at forandre alt på sikkerhedsområdet.

“Man kan tænke på noderne i IoT-netværket som en person på Facebook, hvor man kan blokere for visse beskeder, mens man lader andre passere igennem og tilføje og fjerne venner, som det nu passer i situationen,” siger han.

“IoT rejser spørgsmål om, hvorvidt vi skal beskytte alt, eller fokusere på beskyttelse af det, der virkelig betyder noget. Dertil kommer ansvarsfordelingen for sikkerhedsbrister, når alt bliver koblet sammen. Med IoT er det helt sikkert, at vi skal til at tænke meget anderledes, når det kommer til sikkerhed,” fortsætter han.

Er blevet et forretningsproblem
Christian Reilly understreger flere gange, at Citrix ikke er et sikkerhedsfirma med en schweizerkniv af forskellige sikkerhedsløsninger.

I stedet er Citrix ifølge selskabets tekniske direktør en nøglepartner på sikkerhedsområdet, hvor netop sikkerhed skal bygges ind i produkterne fra starten – og altså ikke være noget, man klistrer på efterfølgende.

“It-afdelingerne oplever i disse år et konstant krav om at rulle løsninger ud hurtigere og hurtigere. Derfor skal it-folkene selvfølgelig også have en forståelse for, hvad de provisionerer og balancen mellem hastighed og sikkerhed,” lyder hans råd.

Udbredt strudsesyndrom
En gennemgående pointe fra Citrix-sikkerhedsfolkene er, at sikkerhed ikke længere kun er et teknisk problem, men er i høj grad blevet et forretningsproblem, når store kæder som eksempelvis Target bliver hacket.

“Strudsesyndromet med at stikke hovedet i jorden og håbe, at problemerne forsvinder af sig selv, er meget udbredt. Men det er ikke måden at tilgå sikkerhed på,” understreger Christian Reilly.

Derfor har Citrix på sin konference også gjort sig umage med at gentage FBI-bossen James Comeys udtalelser fra tv-programmet 60 Minutes i efteråret 2014:

“Der er to slags store virksomheder i USA. Der er dem, der er blevet hacket af kinesere, og så er der dem, der ikke ved, de er blevet hacket af kineserne.”

I Citrix’ version af FBI-chefens udtalelser er referencer til store virksomheder og til kinesere dog blevet fjernet.

Der er jo ingen grund til at generere potentielle kunder, synes rationalet at være bag den beslutning.

Læs også:
Sådan beskytter et moderne antivirusprogram din computer

Nye vinde blæser over hackernes jagtmarker, når de går til angreb på firmaer og folks internetforbindelser.

For der er en kraftig stigning i angreb rettet mod SSDP-protokollen, som blandt andet findes i dit smart-tv, printere, webcams og internetforbundne køleskabe.

På samme tid sidste år lå antallet af angreb på SSDP-protokollen på 0 procent, mens omkring 20 procent af alle hackerangreb i dag er rettet mod disse helt almindelige forbrugerprodukter, som er blevet netværksforbundne i de senere år.

Det fortæller Allan Højby, som er major account executive hos cloud-giganten Akamai, der gennemser mellem 15 procent og 30 procent af webtrafikken i sit netværk.

“Hackerne finder hele tiden nye angrebsmetoder og nye protokoller. Så når sikkerhedsfolk finder måder at dæmme op for deres angreb, har angriberne flyttet sig og fundet nye smuthuller,” forklarer Allan Højby til Computerworld og fortsætter:

“Når SSDP-protokollen angribes, lægger de kriminelle skadelig kode på smart-tv og andre enheder. Denne kode kan vækkes til live ved et kald fra deres command-and-control-server, hvorefter dit smart-tv, køleskab og internet-radio kan bruges som enheder i et DDoS-angreb,” fortæller han.

Husk nu at opdatere
Allan Højby fortæller, at stort set den eneste måde at beskytte sig mod, at ens tv eller printer lige pludselig forvandler sig til en zombie i et DDoS-angreb, er, at opdatere sikkerhedssoftwaren jævnligt.

“Når man sidder med sin internet-radio eller ser fjernsyn på sit smart-tv, tænker man jo ikke over, at de er netværksforbundne og kan bruges ondsindet. Men der er altså rigtig mange af den slags enheder derude, og de er i kraftig stigning,” siger han.

Samtidig er det ifølge Allan Højby almindeligt kendt, at mange glemmer at opdatere software til SSDP-drevne enheder, hvilket åbner en ladeport for hackere og andre it-kriminelle til at placere deres malware på.

Stigning i DDoS-styrken
Når først malwaren er placeret i dit smart-tv, kan den vækkes til live af hackerne over nettet, og så kan deres egentlige DDoS-angreb rulle.

På det område er det også bemærkelsesværdigt, at Akamai i det seneste år har set en fordobling af DDoS-angrebene, mens også der er sket en markant stigning i slagkraftigheden.

Akamai har således detekteret enkelte angreb, der kommer helt op og runde 170 Gbps.

“170 Gbps er rigtig meget, når man tænker på, at ét stort teleselskab normale “rense”-kapacitet er omkring 10 til 50 Gbps på de servere, som skal rense trafikken på vej ind i deres netværk,” forklarer Allan Højby.

To store angrebsmetoder
Akamais fund af stigningen i SSDP-angreb er beskrevet i selskabers seneste sikkerhedsrapport, der kommer online i dag.

I rapporten beskrives det også, at så snart de smarte SSDP-forbundne enheder er inficeret, og DDoS-bølgerne ruller med fornyet styrker, så foregår de reelle tyverier af eksempelvis password og kreditkortnumre stort set igennem to metoder:

SQL-injektioner og local file inclusion (LFI), der tilsammen står for 95 procent af alle tilfælde i de knap 180 millioner angreb via webapplikationer, som Akamai har registreret i sit netværk.

“Hvis hackerne kan komme igennem med deres angreb, er det herefter meget let for dem at installere software, der skjuler sig på en computer. Denne software kan næsten lydløst sende små datapakker med eksempelvis passwords og kortinformationer tilbage til bagmændene,” fortæller Allan Højby.

Han siger samtidig, at virksomheder med en veldefineret sikkerhedspolitik som eksempelvis ikke at klikke på mystiske links og åbne vedhæftet indhold fra ukendte afsendere har gode chancer for at komme hackerne til livs allerede i optakten til angreb.

Privatforbrugere skal følge samme råd og også være meget opmærksomme på at få opdateret deres software.

Læs også: 
Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef

Den nyeste Samsung Galaxy S6 er den kraftigste smartphone til dato. 

Udstyret med en 14nm octocore-processor fra Samsung – Quadcore 1,5GHz & 2,0GHz –  samt tre gb ram giver alt alt for meget kraft i forhold til, hvad du nogensinde får brug for i en smartphone – med mindre du omdanner den lille telefon til en super-computer.

For vores smartphones er langt mere kraftige, end vi nok lige går og tror.

Det amerikanske hjælpe-site, Expert-Exchange, har regnet på tallene, og sammenlignet forskellige smartphones regnekraft ud fra FLOPS – Floating Operations Per Seconds – og firmaet har sammenlignet super-computere, wearables og smartphones fra de sidste 60 år.

Og der er virkelig sket noget.

Faktisk er processorkraften fra den første computer til nutidens bedste supercomputer steget med en faktor 1.000.000.000.

Det kan illustreres ved, at en iPhone 4 fra 2010 er lige så kraftig som den hurtigste supercomputer i 1985, Cray-2.

Experts Exchange har også lavet en gif, der så fint illustrerer udviklingen af hukommelse i vores computere. Foto: Experts Exchange.

Et andet eksempel er, at en iPhone 6 er lige så kraftig som en Playstation 2, mens en Samsung Galaxy S6 er fire gange kraftigere end netop en Playstation 2. 

Herunder kan du se hele Experts Exchanges infograf.

Blandt andet er det en sjov sammenligning, at et Pebble ur, et af de mest populære smartwatches, er lige så processorstærk som en Nintendo 64, 1997 mest populære spillemaskine.

Foto: Experts Exchange

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Niels Gotfredsen er ny chef for NemID. Foto: Nets.

Den 46-årige Niels Gotfredsen er blevet ansat som ny topchef for NemID i Danmark og BankID i Norge.

Niels Gotfredsen kommer fra en stilling som direktør i Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, hvor han arbejdet med at modernisere den offentlige sektor.

Det oplyser Nets i en pressemeddelelse.

Formelt bliver Niels Gotfredsen chef for selskabet Nets eSecurity, der står for udvikling og drift af NemID i Danmark og BankID i Norge.

Løsningen har 4,5 millioner brugere i Danmark og omkring 60 millioner logins om måneden.

BankID har tre millioner brugere i Norge og omkring 26 millioner logins om måneden.

Nye løsninger
Niels Gotfredsen skal stå i spidsen for arbejdet med at udvide eSecurity-forretningsområdet med nye løsninger, der både kan sælges til nuværende markeder, men som også er interessante for nye markeder, lyder den lidt løse arbejdsbeskrivelse fra Nets.

I forbindelse med ansættelsen siger Freddy Haraldsen, der er senior executive vice president i Nets og har ansvaret for Sector & Information Services :

“Vi oplever en stor interesse fra dels Danmark og Norge, men også fra andre lande for de kompetencer og løsninger, som vi har udviklet. Jeg er sikker på, at Niels (Gotfredsen, red.) er den rette mand til at bringe disse kompetencer i spil, både på nuværende og nye markeder.”

Vi ville gerne have spurgt Niels Gotfredsen om, hvordan han vil gribe den nye opgave an, men ifølge Nets presseafdeling ønsker han først at deltage i et interview, når han tiltræder stillingen senere på året.

Der skal dog nok blive opgaver at tage fat på i Nets.

Det kan du læse mere om her: Få overblikket: Her begår Nets alvorlige fejl med it-sikkerheden

Læs også:

Nordea havnet i ny byge af it-problemer

Nets ramt af nyt løn-kaos: Men bare rolig, du skal nok få din løn i dag

Nets nedlægger hundredevis af stillinger – 220 mand skal ud

Cecilia Bonefeld Dahl, der også er formand for brancheforeningen ITB, har afløst Henrik Rasmussen, som dansk direktør i konsulenthuset Ciber.

Uenighed med de amerikanske ejere om forretningsstrategien har fået SAP-veteranen Henrik Rasmussen til at forlade jobbet som administrerende direktør i den danske afdeling af konsulenthuset Ciber.

Henrik Rasmussen bekræfter overfor Computerworld, at han ikke længere arbejder for den amerikanske koncern, hvor han også har haft det overordnede ansvar for hele den europæiske forretning.

Han lægger ikke skjul på, at den pludselige exit bunder i et kultursammenstød mellem en centralt styret amerikansk koncern og hans eget ønske om at tilpasse både forretningen og den daglige drift til den lokale, danske mentalitet.

“Når man forlader et job med dags varsel er det naturligvis udtryk for en fundamental uenighed om strategi og måden at drive forretningen på,” siger Henrik Rasmussen.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om årsagerne til sit farvel som kommer kun knap et år efter, at han kom til Ciber.

Ny chef skal redde stumperne
Hans post er nu overtaget af Cecilia Bonefeld Dahl, som i marts i år blev hentet ind som ny nordisk direktør.

Hendes opgave er nu at “redde stumperne,” som flere kilder udtrykker det.

Flere tidligere Ciber-medarbejdere pusler nemlig ifølge Computerworlds oplysninger med planer om at begynde i eget regi, hvis de da ikke allerede er blevet ansat hos konkurrent.

“Hun gør sit bedste, men jeg tror, at hun er på en “mission impossible,” som en kilde udtrykker det.

Henrik Rasmussen er da heller ikke den eneste danske chef, der er på vej væk fra Ciber. Ifølge Computerworlds oplysninger har også de danske salgs- og konsulentdirektører for ganske nylig valgt at opsige deres job.

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Cecilia Bonefeld Dahl, som også er formand for brancheforeningen ITB.

Ciber etablerede sig i Danmark i 2010 via et opkøb af konsulenthuset Segmenta.

Opkøb har også været den foretrukne metode, som Ciber har benyttet ved sin etablering i en række andre europæiske lande.

I alt er det blevet til op mod 35 opkøb af lokale konsulenthuse, som er kommet ind under den amerikanske koncern.

Læs også: Vil du købes: Disse fem ting er på de udenlandske firmaers tjekliste

Uroen i den danske afdeling af Ciber bliver af flere kilder beskrevet som et klassisk sammenstød mellem europæisk og amerikansk mentalitet, hvor amerikanske ejere mener, at deres europæiske aktiviteter – uanset om man agerer i Danmark, Finland eller Spanien – kan drives efter det samme og meget stramme regelsæt, som gælder i moderkoncernen hjemme i USA.

Derfor er konflikten med de amerikanske ejere heller ikke begrænset til Danmark.

Flere kilder fortæller, at Ciber over det seneste års tid har skilt sig af med landechefer i Norge, England, Tyskland og Holland.

Læs også:

IT-Branchens formand får nyt job – skal være nordisk direktør i amerikansk it-firma

Amerikansk it-firma hyrer dansk SAP-veteran