Category Archives: computer

Du kan læse om Code Stylometry  ‘De-anonymizing Programmers via Code Stylometry.’

Alle programmører har bestemte måder at skrive kode på, selv om det godt kan være, at de ikke selv er særligt bevidste om det.

Det kan være en forkærlighed for eksempelvis bestemte måder at skrive comments på eller tabs eller navngivning.

Et stort forskningsprojekt viser nu, at skrive-stilen faktisk er en slags fingeraftryk, der ret nøjagtigt kan pege i retning af en bestemt programmør, hvis der skulle være brug for at afgøre, hvem der har skrevet hvad.

Det kan for eksempel være i forbindelse med malware eller copyright-sager og lignende.

Forskerne – der er fra en række forskellige universiteter – har udviklet en særlig metode, der kan genkende skrive-måde og koble det til bestemte programmører.

Du kan læse om deres resultater i papiret ‘De-anonymizing Programmers via Code Stylometry.’

Analyseværktøjet kigger på layout og på fordelingen af de forskellige tokens-typer.

Det helt nye er imidlertid en funktion, som forskerne kalder for ‘abstract syntax trees,’ der ifølge forskerne kigger på kode-stil ‘helt uafhængigt af skrive-stilen.’

Kan gennemskue ændringer
Det betyder, at værktøjet ikke bliver forvirret og vildledt, hvis programmøren pludselig ændrer sin måde at anvende eksempelvis navngivning, spacing eller comments på – så længe den bagvedliggende funktionalitet er den samme.

Forskerne har testet deres teorier på større mængder data indsamlet fra Googles Code Jam for at se, om det faktisk kunne lade sig gøre at identificere bestemte programmører.

Her kiggede de på C++-kode skrevet fra 2008 til 2014 af mere end 100.000 forskellige programmører.

Her nåede de frem til, at analyseværktøjet i 95 procent af tilfældene kunne identificere programmøren, der havde skrevet koden baseret på analyse af 640 kodelinier skrevet af 250 forskellige programmører.

I en analyse af 30 programmører, der havde skrevet 1.900 kodelinier, ramte værktøjet rigtigt i 97 procent af tilfældene.

Ændrede indkøbsmønstre i virksomhederne med flere indkøb på nettet vil frem til 2020 få mere end hver femte sælgerjob til at forsvinde.

Sådan lyder spådommen fra det amerikanske analysefirma Forrester, som i en ny rapport – Death Of A (B2B) Salesman – har kigget nærmere på virksomhedernes indkøbsvaner.

Kunderne foretrækker nemlig i stigende omfang “gør-det-selv”-metoden, hvor via Google finder frem til de relevante varer, som de så selv bestiller via leverandørens onlinebutik.

Det er dårligt nyt for den traditionelle sælger, som sidder ved telefonen og venter på, at kunderne ringer op.

Det er nemlig ved at gå op for virksomhederne, at de ikke får ekstra værdi ud af at ringe til en traditionel sælger. I stedet satser de i stigende omfang på at købe ind ad andre kanaler.

Forresters rapport bygger på interview med en stribe amerikanske virksomheder. Og konklusionen er, at op mod en million amerikanske sælgerjob frem til 2020 vil forsvinde som følge af udviklingen.

Omsat til danske forhold svarer det til, at flere tusinde danske sælgere må forvente, at deres job forsvinder hvis de ikke meget snart skifter kurs og finder ud af, hvordan de igen kan skabe værdi for deres kunder.

Fire sælgertyper
Analytiker hos Forrester, Andy Hoar, fortæller til Computerworld, at nutidens sælgere kan deles op i fire arketyper, fordelt efter kompleksiteten af på den ene side produkter og services og på den anden side kompleksiteten af de krav, kunden stiller til sin leverandør.

På toppen ligger den “konsulent”-sælgeren, der både er i stand til at forstå komplekse produkter og opfylde tilsvarende høje krav fra kunderne.

Denne arketype er fremtidens sælger, som der vil blive større eftterspørgsel efter i fremtiden, siger Andy Hoar.

Han spår, at antallet af denne sælgertype vil øges med omkring 10 procent frem til 2020.

Det er dog langt fra nok til at rette op på det tab af sælgerjob, som vil ramme mindre avancerede kolleger.

En af dem er “navigator”-sælgeren, som guider kunderne til at vælge mellem mange forskellige, men relativt enkle produkter.

For denne sælgertype vil hver sjette af job ifølge Forrester forsvinde i de næste fem år.

Tredje type kalder Andy Hoar for “explainer”-sælgeren, som har fokus på at vise hvilke muligheder et forholdsvis avanceret produkt giver kunden.

For denne sælgertype vil hver fjerde job – 25 procent – forsvinde i løbet af de næste fem år.

I bunden af hierarkiet finder man sælgere, der optræder som “order takers”, der spiller samme rolle som ekspedienter i en købmandsbutik.

Kunden ved allerede, hvad han eller hun vil købe, og skal bare have produkt eller service leveret så hurtig og effektivt som muligt.

Her ser fremtiden for alvor sort ud. Behovet for denne type sælger vil ifølge Forrester falde med en tredjedel.

“Over de sidste 10 til 12 år er der sket en consumerization af indkøb på B2B-markedet, hvor indkøbere i stigende grad opfører sig på samme måde som private forbrugere. I stedet for at slå op i et kataloge og ringe til din salgsafdeling, bruger de Google til at finde, hvad de leder efter. Øget båndbredde og det store antal mobile devices, har også gjort det muligt at navigere på nettet for at finde frem til de standardvarer og ydelser, som med fordel kan købes digitalt,” siger Andy Hoar til Computerworld.

Han opstiller i sin rapport en række anbefalinger som medicin mod de udfordringer, som sælgere står over for.

Først og fremmest må leverandører bliver bedre til at forstå kundernes adfærd på tværs af forskellige salgskanaler.

Desuden er der brug for at efteruddanne store dele af den eksisterende salgsstyrke, så de enkelte sælgere bliver i stand til at servicere kunderne, både når det gælder digitale løsninger og webshops såvel som med den rådgivning, som kunderne har brug for, når det gælder indkøb af mere komplekse produkter.

Læs også:

Sådan bliver du verdens bedste sælger

Du kan lære at blive en supersælger

Sådan får du banket salgstallene i vejret

Halvdelen af netop børsnoterede NNIT’s ansatte vil om fire-fem år sidde i lande uden for Danmarks grænser.

Sådan lyder det fra selskabets topchef, Per Kogut, der over for Børsen peger på, at udviklingen er uundgåelig.

I dag sidder omkring en tredjedel af NNIT’s medarbejdere i afdelinger uden for Danmark med lavere løn-niveau.

Per Kogut siger til Børsen, at det er et ‘markedsmæssigt faktum,’ at kunderne fokuserer på prisen, når de skal indkøbe it-services.

Det betyder, at selskabet er nødt til løbende at nedbringe omkostningerne for at kunne følge med konkurrencen fra blandt andre CSC, IBM, KMD og andre, der står i samme situation.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent på tre minutter

Ifølge Per Kogut er priserne især kommet under pres på grund af store indiske spillere som Tata og HCL, som ifølge ham er ‘gået på hugst’ i det danske marked.

“Det har sat en ny dagsorden, hvor pris betyder rigtigt meget,” siger han.

Du kan læse mere om de asiatiske it-service-giganters indtog på det danske marked her: Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Kunder vil have lave priser
For både NNIT, IBM og CSC gælder det, at de for at beholde konkurrencedygtigheden i markedet sigter efter at udnytte deres multinationale organisationer.

Både IBM og CSC har i de senere år skåret voldsomt ned på de danske organisationer for på samme måde som NNIT at beholde deres konkurrence-kraft overfor de pris-fokuserede kunder.

CSC meddelte således fornylig, at omkring en tredjedel af den danske medarbejderstab skal væk.

I stedet skal opgaverne efter alt at dømme sendes til det prisbillige Lituaen, hvor CSC har en stor en afdeling.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Også IBM er i gang med at drosle ned for de opgaver, der bliver løst i Danmark. I stedet bliver de også i stigende omfang sendt til lande med lavere lønomkostninger.

Du kan læse mere om IBM’s nuværende krise her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Også KMD er i gang med at kigge på udlandet.

Topchef Eva Berneke har tidligere fortalt til Computerworld, at hun ‘sagtens kan forestille sig,’ at KMD om nogle år har flere udenlandske udviklere ansat end danske.

“Har de [kunderne. Red] fortsat fokus på pris og billigste udvikling, så kommer jeg også til at få flere billige udviklere,” lød det dengang fra Eva Berneke.

Det kan du læse mere om her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent på tre minutter

Fra og med den 20. april kan du frit købe en OnePlus One-telefon uden at skulle igennem OnePlus’ til tider irriterende købssystem eller andre begrænsninger. 

Det kinesiske firma OnePlus har ellers haft stor succes med et invitationsbaseret salgssystem af sin flagskibsmodel, OnePlus One, hvilket har skabt en stor “hype” omkring telefonen.

Telefonen har de samme specifikationer som sidste års flagskibsmodeller, men koster det halve af, hvad en Samsung S5 eller HTC One (M8) dengang kostede, hvilket har været med til at gøre den til en telefon, som vi her fra Computerworld har anbefalet, hvis du vil have dig en billig men stadig god telefon.

Over en million solgte – og en ny på vej
Ifølge OnePlus selv har OnePlus One solgt over 1 million enheder på verdensplan siden lanceringen sidste år.

Og selvom du nu frit kan købe OnePlus One for 2.399 kroner for 64 Gb-versionen, så skal du også være bevidst om, at der snart kommer en ny model fra OnePlus.

Den kommende telefon fra OnePlus, som OnePlus passende kalder OnePlus 2, vil stadig kun være til salg igennem en invite-løsning, som igen nok skal skabe en stor hype omkring telefonen.

Du kan læse vores anmeldelse fra sidste år af OnePlus her.

Alt i alt en god telefon til prisen, men vær bevidst om at service fra det kinesiske firma åbenbart ikke er lige god for alle. I hvert fald ikke, hvis man læser OnePlus egne forums.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Ny teknologi er for alvor kommet i fokus hos de administrerende direktører.

Topchefer i sorte habitter og med en McKinsey-rapport i inderlommen har ikke altid it-investeringer højest på agendaen, men nu tyder meget faktisk på af de administrerende direktører, CEO’erne, for alvor er ved at få smag for teknologiske satsninger.

Gartners seneste globale undersøgelse blandt 400 CEO’er og andre topledere fra hele verden viser i hvert fald en klar tendens, for mens ‘vækst’ ikke overraskende fortsat er topchefernes vigtigste prioritering, så er ‘teknologi’ nu for alvor også kommet i fokus.

“Den næstmest vigtige kategori inden for forretnings-prioriteringer i 2015 og 2016 er teknologi-relateret. Dette er den højeste position, vi nogensinde har set for teknologui i denne undersøgelse, og det er vores klare overbevisning, at CEO’er er mere fokuserede på dette område end på noget andet tidspunkt siden 1999,” lyder det fra Gartner vice president Mark Raskino.

Derfor er teknologi blevet et CEO-emne
“Når vi ser nærmere på svarene, bliver baggrunden for CEO’ernes interesse i teknologi pludselig ret tydelig. Over halvdelen af svarene er relateret til omsætnings- og vækst-relaterede teknologi-emner som multichannel, e-commerce og m-commerce,” lyder det videre fra analysefirmaet.

Gartner skriver, at CEO’erne peger på, at de vigtigste teknologi-investeringer i de kommende fem år handler om teknologier rettet mod kundeengagementet (37 procent), digital markedsføring (32 procent) og forretningsanalyser (28 procent).

“Cloud-baseret forretning har nu også en høj anerkendelse, fordi CEO’erne indser, at cloud er der, hvor nye, ‘disruptive’ og afgørende industri-platforme bliver skabt.”

“Men det mest opsigtsvækkende fra dette års survey er højdespringeren Internet of Things, en term der stort set ikke blev bemærket i de foregående år.”

Sikkerhed bekymrer topchefen
Samtidig kan Gartner dog også berette, at virksomhedslederne ikke kun er begyndt at tænke mere over mulighederne med it, men også udfordringerne.

Det betyder blandt andet, at der er voksende bekymringer for it-sikkerheden.

“CEO’erne er bekymrede med god grund. Når produkter og tjenester bliver digitale, gør de langt større nytte for kunderne, men giver også langt mere magt til de mørke kræfter, der måske kan tilrane sig den digitale kontrol,” skriver Gartner og slår et slag for, at CEO’er og CIO’er arbejder tæt sammen om at skabe opmærksomhed om sikkerheds-situationen i virksomheden.

Læs også:

To helt centrale it-begreber er afgørende for din fremtid i it-branchen

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetider og udgifter

Dansk it-afdeling forvandlet på to år: Fra bits og bytes til business

Da DR-journalist Kasper Harboe fra programmet P4 i fredags gik i kantinen hos sin arbejdsgiver i Aarhus, blev han en oplevelse eller to rigere.

For efter købet af en risret til 32 kroner gik betalingsterminalen så meget amok, at han blev trukket 125.000 gange for beløbet på sit mastercard.

Det vil sige, at kortet blev drænet for små fire millioner kroner. 

Samtidig fik flere andre spisende gæster trukket for meget, da de satte deres betalingskort i terminalen, skriver Metroxpress. 

Et lokalt problem
Nets har kigget på sagen i et par dage for at undersøge, om der var tale om en generel fejl med trækket på folks kreditkort, eller om det drejede sig om et lokalt problem i DR’s Aarhus-kantine.

Betalingsselskabet kan nu bekræfte over for Computerworld, at der har været tale om en fejl på den specifikke betalingsterminal.

“Terminalen er blevet lukket og åbnet igen, og nu bliver den holdt under opsyn for andre uregelmæssigheder,” forklarer pressemedarbejder Ulrik Marschall hos Nets.

“Så taler vi ikke mere om det”
Historien med den store regning for en trods alt relativ simpel ret stopper ikke her.

For BT kan oplyse, at da Kasper Harboe skulle have pengene retur fra maskinfejlen, er der blevet overført to gange fire millioner kroner – otte millioner kroner – altså dobbelt så meget, som maskinen spiste i første omgang.

“Positiv udvikling i MasterCard-gate: De fire millioner er nu tilbageført to gange. Så snakker vi ikke mere om det,” lyder den muntre Facebook-opdatering fra Kasper Harboe i kølvandet på den store tilbagebetaling.

Fejl på fejl
Hos Kasper Harboes bank, Coop Bank, forklarer kommunikationsdirektør Karin Hindkjær til Computerworld, at den store tilbagebetaling naturligvis er en fejl ovenpå den oprindelige fejl.

“Vi overførte fire millioner kroner med det samme, så kunden ikke skulle opleve et tab på knap fire millioner kroner,” siger hun til Computerworld og fortsætter:

“Nets har så i morges også overført fire millioner kroner, så begge beløb har stået der en times tid, så det så ud til, at der i alt var overført otte millioner kroner,” siger Karin Hindkjær.   

De otte millioner kroner stod således på Kasper Harboes konto en times tid, inden Coop Bank hev sine millioner hjem igen. 

Læs også:
Problemer med Apple Pay: Disse problemer plager brugerne

Her er prisen: Det skal vi have for at sælge vores passwords

Du er ikke så anonym på nettet, som du selv går og tror.

Det har it-sikkerhedsekspert Peter Kruse
fortalt i artiklen “Internettet store skrækscenarie: Din porno-historik kan blive lækket“.

“Folk skal have en forståelse for, at mange af de ting, som de går og foretager sig på nettet, kan kobles til deres identitet,” sagde han i artiklen. 

Men det er ikke kun oplysninger om folks porno-vaner, der kan risikere at blive lækket.

Alle typer oplysninger om dine internetvaner kan ende på nettet.

Dermed risikerer du, at oplysninger om dine politiske-, seksuelle- eller religiøse-orientering pludselig bliver offentligtgjort uden dit samtykke.

Oplysninger som hører privatlivet til, og som visse steder i verden vil kunne udgøre en ganske alvorlig risiko for folks personlige sikkerhed, hvis de bliver offentliggjort. 

Men hvordan kan du sikre dig?

Det spørger vi nu dig til råds om: Lad os høre, hvordan du mener, at du på bedst mulig vis sikre dig mod, at dine internetvaner forbliver anonyme.

Lad os høre dine bedste råd: 

For nylig var der premiere på den femte sæson af den meget populære fantasy-serie Game of Thrones, hvor blandt andet danske Nikolaj Coster Waldau spiller en hovedrolle.

Der skete dog et lille uheld for producenten, HBO, for de første fire episoder blev nemlig lækket på nettet.

Det var selvfølgelig en lejlighed for mange fans af serien til at få et smugkig på løjerne og dele serierne med hinanden.

Men det skulle de måske ikke have gjort, for HBO er ganske rasende over episoden.

Det skriver TorrentFreak.

HBO går således til modangreb og retter nu opmærksomheden mod individuelle internetbrugere, der har brugt forbindelsen til at dele Game of Thrones-episoderne.

HBO har ikke sendt advarsler direkte til brugerne men til de leverandører, som de respektive tv-serie-delere har abonnement hos.

Her anmoder HBO om at abonnenten skal kontaktes, og at der iværksættes restriktioner, der kan forhindre fortsat uautoriseret deling eller hentning af selskabets ophavsretsbeskyttede indhold.

Streaming-tjenesten foreslår blandt andet, at internetleverandørerne helt lukker for linjen til de brugere, der fortsætter den ulovlige aktivitet.

Fremstødet er dog nok mest et forsøg på at skræmme livet af brugerne, for som TorrentFream peger på, har HBO ingen juridiske magtmidler at sætte ind i dette tilfælde, og selskabet kender heller ikke identiteten på de aktuelle brugere.

Populær blandt pirater
Game of Thrones er en meget eftertragtet vare blandt netpiraterne.

Blandt andet satte den første og sidste episode i både tredje og fjerde sæson download-rekord, skriver TorrentFreak.

Blot få timer efter afslutningen af fjerde sæson blev torrent-filen eksempelvis delt af en kvart million personer.

Femte sæson kører i øjeblikket på HBO’s betalingskanal.

Også en anden stor streaming-tjeneste er godt træt af piraterne.

Det kan du læse mere om her: Netflix sætter prisen efter piraternes priser.

Læs også:
Sony-hack: Alle filmbranchens hemmelige pirat-planer er lækket

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

KMD’s administrerende direktør Eva Berneke har indrettet sig på, at de offentlige kunder vil have lavere priser. Alligevel jubler hun over, at KMD har vundet opgaven med at udvikle et nyt pensionssystem til Udbetaling Danmark.

Det bliver KMD, der skal stå for udvikling og drift af et spritnyt it-system, der fra 2017 skal styre store dele af det offentliges udbetaling af pensioner til danske borgere.

Sådan lyder resultatet af et stort udbud, som KMD vandt foran en række konkurrerende it-leverandører som CSC, EG, IBM og Netcompany.

Efter at have vundet udbuddet holder KMD fast i en vigtig leverance til det offentlige it-Danmark.

Det nye pensionssystem er nemlig et af de såkaldte monopolsystemer, som i mange år er blevet givet til netop KMD uden at it-giganten var udsat for konkurrence.

Opgaven blev udbudt af Udbetaling Danmark, som administreres af ATP.

I udbudsmateriale anslog ATP værdien af den samlede ordre til 320 millioner kroner. Men efter at sagen er endeligt afgjort, ønsker hverken KMD eller ATP at fortælle, det præcise tal på prisskiltet i det tilbud, som KMD har givet.

Computerworld erfarer, at aftalen på det nye pensionssystem er endt med en pris på under 200 millioner kroner. Forskellige optioner og tilkøbsaftaler kan dog presse de samlede omkostninger betydeligt højre op.

Monopolsystemer i udbud
Udover det aktuelle pensionssystem er 15 til 20 af de såkaldte monopolsystemer sendt i udbud. Og de offentlige udbudsgivere har ikke lagt skjul på, at formålet er at spare penge – mange penge. Det officielle mål for besparelserne er 25 procent.

Spørger man ATP til den forventede besparelse på det nye pensions-system er det også dette tal, der dukker op.

“Vi har hele tiden sagt, at vi forventer at kunne spare 25 procent på den samlede pris, og det forventer vi stadig at kunne leve op til,” siger underdirektør i ATP, Hans Christian Jelstrup til Computerworld.

Ifølge en meddelelse på ATP’s hjemmeside var KMD’s tilbud det absolut laveste med en samlet pris, der var 20 procent lavere end en nærmeste konkurrent, eller som Hans Christian Jelstrup udtrykker det:

“Vi har modtaget et godt tilbud, så vi forventer at få en god samlet pris både på vores projekt og driften af løsningerne fremadrettet.”

Udsigten til at skulle levere et vare, der pludselig er faldet en fjerdedel i pris, skaber tilsyneladende ikke skår i glæden hos KMD.

“Vi er særdeles glade for, at vi får mulighed for at fortsætte med at beregne og udbetale pension til danskerne. Opgaver af den art og i den størrelsesorden ser vi som en del af vores DNA og kernekompetencer. Det bliver spændende at få skabt en helt ny pensionsløsning i samarbejde med ATP og Udbetaling Danmark, og vi glæder os til at komme i gang med projektet,” lyder det fra KMD’s administrerende direktør Eva Berneke.

Bygges på en SAP-platform
Hendes udviklere har nu to år til at udvikle det nye system, som er baseret på en standardplatform fra SAP. Herefter skal KMD stå for driften og vedligeholdelse i yderligere fem år.

Netop valget af en standardiseret SAP-platform er formentlig også en af forklaringerne på de store besparelser, som der er lagt op til. Desuden bliver ATP bliver mindre afhængig af KMD, hvis man på et tidspunkt vil kaste sig ud større tilretninger eller udbygningerne af det nye udbetalingssystem.

“Vi har lagt meget vægt på, at få et system, som er baseret på kendt teknologi, som fremadrettet både er godt og sikker at drifte og vedligeholde,” siger Hans Christian Jelstrup.

En række af KMD’s andre monopolsystemer har allerede været i udbud tidligere. Her lykkedes det tidligere i år KMD, at vinde en ordre på et nyt fælleskommunalt sygedagpengesystem.

Desuden vandt NNIT opgaven med at udvikle et it-system, som Udbetaling Danmark/ATP skal bruge til at administrere udbetaling af barselsdagpenge, mens firmaer som EG og Netcompany har vundet ordrer på kommunernes nye ydelsessystem og et stort kommunalt sagsadministrationssystem.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne