Category Archives: computer

I middagssolen uden for Christiansborgs hovedindgang sidder tidligere spindoktor og politisk kommentator Henrik Qvotrup sammen med en flok kolleger.

Valgrygterne svirrer alle steder rundt om parlamentsbygningen, og jeg hører ham lige sige “I sover vel med støvlerne på for tiden?”, inden jeg selv forsvinder ind af hoveddøren til Borgen.

Da jeg bliver hentet ved indgangen af Robin Juel Johansen fra Liberal Alliances presse- og kommunikationsafdeling, går det hurtigt op for mig, at flere af partier rent faktisk er begyndt at sove med støvlerne på.

“Den første medarbejder møder vel ind ved 5-tiden. Når valget bliver udskrevet, er det vel meget normalt, at vi er her til omkring midnat,” forklarer Robin Juel Johansen, som selv håndterer partiets indsats på de sociale medier som Facebook og Twitter.

Robin Juel Johansen fortæller mig samtidig, at Liberal Alliance håndterer arbejdet med sociale medier som i enhver anden pressetjeneste, udover at politikerne selv står for deres egne Facebook-, Twitter- og andre sociale medie-opdateringer.

“Ja, Anders Samuelsen styrer sin egen profil 100 procent selv. Ellers bliver det noget rod,” forklarer han mig på en af Christiansborgs lange gange, inden vi kommer op til partiets kontorer.

Her taler vi ikke om krisestyring
Hos Liberal Alliance bliver der serveret kaffe, mens snakken indledningsvist går på, at der er mange mediefolk på Slotsholmen.

Hurtigt tager samtalen en mere alvorlig drejning, da vi har sat os godt til rette iført kaffekopper på folketingsmedlem Ole Birk Olesens kontor, hvis faste beboer dog er ude af bygningen.

“Vi kan ikke komme ind på vores konkrete strategi på de sociale medier, vores krisestyring, vores mediebudgetter og medietræning af politikere. For hvis vores politiske modstandere kender til disse ting, kan vi jo hurtigt få travlt,” siger Robin Juel Johansen.

Nogenlunde samme meldinger er kommet fra to landets største partier, Venstre og Socialdemokraterne, der begge har takket nej til Computerworld-besøg bag væggen på deres status-opdateringer. 

Det handler om politik
Liberal Alliance vil derimod gerne tale om partiets indsats på de sociale medier som Facebook, der med Robin Juel Johansens ord “forkorter afstanden mellem befolkningen og Christiansborg.”

“På de sociale medier vil vi rigtig gerne tale om politik frem for alt muligt andet lir. For man kan kun vinde valget på at have den rigtige politik,” lyder det fra Robin Juel Johansen.

Han forklarer, at Liberal Alliances presse- og kommunikationskorps som på enhver anden nyhedsredaktion starter hver dag med et møde klokken 9 om morgenen. Her findes de historier, som partiet skal byde ind med i løbet af dagen, hvor der kan forventes et sted mellem to og 10 Facebook-opdateringer.

“Finansministeriet har eksempelvis for nyligt offentliggjort tal, der viser, at vi lever længere. Det harmonerer med vores 2025-plan, og der byder vi så ind med pressemeddelelser og en lille video. Generelt er video og billeder rigtigt godt at bruge på de sociale medier,” forklarer Robin Juel Johansen.

“Vores 2025-plan peger dog meget længere frem end en enkelt eller to Facebook-opdateringer, så vi skal hele tiden være gode til at forklare vores plan bedst muligt for så mange mennesker som muligt,” fortsætter han.

Forskellige budskaber – forskellige medier
En af de videoer, der for nyligt har været et hit for Liberal Alliance på sociale medier, er skuespilleren og instruktøren Hella Joofs “kritik” af partiet, der blev gentaget under Liberal Alliances landsmøde tidligere på måneden. 

“Kunstneren Hella Joof piller ved folks fordomme om, hvem Liberal Alliance er. Vi er jo ikke kun for slipsedrenge, og det budskab kan man jo også bruge de sociale medier til at sprede,” bedyrer Robin Juel Johansen.

Samtale med de sociale mediemedarbejdere hos Liberal Alliance, Robin Juel Johansen (tv) og Kristian Malling Granow (th), på Ole Birk Olesens Christiansborg-kontor.

Han forklarer, at de forskellige sociale medier kan bruges forskelligt, alt efter hvad formålet med at kommunikere er.

Således bruges Facebook hos Liberal Alliance til de brede budskaber, som skal sendes ud til den brede offentlighed.

Twitter kan bruges til at styre nyheder med, Instagram til billed-branding og LinkedIN til økonomisk tunge historier.

Partiet har dog ingen illusioner om, at den brede offentlighed skal hjælpe politikerne med at kredset interessante politiske arenaer ind.

“Politik-udvikling tager op mod et år, og det står politikerne for. Hvis vi skulle udvikle politik på baggrund af feedbacken fra de sociale medier, så ville det blive nok blive lidt af et kludetæppe. Vores politikere tager dog gerne faktuelle diskussioner på de sociale medier,” lyder det fra Robin Juel Johansen.

Kan (næsten) selv styre historien
Når Liberal Alliances officielle Facebook-profil sammenlagt med partiets leder Anders Samuelsens private Facebook-fanskare tilsammen kan mønstre små 100.000 følgere, ligner det nogenlunde oplagstallet for landets store dagblade som Politiken og Berlingske Tidende.

Så hvis Liberal Alliance kommer ud for en mediestorm på mere traditionelle medieplatforme, kan partiet via de sociale medier svare igen med egne vinkler på historierne, som det passer dem.

Alt det ønsker Robin Juel Johansen ikke at kommentere specifikt på.

Han siger dog, at Liberal Alliance langt fra er befriet fra kritik, når partiets kommunikationsfolk eller politikere oploader nye billeder, statusopdaterer eller kommenterer på aktuelle begivenheder et sted som Facebook.

“Hvis det kun var vores trofaste vælgere, der er inde og kommentere på Facebook, så ville vi næppe modtage så meget kritik.”

Godt med fordybelse og debat
Kaffen er drukket, og Robin Juel Johansen følger mig op til Enhedslistens kontor i Proviantgården på Christiansborg.

Her er kritik på de sociale medier også en del af dagligdagen. 

“Hvis vi har nogle svære emner eller modtager kritik, så anser vi sociale medier som et rigtig godt sted at forklare i dybden, hvad der egentlig menes,” siger Emil Nielsen, som er Enhedslistens pressechef.

Han fortsætter:

“Mange vælgere belønner os for, at vi er dem, der går hårdest op imod højrefløjens meget ideologiske angreb på arbejdsløse, og på sociale medier har vi al den plads, vi har brug for.”

Jeg forstår, at ligesom hos Liberal Alliance, indgår sociale medier som en integreret del af partiets kommunikationsstrategi, selvom Emil Nielsen ikke bryder sig om ordet ‘strategi’.

“Jeg vil egentlig hellere kalde det gode ideer,” siger han, inden der også her bliver budt på kaffe.

Enhedslistens presserådgiver Emil Nielsen masserer tasterne.

Han fortæller, at partiets håndfuld af presse- og kommunikationsfolk mødes hver mandag morgen for at lægge planerne for, hvordan de såkaldte gode ideer skal ud over rampen på de sociale medier i den kommende uges tid.

“Vi har et samlet annoncebudget på små 800.000 kroner til valgkampen, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad de øvrige partier har. Så vi er tvunget til at udnytte de gratis kommunikationsplatforme.”

Presserådgiveren tilføjer, at Enhedslistens redaktion tager tingene løbende, da de skal kunne reagere på den virkelighed, de befinder sig i.

Kommer fra aktivistisk miljø
Et eksempel på virkeligheden er Venstres nyligt lancerede kampagne, der hævder, at et ægtepar på kontanthjælp og tre børn årligt kan få udbetalt 454.215 kroner.

Til det har Enhedslisten brygget et modsvar, der sammenligner kontanthjælpsmodtageres årlige indtægter med Venstre-næstformanden Kristian Jensens personlige løn samt pensions- og boligtillæg.

“På den måde nåede vi ud til godt en millon danskere via vores forskellige Facebook-profiler uden at bruge en annoncekrone.”

Et billede fra Venstres oprindelige ‘Flere skal arbejde for velværden’-kampagne (klik for større billede).

Enhedslistens svar med Kristian Jensens indtægter nåede ud til godt en million vælgere via Facebook (klik for større billede).

At tage et budskab fra en politisk modstander og twiste det til Enhedslistens egne budskaber er en teknik, der blandt andet kendes under begrebet ad-busting.

Teknikken blev også brugt for nyligt, da Socialdemokraterne kørte sin udlændingekampagne med sloganet “Kommer du til Danmark, skal du arbejde.”

Her kopierede Enhedslisten kampagne-formen, men stillede op med egne politikere med tekster som “Kommer du til Danmark, skal du betale mere i skat” som en hilsen til skatteunddragende virksomheder hertillands.

“Ja, mange hos Enhedslisten kommer jo fra det politiske miljø på den politiske venstrefløj, så ad-busting er et kampagne-greb, der passer os godt.”

Folk vil have Johannes mening
Enhedslistens presserådgiver uddyber pointen om, at effekten bliver større, når partiets politikere går i brechen for en sag, frem for at det sker fra partiets noget mere officielle og måske mere ansigtsløse Facebook-profil.

“Nøgleordet er stadig ‘oprigtighed’. For hvis folk tror, at professionelle kommunikationsfolk skriver Johannes (Schmidt-Nielsens, red.) status, bliver det noget rod. Hun bruger cirka en time om dagen på at svare folk på de sociale medier,” siger han.

Modsat Liberal Alliance bliver Enhedslisten åbenlyst inspireret til politikudvikling ud fra de kommentarer, som partiets politikere modtager på de sociale medier.

Blandt andre nævner Emil Nielsen, at partiets it-ordfører Stine Brix efterlyser holdninger, vinkler og synspunkter på aktuelle it-politiske emner.

Kan Facebook flytte stemmer?
Om den slags så også kan flytte stemmer i en valgkamp, svæver derimod lidt i vinden.

“Mange vælgere får jo deres nyheder fra sociale medier, så mon ikke de gode kampagner kan rykke ved folks holdninger,” lyder det fra Emil Nielsen.

I lighed med Liberal Alliance er der hos Enhedslisten næsten også døgnåbent på de sociale medier.

“Jeg starter ved 7-tiden med den første opdatering, når jeg vågner. Jeg opdaterer for sidste gang, når jeg går i seng om aftenen,” siger Emil Nielsen.

Det lyder jo næsten som om, han sover med støvlerne på. Så det spørger jeg ham om.

Han slår ud med armene. Noget tyder på, at han efterhånden er rigtig træt af lige præcis den formulering.

Læs også:

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds

Alle partierne dumper med et brag i SEO: Partiernes websider er helt usynlige i søgemaskinerne

Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook

De sure smileys på hjemmesiden carlyfiorina.org repræsenterer de 30.000 job, som den tidligere HP-topchef nedlagde i sintid som øverste chef for it-giganten.

To mislykkede forsøg på at blive valgt til en politisk toppost har ikke taget modet fra den tidligere topchef i HP, Carly Fiorina. Hun meldte sig i går mandag officielt som kandidat til at blive republikanernes kandidat til posten som USA’s præsident, når Barack Obama til næste år takker af.

Carly Fiorinas udmelding kom i et interview i tv-programmet Good Morning America, hvor Fiorina blandt andet sagde, at hun i egen optik er den bedste person til jobbet, og at hun i kraft af sin erhvervserfaring ved, hvordan økonomi hænger sammen.

Hendes vej til Det Hvide Hus er dog ikke blevet lettere, efter at det kritiske website carlyfiorina.org gik i luften kort efter annonceringen. Den tidligere HP-topchef har tilsyneladende glemt at købe retten til det ellers ret oplagte domænenavn.

Sitet, der ifølge Huffington Post er registreret i december sidste år, sætter kritisk fokus på Carly Fiorinas tid som topchef for HP. Sitet viser blandt andet tusindvis af sure smileys, der skal illustrere de massive fyringsrunder, Fiorina stod bag i perioden fra 1999 til 2005.

I alt mistede et sted mellem 15.000 og 30.000 HP-ansatte deres job under Fiorinas regime.

På hendes officielle kandidat-side carlyforpresident.com kan man se en kort præsentation og motivation for hendes kandidatur.

Stærkt konservativ
Carly Fiorina er indtil videre den første kvinde i flokken af republikanske kandidater, som bejler til den magtfulde præsidentpost. Modkandidaten bliver efter al sandsynlighed den demokratiske Hillary Clinton.

Allrede tilbage i 2008 var hun i spil som præsidentkandidat, ligesom hun fungerede som rådgiver og mulig vicepræsidentkandidat for partifællen John McCain, som i sidste ende tabte stort til Barack Obama.

Ved midtvejsvalget i 2010 var hun på banen igen og forsøgte forgæves at blive valgt til det amerikanske Senat.

Rent politisk er Fiorina kendt for sine stærkt konservative synspunkter. Hun er abort-modstander og vil blokere for programmer for famlieplanlægning og betaling for prævention via de sundhedsforsikringer, der er kendt under navnet Obama-care.

Desuden er hun kendt som stærk modstander af den lovbestemte minimumsløn, som også er blevet indført under Obama-administrationen.

Carly Fiorina stoppede som nævnt som HP-topchef i 2005 efter en mislykket fusion med pc-producenten Compaq, som fik HP bestyrelse til at fyre hende på gråt papir. Med sig fik hun dog et plaster på såret i form af mere end en kvart milliard kroner.

Du kan læse mere om opkøbet her:
It-historiens værste katastrofe-opkøb

Hun blev afløst af Mark Hurd, som i øvrigt senere blev fældet af en større sexskandale.

Carly Fiorina er i øvrigt ikke den første HP-topchef med ambitioner om en politisk karriere.

I 2010 spenderede HP’s nuværende CEO Meg Whitman, der på det tidspunkt var øverste chef for Ebay, tæt på en milliard kroner i et forgæves forsøg på at blive valgt som Californiens guvernør efter den navnkundige Arnold Schwarzenegger.

Læs også:

Fyret HP-topchef scorer kassen på fed fyrings-pakke

To år med kaos hos HP

Apples forventede indtog på musikstreaming-markedet kan bringe virksomheden på kollisionskurs med konkurrencemyndighederne i både USA og EU.

Det skriver det amerikanske tech-medie The Verge, der fortæller, at Apple i øjeblikket forsøger at presse en række pladeselskaber til at fjerne gratis musik fra streamingstjenesten Spotify.

Apple købte sidste år Spotify-konkurrenten Beats Music, og gennem de seneste måneder har en lang række medier rapporteret, at Apple i øjeblikket arbejder på en relancering af tjenesten, der formodentligt vil blive præsenteret til Apples årlige udviklerkonference, WWDC, der skydes i gang den 8. juni.

Apple vil sænke abonnementspriser
Det ventes at Apple vil integrere Beats Music i musikprogrammet iTunes, og det  amerikanske tech-medie Re/Code har tidligere skrevet, at Apple i forbindelse med relanceringen vil sænke abonnementsprisen til et niveau, der ligger under Spotifys såkaldte premium-abonnement på 10 dollar (99 kroner i Danmark).

Men udover et premium-abonnement tilbyder Spotify også en gratis reklamefinansieret udgave, og ifølge The Verge er det den udgave, som Apple nu forsøger at overtale en række pladeselskaber til at droppe.

Spotify har i alt 60 millioner brugere, men ifølge The Verge er det kun de 15 millioner af brugerne, der har et betalingsabonnement.

Der er næppe nogen tvivl om, at den relancerede udgave af Beats Music vil stå betydeligt stærkere på markedet, hvis Apple har held til at begrænse eller helt udradere udvalget af gratis musik på tjenester som Spotify.

Men hvis Apple på denne måde forsøger at lægge forhindringer i vejen for en konkurrent risikerer virksomheden dog også at komme på kant med de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Allerede tilbage i 2013 blev Apple dømt i en sag om ulovlige prisaftaler på e-bøger, hvor Apple angiveligt samarbejdede med en række forlag om at hæve priserne på et ebogsmarkedet, hvor Amazon ellers gennem flere år har haft held til at presse priserne i bund. En afgørelse som Apple dog har valgt anke.

Bliver også gransket af EU
Ifølge The Verge holder de amerikanske konkurrencemyndigheder derfor i øjeblikket skarpt øje med Apples ageren på musikmarkedet, og også EU-kommisionen er ifølge Financial Times begyndt at overvåge Apples forventede indtog på markedet for musikstreaming.

Apple er langt fra den første tech-virksomhed, der har oplevet at blive gransket af konkurrencemyndigheder.

For få uger siden åbnede EU’s konkurrencekommisær Margrethe Vestager en sag mod Google, der er under mistanke for at misbruge sin dominerende position på søgemarkedet.

Tidligere er Intel og Microsoft blevet dømt i lignende sager.

Læs også: 

EU: Store amerikanske web-virksomheder truer europæisk økonomi: Særlig vagthund kan være på vej

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Apple har mistet grebet om sin musikforretning – men næste år er løsningen klar

Det står rigtig skidt til med mobilsignalerne i meget nyt byggeri. 

Det har længe været erkendelsen hos mange af de mobilbrugere, der enten bor eller arbejder i moderne huse og bygninger. 

En rapport fra det svenske Post- og Telestyrelsen (PTS) om manglende indendørsdækning er nu med til at sætte yderligere fokus på problemet:

“Dækningen udefra og ind er meget afhængig af, hvor meget signalet dæmpes af husets vægge og vinduer. Dæmpingen af signalet skyldes blandt andet absorption og reflektion,” skriver PTS i rapporten.

Og hvis du tror, at det bare er en teoretisk risiko, at dit nye flotte hus med energimærke A og topmoderne tre-lags-vinduer gør det slemme ved mobilsignalet, kan du godt tro om igen.

Så lidt signal slipper igennem
Den svenske rapport bygger nemlig på meget konkrete målinger: 

“Eksempelvis dæmper et standardvindue radiosignalet med omkring 4 dB, hvilket vil sige, at omkring 40 procent af signalet kommer igennem.”

“Et energibesparende vindue dæmper derimod signalet med mere end 30 dB, så kun 0,1 procent af radiosignalet slipper igennem.”

“En betonvæg dæmper radiosignalet med cirka 10-20 dB, hvilket indebærer, at 1-10 procent af signalet slipper igennem væggen,” står der blandt andet i rapporten.

Læs også: Danske mobilselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler signalet

Danske teleselskaber vil råbe byggebranchen op
Her i Danmark er der allerede i dag store problemer med mobilsignalerne i mange moderne bygninger – private som erhvervsmæssige. 

Et af de mest grelle eksempler er det stort anlagte Isbjerget på Aarhus havn, der var alt andet end mobilvenligt på grund af det moderne byggeri, så beboerne måtte udenfor for at få dækning. 

Siden har man vøret nødt til at udstyre Isbjerget med blandt andet et DAS-anlæg (distribueret antennesystem) og antenner på selve bygningen for at minimere problemerne.

Teleselskabers branchefællesskab, Teleindustrien, forsøger i øjeblikket at råbe politikere og byggebranchen op og har blandt andet fremsendt et høringssvar til Energistyrelsen om problemerne.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, har længe råbt op om problemet, men er alligevel overrasket over resultater fra den svenske rapport fra Post- og Telestyrelsen.

“0,1 procent slipper igennem – så har vi en udfordring. Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi finder løsningerne på det,” siger han til Computerworld.

Dækningen skal sikres fra starten
Han peger på, at der findes en række mulige løsninger på problemet – heriblandt repeatere, femtoceller, DAS-anlæg, eksterne antenner og WiFi-calling.

Der er også muligheder for simpelthen at lave huller i den ‘klimaskærm’, der omkranser moderne, energieffektivt byggeri.

“Den mulighed er undervurderet. Det er der forskere, der kigger på – og der skal ikke så meget til for at få signalet igennem,” lyder det fra Jakob Willer.

Hvor lydhør er byggebranchen overfor denne her problemstilling?

“Man har haft nogle oplevelser rundt omkring – blandt andet med Isbjerget på Aarhus havn, der er det slemme eksempel. Man finder ud af, at det er svært at få de her nybyggerier gjort attraktive, hvis man ikke har tænkt den digitale infrastruktur ind.”

“Så der er en bevidsthed om, at det her skal fikses på en eller anden måde. Jeg tror så ikke, at man er klar over, hvor vigtigt det er at få en tidlig dialog med os om, hvad der skal til.”

“Der er ikke én opskrift på, hvordan det kan gøres, men mange forskellige muligheder. Dem skal man have en dialog om.”

Der er jo bygget rigtig meget moderne byggeri i de seneste 10-15 år. I hvor høj grad er det for sent at gøre noget ved det?

“Det er aldrig for sent at gøre det rigtige. Men det er da klart, at havde man tidligere været opmærksom på det, havde vi sikkert undgået en masse udfordringer,” lyder det fra Jakob Willer.

Teleindustrien så helst, at der blev lavet helt konkrete krav til, at mobildækningen skal tænkes ind ved byggeri, men forsøger i første omgang blot at skabe opmærksomhed om problemstillingen.

Læs også:

Danske mobilselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler signalet

Boom i antallet af små mobilmaster kan give problemer

Microsoft pønser på at afgive et stort bud på Salesforce.

Det sker, efter det for en uges tid siden kom frem, at Salesforce har hyret rådgivere, der skal hjælpe med at behandle et opkøbs-tilbud, som selskabet har modtaget.

Vil være med
Ifølge Bloomberg drøftes muligheden for at melde sig ind i en budkrig på den cloud-baserede CRM-kæmpe nu på højeste sted i Microsoft.

Selskabet er dog ikke i forhandlinger med Salesforce, understreges det, ligesom afgivelsen af et eventuelt bud ikke er lige op over.

Microsoft kan imidlertid ikke sidde overhørig, at Salesforce har modtaget opkøbshenvendelser fra en indtil videre anonym køber, som ønsker at købe selskabet.

Salesforce overvejer fortsat sammen med to investeringsbanker reaktionen på henvendelsen, som kan føre til en regulær budkrig, der kan ende i enten en overtagelse eller en afvisning af alle tilbuddene.

Salesforce har en markedsværdi i omegnen af 318 milliarder kroner. Det er så høj en pris, at det udelukker langt de fleste spillere i markedet.

Microsofts Dynamics CRM konkurrerer direkte med Salesforce.

Det har dog ikke holdt de to selskaber fra at indgå en tæt samarbejdsaftale i fjor, der betyder, at Salesforces cloud-software integreres tæt sammen med Microsofts Windows og Office 365.

Andre mulige købere, der kan have fidus til Salesforce og som har penge, kan være Oracle, IBM og HP.

Du kan læse om deres muligheder her: Rygte: Salesforce.com sat til salg: Er IBM eller Microsoft ved at købe selskabet?

Læs også: Hvilket er det bedste CRM-system – Salesforce.com eller Microsoft?

Det er stadig Google, der er Danmarks mest eftertragtede arbejdsplads.

Præcis som sidste år.

På anden- og tredjepladsen har Microsoft og Lego skiftet plads, mens IBM fastholder sin fjerdeplads.

Højdespringerne på listen er HP, Atea og Vestas. mens der i den modsatte ende af skalaen er knap så stor begejstring for Accenture og Danske bank, der er faldet henholdsvis 11 og 13 pladser på listen over drømmearbejdspladsen i forhold til sidste år. 

Sådan ser konklusionen ud i årets udgave af Universums Student Survey 2015, som kortlægger de virksomheder, som it-studerende helst vil arbejde hos på baggrund af svar fra 14.526 studerende fra 10 forskellige universiteter.

Udenlandske firmaer i top
Det kan desuden overraske positivt, at danske Bang & Olufsen på trods af mange udfordringer igen i år er den syvende mest attraktive arbejdsgiver blandt it-studerende.

Blandt de it-studerende er det nemlig kun fem ud af de ti mest foretrukne arbejdsgivervirksomheder, der har en dansk baggrund.

Kvinder og mænd er ligeledes ganske enige, om hvem de vil arbejde for.

For begge køn gør det sig gældende, at top-fire består af Google, Microsoft, Lego og IBM.

Kigger man på brancher er telekommunikation og netværk mindst attraktive blandt de studerende, mens teknologi og hardware-kategorien topper som den mest efterspurgte.

Her vi de it-studerende helst arbejde. 

Universum Student Survey 2015 er baseret på besvarelser fra i alt 14.526 studerende på 10 danske universiteter. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2014 – marts 2015. 

Kilde: Universum.

Det er dog ikke kun arbejde, der står øverst på dagsordenen, når den kommende arbejdsplads skal vælges.

Karrieremæssigt har it-studerende således et mål om balance mellem arbejde og fritid, ligesom drømmen er at arbejde med entreprenante eller innovative løsninger og at blive udfordret intellektuelt eller konkurrencemæssigt.

Mindre vigtigt er det at blive ekspert eller arbejde selvstændigt.

Der er et krav om balance mellem arbejde og fritid blandt de studerende. 

Kilde: Universum

Læs også:

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Stor efterspørgsel på dygtige udviklere i Danmark: Her er 8 spændende job

Her er de mest eftertragtede it-jobs: It-specialister har kronede dage

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Hos Nordea græmmer man sig over, at flere af bankens kunder i de seneste dage har været kastet ud i et økonomisk morads som følge af it-knas hos det store pengeinstitut.

Først var den gal med lønudbetalingerne i sidste uge, derefter var blandt andet netbanken presset på kapacitet.

Det hele kulminerede så i dag, hvor Nordea Pay-kunderne med debitkort havde bøvl med afstemningen af deres konti.

Míseren fik så mange til at ringe til bankens telefonservice, der derefter brød sammen.

“Vi er pinligt bevidste om, at en del kunder må være godt trætte af banken lige nu. Der er kun én vej frem, og det er at arbejde stenhårdt på at analysere incidenterne og løse de problemer, der har været,” forklarer Nordeas pressechef Stephan Ghisler-Solvang til Computerworld.

Problemet er løst
Dagens problem startede i morges og udsprang af et systemnedbrud, der fik den konsekvens, at Nordea Pay-kundernes konto-afstemninger blæste som blade i vinden.

Mere konkret drejede det sig om registrering og afstemning af betalinger, de såkaldte reservationer og clearinger, der var problemet.

“Systemnedbruddet bevirkede, at dagens clearinger af reservationerne tog flere timer, hvilket først blev løst klokken 13:26,” fortæller Stephan Ghisler-Solvang.

“Derfor kan nogen kunder i løbet af dagen have oplevet, at de ikke havde penge på kontoen, selvom de måske reelt havde det,” fortsætter han.

Telefonbanken gik ned
Pressechefen fortæller, at under normale omstændigheder ringer kunder ind og får afstemt den slags problemer manuelt. 

Måske skal du dog vente lidt lige netop i dag.

For flere Nordea-kunder har ringet til banken, og på grund af kø-dannelsen benyttede flere ring-tilbage-til-mig-funktionen, der blev overbelastet og fik hele telefonsystemet til at bryde sammen.

Stephan Ghisler-Solvang undskylder for de mange it-fejl med følgende bemærkning:

“Det nytter ikke noget, at vi har meget kompetente kunderådgivere, når de basale it-systemer og servicefunktioner ikke virker.”

Task force sat på sagen
Samtidig oplyser han, at Nordea er i fuld sving med at kulegrave de seneste dages nedbrud.

“En task force er lige nu gået i gang med at analysere de to uafhængige episoder for at finde ud af, hvad der skal til, så vi ikke en anden gang kører med så snævre marginer igen,” siger Nordeas pressechef.

“Vi ved godt, at der må være grænser for kundernes tålmodighed,” tilføjer han.

Læs også:

Nordea havnet i ny byge af it-problemer

Brillerne er endnu ikke færdigudviklet, men efter at have prøvet dem er vi sikre på, at Microsoft er langt i udviklingen. Foto: Morten Sahl Madsen

Build 2015. San Francisco. “Er alle sikkerhedsgodkendt og klar?”

Vi nåede knap nok at svare, før Microsofts pressedame klikkede på sit headset, mumlede et eller andet, smilede til os, og bad os om at gå ind i elevatoren. Inden da havde fire andre Microsoft-ansatte spurgt os til vores medie, om vi havde skjulte kameraer på os, og om vi nu virkelig var journalister? 

Sikkerheden er stor omkring Microsofts mest kontroversielle produkt: HoloLens. Et par briller, som kan vise hologrammer foran dit ansigt.

Da Microsoft fremviste brillerne første gang tilbage i februar, virkede det mest af alt som en tidlig aprilsnar. 3D-grafik svævede foran folk på scenen på en måde, som umuligt kunne være ægte.

Pressen fik dengang lov til at prøve brillerne og kunne bekræfte ægtheden af systemet. Derefter har det været et af de varmeste emner i i tech-verdenen.

Alligevel var vi alle skeptiske i elevatoren på vej op mod 27. etage i Intercontinental Hotel i San Francisco. Det hele så bare lidt for godt ud til at være sandt.

Da elevatordøren åbnede, stod en flink, men lidt for entusiastisk Microsoft-ansat og tog imod os. Britney hed hun, og hun førte os ind til et rum, hvor vi skulle låse vores tasker med kameraer og telefoner inde. På ingen måde måtte vi tage noget med, der kunne tage billeder eller video.

Blandt grå t-shirts med HoloLens-ikoner og i en duft af hotelværelse hang brillerne i en glasmontre. Dette var det eneste sted, vi måtte tage ét billede. Jeg tog 65. Man ved aldrig, hvornår man får et møde med en teknologi fra fremtiden igen.

Stadig kun en prototype
HoloLens er et headset, som tages over hovedet med et visir foran øjnene. I visiret sidder et skærmsystem, der viser billeder på gennemsigtigt glas. Lidt i samme stil som Google Glasses eller Oculus Rift – og så alligevel ikke.

For imens Google Glasses fungerer som en ekstra skærm for din smartphone, så er HoloLens en enhed i sig selv. Den er ikke nødvendigvis forbundet med en computer eller telefon, og i stedet for at vise ét statisk billede i højre hjørne af din periferi som på Google Glasses, viser den et holografisk 3D-billede, som projiceres ud i den virkelige verden.

For eksempel kan en statue sættes på dit bord, eller en 3D-animeret kat kan hoppe rundt i din sofa.

Dette sker via en række kameraer, som Microsoft har taget fra Xbox’ens Kinect. Ved at måle omgivelserne i 3D, fremviser brillerne 3D-objekter oven på for eksempel dit skrivebord eller på din endevæg.

Efter at have fået en grundig gennemgang af brillerne blev vi otte journalister fordelt i otte forskellige rum. To Microsoft-personer tog igen imod mig. Selvom brillerne ligner et færdigt produkt, var det stadig en prototype, som blev spændt om min pande.

Det blev kontrolleret igen og igen, om headsettet sad ordentligt på mit hoved. Inden da var afstanden mellem mine pupiller også blevet målt. 63,5 mm. Så ved jeg også det om mig selv.

Da headsettet sad på mit hoved, som de to Microsoft-ansatte ville have det, blev HoloLens tændt. Foran mig svævede en firkant med Microsofts logo. Hvis du forestiller dig et postkort svævende 10-15 centimeter fra dit ansigt, så kan det give en ide om effekten.

Billedet blev kalibreret til mine øjne, så det var inden for firkantens ramme.

“Er du klar? Nu skal vi lege arkitekt,” sagde den ene Microsoft-ansatte. Han havde allerede haft fornøjelsen af stå med 32 andre måbende journalister den eftermiddag.

Vi måtte kun tage billeder ved dette lille område. Foto: Morten Sahl Madsen

Det var dette vi så, da vi fik lov til at prøve HoloLens. Da vi klikkede på den lille, blå mand forneden oplevede vi en Street View-agtig oplevelse, hvor vi kunne se rundt og opleve en hel verden. Foto: Microsoft

Hologrammer og svævende mus
Det er nemt at se mulighederne i HoloLens, og Microsoft er også klar i sit budskab om, at det vil være forretningsbrug, der er førsteprioritet. Ved den første keynote blev brillerne fremvist som en del af undervisning på universiteter, eller som en casestudy hos et arkitektfirma, som brugte brillerne til at vise byggetegninger direkte på færdige – eller ufærdige – vægge.

Ganske vist havde det set imponerende ud på scenen, men min kæbe faldt til gulvet, da brillerne blev tændt for mine øjne.

På bordet foran mig stod der nu en miniature-bygning, som for få sekunder siden havde været i et 3D-program på computeren ved siden af mig.

Bygningen rystede ikke foran mig, den flimrede ikke, den hoppede ikke op og ned for at finde sin placering på bordet.

Den stod der, som var den ægte. Min hånd gik direkte igennem murene. Mens gik jeg rundt om bordet, kunne jeg se ind imellem bygningens elementer, og jeg kunne med et flip med fingeren bevæge et par af bygningens elementer.

Jeg kunne endda trække musen fra en computer ved siden af ud på bygningen. Der svævede altså en hvid mus rundt i “virkeligheden”.

Superheltekræfter
Vi forlod det første rum, og jeg skulle holde meget forsigtigt på brillerne, imens jeg bevægede mig ind i et rum med kunstige murstensvægge lavet til lejligheden. Scenariet var, at jeg som arkitekt skulle inspicere bygningen, men i stedet for en bunke bygningstegninger havde jeg HoloLens.

Med et klik blev de golde murstensvægge omdannet til et net af bygningstegninger, og jeg kunne igennem et fiktivt vindue se ud i en fiktiv 3D-animeret have. Efter en kort demonstration, hvor jeg skulle foretage et Skype-opkald til en blikkenslager – for det er jo sådan, man får fat i en blikkenslager i disse moderne tider – skulle jeg rette på en ledning inde i væggen.

Skal vi ikke give dig superkræfter? Røntgenblik måske? ” spurgte Microsoft-manden.

Og med disse ord blev jeg til Superman, men kun med den halvperverse røngtenblik-evne. HoloLens tillod mig nu at kigge ind bag murstenene og på rør, stolper og ledninger, som var animeret efter til de byggetegninger, som lå ved siden af mig. Det var en af de mest imponerende oplevelser, jeg har haft med teknologi.

Den ovenstående video er imponerende, men virkeligheden med HoloLens er knap så altomkransende. I realiteten har du kun hologrammer inden for, hvad der svarer til den ovenstående firkant. Alt udenfor kan ikke ses, indtil du flytter hovedet, så det kommer inden for firkanten. Foto: Morten Sahl Madsen

Begrænsninger, men et uendeligt potentiale
Da jeg forlod det lille lokale, var jeg uden ord. På elevatorturen ned fra 27. sal til den almindelige verden, var der ikke en af de før så snakkesalige journalister, som sagde noget.

Ikke nødvendigvis kun på grund af, at vi var imponerede af teknologien i HoloLens – vi var også lidt bekymrede på HoloLens’ vegne.

For der er nogle klare udfordringer for Microsoft. Det meste af den software, som vi prøvede, fungerede godt og overbevisende – fuldstændig som man kender det fra selv de mest karikerede sci fi-film.

Men oplevelsen af HoloLens er ikke helt som de videoer, Microsoft har vist. Selve hologrammet vises i et felt foran øjnene og er ikke så omkransende og indbydende, som videoerne ellers giver udtryk for. Det felt er simpelthen for lille.

Enheden, vi prøvede, var stadig kun en prototype, så den kan heldigvis nå at ændre sig meget, men den så færdig ud. Microsoft lover at HoloLens vil nå at udkomme inden for “Windows 10′s levetid”, hvilket vil sige fra denne sommer og et par år frem. Og det er tydeligt, at fokus i starten bliver at få headsettet ud til virksomhederne.

Jo, det bliver sjovt, når du kan sætte Netflix fast på din endevæg derhjemme, imens du spiller Minecraft på dit spisebord, men det store potentiale ligger i virksomhedsspecifikke opgaver a la arkitekt-demoen. Eller eksempelvis undervisning i medicin, hvor du kan se ind i lunger og hjerter.

Microsoft har – for nu at bruge en cliche – skabt et bud på fremtidens computer. Eller i hvert fald et sikkert bud på én af de computere, du kommer til at bruge i fremtiden.

Mulighederne er uendelige, og selvom der nok er et år eller to til lancering, så er der potentiale til noget stort.

Noget virkelig stort. “Revolutionerende-på-samme-måde-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet”-stort.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference