Category Archives: computer

I sidste uge var der ellers mange Nintendo-investorer, der var glade.

Aktieværdien af det japanske firma tordnede nemlig i vejret med rekordfart.

På mindre end 14 dage var det japanske spilfirma Nintendos aktier på børsen i Tokyo blevet dobbelt så meget værd, og himmelflugten var hovedsageligt baseret på det populære smartphone-spil med de skøre figurer.

Læs også: Se kurven her: Nintendos aktiekurs på vild himmelflugt efter premieren på Pokémon Go

Men allerede nu er bøtten vendt igen.

Det fortæller Bloomberg.

Først gik det op, så gik det ned igen. Kilde: Bloomberg.

Den nu nedadgående kurve skyldes, at Nintendo har meldt klart ud omkring indtjeningen i forbindelse med spillet.

Læs også: Nintendo skifter strategi: Disse tre områder vil selskabet satse på

Firmaet har nemlig allerede regnet fortjenesten ind i regnskabet, og forventer således ikke ret mange ‘nye’ penge i kassen i forbindelse med indtægterne fra spillet.

Ligeledes ejer Nintendo kun en tredjedel af Pokemon-firmaet, hvilket altså betyder, at pengene ikke alene lander i Nintendos kasse.

Læs også: Sådan tjener Apple 20 milliarder kroner på Pokemon Go

Den besked sendte den højtflyvende aktie retur med en hastighed på 18 procent-point på en enkelt handelsdag.

På trods af aktie op- og nedture er selve spillet dog stadig uhyre populært og har oplevet en tilstrømning, som næppe har set sin lige i spilhistorien, og det er vel egentlig det, det handler om.

Læs også:
Kan du ikke logge på? Sommerens store Pokémon Go-hit DDos-angrebet af hackere

Nintendo skifter strategi: Disse tre områder vil selskabet satse på

Nye tal fra internet-giganten Google viser, at ordensmagterne i alverdens lande er endog meget sultne efter at få udleveret data fra Google.

Det fremgår af Googles såkaldte gennemsigtighedsrapport.

Her angiver selskabet, hvor mange anmodninger fra myndigheder og domstole, som søgegiganten har modtaget i andet halvår af 2015 fra juli til december.

I Googles gennemsigtighedsrapport fremgår det klart, at efterspørgslen på data stiger markant.

Du kan selv se udviklingen i data-anmodninger hos Google her: 

Kilde: Googles gennemsigtighedsrapport

Samtidig oplyser Google, at der bliver udleveret datasæt i 64 procent af anmodningerne.

Det svarer til en relativ lille stigning fra færre forespørgsler i foregående år, som du kan se i nedenstående graf.

Kilde: Googles gennemsigtighedsrapport

Markant stigning
Set over hele 2015 har der været 76.042 myndighedsanmodninger fra hele verden om brugerdata rettet alene mod Google.

I gennemsnit svarer det til lidt over 208 anmodninger hver eneste dag.

Samtidig er det en markant stigning i forhold til 2014, hvor der var 61.838 anmodninger fra myndigheder, hvilket svarer til en stigning på godt 18 procent mellem 2014 og 2015.

Sammenligner vi 2015-tallet med 2013, hvor NSA-whistlebloweren Edward Snowden oplyste hele verden om omfattende stats-overvågning fra især amerikansk side, er stigningen på lige knap 30 procent i de globale myndighedsanmodninger om Googles brugerdata.

Google forklarer udviklingen således:   

“Brugen af vores tjenester er steget hvert år, og det samme er antallet af anmodninger om brugerdata. Vi arbejder hele tiden på at organisere oplysningerne og give flere detaljer,” lyder fra Google i kølvandet på gennemsigtighedsrapporten.

I et blogindlæg følger søgegiganten op på sin rapportering og erklærer sig stolt over, at selskabet således er med til at sætte fokus på statsovervågning i hele verden.

Mange forespørgsler fra Danmark
Den danske stat figurerer også i Google-statistikken.

I andet halvår af 2015 har der således været 57 brugerdataanmodninger fra dansk politi fra Googles onlinetjenester, hvilket inkluderer videotjenesten Youtube.

Google oplyser, at der blev fremvist brugerdata i cirka en tredjedel af tilfældene fra i alt 89 Google-konti.

På verdensplan har der i alt været 40.677 myndighedshenvendelser til Google i andet halvår af 2015.

USA (12.523 anmodninger), Tyskland (7.491 anmodninger) og Frankrig (4.174 anmodninger) står som de absolutte topscorere i efterspørgslen på Google-data i perioden juli til december 2015.

I de amerikanske forespørgsler bliver der fremvist data i 79 procent af tilfældene, mens det tal ligger på henholdvis 57 procent og 59 procent, når det kommer til Tyskland og Frankrig, fremgår det af rapporten.

Du kan her læse Googles juridiske proces og ofte stillede spørgsmål om, hvorfor og hvordan Google behandler statslige anmodninger om udlevering af data.

Læs også:
Dine data er sikre i Irland: Microsoft vinder vigtig privacy-sejr

Edward Snowden på Roskilde Festival: “De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde Goebbles også”

Obama lover: Vi skal nok lade være med at masseovervåge jer danskere

Den amerikanske telegigant Verizon Communications overtager en af internet-verdenes helt store pionerer, Yahoo.

Det skriver Wall Street Journal, der citerer en unavngiven kilde, som ifølge avisen ligger inde med fortrolig viden.

Ifølge avisen vil Verizon betale 4,8 milliarder dollar – godt 32 milliarder kroner – for Yahoos internet-forretning samt forskellige ejendomme.

Langvarige rygter
Der har længe været rygter fremme om, at netop Verizon og Yahoo arbejdede på en handel.

Yahoo er en af internet-verdenens helt store pionerer, og selskabet har været med stort set siden internet-æraen for alvor tog fart.

Prisen for selskabet er langt lavere end oprindeligt forventet.

Yahoo arbejdede oprindeligt med en plan om, at et salg af selskabet ville kunne indbringe helt op til otte milliarder dollar.

Også en række kapitalfonde – som Bain Capital, Vista Equity Partners samt den tidligere Yahoo-boss Ross Levinsohn – har tidligere luftet interesse for at overtage selskabet.

Det er for analytikere og andre svært at prisfastsætte Yahoos kerneforretningen – web-forretningen – korrekt, da en stor del af værdien består af en stor aktieandel af det stærkt succesrige kinesiske selskab, Alibaba Group Holding samt Yahoo Japan.

Alene disse to asiatiske dele af Yahoo er fornylig blevet vurderet til at være mellem fire milliarder og fem milliarder dollar værd.

Mens de asiatiske dele er mange penge værd, ser det værre ud med den amerikanske del af Yahoo. Her er omsætningen i årets første kvartal faldet med 18 procent i forhold til det samme kvartal i fjor.

Yahoo har i de senere år været gennem en turbulent omstilling med den meget vellønnede topchef Marissa Mayer i spidsen.

Successen har imidlertid været begrænset. Omsætningen er faldet støt, mens omkostningerne løbende er steget.

I foråret fyrede selskabet derfor hver sjette medarbejder efter et kvartal med den laveste omsætning, siden Mayer overtog ledelsen af selskabet for et par år siden.

Hun har ellers købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab, der i dag er 40 procent mindre end i 2012.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Med det kommende køb ventes det, at Marissa Mayer degraderes til en langt lavere rolle.

Ifølge Wall Street Journal vil Verizon anvende Yahoo som et kerneelement i opbygningen af en online-portefølje, som i dag også inkluderer Huffington Post og TechCrunch.

Yahoo har i samme ombæring udbudt 3.000 patenter på teknologier indenfor e-handel, online-annoncering og søge-funktionaliteter, som selskabet forventer vil indbringe yderligere en milliard dollar.

De ondsindede koder løber samlet set op i 1886 styk i løbet af perioden. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives, der er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i test af antivirusprogrammer, har testet 19 forskellige af slagsen over en periode på fem måneder for at se hvilket, der klarer sig bedst over tid.

Testen har varet fra februar til juni i 2016.

Samlet set er der blevet kørt 1.886 forskellige ondsindede kodestumper gennem programmerne, der så har skullet bevise, om de kunne finde problemerne, før de ramte computeren.

Det har flere af dem klaret ganske udmærket.

Faktisk har syv programmer fanget og blokeret 99,5 procent eller mere.

Du kan se resultaterne i skemaet nedenfor.

Læs også: Fire sikkerhedsprodukter gør rent bord i stor antivirustest

Der er blevet testet på en Windows 7 Home Premium SP1 64-bit maskine med en stribe tredjepartsprogrammer som Adobe Flash, Reader, QuickTime og Java.

Da testen har løbet over lang tid, er de testede antivirusprogrammer løbende blevet opdateret til den nyeste version.

AV-Comparatives kalder konceptet for real-world protection test, altså en testform, der skal simulere sikkerhedsudfordringerne ved det daglige brug af computeren.

Vær opmærksom på at det er ikke alle sikkerhedsproducenter, der ønsker eller kan være med i testen, så det er ikke en komplet test.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, altså, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage og behandle.

Alle programmer er testet i standardindstillingerne.

Her er det samlede resultat. Kilde: AV-Comparatives.

Versionsnummeret på de enkelte antivirusprogrammer kan have ændret sig gennem perioden. Her kan du se versions-forløbet. Kilde: AV-Comparatives.

Microsofts sikkerhedsprodukt ligger i den tunge ende af feltet, men måske er der hjælp at hente for dem, der anvender Redmond-firmaets produkt.

I den seneste testversion af Windows (Windows 10 Build 14352) er der nemlig dukket en ny funktion op, som giver brugeren mulighed for både at anvende Windows Defender samt et tredjeparts-sikkerhedsprogram aktivt på den samme maskine.

Men det er altså stadig i testversionen.

Du kan læse mere om det her: God nyhed til dem, der vil gå med livrem og seler: Du kan bruge to antivirusprogrammer samtidig

Du kan selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Du kan finde alle testresultaterne her (PDF).

Grafisk oversigt over resultatet. Den orange linje viser falske positiver. Kilde: AV-Comparatives.

Læs også:
Ny stortest af antivirus-programmer: Så meget kraft trækker dit sikkerhedsprogram ud af maskinen

Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Efter San Bernardino-massemordet i december, hvor en låst iPhone spillede en helt central rolle i sagen, har amerikansk politi nu taget noget mere kreative metoder i brug for at få adgang til låste smartphones.

Politiet i den amerikanske stat Michigan har således henvendt sig til en professor ved Michigans statsuniversitet med speciale inden for biometrisk identificering for at få hjælp til at åbne en smartphone tilhørende et mandeligt mordoffer.

Ideen er, at politiet ved hjælp af mordofrets fingeraftryk fra en tidligere arrestation kan 3D-printe ‘fingre’ med selvsamme fingeraftryk fra den døde mand.

Herefter kan politiet bruge disse 3D-printede ‘fingre’ til at åbne ofrets telefon med, da der på telefonen kan ligge afgørende spor omkring, hvem der kunne have myrdet manden.

Det skriver Fusion.net, som har talt med professoren fra Michigan State University ved navn Anil Jain, som bistår politiet med denne biometriske tilgang til efterforskningen.

Da efterforskningen stadig pågår, er både politiet og hjælperne fra universitet dog ikke meget for at være konkrete i sagen, oplyser Fusion.net.

Mangler menneskelig hud
Eftersom fingeraftrykslæsere på dagens smartphones ikke umiddelbart reagerer på blot et fingeraftryk, men er afhængige af små elektriske kredsløb, som ens egne fingre med menneskelig hud frembringer, er metoden langt fra skudsikker.

Derfor eksperimenterer de biometriske specialister fra universitetet med et tyndt lag af metalliske partikler smurt ud på de 3D-printede fingermodeller for at få dem til at opføre sig menneskelige fingre, som en smartphone-fingeraftrykslæser herefter vil kunne reagere på.

Indtil videre forsøger universitetsfolkene sig med alle ofrets 10 3D-printede fingermodeller.

Når universitetet er klar med sine fingermodeller, vil de blive overdraget til politiet, som så kan afprøve fingermodellerne på fingeraftrykslæseren på mordofrets telefon.

Hvad gør dansk politi?
Hvis metoden virker, er det derfor ikke usandsynligt, at politiet fremover vil kunne åbne låste smartphones med fingeraftryklslæsere, såfremt ordensmagten ligger inde med et fingeraftryk fra et offer.

Computerworld har derfor spurgt det danske rigspoliti, om der også her kan komme på tale at benytte 3D-printede fingermodeller til at tilgå låste smartphones. 

Lovens lange arm ønsker dog ikke at gå i detaljer om, hvorvidt fingeraftryk kan benyttes på denne måde på vores breddegrader. 

I stedet lyder det, at kryptering af smartphones er en fælles udfordring for politienheder alle steder i verden, og der derfor foregår en vis grad af international vidensdeling på området. 

Læs også: 
Ny lov på vej i Rusland: Efterretningstjenesten skal have bagdøre til alle chat-apps

Bagdøre på vej i din iPhone? Så alvorlige kan konsekvenserne blive for dig og dit computer-udstyr

Movieboxen var en transportabel videomaskine, der blev udlejet hos videoforhandleren. Her er den sammen med en anden af den tids store hit, den transportable kassetteafspiller. Dump: Youtube.

Det er lørdag, og far har været på tanken for at købe popcorn og leje en Moviebox og en videofilm.

Engang en del af virkeligheden, som man nok skal være lidt oppe i årene for at huske og genkende.

Movieboxen har været væk i mange år, efter at videomaskinen gjorde sit indtog under fjernsynet i de danske stuer. Men nu er videomaskinen så også på vej til de evige filmmarker.

Den sidste VCR-maskine (videocassette recorder) produceres nemlig i denne måned.

Det er måske også på tide, vil mange mene, men gode teknologier har det med at overleve længe.

Den sidste skrivemaskinefabrik lukkede eksempelvis først i 2011 på trods af den digitale tekstbehandling.

Det er farbrikken Funai Electric, der er den sidste, som producerer videomaskiner, og som nu har besluttet at lukke for produktionen.

Det skriver Mental Floss

De gamle bånd, du har liggende i skabet eller på loftet, kan du således godt køre ned på genbrugspladsen – og du behøver ikke spole dem tilbage.

Bliv kult eller hvil i fred
Funai Electric har en lang historie med VHS-formatet og VCR-maskinerne. Faktisk lancerede firmaet tilbage i 1980′erne CVC-afspilleren, der var en kompakt videooptager, som forsøgte at tage kampen op mod de mere populære VHS- og Betamax-formater.

Som bekendt endte CVC-maskinen i skraldespanden, og i stedet slog firmaet sig på at producere VHS-videomaskiner. Men den æra ender altså nu.

Selv om den nu er parkeret for evigt, var videomaskinen en markant spiller, der ændrede vores måde at anvende medierne på.

Pludselig blev det både muligt at optage og afspille på det tidspunkt, som passede ind i dagligdagen.

Så princippet er altså ikke dødt. Det lever videre i bedste velgående på streaming-tjenesterne.

Beslutningen om at stoppe produktionen er ligetil: Der er ingen, der køber maskinerne mere. Det er dog ikke ensbetydende med, at videomaskinen ikke anvendes mere.

Faktisk er der flere steder opstået grupper, der dyrker det flimrende format og de uskarpe billeder. En tendens, der også ses inden for vinylplader, der i de senere år har oplevet en genfødsel.

Måske kan interessen for VHS’en på samme vis genopstå og Funai Electric genoptage produktionen.

Hvis ikke, så hvil i fred.

Læs også:
Sådan kan du se 3D Blu-ray-film på din konsol

Kassettebånd, cd’er og mp3-filer er døde: Hvad bliver det næste?

Der dukker konstant udspekulerede metoder op til at tømme din bankkonto, og nu har sikkerhedsfirmaet Symantec rapporteret om en ny og tarvelig variant, der rammer Android-platformen.

Det skriver Business Insider.

Den nye Android-malware er en opdateret udgave af en trojaner med navnet Android.Fakebank.B, og som navnet antyder, handler det om at snyde bankkunder.

Lukker for bankens telefonlinjer
Programmet leder i første omgang efter bank-applikationer på Android-enheden.

Hvis programmet finder, hvad det leder efter, bliver brugeren bedt om at afinstallere bank-programmet og i stedet anvende et nyt og ‘bedre’ alternativ, der dog har til hensigt at hugge dine bankinformationer og tømme kontoen.

Android.Fakebank.B blev første gang opdaget i 2013, og er på den måde en gammel kending hos sikkerhedsselskaberne.

Men i den opdaterede udgave er det blevet forsynet med en ny og ganske udspekuleret funktion.

Programmet kan ifølge Symantec identificere udgående samtaler til bankens support-linje.

På den måde er programmet i stand til at forhindre brugeren i at ringe til banken for at lukke kontoen, hvis man har mistanke om, at der er noget galt.

Derved har tyvene mere tid til at tømme selvsamme konto.

Stadig langt fra Danmark
Foreløbig er der dog ikke grund til at sælge sin Android-mobil af frygt for at blive ramt.

Ifølge Symantec har problemet foreløbig kun ramt finansinstitutioner i Rusland og Sydkorea, men Business Insider peger dog på, at programmet let kan sprede sig til andre områder af kloden.

I eksempelvis Asien er det langt mere almindeligt, at man henter programmer til telefonen fra uautoriserede kanaler, hvilket gør smitterisikoen langt større end i Europa og Danmark.

Den generelle anbefaling fra Symantec er da også, at man skal undgå at hente applikationer fra ukendte kilder, huske at opdatere med de nyeste rettelser fra producenterne og altid holde øje med hvilke tilladelser en applikation beder om, når den installeres.

Læs også:
Tip: Sådan krypterer du din Android-telefon

Google melder klart ud: Så længe sender vi Android-opdateringer til din smartphone

It-selskabet Apple står til at tjene en sand formue på det ultrapopulære Pokémon Go-spil, som går sin sejrsgang i en hel stribe lande, og i dag fredag får premiere på hjemmebanen i Japan.

Godt 20 milliarder kan spillet udviklet af Niantic i samarbejde med Nintendo indbringe æbleselskabet i de kommende par år, skriver The Guardian.

Den udregning er foretaget af investeringsbanken Needham & Co, som blandt andet har medregnet de mere end 21 millioner aktive Pokémon Go-spillere, der findes i USA.

Første fix er gratis
Apples indtjening stammer fra 30 procent af de køb, som spillerne foretager sig i Pokémon Go-spillet, der ellers som udgangspunkt er gratis at downoloade til en iPhone.

Og mens spillets sværhedsgrad stiger fra niveau til niveau, kræver det løbende flere såkaldte Pokéballs til at fange spillets Pokémons med.

Disse Pokéballs køber spillerne ved hjælp af valutaen Pokécoins, hvor en pakke med 100 Pokécoins koster 99 cents (6,70 kroner) i Apples App Store. Skal en spiller have 14.500 Pokécoins koster det derimod 99,99 dollar (675 kroner).

Set i lyset af, hvor populært spiller er, begynder Apples kasseapparater at synge skønsang, jo længere og mere involverede spillerne er i det populære augmented reality-spil.

Da Googles Playbutik også sælger diverse Pokémon-produkter til minimum 10 millioner Android-brugere, kan Google også forvente at score kassen på spil-successen, som amerikanske brugere ifølge analysehuset Sensor Tower bruger mere tid på end på Facebook og WhatsApp.

Aktierne stiger
I kølvandet på Pokémon Go-spillet og forlydender om fede indtjeninger, er Apple-aktien torsdag morgen steget med fem procent.

Det svarer til en stigning på 25 milliarder dollar eller 168 milliarder kroner, hvilket så måske ikke alene kan tilskrives det japanske spil, og siden er aktien da også faldet en smule igen. 

Nintendo-aktien er derimod gået gennem loftet efter lanceringen af spillet, da selskabet på blot få uger har fordoblet sin værdi på aktiemarkedet.

Det kan du læse mere om her: Se kurven: Nintendos aktiekurs på vild himmelflugt efter premieren på Pokémon GO

Læs også:
Nintendo skifter strategi: Disse tre områder vil selskabet satse på

Amerikanske myndigheder har med hjælp fra polsk politi anholdt den 30-årige Artem Vaulin, som formodes at være manden bag verdens største bittorrent-site, KickassTorrents.

Formelt er Artem Vaulin anklaget for hvidvask og flere tilfælde af copyright-brud på trods af, at KickassTorrents i sig selv ikke indeholder copyright-beskyttede filer, men snarere faciliterer fildeling mellem brugere i stil med det svenske ThePirateBay-site.

Den 30-årige ukrainer Artem Vaulin blev arresteret i går onsdag i Polen, og det amerikanske Justitsministerium vil nu have ham udleveret til retsforfølgelse i USA.

Udleveringen til USA skyldes, at KickassTorrents ifølge et anklageskrift indtil januar 2016 i flere år har haft hjemme i den amerikanske by Chigago.

Det skriver Ars Technica.

Ulovligheder for milliarder
Ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske Justitsministerium har Artem Vaulin stået som hovedmanden bag KickassTorrents-fildelingssitet.

I pressemeddelelsen forklarer den assisterende rigsadvokat Leslie R. Caldwell, at ukraineren har distribueret film, spil, musik og andre elektroniske medier for mere end en milliard dollar svarende til mere end 6,75 milliarder danske kroner.

“I et forsøg på at undgå retsforfølgelse har Vaulin angiveligt brugt servere i lande overalt i verden og flytte sine domæner på grund af de gentagende forsøg på beslaglæggelse (af hardware, red) og civile søgsmål,” lyder det fra Leslie R. Caldwell.

“Hans anholdelse i Polen viser igen, at cyberkriminelle kan løbe, men de kan ikke gemme sig fra retfærdighed,” fortsætter den assisterende amerikanske rigsadvokat i pressemeddelelsen.

I skrivende stund er KickassTorrents nede på sin faste adresse, men der findes andre muligheder for at tilgå KickassTorrents, som en hurtig Google-søgning vil afsløre.

Disse alternative tilgange til torrent-sitet vil de amerikanske myndigheder nu forsøge at lukke for.

Myndighederne har blandet andet været i kontakt med de costaricanske og filippinske myndigheder for at få lukket de mest brugte webadresser, som har været kat.cr og kat.ph.

Respekterede loven, men…
De amerikanske myndigheder har i et 50 sider langt anklageskrift beskrevet, hvordan KickassTorrents forsøgte at leve op til copyright-lovgivningen, skriver Ars Technica.

Men trods påståede ønsker om at følge den amerikanske lovgivning på området, Digital Millennium Copyright Act, ignorerede torrent-sitet gentagende gange blandt andre Hollywood-studiernes forsøg på at få fjernet indhold i fildelingstjenesten.

I anklageskriftet fremgår det også, hvordan en undercover-skattemedarbejder forsøgte at købe reklamer på sitet for 300 dollar (cirka 2.000 kroner) om dagen, hvorefter pengene skulle overføres til en lettisk bank ifølge KickassTorrents-medarbejderen ‘Mr. White’.

Efter købet fik den amerikanske skattemedarbejder at vide, at der ikke længere kunne købes ‘hurtigere download’-reklamer, men at der var bannerreklamer til salg for mellem 1.000 og 3.200 dollar om dagen (mellem 6.750 og 21.600 kroner).

Herefter skulle pengene denne gang sættes ind på en konto i Estland, forklarede ‘Mr. White’ den amerikanske undercover-skattemedarbejder. 

I alt menes KickassTorrents at have omsat for omkring 16 millioner dollar årligt, hvilket svarer til en årsomsætning på godt 100 millioner kroner.

Strafferammen for copyright-brud i USA ligger på fængsel op til fem år, mens den for hvidvask af penge kan være fængsel i op mod 20 år, skriver det amerikanske Justitsministerium i sin pressemeddelelse. 

Læs også:
Sommeren bliver varm for danske film-pirater: Nu ruller retssagerne

Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder