Category Archives: computer

En række mystiske navne i den plantede harddisk-spionkode ‘Equation’ antyder, at det er det amerikanske efterretnings-agentur NSA, der står bag koden.

‘Equation’ blev opdaget af eksperter hos det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky forleden.

Der er tale om malware, som er plantet i firmwaren almindelige harddiske med en metode, der gør det næsten umuligt at opdage og fjerne.

Sikkerhedsfolkene har fundet malware fra ‘Equation-gruppen’ i harddiske fra selskaber som Samsung, Western Digigal, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor, der alle er blandt de mest anvendte harddisk-mærker i de millioner af pc’er, der bygges hvert år.

Ved første gennemgang af malwaren fandt Kaspersky flere ligheder med Stuxnet, der er NSA’s cybervåben.

Nu har sikkerhedsfolk – der betegner ‘Equation’-hackergruppen som den dygtigste, der nogensinde har eksisteret – fundet flere ligheder.

I malwaren har de nemlig fundet ord som Skyhookchow, Drinkparsley, Luteusobstos, Stratiacid og Straitshooter.

Disse ord minder meget om ord, som Edward Snowden afslørede, at NSA’s såkaldte ‘Tailored Acces Operations’-afdeling anvendte og som tyske Der Spiegel tidligere har skrevet om.

De talte eksempelvis Skyjackbrad, Drinkmint og Luteusastro, mens det også er blevet afsløret, at NSA har arbejdet med malware med navnet Straitbizarre og Foxacid..

Kaspersky har også fundet en komponent i Equation-malwaren, som hedder ‘Standalonegrok.’ Det er tidligere kommet frem, at NSA anvender en keylogger, der hedder ‘Grok.’

Teknisk analyse
Hertil kommer, at Kaspersky i den tekniske analyse af det framework, som den fundne Equation-malware bygger på, har fundet formuleringen Backsnarf_ab25, der også tidligere er blevet anvendt af NSA.

Malware-platformen, som Kaspersky har navngivet EquationDrug, er bygget på en modulær arkitektur, der minder om et slags lille styresystem.

Indtil videre har sikkerhedsfolkene identificeret 30 plug-ins, men de mener, at der i alt kan være op til 115 moduler med hver deres funktionalitet, som malwaren kan implementere.

Du kan læse mere om Equation her: NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne.

Du kender nok allerede en robot-støvsuger, men det er kun det første skud på stammen.

Der er masser af spændende maskiner på trapperne, der eksempelvis kan overtage vinduespudsning eller sneskovling på en kold og klam januar dag.

Federation of Robotics (IFR) har opgjort, at smarte robotter til hjemmet i dag omsætter for omkring 250 milliarder kroner, og at den andel vil vokse til det firdobbelte i løbet af bare tre år.

Det giver jo også ganske god mening, at de kedelige opgaver i hjemmet bliver overtaget af en maskine, men også i en mere seriøs kontekst som eksempelvis i sundhedsvæsnet kan servicerobotterne gøre gavn.

Her er syv eksempler, der allerede nu kan blive dine intelligente, opkoblede og personlige husassistenter.

Jibo læser for børnene
Efter at have samlet penge sammen via en folkeindsamling på en crowdfunding-tjeneste så lancerer Jibo en robot, der er tænkt som et ekstra medlem af familien.

Den lille runde fætter har indbyttet tale- og ansigtsgenkendelse til kommunikation.

Desuden kan den hjælpe med alle mulige dagligdagsopgaver fra højtlæsning for ungerne, fotooptagelser ved fødselsdag-sarrangementet til styring af madlavningen.

Mere info her.

Personal robot holder dig med selskab
Personal robot er som navnet antyder en personlig assistent, der kan hjælpe dig med at holde styr på alt fra kalenderaftaler til hvilket slips, du skal bruge til den gule skjorte.

Men den er også tænkt som et værktøj, der kan anvendes på jobbet. Det er eksempelvis i form af dataknusning til markedsanalyser.

Den kunstige intelligens skal gøre livet nemmere for dig til en forudbestillingspris på 995 dollar svarende til omkring 6.500 danske kroner.

Mere info her.

Budgee den selvkørende indkøbsvogn
Den ser måske lidt bøvet ud med de blinkende øjne i forskellige størrelser, men der er faktisk god mening med galskaben.

Den lille hjælper med det tegneserieagtige udseende er nemlig en slags selvkørende indkøbsvogn.

Budgee var egentlig tænkt som en hjælper i hjemmet til ældre og folk med bevægelsesproblemer men i takt med, at der er bygget mere og mere kunstig intelligens ind i koden, er robottens bevægelsesradius blevet større.

Derfor lanceres den også som en indkøbsvogn eller bagageslæber til rejserne.

Den kan slæbe op til 22,5 kilo og følger hele tiden i hælene på dig.

Mere info her.

Romo sætter liv til din iPhone
Her er lidt til børnene.

En lille, beskeden og billige legetøjsrobot, der anvender Apples iPhone, der monteres oven på transportunderdelen, som hjerne. Ungerne kan så programmere Romos handlinger fra telefonskærmen.

Enheden kan også bruges som samtaleanlæg, så du kan logge på ungernes Romo for at fortælle, at der skal laves lektier eller, at aftensmaden er klar.

Prisen er på 129 dollar, svarende til cirka cirka 900 kroner.

Mere info her.

Rene vinduer uden sved på panden
Når forårssolen bryder igennem, kan du for alvor se, at vinduerne trænger til at blive pudset.

Men den opgave behøver du ikke spekulere på længere. Det ordner Winbot for dig.

Det eneste du skal gøre er at flytte Winbot fra det ene vinduesparti til det andet, for at give klart udsyn til det spirende forår. Kombiner den med en robotstøvsuger, og huset står skinnende rent uden du får det mindste sved på panden.

Mere info her.

Fars bedste robot-ven
Denne robot er min personlige yndling med masser af hestekræfter og kaskader af sne, der flyver om ørene.

Et 180 kilos snemonster, der kan gøre enhver nabo grøn af misundelse, og selvfølgelig sørge for, at der er skovlet sne uden, at du skal have jakke eller vinterstøvler på.

Sneskovleren kommer fra Super Droid Robots, der også forhandler dele, mekanik og elektronik, så du selv kan bygge dine helt egne robotter.

Mere info her.

Læs også:
Her bliver trafikken styret af store robocops

Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel, støvet fra et nærtliggende vejarbejde hænger i luften sammen med bilos og lyden fra San Francisco sporvogne.

Alt det forsvinder i det store Moscone-konferencecenters verden af air condition og 25.000 deltagere udstyret med et ID-skilt omkring halsen.

Jacob Honore, der som direktør for det danske spiludviklerfirma Zaxis blandt andet har actionspillet 99 Level to Hell i bagkataloget (se vores test her), har i omegnen af 20 møder med spiludgivere i kalenderen for de fem dage, som Game Developers Conference varer.

Formålet er at finde en udgiver til Zaxis’ kommende spil Fimbul.

“Før et møde med en udgiver har jeg undersøgt deres forretningsmodeller og tidligere udgivelser, så jeg dels kan relaterer til noget de har lavet i forvejen, men også for at vurdere hvordan vores spil passer til udgiveren,” siger Jacob Honore.

Han beskriver Fimbul som et historiedrevent spil, og det er således en fordel for Zaxis, hvis udgiveren har erfaring med adventure-spil eller lignende:

“Vi er jo ude efter ‘kloge penge’ – en udgiver, der kan gøre os bedre end vi er til at lave spillet, og som har kompetencer, så spillet kan færdiggøres med henblik på det bedst mulige afsæt på markedet.”

Fimbul fra Zaxis trækker på de nordiske sagaers mytologiske indhold uden at blive et historisk nichespil.

Stikbold er boldlegen fra skolens gymnastiksal tilsat en passende mænge kaos – og hvaler.

Det unikke er nøglen til succes på GDC
For den lille nystartede spiludgiver, Reign Bros, handler turen til San Franscisco om at finde en udgiver, der kan få firmaets spil, Stikbold, ud på flere hardwareplatforme end de selv har kapacitet til at håndtere.

Ikke blot for potentielt at få en større indtjening, men også for at få udbredt kendskabet til Reign Bros som brand.

“Fordi vi ikke har et bagkatalog, har vi ikke så meget vægt, og der ligger derfor meget arbejde i at få fanget de rigtige menneskers opmærksomhed. Det kan godt mærkes på nogle af de møder, vi har haft. Jo større manden på den anden side af bordet er, jo mere kan vi mærke, at vi bare er en af mange fisk i havet,” fortæller Jacob Herold, direktør for Reign Bros.

Nøglen til at trænge igennem til en udgiver mener Jacob Herold skal findes i Stikbolds unikke visuelle look og skandinaviske præg, som ikke findes andre steder:

“Stikbold er over the top rammet ind i et 1970′er-univers, der er helt sit eget – der er ikke meget derude, der ligner. Derfor tror jeg, at Stikbold kan charme sig ind i en masse hjerter, når vi får opbygget momentum og udgivet spillet.”

Det første kapitel af Puzzle-spillet Machineers er allerede udkommet – andet kapitel udkommer inden for den næste måned.

Spil skal kunne ses og røres
Det er også den unikke visuel stil i puzzle-spillet Machineers (se testen her), som Lead Designer Daryl Hornsby fra spiludvikleren Lohika blandt andet fremhæver, når han viser spillet frem for udgivere og presse.

På GDC indgår spillet som det eneste danske spil i den kurraterede udstilling Indie Megaboot sammen med 15 andre særligt udvalgte.

“Vi har et spil med en læringsvinkel, og det er noget både, forældre og udgivere elsker. Samtidig har vi den fordel, at fordi første kapitel af Machineers allerede er udkommet, så kan udgivere så at sige se og røre ved spillet,” siger Daryl Hornsby.

Netop fordi mange af de spiludviklere, der konkurrerer om spiludgivernes gunst og penge, kun har et spil på idéstadiet, mener Jacob Honore fra Zaxis, at det giver en betydelig fordel at stille med en fungerende prototype:

“Så kan de se, hvordan spillet bliver og prøve at spille det.”

Men på trods af at kampen om spilpengene på Game Developers Conference er hård, og de forskellige danske spiludviklere alle pitcher de samme spiludgiverne, er tonen mellem de danske spilfolk både hyggelig og kammeratlig, når messehallerne hen af aftenen afløses af en øl på en nærliggende bar.

“På den ene side er vi selvfølgelig konkurrenter. Men vi er mere kollegaer. Ud af de mere end 100 spiludviklere, som en spiludgiver mødes med, er de tre eller fire måske danske – og jeg tror på, at hvis vi ikke arbejder sammen og deler viden, så kommer den danske spilbranche ingen steder,” slutter Jacob Honore.

Alene i 2014 blev engang så store IBM’s globale medarbejderstab hele 12 procent mindre.

Det svarer til, at IBM alene i 2014 har sagt farvel til 51.600 medarbejdere.

Selskabet har i dag verden over 379.592 ansatte. I 2013 beskæftigede selskabet 431.212 ansatte.

Det bratte fald i medarbejderstabens størrelse skyldes ikke mindst, at IBM i 2014 for alvor satte fart på den store omstilling, som mange af de store, gamle it-virksomheder i disse år gennemgår.

Den er især båret af de forandrings-krav, som cloud computing-bølgen og mobility-bølgen har medført.

Det har for IBM betydet, at selskabet har solgt en række forretningsenheder fra på hardware-siden for istedet at fokusere entydigt på at forsøge at komme på forkant på it-service-siden.

Hardware solgt fra
IBM har således solgt sin x86-serverforretning til Lenovo samt for et milliardbeløb sluppet af med den underskudsgivende chipforretning til GlobalFoundries, ligesom selskabet har solgt en række andre mindre forretnings-enheder.

Læs mere her: IBM betaler ‘køber’ 8,7 milliarder kroner for at slippe af med fabrik

Ifølge selskabets egne opgørelser har disse frasalg samtidig medført farvel til 35.000 ansatte.

På trods af nedgangen i det samlede antal medarbejdere, har IBM samtidig ansat 45.000 medarbejdere i årets løb.

Det understreger, at IBM er i færd med en markant ombygning og refokusering af selskabet, som i stort omfang kræver nye kompetencer og nye folk.

Som mange andre it-selskaber går IBM efter at lande de lukrative ordrer på at levere store og avancerede it-service-løsninger til erhvervslivet, der stiller mere og mere avancerede krav til it.

IBM, der ellers historisk har tjent styrtende med penge, er tvunget til omstillingen, som imidlertid trækker tænder ud på den gigantiske organisation med mange traditioner og veletablerede værdier, som gør den svær at dreje.

Fra markedet har signalet imidlertid været entydigt: IBM’s omsætning er faldet støt i nu 11 kvartaler i træk. Det er en helt udholdbar situation for det store selskab.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Selskabet oplyser, at det lige nu globalt har 15.000 ledige stillinger, som skal besættes af folk med “nye kompetencer inden for vækstområder som cloud, analytics, sikkerhed, social og mobile.”

Herhjemme har IBM gennem de seneste år også været gennem en stor nedskalering.

IBM Danmark fyrede for blot få uger siden yderligere 90 ansatte.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

IBM Danmark fik for få måneder siden ny topchef, da den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratrådte og overlod posten til Lars Clausen.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

IBM var engang verdens mægtigste it-selskab, og derfor har selskabets nuværende kurs-ændring fået stor bevågenhed.

Stor nedskæring
Det anerkendte business-magasin Forbes mente i januar at vide, at IBM over tid ville fyre op mod 100.000 medarbejdere som led i kurs-ændringen.

Det afviste IBM blankt, og betegnede oplysningerne som ‘latterlige.’

Den nye opgørelser underbygger imidlertid påstanden om, at IBM er i gang med en stor nedskalering.

Du kan læse mere om, hvorfor der i IBM ikke er nogen vej uden om yderligere nedskæringer på medarbejdersiden her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læs også:

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan.

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

Hvis du læser denne anmeldelse, arbejder du sikkert med “noget inden for it” og bruger med stor sandsynlighed det meste af dagen på 1) at sidde foran skærmen og 2) gå til møder.

Tiden foran skærmen er højst sandsynligt der, hvor du er mest effektiv, og der du trives bedst. Om skærmen så er placeret på kontoret, derhjemme eller et helt andet sted og hvornår den er tændt, er irrelevant.

Det handler om at finde ud af, hvordan, hvornår og hvor vi arbejder bedst. I hvert fald ifølge forfatterne til bogen “Smart Working” fra 2014.

Smart working skal give værdi til forretningen
De to forfatterne er ivrige fortalere for at give den enkelte medarbejder større mulighed for at bestemme over arbejdsdagen, end det er tilfældet i dag i de fleste europæiske lande.

Med over 40 procent af den danske arbejdsstyrke, der arbejder hjemmefra mindst én gang om måneden, er vi med et godt stykke ad vejen.

Men den engelske tech-journalist på The Guardian, Guy Clapperton, og Plantronics’ CEO Philip Vanhoutte vil mere.

For dem drejer det sig ikke om at arbejde hjemmefra en gang om måneden, fordi man kan.

Det handler heller ikke om at sende et par hurtige mails på farten, fordi teknologien er til det.

Det har at gøre med noget langt større.

Enhver virksomhed bør følge med tiden og etablere “smarter working” som begreb og implementere det på behørig vis med topledelsesfokus og stram styring.

De gamle processer skal ud og erstattes af mere tidssvarende løsninger, hvor virksomhederne og medarbejderne kan få det maksimale ud af det arbejde, der udføres.

Hvor, hvordan og hvornår arbejdet udføres er som sagt irrelevant – så længe det skaber værdi til virksomheden og gør medarbejderne glad for sit arbejde.

Spændende diskussioner, men langt mellem snapsene
Så der lægges dermed op til en række spændende diskussioner, blandt andet om dem, der ikke kan arbejde andre steder end fra kontoret.

Om hvordan det sikres, at dem, der arbejder hjemmefra, leverer værdi og ikke kun sidder i sofaen/cafestolen eller lufter hund.

Om hvordan medarbejdere og ledere skal gebærde sig.

Om den daglige kommunikation. Og om hvordan en virksomhed går i gang med denne store forandring.

Disse og en langt række andre emner bliver behandlet i bogen – og det gøres godt. Hvad enten du er leder eller medarbejder er der efter hvert kapital en håndfuld håndgribelige actions, som du kan tage med dig.

Men der er lidt langt mellem snapsene. De første små 100 sider bliver brugt på at snakke om akustik, kontorindretning og brugen af mobile enheder. Det bliver hurtigt kedeligt og lugter af slet skjult reklame for Plantronics, der gør sig i lyd og specifikt kommunikation mellem mobile enheder på arbejdspladser og hjemmearbejdspladser.

Siderne er mest relevante for facility managers og andre med interesse for kontorarbejdspladsopbygning, men ikke mange andre.

Slut med bordfodbold?
De sidste 150 sider er dog anderledes, og man fornemmer, at Guardian-journalisten kommer mere ind i billedet. Det bliver mere nærværende, sjovere og pludselig en ganske god bog med relevante eksempler, glimrende anekdoter og gode råd.

Jeg tager for eksempel på kontoret hver dag for at få min daglige portion inspiration, frokost og bordfodbold. Jeg kan ikke undvære kontoret, men efter at have læst denne bog kan jeg godt se, at det nogle gange vil være mere effektivt at arbejde andre steder end kontoret.

Og da jeg diskuterede denne bog med min engelske kollega Glen Ramsey, der har arbejdet fra sit hjem i Manchester de sidste to år, gav han mig dette citat, som opsummerer bogens budskab ganske fint.

“Happiness is subjective. ‘Happy in your work’ is a phrase often used in the UK to describe someone happy doing their job. Where they do it has something to do with that. Take for example a recent trip to Sweden. I couldn’t say I was happy sat in a hotel lobby hundreds of miles from my wife and kids – although some days there is an argument for not being with them! But happy in my work, I was. I found happiness in my work, not in the location – it was a welcome distraction from the fact I was not at home.”

Og det er der nok mange af os, der nikker genkendende til.

Apples store online-butikker blev onsdag ramt af et kæmpe-nedbrud, der ramte både App Store, iTunes Store, iBook Store, iCloud og Mac App Store – altså stort set alle Apples store online-tjenester.

Ifølge Apple skyldes nedbruddet en DNS-fejl, der fik systemerne til at gå ned.

Ifølge Apples egen status-melding lykkedes det først at få systemerne helt op at køre igen efter 11 timer nedbrud.

Dog kom et par af tjenesterne – blandt andet iCloud – på højkant igen efter fire timers nedbrud.

Du kan se Apple status-meldinger om nedbruddet her.

Det daglange nedbrud kommer til at koste Apple adskillige millioner kroner i tabt omsætning på de store handels-tjenester.

Det kommer dog ikke til at holde selskabets ansvarlige vågne om natten, i det Apple tjener styrtende med penge.

Faktisk har intet selskab nogensinde i verdenshistorien haft så høj en indtjening efter skat, som Apple havde i sidste kvartal i 2014, hvor selskabet landede 53 millioner kroner på bundlinien efter alle omkostninger hver eneste time døgnet rundt.

Det kan du læse mere om her: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

“Vi beklager, at vores kunder har oplevet problemer med iTunes og andre tjenester. Grunden er en intern DNS-fejl hos Apple. Vi takker alle for deres tålmodighed,” lyder det i en meddelelse fra Apple.

Det er planen, at netop de pågældende online-tjenester i løbet af nogle år i stort omfang skal flyttes til Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal til at bygge et stort datacenter, som bliver hjemsted for de europæiske leverancer af iTunes, iBook, iCloud og de øvrige af Apples store tjenester.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Apple arbejder desuden med planer om at indføre en helt ny musik-tjeneste til sommer, som bliver baseret på et fast abonnement for ubegrænset streaming a la Spotify og andre tjenester.

Det kan du læse mere om her: Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Med 2.810 respondenter fra 84 lande er Gartners årlige CIO-survey noget af det det nærmeste, man kommer et globalt indblik i CIO’ernes virkelighed.

Analysefirmaet spørger i undersøgelsen blandt andet CIO’erne, hvilke it-områder de vil prioritere højst i det kommende år.

Hovedbudskabet i 2015-undersøgelsen er, at CIO’erne på globalt plan har følgende prioriteringer:

• BI/Analytics
• Infrastructure and Data Center
• Cloud
• ERP
• Mobile
• Digitalization/Digital Marketing
• Security
• Networking, Voice and Data Communications
• CRM
• Industry-Specific Applications
• Legacy Modernization
• Enterprise Applications

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Gartner hæfter sig blandt andet ved, at CIO Agenda Survey viser, at cloud computing – en af de absolut højdespringere fra de seneste år – i dag er en levedygtig mulighed i mange it-projekter, der kræver infrastruktur og drift, men ikke desto mindre ikke det emne, som CIO’erne bruger mest tid på at tænke over.

“Undersøgelsen resultater viser, at public cloud for de fleste CIO’er nu er en mulighed til projekter, men at det kun er den første overvejelse for en lille minoritet,” udtaler Dave Russell, vice president hos Gartner.

Ni procent af CIO’erne i dag overvejer slet ikke, om SaaS er en mulighed, mens det er 15 procent, der slet ikke har IaaS inde på radaren ifølge Gartners undersøgelse.

Mobility bliver ved med at være hot
Gartner skriver også, at mobile enheder nu er det primære eller sekundære interface ved en betydelig del af it-investeringerne.

Det forklarer også, hvorfor de fleste leverandører af forretningssoftware i dag har så travlt med at fortælle om, hvor gode de er til at understøtte de mobile platforme med apps og andre løsninger, ligesom virksomhederne selv stor-investerer i de kundevendte mobil-løsninger.

“Det betyder også, at det blot at gøre en service tilgængelig på en mobil enhed ikke er nok. Tjenesterne skal i stedet være bygget specifikt til disse enheder, så de er brugbare og ikke er en hindring.”

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Klar til fremtidens teknologier?
Det vil måske overraske nogen, at BI, der trods alt ikke er noget nyt fænomen, ligger placeret helt i toppen af CIO-listen for 2015.

Gartner skriver dog, at CIO’erne anerkender behovet for moderne, avancerede analyser og metoder til at måle forretningsværdien af it’en – hvilket kræver nye it-systemer og arbejdsgange.

Endelig fremhæver analysefirmaet, at nogle CIO’er allerede er begyndt at tage hul på at anvende næste generations it-teknologier, eksempelvis internet of things, 3D-print og robotter.

Men der er stadig plads til forbedringer:

“CIO’er hænger gennemsnitligt set fast i at tænke på nuet snarere end fremtiden. 84 procent af CIO’erne fokuserer på den nære fremtid med tre år eller kortere tid,” lyder det fra Gartner. 

Læs også:

Dansk it-afdeling forvandlet på to år: Fra bits og bytes til business

Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetid og udgifter

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Tilmeld dig How To-arrangementet: Får styr på din hosting – sådan får du mere ud af dine data

Danmarks vildeste computer står ikke i et prangende datacenter eller i et spejlblankt og flisebeklædt laboratorium, hvor hvidklædte teknikere med blå høreværn og papir-blokke i hænderne vimser rundt og tager notater.

Den står derimod på en asfalt-beklædt plads på en mark ved Roskilde Fjord, hvor den er blevet proppet ind i to grå containere.

Den ene indeholder 16.000 kerner og supercomputerens 92 terabyte hukommelse. Den anden er fyldt op af computerens lagerplads på 7,5 petabyte.

Der er tale om et regnemonster på alle måder, selv om computeren slet ikke når de hurtigste i verden til sokkeholderne.

Supercomputeren er bygget i et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC), og Computerworld har inviteret manden bag monsteret, chefkonsulent på DTU Systembiologi, Peter Løngreen, forbi for at fortælle alle interesserede om, hvordan man passer og konfigurerer sådan et monstrum.

Det sker, når Computerworld 26. marts er vært ved et formiddags-arrangement om datacentre og hosting, hvor du også kan høre spændende indlæg fra en række af Danmarks førende hosting- og datacentre-firmaer som Nimble Storage, Veeam, Dell, Miracle og Oracle.

En arbejdshest
Ifølge Peter Løngreen er den danske supercomputer bygget anderledes end de fleste øvrige supercomputere, da den er konstrueret til alsidig anvendelse, hvor de fleste andre supercomputere er bygget til specifikke og afgrænsede formål.

Han kalder således supercomputeren for en ‘arbejdshest.’

Den anvendes især til avancerede beregninger inden for pharma, life science og sundhed – blandt andet ved at analysere DNA og lignende.

Du kan læse mere om supercomputeren her: Indkøbsliste: Det skal du brige for at bygge Danmarks kraftigste supercomputer.

Kølevandet genanvendes i fjernvarme-nettet, og supercomputeren er med sin placering i to containere bygget specifikt til nemt at kunne udbygges.

Peter Løngreen vil i oplægget ligeledes fortælle om, hvordan man eksempelvis arbejder med sensiive data til såkaldt præcisionsmedicin samt andre af de krævende og ekstremt nøjagtigheds-søgende opgaver, som den kraftige supercomputere skal kunne håndtere.

Vil du med til dette gratis arrangement, hvor Computerworld desuden er vært ved morgenmad, drikkevarer og endda et gavekort til et kendt københavnsk indkøbscenter?

Så gå til tilmeldelsen her.

Belgiske Dries Buytaert, der er kendt som manden bag det populære open source CMS Drupal, mener, at internettet står overfor et paradigmeskift.

Drupal-stifteren har skrevet et længere blogindlæg om det, han kalder “The Big Reverse of the Web”.

Her argumenterer han for, at vi nu går fra et ‘pull’-baseret internet til et internet, hvor ‘push’ i stedet er udgangspunktet.

“Jeg tror på, at nettet, for at det kan nå dets fulde potentiale, vil gennemgå en massivt fornyelse af arkitekturen i det kommende årti.”

“Det nuværende internet er pull-baseret forstået på den måde, at vi besøger websider eller downloader mobil-applikationer. Internettets fremtid er push-baseret forstået på den måde, at internettet vil komme til os,” skriver Dries Buytaert, der startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede på universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS’er, og det anvendes i dag på millioner af websider verden over og også på en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Derfor er push fremtiden
Dries Buytaert uddyber sin kommentar om, at vi bevæger os mod et push-baseret internet:

“I de næste 10 år vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. Når denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning.”

“Vi vil glemme, hvad WWW stod for (hvilket var ret dumt i første omgang),” lyder det fra belgieren, der tilføjer, at han er klar over, at det er nogle ret markante budskaber, han kommer med.

Dries Buytaert forklarer dog, at han bygger sine holdninger på, at vi kommer til at opleve, at digitalt indhold, produkter og tjenester finder os frem for, at vi selv skal lede efter det på internettet.

“Puma vil give os besked om at udskifte vores sko, og Marriott vil automatisk pæsentere dig for ledige værelse, hvis du ikke nåede at skifte fly.”

“Internettets dominerende funktion er at lade os vide, hvad der er sket, eller hvad der er relevant, snarere end at lade os finde ud af det,” skriver Drupal-stifteren i sit indlæg.

Du kan læse mere om, hvordan denne internet-transformation kommer til også at ændre måden, vi skal tænke webløsninger på, i Dries Buytaerts indlæg her.

Computerworld har i øvrigt for nylig skrevet en del om nogle at de problemer, der følger med et mere push-baseret internet – læs om det her: Push-beskederne vælter frem på telefonen: Har det taget overhånd?

Du kan også læse et interview, vi lavede med Dries Buytaert, da han i 2010 besøgte Danmark.

20. maj 2013 sætter it-manden Edward Snowden sig ind i et fly på den amerikanske ferieø Hawaii med kurs mod storbyen Hong Kong i det Østkinesiske Hav.

I sin bagage har han digitale lagermedier, som er proppet med tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Dokumenterne afslører tjenestens massive aflytning og it-overvågning i store dele af verden.

Den beslutning bliver startskuddet til en sand menneskejagt og anklager om forræderi mod den amerikanske stat og Guds eget folk.

Holdningen til Edward Snowdens handlinger er i mange andre lande betydelig anderledes end i hjemlandet.

Mange hylder ligefrem Edward Snowden som en frihedshelt.

Konkrete eksempler på det er tildelingen af den svenske menneskerettighedspris Right Livelihood Award, der ofte benævnes som den alternative Nobelpris.

Begrundelsen for at give den til Edward Snowden i 2014 er blandt andet “for sit mod og dygtighed til at afsløre et hidtil uset omfang af statslig overvågning, der krænker grundlæggende demokratiske processer og forfatningsmæssige rettigheder.”

I vores egen lille andedam er holdningen til den amerikanske whistleblower også udpræget positiv.

Ifølge en Voxmetermåling foretaget for Amnesty Danmark mener 68 procent af danskerne, at han har gjort det rigtige ved at afsløre USA’s globale masseovervågning.

Enkelte politikere har ligefrem foreslået, at han skulle tildeles politisk asyl i Danmark.

Men hvordan vil det danske retsvæsen stille en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der stikker af til udlandet med tusindvis af tophemmeligstemplede dokumenter og overlader dem til udvalgte journalister?

Ville vedkommende være folkehelt, en ussel tyv eller ligefrem en landsforræder, der kan dømmes til en solid tur bag tremmer?

Læs også: Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

Hul i lovgivningen kan give op til 12 års fængsel
Ifølge en juridisk ekspert vil en dansk udgave af Snowden blive bedt om at møde op til en straffesag.

“På det punkt vil der ikke være den store forskel på en dansk retssag og den retssag, der venter Edward Snowden, hvis han vender tilbage til USA,” vurderer Claus Juul, der er jurist i Amnesty.

Så selv om danskerne er glade for amerikanske whistleblowerens handlinger, så vil den retslige proces i Danmark altså ikke adskille sig væsentligt fra, hvad der arbejdes på af de amerikanske kollegaer, der tolker den slags handlinger noget mere dystert.

I USA blev en anden efterretningsanalytiker og whistleblower, Chelsea Manning (tidligere Bradley Manning), eksempelvis kendt skyldig i både spionage, computerbedrageri og tyveri. Dommen var på 35 års fængsel.

En ekspert i menneskerettigheder mener ligeledes, at der er alvorlige mangler i lovgivningen, hvis situationen skulle opstå i kongeriget.

“I Danmark er der ingen skrevne regler om retsbeskyttelse af en whistleblower. Der er et hul i menneskerettighedsbeskyttelsen, så forsvareren skal argumentere for en frifindelse ud fra en fortolkning af gamle regler eller love, der er blevet skrevet til et helt andet formål,” fortæller Christian Harlang, advokat med speciale i menneskerettigheder og indehaver af advokatfirma Christian Harlang.

Han peger på, at der er en stigende erkendelse af whistlebloweres vigtighed i samfundet. Men regelsættet for menneskerettighederne er primært udviklet efter 2. Verdenskrig, hvor samfundet var meget anderledes – ikke mindst på den teknologiske front.

“Vi mangler klare juridiske regler for, hvordan vi skal forholde os til beskyttelsen af demokratiet på den ene side og beskyttelsen af offentlige hemmeligheder på den anden side. I dag står vi i et retstomt rum, der kræver juridisk frihåndstegning ud fra andre love – eksempelvis ytringsfrihedsbeskyttelsen eller nødretlige elementer – der ikke direkte er møntet på whistleblowere,” lyder hans analyse.

“Det er et underudviklet område, hvor der ikke er klare regler. Det mangler der.”

Den danske Snowden blev dømt skyldig
I Danmark har vi allerede et eksempel på en straffesag, der indeholder mange af de elementer, der også kendetegner sagen om Edward Snowden, dog i mindre skala og omfang.

Her blev den anklagede dømt til ubetinget fængsel.

I 2004 lækkede Frank Grevil, der var major og analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, en række hemmeligstemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til journalister.

Af papirerne fremgik det blandt, at der kunne sås tvivl om regeringen og folketingets grundlag for at gå i krig i Irak.

Den daværende statsminister i Danmark Anders Fogh Rasmussen (V) havde ellers sagt til folketinget, at det var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak var i besiddelse af både biologiske og kemiske våben.

Frank Grevils afsløringer viste, at konklusionen om masseødelæggelsesvåben var yderst usikker.

Efter en strafferetssagen blev Frank Grevil dømt og han måtte afsone fire måneders ubetinget fængsel for videregivelsen af de hemmelige oplysninger.

§13 og straffesag i vente
Hvordan ville Edward Snowden være stillet, hvis han kom fra Danmark?

“Udgangspunktet er, at det er strafbart at afsløre hemmelige dokumenter. Han er underlagt en tavshedspligt, og han begår et tyveri. Der ville uden tvivl blive rejst en straffesag, præcis som man vil gøre i USA”, fortæller Claus Juul fra Amnesty.

Så en dansk embedsmand, der stak af med hemmelige dokumenter og overleverede dem til en journalist vil ikke kunne undgå en straffesag, selv om de er af vigtighed for offentligheden?

“Nej, han vil ikke slippe for en straffesag. Det er Frank Grevil-sagen et eksempel på. På trods af, at Frank Grevil faktisk viste, at der var begået en fejl på statsministerniveau, så kom han i fængsel. Han kom i fængsel for at sige noget, der var rigtigt.”

Den tydelige lov om, hvordan en whistleblower skal behandles i retssystemet, mangler altså. Den eneste mulighed Claus Juulkan pege på vil være at bygge et forsvar op omkring § 13 i straffeloven.

“Det er en regel om nødværge. Den siger, at man kan foretage handlinger, der normalt er strafbare, uden at få en straf, hvis man altså kan bevise, at det skete for at beskytte et større gode. I dette tilfælde kan det være demokratiet, der er det større gode.”

“En straffesag vil med stor sandsynlighed handle om, hvordan en fortolkning af denne paragraf kan anvendes til at lade en anklaget slippe for straf, eller om han skal straffes. Under sagen vil den anklagede gøre gældende, at han skal være straffri, fordi der blev handlet i nødværge. Men om en domstol vil æde den, er meget tvivlsomt. Frank Grevil blev eksempelvis dømt,” siger Claus Juul.

Der skal altså hentes en bestemmelse ind i spillet, der er skrevet til et andet formål, og det er tvivlsomt om domstolen vil acceptere det forsvar.

“Samtidig vil der være et enormt pres på Danmark, hvis dokumenterne involverer andre nationer.”

En retssag vil altså handle om, hvorvidt målet helliger midlet? Altså om tyveri og brud på tavshedspligten kan give frit lejde på grund af, at det er vigtigt, at offentligheden får at vide hvad, der sker bag kulisserne i efterretningstjenesten?

“Ja, det er korrekt. Men det vil nok være meget svært at slippe igennem med et forsvar bygget på § 13 om nødværge. Ligeledes ville politi og anklagemyndighed angivelig erklære dørene lukket og kræve hemmelig bevisførelse, fordi, der er tale om hemmelige dokumenter. I Danmark står man ikke i en meget nemmere eller bedre situation, end man ville gøre i USA.”

Hvad vil en anklager kræve af straf i sådan en sag?

“Det er en forbrydelse mod staten at videregive fortrolige oplysninger. Det er § 109 i straffeloven, der siger, at den som røber eller videregiver hemmeligheder, der kan krænke statens sikkerhed, vil blive straffet. Den har en strafferamme på op til 12 år. Men det komme selvfølgelig an på, hvilke oplysninger, der er tale om.”

Så selv om danskerne i dag elsker Edward Snowdens afsløringer, så vil en rød-hvid whistleblower, der lækker hemmelige oplysninger på linje med amerikaneren, altså risikere op til 12 år bag tremmer.

Læs også:
Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag