Category Archives: computer

Bankernes EDB Central – bedre kendt som BEC – har været igennem nogle heftige år ovenpå finanskrisen.

Krakket af blandet andet Roskilde Bank og Amagerbanken har medvirket til, at BEC over flere omgange måtte ud i flere fyringsrunder.

Det kan du læse mere om her: Finansforbundet: Enhver BEC-fyring er en for meget.

Da BEC var største, havde it-selskabet omkring 1.100 medarbejdere.

Efter fyringen af omkring 200 medarbejdere, outsourcing af yderligere 200 medarbejdere til JN Data, lukning af polsk udviklingskontor og naturlige afgange er selskabet nu svundet ind til knap 600 ansatte. 

Kapret nye kunder
Men nu er proppen sat i udslusningen – og virksomheden er klar til at hæve vandstanden igen.

At de gode tider er vendt tilbage til BEC, skyldes blandt andet, at selskabet har vundet nye kunder.

I den seneste tid er selskaber som Jyske Sparekasse, Fynske Bank og Spar Nord kommet under vingerne, og så har Nykredit valgt at forøge sine aktiviteter hos BEC.

“Vi skal i 2015 ud og hyre 60 nye it-folk, og det kan blive helt op mod 100, for vi har en konstant efterspørgsel efter mere it-udvikling i de næste tre år frem,” forklarer udviklingschef Tommy Vesterskov fra BEC.

Mere kompleks bankforretning
Han fortæller, at de nye it-folk helt overordnet skal være med til at udvikle mere automatiserede og komplekse bankforretninger.

Det kunne eksempelvis online-lån og mobilbetalinger, uden Tommy Vesterskov ønsker at give for mange detaljer væk.

“Vores konkurrenter er jo i gang med de samme tiltag, og der er ingen grund til at forære dem mere end højst nødvendigt,” lyder budskabet fra BEC-udviklingschefen.

Derimod er Tommy Vesterskov ikke bleg for at fortælle, at de første 20 nye stillinger allerede er blevet besat, og at der bliver afholdt jobsamtaler for tiden.

“Vi søger et bredt spektrum af dygtige it-folk inden for digitalisering, mainframe-udvikling, arkitekter, projektledere og testere,” siger han.

Samtidig peger han på, at omkring 24 af de kommende BEC-ansatte kan komme fra selskabets egen interne mainframe-uddannelse over de næste års tid.

“Vi har et graduate-program, hvor der bliver uddannet 12 nye folk omkring årsskiftet, og igen 12 nye om godt et års tid. Her går vi efter unge folk med længerevarende uddannelser, der gerne har lidt kodeerfaring. Den slags uddannelser har vi tidligere gennemført med rigtig gode resultater,” lyder det fra Tommy Vesterskov.

Inddrager udlejede kontorlokaler
Med opskaleringen på medarbejderfronten er BEC i gang med at tilbageerobre nogle af de mange arealer i hovedkvarteret, som har været lejet ud i de seneste par år.

Og Tommy Vesterskov ser ingen tegn i sol, måne og stjerner på, at det bliver nødvendigt at leje flere kvadratmeter ud i de kommende år.

“Vi frygter ikke, at historien med massefyringer gentager sig, da vores beregninger for de næste tre år og faktisk frem mod 2020 viser, at vi har fast grund under fødderne med masser af arbejde,” bedyrer Tommy Vesterskov.

Han forsikrer, at BEC uden at være lønførende snildt kan tiltrække de mange nye it-folk til virksomheden i Roskilde 30 kilometer fra København.

Det skal ske ved at tilbyde en blanding af interessante udviklingsprojekter, en rummelig ledelse og frihed under ansvar.

“Hos os er det ikke topledelsen, der har patent på de gode ideer. Dem er medarbejderne meget velkomne til at støbe og udvikle hos os,” siger Tommy Vesterskov.

Han har derimod ingen kommentarer til, hvad en eventuel fusion med bank-datacenter konkurrenten SDC vil betyde for medarbejderantallet, efter fusionssnakken konstant har ligget og ulmet i de senere år.

Læs også:
Dansk bankkæmpe: Derfor er omstridt it-system så godt

BEC-ansat efter endnu en fyringsrunde: Det gør ondt

Adobe gik cloud-og abonnements vejen med selskabets kendte redigeringsprogrammer som Photoshop, Illustrator og Lightroom for nogle år siden.

Men fotoprogrammet Lightroom har ikke fået samme løft som de andre programmer, selv om det har indgået i Creative Cloud Photography-planen.

Det har ikke betydet, at Lightroom har været et dårligt program – faktisk har vi på redaktionen været vilde med det siden udgivelsen og vores tester kaldte det tilbage i april 2012 for “genialt” (se testen her).  

Bruger grafikkort til at hæve hastigheden
Men med det nye Lightroom CC har Adobe flere forbedringer klar.

Først og fremmest kan Lightroom nu udnytte dit grafikkorts processor til at behandle fotos hurtigere.

Det har Photoshop givet mulighed for i nogle år, men funktionen har været mærkeligt fraværende. Samtidig ser udnyttelsen af moderne fler-kernede processorer ud til at være stærkt forbedret.

Vi testede med 71 fotos i RAW-formatet fra et 18 megapixel Canon 1D X kamera, som både Lightroom 5.7.1 og Lightroom CC blev sat til at behandle og eksportere til en JPEG-fil.

Testen blev foretaget på et system med en Intel i7 4960X processor og med 16 gigabyte RAM.

Hastigheden er øget i Lightroom CC. Lavere tal er bedre.

I Lightroom CC tog den opgave 1 minut og 35 sekunder, mens den med Lightroom 5.7.1 tog 2 minutter og 21 sekunder.

Altså lidt under et minuts forbedring på nøjagtig den samme opgave – det er bestemt værd at tage med, hvis du arbejder med store sæt af fotos fra ferier, messer eller familiefester.

Som altid holder Lightroom rigtigt meget af ledig RAM og du bør fortsat mindst have fire gigabyte – og gerne mere – installeret på din computer.

I vores test slugte Lightroom gladelig næsten seks gigabyte, når der skulle eksporteres fotos.

Nye funktioner: Panorama og HDR
Adobe har med lanceringen af Lightroom CC benyttet muligheden for at snige et par nye funktioner ind.

Først og fremmest har du nu fået mulighed for at samle serier af fotos til panoramabilleder (se eksempel nedenfor).

Det gøres nemt ved at vælge de fotos som skal indgå og så vælge Photos -> Photo Merge -> Panorama.  

Derefter tænker computeren lidt og lade dig vælge forskellige indstillinger for det helt rigtige look.

Det er ikke specielt avanceret, men det er nemt, og så ser det ud til at virke uden yderligere dikkedarer på de fotoserier, som vi testede på.

Man kunne dog godt ønske sig en lidt mere avanceret menu, for er der fotos som Lightroom CC ikke synes passer ind i dit panorama, så stopper hele processen, og du får bare besked om at vælge nogle andre fotos.

Ikke specielt hjælpsomt hvis du sidder med 10-15 fotos.

Men sørger du for at vælge de rigtigt fotos, fungerer funktionen nemt og giver gode resultater.

Med Lightroom CC er der nu mulighed for at lave panorama-fotos ved at samle flere fotos direkte i Lightoom og lade programmet sætte dem sammen.

HDR lavet med Lightroom CC af 3 fotos. Resultatet er en fin balance mellem lys og skygge – men ikke det dramatiske HDR-look.

Med SNS-HDR programmet kan man nemt vælge flere forskellige HDR-looks og skabe mere dramatiske fotos. Om man synes det er pænt er en anden sag.

HDR-funktionen giver dig mulighed for at kombinere flere fotos af samme motiv, men taget med forskellige indstillinger, sammen i ét foto.

Funktionen kan enten bruges til at sikre at elementer af motivet som normalt ville være gemt i skyggerne eller brændt ud af solen kan vises på samme foto – eller til at skabe dramatiske kontrastfyldte fotos med et bestemt “HDR-look”.

Vil du vide mere om HDR så læs vores artikel: Sådan snyder du dig til fantastiske fotos

I Lightroom CC vælger du de fotos som du vil kombinere og vælger Photo -> Photo Merge -> HDR.

Derefter får du menuen til HDR frem og et eksempel på hvordan dit foto vil ende.

Igen fungerer det fint og er lige til at gå til for begyndere. HDR-entusiaster som er på udkig efter det særlige “HDR-look” vil dog nok finde Lightroom CC´s funktion for simpel i forhold til et dedikeret program som SNS-HDR.

Men roder du mest med HDR for at sikre en god balance mellem lys og skygge fungerer Lightrooms nye HDR-funktionen ok – men der er klart plads til forbedring, når det handler om at kunne fin-tune HDR-mulighederne.

Konklusion: En solid opdatering – med mulighed for forbedringer
Alt i alt er CC en solid opdatering af det gamle Lightroom.

Alene forbedringen i hastigheden i eksporten er opgraderingen værd.

Anvender du jævnligt panorama-fotos eller HDR, er der endnu mere at hente. 

Indtillingerne i HDR-funktionerne er stadig ret basale, men vi håber Adobe vælger at udbygge dem med løbende opdateringer nu, hvor Lightroom er en del af Adobes CC-familie. 

Vi havde måske ventet, at Adobe ville introducere en basal videoredigeringsfunktion i denne version i takt med, at næsten alle kameraer tilbyder mulighed for at optage video, men Lightroom CC kan desværre stadig ikke arbejde med video.

Det er måske for at beskytte det dyrere Premiere-program, men funktionen savnes alligevel.

Under alle omstændigheder er Lightroom stadig vores foretrukne fotoværktøj – specielt hvis du tager mange fotos og vil have fart på din redigering.

Læs også: Adobe - Vi har 3,4 millioner cloud-kunder – og vi er altså kun lige begyndt

Spartan-browseren er nu også kommet med i Microsofts dusør-program.

Der er store penge på spil, hvis man har mod på – og evner til – at finde nye sårbarheder og bugs i Microsofts produkter.

Det er Microsofts dusør-program, der nu udvides, så også den nye Spartan-browser og Azure kommer med. Og samtidig hæves de beløb, der er på spil.

Det meddeler Microsoft på Technet.

“Vi vil betale op til 15.000 dollars (over 100.000 kroner) for kritiske bugs, og som altid mest for bedre dokumenterede bugs med stor indflydelse,” skriver Microsoft om den del af dusør-jagten, der nu inkluderer en stribe Azure-tjenester og det nye Sway.com.

Samtidig udloves der nu også dusører for sårbarheder i den nye Spartan-browser:

“Microsofts nye browser vil være indgangen til internettet for millioner af brugere, når Windows 10 lanceres senere i år. At sikre platformen er en top-prioritet for browser-teamet.”

Også i forhold til Spartan er der op til 15.000 dollars på spil, hvis man kan dokumentere nye, alvorlige sårbarheder.

Operativsystemerne har de største dusører
De største beløb er dog på spil, hvis man kan finde sårbarheder og metoder til angreb i Microsofts eksisterende operativsystemer, Windows 8.1 og Server 2012 R2.

Her er der 100.000 dollars samt en bonus på 50.000 dollars på spil – altså samlet set mere end en million danske kroner.

“Bug-dusører er en stadig vigtigere del af forskningen i sårbarheder og hele systemet omkring forsvar og vil fortsætte med at udvikle sig over tid,” skriver Microsoft.

Du kan læse mere om de konkrete dusører og betingelserne for at deltage i jagten på denne side.

Læs også:

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Microsoft giver fri adgang til Sway – det kan du bruge softwaren til

Interview: HurraBrugsens konkurrence, der er arrangeret af dagligvarekæden SuperBrugsen, har haft problemer med sikkerheden.

Flere deltagere har således fået henvendelser fra en tredjemand, der intet har med SuperBrugsen eller moderselskabet Coop at gøre.

Det har drejet sig om sms-beskeder eller e-mail med indhold, der kritiserer SuperBrugsens sikkerhed på firmaets kampagne-site.

Disse henvendelser har fået konkurrencearrangørerne til at lukke ned for kampagnen og sende en undskyldning til alle deltagerne i konkurrencen.

Hacket eller ej
Lars Henrik Larsen, du er digital direktør i reklamefirmaet [i]Publica, der har ansvaret for konkurrencen. Er I blevet hacket?[/i]

“Nej. Det er ikke det rigtige ord at bruge i denne forbindelse.”

Hvad er der så sket?

“Konkurrencen er bygget op på den måde, at deltagerne skal afgive deres mobilnummer, e-mail og navn for at deltage. Man kan løbende optjene lodder i konkurrencen, men det kræver, at man logger på igen. For at gøre det enkelt valgte vi, at brugeren efter det første besøg kunne logge på alene med mobilnummer,” fortæller Lars Henrik Larsen til Computerworld.

Kritiserer sikkerheden
Den beslutning gjorde det ikke kun enkelt for konkurrencedeltagerne, men også for uvedkommende at logge på andre personers profil.

“En person har gættet sig frem til nogle mobilnumre på deltagere i konkurrencen. Efterfølgende har han via nettet koblet nummeret sammen med adressedata og henvendt sig via til dem via sms eller mail med en tekst, der kritiserer konkurrencens sikkerhed.”

HurraBrugsens konkurrence har kun ligget inde med informationer om navn, nummer og mail.

Her er beklagelsen fra SuperBrugsen.

I disse mail- og sms-beskeder bliver I kritiseret for dårlig sikkerhed i forbindelse med kampagnen. Det er der vel noget om?

“Ja, det skal uvedkommende ikke have lov til at gøre. Vi lukkede siden ned med det samme, vi blev opmærksom på problemerne. Ligeledes er login-funktionen blevet ændret, så man skal logge på med alle tre informationssæt hver gang. Det er desværre lidt mere besværligt for deltagerne, men vi tager sikkerheden super alvorlig, og derfor har vi selvfølgelig også reageret med det samme.”

Så man kan helt udelukke, at der har været adgang til mere følsomme data som kortnumre?

“Ja. Det har slet ikke været tilfældet.”

Ikke ramt andre it-systemer
Hvor mange personer har modtaget de uønskede sms- eller postbeskeder?

“Det har været meget begrænset.”

Er det 10, 100, eller 1000?

“Det vil jeg ikke kommentere på.”

Har I fundet personen, der har udsendt beskederne?

“Det vil jeg heller ikke kommentere på.”

Men I har fået det stoppet og informeret alle deltagerne?

“Ja. Det er helt stoppet. Det gjorde vi med det samme. Der er også sendt en mail til alle deltagerne med en beklagelse.”

Har denne episode indflydelse på andre systemer i Coop, der står bag SuperBrugsen?

“Nej, det er udelukkende et kampagne-site, der lever autonomt fra andre it-systemer,” forklarer Lars Henrik Larsen.

Superbrugsen oplyser at sitet kun var midlertidigt lukket og at det nu kører igen, men med den forbedrede sikkerhed. 

Læs også:
Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Internettets store skrækscenarie: Din porno-historik kan blive lækket

Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Vi ved endnu ikke, hvornår Apple Watch kommer til Danmark, men allligvel arbejder en række danske virksomheder på app-løsninger til uret. 

En af de virksomheder er Danske Bank, der står bag den populære danske mobilbetalings-app, MobilePay.

Bo Tolstrup, der er produktansvarlig for Mobilepay hos Danske Bank, fortæller til Computerworld, at banken allerede nu undersøger, hvilke muligheder en Mobilepay-app på Apple Watch vil kunne tilbyde.

“Vi har sat et initiativ i gang, hvor vi kigger på en app-løsning til Apple Watch. Både i forhold til Mobilepay og vores mobilbank,” siger han.

Mobilepay: Ingen betalng, kun notifikationer
Sidste år introducerede Apple sin egen betalingsløsning Apple Pay, der gør det muligt at betale med sin iPhone eller sit Apple Watch i butikker.

Men i første omgang skal Apple Watch-brugerne dog ikke forvente, at det bliver muligt at gennemføre Mobilepay-betalinger med deres Apple Watch

“For os handler det om at udvikle noget, der giver værdi til brugerne, og her vil det eksempelvis være oplagt at kunne vise push-notifikationer på en smart måde. Betaling via uret er nok en lidt mere kompliceret øvelse, og det er næppe noget, som vi kaster os over i først omgang,” sige Bo Tolstrup.

Hos den danske taxa-app Drivr bliver der ligeledes arbejdet på en app til Apple Watch, der gør det muligt at bestille en vogn med et klik på sit håndled, oplyser Nikolaj Køster, medstifter af Drivr, til Computerworld. 

“For os handler det om at være der, hvor vi forventer at brugerne kommer til at være,” siger han.

Apple Watch-apps skal være simple
Drivrs løsning til Apple Watch bliver betydelig mere simpel og med færre funktioner end Drivs app til smartphones. 

Det skyldes ifølge Nikolaj Køster, at Drivr forventer at brugerne kommer til at interagere med et smartwatch i betydeligt kortere intervaller end med en smartphone. 

“På uret vil du få mulighed for at bestille en taxa, følge taxaen på et kort, mens den er på vej, og du vil formodentligt også få en notifikation, når taxaen er nået frem,” forklarer han. 

Drivrs amerikanske konkurrent Uber, der siden efteråret også har været aktiv i Danmark, har allerede udviklet en app med lignende funktionalitet til Apple Watch.

Men Nikolaj Køster forklarer, at Drivr stadigvæk er i udviklingsfasen med appen. Det skyldes blandt andet en række performance-problemer med apps til Apple Watch.
 
“Det er et generelt performance-problem, der især rammer Watch-apps, der bruger GPS. Derfor har vi ikke travlt med at få appen ud af døren, og i første omgang venter vi på, at Apple forhåbentligt får løst nogle af problemerne med en software-opdatering,” siger Nikolaj Køster. 

DSB: Apple Watch giver gode muligheder
Hos DSB ser man også et potentiale i nye app-løsninger.

Eksempelvis har DSB allerede udviklet en række apps til smartphones, der gør det muligt at bruge smartphonen som en slags digital billet. 

I øjeblikket overvejer DSB, om nogle af disse løsninger med fordel vil kunne overføres til et Apple Watch eller en anden type smartwatch. 

“I DSB ser vi altid med interesse på udviklingen af nye teknologier og ikke mindst på, hvordan vores kunder tager dem til sig. Det gælder også for smartwatches, og Apple Watch kan give os gode muligheder for at levere trafikinfo og eventuelt en “vis billet-funktion” på en ny måde. Det er helt bestemt noget, som vi overvejer, men da det er meget få af vores kunder, der lige nu har et smartwatch, har vi endnu ingen konkrete planer,” skriver Aske Wieth Knudsen, chef for forretningsudvikling i DSB, i en mail til Computerworld.

3.000 apps og flere er på vej
Selv om de mange danske app-udviklere endnu blot er i udviklingsfasen, så får danske “first movers”, der anskaffer sig uret fra udlandet, dog alligevel masse af apps at vælge mellem. 

Apple har netop introduceret en helt ny App Store til Apple 
Watch-apps, hvor der allerede fra  første dag var 3.000 forskellige apps.

Det er et antal, der formodentligt kommer til at vokse i løbet af de næste mange måneder.

Læs også:
Dansk app-udvikler har prøvet Apple Watch: Så stort er potentialet 

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe 

Dansk Apple Watch-lancering fuldstændigt mørkelagt: Kendt Apple-forhandler helt på bar bund

Læs også:

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Microsoft afliver – næsten – Nokia-navnet: Her vil navnet dog leve videre lidt endnu

Kendt dansk rigmand scorer formue på ekstremt risikabel Nokia-investering

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Det var med en hvis nostalgi i fingrene, at Computerworld og andre medier i den forgangne uge kunne fortælle, at Nokia er på vej med nye telefoner i klassisk Nokia-style.

Det kan du læse mere om her: Nokia gør klar til comeback: På vej med første egne smartphones.

Det viser sig nu ikke at være sandt.

Nokia maner nemlig historien helt i jorden: Selskabet er ikke på vej med nogen som helst telefoner.

“Vi har noteret nyhedshistorierne om, at Nokia skulle samarbejde med et kinesisk fabrik vedrørende fabrikation af enheder. Disse historier er falske. Nokia har ingen intention eller planer om at gå tilbage til at udvikle, producere eller sælge smartphones,” skriver Nokia.

Altså må vi alle lægge vores drømme om en ny N9 (N10?) med Meego tilbage på hylden for drømme, som måske aldrig bliver opfyldt.

Det skal dog nævnes, at Nokias respons til nyhederne kun er rettet mod omtalen af det specifikke R&D-fabrikssystem i Kina, og Nokia benægter altså ikke fuldstændig mulighederne for nye telefoner.

Nokia må i teorien påbegynde at producere telefoner igen efter sommeren 2016, hvor det finske firma helt kommer ud af Windows Phone-aftalen med Microsoft.

“Højt at flyve…”
Nokia var engang verdens største producent af telefoner, men ligesom andre topproducenter såsom Sony-Ericsson og Siemens, har finnerne måtte bide i græsset og se sig slået af Apple, Samsung og andre smartphone-producenter.

I et forsøg på at redde de faldende salgstal forsøgte Nokia at samarbejde med Microsoft med de Windows Phone-styrede Lumia-telefoner.

Historien derefter kender vi alle.

Salgstallene for Windows Phones har ikke været prangende ud over i nogle enkelte lande som for eksempel Italien, og i slutningen af 2013 køber Microsoft så Nokias Mobilenhed for 40 milliarder kroner.

Det er også derfor, at du stadig i dag kan købe Lumia-telefoner, som nu produceret af Microsoft.

Finske Nokia lever i dag af netværksteknologi og af de utallige patenter, som firmaet igennem årene har udviklet.

Læs også:

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Microsoft afliver – næsten – Nokia-navnet: Her vil navnet dog leve videre lidt endnu

Kendt dansk rigmand scorer formue på ekstremt risikabel Nokia-investering

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Forleden fik vi den triste meddelelse at CSC fyrer 400 i Danmark, og at de dermed håber at få råd til at hyre 150 andre.

Fagforeningen (PROSA) sagde ret forventeligt:

1) Det er rystende og overraskende.

2) Vi vil prøve at reducere tallet.

og 3) hvorfor uddanner CSC ikke bare de gamle til at kunne det samme som dem, de vil ansætte?

Helt ummenneskeligt
Først og fremmest må jeg konstatere, at varsling om massefyring er komplet umenneskeligt.

Jeg er sikker på, at man har indført denne idé af alle mulige gode grunde, men det er ikke sjovt for så mange at gå i uvidenhed om deres skæbne i flere måneder.

Jeg spurgte en af mine venner derude i går, om han var fyret, og han svarede: “Det ved vi først i juni”.

En analyse af mobilmasterne omkring CSC’s kontorlokationer viser formentlig en øget aktivitet i den kommende tid – men ikke til og fra kunderne.

I mine øjne ville det være langt bedre at chok-fyre de 400, så alle kan komme videre lidt hurtigere.

Med varslinger er der både den lidt for spændende ventetid i uvished for alle – med masser af tid til rygter af enhver art – og så selve dagen, hvor folk én efter én bliver kaldt ind og får deres dom. Halleluja.

Historien kort
Men hvordan kom det så vidt?

For vore unge læsere kommer lige her en kort, historisk gennemgang:

I 1959 dannede staten, Amtsrådsforeningen og KL (eller forstadier til disse) en fælles dims, der hed Datacentralen I/S.

Senere forlod KL den og lavede Kommundedata (KMD).

DC lavede et skattesystem, et motorregistersystem og et system til statsregnskabet.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark

Alt i alt var det en stolt pionerbiks, hvor nye teknologier blev afprøvet og indført, inklusive magnettromler.

I 1967 stiftede man en fagforening, PROSA.

Som andre nye fagforeninger i 1960′erne var målet at få så meget som muligt ud af den onde arbejdsgiver, så arbejderne (dem med islandske sweatre, piber og fuldskæg) på den måde kunne fremme sammenbruddet af det kapitalistiske samfund – og dermed revolutionen.

I dag hedder den del PROSA/CSC og udgør vel 10 procent af medlemmerne.

De er i realiteten en sidebiks for PROSA, men også deres historiske rødder.

I 1991 sælger staten så 75 procent af DC til en amerikansk biks (CSC), og siden er det gået som det nu engang går, når en gammel, stolt institution kombineret med en meget stærk fagforening (med nogle ret vilde traditioner for af- og belønning, så revolutionen kan komme hurtigere) udsættes for globalisering og KPI’er.

I 2009 eksploderede denne ustabile og uholdbare blanding så i en konflikt, hvor blandt andre HK hævnede sig på PROSA og tilbød de ansatte en lidt anderledes, og ikke særligt revolutionsfremmende, overenskomst – og siden er biksen skrumpet støt og roligt, mens amerikanerne og kunderne er blevet mere og mere irriterede og nervøse, og PROSA har udkæmpet det, der i fagsproget høfligt kaldes Undvigende Kamp.

En anden udvikling jeg har luret lidt på i de senere år er måske også værd at kigge på: Hvor mange offentlige udbud har CSC egentlig vundet? Endsige prøvet at vinde?

Da vi i min gamle biks (Miracle) skulle til at byde på offentlige udbud sagde jeg til de arme gutter, at nu skulle de til at lære at lyve, og de burde tage ved lære af de bedste – nemlig dem, der havde vundet tidligere.

De bikse, der har den bedste Lyvemaskine, vinder.

Men det kræver snarrådighed, for efterhånden som tricks og fiflerier opdages af SKI bliver de ændret, og så skal man hurtigt finde en ny fidus.

Det ER da pudsigt, at man pludselig så Firma X vinde 14 udbud (tror jeg) i 2014, ikke?

To spørgsmål:
1. Hvordan kan det lade sig gøre uden at man har fundet en fidus til at game systemet?

Og …2. … hvordan kan man levere bagefter, når man pludselig har så mange forpligtelser?

Det samme kan jeg sige om Y, der pludselig vandt en masse udbud i streg (det var i øvrigt en lodret ordre fra den nye boss – come hell or high water).

Lyvemaskinen og regnskabssmutteren
Jeg har heldigvis svarene:

Ad 1: Det kan det heller ikke.

Men man kan fucke nogle tællere og nævnere ved for eksempel at sætte beløbet til uddannelse af kundens folk MEGET lavt.

Eller gå rigtigt hårdt på den (racisistiske, men officielle SKI-) kategori “Low Cost Resources”. Indtil de tricks bliver opdaget, og reglerne bliver yderligere komplicerede, hvilket skaber nye tællere og nævnere …

Ad 2: Det kan man heller ikke.

Og slet ikke, når man har vundet ved at underbyde. Derfor kommer der om lidt en voldsom opbremsning OG forsinkede projekter. Nej, vent! Det er faktisk allerede i fuld gang overalt …

Har CSC overhovedet prøvet?
Men hvor er CSC i alt dette?

Én ting er, at de ikke har vundet disse 100.000-meter løb for folk uden retningssans – men har de overhovedet prøvet?

Det tror jeg ikke.

Jeg tror deres Lyvemaskine (som man må have for at vinde) er gået i stykker.

Og jeg tror, at det skyldes den der lillebitte regnskabs-smutter hos CSC, hvor nogle hundrede millioner ikke lige var til at gøre rede for, hvilket medførte skrappe kontroller, mange vrede og alvorlige amerikanere fra Internal Audit og en endnu mere sur chef.

Det kunne være rigtigt sjovt at lave Big Data Machine Learning Real Time Analytics Business Intelligence på SKI’s totale datamængde af ud- og tilbud.

Data ville vise, at CSC døde, da selskabet igen blev ærlig efter en lang og træls og halvkapitalistisk periode fra 1991 til 2014.

Data ville også dokumentere behovet for etableringen af powerhouset DC2, så staten igen havde sin egen state-of-the-art udviklingsekspertise.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark

Alle, der ikke er blege for lidt ufærdig og (måske) fejlfyldt kode, kan glæde sig over, at Microsoft nu har har lagt en ny testversion af Windows 10 ud til afhentning på nettet.

Det formelle navn er Windows 10 Technical Preview Build 10061, og den byder på en stribe nyheder og funktioner.

Der er blandt andet ny software til at håndtere mails og en ny kalender samt en stribe forbedringer i brugergrænsefladen.

Det fortæller Microsoft på firmaets Windows-blog.

Kalender og mail er smeltet bedre sammen i den nye udgave af Windows 10.

Pas på fejl
Det er efterhånden to måneder siden, at Microsoft slap koden til den forrige testversion af Windows 10.

Den nye testversion er dog i første omgang tilgængelig for den gruppe, der har ja tak til at få de rå kodeversioner, eller mere præcist de betatestere, der har ladet sig hverve til den såkaldte ‘Fast ring-opdateringsløsning’.

De får opdateringerne før alle andre, men der er til gengæld en lidt større risiko for problemer eller kodefejl.

En lille advarsel fra Microsoft
En af chef-ingeniørerne hos Microsoft, Gabriel Aul, har tidligere tweetet om, at Microsoft anbefaler de fleste at vælge ‘Slow ring-opdateringerne’ på grund af den mindre fejlmargin.

Ifølge den amerikanske udgave af PC World er der noget, der tyder på, at den advarsel fra Gabriel Aul kom fordi, der netop var problemer med den forrige testversion.

For nogle brugere tog installationen mange timer, fordi alle sprogpakkerne blev installeret på maskinerne.

Der godt ud
PC World i USA har set på opdateringen, og her er man ret begejstret for nyhederne, der skaber yderligere forventninger til den næste generation af Windows.

Mail- og kalenderprogrammerne i testudgaven skal gøre det enklere at hoppe mellem kommunikation og planlægning af opgaver og gøremål.

Skriveoplevelsen i firmaets tekstbehandlingsprogram, Word, har ligeledes inspireret til at gøre den nye e-mailklient nemmere at skrive i, skriver PC World.

Testversionen 10061 introducerer ligeledes brugerne for muligheden for at benytte et ubegrænset antal virtuelle skriveborde.

En fortalelse af chefen for processorproducenten AMD har i øvrigt givet næring til rygter om en dato for den færdige version af Windows 10.

De lyder på, at Windows 10 kommer i slutningen af juli.

Det kan du læse mere om her: Lanceringsdato lækket: Du får Windows 10 om få måneder

Læs også:
Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Ivan Christiansen. Foto: NN Markedsdata.

Er du Karrierefamilie, Jævne kår, Køkkenhave og hestefold eller Utraditionelle pensionister?

Det kan du næppe selv svare på, men det kan de politikere, der anvender dataanalyse fra virksomheden NN Markedsdata eller andre analysehuse i den valgkamp, der står for døren i de kommende måneder.

Dette firma opdeler danskerne i 37 forskellige kategorier ud fra statiske data som eksempelvis indtægt, telefonabonnement, uddannelse, motionsvaner eller boligtype.

Begrebet kaldes geo-demografisk klassifikationssystem, og er en segmentering af danskerne på basis af data.

Danskerprofilerne anvender mange partier for at danne et overblik over hvilke potentielle vælgere, de skal kaste sig over og gafle fra de konkurrerende partier.

“Det handler om at bygge værdier og efterretninger oven på data, der langt hen ad vejen stilles til rådighed ganske gratis,” fortæller Ivan Christiansen, direktør i NN Markedsdata, der primært leverer data til erhvervslivet men også flere politiske partier.

“Principperne er langt hen ad vejen de samme, budskaber kan sammenlignes med en vare, der skal sælges,” siger han.

Det firmaet beregner er, hvor politikerne skal sætte ind for at opnå størst afkast af indsatsen på baggrund af data.

“Helt firkantet fortalt, så får venstrefløjen måske ikke så meget ud af at stemme dørklokker på de helt dyre adresser. Det kan man nok godt regne ud uden data, mens det andre steder er noget mere fragmenteret.”

100 gange 100 meter
Virksomheden opdeler Danmark i felter på 100×100 meter. Tættere må man nemlig ikke gå på den enkelte husstand. Man må ikke fortælle om eksempelvis din adresse isoleret set.

Det er nemlig den private adresse, der er den unikke nøgle, og dine naboer ligner dig mere, end du måske lige går og tror.

Danskerne opdeles så i 37 forskellige kategorier med hver sine kendetegn og politiske overbevisning.

“Karakteristikken udarbejdes fra en hel stribe datakilder som eksempelvis Gallup, Danmarks Statistik, telefonbogsdata (mobil-abonnementer, red.) eller BBR-data. Mange af informationerne er offentligt tilgængelige og gratis, men vi har specialiseret os i at beregne på det.”

Her et et kort over Brabrand i Aarhus. Firkanterne er et net på 100 gange 100 meter. De forskellige farve fortæller. hvilken kategori (kaldet Cameo-type) området er havnet i. Det kan en politiker eksempelvis benytte når der stemmes dørklokker i valgkampen. Kilde: NN Markedsdata.

Hvor præcist kan I ramme den enkelte dansker ud fra statistik og analyse?

“Der er to tilgange til at stemme dørklokker. Du kan vælge tilfældigt, eller du kan vælge en segmenteret tilgang. Sandsynligheden for at en politiker rammer sin målgruppe stiger med 40 procent, hvis man anvender data først.”

Der, hvor der typisk opstår fejlvurderinger er eksempelvis i områder med eksempelvis socialt boligbyggeri tæt på villakvarterer, fortæller han.

Er I ligefrem politiske rådgivere?

“Nej, vi leverer de analyser, der kan anvendes til at finde målgruppen.”

Kan du give et praktisk eksempel?

“Det kan eksempelvis være et kort, der viser, hvordan befolkningen fordeler sig i et område. På den måde kan en kandidat planlægge hvilke husstande, der skal besøges under kampagnen.”

“Ser man på USA er fænomenet langt mere udbredt. Her vurderer politikerne i realtid hvad, der er mest hensigtsmæssigt. Når en hussstand eksempelvis er besøgt af en kandidat, kan adressen tildeles en karakter via mobilen, så it-systemerne hele tiden bliver klogere på vælgerne.”

Ivan Christiansen fortæller, at virksomheden har arbejdet for flere politiske partier, men ønsker ikke at fortælle hvilke.

Politikernes hemmelighed
Dataforbruget i valgkampen er et område, hvor nogle af partierne ikke ønsker at fortælle om, hvordan de digitale oplysninger anvendes.

Fra de Radikales presseafdeling lyder det eksempelvis, at man ikke ønsker at kommentere på det, blandt andet for ikke at give konkurrenterne gode ideer.

I Dansk Folkeparti har man på den anden side valgt de digitale datakilder fra ud fra en overbevisning om, at holdningerne skal komme fra partiet, og ikke hentes via målinger blandt danskerne.

Data om danskerne vælges ligeledes fra i forbindelse med, at kandidaterne eksempelvis stemmer dørklokker.

“Vi mener, at en kandidat skal fortælle om budskaber, hvor vedkommende har lyst, og ikke fordi statistikken siger det. Vi afstemmer ikke med folk, før vi mener noget. Det er en helt bevidst holdning, det har vi gjort så længe, vi har eksisteret, og det virker for os,” fortæller pressechef i Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard til Computerworld.