Category Archives: computer

Microsofts strammer nu kriterierne for, hvilke websider og programmer, Microsoft Malware Protection Center og selskabets Smartscreen-filter i Internet Explorer skal blokere for.

“Vi opdaterer i øjeblikket vores evaluerings-kriterier for at adressere nye teknologi-forandringer, industri-trends, kundefeedback og vores ønske om at hjælpe vores kunder med en bedre beskyttelse.”

Det skriver Microsoft i et blogindlæg på Technet.

“En af disse ændringer vil gøre vores systemer i stand til bedre at opfange vildledende reklamer,” forklarer selskabet og uddyber, at det specifikt går på reklamer, der forsøger at få brugerne til at foretage bestemte handlinger.

Det kan eksempelvis være at besøge en inficeret webside eller downloade software, der kan forringe browser-oplevelsen.

De nye kriterier træder i kraft den 1. juni, og de betyder, at Microsoft nu blokerer, hvis reklamen eksempelvis indeholder ondsindet kode, sætter gang i download af en fil eller på anden vis har til hensigt at vildlede brugeren.

Særligt det med, at reklamen sætter gang i download af en fil er interessant, fordi det eksempelvis også gælder download af Java og Flash direkte via reklamen.

“Dette reducerer brugernes kontrol over deres browsing-oplevelse. Man vil forvente, at programmet bliver downloadet fra en landing page og ikke direkte fra en reklame,” forklarer selskabet.

Microsoft viser herunder seks eksempler på, hvad selskabet fremover vil betragte som vildledende reklamer:

Læs også:

Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter

Microsoft: Nu er det slut med Internet Explorer

Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Problemet med at alt for mange apps har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen og de private informationer burde slet ikke eksistere i 2015 – men det gør det i den grad.

Det fremgår af en længere kommentar fra den australske sikkerhedsekspert Troy Hunt, der har et stort kendskab til app-udvikling.

Han skriver, at vi stadig i 2015 fejler massivt på området – og at der er en “vanvittig” mangel på privacy og sikkerhed i nogle apps.

Troy Hunt, der blandt andet er Microsoft Most Valuable Professional på grund af sin sikkerhedsviden, forklarer, at med det massive fokus, der har været på sikkerhed i de senere år, er der ikke længere nogen undskyldning for, når apps ikke har de helt grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger.

Manglende kryptering af adgangskoder
Han kommer med en række konkrete eksempler på apps, der fejler med sikkerheden og privacy-beskyttelsen på forskellige fronter – og herunder bringes også den manglende SSL-kryptering på banen:

“For at være helt ærlig er jeg overrasket over, at vi stadig taler om dette i 2015, men det er altså her, vi er. Tidligere kunne du åbne stort set enhver ikke-mainstream app på din enhed og være vidne til login-oplysninger, der blev sendt i klartekst,” skriver han og fører herefter bevis for, at problemet stadig eksisterer.  

Troy Hunt har blandt andet et konkret eksempel med restaurant-appen Nando’s, der faktisk krypterer de fleste sider i menuen, men sjovt nok ikke selve den del, hvor brugeren skal indtaste adgangskoder i appen.

“I beskytter mængden af protein i jeres ‘førsteklasses kylling’, men ikke min adgangskode?!”

“Og for så lige at gøre det endnu værre sender I mine følsomme personlige informationer, inklusiv fødselsdato og mobilnummer, over en klar forbindelse?!” skriver Troy Hunt og fortsætter med at fortælle om alle de sikkerhedsmæssige problemer, for mange apps er præget af.

“Jeg føler mig lidt som et brokkehoved, når jeg siger dette, men jeg er skuffet … Mens dette blot er et lille udvalg (af apps. red), blev problemerne fundet meget hurtigt og er ekstremt bekymrende.”

Manglende privacy i Paypal-app
Blandt andet fremhæver Troy Hunt, hvordan Paypal-appen mangler helt grundlæggende privacy-besyttelse:

“Det netværk, jeg er sluttet til, når jeg bruger deres service, og hvor jeg fysisk er i verden, er min egen sag, og jeg har ikke specielt meget lyst til at dele det med dem.”

“Måske jeg bare skulle holde mig til browseren, der ikke lækker denne form for data,” skriver han i sin kommentar.

Computerworld bragte i sidste uge flere artikler om den manglende sikkerhed i mange apps.

Eksempelvis er det vurderet, at der i øjeblikket er omkring 1.500 iOS-apps, der har en HTTPS-sårbarhed, der gør det lettere for hackere at afkode ellers krypterede adgangskoder, bank-oplysninger og andre fortrolige informationer.

Bedre ser det ikke ud på Android. Will Dormann, der er sikkerhedsforsker ved CERT på Carnegie Mellon University, har afsløret, at ud af en million scannede Android-apps havde 23.667 apps ikke styr på de sikre forbindelser.

Læs også:

Sikkerhedsfirma advarer: iOS-sårbarhed kan sende iPhone i uendelig reboot

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Henrik Ringgaard Pedersen fra PA Consulting.

Danske virksomheders foretrukne leverandører af sourcing-ydelser ligger i Indien.

Det konkluderer PA Consulting Groups og Whitelanes årlige sourcing-rapport, baseret på svar fra flere end 320 respondenter blandt de største købere af outsourcing-tjenester i Norden.

En af årsagerne er ifølge sourcing-ekspert Henrik Ringgaard Pedersen fra PA Consulting, at de indiske outsourcing-leverandører tilgår markedet meget velovervejet.

“Topscorere i undersøgelsen forstår kundernes industri i dybden og er i stigende grad begyndt at etablere sig lokalt,” siger han.

Hvorfor lige Indien. Hvad kan de?

“Det handler sådan set ikke om Indien, men om at måden, der arbejdes på. Indien har lang erfaring med outsourcing og kan levere indenfor mange specifikke forretningsområder som eksempelvis forsikring, bank eller produktionsvirksomhed.”

“Samtidig har de størrelsen med sig, selv om der faktisk er begyndt at opstå mangel på arbejdskraft i nogle områder.”

Hvor meget betyder prisen i den sammenhæng?

“Det er stadig en væsentlig årsag til outsourcing. Men det handler også om fleksibilitet og kvalitet. Det kan eksempelvis være svært for danske virksomheder at tiltrække dygtige SAP-folk. Så kan man i stedet hente hjælpen globalt via outsourcing.”

Er outsourcing ikke på vej ud i forbindelse med cloud-tjenester?

“Cloud kan erstatte infrastruktur eller software as a service, mens fordelen ved outsourcing er, at man kan tage sin eksisterende ‘speghetti-løsning’ og få hjælp til den. Mange finansielle virksomheder har eksempelvis kernesystemer, der ikke bare kan lægges i skyen.”

I rapporten kan man ligeledes læse, at den vigtigste drivkraft for outsourcing er omkostningsreduktion, selvom væsentligheden er faldende. Andre væsentlige drivkræfter er adgang til ressourcer samt muligheden for at fokusere på kerneforretningen.

Det er it-infrastruktur og drift, der er den service, som hyppigst outsources.

Tæt på eller langt væk
Undersøgelsen viser desuden, at tre ud af fire af respondenterne allerede i dag anvender nearshoring eksempelvis i de baltiske lande eller offshoring til eksempelvis Indien i forbindelse med outsourcing af deres it-services.

“Hvad er fordelen ved nearshoring?”

“Det kan være opgaver, hvor sprogkundskaberne er vigtige. Et praktisk eksempel er en servicedesk, og i de baltiske lande taler mange eksempelvis dansk. Ligeledes kan der være lovgivning, der har indflydelse på hvor en opgave udføres samt pris.”

Med andre ord er it-ud-af-huset blevet en accepteret og er en naturlig del af it-modellen.

“Undersøgelsen viser, at ikke nok med at 75 procent af respondenterne anvender near- eller offshoring, så er tilfredsheden faktisk også høj. 77 procent er tilfredse med deres offshoring og 71 procent med deres nearshoring. Det vidner om et stigende modenhedsniveau hos kunderne, som er mindst lige så vigtigt som leverandørernes.”

Det er dog ikke alle opgaver som de danske it-afdelinger ønsker at sende på en lang ferie i udlandet. Det kan du læse mere om her: Imercos it-chef: Her er min vej til en bedre it-afdeling

Læs også:

Dansk CIO handler for 14 milliarder kroner om året: Cloud binder dig på hænder og fødder

Dyrt at holde liv i din egen software: Så meget betaler du

Få den rigtige rute alt efter trafikken. Dump: Microsoft.

Få andre brugeres bedømmelser. Dump: Microsoft.

Vi får stille og rolig et større indblik i, hvad der er i vente fra Microsofts kommende operativsystem, Windows 10, også på mobilfronten.

Microsofts store udviklerkonference Build løber af stablen senere på ugen, og her bliver der nok åbnet yderligere for posen.

Computerworld har som det eneste danske medie en mand på stedet, og han sørger naturligvis for solid dækning af nyhederne.

Indtil da har Microsoft løftet sløret for en sprit-ny app til mobiludgaven af Windows 10, der nok skal blive godt brugt.

Det handler om en ny og egenudviklet kort-app med en stribe fikse funktioner.

Appen er allerede tilgængelig for alle mobiltelefoner, der har den seneste udgave af den tekniske prøveversion af Windows 10.

Det fortæller kodefarbrikken i et blog-indlæg.

Kombinere Bing og Nokia HERE
Appen integrerer selskabets egen Bing Maps-tjeneste med den Nokia-udviklede HERE kort-tjeneste for første gang.

Ifølge Microsoft har det betydet, at appen bliver meget nem at anvende på trykfølsomme flader. Faktisk lettere end med mus og tastatur, lyder det fra Redmond-firmaet.

Appen er blevet forsynet med mere information, end man normalt møder i denne slags tjenester.

Det handler eksempelvis om information i forbindelse med seværdigheder eller butikker på kortet. Der er også en søgefunktion, som kan bruges til at finde lokale data fra Bing og forsyne dig med en liste over de mest populære søgekategorier i lokalområdet.

Søger du efter en seværdighed, får du automatisk information om, hvor den befinder sig, billeder, brugeranmeldelser og lignende info.

Du kan udforske området i 3D. Dump: Microsoft.

Plads på restauranten
Det er også muligt at reservere et bord på en restaurant direkte fra appen, eller du kan automatisk få en liste over spisesteder, der ligger i nærheden af dit hotel.

På bloggen praler Microsoft ligeledes med et nyt, solidt navigationssystem i den nye kort-app, der skal sørge for, at du kommer frem uanset, hvor du befinder dig og uanset, hvordan du rejser.

Appen skal således levere den bedste rute til netop dit behov baseret på realtidsinformationer om trafikken.

Du kan også skræddersy din egen rute ud fra dine præferencer, og så er kort-appen forsynet med en stemmestyret enhed, så du kan snakke dig vej frem.

Som det er tilfældet i Nokias HERE Maps-tjeneste er det muligt at hente kort ned på telefonen og derved anvende navigationen uden en internet-forbindelse.

En fortalelse af chefen for processorproducenten AMD har i øvrigt givet næring til rygter om en dato for den færdige version af Windows 10.

De lyder på, at Windows 10 kommer i slutningen af juli.

Det kan du læse mere om her: Lanceringsdato lækket: Du får Windows 10 om få måneder

Læs også:

Ny udgave ankommet: Windows 10 er kommet et skridt nærmere

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

For sjette kvartal i træk falder Samsungs indtjening – denne gang med gigantiske 39 procent. Er der en vej ud af krisen for Samsung?

Sydkoreanske Samsung kæmper med næb og klør for at komme ud af sin krise, men lige lidt ser det ud til at hjælpe.

Det mægtige selskab må i årets første kvartal indkassere endnu en svidende kindhest i række, i det selskabets indtjening er faldet for sjette kvartal i træk.

I forhold til det tilsvarende kvartal i fjor er nedgangen i indtjeningen monumental: 39 procent er den faldet – denne gang til 29,4 milliarder kroner.

Omsætningen er i samme periode faldet med 12 procent.

Værst står det til i Samsungs mobile division, der har udviklet sig til noget af mareridt for selskabet.

Her er omsætningen faldet med 20 procent, mens driftsindtjeningen er styrtdykket med 57 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere. Der er dermed nærmest tale om et kollaps.

Til gengæld går det strålende i de øvrige forretnings-enheder – ikke mindst inden for fladskærme og memory chips, hvor driftsresultatet er vokset med hele 81 procent, mens omsætningen er vokset med 10 procent.

Det hjælper bare ikke meget, når størstedelen af forretningen kommer fra mobilforretningen.

Presses fra alle sider
Samsungs krise er grundlæggende, for selskabet presses fra alle sider i dets ambition om at være tilstede i både den lave og høje ende af markederne overalt i verden.

I den lave ende er Samsung er benhård konkurrence med ikke mindst de fremadstormende kinesiske smartphone-producenter, der for alvor har fået gang i produktionen af prisbillige smartphones af god kvalitet.

De tæller blandt andre Xiaomi, der lynhurtigt med sin store succes på det gigantiske hjemmemarked har fået sig etableret som en af verdens største smartphone-producent.

Du kan læse mere om Xiaomi her: Har du hørt om denne smartphone-producent? Værdi er firedoblet på to år – er nu 272 milliarder kroner værd

I den høje ende af markedet er Apple hovedkonkurrenten, og her får Samsung for tiden slemme tæsk, i det Apple nyder stor succes med topmodellerne iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Det kan du læse mere om her: Apple skovler milliarder af kroner ind: Sådan vildt er det gået for sig i årets første tre måneder

99 millioner solgte telefoner
Samsung oplyser, at selskabet i kvartalet har solgt 99 millioner telefoner i alt.

Det oplyser ikke fordelingen af de forskellige modeller, men fortæller, at smartphones udgør omkring 85 procent af samtlige solgte Samsung-telefoner i kvartalet.

Samsung har netop lanceret sin nye topmodel, Galaxy S6. Du kan læse vores anmeldelse af den her: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung telefon som faktisk er flot – og hurtig

Det er afgørende for Samsung, at S6 i selskabets nuværende krise bliver en succes, som formår at udfordre iPhone 6′erne.

Samsung forventer da også, at det vil kunne præsentere stærkt forbedrede nøgletal, når indeværende kvartal er ovre – og det vil skyldes forventet stærkt øget salg i den høje ende af markedet, hvilket vil sige Galaxy S6.

Samsung forventer, at situationen på markedet for de prisbillige telefoner vil forblive stort set uændret.

Selskabet vil desuden lægge kræfter i nye teknologier og features inden for trådløs opladning, Samsung Pay og andre nyskabelser, som selskabets håber kan appellere til brugerne.

Læs også:

Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl – er der en plan?

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Placeret i Sverige og udviklet i Danmark. Tjenesten kræver dog, at begge parter har en adresse på GhostMail-tjenesten.

I kølvandet på Edward Snowden-afsløringerne har behovet for en krypteret og NSA-sikker mail-tjeneste vist sig.

Ikke alle har lyst til at blive set over skulderen, når der kommunikeres på nettet. Ikke fordi man nødvendigvis har gang i lyssky affærer eller andet ulovligt.

Både privatlivets fred eller hemmeligholdelse af firmaets skriverier er helt legitime begrundelser for mail-kryptering.

Edward Snowden selv anvendte tjenesten Lavabit, den tilbød nemlig stærk kryptering, som i udgangspunktet gjorde det umuligt for myndighederne at læse med.

Det gør den ikke mere, for de amerikanske myndigheder greb ind mod e-mail-tjenesten, der blev lukket ned af ophavsmanden, da FBI krævede krypteringsnøglerne udleveret.

Der er dog flere løsninger, der kan sikre din digitale post mod uvedkommende.

Her er tre bud på en løsning.

Den danske
Man skal faktisk ikke langt væk på verdenskortet for at finde en løsning.

Secure GhostMail er således et dansk forsøg på at sikre din digitale kommunikation.

Der er tale om en online mail-tjeneste og chat-funktion, der er krypteret til ukendelighed.

Det gøres blandt andet med to-faktor-sikkerhed, selvdestruerende beskeder, kryptering og ingen menneskelig indblanding.

Hele hardware-herligheden er placeret 30 meter under jorden i en koldkrigsbunker, der ligger i Sverige bare for at understrege, at der er tænkt over sikkerheden.

Den svenske bunker var i øvrigt også hjem for de første WikiLeaks-servere.

Der er dog den lille ting, at begge parter i kommunikationen skal have en konto hos tjenesten. Af sikkerhedsmæssige årsager har udviklerne nemlig valgt at bygge løsningen i et lukket miljø.

Det er gratis for almindelige brugere, men senere på året kommer en erhvervsløsning, der koster penge.

Du kan læse mere op GhostMail her: Gratis dansk mail-system vil sikre din kommunikation fra en koldkrigsbunker

Tysk grundighed baseret på open source.

Åben kildekode fra Tyskland
Et andet bud fra nærområdet er den tyske open source-baserede og krypterede mail-tjeneste, der hedder Tutanota.

Det er latin og betyder sikker besked.

Den byder på mange af de samme funktioner som GhostMail, men den er ikke helt så lukket og giver en mulighed for at maile hemmeligt til personer uden for tjenestens miljø.

Indhold og vedhæftninger bliver automatisk krypteret, og du har en gigabyte at gøre godt med på lagersiden.

Tjenesten udvikles under GPL v3-licens, og den har et udviklermiljø i ryggen til at arbejde for sikker mail. Open source-tingangen betyder også, at du kan benytte tjenesten gratis.

Du kan selvfølgelig tilgå mails via browseren, men der findes ligeledes en mobil-app til Android- og iOS-enheder, så du kan læse på farten.

Også her er en forretningsudgave på vej, der blandt andet tilbyder en plugin-løsning til Outlook.

Du kan læse mere om Tutanota her.

Udviklet af forskere fra CERN i Schweiz og fra MIT.

Postkasse i alperne
Et tredje bud er udviklet af en gruppe forskere fra fysiklaboratoriet CERN i Schweiz og fra Massachussetts Institute of Technology (MIT) i USA.

Løsningen er placeret i alpelandet Schweiz, hvilket er uden for EU’s beføjelser og myndighed.

ProtonMail er en gratis web-baseret, krypteret mail-tjeneste, der blev skabt i 2013 efter Edward Snowdens erfaringer og afsløringer.

Som de øvrige hemmelige tjenester er ProtonMail indrettet, så folkene bag ikke har adgang til brugernes data på serverne. Der er altså ingen adgang til indholdet ligegyldig hvem, der spørger efter det.

Som det gør sig gældende med GhostMail, kan man også her sende tidsindstillede beskeder, der udsletter sig selv efter afsenderens ønske, og herefter er væk for evighed.

Du kan læse meget mere om ProtonMail her: Nu kommer supersikker, gratis og krypteret mail-tjeneste til dig

Har du selv erfaring med en sikker mail-tjeneste, der fungerer godt, er du meget velkommen til at dele din viden i debatten.

Du kan også få gode råd til kryptering af mail her: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Læs også:
Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

ITIL har siden sin fødsel i midt halvfemserne bredt sig som en steppebrand ud over det globale it-landskab.

ITIL er i dag de facto-standard for tilgangen til at strukturere og drive it-infrastruktur i de fleste it-organisationer.

Ikke desto mindre har det været en svær fødsel for rigtig mange it-organisationer, der har kastet sig ud i ITIL’ificering af deres processer, systemer og organisationer.

De kuldsejlede ITIL-rejser kan vi desværre ikke klandre ITIL i sig selv for.

ITIL postulerer og udgiver sig ikke for mere, end det er – det vil sige alene en række ‘better practices’ for, hvordan vi kan strukturere it-drift.

Det er i selve implementeringen af forskrifterne, at hovedbrudene begynder.

Når kick off-tågerne har lagt sig
Der findes således næppe en moden it-organisation i dag, som ikke har måtte revitalisere og gentænke deres ITIL-implementering indtil flere gange, inden de for alvor er kommet fra land.

Desværre går boblerne nemlig hurtigt af champagnen, efter at kick off-tågerne har lagt sig, og de færreste får for alvor høstet frugterne af indsatsen før i anden eller tredje omgang.

ITIL er selvsagt også blevet en lukrativ konsulentindustri – grænsende til en religion med egne ypperstepræster og helligdage, som alle sværger til deres afgud i ITIL-biblerne.

For ussel mammon kan man hurtigt købe sig fattig i konsulentbistand fra de forskellige profeter, der desværre for størstedelens vedkommende tager sit udgangspunkt i processerne i ITIL med bureaukratiske og tunge procesmanualer til følge.

Og som desværre meget dårligt lader sig omsætte til praksis.

Det er en kunst at implementere ITIL
Søren Riis-Vestergaard har imidlertid skrevet en bog om kunsten at implementere ITIL i praksis – for det er en kunstart – som kun i meget lille omfang berører at omfortolke ITIL-processerne til den enkelte it- organisations virkelighed.

Implementering af ITIL er nemlig mangt og meget mere end publiceringen af en ny procesmanual for Incident, Change og Problem Management, som er omtrent så langt, de fleste it-organisationer nåede i den første bølge, inden udfordringerne for alvor hobede sig op.

Igennem sine mange år som konsulent har Søren Riis-Vestergaard oplevet utallige ITIL-implementeringer – både succesfulde og det modsatte. Disse erfaringer har givet anledning til bogen, der forsøger at sætte de nødvendige steps på formel for at sikre en succesfuld implementering.

Stepvis gennemgang
Og lad det være sagt med det samme; det handler meget lidt om procesbearbejdning af Incident-, Problem- og Change-processerne i ITIL.

Bogen er en stepvis gennemgang af alle faserne i et organisatorisk forandringsprojekt – med supplerende værktøjskasse i form af checklister, spørgeguides og tilgange til at komme omkring alle de nødvendige aktiviteter mod slutmålet.

Undervejs supplerer Søren Riis-Vestergaard med talrige eksempler på gode og dårlige valg i processen og deraf følgende konsekvenser fra hans virke som ansvarlig og konsulent på en lang række ITIL-implementeringer.

En positiv overraskelse
Med mine egne ITIL-ar på krop og sjæl må jeg tilstå, at det var med en vis skepsis, at jeg gik i gang med bogen.

Men bogen er en positiv overraskelse af slagsen i et pænt overrendt marked.

Den er let tilgængelig for de fleste – også uindviede ITIL’ere – og er interessant læsning. Ikke mindst i kraft af Søren Riis-Vestergaards talrige eksempler fra hans mangeårige virke i felten.

“ITIL i praksis – Sådan” er anvendelig for alle, der beskæftiger sig med ITIL på en praktisk og anvendelig måde.

Og nej, den kommer desværre heller ikke med opskriften på den indbyggede gordiske knude med at få etableret én CMDB (Configuration Management Database), der forsat synes i højere grad at tilhøre ITIL-nirvana end virkeligheden i mange organisationer.

Mange gode værktøjer
Men når det er sagt, kommer den med så mange andre praktiske og pragmatiske værktøjer, som gør bogen til en særdeles anvendelig inspirationskilde.

Endelig har “ITIL i praksis – Sådan” givet valg- og sags-understøttelsessystemet mere vægt, end der tidligere er blevet gjort, hvor støttesystemerne traditionelt er blevet tilpasset til uigenkendelighed under ITIL-processernes faner. Det er rigtigt set, eftersom flere af de gængse systemer i markedet i dag vil være gode nok for 80 procent af de organisationer, der kaster sig ud i ITIL’ificering.

Det er derfor også som angivet i bogen der, hvor en stor del af indsatsen skal lægges – mens det samtidigt er befriende, at selve procesudviklingen tilsvarende er downscalet og fylder under 10 procent i bogen!

“ITIL i praksis – Sådan” er på trods af sin tilgængelighed, gode værktøjskasse og klare stepvise tilgang ingen garanti for succes, men med bogen i hånden vil sandsynligheden for succes markant øges i de fleste organisationer.

Og læseren og brugeren kan bibeholde dele af dampen og brusen i implementeringen af de gode intentioner bag ITIL – så længe den tilsættes lige dele blod, sved og tårer, som alle organisatoriske forandringsprojekter kræver.

De politiske partier på Christiansborg pumper millioner og atter millioner af kroner ind glitrede brochurer, valgplakater og ikke mindst heftig aktivitet i online-tilstedeværelsen på sociale medier.

Ifølge valgforskeren Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er det dog yderst tvivlsomt, hvorvidt politikerne kan vinde mandater ved en effektiv Facebook-indsats.

“Overordnet er det meget svært at sige noget om effekten af anstrengelserne på Facebook. Alle politikere har jo i dag en profil, og så er det altså svært at adskille sig synderligt fra de andre kandidater,” siger professor Kasper Møller Hansen til Computerworld og fortsætter:

“Aktiviteterne flytter ikke stemmer fra parti til parti, men stemmerne kan derimod godt rykkes internt på forskellige kandidater inden for partiet,” lyder dommen fra Kasper Møller Hansen.

Tør ikke lade være
Han har sammen med forskerkollegerne Jens Hoff og Karina Pedersen fra Københavns Universitet skrevet bogen ‘Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv’.

Her spurgte forskerne alle de politiske kandidater om deres aktiviteter i forbindelse med sidste folketingsvalg, og sammenlignet de forskellige kandidaters aktiviteter og endelige valgresultater.

“I dag kan en politiker ikke tillade sig at holde sig væk fra et medie som Facebook. For det er ligesom med valgplakaten. Man bliver nødt til at hænge på lygtepælene, og ingen partier tør lade være med det, selvom effekten er tvivlsom,” lyder vurderingen fra Kasper Møller Hansen.

Derfor flytter Facebook ingen stemmer
At Facebook med alle mediets målemetoder af visninger, likes og delinger ikke er valg-værktøjet over dem alle, der for alvor kan flytte stemmerne, forklarer Kasper Møller Hansen på følgende måde:

“Vælgerne er enormt selektive, når det kommer til informationssøgninger. På Facebook søger vi bekræftelse fra folk, der ligner os selv, så det er kun et fåtal, der liker og følger et parti i den helt anden grøft.”

Han fortæller samtidig, at valgkampene bliver dyrere og dyrere for hver gang, fordi politikerne og deres kommunikationsfolk hele tiden får flere og flere online-værktøjer til rådighed.

“Vælgerne ser stadig blomster og balloner, men de skal være klar over, at der bag kulisserne hele tiden bliver tænkt tanker over, hvordan man kan få fat i potentielle vælgere og nå ud til dem. Timingen i publicering af budskaber og kampagner er blevet meget professionel,” mener valgforskeren.

Giv din mening til kende: Hvad mener du? Kan folketingspolitikere godt præge dig så meget, at du sætter krydset et andet sted i forhold til sidste folketingsvalg i 2011?

Læs også:
Sådan vil politikerne manipulere online med dig op til folketingsvalget

Lars Clausen er ny adm. direktør i IBM Danmark.

ComputerViews: Man kan anskue IBM Danmark anno 2015 på to måder:

På den ene side er virksomheden med en omsætning på 6,2 milliarder kroner (2013) den tungeste sværvægter i den danske it-branche.

Eksempelvis lå KMD’s omsætning i samme regnskabsår på 4,5 milliarder, CSC Danmark på lidt over halvanden milliard og NNIT på 2,1 milliarder kroner.

På den anden side er tendensen knap så heldig for IBM Danmark, der har mistet mere end en milliard kroner i omsætning siden 2010.

I samme periode har eksempelvis NNIT øget sin omsætning med mere end en halv milliard, ligesom også en virksomhed som EG er vokset betragteligt.

IBM Danmark er således på mange måder i samme situation som KMD og CSC: Det er selskaber med en lang historik, der i disse år udfordres voldsomt på en række fronter og derfor forsøger at redefinere sig selv.

Det er da også selskaber som de nævnte, den nye administrerende direktør i IBM Danmark, Lars Clausen, fremhæver som de primære konkurrenter på det danske marked, der – ligesom IBM selv – forandrer sig voldsomt i disse år:

“Det billede er blevet langt mindre entydigt. Hvis vi kigger her i Danmark, har vi selvfølgelig KMD, NNIT, EG og så videre – store selskaber, der arbejder med digitaliseringsagendaen med et forskelligt fokus,” siger han i et stort interview til Computerworld.

Vækst er det vigtigste
Lars Clausen er ifølge eget udsagn blevet direktør i IBM Danmark, fordi han har en del erfaring med transformationer fra sine mange topstillinger hos blandt andre Gazprom Retail, Dong Energy og Shell.

Han er heller ikke bleg for at fremhæve den primære opgave i IBM Danmark:

“Succesfaktor nummer et er vækst. Vækst i omsætning, markedsandel, impact og hvad det nu end kan være: Vi skal blive mere relevante,” siger den nye direktør. 

Læs også: IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

Men selvom IBM Danmark og Lars Clausens mission giver rigtig god mening, så lader den sig ikke uden videre realisere.

For det er præcis det samme, der står på agendaen hos alle konkurrenterne – gamle som nye, store som små.

Her er de tre store udfordringer
Lars Clausen og IBM Danmark står med tre store udfordringer, der skal tackles klogt og effektivt, hvis selskabet skal opnå vækst og øget relevans.

1) Omkostningerne under pres
Priserne er under pres på det danske it-marked. Dels arbejder kunderne i dag med ganske stramme budgetter, dels er de blevet langt mere prisbevidste og opmærksomme på de mange muligheder, der er, når der skal handles it-løsninger.

Selskaber som IBM Danmark, CSC Danmark og KMD har i de senere år halvt travlt med at trimme organisationerne for bedre at kunne følge med i prisræset. Jo større en organisation, man er, og jo flere år man har på bagen, jo sværere bliver dette arbejde.

Det er i det lys, man skal se IBM Danmarks primære udfordring. For selvom selskabet allerede har afskediget mange medarbejdere og flyttet mange arbejdspladser til billigere lande, er det en vedblivende udfordring at tøjle udgifterne.

“… det eneste svar er jo vækst – altså mere forretning og toplinje ind, og så skal omkostningerne selvfølgelig holdes i ave,” forklarer Lars Clausen i interviewet her på Computerworld.

2) De nye vækstområder skal lykkes
IBM er globalt som lokalt i fuld gang med at jagte nye vækstområder som cloud, analytics, mobility og social. Det er objektivt set den mest lovende vej at gå i disse år – men det er også en vej, der allerede nu er præget af kødannelse, fordi det er store it-megatrends, som alle i branchen ønsker at lukrere på.

IBM har en over 100 år lang tradition for teknologisk innovation (og fem Nobel-priser) og er således en yderst erfaren spiller.

Udfordringen er, at innovation og lanceringen af nye produkter og tjenester skal ske i et stadig hurtigere tempo. Det kan på visse områder være lettere at klare den opgave, hvis man er en knap så stor organisation med knap så mange år på bagen og knap så meget legacy, der skal bæres med på rejsen mod fremtiden.

IBM’s fordel er omvendt, at selskabet om nogen kan levere hele pakken af nye produkter og services, der skal bruges i en moderne, digital virksomhed.

Spørgsmålet er, hvordan efterspørgslen på væg-til-væg-løsninger vil udvikle sig i de kommende år, og om IBM for alvor kan få de nye produkter – eksempelvis Watson – til at flyve i kommerciel forstand? 

Læs også: IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

3) IBM Danmarks rolle i det globale IBM
Sidste store udfordring for Lars Clausen og IBM Danmark relaterer sig mere til den lokale danske forretning end IBM som et globalt selskab.

For selv hvis det globale IBM kommer til at vokse i de kommende år, og den store transformation kaster gevinster af sig, så er det langt fra givet, at IBM Danmark med sit eget regnskab klarer sig tilsvarende godt.

IBM er en global koncern, hvor man producerer og leverer fra de lande, hvor omkostningsniveau og kvalitet passer bedst sammen. Det er en af årsagerne til, at der i dag er over 1.000 færre ansatte i IBM Danmark end for blot få år siden.

Selvom der naturligvis altid vil være et stort behov for dygtige lokale folk i Danmarks største it-selskab, er der i IBM Danmark – som eksempelvis også i CSC Danmark – samtidig en risiko for, at lokale danske it-arbejdspladser og lokal omsætning kan gå tabt i det globale kapløb.

Det er ikke unikt for IBM, men det er stadig en udfordring, når det altoverskyggende mål for IBM Danmark er vækst.

Hvordan ser du på IBM Danmarks fremtidsmuligheder og -udfordringer? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

IBM Danmark får ny direktør – Lars Mikkelgaard-Jensen fratræder

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Det var en stribe phishing-mails rettet direkte mod Sonys systemingeniører, netværksadministratorer og andre, der banede vejen for angrebet mod Sony Pictures Entertainment 24. november.

Hackergruppen Guardian of Peace ramte Sony i et af de mest opsigtsvækkende og katastrofale angreb i de senere år – og det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi de via LinkedIN kunne søge sig frem til de helt rette medarbejder med de nødvendige systemrettigheder.

Og phishing-mails rettet mod medarbejdere med vidtgående systemrettigheder er en oplagt strategi for de it-kriminelle, forklarer Jens Christian Høy Monrad, der er it-sikkerhedsekspert hos FireEye.

“Det er ikke første gang, vi har set det her. For nogle år siden blev RSA kompromitteret, hvor man gik efter Lockheed Martin og det her Joint Strike Fighter-fly, og dengang var fremgangsmåden den samme.”

“På den måde er det ikke overraskende, at man ser det her. Det kommer ikke bag på mig,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad. 

Sikkerhedseksperten har også et bud på, hvorfor selv it-professionelle kan hoppe på en phishing-mail.

“Det er jo den menneskelige nysgerrighed og et spørgsmål om, at hvis mailen er interessant nok, sænker man paraderne. Det er bare et spørgsmål om at tilrettelægge det godt nok,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Læs også: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Pas på med din LinkedIN-profil
Han kan ikke kommentere specifikt på Sony-sagen, da FireEye som selskab selv er med til at efterforske hacker-angrebet.

Han fortæller dog, at det heller ikke er usædvanligt, at hackerne arbejder med udgangspunkt i netop LinkedIN for at kunne sende målrettede phishing-mails.

Af samme grund advarer Jens Christian Høy Monrad imod, at man lægger alt for mange detaljer om ens arbejdsopgaver til offentlig skue på LinkedIN.

“En ting er jo, at man skriver, hvilken virksomhed man arbejder for, men hvis man også skriver, at man er databaseadministrator i virksomheden, kan jeg som angriber med en sårbarhed til den database gå ind på LinkedIN og finde alle potentielle ofre.”

“Som virksomhed skal man have en holdning til sociale medier og til, hvad medarbejderne egentlig må skrive om det, de laver i virksomheden. Er det nødvendigt, at offentligheden skal vide, hvad jeg har adgang til af systemer og tjenester?”

“LinkedIN er et fantastisk værktøj til at netværke professionelt, men det er altså også et godt opslagsværk for dem, der angriber. De sparer en masse tid, hvis de bare kan gå ind og søge på alle database- eller netværksadministratorer i Danmark i virksomheder i en given størrelse,” lyder det fra den danske sikkerhedsekspert.

Sådan så phishing-mailen ud
I phishing-mailen til Sony-medarbejderne blev de bedt om at verificere deres private Apple ID med udgangspunkt i forklaringen, at der havde været uautoriseret aktivitet.

En del af dem hoppede på den falske email og klikkede på det link, de blev bedt om af “Apple.”

Når de havde klikket på linket, der skulle verificere deres Apple ID, blev de sendt til en webside, der så ud til at være ægte, og hvor de så skulle fuldføre processen.

Ved at aflure medarbejdernes adgangskoder, kunne hackerne tilsyneladende efterfølgende gætte sig til adgangskoderne i Sony-regi, fordi der var et vist genbrug.

Den generelle anbefaling fra Jens Christian Høy Monrad fra FireEye er da også, at man holder private og arbejdsmæssige adgangskoder adskilt.

“Den generelle anbefaling er selvfølgelig, at man ikke blander sine private konti sammen med de arbejdsrelaterede,” siger han og tilføjer:

“Som minimum skal man som virksomhed have en eller anden form for effektiv politik omkring dine adgangskoder.”

“Det behøver ikke nødvendigvis at være, at man skal skifte adgangskoder hyppigt – det kan også være, at man skal bruge to-faktor-validering.”

Læs også:

Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail