Category Archives: computer

TDC måtte i 2014 samlet se 113.000 mobilkunder forlade selskabet, og selvom topchef Carsten Dilling har bebudet, at det skal være slut med kundeflugten, ser blødningen ikke ud til at være stoppet helt endnu.

Det er konklusionen fra Sydbank, der har set nærmere på regnskaberne fra 1. kvartal fra Telia og 3, der fortæller en hel del om, hvad vi kan vente os, når TDC senere offentliggør sit kvartalsregnskab.

“Vi forventer, at TDC vil tabe omkring 20.000 private mobilkunder i 1. kvartal 2015,” skriver Sydbank i analysen.

“Både teleselskabet 3 og Telia melder om fortsat fremgang i kundebasen i Danmark. Telia viser meget stærk fremgang i kundebasen,” lyder forklaringen fra banken, der dog samtidig fremhæver, at 3 kun har beskeden fremgang i kundebasen i kvartalet på 1.000 nye kunder.

Telia skovler til gengælg kunder ind i øjeblikket:

“Telia leverer en fremragende start på året, når der udelukkende ses på udviklingen i selskabets mobilkundebase i Danmark.”

“Telia vinder 25.000 nye kunder i 1. kvartal
2015, hvilket er specielt imponerende, da antallet kunder med taletidskort falder med 26.000 i kvartalet. Dermed vinder Telia faktisk 51.000 nye abonnement-kunder i kvartalet, hvilket er en markant acceleration af kundeoptaget i forhold til de foregående kvartaler i 2014.”

Presser priserne i bund
Det sidste af de fire store teleselskaber, Telenor, har endnu ikke aflagt regnskab for 1. kvartal.

Men også Telenor, der jo i øvrigt skal fusionere med Telia, forsøger aktivt at støvsuge markedet for kunder, der kan fristes med et godt tele-tilbud.

“Telenor anvender i øjeblikket en aggressiv prisstrategi med delvis subsidiering af nye mobiltelefoner, hvilket har hjulpet selskabet til at vinde mange nye kunder i løbet af 2014. Det er vores vurdering, at denne prisstrategi vil sikre, at Telenor fortsat vil kunne levere fremgang i sin danske mobilkundebase i 1. kvartal 2015,” skriver Sydbank.

Banken hæfter sig derfor ved, at TDC ser ud til at blive det eneste af de fire teleselskaber med en tilbagegang i mobilkundebasen i 1. kvartal 2015.

“Teleselskabet 3′s yderst beskedne kundeoptag kan dog være en indikation af, at TDC er blevet mere konkurrencedygtig,” lyder det i analysen fra Sydbank.

TDC har en plan
Koncernchef i TDC Carsten Dilling har tidligere forklaret til Computerworld, at selskabet i det store hele vil fortsætte den strategi for at stoppe kundeflugten, som selskabet også kørte efter i 2014.

“Vi kommer ikke til at gøre så meget anderledes, end vi har gjort i 14. Vi tror fuldt og fast på, at den position, vi indtager på mobilmarkedet, begynder at virke – og vi ser, at problemet klinger af.”

“Det er fordi, vores plan virker,” sagde Carsten Dilling tidligere i år til Computerworld.

Læs også:

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugten fra TDC stoppes

Eksterne sikkerhedsfolk, som finder huller og svagheder i cloud-tjenesten Dropbox, skal belønnes.

Ikke bare med ros, glasperler eller glansbilleder men med kolde kontanter.

Nu vil tjenesten nemlig have skærpet sikkerheden i den populære lagerløsning, hvilket har udmøntet sig i et bug-dusørprogram.

“Ud over test af nogle af de bedste sikkerhedsfolk tror vi samtidig, det er vigtigt, at få så meget hjælp som mulig fra det frivillige sikkerhedsmiljø,” skriver sikkerhedsingeniør i Dropbox, Devdatta Akhawe på bloggen med overskriften: Introducing the Dropbox bug bounty program.

Sikkerheden i en stor løsning som Dropbox er naturligvis altid til debat blandt brugerne, og selv om Dropbox har dannet skole for, hvordan man gemmer i skyen, så kan sikkerheden stadig styrkes.

På firmaets Hall of Fame takker man allerede eksterne personer for deres indsats for sikkerheden.

Flere af disse personer vil nu også få efterbetalt et beløb for opdagelserne. Til sammen vil de modtage 10.475 dollar, svarende til omkring 70.000 gode danske kroner.

Intet loft på dusøren
Det bliver mere og mere almindeligt, at store virksomheder belønner tredjeparter som tester og afdækker svagheder i software.

Læs også: Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dropbox anvender HackerOne-tjenesten til rapportering af huller og til udbetaling af dusør.

Som udgangspunkt er det kun core-applikationerne og udviklingsmiljøet, der ligger indenfor dusør-området.

Men selskabet oplyser også, at bemærkelsesværdige fejl i andre Dropbox-applikationer ligeledes belønnes kontant.

Firmaet sætter ikke en øvre grænse for opdagelserne, men oplyser, at den mindste dusør bliver på 1.500 kroner, og den største udbetaling, som firmaet hidtil har punget op med, er på lige godt 35.000 kroner.

Læs også:
Programmør-mangel får Just-Eat-stifter til at udlove stor dusør

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

EU-sagen mod Google begyndte i 2010 med tre adskilte klager over denne. Det var klager, som siden er blevet udvidet med i hvert fald 20 selskaber, og herl kommer den nu officielt indledte undersøgelse mod Google Android.

Klagerne driver i forskellig grad tjenester i konkurrence med Google, men er ofte tillige “kunder” i forhold til søgninger på internettet.

Den lidt specielle relation er en konsekvens af internettets opdeling i horisontale og vertikale søgninger, hvor det første er en generel søgning på nettet efter et emne, som for eksempel flyrejse eller bog, mens det sidste er en speciel søgning mellem forskellige udbydere heraf.

Mens Google nærmest kontroller det første med en markedsandel på 90 procent, er der omfattende konkurrence på det andet, hvor Google kun en mindre udbyder.

Endvidere er det første gratis for brugerne og vanskelig at tjene penge på, hvorfor udbyderne af generelle søgninger må hente sine indtægter andre steder – som for eksempel hos udbyderne af specielle søgninger, der køber sig til bedre placeringer i en søgning.

Fire anklager blev til en og siden udvidet med nye
I november 2010 bekræftede kommissionen at have åbnet en formel undersøgelse af Google for overtrædelse af artikel 102 i EU-traktaten, hvilket vil sige forbuddet mod at misbruge dominerende markedspositioner i forhold til om Google:

- Giver præference til egne relaterede specielle tjenester, når slutbrugerne indtaster et søgeord som for eksempel shopping, hotel eller restauration. I modsætning til betalte reklamer, som fremhæves, kan slutbrugerne ikke se, at Google har en økonomisk interesse i, at trafikken ledes hen til disse tjenester, hvilket er misvisende og konkurrenceforvridende.

- Anvender materiale fremstillet af tredjemand i egne relaterede tjenester som for eksempel brugeranmeldelser, uden accept fra disse. Konkurrenter, som har gjort indsigelser heroverfor er blevet truet med helt at blive udelukket fra søgemaskinen, således at deres tjenester ikke optræder i google-søgninger.

- Indgår eksklusivaftaler med onlineudgivere, således at disse på deres domainsider alene må vise bannerreklamer, der administreres af Google.

- Gør der vanskeligt at bruge konkurrerende produkter parallelt med AdWord, hvorved virksomheder bindes til Google’ internetsøgemaskine, såfremt de ønsker at bestemte ord skal skabe hits ved søgninger.

Det mener kommissionen
Efter at have barslet med en Klagepunktsmeddelelse, der kan betragtes som en form for anklageskift, siden strandingen af den sidste omgang forligsforhandlinger sidste år, udsendte EU-Kommissionen 15. april 2015 endeligt en sådan.

Derved er der nu for første gang sat ord på, hvad kommissionen mener, at Google har begået af ulovligheder, og måske også hvad straffen skal være.

I forhold til de oprindelige klagepunkter, som i fem år havde dannet grundlag for undersøgelser og forligsforhandlinger, er anklagerne i første omgang skåret ned til en enkelt – formentlig det stærkeste heraf uden at de øvrige er opgivet.

Det sidste fremhæves udtrykkeligt i en parallelt udsendt pressemeddelelse.

Derudover modtog EU-Kommissionen i 2013 en ny klage, omfattende Google Android, hvilket tillige nævnes i en pressemeddelelse udsendt samtidig med Klagepunktsmeddelelsen.

Anklagerne er dog kun overfladisk beskrevet, men synes at omfatte forsøg på at sammenkæde forskellige Google tjenester og apps på smartphones samtidig med at producenterne “lokkes” til at præinstallere disse og afholde sig fra at bruge eller udvikle andre open source-udgaver af Android.

Med andre ord forsøger Google altså at sætte sig på nye markeder i takt med at disse opstår.

En ting er at klage, noget andet er at få ret og processen i mellem er langvarig
En ting er at indlevere en klage, noget andet er få åbnet en egentlig sag samt ikke mindst føre den igennem til dom.

Det første er nemt. Det sidste ganske vanskeligt. Processen herimellem i høj grad et spørgsmål om dybden på ens pengepung samt tålmodighed.

Allerede i marts 2013 udsendte EU-Kommissionen dog sin foreløbige vurdering, der identificerede to overordnede markeder omfattende internet-søgninger og online-søgereklamer, hvor det første som allerede angivet kunne opdeles i to undersegmenter omfattende generelle og specielle søgninger.

Der var endvidere tale om adskilte markeder, med en intern forbindelse, og herefter følger det etablerede konkurrencepraksis, at man ikke må anvende sin kontrol med det ene til at sætte sig på det andet.

Når misbruget alligevel ikke er helt åbenbart, skyldes det flere forhold, herunder at Google med introduktionen af Google Shooping i 2012 gjorde opdelingen mellem generelle og specielle søgninger mindre skarp.

Muligvis introduceres en tredje kategori kaldet sammenlignelige søgninger.

Såfremt man eksempelvis ønsker en ny vaskemaskine, kan man via en søgning herpå både finde en række udbydere heraf som for eksempel Elgiganten samt en række konkrete forslag til mulige køb fundet via Google Shooping.

Hvor de første vel nærmest kan sidestilles med en speciel søgning, tillader det sidste forbrugerne at springe et led over og finde de produkter, som reelt efterspørges.

Det er en attraktiv og hjælpsom tjeneste set fra et slutbrugerperspektiv, der blandt andet understøttes af omfattende algoritmer, hvor Google vurderer, hvad vi reelt søger efter.

Derudover er horisontale søgetjenester isoleret en underskudsforretning, hvorfor pengene skal tjenes andre steder. Det kan for eksempel omfatte, at udbyderne af specielle søgetjenester betaler for en bedre placering i søgninger.

Søgningen efter en vaskemaskine vil eksempelvis parallelt producere en liste over udbydere, hvoraf de øverste vil have betalt for placeringen  markeret med et ‘Annonce.’

Alternativt kan de mod betaling komme med i Google Shooping markeret med en ‘Sponsorerede Resultater.

I begge tilfælde har Google altså en økonomisk interesse i tjenesterne, hvilket selskabet dog omvendt ikke lægger skjul på via brugen af mærkerne ‘Annonce’ og ‘Sponsorerede Resultater.’

Vi ved ikke hvordan kommissionens ser på sagen juridisk
Med udsendelsen af Google Shopping har en række faktiske forhold taget en drejning.

Det gælder for eksempel, at nogle af de produkter, som der oprindeligt blev klaget over, ikke eksisterer længere.

Kommissionen beskriver dog en lige linje mellem elementerne i det oprindelige klagepunkt om præferencebehandling af egne tjenester og kritikken af Google Shooping og derved hvordan en række “mindre” tiltag, der afløser hinanden i tid, passer ind i en overordnet strategi om at sætte sig på internettet.

Herefter bliver det afgørende, hvordan adfærden nærmere skal bedømmes juridiske, hvilket vi ikke ved, da EU-Kommissionen ikke offentliggør Klagepunktsmeddelelser.

Alligevel kan nogle vurderinger sammenfattes indirekte via tilkendegivelser til offentligheden.

For eksempel har Google overfor medarbejderne og på blogs fremhævet, at selskabets  markedsandel indenfor specielle søgninger er ubetydelig.

Det er et forhold, som formentlig er korrekt, men juridisk irrelevant, da det mulige misbrug tager udgangspunkt i de generelle søgninger, hvor Google nærmest har monopol.

Mere substans kan hentes i nogle af de akademiske præsentationer og artikler, som parterne – altså både klagerne og Google -  har sponsoreret og umiddelbart åbner disse tre juridiske spor, nemlig:

a) Googles pligt til at levere “søgehits” til en direkte konkurrent, da grænsen mellem generelle og specielle søgninger delvis er kunstig, hvilket formentlig vil være den mest attraktive bedømmelse for Google.

b) Googles pligt til at levere “søgehits” til en kunde, det vil sige en speciel søgetjeneste i konkurrence med Googles tjenester, hvilket også rummer en attraktiv bedømmelse for Google.

c) Googles pligt til at behandle alle lige og ikke lægge falske lodder i vægtskålen i forhold til fremhævningen af søgninger, som Google har en økonomisk interesse i.

Mulighed a) og b) er variationer over den konkurrenceretlige leveringsnægtelse, hvor meget restriktive betingelser forudsættes opfyldt førend et misbrug kan identificeres.

Google har derfor en klar interesse i at få sagen bedømt efter denne.

I modsætning hertil kræves der mindre i forhold til c), som omhandler diskrimination, hvorfor klagerne formentlig trækker i den retning.

Selvom vi ikke kender kommissionens hånd, kom den alligevel til at vise noget heraf i forbindelse med udsendelsen af klagepunktsmeddelelsen.

I et parallelt udsendt Fact Sheet om sagen beskrives det for eksempel, hvordan Google via de underliggende søgealgoritmer systematisk sikrer sine egne interesser en bedre placering ved blandt andet ikke at håndhæve de samme diskvalificerende parametre.

Der er altså grundlag for at identificere diskriminerende elementer, hvilket dog ikke er det samme som at der også foreligger et misbrug, altså noget ulovligt.

Både kommissionen og Google har en stærk interesse i et forlig i lyset af “udfordringerne” med at følge sagen til dørs lod EU-Kommissionen allerede i maj 2012 forstå, at man var interesseret i et forlig.

Det bestod nærmere i, at Google afgav en række tilsagn, der lukkede anklagepunkter uden at det i øvrigt blev endeligt fastslået, om konkurrencereglerne var overtrådt.

Det sidste rummede implicit en gulerod og hele tre gange fremsendte Google derfor forslag til kommissionen, der blandt andet omfattede forskellige mærkninger af søgninger, som Google havde en interesse i.

Det var forslag, som kommissionen hver gang accepterede, men alligevel måtte forkaste efter at have gennemført en ekstern markedshøring.

Udsendelsen af en formel klagepunktsmeddelelse markerer i princippet en ny fase i sagen, da en senere udmåling af bøder og påbud forudsætter en sådan.

Heri sammenfatter kommissionen både sagens mange faktiske forhold og dens juridiske vurdering, som Google så får lejlighed til officielt at svare på.

Herefter vil supplerende klagepunktsmeddelelser formentlig blive udsendt, hvorefter der træffes en formel afgørelse, hvilket potentielt, men næppe reelt, kan omfatte en bøde på op til 10 procent af Googles globale omsætning, det vil sige op til 42 milliarder kroner.

Der er dog flere forhold, der taler imod en stor bøde, eventuelt at kommissionen reelt stadig fisker efter et forlig.

Fire forhold peger på forlig
For det første er tiden reelt med Google.

Udsendelsen af en klagepunktsmeddelelse er et formelt skridt, der ofte følges op med supplerende klagepunktsmeddelelser,  når sagen er kompleks.

I Microsoft-sagen, som rummer mange af de samme aspekter, blev der udsendt hele tre klagepunktsmeddelelser.

Såfremt der i øvrigt tages udgangspunkt heri, kan nogle interessante, men ikke særlig betryggende, tidsrammer skitseres.

Microsoft-sagen blev for eksempel indledt ved en klage i 1998, som herefter i 2000 førte til udsendelsen af den første af i alt tre klagepunktsmeddelelser.

Først i 2004 blev en formel afgørelse dog truffet, som så blev testet ved EU’s særlige konkurrencedomstol i 2007.

Da Microsoft ikke ankede, medførte det lukning af sagen.

Overført direkte til Google-sagen skulle det medføre en afgørelse i 2019, som så skal forbi de to EU-domstole, begge med cirka tre års ventetid, hvilket giver en endelig dom i 2025.

Helt så galt går det næppe, da kommissionen formentlig er forholdsvis langt i bedømmelsen af sagen, hvilket tilskæringen til et enkelt anklagepunkt yderligere har understøttet.

Rygter taler om en afgørelse allerede i sommeren 2015. Der er dog fortsat cirka tre års ventetid ved hver af de to domstole såfremt Google måtte ønske at prøve sit held her.

For det andet er det et faktum, at kommission tre gange har accepteret forligstilbud fra Google samt helt åbenlyst har været under et ganske massivt politisk pres, også internt.

For eksempel har den tyske Kommissær udtalt sig meget åbenmundet om sagen og derved kastet et uheldigt skær over den.

Såfremt kommissionen nu udmåler en rekord-bøde vil det uundgåeligt rejse en række spørgsmål om, hvor upartisk konkurrenceprocessen reelt er, selv hvis denne i øvrigt har været lige efter bogen.

Endvidere fortjener Google formentlig en vis rabat i lyset af de fremsatte forligstilbud, som tilmed er delvis implementeret frivilligt.

For det tredje holder kommissionen ikke blot fast i de tre yderligere klagepunkter, om end man i første omgang alene går videre med et enkelt, men har tillige åbnet en sag vedrørende Google Android.

Her er der formentlig langt mere på spil for Google økonomisk såfremt vi gradvits ser en migrering af brugerne fra fastnet-computer til smartphones og tablets.

I andre sammenhænge ville det unægtelig ligne et oplæg til et hurtigt forlig, og selv om plea bargain ikke findes i EU-konkurrenceret, kan man godt med lidt smidighed nå et stykke af vejen og lukkes sagen på en måde, som alle kan leve med.

Ikke den sag hvor EU står stærkest
For det fjerde har kommissionen muligvis ikke åbnet den formelle sag, hvor man står stærkest, hvilket normal logik ellers ville diktere.

Bedømt alene på baggrund af den indledende præsentation af beskyldningerne mod Google, er juraen formentlig mere klar i forhold til det tredje og fjerde kritikpunkt, hvilket vil sige påstanden om, at Google binder annoncører og virksomheder til sig.

Dominerende virksomheder er normalt per see afskåret herfra, mens juraen jævnfør nærmere nedenfor er mere uklar i forhold til diskrimination.

Omvendt har det sidste punkt muligvis været der, hvor det har været sværest at opnå et forlig, og hvor klagerne har råbt højest.

Kan et gennembrud nu skabes via en formel klagepunktsmeddelelse, er analysen måske, at de øvrige punkter falder i hak og et samlet forlig opnås.

Om sagen lukkes med en eller anden form for blød mellemlanding afhænger i første omgang af, om Google er interesseret heri.

I givet fald skal der udarbejdes og fremlægges en solid pakke, der gør op med de svagheder, som har været indbygget i de forrige.

Derudover er det uklart, hvor stærk kommissionens hånd reelt er.

Selv hvis det blev antaget, at Google optrådte både diskriminerende og usagligt, er den juridiske bedømmelse af diskrimination noget rodet.

Faktisk er den så rodet, at kommissionen i 2005 kom til at love en redegørelse herom, hvilket den dog fortsat skylder.

Selv om kommissionen umiddelbart mener at have en god sag, siden der nu udsendes en formel klagepunktsmeddelelse, kan den forvente hvert et ord i en kommende afgørelse vendt og vejet. Også af andre end Google’ juridiske hold.

Efterhånden som Windows 10 nærmer sig en lancering, lægger Microsoft flere og flere detaljer frem på bordet.

I et nyt blogindlæg beskriver Microsoft, hvordan man kan håndtere virtuelle skriveborde i Windows 10, så man kan køre med flere forskellige skriveborde på samme tid.

“At have skriveborde, der rækker videre end begrænsningerne ved en fysisk skærm, er en god måde at organisere og tilgå grupper af vinduer på,” skriver Microsoft, der tilføjer, at konceptet med virtuelle skriveborde har eksisteret i årevis og i dag findes i de fleste styresystemer.

Alligevel mener softwareselskabet, at det tager oplevelsen med virtuelle skriveborde et skridt videre med Windows 10.

“Da vores team gik i gang med at bygge virtuelle skriveborde ind i Windows 10, gav vi os først tid til at forstå, hvordan forskellige mennesker arbejder med organisering.”

“Eksempelvis ved vi, at der er ‘filers’, der kan lide at dele ting op i undergrupper, og så er der ‘pilers’, der foretrækker at klare opgaverne i en enkelt gruppe. Det ser vi ofte med måden, som folk håndterer email og filstrukturer på. Det samme gælder også for åbne vinduer på et skrivebord.”

Sådan fungerer skriveborde i Windows 10
I Windows 10 bliver det derfor endnu nemmere eksempelvis at oprette et nyt skrivebord ved at klikke på ‘task view button’ (svarer til Alt + Tab på ældre Windows-versioner) og vælge “nyt skrivebord.”

“Ligesom du kan køre så mange applikationer, som du ønsker, er der heller ikke nogen grænse for, hvor mange skriveborde, du kan oprette,” forklarer Microsoft.

Samtidig bliver det nu via Alt+Tab muligt kun at se de vinduer, der er relevante for et givent skrivebord.

Endelig kan man i Windows 10 også trække et vindue over på det skrivebord, man ønsker, hvilket skal gøre arbejdsgangen endnu lettere ifølge Microsoft. 

I videoen herunder fra Windows Central kan du se en demo af, hvordan de virtuelle skriveborde fungerer i Windows 10:

Læs også:

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10

Her er Windows Server 10: Derfor får server-styresystemet stor betydning

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Det kan få afgørende betydning for konkurrencesitutionen på det globale netværksmarked, at finske Nokia er i gang med at købe franske Alcatel-Lucent.

I sidste uge kom det frem, at der forhandles om en pris på omkring 85 milliarder kroner.

Alcatel-Lucent (der i øvrigt selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006) er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Kommer Nokias køb af Alcatel-Lucent på plads, vil det derfor i den grad kunne få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked.

Det vurderer Dan Bieler, der er analytiker hos Gartner, i en kommentar.

“Nokias konkurrenter vil ikke alive stå overfor en ny, større konkurrent, men vil også opleve skabelsen af en helt anderledes en,” forklarer Dan Bieler.

Selvom han samtidig skriver, at en sammensmeltning af Nokia og Alcatel-Lucent ikke uden videre vil resultere i et nyt kraftcenter, så ser han samtidig, at det vil kunne ændre ganske meget på markedet.

“Nokia slutter sig til den lille klub af leverandører af konvergerede infrastrukturer,” forklarer han eksempelvis med henvisning til, at netværks- og udstyrsleverandører i dag skal kunne levere Internet of Things-løsninger og næste generations netværksteknologier- og services.

Derfor vil Nokia stå langt stærkere
Det er den type krav fra kunderne, som Nokia ikke på egen hånd kan leve op till. Og det er ikke den eneste fordel, Nokia kan opnå ved at købe Alcatel-Lucent:

“Nokia slutter sig igen til ‘premier league’ indenfor leverandører af netværksløsninger,” skriver Gartner-analytikeren, der blandt andet hæfter sig ved, at Nokias omsætning vil bliver mere end fordoblet – og at Nokia vil blive verdens anden største leverandør af netværksløsninger tl teleoperatører, kun overgået af Ericsson.

“Med den nye størrelse vil Nokia få adgang til stordriftsfordele,” skriver Dan Bieler.

Han fremhæver, at Nokia styrker positionen indenfor 4G og 5G, ligesom selskabet får en række fordele med en bredere geografisk tilstedeværelse – blandt andet bliver Nokia med købet af Alcatel-Lucent den største leverandør af telenetværk i Nordamerika ifølge Dan Bieler.

Gartner-analytikeren vurderer, at Nokias køb af Alcatal-Lucent kommer til at presse både Ericsson, Huawei og Cisco på forskellige måder, og at de alle bliver nødt til at tage højde for den nye situation på markedet.

Nokias måske største rival, Ericsson, har det i øvrigt ikke for nemt i øjeblikket. Den svenske netværks- og telekommunikationsgigant er ved at gennemføre besparelser på cirka ni milliarder svenske kroner med fuld effekt i løbet af 2017.

Det svarer til, at Ericsson skal spare omkring 7,2 milliarder danske kroner over de næste par år.

Ericsson havde sidste år en omsætning på lidt mere end 183 milliarder danske kroner på globalt plan.

Læs også:

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Microsoft lancerer Windows 10 i slutningen af juli.

Det er i hvert fald, hvad AMD’s CEO, Lisa Su, kom til at sige ved en telefonkonference om AMD’s kvartalsregnskab.

Til et spørgsmål vedrørende AMD’s investeringsplaner kom det frem, at AMD ser markedet an – “specielt omkring Windows 10′s lancering i slutningen af juli”.

Specielt Windows 10′s effekt på “back-to-school”-sæsonen ser AMD med spænding.

Microsoft har tidligere fortalt, at Windows 10 vil blive lanceret i sommeren 2014, men nu har vi altså fået kortet de tre måneder ned til “slut juli”.

Læs også: Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Selv om man altid skal tage lækager og andre af den slags uofficielle og ubekræftede oplysninger med et gran salt, så er AMD en af Microsofts tætteste partnere, som uden tvivl arbejder hårdt på at få hardware klar til lancering af Windows 10.

Du kan nu afprøve Windows 10 i en Techical Preview-version, som blandt andet indeholder “Project Spartan”, Microsofts nye browser, og Cortana, en elektronisk assistent på linje med Apples Siri.

Det forventes, at Microsoft kommer med en endelig lanceringsdato for Windows 10 om lige under to uger, hvor Microsofts udviklerkonference, Build, løber af stablen i San Francisco.

Det vil formodentligt også være her, at vi hører mere om Microsofts holografiske projekt, HoloLens, og tidspunktet, hvor “Project Spartan” får sig et rigtigt navn.

Læs også: Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Historien kommer via The Verge og en transkribering af AMD’s konference-call kan læses her.

Læs mere: “Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Tata Consultancy Services (TCS) har besluttet at fejre, at det er 10 år siden, at selskabet blev børsnoteret. Selskabet deler derfor tæt ved tre milliarder kroner ud som bonus til sine næsten 320.000 ansatte.

Helt konkret får de ansatte i Tatas udbetalt en ekstra uges løn for hvert år, man har været ansat i firmaet. Det svarer til 423 millioner dollar – eller tæt på tre milliarder danske kroner.

Et hurtigt regnestykke viser, at den gennemsnitlige bonus bliver på næsten 10.000 kroner, men for særligt trofaste medarbejdere ansatte vanker der en ekstrabetaling på mere end et halvt års løn, fortæller Tatas danske direktør Peter Winther-Schmidt.

Han har selv arbejdet for Tata siden 2010, hvor han blev ansat som den første dansker i firmaet. Selv kan han altså se frem til at få sin gage suppleret med, hvad der svarer til en ekstra månedsløn.

I Danmark beskæftiger Tata omkring 250 medarbejder, hvoraf langt hovedparten kommer fra udlandet – især fra Tatas hjemland Indien. Kun mellem 30 og 40 af de ansatte har dansk pas.

Et halvt års ekstra løn
“Vi ved endnu ikke præcis, hvordan den særlige bonusudbetaling udmøntes. Ancienniteten blandt vores indiske kolleger er meget varierende – fra et par år og op til 20 år. Og en enkelt kollega har arbejdet for os i 30 år, så der bliver der tale om mere end et halvt års ekstra løn,” siger Peter Winther-Schmidt.

Nyheden om den ekstraordinære bonus slap ud i sidste uge, hvor Tata præsenterede sit seneste årsregnskab. Og der er rigelig med penge på kontoen til den uventede pengeregn.

Koncernens overskud lød på 3,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 24 milliarder danske kroner.

Omsætningen løb op i 15,5 milliarder dollar eller mere end 100 milliarder danske kroner. Det er en vækst på 15 procent.

På globalt plan har selskabet i løbet af det sidste år udvidet sin medarbejderstab med omkring 20.000 ansatte, og mere end halvdelen af forretningen ligger fortsat i Nordamerika, men Storbritannien står for hver sjette omsætningskrone.

Læs også:

Her skal tidligere CSC-ansatte arbejde for Tata

“Mit vigtigste råd er, at man skal huske, at det er meget svært at fornærme en dansker”

Intel lancerede i efteråret en ny processorserie af mobile kerner, den såkaldte Core M-serie.

Core M lover en fremtid med ultra-tynde, blæserfrie computere og lange batterilevetider, men har desværre langtfra samme ydeevne som en Core i-processor. 

Det er et kompromis, som man nok må leve med, hvis man ønsker en tynd og let computer uden blæserlarm.

Asus Zenbook UX305 er en af den slags computere. Med en tykkelse på 12,3 millimeter er det den tyndeste computer på markedet. Endda tyndere end den nye Macbook fra Apple.

Core-M, op til 8 Gb ram og 512 Gb SSD skaber fint potentiale for en god computer. Måske endda den bedste “ultrabook” til pengene?

Den glinsende, metalliske overflade er flot og meget unik for Asus’ Zenbooks. Foto: Morten Sahl Madsen

En veldesignet computer
Zenbook UX305 ligner en Macbook Air.

UX305 er da også rettet mod samme målgruppe som både Macbook Air og den nye Macbook (2015), som lige er lanceret af Apple.

Det skal ikke lyde som kritik. Apples Macbook Air er en flot computer, som imponerer med en lang batterilevetid og et flot design. UX305 har et lige så flot design.

Computeren er som nævnt kun 12,3 millimeter tynd, vejer 1,12 kilo og er designet i aluminium. Sammenklappet minder den om en tynd bog, hvis altså ikke det børstede aluminium på toppen - et kendetegn fra Asus’ Zenbooks - glinsede i lyset.

Der findes et hav af forskellige “ultrabooks” – computere med fokus på et let og tyndt design – og UX305 er klart en af de flotteste, hvis du ønsker dig en computer med et klassisk design.

Den er helt på niveau med for eksempel Dells XPS 13 (2015) eller Acers Aspire S7.

På trods af den lille størrelse har computeren et tastatur i en fin størrelse og en stor trackpad. Specielt trackpad’en er værd at omtale. Pladen har ikke nogen friktion og fungerer ganske godt.

Der er kun enkelte steder, hvor den ikke fungerer godt, og det er i touch-delen af Windows.

Her er scrolling og manøvrering rundt i “Modern UI” ikke nær så intuitiv som med en trackpad fra Acer.

Det er imponerende, at der kan være så stor forskel.

UX305 kommer i flere forskellige modeller med to forskellige typer skærme: FHD, 1.920 x 1.080, og QHD, 2.560 x 1.440. Foto: Morten Sahl Madsen

En flot skærm uden touch
UX305 kører Windows 8 og 8.1.

Også det kommende Windows 10 fokuserer meget på touch, men Asus har valgt ikke at udstyre UX305 med en touch-skærm. 

Det betyder, at al interaktion med computeren sker igennem computerens trackpad og tastatur, så man må undvære de touch-muligheder, som ellers er at finde i Windows 8, 8.1 og snart 10.

For nogle vil det være en befrielse.

Det er langtfra alle, som har været glade for berøringsdelen i Windows 8.

Så er du en af dem, som ikke bruger touch-delen, og som ikke kommer til at savne den, så kan UX305 være en model for dig.

Til gengæld har skærmen en høj opløsning på 2.560 x 1.440.

Det er, hvad der kaldes QHD, og det giver rigelig skærmplads, men også små ikoner og lille tekst.. Den høje skærmopløsning giver dog mere mening her, da du ikke skal fumle med at ramme de små ikoner med fingrene.

Skærmen giver et flot farvebillede sammen med skarpe billeder, hvis de er i en lige så høj opløsning.

Men desværre er endnu langt fra alle programmer optimerede til den høje opløsning, heriblandt Skype og Google Chrome, som ser meget grynede ud.

Computeren er let og til at have med sig rundt. At den er 0,1-0,2 millimeter tyndere end den nye Macbook fra Apple er rimelig ligemeget. Det vigtige er, at den føles lækker. Foto: Morten Sahl Madsen

God ydeevne – tykkelsen taget i betragtning
Når en computer kun er 12,3 millimeter tyk, kan der umuligt være plads til det store maskineri, tænker man. 

Intels Core-M 5Y10 er kun på 800 MHz, men med en turbofunktion, som ved særlig belastning hæver ydeevnen til 2 GHz. Det betyder, at fotoredigering for eksempel er en leg (Adobe Lightroom), og processorkrævende programmer vil langt hen ad vejen klare sig okay. Forvent dog hverken i5- eller i7-præsentationer.

Vi har tidligere testet computere med en Core-M, og vi har været lidt skuffede over ydeevnen. Et tidligere eksempel var Lenovos Yoga Pro 3, som virkede meget svag. Selvom der er samme processor i både Yoga Pro 3 og UX305 – og ligeledes samme mængde ram- så føles UX305 som en hurtigere computer, uanset hvor processorkrævende programmer man arbejder i.

Dog skal du ikke forvente, at du kan smide hvad som helst på UX305. Computeren har Intels integrerede Intel HD-grafikløsning, og kombineret med den energibesparende Core-M kommer du aldrig til at bruge computeren til spil ud over browserspil eller lignende.

Du skal dog heller ikke købe den her computer for at spille spil.

Tastaturet er udmærket og har en dejlig højde. Foto: Morten Sahl Madsen

Batteri til en arbejdsdag
Det eneste tidspunkt, hvor vi oplevede problemer med ydelsen, var, da batteriniveauet ramte de 10 procent.  

Når batteriniveauet når så lavt sænkes ydeevnen for at spare strøm, hvilket jo er en god funktion. 

Men i modsætning til, hvad vi tidligere havde oplevet, begyndte det da at hakke, når vi så 1.080p-videoer på YouTube.

Mens vi er ved batteriet, så klarer det sig udmærket.

Vi fik i gennemsnit syv timer ud af maskinen ved almindelig brug. Med almindelig brug menes en blanding af websurfing, YouTube, dokumenthåndtering såsom Word og Excel og lignende.

Det er mere batteri end på Lenovo Yoga Pro 3 og cirka lige så lang tid som på XPS 13 (2015).

Der er dog stadig et stykke til Macbook Airs 11-12 timer – og den nye Macbook (2015) holder cirka ni timer.

Konklusion: Bedste alternativ til en Macbook
Inden nogen indædt begynder at mumle: “Hvorfor skal computere altid sammenlignes med Macbooks?”, så kommer her forklaringen:

En Macbook Air har tidligere været et af de bedste valg af computer, hvis du skulle have mobilitet og batterilevetid i topklasse – i hvert fald hvis du er OS-agnostiker.

Men er du ikke glad for OSX, benytter dig mest af Windows eller bare har set dig sur på Apple, så er UX305 fra Asus et glimrende alternativ. Faktisk et af de bedste.

Den vejer mindre end de fleste andre “ultrabooks”, den yder på niveau med andre Core M-processorer – hvis ikke lidt bedre – og byggekvaliteten er godkendt til UG.

Kritikpunkter? De kan tælles på én hånd: Batterilevetiden er stadig ikke helt på niveau med Macbook Air og Macbook (2015), men vi nærmer os. Desuden har Core-M nogle begrænsninger, som du skal tage højde for, hvis du overvejer computeren. Blandt andet det voldsomme fald i ydeevne, når batteriet rammer de 10 procent. Dertil kommer selvfølgelig, at nogle vil mangle en touch-skærm.

Men det ændrer ikke på det faktum, at UX305 fra Asus er en af de computere, som giver dig mest for pengene, hvis mobility er i fokus. “Best value” ville engelsktalende nok kalde den, for det er en af de billigste “ultrabooks”, du kan købe.

Prisen starter på 6.780 kroner med en skærm på 1.920 x 1080.

Med en QHD-skærm starter prisen på cirka 8.000 kroner. Det er langt fra for eksempel Lenovo Yoga Pro 3, der starter ved cirka 10.000 kroner, men der får du dog også både touch-skærm og en smart løsning, så Yoga Pro 3 kan bruges som en tablet. 

Læs også: Test: Dells nye XPS-model er som et glimt ind i fremtiden

Der er noget i luften, og det er bestemt ikke it-sikkerhedseksperten Chris Roberts om bord på et United Airlines-fly.

Det er snarere frygten for hackerangreb, der hvirvler rundt i luften, efter selvsamme Chris Roberts onsdag i sidste uge om bord på en flyvning fra Denver til Syracuse tweetede om muligheden for at hacke et United Airlines-fly.

“Jeg er på et 737/800-fly. Lad os se Box-IFE-ICE-SATCOM? Skal vi hellere starte med at lege med EICAS-beskeder? Nogen, der er friske på “Tag iltmasken på? :),” lød tweetet fra Chris Roberts.

I tweetet henviser han blandt andet til satelitkommunikationssystemet og flyets interne kommunikationssystem EICAS (engine-indicating and crew-alerting system).

Dette tweet fra it-sikkerhedseksperten Chris Roberts startede hele historien med flyselskabet United Airlines. 

Og nogen har åbenbart læst med. For da flyet landede i Syracuse, blev han hentet af FBI-betjente, der afhørte ham i fire stive timer.

Den oplevelse affødte det næste tweet fra sikkerhedsmandens hånd, der blev indledt med ordene:

“Lektien fra denne aften: Lad vær med at skrive noget om fly…..FBI lytter med,” skriver USA Today, som også kan berette, at Chris Roberts’ iPad, en Macbook Pro, flere USB-sticks og harddiske blev konfiskeret ved samme lejlighed.

Måtte slet ikke komme om bord
Chris Roberts er sikkerhedsekspert med viden om, hvordan man bryder ind i systemer og advarer ejeren, inden de rigtige kriminelle kommer så langt.

Da han er i weekenden skulle flyve til RSA’s store it-sikkerhedskonference, der løber af stablen i San Francisco i disse dage, fik han sig en ny oplevelse med United Airlines.

For denne gang måtte Chris Roberts slet ikke komme om bord på flyet fra

“Robert fik fortalt, at han skulle forvente et brev, der forklarer årsagerne til, at han ikke måtte rejse med United,” lyder det fra Chris Roberts advokater i borgerrettighedsgruppen Electronic Frontier Foundation.

Det lykkedes dog for Chris Roberts at komme med et andet fly, så han landede i San Francisco sent lørdag aften.

United Airlines står fast
Hos United Airlines står flyselskabet fast ved sin beslutning.

Fra selskabets talsperson Rahsaan Johnson bliver udelukkelsen forklaret på følgende måde:

“….fordi han offentliggjorde udtalelser om at have manipuleret med luftfartsudstyret og -systemer. Det er ikke noget, vi kan have. Det er ikke noget, vi vil have, at vores personale og passagerer skal have noget med at gøre.”

Flere historier om it-sikkerhedsmandens beretninger går på, at han først efter sikkerheds-tjekket blev afvist helt oppe ved gaten til flyet. Men det afviser Rahsaan Johnson fra United Airlines.

“Vi fik fat i ham flere timer inden afgang, og så fik vi en snak,” lyder det fra flyselskabets talsmand.
Efter sigende kom Chris Roberts fint frem til sikkerhedskonferencen, hvor han torsdag skal tale om sårbarheden i tranport-systemer.

Mon ikke publikum kan forvente en spritny og personlig oplevelse omkring Chris Roberts egne erfaringer med disse sårbarheder.

Læs også:
Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Google er tæt på lanceringen af det store Project Loon-projekt, som udspringer af Googles udviklings-laboratorium Google X, som du kan læse mere om her:

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed.

“Vi er meget tæt på det punkt, hvor vi kan sende flere tusinder balloner op. Inden længe vil alle smartphone-brugere i verden kunne få internet-adgang, ,” lyder det fra chefen for Project Loon, Mike Cassidy.

Målet med Project Loon er at finde en måde, hvorpå man kan få bragt internet ud til selv de fjernestliggende egne i verden som eksempelvis fjerntliggende bjerg-egne, hvor det ikke kan lade sig gøre at lægge kabler i jorden.

Googles ide med Project Loon er at skaffe trådløs internet-forbindelse via tusindvis af opsendte balloner, som hver især skal dække et område på omkring 40 kilometer i diameter fra deres position i stratosfæren – det vil sige i mellem otte og 17 kilometers højde afhængig af hvor på kloden vi befinder os.

Ifølge chefen for Google-projektet, Mike Cassidy, vil det være nødvendigt at opsende flere tusinder balloner for at skaffe stabilt internet til de pågældende område.

Den enkelte ballon vil både kunne modtage og sende internet til enheder på jorden samt til nabo-ballonerne, der vil kunne transmittere signalerne videre.

“Tidligere ville det tage os tre-fire dage at samle en ballon, men i dag er vi via vores egen fabrik i stand til at samle en ballon på et par timer.

Inden længe vil Google begynde at teste ballonerne i Australien sammen med internet-selskabet Telstra.

Der vil også blive kørt test i New Zealand sammen med Vodafone og i Latinamerika sammen med Telefonica.

I luften i seks måneder
Ifølge Google er det hensigten, at ballonerne hver især skal kunne holde sig i luften i seks måneder, inden de skal serviceres.

Det er uundgåeligt, at ballonerne på et tidspunkt vil begynde at synke og dernæst lande på jorden. Selskabet har ifølge Mike Cassidy udviklet en metode, så selskabet ret nøjagtigt kan forudsige, hvor den enkelte ballon lander samt til hurtig opsamling.

Ligeledes har Google i lang tid eksperimenteret med at udvikle en stabil måde til opsending af ballonerne, som i sagens natur skal kunne opsendes i selv øde og fjerne egne.

“I begyndelsen kunne vi kun sende en enkelt ballon op om dagen. Med vores nye automatiske kran-system er vi i stand til at sende et dusin balloner op dagligt per kran,” siger Mike Cassidy.

Også andre arbejder med planer om at sikre verdens øde egne internet på forskellig vis.

Facebook har luftet tanken om en slags laserbåret internet, mens Tesla-stifter Elon Musik har spekuleret i at sende internet-satelliter i hundredevis ud i rummet.

Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om projektet på dets egen hjemmeside, som du finder her.