Category Archives: computer

Skat udsendte onsdag den glædelige nyhed til de danske virksomheder om, at de nu kan indberette deres selvangivelse for 2014 i det spritnye tast-selv-selskabsskattesystem.

Desværre opstod der en menneskelig fejl undervejs.

Fejlen betød, at 230.000 selskaber har modtaget digitale post-beskeder, der er adresseret til andre virksomheder.

Rod i indbakkerne
Computerworld har således modtaget flere mails fra undrende regnskabsansvarlige, der har grublet godt og grundigt over modtageren på det digitale brev, som de onsdag modtog fra Skat i deres digital post-indbakke.

“Skat har problemer med brevfletning/elektronisk post. De sender beskeder ud til andre end den tilsigtede modtager. Vi har intet at gøre med det firma, som brevet er stilet til,” lyder det fra fra en vinforhandler.

“Jeg har i dag modtaget et (heldigvis uskyldigt og ikke-følsomt) brev fra Skat i min e-boks, som har en helt anden virksomhed som den ønskede modtager. Jeg er for kort tid siden blevet ringet op af et tredie firma, som har modtaget min tilsvarende meddelelse fra Skat,” er beskeden fra et holding-selskab.

Menneskelig fejl bag
Skat forklarer til Computerworld, at 230.000 selskaber har modtaget digitale post-beskeder med andre modtagernavne end deres egen virksomhed.

Her lyder det, at årsagen til brevrodet er en menneskelig fejl.

Baggrunden er, at en medarbejder havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark med virksomhederne, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

“Kolonnerne med firmanavne og CVR-numre er blev forskudt i forhold til hinanden, og det er derfor, at de 230.000 digitale breve er sendt ud med fejl,” forklarer pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt, til Computerworld.

Ny meddelelse i dag
Han fortæller, at Skat har fået rettet op på fejlen.

Der vil derfor dag vil blive sendt en enslydende besked ud om virksomhedsselvangivelsen for 2014 – denne gang med de rette adressater.

“Vi skriver også i en bemærkning, at virksomhederne skal se bort fra den digital post, de i går modtog fra Skat,” fortæller Thomas Lungholt.

Strammer op
Flere virksomheder lufter bekymring over, om Skat monstro vil sende mere følsomme oplysninger ud til virksomhederne, så de eksempelvis risikerer at modtage konkurrenternes årsopgørelser eller lignende.

Skat beroliger med, at der internt vil blive strammet op på afsendelsesprocedurerne.

Den opstramning betyder blandt andet et grundigt dobbelttjek af forsendelser, inden der trykkes på ‘send’-knappen, så lignende fejl kan undgås fremover.

Læs også:
Minister vil rydde op i Skats største it-skandale

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Du finder Linux-kode overalt - lige med undtagelse af desktoppen – og i det store udbud af distributioner kan man hurtigt miste overblikket over hvad, der hitter, og hvad, der er på vej ud af bevidstheden.

Derfor har vi samlet syv bud på de distributioner, som vi mener, du skal holde øje med lige nu.

Det er ikke de oplagte og mest populære distributioner, vi har valgt. De udvalgte har dog alle et spændende og stort potentiale.

Det er dog ikke lutter lagkage, der er nemlig også problemer og udfordringer forbundet med de syv distributioners succes.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Ubuntu Touch
Distributionen har måske nok været længe undervejs, men nu findes der faktisk telefoner med Ubuntu Touch – i begrænset omfang – til dem, der vil være først med det nyeste.

I kombinationen med skrivebordsversionen af Ubuntu tales der meget om konvergens, noget som både Apple og ikke mindst Microsoft med Windows 10 også har på dagsordenen.

Det indebærer et styresystem, der tilpasser sig til eksempelvis mobil og bærbar. Her står Touch stærkt.

Læs også: Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Spørgsmålet er så, om der er plads til endnu en mobilplatform i et marked, der er fuldstændig domineret af Android og iOS.

Ubuntu Touch har potentialet, men mangler i den grad stadig volumen.

Fordel: Operativsystem til den mobile platform med stærk Ubuntu-kobling.

Ulempe: Mangler at skabe et modent styresystem. Mangler momentum.

Yderligere info

Elementary OS
Denne distribution er startet af personer i Linux-verdenen, der har stor fokus på design, og den er blevet en finpudset i bedste Apple OS-stil.

Målgruppen er således brugere, der lægger stor vægt på, hvordan skærmen præsenterer sig, og hvor brugervenligheden er dominerende.

Elementary OS er bygget ovenpå Ubuntu (Debian), så samtidig får du hele Debians store bibliotek af programmer med.

Læs også: Disse Linux-distributioner bør du holde øje med i 2014

Der er et stærkt udvikler- og design-team bag, hvilket betyder, at udviklingen går hurtigt. Det er dog stadig en udfordring, at få en ensartethed gennem hele styresystemet.

Fordel: Elegant, pænt og brugervenligt.

Ulempe: Mangler at lokke brugerne til og skabe elegance gennem hele programmet.

Yderligere info

SteamOS
Spildistributøren Valve står bag SteamOS, og det er da også gamerne, der er i højsædet i forbindelse med dette skræddersyede spil-styresystem.

Der er dog også fokus på video-streaming, musik og online-tjenester.

Distributionen er målrettet til at konkurrere med konsollerne Xbox eller Play Station, men der er endnu ikke skabt den store brugerskare.

Læs også: Torvalds jubler: Nu får Linux-gamere en solid omgang kode-doping

SteamOS er bygget op omkring Debian, og den er blevet et letvægtssystem, der er designet til brug sammen med fjernsynet, og som giver ligeledes mulighed for at bruge en controller i stedet for en mus eller tastatur.

Fordel: Spil på linux. 

Ulempe: Mangler stadig at vinde pc-gamernes hjerte.

Yderligere info

ChromeOS
Det Gentoo-baserede ChromeOS, der kan findes på Chromebooks, som bliver solgt på Amazon i stor stil, er kommet for at blive.

Med en stadig voksende liste af Android-programmer, der kan køre på ChromeOS, åbnes der hele tiden nye muligheder.

Næste skridt kan blive at gøre Google Play tilgængelig på ChromeOS, hvilket vil åbne døren til endnu større fremgang.

Læs også: Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning

Fordel: Kan udnytte Googles muskler. Kan køre Android-applikationer.

Ulempe: Skal køre et større udbud at Android-applikationer

Yderligere info

Cyanogenmod (Android)

Alle kender Android, der er verdens mest anvendte mobil-styresystem.

Cyanogenmod er en gren af Android, der ikke får helt den samme opmærksomhed, selv om udgangspunktet for CyanogenMod er den rene, rå Android – præcis som Google har udtænkt den.

Læs mere om Cyanogenmod: Dette skal du vide, hvis du overvejer en OnePlus One

Distributionen er en såkaldt custom rom, hvilket i Android-sammenhæng er et alternativ til den version af Android, som en enhed er født med.

Med distributionen er det også muligt at slippe af med meget af den forud-installerede software, som leverandørerne ofte forsyner telefonerne med.

Understøtter mange, men langt fra alle, telefoner og tabletter.

Fordel: Ren og frisk udgave af Android uden producenttilføjelser. Kan booste ældre telefoner.

Ulempe: Skal være lettere at installere og på flere enheder.

Yderligere info

Fedora
Fedora er kendt for ofte at være iført den gule trøje i kode-feltet og har efterhånden en del år på bagen.

Den først udgave blev skabt i 2003.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Folkene bag har for kort tid siden ændret på udgivelsesmodellen og tilbyder nu versioner, der er målrettet mod tre forskellige anvendelsesområder: Workstation, Server og Cloud.

Hvis du er typen, der gerne vil være fremme i skoene, så er Fedora et udmærket bud på et program efter din smag.

Fordel: Elegant og hurtig på udviklersiden.

Ulempe: Mangler at forankre de tre nye versioner hos brugerne.

Yderligere info

SailfishOS og Firefox OS
SailfishOS og Firefox OS er to interessante alternativer på mobilsiden.

Firefox OS udmærker sig ved at satse hele butikken på HTML5 og JavaScript-applikationer til forskel fra konkurrenternes fokus på interne applikationer.

Læs også: Her er to helt nye styresystemer til smartphones

Finske Sailfish funder du i Jolla-telefonen, og det skiller sig ud fra mængden med en anderledes brugerflade, der måske kan give associationer til Microsofts fliser i Redmond-firmaets mobil-software.

Firefox og Sailfish skal nu ryste op i mobilmarkedet og appellere til andre end teknikentusiasterne.

Fordel: Friskt alternativ til Android. Firefox OS fokuserer på HTML5. SailfishOS er kompatibelt med Android-apps og har en fin og veldesignet grænseflade.

Ulempe: Mangler markedsandele og derved momentum.

Yderligere info: SailfishOS og Firefox OS

Har du selv et bud på en hed Linux-distribution så del endelig din viden i debatten.

Google har for nyligt strammet gevaldigt op på sine algoritmer, når du søger på selskabets stærkt udbredte søgemaskine fra en smartphone.

Det træk er ikke så underligt, efter selskabet for nyligt har meldt ud, at antallet af mobilsøgninger nu har overhalet desktop-søgningerne på 10 hovedmarkeder, herunder USA og Japan.

Det skriver The Wall Street Journal.

100 milliarder søgninger
Oplysningen om de mange mobilsøgningerne kom frem på en konference om digital markedsføring.

Her talte Googles vicepræsident Jerry Dischler med ansvar for blandt andet Adwords-forretningen om den mobile milepæl for søgeselskabet.

Han ønskede dog ikke at kommentere på, hvilke otte andre lande, der er flest mobilsøgninger, ligesom han heller ikke løftede sløret for, hvornår søgefordelingen tippede over til mobilernes fordel.

Det er dog ingen hemmelighed, at Googles søgemaskine månedligt håndterer over 100 milliarder søgninger på tværs af alle platforme og lande.

Stor betydning for forretningen
Google kaldes med et mere tydeligt glimt i øjet for verdens største reklamebureau, da reklamerne ved siden af søgeresultaterne årligt indbringer søgeselskabet store milliardbeløb.

Priserne på desktop-reklamerne er dog faldende, og derfor arbejder Google stenhårdt på at forbedre sine reklamefremvisninger på mobilen.

Det inkluderer blandt andet hotel- og billeje, der kan bestilles direkte i reklamerne, rapporterer ABC News.

Spørgsmålet er så bare, hvordan folk tager imod den slags reklamer frem for at søge direkte efter værelser og køretøjer i hotel- og bilbooking-apps?

Læs også:

Mobil-dommedag udskudt: Derfor er Google nødt til at bruge en hel uge på at ændre søge-algoritmen

EET’s koncernchef John Thomas kan glæsde sig over kraftig vækst og solid indtjening i selskabet seneste regnskab.

Den danske it-distributør EET har i efterhånden en del år været en af de mere diskrete successer i den danske it- branche.

Så selvom koncernen er godt på vej mod en årlig omsætning på to milliarder kroner, behøver du ikke skamme dig, hvis du aldrig har hørt om firmaet.

EET, der snart har været på banen i 30 år, kan bedst sammenlignes med velassorteret isenkræmmer. Kerneforretningen har altid været salg af it-reservedele og tilbehør med en satsning på et meget bredt vareudvalg med op mod en halv million forskellige varenumre.

Bemandingen lyder i dag på 500 medarbejdere fordelt på 27 lande (først og fremmest i Vest- og Centraleuropa), som blandt andet betjenes af et centralt logistikcenter i Ballerup. Kundedatabasen består ifølge koncernens egne oplysninger af mere end 42.000 firmaer.

Over de seneste fem til ti år har man gradvis udvidet forretningen med en række nye forretningsområder som overvågnings- og sikkerhedsløsninger, point of sales-udstyr, professionelt video-udstyr og mere eller mindre eksklusive produkter indenfor home entertainment.

20 opkøb på 18 år
EET-koncernens udvikling har først og fremmest været præget af perlerække af større eller mindre opkøb. Mere end 20 er det blevet til side 1997.

I 2012 købte man eksempelvis den franske konkurrent Europarts – et køb, der gjorde EET til verdens største enkeltleverandør af reservedele til printere og computere.

Så sent som i januar 2014 købte man den britiske distributør EAF Supply Chain, og i december overtog EET Group den svenske distributør Wiktors AV-Line AB, som et led i strategien om at ekspandere på forretningsområdet Pro-AV.

De mange opkøb har ikke været en sovepude, og den ekspansive strategi er ikke gået ud over evnen til at tjene penge, ligesom der er også skabt organisk vækst på de allerede eksisterende forretningsområder.

I det seneste regnskab for 2014 runder omsætningen 1,8 milliarder kroner – en fremgang på 13 procent i forhold til året før. Det bakkes op af et bruttoresultat (EBITA) på 133 millioner kroner. Og på bundlinien ender man med et nydeligt overskud på 75 millioner kroner før skat.

Det er ganske imponerende tal i et distributionsmarked, der normalt er kendetegnet ved forholdsvis lave indtjeningsmarginer.

Ingen planer om at geare ned
Koncernchef John Thomas glæder sig over resultatet.

“Resultatet taler for sig selv. Vi har nu for 13. år i træk forbedret driftsindtjeningen. Vi har de senere år udviklet vores produktportefølje betragteligt, og samtidig har vi investeret meget i at udvikle nye forretningsområder og koncepter, og afkastet herfra begynder nu at slå igennem,” siger John Thomas.

Han understreger, at man bestemt ikke har planer om at geare ned for ambitionerne om høj organisk vækst, endnu flere opkøb og solid indtjening.

“Vi har introduceret en række nye forretningsområder, hvor vi stadig kun har opnået begrænsede markedsandele. Her har vi meget store vækstambitioner, Vi har de senere år foretaget to-tre virksomhedsopkøb om året. Vi sigter mod at gennemføre tre til fem akkvisitioner årligt. Det vigtigste er dog, at vi til enhver tid evner at skabe en organisk vækst, der overstiger den generelle vækst i markedet, så vi skal tage markedsandele hver eneste dag,” siger John Thomas.

EET har gennem tiden været ejet af en række forskellige kapitalfonde, som Capidea og svenske Alipes, der har tilknytning til Ikea-koncernen.

Så sent som i februar i år blev EET overtaget af den norske kapitalfond FSN.

Læs også:

Udenlandske it-distributører kigger sultent på Danmark

EET vil udvikle egne produkter

Tredje gang er lykkens gang.

Det tog Microsoft tre forsøg, før det lykkedes at lave en billig Surface, som ikke benyttede sig af bastardsystemet Windows RT. RT – som stod for Run Time – var en version af Windows, som ikke kunne køre de klassiske .Net/Win32-programmer, men som stadig havde desktop-miljøet.

Det var et makværk af dimensioner, som stod i stærk kontrast til den lækre hardware, en Surface-computer altid har haft.

Det er slut nu. Hurra for det! Surface 3 har ikke længere Windows RT og har ikke længere kun en ARM-processor. Nej nu hedder det Windows 8,1 og Atom fra Intel. Og det kan vi lide.

Der er dog stadig nogle kritikpunkter. Meget af det er også kritik, som rammer storebroren Surface Pro 3.

Som snydt ud af næsen af Surface Pro 3
Surface 3 er næsten identisk med Surface Pro 3. Skærmen er 10,8 tommer – to tommer mindre end Surface Pro 3 – og den har ikke rillen langs kanten til udluftning, som Pro 3 har.

Dertil har Surface 3 også en lidt forenklet støttefod, som kun har tre placeringer – hvorimod samme støttefod på Surface Pro 3 kan indstilles, som man vil.

Men derudover er de to computeres design ens. Det er en god ting, for Surface Pro 3 har et lækkert, fladt og funktionelt design.

Den førnævnte støttefod måtte godt have haft lige så mange placeringer som Surface Pro 3, men ifølge Microsoft er den ændret på Surface 3 for at holde prisen nede. Så pyt da.

Ligesom Surface Pro 3 er det hovedsageligt en tablet, der kan fungere som en bærbar – hvis du altså lige betaler 1.000 kroner mere for et tastatur. Tastaturet er et must, og det er uforståeligt, at Microsoft overhovedet sælger sine Surface-enheder uden.

Tastaturet er udmærket at skrive på, men sammen med Surface 3 er det ligesom med storebroren ikke særligt nemt at benytte, hvis du sidder med tabletten i skødet.

Surface 3 kan bruges på et par forskellige måder. Støttefoden/kickstanden på bagsiden er desværre ikke lige så fleksibel som på Surface Pro 3. Foto: Morten Sahl Madsen

Lidt skuffende ydeevne
Surface-serien har tidligere været udstyret med en ARM-processor, hvilken gav en rigtig god batterilevetid. Problemet var som tidligere nævnt Windows RT, der ikke kunne køre traditionelle Windows-programmer. Men den nye Surface 3 har fået en Atom-processor.

Det er nævneværdig, da det er Intels første 14nm Atom Quad Core Cherry Trail-processor, og det er en af de første Atom-processorer, som der er værd at tale pænt om. Ydeevnen er udmærket, så længe du ikke presser computeren – overhovedet.

Atom er en low-end-processor, som giver lange batterilevetider, men ydeevnen er også derefter.

Benchmarks er bare et tal, der ikke siger så meget, men hvis Chrome kører med 10 tabs, imens Spotify spiller musik, så begynder Word at reagere langsomt.

Spil i klassisk Windows-forstand kan du godt glemme alt om, medmindre det er ældre spil uden grafiske krav. Du kan kun spille dem fra Windows Store. 

Batterilevetiden er til gengæld god. Microsoft lover 10 timers batterilevetid. Jeg holde den cirka på de 8-8.5 timer ved daglig brug.

Er den pengene værd?
En Surface 3 er en lidt dyr fornøjelse. Især hvis du tænker på, hvad det egentlig er for en computer, som du køber dig. Surface 3 er nok den bedste office/web-maskine, som du kan købe, men det er mere eller mindre også kun det. 

Og køber du den dyreste Surface 3 – som koster 5.599 kroner, så koster den kun 400 kroner mindre end den billigste Surface Pro 3 med en i3-processor, men kun 64 Gb SSD. Du kan dog altid tilføje et MicroSD-kort til Surface Pro 3, og så er Surface 3′s eneste fordel, at den har en væsentlig bedre batterilevetid. 

Og hvis du også vil have en Surface Pen med, en tegnepen til at tegne og skrive på Surface 3, så skal du lige give 400 kroner ekstra. Den følger med til Surface Pro 3 kvit og frit.

Vurder selv. 

Konklusion: En god Office-computer
Surface 3 er en lille, let Office-computer/-tablet med en god batterilevetid. Til en pris, som starter ved 4.699 kroner, er det dog en lidt dyr fornøjelse. Især fordi du skal give 1.169 kroner ekstra for et tastatur. Og overvejer du at købe en Surface 3, så foreslår vi en 128 Gb-model alene af den grund, at den kommer med 2 Gb ram ekstra – 4 Gb i alt.

For de penge får du til gengæld også den bedste Windows-tablet i den klasse. Let og med et godt skærmformat, 4:3, som giver masser af skærmplads. Der mangler dog stadig rigtig mange apps til Windows-tablets, som er fingeroptimerede, men det ændres forhåbentlig med Windows 10. Surface 3 står til at blive opdateret til Windows 10 til sommer.

Ydeevnen på Surface 3 er dog ikke særligt høj, men det er præmissen, hvis du virkelig bare VIL have en lille, blæserløs computer med lang batterilevetid.

Du kan sagtens få stærkere computere for de næsten 6.000 kroner, den koster, men så får du også en noget tungere og tykkere enhed.

Er du i tvivl om, du skal købe en Surface 3 eller en Surface Pro 3, så prøv at læse  vores tidligere test af Pro 3, som vi gav en god karakter.

Du kan læse den her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Surface 3 kan blive en dyr fornøjelse, hvis du vil have alt tilbehøret med. Surface-pennen alene koster 400 kroner. Her ses Surface 3 med Type Cover, Surface-pen og den tilhørende Dockingstation. Foto: Microsoft

Tredje gang er lykkens gang.

Det tog Microsoft tre forsøg, før det lykkedes at lave en billig Surface, som ikke benyttede sig af bastardsystemet Windows RT. RT – som stod for Run Time – var en version af Windows, som ikke kunne køre de klassiske .Net/Win32-programmer, men som stadig havde desktop-miljøet.

Det var et makværk af dimensioner, som stod i stærk kontrast til den lækre hardware, en Surface-computer altid har haft.

Det er slut nu. Hurra for det! Surface 3 har ikke længere Windows RT og har ikke længere kun en ARM-processor. Nej nu hedder det Windows 8,1 og Atom fra Intel. Og det kan vi lide.

Der er dog stadig nogle kritikpunkter. Meget af det er også kritik, som rammer storebroren Surface Pro 3.

Som snydt ud af næsen af Surface Pro 3
Surface 3 er næsten identisk med Surface Pro 3. Skærmen er 10,8 tommer – to tommer mindre end Surface Pro 3 – og den har ikke rillen langs kanten til udluftning, som Pro 3 har.

Dertil har Surface 3 også en lidt forenklet støttefod, som kun har tre placeringer – hvorimod samme støttefod på Surface Pro 3 kan indstilles, som man vil.

Men derudover er de to computeres design ens. Det er en god ting, for Surface Pro 3 har et lækkert, fladt og funktionelt design.

Den førnævnte støttefod måtte godt have haft lige så mange placeringer som Surface Pro 3, men ifølge Microsoft er den ændret på Surface 3 for at holde prisen nede. Så pyt da.

Ligesom Surface Pro 3 er det hovedsageligt en tablet, der kan fungere som en bærbar – hvis du altså lige betaler 1.000 kroner mere for et tastatur. Tastaturet er et must, og det er uforståeligt, at Microsoft overhovedet sælger sine Surface-enheder uden.

Tastaturet er udmærket at skrive på, men sammen med Surface 3 er det ligesom med storebroren ikke særligt nemt at benytte, hvis du sidder med tabletten i skødet.

Surface 3 kan bruges på et par forskellige måder. Støttefoden/kickstanden på bagsiden er desværre ikke lige så fleksibel som på Surface Pro 3. Foto: Morten Sahl Madsen

Lidt skuffende ydeevne
Surface-serien har tidligere været udstyret med en ARM-processor, hvilken gav en rigtig god batterilevetid. Problemet var som tidligere nævnt Windows RT, der ikke kunne køre traditionelle Windows-programmer. Men den nye Surface 3 har fået en Atom-processor.

Det er nævneværdig, da det er Intels første 14nm Atom Quad Core Cherry Trail-processor, og det er en af de første Atom-processorer, som der er værd at tale pænt om. Ydeevnen er udmærket, så længe du ikke presser computeren – overhovedet.

Atom er en low-end-processor, som giver lange batterilevetider, men ydeevnen er også derefter.

Benchmarks er bare et tal, der ikke siger så meget, men hvis Chrome kører med 10 tabs, imens Spotify spiller musik, så begynder Word at reagere langsomt.

Spil i klassisk Windows-forstand kan du godt glemme alt om, medmindre det er ældre spil uden grafiske krav. Du kan kun spille dem fra Windows Store. 

Batterilevetiden er til gengæld god. Microsoft lover 10 timers batterilevetid. Jeg holde den cirka på de 8-8.5 timer ved daglig brug.

Er den pengene værd?
En Surface 3 er en lidt dyr fornøjelse. Især hvis du tænker på, hvad det egentlig er for en computer, som du køber dig. Surface 3 er nok den bedste office/web-maskine, som du kan købe, men det er mere eller mindre også kun det. 

Og køber du den dyreste Surface 3 – som koster 5.599 kroner, så koster den kun 400 kroner mindre end den billigste Surface Pro 3 med en i3-processor, men kun 64 Gb SSD. Du kan dog altid tilføje et MicroSD-kort til Surface Pro 3, og så er Surface 3′s eneste fordel, at den har en væsentlig bedre batterilevetid. 

Og hvis du også vil have en Surface Pen med, en tegnepen til at tegne og skrive på Surface 3, så skal du lige give 400 kroner ekstra. Den følger med til Surface Pro 3 kvit og frit.

Vurder selv. 

Konklusion: En god Office-computer
Surface 3 er en lille, let Office-computer/-tablet med en god batterilevetid. Til en pris, som starter ved 4.699 kroner, er det dog en lidt dyr fornøjelse. Især fordi du skal give 1.169 kroner ekstra for et tastatur. Og overvejer du at købe en Surface 3, så foreslår vi en 128 Gb-model alene af den grund, at den kommer med 2 Gb ram ekstra – 4 Gb i alt.

For de penge får du til gengæld også den bedste Windows-tablet i den klasse. Let og med et godt skærmformat, 4:3, som giver masser af skærmplads. Der mangler dog stadig rigtig mange apps til Windows-tablets, som er fingeroptimerede, men det ændres forhåbentlig med Windows 10. Surface 3 står til at blive opdateret til Windows 10 til sommer.

Ydeevnen på Surface 3 er dog ikke særligt høj, men det er præmissen, hvis du virkelig bare VIL have en lille, blæserløs computer med lang batterilevetid.

Du kan sagtens få stærkere computere for de næsten 6.000 kroner, den koster, men så får du også en noget tungere og tykkere enhed.

Er du i tvivl om, du skal købe en Surface 3 eller en Surface Pro 3, så prøv at læse  vores tidligere test af Pro 3, som vi gav en god karakter.

Du kan læse den her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Surface 3 kan blive en dyr fornøjelse, hvis du vil have alt tilbehøret med. Surface-pennen alene koster 400 kroner. Her ses Surface 3 med Type Cover, Surface-pen og den tilhørende Dockingstation. Foto: Microsoft

I de myriader af mobil-apps, der står på spring for at blive hentet ned på din telefon, er mange reklamefinansierede eller gratis.

Denne type apps kobler sig gerne op mod diverse netsider, ofte uden at du bliver informeret om det og er derfor uden for din kontrol.

Sikkerhedsforskere har nu analyseret på teknologien for at afsløre, hvor mange netsider de gratis applikationer egentlig kommunikerer med.

Det tal har vist sig at være meget højt, og det er ikke alle kontaktsiderne, der er lige stuerene.

Det er det MIT-tilknyttede magasin Technology Review, der beretter om de franske forskeres resultater, som for en god orden skyld kun gør sig gældende for Android-applikationer.

Hele undersøgelsen er publiceret i denne rapport (PDF).

5.000 apps under luppen
Forskerne har hentet ikke mindre end 5.000 gratis applikationer fra samtlige 25 kategorier i Google Play-butikken.

De små programmer er blevet afviklet på en Samsung S3-telefon, der samtidig var koblet til en server, som registrerede alle de netadresser, som den enkelte app forsøgte at koble sig op mod.

For de 5.000 stykker kode blev der samlet set gjort forsøg på at ramme hele 250.000 netadresser fordelt på cirka 2.000 topdomæner.

Adresserne blev så kontrolleret mod databaser med netadresser, som er associeret med enten reklame eller sporing af brugeradfærd.

Resultatet blev, at 66 procent af de downloadede applikationer forsøgte at koble sig op til reklamerelaterede netadresser. Andelen, der skabte kontakt til sporingsrelaterede netadresser, var en del mindre og lå på cirka 27 procent, hvilket dog stadig må anses som ganske betragteligt.

Manglende sikkerhed i apps er et spørgsmål, der trækker en del opmærksomhed i øjeblikket. Læs mere her: Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Mange tvivlsomme adresser
Forskerne giver således også udtryk for, at de 27 procent er et højt tal. Det skyldes ikke mindst, at denne praksis ofte opfattes som negativ af brugerne, og at sporing som oftest sker i det skjulte.

16 procent af disse apps kobler sig til 100 eller flere netadresser, der er associeret med tracking af brugerne.

Flere af disse befinder sig i en tvivlsom kategori.

Via den såkaldte Webutation-tjeneste, der vurderer om en webadresse er sikker og til at stole på, kom forskerne frem til at 2,5 procent af domænerne var kategoriseret som mistænkelige og 2,9 procent var kategoriseret som direkte ondsindede.

Da kontakterne til de eksterne websider ofte er usynlige for almindelige brugere, er det svært at gøre noget ved problemet. Bortset fra, at man skal være kritisk i valget af apps og søge information om andre brugeres erfaringer med den applikation, man har tænkt sig at hente.

Har du et godt bud på, hvordan man kan undgå denne type apps, så del endelig din viden i debatten. 

Læs også:

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Ubehagelig SSL-sårbarhed griber om sig: 25.000 iOS-apps er i farezonen

Nyhederne fra Microsoft vælter ud i en lind strøm, efter Satya Nadella har sat sig ind i cockpittet hos verdens største softwareselskab efter Steve Ballmer.

På selskabets Ignite-konference har it-gigantens vicepræsident Terry Myerson overrasket publikum ved at annoncere, at Microsoft dropper sin Patch Tuesday – i hvert fald til privatbrugere – i Windows 10.

Denne lappe-tirsdag, der traditionelt finder sted den anden tirsdag i måneden, bliver i stedet erstattet af løbende sikkerhedsopdateringer, der kan blive udsendt døgnet rundt.

På den måde skal Microsoft-brugere ikke vente dage-, uge- eller i værste fald op til en måned, før de får lappet deres sikkerhedshuller, skriver PC Magazine.

Du kan selv styre opdateringer
De løbende opdateringer bliver sendt ud til alle enheder lige fra Windows-mobiler, -tablets og pc’er.

Business-brugere kan definere, hvilke enheder de ønsker lapper til først. Ligesom enterprise-brugere har mulighed for at stoppe Microsofts opdateringer, hvis deres maskiner er i gang med andre opgaver.

Udover sikkerhedsopdateringer vil også andre softwareopdateringer løbende blive sendt ud til brugerne, forklarer Terry Myerson fra Microsoft.

Privatbrugerne bliver forsøgskaniner
Windows-selskabet har en historik med enkelte sikkerhedsopdateringer, der har været skyld i ekstremt uheldige episoder som eksempelvis sidste års ‘Blue Screen of Death’-opdatering.

Derfor forventes det, at sikkerhedskontrollen med de udsendte sikkerhedsrettelser bliver endog meget grundig, da det ellers kan bevirke stor irritation for slutbrugerne – og få katastrofale konsekvenser for virksomhederne.

PC Magazine rapporterer, at privatbrugerne som forsøgskaniner vil modtage sikkerhedsopdateringerne som de første. Herefter ryger sikkerhedslapperne ud til virksomhederne i en månedlig opdatering, som vi kender i dag.

Indtil videre er det uvist, om de automatisk løbende opdateringer kan vælges som manuel installation, så man i det mindste kan fravælge at installere visse sikkerhedsopdateringer.

Læs også:

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Satya Nadella: Sådan skal vi tjene penge med gratis Windows 10

Build 2015. San Francisco. Det var en klarsindet og ligetil CEO, som stod foran et hav af interesserede investorer og udviklere, da Satya Nadella havde en session omkring Microsofts finansielle situation.

Ikke mindst blev der spurgt ind til et faldende pc-salg og om forventningerne til effekten af den kommende Windows 10-lancering.

“Vi skal på ingen måde frygte faldende pc-salg, for Microsoft lever ikke af pc-salg længere. Og slet ikke nu, da Windows 10 bliver en gratis opdatering. Vi lever af de services, som vi kan tilbyde både vores forbrugere, men ikke mindst virksomheder,” forklarede Satya Nadella og referede til den omlægning, Microsoft har været i gang med i flere år. 

Det lyder unægtelig som om, at Windows er blevet til WaaS: Windows as a Service. Og det er da også på alle andre punkter end Windows 10, at Microsoft forventer – og allerede nu opnår – en vækst i indtjeningen. 

Skyen er alfa omega
Windows 10 bliver langt hen ad vejen limen, som skal binde de andre af Microsofts tjenester sammen. Lidt på samme måde som Android er det for Google: Googles indtjening kommer hovedsageligt fra reklamer og Google Play store, og begge dele bliver tilgængelig via Android.

Specielt Microsofts cloud-tjenester, blandt andet Azure-platformen, er en af Microsofts helt store fokuspunkter. Det er næppe nogen nyhed, men under eventet med Satya Nadella fortalte den halvandet år gamle CEO lidt mere om, hvordan det går med cloud og Office 365 for Microsoft.

Blandt andet har Microsoft oplevet en vækst på 84 procent det sidste år på Office 365, og over 50 procent af alle nye enterprise-aftaler er også endt i en form for cloud-løsning.

Ligeledes steg omsætningen på Microsofts cloud med 106 procent i sidste kvartal – hvilket er syvende gang i træk, at cloud-segmentet oplever en tre-cifret vækst.

Læs også: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

SAP’s administrerende direktør i Danmark , Anders Feddersen, kan ikke sætte tal på, hvor mange af hans medarbejdere, der har fået tilbud om en frivillig fratrædelse.

En del af de ansatte i den tyske softwarekoncern SAP’s danske afdeling har fået tilbud om frivilligt at sige farvel til deres job.

Tilbuddet gælder frem til udgangen af denne måned.

Det bekræfter administrerende direktør i SAP Danmark, Anders Feddersen, overfor Computerworld.

Han understreger dog, at tilbuddet – eller truslen – kun omfatter den del af SAP’s 180 danske medarbejdere, som tager sig af såkaldte backoffice-funktioner.

Derimod er udviklere, konsulenter og sælgere ikke en del af øvelsen.

SAP-direktøren kan dog ikke sætte et præcist tal på, hvor mange ansatte, der har fået tilbuddet om frivillig fratrædelse. Han ved derfor endnu ikke, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet.

En ekstra månedsløn
Udover de almindelige opsigelsesfrister i Funktionærloven, tilbyder SAP en ekstra månedsløn til de medarbejdere, der takker ja.

“Det er en del af den globale løsning, og der skal vi selvfølgelig også tage vores tørn. Vi har valgt, hvad vi synes er en sober model, hvor folk får frit lejde frem til udgangen af maj til at trække sig, i stedet for at vi skal ty til afskedigelser,” siger Anders Feddersen.

Tilbuddet om frivillige fratrædelser er en del af en global sparerunde, som blev annonceret i marts i år.

I alt vil SAP-koncernen skille sig af med cirka tre procent af sine 74.000 ansatte. Det svarer til 2.200 medarbejdere.

Nedskæringerne er en konsekvens af en stærkere satsning på cloud-løsninger og produkterne indenfor SAP’s HANA-teknologi og Business Network fremfor den ERP-software, som hidtil har været SAP’s varemærke.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

Svensk distributør er SAP’s nye spydspids i Danmark