Category Archives: computer

Softwareselskabet Microsoft er klar til at tage endnu et skridt mod sin endelige kommercielle version af Windows 10, efter selskabet har sendt dets seneste tekniske preview på gaden.

I denne omgang kan de nysgerrige testbrugere blandt andet prøve kræfter med selskabets spritnye Spartan-browser, der er udset til at afløse den nu sløjfede Internet Explorer-weblæser.

“Du kan prøve Project Spartan for første gang på pc’er, da systemet begynder at dukke op tværs af Windows 10-familiens enheder,” lyder det i et blogindlæg fra Gabriel Aul, der er Microsofts udviklingschef for Windowsprojektet. 

Det kan du forvente
Gabriel Aul henviser i sit blogindlæg til sin kollega, Microsoft vicepræsident for operativsystem-gruppen Joe Belfiore, der på en anden blog går mere i dybden med, hvad du kan forvente i den kommende testversion af browseren.

Først og fremmest forventes den at blive lynhurtig, selv om Joe Belfiore indleder med at understrege, at alle funktioner i Spartan-projektet stadig er spritnye, endnu ikke færdigbyggede og derfor kan vække lidt kvaler.

Samtidig fortæller han, at det i Project Spartan bliver muligt at tegne, skrive og kommentere på websider via det nye Webnote-værktøj, hvorfra du også kan dele disse kommenterede sider via mail og sociale medier.

Du kan i den nedenstående promoveringsvideo se, hvordan der kommenteres på websites og deles med venner og kolleger.

Microsoft forsøger desuden at tackle informations-tsunamien på nettet med en såkaldt Reading List, der gemmer artikler og andet, som du ønsker at læse senere.

Disse læsværdige indslag kan derefter hives frem i, hvad Windowsfabrikken kalder Reading View – et skærmbillede, der skal optimere det skrevne ord.

Derudover fortælles det, at den digitale assistent Cortana er integreret i browseren, selvom det i første omgang kun bliver i den amerikanske udgave af testversionen.

Hvis du er i gang med at teste Windows 10, bliver det med denne nyeste version af det tekniske preview også muligt for brugerne at kommentere på Project Spartan og andre nyheder, som du blandt andet kan se her.

Forbedringer og nye problemer
Udover den imødesete browser nævner Microsoft, at der i frigivelsen af den nyeste testversion af Windows 10 med betegnelsen Build 10049 er mange mindre forbedringer i forhold den tidligere udsendte Build 10041.

Blandt andet har Microsoft lappet nogle bugs i Windows 10′s foto-app og i den måde, som man låser sin computer på.

Samtidig bliver der i Build 10049 også introduceret nogle nye problemer, som testbrugerne kan komme til at slås med.

Der kan blandt kan opstå problemer med, at du ser en blå skærm i stedet for din desktop, hvilket eventuelt kan løses ved at låse din pc, og derefter logge på igen – eller ved at holde Control + Shift + Escape nede, så du får adgang til task manageren.

Det fortælles også, at andre problemer blandt andet tæller indekseringen af nye mails i Outlook, som ikke virker, og at Visual Studio 2015 endnu ikke kører optimalt.

Hvis du er nysgerrig for at teste det nye Windows 10 med selskabets seneste browser-teknologi, kan du hente en prøveversion af Windows 10 her. 

Læs også:
Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

Microsofts helt nye browser mangler et navn: Kom med dit bud her

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Hvilken fremtid har telebranchen?

Det spørgsmål vil jeg gerne have lov til at stille – som direktør i telebranchen.

På nuværende tidspunkt står særligt de store teleselskaber i Danmark over for en svær opgave i forhold til at finde nye forretningsområder uden for de klassiske standardvarer: mobiltelefoni, data, internet og tv.

Selskaberne er både pressede på deres privat- og erhvervsforretning, da priserne over en bred kam er faldet med over 30 procent bare det seneste år.

På erhvervssiden er priserne faldet langt mere i de tilfælde, hvor virksomhederne via udbud og forhandlinger evner at få priserne langt ned.

På privatsiden er selskaberne ikke blot pressede på priserne på det hjemlige marked, men harmoniseringen af priser på tale og data i EU (Roaming) fjerner en af de sidste lukrative indtjeningskilder i telebranchen.

Flere forsøg på at vinde
På den private front har der været forsøgt en række tiltag på indholdssiden for at vinde kampen om kunderne, herunder at “bundle” mobilpakkerne med musik, film, biografbilletter, e-bogstjenester og meget andet.

TDC har investeret massivt i deres store guldkalv YouSee, og netop lanceret (og genoplivet) Blockbuster-brandet som streamingtjeneste, samt købt den norske kabel-tv forretning Get for at give forbrugerne en samlet pakke med telefoni, internet og tv.

Telia gik også tidligt ind i kampen om at vinde forbrugernes gunst via indhold og tilføjede Spotify og HBO til deres mobilpakker, men det TDC-ejede Telmore svarede prompte igen med en mobilpakke der indeholder hele 12 tjenester – alt fra TV2 Play til Ekstra Bladet online.

Priskrigen foregår over hele verden
Forskellige kilder vurderer, at priskrigen verserer grundet et forsøg på at elimere modstanderne, som man kender det fra den klassiske afsætningsøkonomiske tese.

Morten Imsgard fra Sydbank skønner i en artikel i Politiken fra august, at selskaberne “forsøger at udsulte hinanden, indtil en af spillerne kaster håndklædet i ringen”, men at ingen gør det, fordi de er stærkt finansielt rustede.

Problemet har imidlertid sin oprindelse et helt andet sted end ud fra et bevidst tiltag om priskrig.

Selv om selskabet Onfone altid gøres til skurken, der indledte  priskrigen i Danmark, ses samme tendenser i udlandet.

I USA for eksempel blev der i sommeren 2014 blæst til krig med T-Mobiles meget aggressive prissætning på data (70 procent rabat), hvilket blev skarpt efterfulgt af AT&T og Verizon.

For kort tid siden kom så den ubarmhjertige konsekvens af den verserende priskrig, da den største telefusion i dansk historie blev annonceret.

Telia og Telenor slår pjalterne sammen for at overleve i krigen om det danske telemarked – med nedlæggelse af 500-1000 stillinger til følge.

Der mangler simpelthen nytænkning
Årsagen til priskrigen er ikke bevidste eller ubevidste strategiske overvejelserne fra de små eller store spillere på det danske telemarked om at ødelægge hinanden – det skyldes ganske enkelt mangel på nytænkning og innovation på både den private og erhvervsmæssige front.

Det nytter ikke meget, at de store teleselskaber gør et halvhjertet forsøg på at tilbyde eller forære mere eller mindre relevante tjenester eller løsninger oven på de klassiske teleprodukter.

Deres indtjening sikres ikke på denne måde, og de skal desuden konkurrere med globale giganter som Netflix, Spotify og Amazon, hvis de vil spille det spil.

Det er tværtom deres egne unikke løsninger eller tjenester, som måske går langt ud over teleindustrien, der skal give slutbrugeren en reel værdi i hverdagen og samtidig bane vejen for en god kundeoplevelse hele vejen igennem kunderejsen.

Her tænker jeg særligt på løsninger der skaber integration med andre digitale tjenester og på den måde skaber nye brugeroplevelser og giver os nye (og helst smartere) måder at kommunikere på.

Endelig ikke flere kanaler
Som jeg har givet udtryk for tidligere, mener jeg bestemt ikke, at vi har brug for flere kanaler.

Fokus bør efter min bedste overbevisning være på at videreudvikle de muligheder, der allerede findes, for der findes rigeligt med gode udgangspunkter for udvikling.

Denne tankegang følger Microsoft eksempelvis, når selskabet i løbet af foråret lancerer Skype som en integreret erhvervskommunikationstjeneste: Video, konferencekald og telefoni i én tjeneste (erstatning af det nuværende Lync).

Som konsekvens af det placerer analyseinstituttet Gartner nu Microsoft som leder i deres Magic Quadrant for “corporate telephony.”

På forholdsvis kort tid er Microsoft altså blevet et reelt alternativ grundet virksomhedens evne til at skabe nye innovative koblinger og samle flere kanaler ét sted.

Andre populære løsninger kunne videreudvikles med en lignende tankegang: Der kunne være et stort potentiale i at lave telefonisk integration til Google Hangouts eller Google Apps.

Masser af muligheder inden for IoT og Big Data
Derudover kunne teleselskaberne sagtens tænkes at spille en afgørende rolle inden for Internet of Things, herunder det intelligente hjem med smart-devices.

Eller inden for big data med alt den viden, selskaberne opsamler hver eneste dag om brugeradfærd.

Eksempelvis kunne teleselskaberne bidrage med vigtig viden til videreudviklingen af alarmer til private hjem.

Analyserer teleselskaberne de data, som de allerede besidder, vil de opdage, at de besidder omfattende viden (ikke bare information – og der er en stor forskel) om, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Det er viden, der bør kunne krystallisere flere af de essentielle tendenser og fungere som springbræt inden for forbruger-dreven innovation.

Hvis de store og små aktører i den danske telebranchen derimod ikke evner at udvikle og integrere helt nye produkter og services, som går på tværs af andre brancher herunder it- og cloud services, får de kun flere problemer.

Hvis ikke de indser, at indtjeningen på mobil og data går mod nul, kan de ende med at lide samme skæbne som Blockbuster, der lod Netflix sætte sig på tronen, Kodak, som aldrig anså kameraer i mobiltelefoner som en konkurrent, eller Nokia, som grundet hovmod aldrig så iPhonen som andet end en nichetelefon.

Det er umuligt at sætte en tidsramme for nødvendigheden af nytænkning, specielt fordi innovation sjældent foregår med en lineær, kontinuerlig styrke, men derimod tager hop fra tid til anden.

Ikke desto mindre er jeg ikke i tvivl om, at succes i telebranchen vil tilfalde dem, der finder det næste plateau for intelligente løsninger.

Fremtiden ligger ganske enkelt ikke i at sælge SIM-kort og standardpakker.

Don’t make me think.

Sådan lyder titlen på Steve Krugs brugervenlighedsbibel, der kom til overfladen omkring årtusindeskiftet.

Ideen med bogen var, at it-folk skulle bygge så gode, intuitive og brugervenlige løsninger, at enhver bruger kan hoppe ud i løsningerne uden at skulle have en doktorgrad i datalogi.

Kniven for struben
I staten er flere it-ansvarlige også begyndt at benytte brugervenlighedsbegreberne mere end sædvanligt, hvilket eksempelvis ses tydeligt i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 – 2020.

Men også Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen adresserede offentlig brugervenlighed – eller mangel på samme – på den netop afholdte Offentlig digitaliseringskonference i Aarhus.

“Vi er ikke kommet langt nok med brugervenligheden, og vi giver generelt ikke en tilfredsstillende sammenhængende oplevelse for borgerne,” lød ordene fra Lars Frelle-Petersen ifølge arrangøreren Dansk IT.

“Derfor skal toplederne have kniven mere på struben. Få topledere har kigget på deres digitale selvbetjeningsløsninger. Men det er deres ansvar at levere borgerne en god service,” fortsatte Digitaliseringsstyrelsens direktør.

Regeringen med på brugervenlighed
På konferencen stod også både finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) på talerstolen.

Her slog de to ministre fast, at borgerne/brugerne fremover kan forvente mere strømlinede løsninger og højere grad af inddragelse, uden at de skal hamre de selvsamme oplysninger ned i tastaturet til samtlige myndigheder, de er i kontakt med.

Så langt så godt, hvis man ellers ser bort fra, at brugervenlighedseksperten Thomas Visby Snitker allerede tilbage i 2012 med introduktionen af de første online-selvbetjeningsløsninger slog don’t make me think-alarm.

Hans pointe var dengang, at i stedet for at levere it-løsninger med henblik på en milliardbesparelse i 2015, burde man i stedet bruge en milliard kroner på at bygge selvbetjeningsløsninger, hvor brugervenligheden var i verdensklasse.

Er tonen hyklerisk?
Så kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen, hvordan vurderer du nogle år efter introduktionen af selvbetjening og digital post, at landet ligger med de brugervenlige online-løsninger?

“Det er blevet et område, som der er kommet større og større fokus på i staten – og med god grund. Vi må erkende, at det i visse tilfælde kan være en ret uoverskueligt at kaste sig over nogle af løsningerne, og vi skal derfor tænke mere i sammenhængende brugerrejser.”

Du er selv ansvarlig for statens udvikling af digital post, som den nuværende leverandør e-Boks skal udvikle den næste generation af. I udbudsmaterialet bliver brugertests nævnt tre gange, men der står derimod ikke noget om, hvorvidt borgerne rent faktisk skal kunne finde ud af at bruge løsningen. Hvorfor ikke?

“Vi kan se på statistik og fra brugertilfredshedsundersøgelser, at borgere og virksomheder kan finde ud at bruge den nuværende løsning. Men vi kan naturligvis stadig forbedre os. Vi brugertester blandt andet hele tre gange i løbet af udviklingsfasen af den nye løsning, og vi kommer fortsat til at have fokus på test af brugervenligheden efter drift.”

Er det ikke lidt hyklerisk, at toppolitikere og Digitaliseringsstyrelsens direktør taler om bedre brugeroplevelser, når I ikke engang opstiller mål for, at den kommende digital post-løsning er brugervenlig nok eller ej?

“Nej, det synes jeg ikke, da vi en gang om året måler brugertilfredsheden med digital post, og målingen viser, at tilfredsheden høj. De nævnte brugervenlighedstests bruger vi primært til at vise, hvor vi kunne lave forbedringer i løsningen og til at teste nye funktionaliteter. Resultaterne fra disse tests lytter vi skam til.”

Okay, og hvad er minimumskravene så til de funktionaliteter, når vi taler om brugervenlighed, før I må tilbage til tegnebrættet og gøre det nemmere for borgerne at benytte jeres løsninger?

“Den slags er svært at sætte på formel. Vi bruger som sagt brugertilfredshedsundersøgelse, som viser gode resultater omkring brugen af digital post.”

Er alt brugervenligt i 2020?
Hvorfor taler staten egentlig først om brugervenlighed nu? Løsningerne har jo været her længe, og det er jo ikke sådan, at man først bygger løsninger, og så siden smører brugervenlighed ud over dem.

“Der har indtil nu været et ret blandt andet billede af løsningerne, da nogle myndigheder eksempelvis har arbejdet med brugervenlighedspersonas i flere år, mens andre groft sagt bare har sat strøm på de eksisterende løsninger. Så der er helt sikkert rum for forbedring, og det tager vi fat på nu.”

Okay, har I lige opdaget, at der er noget, der hedder brugervenlighed?

“Nej, selvfølgelig ikke, men jo mere digitaliseringen – også den offentlige digitalisering – bliver en del af folks hverdag, des mere stiger deres forventninger til løsningerne. Derfor er der slet ingen tvivl om, at brugervenlighed er kommet mere på agendaen i den offentlige sektor.”

Kan du så give mig en dato for, hvornår vi har set den sidste ubrugervenlige løsning i den offentlige sektor?

“Helst ikke, men der bliver løbende forbedret alle steder.”

Den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi med tung fokus på netop smartere, mere automatiserede og brugervenlige løsninger udløber i 2020. Kan du garantere Computerworld-læserne, at de ikke kan finde ikke-brugervenlige løsninger i det offentlige om fem års tid?

“Jeg kan i sagens natur ikke opstille garantier for, at man ikke kan finde ikke-brugervenlige løsninger til den tid. Men jeg håber da på, at statens generelle fokus og proces med digitalisering betyder, at der om fem år ikke er mange ikke-brugervenlige løsninger tilbage.”

Læs også: 
Usability-ekspert: Her er ni problemer med digital post

Intel: Disse it-opgaver er kvinder langt bedre til end mænd (og derfor skal vi have nogle flere af dem)

Det er ingen hemmelighed, at alt for mange af os bruger for svage adgangskoder til de forskellige webtjenester – men at selv de såkaldt ‘stærke adgangskoder’ faktisk er svage er alligevel noget overraskende.

Forskere fra Concordia University i Canada har udført et interessant studie af de måleværktøjer, de forskellige webtjenester anvender til at fortælle dig, om din nye adgangskode er for svag, acceptabel eller ligefrem stærk.

For selvom du får besked om, at adgangskoden er stærk og robust, er det langt fra givet, at det rent faktisk forholder sig sådan i virkelighedens verden.

Universitet skriver, at man bør være skeptisk overfor de måleinstrumenter, der anvendes på mange webtjensster.

Ingen sammenhæng i stærke og svage adgangskoder
Forskerne Mohammad Mannan og Xavier de Carné de Carnavalet undersøgte problemet ved at sende millioner af ikke specielt gode adgangskoder igennem de værktøjer, som blandt andre Google, Yahoo!, Dropbox, Twitter og Skype gør brug af.

Og brugerne skal passe på med at lægge for meget i det, når webtjenesten markerer adgangskoden som rød, gul eller grøn.

“Udfaldet viste sig at være meget inkonsekvent. Det, der var stærkt på én webside, var svagt på en anden,” udtaler Mohammad Mannan fra Concordias Institute for Information Systems Engineering.

“Disse svagheder og inkonvensen kan forvirre brugerne, når de skal vælge et stærkere password og derfor mindske formålet med disse måleværktøjer. På den anden side kan vores resulater i det lange løb måske hjælpe til et bedre design og gøre dem til effektive værktøjer,” mener han. 

Forskerne fra Canada fremhæver Dropbox som en tjeneste, der er dygtig til at sikre, at brugerne har stærke og robuste adgangskoder.

“Dropbox’ ret simple tjek er ret effektivt i forhold til at analysere adgangskoder og er et skridt i den rigtige retning. Ethvert ord, der findes i ordbogen, vil automatisk blive opfanget af Dropbox’ måleværktøj og blive fremhævet som svagt. Det tvinger automatisk brugerne til at tænke videre end almindelige fraser, når de opretter en adgangskode.”

Det canadiske studie viser blandt andet, at nogle adgangskode-målere er meget strikse og kun anbefaler adgangskoder med både bogstaver, tal og symboler, mens andre godkender adgangskoder, der udelukkende består af bogstaver.

Derfor har vi svage adgangskoder
Problemet med brugernes svage adgangskoder til webtjenesterne har flere årsager:

En vedblivende udfordring er, at brugerne ofte glemmer de mere komplicerede adgangskoder og derfor selv vælger nogle lidt lettere – eksempelvis navnet på deres barn, et efternavn eller blot ’12345′.

Mange har også svært ved at huske på mange forskellige adgangskoder og vælger derfor at bruge den samme kode på mange forskellige tjenester, hvilket også er et problem.

Nogle brugere forsøger at undgå genbrug af adgangskoder ved i stedet at gemme dem i en såkaldt password manager, hvor man så har et master-password.

Denne fremgangsmåde har dog også vist sig at rumme alvorlige sårbarheder – senest med en trojansk hest ved navn Citadel, der har kompromitteret millioner af computere rundt omkring i verden for blandt andet at kunne gå direkte efter brugernes passwords managers.

Du kan se nærmere på resultaterne fra den canadiske undersøgelse her (PDF).

Læs også:

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

Trojansk hest jagter dine adgangskoder: Sådan kan du forsvare dig

Derfor er dine web-adgangskoder alt for ringe

De nye priser for Amazons sky-tjeneste.

Krigen mellem de store sky-tjenester er stadig på sit højeste.

Og det har fået Amazon til at lancere nye, meget aggressive priser på sin sky-tjeneste, hvad end du blot vil gemme dine billeder eller alle dine ting.

Normalt betaler du for en pakke hos de forskellige selskaber alt efter, hvor mange gigabyte du ønsker.

Men det nye tilbud fra Amazon er på 12 dollar, cirka 80 kroner, om året for ubegrænset lagerplads til billedfiler.

Ønsker du derimod at gemme alle dine filer i skyen, så kan du ligeledes for 60 dollars, cirka 420 kroner, om året få ubegrænset plads – også til dine underlige exe-filer, musik eller film.

Tilsvarende priser for eksempelvis Microsofts OneDrive er på  en terabyte for 84 dollar, 579 kroner, Dropbox med 99 dollar, 683 kroner, og Google med 690 kroner (kursen kan skifte).

I samme omgang fjernede Amazon også deres gratis tilbud om fem gigabyte i skyen, og erstattede det med tre måneder gratis ubegrænset plads i stedet for at lokke folk ind. Dropbox, OneDrive og Google Drev har stadig gratis mængder på omkring de 5-25 gigabyte.

Kampen er hård om de mange cloud-brugere derude.

Mere og mere data forsvinder fra vores drev, bærbare, mobiler og tablet og befinder sig i skyen, og for mange firmaer er netop cloud-området dét marked, som ganske enkelt skal ejes.

Microsoft giver blandt andet ubegrænset plads til sine Office 365-brugere, og Google giver ligeledes ekstra meget plads til brugere af Chromebooks.

Amazons tilbud ser specielt ud til at være fristende for fotografer og grafikere, som nu kan gemme JPEG, de fleste RAW-formater sammen med Adobe’s DNG, Nikons NEF, Canons CR2 og Sony’s ARW-filer – alt sammen for under syv kroner om måneden.

Læs også: Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft

Sådan ser Apples tv-boks, Apple-TV, ud i dag. Men meget tyder på, at der snart kommer en afløser.

Med den første tv-boks dyppede Apple tåen i vandet, men det ser nu ud til, at virksomheden langsomt og sikkert bevæger sig ud på dybere vand. 

I Danmark er tv-bokse som Apple-tv og Googles Chromecast blevet mere og mere populære, og i USA nyder bokse som Roku og Amazon-tv og stor popularitet.

Fælles for alle fire er, at de på lange stræk tilbyder den samme ydelse og adgang til de samme tjenester. 


Men ifølge Buzzfeed rygterne vil Apple forsøge at hæve baren betragteligt.

Den californiske virksomheds ambitioner rækker angiveligt længere end til blot at lancere et nyt streamingprodukt.

For Apple handler det snarere om at digitalisere vores dagligstue.

Apps skal spille nøglerolle
En væsentligt del af den ambitioner bliver at etablere en App Store med dertilhørende økosystem, som i dag kender det fra iPhonen og iPaden.

Det vil eksempelvis gøre det muligt at udvikle spil, og dermed kunne give Apple en fod indenfor på konsolmarkedet, men det vil også gøre det lettere for streamingtjenester og tv-stationer at få en plads på Apple-tv.

I dag kan de ikke på egen hånd udvikle og udgive en app til et Apple-TV.

I stedet skal det ske i et samarbejde med Apple.

Eksempelvis har svensk TV4 og de norske kanaler NRK Og TV2 Sumo fået deres egen app på Apple-tv, men der endnu ikke findes nogle danske tv-stationer med apps til Apple-tv.

Tidligere på året ringede Computerworld rundt til en række danske tv-stationer for at høre, hvorvidt de også var på vej med apps til Apple-tv. Her var tavsheden slående, som den ofte er hos virksomheder, der er afhængige af et tæt samarbejde med Apple.  

En af de danske tv-stationer svarede ikke på vores henvendelse som lovet, mens en anden dansk tv-station ikke ønskede at blive citeret for andet end “alle platforme er interessante for os”.

Men i fremtiden vil tv-stationen formodentligt frit kunne udvikle apps til Apple-tv, og ifølge Buzzfeed vil den nye boks både indeholde en App Store samt et udviklingsværktøj til apps.

Skal Apple levere flow-tv?
Ved den seneste Apple-præsentation kunne Apple offentliggøre et nyt samarbejde med HBO, der står bag en række af tidens mest populære tv-serier, og hvis der bliver lanceret en App Store til På Apple-tv vil formodentligt kunne se flere af denne type streaming-apps, men det lader til at Apple også har planer om at tilbyde en mere traditionel tv-pakke med såkaldt “flow-tv”.

Ifølge Wall Street Journal vil det nye Apple tv-boks give seerne adgang til en kanalpakke bestående af 25 af de største amerikanske tv-kanaler til en pris på omkring 30 til 40 dollar.

Det nye tv-produkt vil formodentligt blive tættere integreret med Apples eksisterende produkter, og det forlyder, at det vil understøtte Apples digitale-assistent Siri, som meget snart kommer på dansk.

Sidste år præsenterede Apple frameworket Homekit, der skal gøre det muligt at integrere smarthome-produkter som eksempelvis digitale lamper, termostater og dørlåse endnu tættere med Apple-produkter.

Ifølge det amerikanske medie The Verge vil det nye Apple-tv angiveligt kunne fungere som en slags hub for produkter, der under støtter Homekit.

Det betyder, at Apple-tv’et hele tiden vil være i kontakt med din Homekit-enheder, og derfor vil du kunne bruge den som et slags mellemstation, der gør det muligt at bruge din iPhone til at betjene bluetooth-styrede smarthome-produkter, selv om du ikke selv er hjemme.

Ambitioner har været kendt længe
Apples ambitioner på tv-området har været kendt længe, og Tim Cook er ved flere lejligheder kommet med en ganske eksplicit kritik af den moderne tv-oplevelse.

Eksempelvis har han i et interview med den amerikanske talkshowvært Charlie Rose sagt, at den moderne tv-oplevelse minder om noget fra 1970′erne, og i 2012 sagde han i et interview med den amerikanske tv-station NBC, at Apple har en “intens interesse” for tv-området.

Læs også:
Ny Stofa-direktør: Set-top-boksen skal væk – alt for besværlig

6 tip: Sådan får du mest muligt ud af dit nye Apple TV

Har du husket at tage en backup for nylig?

Hvis ikke, så er du langt fra den eneste.

For at sprede opmærksomheden omkring vigtigheden af en backup og derved mulighed for at genskabe de digitale billeder, dokumenter eller filer, der har hobet sig op på harddisken, er 31. marts blevet udråbt til World Backup Day.

Ifølge websiden er det kun én ud af fire, der sørger for at have en ordentlig kopi af ettaller og nuller, og alene i år er der 60.000.000 computere, der vil fejle og stå med et behov for at blive genfodret med data.

Ligeledes kan du læse, at 113 smartphones bliver stjålet eller mistet hvert eneste minut året rundt og en ud af 10 computere bliver inficeret med ondsindet kode hver eneste måned.

World Backup Day har til formål at uddanne og motivere offentligheden om vigtigheden af at tage forholdsregler, der beskytter og sikre deres mest værdifulde digitale oplysninger.

På siden får du også hjælp til, hvordan du selv kan bygge en kopi eller bruge skyen til at holde styr på den ekstra udgave af dine data

Læs også: I problemer? Sådan får du styr på storage og backup

Rigtige mænd tager backup
Og data betyder naturligvis mere for os end hardware-dimserne.

Vi bliver faktisk tre gange mere ulykkelige, hvis vi mister vores fotos, end hvis vi mister vores telefon, computer eller tablet, viser en undersøgelse foretaget af databeskyttelses-virksomheden Acronis

Acronis har som optakt til World Backup Day spurgt end 350 forbrugere, hvordan de værdsætter og beskytter de oplysninger, der er placeret på deres computerenheder.

Resultaterne viser at databackup og digitalt ansvar er meget vigtig for os.

Men undersøgelsen viser også, at de adspurgte ikke gør nok for at sikre deres data.

Mere end 50 procent af de adspurgte opbevarer deres data udelukkende på deres computer og altså ikke i skyen eller på en ekstern enhed.

Af dem, der bruger et databackup-system, er det kun en tredjedel der beskytter hele deres computersystem. Resten tager kun backup af udvalgte filer.

“Hovedparten af forbrugere forstår ikke vigtigheden af at sikkerhedskopiere deres digitale minder før skaden sker og deres data er væk for altid, siger Serguei Beloussov, der er direktør i Acronis.

Næsten halvdelen af de adspurgte forbrugere sætter værdien af deres data til over 1.000 dollar eller små 7.000 kroner, og 94 procent af de adspurgte er villige til at bruge helt op til 100 dollar til forebyggende backup af deres data.

Men det behøver slet ikke at koste noget.

Se selv på World Backup Day og husk det så (også) i morgen.

Læs også:
Test: Så god er Seagate Plus til at tage backup af dit liv

Husk det nu: Tag backup af din Gmail- og Facebook-konto

Open source er ikke så sikkert som du tror: Derfor skal du ikke lægge backup på din NAS-server

I problemer? Sådan får du styr på storage og backup

Når Computerworld Summit 14. april slår dørene op for 500 it-professionelle, er det en tætpakket dag fyldt med spændende talere i en blanding af fælles keynotes og dedikerede spor.

(Har du ikke sikret dig din gratis billet til Summit endnu, kan du gøre det her – bare husk, at der er få pladser tilbage)

Har du en særlig udfordring, som du gerne vil have feedback på – eller bare lyst til at høre andre it-professionelles erfaringer med et emne – bør du tilmelde dig et af de eksklusive roundtables i løbet af dagen.

Hvert roundtable varer en time, og rundt om bordet sidder der 8-10 andre it-professionelle som dig selv – parat til en diskussion om sikkerhed, cloud-løsninger eller it-infrastruktur.

For at sikre en spændende debat, har hvert roundtable en Computerworld-redaktør for bordenden, som ud over at fungere som ordstyrer også har en række relevante spørgsmål med i ærmet.

Du kan se en oversigt over de ledige roundtables nedenfor.

Vil du allerede nu reservere en plads kan du skrive til os på [email protected] med dit navn, titel, firma samt titlen på det roundtable, du vil reservere plads på.

Roundtables fra kl. 10.00 – 11.00 på Computerworld Summit 2015
Den første omgang roundtables er om formiddagen på Summit og afholdes fra klokken 10:00 til 11:00.

Roundtable 1: Cloud vs. sikkerhed – Hvad er jeres vej til en optimal cloud løsning?

Moderator er Dan Jensen, Computerworlds erhvervs- og samfundsredaktør

Cloud er i fuld gang med at vende op og ned på den måde, som vi anvender it-services på, og som it-chef er man nødt til at forholde sig til de nye cloud-services, der med deres høje grad af fleksibilitet og lave priser tilbyder alternativer til de klassiske setup-modeller. Men hvordan kommer man egentlig i gang? Og hvordan finder man ud af, hvilken type cloud-model, man skal vælge? Og hvilke ting skal man lige overveje, når det gælder it-sikkerheden i cloud’en, hvor data jo er placeret uden for huset? Kom og vend dine overvejelser og erfaringer om disse emner med en række ligesindede it-chefer på dette roundtable, der har deltagelse af Netgroup.

Roundtable 2: Erfaringsudveksling med indførsel af øget it-sikkerhed – kan det lade sig gøre – og hvad siger brugerne?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør

Mange virksomheder er bekymrede for at øge deres it-sikkerhed af frygt for at brugerne/forretningen ikke vil acceptere nye regler og arbejdsmetoder. Men er det en rimelig bekymring? Er truslerne ikke blevet så kendte (fra medierne eller egen indbakke) at brugerne har en forståelse for det nødvendige? Og hvem bestemmer – forretningen eller it-sikkerhedsfolkene? Vi kigger nærmere på udfordringen og opfordrer til erfaringsudveksling sammen med SMS Passcode.

Roundtable 3: Har I sparet sammen til et ransomware-angreb?

Moderator er journalist Niels Veileborg.

Ransomware og aggressiv malware er del af det nye trusselsbillede, som alle virksomheder må forholde sig til. I denne roundtablediskussion vil vi fokusere på, hvordan man som virksomhed teknisk og organisatorisk forholder sig til den nye virkelighed inden for it-sikkerhed. Hovedtemaerne er blandt andet: Ser vi det samme trusselsbillede? Er beredskabet på plads? Er teknikken klar? Best practice på alle fronter

Roundtable 8: It-infrastruktur

Moderator er teknologiredaktør Kim Stensdal.

En stabil og effektiv it-infrastruktur er vigtigere end nogensinde, da det er et nødvendigt fundament under den moderne digitale virksomhed. På dette roundtable fokuserer vi på, hvordan man på et strategisk og praktisk niveau kan forhindre problemer og nedbrud i infrastrukturen, der fører til tidsspilde og finansielle tab. Hvordan håndterer du din it-infrastruktur i dag, og hvordan kan du sikre, at infrastrukturen kan matche de voksende krav fra forretningen.

Roundtables kl. 13.15 – 14.15 på Computerworld Summit 2015:
Anden omgang roundtables er om eftermiddagen på Summit og afholdes fra 13.15 til 14.15

Roundtable 4: Hvordan bliver it-sikkerhed til noget, hele virksomheden gider interessere sig for?

Moderator er journalist Niels Veileborg.

It-afdelinger er typisk rigtig gode til at anskaffe sikkerhedssoftware i verdensklasse. Til gengæld kniber det ofte med at gøre it-sikkerhed og de nødvendige regler til noget, alle kollegerne gider interessere sig for at overholde, og så hjælper teknikken kun halvt. Kæmpemæssige it-politikker er i hvert fald ikke vejen frem, men hvordan skruer man så beredskabet og de interne processer og arbejdsgange sammen, så virksomheden bliver tilstrækkelig modstandsdygtig? Hovedtemaerne er blandt andet: Hvordan gør man it-politik til andet end “utidig indblanding i mit daglige arbejde”? Hvordan håndterer man de sikkerhedsanarkistiske kolleger?  Skal it-afdelingen påtage sig ejerskabet alene? Hvordan finder man det rette niveau for it-sikkerhed i hele virksomheden?

Roundtable 5: Are you confident your organization is doing its best to mitigate the risk of software vulnerabilities?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør.

If you feel confident about your organization’s ability to deal with the risk of software vulnerabilities, you are like the majority who respond with confidence when asked.  Maybe your organization is in fact the exception? Perhaps you really are among the few who are mitigating the risk? Or maybe not…. In this Roundtable we invite you to discuss your organization’s strategy when it comes to mitigating the risk of software vulnerabilities:  - What is the main driver for your patch management activities?   - How do you do vulnerability assessment?   - What are the sources of vulnerability information your organization is using?   - What can you do to streamline the process of mitigating the risk of software vulnerabilities? Afholdes sammen med Secunia (og vil foregå på engelsk)

Roundtable 6: Global cloud services

Moderator er Dan Jensen, Computerworlds erhvervs- og samfundsredaktør.

Der er mange fordele, men også mange faldgruber, ved at sende hele eller dele af sine services ud i cloud’en, og som CIO er man nødt til at gøre sig mange overvejelser. - Hvad skal man kigge efter, når man vælger leverandør? - Hvilke services giver det bedst mening at cloudificere? - Hvad skal man passe på? Og mange andre ting… Kom på dette roundtable og del dine erfaringer med andre it-chefer – og hør deres erfaringer og overvejelser om den allestedsnærværende cloud.

Roundtable 7: Digitalisering og effektivisering

Moderator er teknologiredaktør Kim Stensdal.

Vi tager teten op fra keynoten kl. 11.30 og sætter gang i drøftelsen af hvilke muligheder digitalisering giver for at drive Danmark -og Danmarks erhvervsliv mere effektivt. Digitaliseringsstrategien er uundgåelig men hvordan udarbejdes den på tværs af organisationen og hvem ejer den? Som udgangspunkt har den været en del af CIO’ens arbejdsopgaverne – skal den fortsat være det og i så fald, hvordan klædes CIO’en på til fortsat at eje opgaven.

Sådan deltager du: Reserver en plads ved at skrive til Computerworld Events-teamet på [email protected] med dit navn, titel, firma samt navnet / nummeret på det roundtable du vil reservere plads på.

Læs mere om Computerworld Summit 2015 her.

“TDC Play har nu i mere end tre måneder haft en fejl, som gør, at man ikke længere kan downloade musik til din pc og afspille den offline.”

Sådan lyder det fra en TDC Play-bruger, der har sendt en mail til Computerworld, og han er ikke alene med sit problem.

I TDC’s eget forum beretter mange Play-brugere om, at det ikke er muligt at afspille de hentede musikfiler i Windows Media Player.

Og den fejl er opstået i forbindelse med, at der er skiftet platform for Play-tjenesten, fortæller telefirmaet nu.

“Det er korrekt, at der har været et problem i forbindelse med verificeringen af Play-brugeren, når brugeren skulle afspille en downloadet musikfil i Windows Media Player,” fortæller Povl D. Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver i TDC.

Og han uddyber: 

“Fejlen bestod i, at Play-tjenesten var blevet flyttet over på en ny platform, men selve verificeringsprocessen pegede fortsat over på den gamle platform. Dermed opstod der en fejl i forbindelse med verificeringen af brugeren.”

Telegiganten har altså glemt at pege brugerens musik til den rette server.

En læser fortæller til Computerworld, at det har stået på i tre måneder. Er det korrekt?

“Det stod på i en længere periode, men jeg har ikke den eksakte dato her på stående fod.”

TDC fortæller dog nu, at pegepinden er blevet flyttet i den rigtige retning.

“Fejlen er blevet rettet i sidste uge,” lyder det fra Povl D. Rasmussen.

Så nu forsikrer TDC, at der ikke er problemer mad at afspille den downloadede musik i Windows Media Player.

Læs også:
Carstens Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugt fra TDC stoppes

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

YouTube eksperimenterer med video i ekstrem kvalitet i form af 4K-opløsning og 60 billeder per sekund.

4K-opløsningen har som bekendt været omtalt i en rum tid, men det er stadig begrænsede muligheder for at udnytte opløsningen fuldt ud.

Nu fortæller en stribe medier som eksempelvis TechCrunch, at det populære videosted YouTube er på vej til at levere fremtidens videokvalitet.

YouTube er nemlig begyndt at eksperimentere med 4K-video med 60 billeder per sekund.

YouTube har ikke set fortalt om projektet officielt, men netstedet har sammensat en spilleliste med en håndfuld videoer, hvor du altså har mulighed for at stille afspilningskvaliteten helt op til 2160p-opløsning med 60 billeder per sekund.

Der er stadig tale om en meget begrænset mængde videoer i denne omgang, der blandt andet tæller en video, som viser et vulkanudbrud og en asiatisk musikvideo.

Ligeledes er det heller ikke alle videoerne, der er indspillet i 4K-opløsning med 60 billeder.

En af dem er eksempelvis optaget med en Samsung Galaxy Note 3, der maksimalt kan optage 4K med 30 billeder per sekund.

Trækker din hardware i knæ
Der er altså stadig tale om et eksperiment, men uanset hvad, så har du altså mulighed for at afspille ekstrem videokvalitet via Youtube, hvis du altså har det nødvendige udstyr.

Ud over en 4K-skærm skal du nemlig også have en solid mængde potent hardware og naturligvis en heftig internetforbindelse.

Netsiden MacWorld har eksempelvis forsøgt sig med en maskine med otte kerner, et helt nyt GeForce Titan X-skærmkort, 4K-skærm og en internetlinje på 25 Mbit/s.

Det hakkede stadig.

Hvis du ikke er forsynet med den nødvendige hardware, er den enorme opløsning faktisk bare et element, der trækker kvaliteten ned. Afspilning i en lavere opløsning giver nemlig en langt bedre billedopløsning.

Du kan selv teste om din hardware er god nok på spillelisten, der er lagt ud på YouTube.

Eller se videoen herunder. Husk at du selv skal vælge den høje kvalitet.

Læs også:

Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

ARM lancerer nye processorer: 50 gange kraftigere end for bare fem år siden

Test: Så meget plads får du på skrivebordet med gigantisk 21:9 skærm