Category Archives: computer

De store amerikanske internet-selskaber som Facebook og Google har så meget magt og indflydelse i Europa, at det – måske – kræver en særlig myndighed, der kan håndtere dem.

Sådan lyder overvejelserne i EU, hvor man ifølge Wall Street Journal overvejer at etablere en selvstændig myndighed, som primært får til opgave at håndtere og regulere de primært amerikanske internet-giganter.

Oplysningerne kommer i kølvandet på den store sag mod Google, som EU og kommissær Margrethe Vestager netop har søsat.

Den kan du læse mere om her: Google står stærkt i EU’s store monopolsag: Her er fire væsentlige problemer for EU

Ifølge avisen er man i de øverste cirkler i europæisk politik stærkt bekymret over de store amerikanske it-firmaers massive indflydelse på europæiske forretningsliv, privacy og andre områder.

Wall Street Journal har fået fingre i planerne via et dokument udarbejdet af EU-embedsmænd til digital kommissær Günther Oettinger.

‘Super-knudepunkter’ på vej
I dokumentet bliver der advaret mod, at visse websites – som søgemaskiner, online-markedspladser og sociale netværk – er ved at blive ‘super-knudepunkter med afgørende betydning’ for resten af Europas økonomier.

“Kun en meget begrænset del af økonomien vil ikke være afhængig af dem i den nærmeste fremtid,” hedder det i dokumentet.

Ifølge Wall Street Journal bliver der i dokumentet nævnt 32 eksempler på denne type platforme, hvoraf kun svenske Spotify er europæisk, mens de 27 er amerikanske.

Ret usædvanligt bliver en række nordamerikanske it-selskaber ifølge avisen nævnt specifikt med kritik af, at de tager ekstra-ordinært høje priser, mens der ikke er dokumentation for, at de i sig selv skaber beskæftigelse.

“Mens EU-baserede app-udviklere står for 42 procent af den globale omsætning på app-markederne, er den overordende balance i app-markedet negativ, når det gælder EU. Det skyldes primært, at EU-udviklerne betaler høje app-platform-gebyrer baseret på omsætning til nordamerikanske platforms-ejere,” hedder det.

Det er velkendt, at Apple tager 30 procent af omsætningen i gebyr for at lægge en app ud i App Store.

Dokumentet fremhæver også, at amerikanske Amazon uden varsel kan smide virksomheder ud af Amazon-systemerne uden bevis.

Amerikanske firmaer som TripAdvisor og booking.com er samtidig blevet de primære adgangsveje til rejser på internettet.

Det gør dem ‘i stand til at opkræve gebyrer under fuld diskretion,’ hvilket ifølge EU kan være en barrierer for nye spillere, der vil ind på markedet.

Det bliver i dokumentet fastslået, at de pågældende tjenester er præget af mangel på gennemsigtighed, hvilket gør det muligt for dem at udnytte deres markeder til skade for andre virksomheder og forbrugerne, hvilket potentiel udgør en ‘risiko for hele den europæiske økonomi,’ hedder det.

En særlig EU-vagthund på området skal eksempelvis kunne forbyde, at de enkelte selskaber forfordeler deres egne tjenester eller hindrer, at varer for eksempel bliver udbudt på andre platforme.

EU overvejer samtidig at tvinge alle online-selskaberne til at være ‘interoperable’ – altså at gøre det muligt for brugerne at skifte nemt mellem de forskellige service-providere.

Selv meddeler Günther Oettinger, at han ‘kigger på mulighederne.’

Han understreger, at der ikke er blevet truffet nogen beslutninger

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

I de seneste år har flere tusinder it-medarbejdere sagt farvel til deres skriveborde, kollegaer og vante arbejdsplads.

Ifølge firmaerne selv er det fordi, at arbejdets karakter har ændret sig, og fordi opgaverne nu kan løses andre steder i verden til en mere konkurrencedygtig pris.

Hele 85 procent af CSC’s opgaver er lokationsuafhængige og kan nu løses i lavtlønslande som Indien og Vietnam.

Læs også:  Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Man kan sige, at it-erhvervet nu smager den medicin, som den digitale revolution længe har serveret for andre brancher og faggrupper.

Spørg bare typografen, den traditionelle sekretær eller alle de andre faggrupper, som har måttet se deres arbejdsområde skrumpe, ændre sig radikalt eller i sidste ende flytte til udlandet.

Uanset årsag er it-erhvervet i opbrud, og nye strukturer og opgaver fortrænger den gamle måde at organisere mange danske it-opgaver på.

Det er en proces, som den østrig-ungarske professor Joseph Schumpeter for over 100 år siden kaldte kreativ destruk­tion: Gammelt fortrænges af nyt i en konstant proces, hvis hastighed kun ser ud til at øges, i takt med at teknologien, standardiseringen af teknologien og kundernes forventninger udvikler sig.

Det er den proces, som CSC-fyringerne viser på helt lokalt plan: For godt nok fyrer CSC nu omkring 400 medarbejdere, men samtidig planlægger it-giganten af ansætte 150 nye medarbejdere.

Det er et voldsomt skridt på et dansk arbejdsmarked, hvor fokus på efteruddannelse, omplacering og fleksibilitet har gjort os til et af de mest effektive arbejdsmarkeder i verden.

Det er et skridt, som må have krævet lange overvejelser i CSC-toppen.

Mens omkostningerne til de afskedigede medarbejdere er en sikker udgift, er ansættelsen af 150 medarbejdere med de samme kompetencer, som mange andre virksomheder sukker efter, ikke uden udfordringer.

Branche- og arbejdsgiverorganisation ITEK under Dansk Industri advarer om, at Danmark i 2020 vil mangle 3.000 kandidater i it- og elektronikbranchen.

Samtidig taler ITEK om yderligere mangel på op til 3.000 kandidater med fokus på internet of things og big data – på trods af det stigende optag på it-rettede uddannelser.

Den analyse, som også antager, at en del af de eksisterende it-stillinger vil blive overtaget af universitetsuddannede kandidater, sætter fingrene på et ømt punkt.

Selv hvis optaget på it-rettede uddannelser mirakuløst voksede markant lige nu, ville der stadig mangle tusindvis af kandidater om få år.

Dermed peger fingeren tilbage på branchen selv – på både firmaer og på medarbejdere:

Efteruddannelse, opkvalificering, talentprogrammer og omstillingsparathed er dødsens alvorlige emner.

Hvis ønske-medarbejderen ikke findes derude, må vi skabe dem selv.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Smartwatches står til at blive den næste store produktplatform på linje med, hvad tablets blev tilbage i slut-00′erne.

Smartphone-producenterne står i kø for at tilbyde det ene smartwatch efter det andet – nogle uden tvivl bedre end andre.

Paradoksalt nok ser det ud til, at et smartwatchs største mission vil blive at få os til at bruge vores dyrt indkøbte telefon mindre.

Der er cirka lige så mange gode argumenter for, at smartwatches er dine penge værd, som der er argumenter for, at det er spild af penge.

Selv her på redaktionen er vi meget splittede i vores opfattelse af smartwatchenes ret til at være på vores håndled.

Så hvad er argumenterne for og imod?

Vi har samlet fire bud på, hvorfor smartwatches er en god idé – og fire bud på, hvorfor ideen er dårlig.

Så kan du selv vælge, hvilke argumenter du bedst kan relatere til.

Har du allerede et smartwatch? Så del dine erfaringer i kommentarfeltet. Har du været glad for det, eller har det været spild af penge?

Apple Watch. Frelseren. En ren Massias hvis du spørger mange af analytikerne omkring smartwatches. Uret skal være med til at kickstarte hele smartwatch-æraen. Andre spår den til at blive det første store flop for Apple i mange år. Foto: Morten Sahl Madsen

+ Du slipper for at tage din telefon så meget frem
Som nævnt er en af de mest profilerede grunde til, at du skal bruge penge på endnu en gadget, at du oftere vil lade din telefon ligge i lommen og i stedet skimme dit ur for notifikationer.

Med et smartwatch – hvad end det er et Apple Watch, Android Wear eller et Pebble, så vil dine notifikationer blive vist på dit håndled frem for på din telefon.

Du behøver altså ikke tage din telefon op af lommen, hver eneste gang du får en ny besked, mail, Facebook-opdatering og så videre.

I stedet vil en vibration på dit håndled stjæle din opmærksomhed i et sekund og fortælle dig, om beskeden er din tid værd eller ej.

Slut med at være asocial på en date eller virke uinteresseret under et møde. Et hurtigt kig på uret. Ikke vigtigt? Så tager vi den senere. Det er smart.

+ Forlænger dine apps til dit håndled
De fleste smartwatches bygger på et app-system på samme måde, som din telefon eller tablet gør.

Pebble har sin egen app-butik, og både Apple Watch og Android Wear benytter langt hen ad vejen eksisterende apps på din telefon, som sender data og billede videre til dit smartwatch.

Det betyder, at du kan skifte musik på din telefon via dit håndled, Facebook Messenger kan sende beskeder til dit Android Wear, eller du kan skifte slide på din PowerPoint-præsentation via dit Apple Watch.

Det giver uanede muligheder for at kontrollere din telefon, uden at du behøver at tage den op af lommen, jævnfør det første punkt.

Du kan sågar bruge din Android Wear-app til at fjernstyre kameraet på din telefon.

Fitbit er en af de største fitnesstracking-firmaer på det globale marked, og er nu også begyndt at lave ure, som også kan fungere som egentlige smartwatches. Foto: Morten Sahl Madsen

+ Kan motivere dig til mere motion
De fleste smartwatches kommer i dag med indbygget pedometer, gyroskop, accelerometer, pulsmåler og et hav af andre sensorer.

Med sensorerne kan du måle din træning og din krop og på den måde være mere aktiv i din hverdag.

Nej, det er ikke et specialiseret Garmin-ur med toptunede sensorer til en mindre formue, du har om håndleddet, men langt hen ad vejen er de tal, du får, nok til, at du kan motiveres til mere motion i hverdagen.

“9.500 skridt i dag? Så skal jeg da lige ramme 10.000″.

For de fleste motionister vil et smartwatchs sensorer være nok til løbeturen rundt om Damhussøen eller som skridttæller til den lange gåtur i Grib Skov.

Du får altså både et fitnessband og et smartwatch i ét.

+ Interager med resten af verden
Ud over de mange fitness- og kropssensorer har flere af urene også indbygget NFC-chips. Resultatet er et hav af måder, som dit ur kan interagere med din omverden på.

Apple Watch har indbygget Apple Pay, som du kan betale med via NFC-chips eller samme chip kan bruges til at åbne op for dit værelse på et hotel.

Ligeledes kan de ofte små skærme være lige præcis store nok til, at du ikke behøver tage din telefon op for at vise boarding-kode ved fly, og også iBeacon, wi-fi og andre trådløse løsninger kan vise dig relevant information på dit håndled alt efter, hvor du befinder dig.

Om få år vil det måske være normalt, at alle låser deres biler op med NFC i urene og starter bilen med en knap på urets skærm. Blot du ikke bruger uret under kørslen, selvfølgelig.

Samsung er det firma, som endnu har haft flest smartwatches på markedet. Et af de nyeste er Samsung Gear S. Foto: Morten Sahl Madsen

- Første generation
Smartwatches er stadig en meget ny kategori af produkter, og det er til at mærke på de enheder, som er på markedet i dag.

Batterilevetiden på de fleste ure holder ikke mere end en dag eller to – med Pebble og et par andre som undtagelser – hvilket er et stort problem, hvis du er vant til at have et ur på, hvor du kun skal skifte batteriet hvert andet år.

Samsung har produceret smartwatches i de sidste to-tre år, men det er stadig langt fra et produkt, som er værd at købe.

Sidste år blev der kun solgt fem millioner Android Wear-ure på verdensplan, og anmeldernes modtagelse af Apple Watch har ikke været lige så stjernefyldt, som ellers er sædvane for Apples produkter.

Måske skulle du bare vente til næste år?

- Mangel på funktioner
Hvorfor skal du købe et smartwatch?

Det er virkelig et godt spørgsmål, som er hamrende svært at besvare.

Smartwatches forsøger at løse et problem, som ikke eksisterer. Hovedargumentet for at købe et smartwatch går på, at du skal bruge mindre tid på din telefon, men hvorfor i alverden skulle jeg have lyst til det, når jeg nu har brugt 5.000+ kroner på en iPhone/Samsung/HTC i første omgang?

Jo, det er da smart at kunne styre Spotify fra mit håndled, og jo, det giver da mening, at jeg kan betale med mit håndled i butikkerne – hvis da Apple Pay nogensinde kommer til Danmark – men det er løsninger på luksusproblemer.

Det er allerede nemt at betale i butikkerne. Du har højst sandsynlig allerede fundet dit kreditkort, før du ender ved kassen. Hvorfor så betale med 3.000 kroners ligegyldighed på dit håndled?

- Du stirrer mere ned i dit ur
“Du har ny energi i Farmwille! Skynd dig ind og brug det! “

Smartwatchets fornemmeste funktion står til at være, at du skal bruge mindre tid på din telefon.

I stedet for at tage din telefon op, hver eneste gang den vibrerer i din lomme, kan du nøjes med kigge på dit håndled.

Men som flere af de amerikanske tech-journalister allerede konkluderer i deres anmeldelser, så er det mindst lige så generende en oplevelse, at Apple Watch’et hele tiden vibrerer på dit håndled.

Hver eneste gang du får en mail, kigger du på dit håndled. Hver eneste gang at du får en tweet, kigger du på dit håndled. Hver eneste gang at din moster har sendt en ny invitation til et spil på Facebook, kigger du på dit håndled.

Og for alle os, som er på sociale medier, så vil vores håndled blive en ustoppelig vibrator inden længe på grund af notifikationstsunamien. Det har jeg virkelig ikke behov for.

Moto 360 fra Motorola er et af de pæneste ure, der kører Android Wear.

- Endnu en gadget… som snart skal udskiftes
Nok det største problem med smartwatches er, at det er gadgets, som forsøger at tage pladsen fra et smykke.

Hvor ofte skifter du din telefon? Nogle gør det, hver eneste gang Apple kommer med en ny iPhone. Andre gør det, når afbetalingen på deres eksisterende telefon udløber, hvilket typisk er hvert andet år.

Vi udskifter vores teknologi som aldrig før og bruger tusindvis af kroner på ny teknologi, som hvert eneste år kan noget nyt, hvilket vi bruger som undskyldning til at købe noget nyt.

Et smartwatch skal træde i stedet for et ur, og specielt Apple Watch forsøger at trænge direkte ind på et marked, som ellers styres af firmaer som Rolex, Omega og Tag Heuer. Firmaer, som tager 20.000 og derover for deres ure.

Men ur-firmaerne må godt. Deres ure holder i 25, 50, ja, måske 100 år. Hvor ofte skifter du dit ur? Præcis.

Et Apple Watch er højst sandsynligt forældet teknologi næste år eller næste år igen. Og så er det ret lige meget, om det er lavet i stål eller ej.

Hvad synes du om smartwatches? Er det et stort marked, som bare venter på at komme i gang, eller er det en døgnflue på samme måde, som 3D-fjernsyn var for tv-producenterne?

Læs også: Få et overblik: Her er de hårde facts om Apple Watch – og tre stærke konkurrenter fra Microsoft, LG og Pebble

Mads Faurholt-Jørgensen er opvokset som en middelklasse dreng på Østerbro. For tå år siden startede han investeringsselskabet Nova Founders Capital, der netop har hentet 300 millioner fra blandt andet Goldman Sachs.

Hans mål er at “revolutionere den finansielle sektor og bygge den største finansielle internet-investeringsgruppe i verden.”

Interview: Danske iværksættere og it-erhvervsfolk er nogle tøsedrenge.

Det er ikke den sætning som entreprenøren Mads Faurholt-Jørgensen benytter, men hans vurdering af dansker erhvervsfolk er helt tydelig.

“Danmark er måske det sted, det er sværest at komme af med investorkronerne. Der er ikke mange, der overhovedet er villige til at starte et firma. Selv dygtige og innovative folk vil hellere have et job i Dong, hvor ønsket om et være den perfekte familiefar og samtidig træne til en ironman fylder mere end jobbet,” lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen, der vel er det, man kan kalde en wonderboy med speciale i online-iværksætteri.

Han er ikke bleg for at give sit bud på de store linjer for dansk it-forretning.

“Det er meget paradoksalt. I Danmark har vi et fantastik socialt sikkerhedsnet, men en enorm lav risikovillighed til at prøve noget med bare den mindste risiko. Det forstår jeg slet ikke.”

30 år med fyld fart på
I en alder af 30 år er Mads Faurholt-Jørgensen blevet udråbt som en af Danmarks største forretningstalenter, han er ekspertrådgiver for EU på online-iværksætteri, og han har etableret mere end 30 succesfulde virksomheder over hele verden, blandt andet som global partner og direktør i Rocket Internet.

For to år siden etablerede han Nova Founders Capital, der investerer i, køber og opbygger online virksomheder fra bunden.

Efter to års eksistens har Nova 500 ansatte over hele verden og har opnået en værdi på en milliard kroner.

Men det er ikke mange af investeringskronerne, der bliver placeret i Danmark.

Her skal du åbne forretning i Danmark

Hvor skal danske iværksættere se efter nye markeder eller nye forretninger?

“Jeg kan se flere steder. Et konkret eksempel er det, man kan kalde markedspladser, hvor man samler informationer fra mange aktører under en hat. Nogle af de helt store firmaer som Airbnb, Facebook eller Uber er bygget på denne filosofi, hvor det handler om service,” fortæller han med konkret erfaring fra både Groupon og den danske side Samlino.dk med i bagagen.

Siden er et spin-off fra en side i Asien, der har kæmpe succes og understøttes af Goldman Sachs-investorpenge.

“Google hader i øvrigt denne type sider, hvor mange firmaer hives ind under samme paraply. Så får Google kun annoncepenge fra én aktør i stedet for alle de firmaer, der er med på markedspladsen. Marketingspengene fra dine kunder kan du så beholde i din egen kasse,” griner den lynsnakkende entreprenør.

Kig på tjenester til finans
Hvilken sektor skal man så vælge til sit projekt?

Der er stadig meget at komme efter indenfor finans. Jeg tænker eksempelvis på pensions-branchen. Her opkræves høje omkostninger fra firmaerne på to til fire procent, og en sammenligning af produkterne kan give billige løsninger til danskerne. Mit bud er, at man kan sænke pensionsfirmaernes omkostninger til 0,25 procent, og kan du få en del af den kage, kan din virksomhed tjene mange penge.”

“Men kig dig omkring i verden og se på hvilke løsninger, der virker og brug andres erfaringer. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang.”

Det handler dog også om at differentiere sig en lille smule fra mængden.

“Da jeg studerede var jeg eksempelvis klar over, at jeg ikke kunne opnå de højeste karakterer. Derfor tog jeg i stedet uddannelsen et år hurtigere end mine kammerater. Det var faktisk ikke svært, men det var min måde, at adskille mig fra de andre.”

“Man kan ikke bare sige, at ‘mode er sjov’. Du skal vurderer mulighederne og have en forretningsplan, og så kan det også være sjovt. Ligeledes skal du ramme en tendens. I øjeblikket er det eksempelvis meget svært at skaffe kapital til e-handel, mens det er lettere til finansservice. “ 

Han peger også på et andet ømt punkt i Jantelovens hjemland.

“Byg noget stort fra starten, der er ikke ret meget dyrere at tænke stort. Faktisk er det lettere at skaffe 20 millioner dollar end to millioner dollar fra investorer, ligeledes er konkurrencen mindre på store tanker end på små tanker. Men danskerne er ikke så gode til denne tankemåde,” siger han og fortsætter:

“Derfor ser man også ofte, at det er lettere for en dansker at slå igennem i udlandet. Det er lettere at starte en forretning i Mexico end i Danmark. Det gælde mange nationaliteter. Den fyr, der klarer sig bedst i Hong Kong lige nu, kommer eksempelvis fra Irland. Det er det Silicon Valley kan. De er ikke klogere eller dygtigere end danskerne, det er holdningen.”

Hvorfor er det sådan?

“Man slipper ud af sin kultur og væk fra sin gode opdragelse. Man skal selvfølgelig arbejde, som man gør i landet ved at samle et team under sig, men man springer ud af sine vante rammer.

Han peger også på, at man ikke skal være bange for at modtage penge og afgive andele af en forretning til investorer.

“De fleste iværksættere kommer alligevel til at åbne flere forretninger, og skal i stedet se finansiering som en læringsproces. Som et springbræt til den næste online-virksomhed.”

Tre råd til ny business
Kan du give tre konkrete råd til en it-iværksætter?

Tænk stort, tænk kommercielt og lav en forretningsplan. Mange siger, det handler om det rigtige team. Det passer ikke, det handler om den rigtige forretningsplan.”

“Og så skal du ikke give op. Du skal sparke mange døre ind for at hente penge. Når en virksomhed har rejst mange penge, så kan du være sikker på, at de også har spurgt mange mennesker.”

Men det er vel ikke bare lige at oprette eksempelvis en markedsplads?

“Markedspladsen er en af de bedste forretningsmodeller for både erhverv og forbrugere lige nu, og man skal selvfølgelig tænke sig om. Man kan skabe en enorm volumen for få penge og behøver ikke investere i varer, omvendt skal du fange kunderne ind i butikken, og det koster penge. Mange markedspladser er selvfølgelig lavet, men der er stadig masser af potentiale. En dansk gut har eksempelvis lavet en markedsplads for tatoveringer hvor tegnere, tatovører og kunder bindes sammen. Det er da et fint eksempel på en niche,” lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen.

Hvordan spotter man den rigtige forretningsmulighed?

“Man skal kende forretningsområdet, og have et forslag til hvordan mak kan forbedre området. Man kan ikke bare sige at “mode er sjov”. Du skal vurderer mulighederne. Ligeledes skal du ramme en tendens. I øjeblikket er det eksempelvis meget svært at skaffe kapital til e-handel mens det er lettere til finansservice. Det handler om, at være vågen, og så må du gerne være en god sælger.”

Det er ikke kun de bærbare computere, som bliver ved med at blive mindre.

I dag findes der desktop-computere, som kan få selv den tyndeste bærbar til at virke stor og tyk.

Specielt i de seneste år har udviklingen taget fart.

Nye processorer giver en højere ydeevne, men ved væsentligt lavere temperatur og energiforbrug.

Perfekt til medie- og office-computere eller “thin clients”, som ikke kræver dedikeret grafikkort eller masser af processorkraft.

For eksempel har en grønlandsk kommune valgt at udskifte det meste af deres computere med Intel NUC’s.

Den historie kan du læse her: Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc’er ud med mini-computere

Raspberry Pi 2 (B)

Raspberry Pi 2
Raspberry Pi er en af de mest kendte mini-computere på markedet.

For et par måneder siden kom en ny version af den kendte computer, Raspberry Pi 2/B, der er dobbelt så kraftfuld som den foregående model.

For blot 350 kroner er Raspberry Pi 2 en computer, som du næsten kan få til hvad som helst, så længe du kan finde ud af at arbejde med Linux.

Intel NUC

Intel NUC
I den modsatte ende af prisskalaen finder du en NUC-computer fra Intel.

NUC står for “Next Unit of Computing” og er en firkantet computer, der giver en fuld Windows-oplevelse.

Den koster også godt og vel 10 gange så meget som en Raspberry Pi.

De nyeste NUC-enheder har de nyeste processorer fra Intel, men du skal selv forsyne computeren med ram, harddisk og styresystem, hvilket hæver prisen en del.

Test: Vi er (stadig) vilde med Intels NUC - nu med i5 processor
Test: Mini-computer fra Gigabyte har overraskende meget kraft

Asus Chromebox

Asus Chromebox
Chromebox fra Asus er en lille computer, der styres af Googles Chrome OS.

Det cloud-baserede styresystem kræver en internetforbindelse, men her er det værd at huske på, at en stationær computer jo alligevel oftest står på et bord med en trådløs eller kablet forbindelse.

Prisen for en Chromebox starter på 1.245 kroner, og kan du leve med de begrænsninger, som Chrome OS har, så er det en udmærket lille computer.

Mintbox Mini

Mintbox Mini
En af de ofte skjulte udgifter til en ny computer er prisen for styresystemet.

Med Mintbox Mini kan du få dig en lille og billig Linux-computer, der som udgangspunkt har et gratis Linux Mint-system installeret.

Computeren har en AMD-processor, 4 Gb ram og 64 gigabyte SSD og klarer uden problemer videoafspilning, websurfing og lignende, lette opgaver.

Intel Compute Stick

Intel Compute Stick
Intels Compute Stick er en af de mest specielle på listen.

Compute Stick fylder det samme som en lidt stor USB-pind, men der er alligevel nok computerkraft i den lille enhed til at køre et fuldt fungerende Windows 8-system.

Faktisk skal du bare sætte Compute Stick ind i en HDMI-skærm som en anden Chromecast, og så har du en computer – klar til at arbejde på.

Prisen er 1.290 kroner.

En af mange Android Mini-pc’er

Android-on-a-stick
Har du ikke behov for Windows, men er vild med små computere, findes der indtil flere Android-computere.

De fylder næsten ingenting og koster omkring de 1.000 kroner eller under.

Enhederne kører komplette Android-systemer og kan være perfekte til fjernsyn, som ikke er smart-tv’er.

Smid en Android-computer i, og pludselig er fjernsynet igen med på moden og kan streame Netflix eller DR TV.

Læs også: Denne lille fuldt fungerende Windows-computer kan være i din lomme

Mobiltelefonen er blevet en meget lukrativ forretning for Facebook. I hvert fald fik den sociale mastodont næsten 75 procent af sine indtægter fra mobilreklamer på din telefon og tablet.

Facebooks totale omsætning for første kvartal steg med 40 procent i forhold til sidste år til svimlende 3,54 milliarder dollar – 24 milliarder kroner ifølge dagens kurser.

Læs også: Paralleluniverset Facebook vil overtage nettet – og hvad så?

Og det er langt hen ad vejen Facebooks mobile strategi, som høster pengene tilbage til det blå moderskib.

I alt fik Facebook indtjent 2,59 milliarder dollars – 17 milliarder kroner – alene på mobiltelefoner og tablets.

Det er et hårdt slag tilbage til de investorer, som igennem tiderne har tvivlet på Facebooks evner til at udnytte den stigende mobile tendens.

Det er dog stadig en million dollars under, hvad analytikere hos Thomson Reuters havde forventet.

Fuld udnyttelse af persondata
Ikke desto mindre kalder Mark Zuckerberg selv første kvartal en “stærk start på året”.

Nettoindkomsten for Facebooks første kvartal efter alle udgifter står til omkring de 512 millioner dollars, men der har også været store investeringer fra Facebooks side, hvilket kan ses i en stigning 80 procent i firmaets udgifter i forhold til sidste år.

Facebook har den største mængde brugere i verden.

1,44 milliarder personer verden over logger in på Facebook hver eneste måned, og 1,25 milliarder af disse gør det på mobilen.

Sammen med et gigantisk arkiv af brugerdata på den knap halvanden milliard store brugerskare skræddersyr Facebook reklamer, som vises på de mobile platforme.

Instagram, Facebooks billedbaserede sociale medie, startede med at vise reklamer for halvandet år siden, men både Messenger og den nyindkøbte WhatsApp er stadig reklameløse.

Hovedformålet med disse apps er stadig at indsamle brugerdata og trække brugerne over til Facebooks hoved-app, hvor reklamerne er.

Desuden har Messenger netop modtaget en stor bunke opdateringer, som giver firmaer mulighed for at integrere Messenger i deres apps.

Læs også:
Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Huaweis konstante problem: Er det er spion-firma eller ej?

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Forsvarsministeriet har netop sendt et nyt lovforslag i høring, som sigter efter at give det nyetablerede Center for Cybersikkerhed øgede beføjelser.

Loven hedder ‘Lov om net- og informationssikkerhed, og den sigter ifølge ministeriet efter at ‘fremme net- og informationssikkerheden i samfundet.’

Det skal ikke mindst ske via det nye Center for Cybersikkerhed, der spiller en helt central rolle i lov-forslaget, og som vil blive tildelt en række beføjelser, hvis lov-forslaget vedtages.

Det fremgår således af lov-forslaget, at Center for Cybersikkerhed vil kunne fastsætte regler om oplysnings-pligt for tele-udbyderne, ligesom centeret kan beslutte, at teleudbyderne skal indsende kontrakt-udkast til centeret 10 dage inden de skrives under.

Det fremgår også, at Center for Cybersikkerhed ifølge lovforslaget uden retskendelse – men med nogle dages varsel – skal kunne kræve at få adgang til teleselskabernes ‘forretnings-lokaler’ samt til teleselskabernes underleverandører og samarbejdspartneres forretnings-lokaler, såfremt det er ‘nødvendigt af hensyn til informations-sikkerheden,’ som det hedder.

Lovforslaget er i høring indtil 4. maj, hvor alle kan give deres besyv med.

Det er planen, at den nye lov skal træde i kraft 1. december i år.

Du kan se hele lovforslaget her.

Center for Cybersikkerhed deltog fornylig i Computerworlds store Summit-konference.

Det kan du læse mere om her: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Huaweis konstante problem: Er det er spion-firma eller ej?

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

ComputerViews: Den kinesiske it- og telekæmpe Huawei bliver torsdag igen rykket gennem møllen, når DR bringer programmet ‘Hvem holder øje med Huawei?’

Kernen i historien er, at en række ansatte i selskabet stadig venter på at blive sikkerhedsgodkendte, selv om de arbejder med TDC’s nye 4G-net, som Huawei vandt ordren på i 2013.

Det kan du læse mere om her: TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

TDC oplyser til Computerworld, der arbejder 43 Huawei-folk i TDC’s driftsovervågningscenter, NOC’en, hvoraf de 40 er sikkerhedsgodkendt, mens de sidste tre er ved at blive godkendt, og derfor kun må arbejder i centeret under opsyn af en sikkerhedsgodkendt leder.

Stanken af spion
Ifølge TDC skyldes de manglende sikkerheds-godkendelser, at det tager op mod et halvt år at få sådan en tilladelse, og det har selskabet ikke kunnet vente på i arbejdet med at bygge netværket, hvorfor selskabet har accepteret, at ‘reglerne ikke kunne efterleves fuldt ud.’

Spionerer Huawei så eller ej?

Nej, siger selskabet. Nej, siger TDC. Nej, siger de danske efterretningstjenester, der jo har godkendt, at Huawei leverer TDC’s store infrastruktur: Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

Hvorfor er det så, at manglende sikkerhedsgodkendelser til 35 mand kan udgøre en risiko i så stort et netværk, at det kalder kritikere og andre på banen?

Fanget af omdømme?
At DR nu forsøger at blæse en storm op om Huawei skyldes imidlertid andre mere luftige ting end konkrete fakta og beviser, nemlig Huaweis omdømme.

For rygtet vil vide, at Huawei spionerer til fordel for kinesiske interesser ved at sende data fra telekommunikations-udstyret tilbage til Kina.

Og det rygte klistrer til selskabet, og det vil det sikkert gøre i lang tid endnu.

Der er indtil videre aldrig blevet fremlagt bevis for, at Huawei faktisk spionerer til fordel Kina.

Huawei har konsekvent afvist alle beskyldningerne og har for eksempel fremlagt sin kildekode i et forsøg på at mane beskyldningerne i jorden: Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

Non grata i USA
Sikkert er det dog, at det store kinesiske selskab i 2012 var involveret i en stor politisk sag i USA, da selskabet med alle dets kinesiske muskler forsøgte at komme ind på USA’s store telemarked.

Det fik beskyldninger om spionage og overvågning og lignende til at rejse sig, hvilket førte til, at Huaweis salg af netværksudstyr reelt er gået i stå i USA, hvor Huawei bliver anset som en national security threat.

Vi ved reelt ikke, hvad der er op og ned – fakta og fiktion – i sagen, og derfor kan vi reelt ikke udelukke, at Huawei blev offer for et politisk spil mod magtfulde amerikanske telefirmaer med gode forbindelser i de politiske miljøer i USA, som med alle midler ville undgå, at der kom en stor konkurrent ind på det amerikanske marked.

Og at dette nederlag på den amerikanske scene har fået branding-mæssige konsekvenser for Huawei overalt i verden.

Vi kan på den anden side heller ikke udelukke, at Huawei faktisk spionerer.

Selskabet er som netværks-leverandør oplagt til spion-opgaven, da internettets ‘trafik’ jo bliver transporeret via blandt andet Huaweis udstyr.

‘Alle’ spionerer (måske)
Men….

Vi kan heller ikke udelukke, at andre firmaer spionerer.

Det sandsynlige er, at mange it-virksomheder er involveret i en eller anden form for avanceret overvågning af trafik, brugere, kommunikation.

Det ligger i tiden, at netop udnyttelsen af datamængder – og dermed massiv indsamling – er grundlag for nye forretnings-muligheder.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

NSA vil plante udstyr
Det er for stater og andre nærliggende at forsøge at udnytte de massive datamængder, der allerede florerer. Og det er fristende at gå et skridt videre.

Whistlebloweren Edvard Snowden har forlængst dokumenteret, at USA via efterretnings-agenturet NSA systematisk og vedholdende spionerer på internettet med avanceret teknologi og avancerede metoder.

Der har endda været oplysninger fremme om, at NSA har forsøgt systematisk at plante bagdøre på udstyr fra netop Huawei med henblik på at overvåge kommunikation på netværks-udstyret i systemer verden over.

Det kan du læse mere om her: Måske spionage-bagdøre på udstyr fra TDC’s nye top-leverandør.

For de internationale virksomheder, der har adgang til de vigtige data, er det er en udpræget risiko at blive koblet sammen med historier og lidt for tæt samarbejde med efterretningstjenester og myndigheder.

Og måske er der noget om snakken.

For eksempel er det bredt anerkendte russiske sikkerheds-firma, Kaspersky, fornylig blevet beskyldt for at arbejde lidt for tæt sammen med russiske efterretnings-myndigheder.

Det kan du læse mere om her: Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner.

Der har også været oplysninger fremme om, at selskaber som Google, Intel, Microsoft, AMD, HP, Dell og andre har samarbejdet med NSA om at ‘adressere sikkerhedstrusler i BIOS’erne’ i de store it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Hemmelige mail afslører: Google i samarbejde med NSA.

Der bliver spioneret
Pointen er, at overvågning og spionage mellem lande og virksomheder for længst er blevet systematiseret og ført op på et avanceret og komplekst plan, som vi indtil videre kun har fået afdækket en lillebitte flig af.

For virksomhederne er risikoen reel og noget, som man må forholde sig til. i skal alle være på vagt i en tid, hvor hacker-industrien er blevet professionaliseret og særdeles effektiv.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Men intet videre er der intet, der underbygger, at vi skal være mere på vagt over for Huawei end over for alle mulige andre teknologi-firmaer – heller ikke selv om de er bedre brandet, og vi opfatter dem som mere troværdige end den kinesiske Huawei-kæmpe.

Spionerne er her (tror vi). Kan vi gøre noget?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark.

Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system.

Som vi skrev onsdag er der i øjeblikket et stigende fokus på problemet med, at alt for mange apps til eksempelvis Android eller iOS har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen.

Det skyldes både sjusk og manglende opmærksomhed fra udviklernes side, men også konkrete sårbarheder i en kode, der anvendes til krypteringen.

Netop en sådan sårbarhed kan nu risikere at skabe problemer for iOS-brugere. Det afslører sikkerhedsfirmaet Skycure, der leverer løsninger til mobil sikkerhed.

I et blogindlæg forklarer Skycure, hvordan selskabet i øjeblikket arbejder sammen med Apple om at løse en konkret sårbarhed i iOS 8.

Først begynder dine apps at crashe
I første omgang opdagede Skycure et problem med apps, der crashede, og det, man antog blot var dårligt app-kodearbejde, viste sig efterfølgende at være noget helt andet:

“Dybest set kan angribere ved at generere et særligt SSL-certifikat, genskabe en bug og få apps, der udfører SSL-kommunikation, til at crashe med vilje.” 

Med udgangspunkt i den opdagelse udviklede sikkerhedsforskerne for at dokumentere problemet et script, der kan udnytte sårbarheden over WiFi-netværk.

“Da SSL er best practice indenfor sikkerhed og anvendes i stort set alle apps i Apples App Store, er angrebsfladen meget bred. Vi vidste, at enhver forsinkelse i forhold til at lukke sårbarheden kunne føre til alvorlige problemer for virksomheder: et organiseret denial of service (DoS)-angreb kan føre til store tab.”

Skycure har derfor kontaktet Apple om problemet, og da sårbarheden endnu ikke er lukket, er det kun få detaljer om angrebsmulighederne, selskabet lægger frem i dets orientering.

Det fremgår dog, hvad konsekvensen af et angreb kan blive:

“En endnu mere interessant konsekvens af SSL-certifikat-parsing sårbarheden er, at det rent faktisk påvirker det underliggende iOS-operativsystem,” skriver Skycure og fortæller, at også selve operativsystemet kan crashe under angreb.

“Endnu værre er det, at vi under visse forhold var i stand til at sende enhederne ind i en reboot-cyklus, der gentages igen og igen og kan gøre dem ubrugelige.”

Sådan kan angrebet foregå
Skycure, der har døbt den nyopdagede sårbarhed “No iOS Zone”, forklarer, at et angreb kan foregå ved, at angriberne opretter et falsk WiFi-netværk, som de får iOS-enhederne til at koble sig til automatisk.

Herefter kan selve angrebet sættes igang, og iOS-enhederne begynder at crashe.

“Tænk over konksekvenserne, hvis man iværksatte sådan et angreb på Wall Street eller måske i de mest travle lufthavne i verden eller store fabrikker. Resultatet ville være katastrofalt.”

Mens vi venter på, at sårbarheden bliver lukket af Apple, er der en række anbefalinger til, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at apps begynder at crashe.

Kan man komme til at frakoble sig det falske WiFi-netværk, er det naturligvis det mest effektive, men ellers kan man også flytte iPhonen eller iPad’en fysisk, så den kommer uden for rækkevidde. 

Samtidig mener Skycure, at den seneste iOS 8.3-opdatering fra Apple faktisk delvist løser problemet, så derfor skal man hente den opdatering.

Endelig lyder anbefalingen – som altid – at man undlader at forsøge at koble sig til gratis WiFi-netværk, der ser mistænkelige ud.

I de to videoer herunder forklarer Skycure, hvordan SSL-sårbarheden i iOS konkret kan komme til udtryk, hvis din enhed bliver angrebet.

Læs også:

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

WiFi er fortsat et uhyre vigtigt udgangspunkt for vores trådløse dagligdag, og hastigheden på netværket er stadig et af de områder, hvor der er plads til forbedringer.

Den nyeste WiFi-standard, 802.11ac, der bringer betydelige hastighedsforbedinger med sig, er heldigvis nu for alvor begyndt at slå igennem.

ABI Research fortæller i en ny markedsanalyse, at markedet for WiFi-udstyr voksede med fem procent sidste år, og at netop ac-standarden nu for alvor er begyndt at vise tænder på markedet.

“Forsendelserne af enheder, der understøtter 802.11ac-standarden, steg betydeligt i i 2014 og repræsenterede over 11 procent af de de totale forsendelser af adgangspunkter,” oplyser ABI.

Den fremgang for ac-standarden betyder en mindre tilbagegang for den aldrende 802.11n-standard, der faldt med tre procent på markedet sidste år.

“En ny generation af 802.11ac-produkter ventes at hente markedsandele i de kommende år. ABI Research forventer, at næsten 71 millioner 802.11ac-adgangspunkter vil blive sendt på markedet i 2015.”

Læs også: Tre problemer med dit WiFi: Det kan du gøre ved det

Disse hastigheder kan man opnå
Samtidig fremhæver ABI, at den næste standard til WiFi, 802.11ad, kommer til at understøtte hastigheder på hele 7 Gbps, nu også for alvor er i støbeskeen hos producenterne af udstyr til trådløse netværk.

Det er dog fortsat ac-standarden, der er den nye WiFi-darling, og efterhånden som router-firmaerne og producenterne af alle vores digitale enheder spytter flere og flere ac-produkter på markedet, vil WiFi-hastighederne også blive øget ganske betragteligt.

“En generel hastighedsmåling på et almindeligt netværk i rimelig nærhed på et access-punkt ville vise en stor forskel på to til tre gange hurtigere hastigheder med 802.11ac i forhold til 802.11n,” har Lasse Haizmann, der er account manager i firmaet D-Link, tidligere forklaret til Computerworld.

Ac-standarden understøtter hastigheder på op til 3,5 Gbps, mens forgængeren, 802.11n, kunne klare op til 600 Mbps.

Kabler slår stadig WiFi
Selvom de potentielle hastigheder med WiFi altså stiger, så er der stadig et generelt problem med, at en del af internet-hastigheden går tabt, når man skifter kablerne ud med en trådløs router.

Undersøgelser har vist, at WiFi-brugerne i gennemsnit mister omkring 30 procent af download-hastigheden og rammes af en 10-20 procent højere latency (forsinkelse), end det er tilfældet, hvis man i stedet kobler på med et kabel.

Man kan dog gøre en del for at minimere problemerne – læs mere om det her.

Læs også:

Tre problemer med dit WiFi: Det kan du gøre ved det

Sådan! Ac-standard tredobler hastigheden i dit trådløse netværk

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen