Category Archives: computer

Dataanalyse var et af de hurtigst voksende områder på it-fronten i 2014, og væksten på området stiger stadig, oplyser Deloitte Analytics i rapporten Analytics Trends 2015: A Below-the-Surface Look.

“Sagt helt enkelt, så er dataanalyse ved at blive den luft, vi indånder, og det hav vi svømmer i,” står der i rapporten.

Otte tendenser vil ifølge Deloitte dominere analyseområdet i 2015.

1. Datasikkerhed
2014 var et hårdt år, hvad angår datasikkerhed. De store selskaber er ifølge Deloitte dybt bekymret for datasikkerheden i 2015, og det med god grund.

Datamængden stiger eksplosivt overalt omkring os: Data genereret af mobile enheder, konstant internetforbindelse og den generelle digitalisering har ændret spillereglerne for, hvordan man beskytter sine data, og gjort det sværere.

Det har blandt andet resulteret i, at analyseværktøjer spiller en vigtigere og vigtigere rolle inden for datasikkerhed.

Dataanalyse er allerede i gang med at forandre mulighederne for at opdage indtrængning i netværket, såkaldt differential privacy, brugen af digitale vandmærker og hvad der kan gøres af foranstaltninger mod malware.

“En effektiv beskyttelse af data bestemmer faktisk, om man kan forblive i drift eller om man er nødt til at håndtere en alvorlig krisesituation,” fremhæver John Lucker, der er ledende analytiker hos Deloitte Consulting og global chef for markedet for avanceret analyse og modellering.

“Og erhvervslivet kan ikke vente på, at lovgivningen redder dagen. Uden et skarpt fokus på datasikkerhed her og nu risikerer visse virksomheder at slet ikke have nogen bundlinje at bekymre sig om. Men der er ikke kun skræk og gru i denne historie.

Sikkerhed handler også om at opbygge tillid til sit varemærke.

En stærk sikkerhedspraksis, inklusiv anvendelsen af avanceret analyse til håndtering af udfordringer inden for beskyttelsen af privatlivets fred og datasikkerhed, kan differentiere selskaber fra konkurrenterne og skabe tryghed og tillid hos kunder og forbrugere.”

Lucker bemærker, at noget virksomheder kan gøre omgående, er at fremhæve den chef, der er ansvarlig for datasikkerheden i organisationen.

“I for eksempel detailvirksomheder – hvor forbrugerne ønsker tryghed med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og datasikkerheden – er det vigtigt, at der er en synlig (og forhåbentlig visionær) chef på topniveau med ansvar for sikkerheden og for at imødekomme både de teknologiske krav og de forretningsmæssige og forbrugersikkerhedsmæssige behov. Forbrugerne skal vide, at der er nogen, der står på mål for dem.”

2: Internet of Things
Der vil i 2015 fortsat være hastig vækst i det såkaldte internet of things.

Der findes allerede analyseværktøjer og -teknikker til håndtering af de enorme mængder strukturerede og ustrukturerede data, som tingenes internet producerer, men ifølge Deloitte halter integrationen af systemerne bagefter.

Både på forbrugerområdet og i industrien ville det gavne med nogle branchestandarder.

Det gælder ikke mindst, fordi konventionelle arkitekturer og teknikker til dataanalyse ikke går godt i spænd med sensorernes støjfyldte, analoge og hurtigt genererede data.

“Alle lige fra Alljoyn (open source) over Google og til Industrial Internet Consortium er nu involveret i standardiseringsinitiativet,” fortæller Lucker.

“Vi gør fremskridt, men visse ting kunne gøre processen hurtigere.”

For det første er det ifølge Lucker afgørende at facilitere tværgående samarbejde, der involverer deltagere fra både den akademiske forskningsverden og erhvervslivet.

“Der findes allerede for mange standardiseringsorganer inden for tingenes internet, og de fleste af dem er drevet af it-selskaber,” forklarer han.

“Det ville på længere sigt være bedre for såvel brugerne som de etablerede selskaber med bredt funderede standarder for tingenes internet.”

Herudover er det ifølge Lucker nødvendigt at tænke stort.

Det handler ikke kun om at etablere standarder for enheder med sensorer.

Vi er nødt til også at overveje standarder for dataintegration, dataanalyse og dataprocesser.

Og vi er nødt til at gøre disse overvejelser hurtigere.

Cloud-teknologier og API’er kan ifølge Lucker hurtigt oversætte mellem forskellige standarder og formater, og vi er nødt til at bruge dem.

Lucker advarer dog mod at tro, at den gyldne løsning er lige rundt om hjørnet.

Det tog trods alt 15 år blot at udvikle en standard for RFID.

3. Kapitalisering af data
Rundt omkring er man begyndt at tale om at data ikke blot bør håndteres som aktiver, men også værdiansættes som aktiver.

I fremtiden vil selskaber ifølge analytikerne rutinemæssigt forsøge at tjene penge direkte på deres egne data.

Det giver rigtig god mening i visse brancher, og nogle virksomheder – især internetfirmaer og for nyligt industrivirksomheder – er ifølge Deloitte allerede begyndt at omlægge deres strategi til at tage højde for data som aktiver.

Men Deloitte bemærker også, at mange virksomheder sandsynligvis undervurderer det ansvar, der følger med denne tilgang.

“Beskyttelsen af privatlivets fred og spørgsmålet om hvem, der bærer ansvaret i tilfælde af krænkelser, er nok det vigtigste for en virksomhed at overveje i denne forbindelse,” påpeger Lucker.

“Har virksomheden implicit eller eksplicit juridisk eller etisk ret til at dele private forbrugeres data?

Hvis ikke det er tilfældet, så skal man ikke give sig i kast med det. Risiciene er for store. Selv hvis det er tilfældet, så betyder det ikke, at man nødvendigvis bør gøre noget, bare fordi det er muligt.”

Hvis man overvejer at tjene penge på sine data, bør første skridt ifølge Lucker at søge juridisk rådgivning.

“Man er nødt til at sikre sig at have rettighederne til det, ligesom man skal have kunderne til at give deres samtykke til denne anvendelse af dataene,” forklarer han.

“En stor del af sådanne data er intellektuel ejendom, og derfor er man som virksomhed nødt til at afveje omkostningerne og fordelene ved at gøre dem tilgængelige.”

Herudover er der også andre risici, advarer Lucker, såsom at man ikke får lavet en ordentlig forretningsmodel, at man undervurderer it-mæssige og andre involverede omkostninger, eller at man ignorerer spørgsmål om dataenes nøjagtighed.

“Dermed ikke sagt, at det aldrig er en god idé at forsøge at tjene penge på sine data – det er klart, at der er noget at vinde ved at gøre det,” påpeger han.

“Men hvis det fjerner virksomhedens fokus fra dens primære strategiske mål, så ville jeg anbefale, at man holder sig til, hvad virksomheden er god til, og forsøger at gøre det endnu bedre.”

4. Maskinlæring
Med maskinlæring er vi nu ved at automatisere analytisk tænkning.

Tilgangen kan ikke erstatte konventionelle analyseværktøjer, men lader til at være i stand til at understøtte stort set ethvert videnstungt arbejde.

“Cognitive analytics er modelleret ud fra, hvordan den menneskelige hjerne behandler information, drager konklusioner og tager ved lære af tidligere handlinger, og bruger teknologi, regnekraft og menneskeligt input til at generere hypoteser, drage konklusioner og levere anbefalinger,” forklarer Lucker.

“I kraft af cognitive computing kan disse anbefalinger også rangeres efter, hvor sandsynligt det er, at svaret er korrekt. Ydermere foregår der en iterativ læringsproces på maskinniveau. Jo flere data et maskinlæringssystem fodres med, des højere kvalitet er de indsigter, man får ud af det.”

Det er netop sidstnævnte, der adskiller disse tilgange, der benytter sig af maskinlæring, fra konventionelle analyseværktøjer, fremhæver Lucker.

“Med konventionelle analyseværktøjer analyseres data, der repræsenterer komplekse problemer eller spørgsmål, mønstre identificeres og historiske eller forudsigende indsigter genereres med det mål at understøtte beslutninger angående disse problemer eller spørgsmål,” forklarer han.

“Cognitive analytics går et skridt videre, og fodre analyse-økosystemet med disse genererede indsigter, så de kan anvendes i den næste iteration eller i det næste problem. For hver iteration bliver hele systemet bedre.”

5. Open source
I mere end et årti har open source-løsninger været almindeligt udbredt i Silicon Valley, og de fleste webservere anvender i dag softwarepakken LAMP.

Nu er open source-løsninger som Hadoop også ved at finde vej til almindelige virksomheder til lagring og behandling af data.

Og det er der gode grunde til:

Open source-softwaren er ofte gratis eller billigt, og de fællesskaber af udviklere, der findes omkring den, gør det muligt hurtigt at udvikle løsninger.

De store it-selskaber er klar til at anvende open source-teknologier, men Deloitte advarer om, at risikostyring er en nødvendig del af billedet.

Deloitte påpeger, at man ikke skal føle sig alt for sikker, bare fordi man lige nu har en hær af frivillige open source-udviklere, der arbejder på det projekt, der er en central del af ens it-strategi, for de kan til ethvert tidspunkt vælge at bevæge sig videre til noget andet. Man risikerer også, at løsningens eller udviklernes kvalitet daler.

Man er derfor nødt til at have helt styr på hvor stor en del af ens infrastruktur, der er bygget på open source-løsninger, så man kan beregne sin risikoeksponering.

6. Skat
Deloitte bemærker, at det stadig er relativt få virksomheder, der gemmer deres skattemæssige oplysninger i strukturerede formater.

Der er dog en udvikling i gang, der gør det lettere at udnytte faktabaseret indsigt i virksomhedens skatteregnskab.

For eksempel findes der analyseværktøjer, der kan forklare eller forudsige skatteniveauer under bestemte vilkår.

“Flere og flere virksomheders skatteafdelinger anvender en proaktiv tilgang til skattemæssig risikostyring,” fortæller Lucker.

“Det indebærer brug af data og initiativer på tværs af virksomheden for at generere indsigter og tage faktabaserede beslutninger med strategisk relevans.”

Ved at anvende analyseværktøjer på dette område kan virksomheder ifølge Lucker få et nyt perspektiv på skattemæssige forhold.

Sådanne værktøjer giver mulighed for detaljeret analyse af datasæt fra forskellige dele af forretningen og lader forskellige afdelinger hente alle skatteoplysninger fra en samlet datakilde, hvilket øger gennemsigtighed og nøjagtighed.

“En af vores klienter var ude efter en måde at gøre en opgave med månedlig revision lettere,” fortæller Lucker.

“Opgaven krævede, at to medarbejdere brugte to uger på det hver måned. En løsning til analyse af skatteoplysninger gjorde dette meget enklere, så virksomheden nu kunne løse opgaven på få timer hver måned.”

Analyseværktøjerne er også ved at forenkle processen med at inddrive overskydende transaktionsafgifter og samtidig hjælpe til at undgå fremtidige overbetalinger.

“Teknologi og regnekraft gør det muligt at analysere terabytes af transaktionsdata for at afdække mønstre,” fortæller Lucker.

“Kundeadfærd og forbrugsmønstre kan undersøges, og man kan metodisk afsløre svindel, spild og misbrug. Det bliver lettere at identificere dobbeltbetalinger og forkerte betalinger.”

Der er også analysemæssige tilgange under udvikling, der simulerer adskillige forretningsscenarier, sandsynlige udfald, beslutningskriterier og andre forretningsmæssige problemstillinger.

7. Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, matematik – og design
Det vil næppe overraske nogen, at man i erhvervslivet er bekymret over en mangel på dataloger.

Universiteterne gør en indsats for at uddanne flere dataloger og kvantitative analytikere, men Deloitte mener, at det er uundgåeligt, at der i takt med stigningen i efterspørgslen vil ske sammenlægninger og ændringer i universitetsstudierne på dette område.

Deloitte bemærker, at de såkaldte STEM-fag, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, har været i vælten i forskningsverdenen i årevis.

Men nu begynder man at tale om STEAM-fag, hvor A’et står for ‘art’, altså kunst eller design.

“Det er godt nyt for erhvervslivet, som er afhængig af, at disse studier leverer de analysetalenter, der er behov for – og som i stigende grad er ude efter folk, der ikke alene har kompetencer inden for kvantitativ analyse, men også har evner til overbevisende og visuelt at fortælle de historier, som gemmer sig i dataene,” fremhæver Deloitte.

“Designtænkning, visualisering og historiefortælling bliver mere og mere vigtig.”

8. Nøjagtighed
Den hastige stigning på få år i kapaciteten til at foretage kvantitativ analyse har skabt en forrygende vækst i markedet for data.

Den vækst forventer Deloitte vil fortsætte, men købere af data vil i fremtiden stille meget større krav til, hvad de køber.

En Deloitte-undersøgelse af forbrugerdata indsamlet af såkaldte datamæglere har ifølge Lucker påvist mange fejl i dataene, der kan påvirke både de virksomheder, der køber og anvender dataene, og de forbrugere, som dataene repræsenterer.

“Dataene er ikke så nøjagtige eller komplette, som vi håbede og forventede,” fortæller Lucker.

“13 ud af 80 deltagere (16 procent) svarede, at der slet ikke har nogen information tilgængelig. På trods af at de prøvede flere forskellige adresser, fandt næsten en sjettedel af vores stikprøve slet ingen information.”

Og selv når der er tilgængelige data, er de ikke nødvendigvis nøjagtige.

Lucker fremhæver et eksempel med en ugift person med en ph.d.-uddannelse, som i dataene blev beskrevet som gift og med en uddannelse på gymnasieniveau.

Der var mange flere af den slags tilfælde.

Når det kommer til big data, skal man vide, at dataene godt kan beskrive generelle tendenser korrekt, selvom mange individuelle datapunkter er unøjagtige.

Men jo mere nøjagtige dataene er, des mere værdifulde bliver de, især for virksomheder der arbejder med mikromarkedsføring eller mikrosegmentering på forbrugerniveau.

De data, man i dag kan købe fra datamæglere, er måske bedre end ingenting, men mange købere ønsker og forventer højere nøjagtige.

Vær opmærksom på nye vækstområder
Kigger man lidt længere ud i fremtiden, er der flere tendenser, som ifølge Deloitte vil blive store i løbet af året, heriblandt ansigtsgenkendelse og geospatial overvågning, krav fra borgerne om bedre lovgivning og håndhævelse samt data og analyse brugt i automatiserede systemer i den fysiske verden.

Teknologien er allerede i stand til at genkende personer på billeder og følge personers bevægelser via overvågningskameraer.

Deloitte regner med, at eksplosionen i mængden af data fra billige kameraer og mobiltelefoner vil blive brugt til at træne maskinlæringssystemer, hvilket vil medføre stor innovation på dette område.

Samtidig regner Deloitte med, at kombinationen af statslig overvågning, de mange tilfælde af brud på datasikkerheden og aggressive kommercielle anvendelser af data, der gør private virksomheder i stand til at vide “uhyggeligt” meget om forbrugerne, før eller siden vil føre til krav fra offentligheden om bedre kontrol med de, der indsamler, sælger og anvender personlige data.

Endelig vil teknologi, der styrer fysiske systemer, lige fra intelligente termostater til Googles selvkørende biler, ifølge Deloitte fortsat få stor opmærksomhed fra forbrugerne.

Deloitte advarer dog, at man som virksomhed må være grundig i sin planlægning med hensyn til både ønskede og uønskede konsekvenser af disse nye muligheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Apple er klar med en haste-opdatering til Safari-browseren og iOS-styresystemet, som selskabet vil sikre mod den frygtede Freak-sårbarhed, der fornylig blev opdaget.

Det betyder, alle brugere af iOS og Safari skal opdatere deres systemer.

Apple oplyser, at Freak-rettelsen blot er en ud af en stribe til iOS 8.2 samt OS X Yosemite, Mavericks og Mountain Lion.

Freak-sårbarheden er faktisk omkring 20 år gammel, men er indtil for nylig gået upåagtet hen.

Sårbarheden er alvorlig, fordi den ligger i det grundlæggende krypterings-lag Secure Socket Layer.

Det betyder, at den kan anvendes til at gennembryde krypteringen mellem computere og websites.

‘Freak’ står for ‘Factoring attack on RSA-EXPORT Keys.’

Du kan læse mere om Freak her: Alvorligt sikkerhedshul i basal krypterings-teknologi rammer både Google og Apple.

Også Google har i al hast fået rettet Freak-sårbarheden i Chrome-browseren, der er blevet patchet til Windows, OS X og Linux.

Den mest oplagte angrebstype til Freak er klassisk ‘man-in-the-middle’-angreb, hvor angriberne presser sig selv ind mellem brugeren og serveren via eksempelvis et ikke-sikret Wifi-netværk, der findes i eksempelvis lufthavne, i cafeer og lignende, og her får adgang til computere og netværk.

Computerworlds amerikanske søstermedie har testet opdateringen, som bekræftes at virke.

Tidligere opdaterede versioner har alligevel ikke været sikret, i det de ikke har klaret at blive testet på sitet freakattack.com, som en gruppe amerikanske universitets-folk har åbnet til at teste mod sårbarheden.

Chrome til Android er endnu ikke patchet. Det samme gælder Windows.

Her ventes det dog, at Microsoft vil udsende en rettelse, når det i morgen tirsdag er patch tuesday, hvor Microsoft udsender sine sikkerhedsopdateringer.

Er alle relevante informationer tilgængelig når vi besøger et kundeemne?

Selvfølgelig, vil de fleste virksomheder sige, når man spørger, hvordan de har segmenteret deres kunder og mulige kundeemner.

Men et servicetjek viser, at virksomhederne ikke får nok ud af deres salgsbesøg, og de taber mange penge, fordi CRM-systemet enten ikke understøtter dem med de rette informationer eller fordi afrapportering ikke sker efter de rette kriterier, så viden ikke bliver søgbar for resten af organisationen.

Lad os begynde med forberedelsen til et salgsmøde og kigge ind i CRM-systemet.

Hvor mange informationer har vi til rådighed i et eller få skærmbilleder?

• Pipeline (Har vi overblik over hvilke tilbud vi har åbne og hvor stor er chancen for at lande disse?)
• Salgshistorik (Har vi overblikket over kundens udvikling kontra budgettet?)
• Segmentering (Er kundeemnet indenfor det/de segmenter vi satser på?)
• Tasks (Har vi tasks hængende fra sidste møde med kundeemnet?)
• Type af møde (Er det et statusmøde, krisemøde eller fremvisning af nye forretningsmuligheder?)
• Dårligt nyt (Har vi reklamationer eller andre “trælse” sager hængende?”)
• Firmapræsentation (Har vi den seneste firmapræsentation liggende evt. med produktnyheder?)

Mange virksomheder bruger ikke tid nok at få dette samlet i deres CRM-system, sådan at sælgerne er ordentlig forberedt, inden de besøger kundeemnet. Derfor kan salgsmøder ende i kaffesnak og spild af dyrbare ressourcer.

Ingen har det fulde overblik
Ingen i en virksomhed har det fulde overblik, så det er en snak mellem salg, ledelse og relevante afdelinger (logistik, indkøb, produktchefer), der skal sikre, at vi som sælgende virksomhed er et skridt foran den købende virksomhed.

En dansk virksomhed vurderede for eksempel, at hver sælger i gennemsnit havde 25-30 spildte kundebesøg pr. år, fordi man ikke fik de rette informationer med hjem grundet dårlig design i CRM-systemet

Når vi så er ude hos kundeemnet, hvordan sikrer vi så følgende?:

• Er segmentet attraktivt (har vi markedsdata, der eventuelt understøtter kundens positive udvikling?) og kan kundens informationer oversættes i vores CRM til brugbar viden?
• Får vi registreret nye forretningsmuligheder og dirigeret disse tasks videre?
• Får vi vendt “dårlig nyt” til “positiv nyt” – tager fat om tingene ude hos kunden?
• Næste aktivitet – får vi registreret, hvad der er næste aktion, når vi forlader mødet, så vi som virksomhed agerer proaktivt både internt og ud mod kunden?

Alt for mange gange har jeg set et design af besøgsrapporter i CRM, hvor der typisk er et stort kommentarfelt, der overlader sælgeren til at bruge sin frie fantasi.

På den måde får man slet struktureret og udnyttet den viden og informationer, sælgeren har samlet sammen, og måske finder man slet ikke ud af, om kundeemnet er i et attraktiv segment.

Hvordan opfatter jeres sælgere besøgsrapporter?

• Har I styr på, hvilke typer møder jeres sælgere tager ud til?
• Får vi altid indsamlet de rette informationer som bagefter kan bruges af marketing, produktchefer og customer service?

Gode råd

• Sørg for, at alle relevante informationer er let tilgængelig for sælgeren inden mødet via få klik
• Undgå fritekstfelter. Strukturer i stedet besøgsrapporten i felter, som er søgbare.
• Sørg for altid at have defineret den næste aktivitet per kundebesøg, som er synlig for alle.
• Sørg for, at segmentering per kundeemne er korrekt, så salgsressourcerne bruges bedst muligt.

Læs også: Her er konsekvenserne af Nets-salg til kapitalfonde.

Betalingsløsnings-selskabet Nets nedlægger 220 stillinger i organisationen, der samlet i de nordiske lander i dag beskæftiger omkring 2.500 ansatte.

Selskabet forventer, at en stor del af reduktionen vil kunne gennemføres via frivillige fratrædelser blandt selskabets ansatte.

I en pressemeddelelse oplyser Nets, at den massive reduktion af stillinger skyldes, at selskabet vil ruste sig til ‘fremtidig vækst.’

“For at fastholde successen og sikre langsigtet, bæredygtig vækst, skal vi kunne reagere hurtigere på kundernes behov og fremme innovationen,” meddeler administrerende direktør Bo Nilsson i en pressemeddelelse.

Nu kommer kapitalfondene
Med i billedet hører, at Nets for et års tid blev købt af kapitalfondene Bain Capital og Advent International (der også ejer KMD) for det, der er blevet betegnet som en markant overpris – nemlig hele 23 gange selskabets driftsindtjening.

Det kan du læse mere om her: Her er konsekvenserne af Nets-salg til kapitalfonde

Kapitalfondene sigter efter at sælge Nets videre indenfor en håndfuld år.

Skal de hente den ønskede gevinst hjem, kræver det en fokuseret trimning af selskabet, som altså nu for alvor er gået i gang med at effektivisere og strømline processer og mandskab.

Skal manøvren lykkes, så kapitalfondene får trukket gevinsten hjem, kræver det nemlig, at Nets dels får nedbragt sine omkostninger, dels får hævet omsætningen. Og tiden er knap.

Nets-topchef Bo Nilsson på, at kundernes behov bliver mere og mere sofistikerede, og at Nets skal følge med, når det gælder om at kunne levere det ønskede serviceniveau.

Derfor er det ifølge ham nødvendigt, at selskabet ‘organiserer vores ressourcer, så de bliver mere strømlinede,” siger han.

Han peger på, at der derfor er et stort behov for, at forbedre effektiviteten i selskabet og få skabt en mere strømlinet organisation.

Nets står blandt andet bag dankortet, der netop har været ramt af nedbrud.

Det kan du læse mere om her: Nets efter dankort-nedbrud: Vi beklager

Ligeledes står selskabets bag betalingsservice og NemID, ligesom det sammen med Post Danmark ejer e-Boks.

Topchef Bo Nilsson meddeler, at selskabet er ved at gøre sig klar til en vækstplan, der vil følge i kølvandet på den kommende nedskæring.

Nets er blandt andet på trapperne med sin egen mobilbetalingsløsning, der skal tage kampen op med den sværm af løsninger, der i den seneste tid har set dagens lys.

Det kan du læse mere om her: Nets præsenterer egen mobilbetalings-løsning om få dage

Smartwatches er åbenbart kommet for at blive.

Mandag aften offentliggjorde Apple en lang række informationer om Apple Watch – uret som spås til at blive et fyrtårn for produktgruppen. 

Men der findes mange andre smartwatches derude.

Microsoft lancerede sit eget ur sidste sommer med stort fokus på fitness og sportstracking – en genre som Fitbit mere eller mindre ejer med sine smartwatches. 

Derudover lancerede flere producenter nye ure til årets Mobile World Congress-messe i Barcelona i den forgangne uge.

Blandt andet overraskede kinesiske Huawei med et ur, som lignede et rigtigt herreur langt mere, end andre smartwatches tidligere har gjort det. 

Ligeledes kom LG med en ny version af LG G Watch R, et rundt smartwatch, som kører Android Wear. Denne version har fået metallisk look og ser ganske flot ud, selv om uret stadig må nøjes med en batterilevetid på cirka to dage.

Det er langt mindre end hvad vi kender fra vores klassiske ure på cirka to år. 

Her kan du se en sammenligning mellem fire af urene i øjeblikket. Microsoft Band, Apple Watch, Det nye Pebble Time Steel og LG G Watch R.

Læs også: Android Wear flopper totalt: Kan vi allerede nu erklære smartwatch-kategorien for død?

Apple Watch

Microsoft Band og Apple Watch

Microsoft Band

Pebble Time Steel

Pebble Time Steel og LG G Watch R

LG G Watch  R Urban Edition

Læs også: Så meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

It-chef Ivan Rafn fra Himmerlands Elforsyning.

“Vi startede for to år siden en transformation.”

Sådan indleder it-chef Ivan Rafn i Himmerlands Elforsyning, HEF, sin beskrivelse af den rejse, it-afdelingen hos elselskabet har været – og fortsat er – på.

“Som en god, gammeldags it-afdeling var den ‘hadet’ af alle. Man gjorde det helt elementære: Sørgede for at du fik en computer, og det var det. Man koncentrerede sig om bits og bytes,” fortæller Ivan Rafn om den it-afdeling, han selv overtog for to år siden.

Derfor gik han sammen med sine medarbejdere i gang med at tegne stregerne til en moderne it-organisation:

“Vi fik skabt en fælles ramme for, hvordan vi håndterer det: Hvordan vi går til forretningen. Det var den klassiske it-afdelingen, der også lidt er en politistation, der fortæller, hvad man må og ikke må. Det fik vi gjort op med, så vi i stedet faciliterer butikken.”

“Vi startede med at skifte alt udstyr i koncernen, hele skidtet. Det eneste, vi ikke skiftede, var vores interne netværk, men ellers blev alt i datacentrene skiftet ud, og der kom nye pc’er til forretningen. Vi åbnede også op for, at man kunne få noget så smart som en smartphone – det havde man ikke haft før.”

Fuld åbenhed om situationen i it-afdelingen
Samtidig ønskede Ivan Rafn at skabe langt større åbenhed om, hvordan situationen i it-afdelingen er – både på de gode og mindre gode dage.

Ved hver femte sag, der lukkes i it-afdelingen, sendes der en mail ud til brugeren, hvor han eller hun bliver bedt om at svare på nogle spørgsmål om tilfredsheden.

“Og så begyndte vi at kommunikere omkring det: Jeg hængte nogle skærme op ude på gangen. Vi er 350 mennesker her, og så kunne alle se, hvor travlt vi havde.”

“Vi lavede også nogle KPI’er, hvor vi sagde, at i den idéelle verden, skal det se sådan her ud. Vi lavede sådan et speedometer med trafiklys, der ligger og kører op og ned. Vi fortæller til hele butikken, hvis vi er bagud på point. Der er ikke noget hemmeligt i det.”

“Der er ikke noget galt i, at vi har rødt et speedometer, for det betyder egentlig bare, at vi har alt for meget at lave – ikke at vi er dovne eller ikke kan finde ud af det. Det betyder bare, at der er krav.”

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Ville have mere tilfredse brugere
Samtidig satte it-afdelingen gang i flere tiltag, der skulle øge brugertilfredsheden:

“Vores fokus blev ændret, og vi fik samlet alle it-relaterede opgaver her. Det gjorde vi i et værktøj, sådan at vi var sikre på, at når folk afgav en ordre eller et ønske til os, så havde vi dokumenteret, hvad det var, folk gerne ville have.”

“Så kunne vi så småt begynde at se på, om det load, der var på it-afdelingen, var et reelt load, eller om det var mangel på ressourcer i it afdelingen. Vi fik pludselig syn for sagen og kunne lave de rigtige tiltag baseret på fakta fremfor mavefornemmelser.”

“Nu kunne folk godt forstå, når vi rendte rundt i huset og var lidt hvide i hovederne og ikke lige havde tid til at drikke kaffe.”

It-afdelingens betydning for forretningen
Der er i dag 20 medarbejdere i it-afdelingen og 350 medarbejdere i hele HEF. Over de seneste to år har it-afdelingen ændret sig ganske meget, fortæller Ivan Rafn til Computerworld:

“Da jeg kom hertil, var vi ni mennesker i it-afdelingen, og det var den klassiske med drift, udvikling og support. I dag ligger blandt andet vores projektkontor her hos mig, og alle vores afregningsværktøjer, altså ERP, ligger også her – og der er selvfølgelig fulgt noget mandskab med.”

“Som afdeling fokuserer vi nu ikke længere kun på den typiske drift – det er nok det, vi bruger 10 procent af vores tid på i de her dage.”

“90 procent af vores tid bruger vi på forretningsorienterede projekter, blandt andet den engros-model (det frie elvalg, red.), vi snakker om i elsektoren. Det er hele fundamentet under vores forretning, og den skal være klar 1. april 2016. Det er en kæmpe opgave, og den er forankret i it.”

Ivan Rafn forklarer, at det i hans optik er helt naturligt, at it-organisationen er kommet til at spille en mere central rolle i HEF.

“Næsten alt i et elselskab er it-projekter. Ny hjemmeside, nye selvbetjeningsportaler, telefonsystem til kundeservice og afregningsværktøjet.”

Af samme grund er der nu også blevet oprettet et projektkontor i it-organisationen i HEF:

“Hele forretningen er bevidst om, at alle projekter, der har en snert af it, bliver styret af it-organisationen. Det er ikke bestemt af it, men det skal ske igennem it.”

Læs også: Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Her er resultaterne
Hvilke reaktioner har der været fra brugernes side?

“I starten var der lidt forvirring omkring det, fordi det var nogle ret store ændringer, vi lavede. I dag er der ikke nogen, der er i tvivl om, at det her var det rigtige,” lyder det fra Ivan Rafn, der henviser til, at man måler på tilfredsheden via spørgeskemaer, hvor virksomheden har fuld indsigt i resultaterne:

“Og tilfredsheden er rigtig høj. Vi ligger oppe omkring 85 til 90 procent, og vi kan aldrig blive så populære, at vi når op på 100 procent. Men vi ligger på et niveau, som er klart accepteret af forretningen.”

It-chefen fortæller, at det naturligvis ikke er gratis at opgradere så markant på it-fronten, som HEF har gjort over de seneste år, men tilføjer samtidig:

“Vi skulle skifte hele vores infrastruktur, fordi det var så gammelt og udtjent, at vi ikke kunne gøre andet. Samtidig giver det ikke nogen mening, at udskifte alt det og så stadig køre med meget gamle pc’er.”

“Så selvfølgelig var der en omkostning, men jeg mener, at den omkostninger er relativ lille sammenlignet med det løft, hele organisationen har fået.”

Han peger om, at virksomheden også er hård konkurrence om de mest attraktive medarbejdere – og at de ofte har en forventning om moderne arbejdsværktøjer som pc og smartphone. Af samme grund understøtter it-afdelingen i dag også et langt bredere spektrum af it-værktøjer end tidligere.

“Vi har hele spektret, hvad angår telefoner, og hvad angår pc’er er der tre forskellige Lenovo-pc’er. Og vi har også nogle iPads og Windows Surface. Så længe vores værktøjer kan understøtte det, er det sådan set ikke os, der skal bremse det.”

Medarbejderne er altafgørende
Noget af det mest interessante ved transformationen i it-afdelingen i HEF er dog, at den er gennemført uden de store udskiftninger på medarbejdersiden.

“Den største aha-oplevelse for mig har været, at jeg har bibeholdt alle medarbejdere minus én. For to år siden snakkede de næsten udelukkende bits og bytes – og nu taler de faktisk aldrig bits og bytes. Det er de samme mennesker, jeg har med at gøre, men det er to vidt forskellige it-afdelinger.”

“Det betyder så meget, at medarbejderne i afdelingen føler sig godt tilpas; at de ved hvornår de skal gøre tingene, og hvorfor de skal gøre tingene.”

“Så er det ikke så vigtigt, om vi skal implementere en ny pc eller et nyt CRM-værktøj. Menneskene i it-afdelingen er altafgørende for, at man lykkes med den her transformation.”

Flashteknologi blev for alvor en del af datacenteret i 2014.

Prisen er nu endelig på et niveau, hvor man kan tænke Flash-teknologi ind i løsninger af næsten enhver slags – i hvert fald der, hvor der er behov for det.

Tidligere har de høje priser på Flashmedier – sammenlignet med traditionelle roterende diske – været en væsentlig årsag til, at de mest performancehungrende projekter som for eksempel VDI eller BI enten blev udskudt eller sågar afvist, fordi økonomien ganske enkelt ikke ikke hang sammen, når man først fik regnet på, hvad der reelt skulle bruges af udstyr til at levere varen.

De tider ser langt om længe ud til at være forbi.

I de senere år er det væltet frem med nye storagefirmaer, som selvfølgelig også har bidraget væsentligt til udbredelsen og udviklingen i markedet – udover de typiske kræfter i consumer-pc-markedet.

Flash giver nye muligheder
Mulighederne er mange, og nye løsninger tilbydes nu ofte som rene Flash-systemer – det vil sige eksempelvis udelukkende med SSD-diske eller som hybrid-systemer, hvor man kombinerer Flash-medier med de traditionelle roterende diske.

Nogle leverandører tilbyder niche-teknologi, hvor andre benytter standard-teknologi, og mange har et spændende softwarelag på toppen, som tilbyder relevante services som snapshot, replikering, datareduktion og avanceret hypervisor-integration.

Spørgsmålet er så, hvad man skal vælge i denne jungle af differentierede Flash-storage-løsninger.

- Skal man satse på flere Tiers (niveauer eller typer) af storage-teknologi og dermed søge effektiviteten? 

- Eller bør man sigte efter Flash-storage som den primære teknologi til at levere de hestekræfter, som virksomhedens applikationer kræver?

Der findes faktisk løsninger i markedet, som tillader at tænke i begge retninger.

Løsninger, hvor man kan definere en mængde Flash-storage til sine primære workloads og så supplerer med langsommere, men langt større høj-kapacitets SAS-diske for at sikre et fornuftigt niveau af effektivitet.

Flashdiske vil stadig være i den dyre ende, selv om prisen er faldende.

Derfor giver det god mening for mange at supplere med SAS-diske for at opnå en højere kapacitet og ydeevne til en lavere pris per gigabyte.

Alene performancepotentialet per Flash-disk giver nye muligheder for konsolidering, og kapaciteten per disk bliver stadig større.

Dertil har voksende applikationskrav gjort det mere relevant end nogensinde at levere storage tættere til CPU’en, så mange nye bud på løsninger har både Flash og SAS-teknologi med Tiering inde i selve serveren – altså uden mere traditionel ekstern, netværksforbundet storage.

Infrastruktur på slankekur
I den forholdsvis nye bølge af software-defined storage (SDS) har selv leverandører som Microsoft og VMware set muligheden for at tilbyde fleksibel storage i deres egne software-baserede hypervisor-løsninger.

Måske fordi mange datacentre – til trods for virtualisering – har vokset sig lidt for store med tiden.

SDS virker lovende, og det er blevet vækstmotor for, hvad nogen vil kalde “Hyper Convergence”-bølgen, som er en interessant cocktail af compute, storage og hypervisor i den samme server, hvor man med noget smart software kan sætte stadig flere servere sammen, efterhånden som behovet stiger, og herved skalere til evigheden – på helt almindelig standardhardware.

Mere om det i næste klumme.

Apple vil ifølge flere medier lancere en helt nyt version af musik-tjenesten iTunes til juni.

Den nye tjeneste vil blive en abonnements-baseret streaming-tjeneste i samme stil som Spotify og lignende, hvor man får et månedligt beløb frit vil kunne forbruge musik.

I dag er iTunes bygget på, at brugerne køber musiknumre eller albums stykvis.

Forbrugerne siver
Det har været en fed forretning for Apple, der var blandt de allerførste til at se, at online-forbrugerne godt ville betale for musik på nettet, hvis blot de kunne få adgang til (næsten) det hele.

Sådan er det fortsat, men forbrugs-mønstrene har ændret sig fra køb af albums til, at forbrugerne forventer, at de kan streame musik døgnet rundt for et fast beløb.

Den udvikling kan Apple mærke på pengepungen, for omsætningen i iTunes Store falder med 13-14 procent om året i takt med, at forbrugerne i stedet søger over mod Spotify og lignende streaming-tjenester.

Pris skal falde
Apples nye musik-tjeneste bygger på streaming-tjenesten Beats Music, som Apple i maj 2014 købte for 17 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her.

Ifølge forskellige teknologimedier som TechChrunch og 9to5Mac vil Apple lancere ‘mindst’ en beta-version af den nye musik-tjeneste i forbindelse med udvikler-konferencen WWDC i juni.

Angiveligt sigter Apple efter, at et abonnement skal koste 7.99 dollar om måneden, hvilket med dagens kurs svarer til godt en flad halvtredser.

Den nye musiktjeneste skal med tiden i øvrigt hostes i Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal i gang med at bygge datacenter.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Læs også: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej.

Et år efter at Eva Berneke overtog ledelsen af KMD og indvarslede nye tider, er der fuld knald på alle cylindre i den omstilling, som KMD er ved at gennemgå.

Selskabets årsregnskab viser en flad omsætning, men en pæn vækst i indtjeningen. Resultatet er en tand bedre end det forventede.

“Og det er jo altid godt i forhold til ejeren og viser, at vi er pænt på vej,” siger Eva Berneke til Computerworld.

Planen er, at selskabet skal flytte sig fra det historiske hovedfokus på kommunerne til at sprede forretningen ud til dels det statslige område, dels det private marked.

Det sker blandt andet i bestræbelserne på at kompensere for det faldende kommunale marked, hvor KMD for tiden er i åben krig med andre it-leverandører om selskabets såkaldte monopol-systemer, som KMD i mange år har været garanteret som en solid indtægtskilde.

Fornylig har både EG og Netcompany vundet udbud om de lukrative monopol-systemer, som KMD altså har tabt.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

Tabet af monopol-systemerne vil i sagens natur føre til prisfald, da KMD hidtil som ene-leverandør har kunnet sætte prisen.

Det betyder, at der hele tiden falder gamle dele af KMD’s marked væk i takt med, at gamle aftaler udløber og gamle systemer glider ud.

Ind kommer nye udbud, der skal vindes på lige vilkår. Det er det, som KMD kalder for ‘konkurrenceudsatte områder i et prispresset marked’ – altså at ordrerne skal genvindes til mere konkurrencedygtige priser.

Det betyder, at priserne falder og at tidligere tiders tårnhøje vækstrater for KMD er forbi. Nu skal der kæmpes om ordrerne i et marked, hvor priserne presses ned.

For selskabet ligger udfordringen i, at selskabet i den store omstillingsproces skal levere en del vækst blot for at holde omsætningen stabil, da en del af selskabets forretning falder ganske hurtigt.

For KMD ligger løsningen i dels at skære ned på omkostningerne, dels at hente ny forretning hjem på nye markeder, nemlig staten og det private erhvervsliv, hvor KMD har en så lille markedsandel, at det er en oplagt ‘vækstlomme,’ som selskabet kalder det.

Du kan læse mere om KMD’s store udfordringer her: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej.

Og her er der en vis form for vind i sejlene.

I årets løb har selskabet således landet ordrer med Skat og et par ministerier, mens det i det private erhvervsliv har landet ordrer hos blandt andre GN Store Nord samt A.P. Møller – Mærsk, hvor KMD har overtaget løn-administrationen til 5.000 ansatte.

Denne ordre betegner KMD som ‘den største aftale i løbet af året,’ som ifølge selskabet samtidig dokumenterer, at KMD er en ‘konkurrence-dygtig aktør.’

KMD har i årets løb på det samlede private område haft en vækst på 19,1 procent.

Direktør Eva Berneke siger, at hendes mål er, at omkring halvdelen af selskabets forretning inden for de kommende fem til 10 år skal ligge uden for kommunerne. I dag ligger omkring 30 procent af forretningen uden for kommunerne – altså i staten, regionerne og i det private erhvervsliv.

“Det går af sig selv, at den kommunale del af vores forretning vil blive mindre, for vi vil ikke vinde alle udbuddene af de gamle monopol-systemer, så vi skal vokse inden for stat og det private for at være med,” siger Eva Berneke til Computerworld.

Ifølge hende udgør henholdsvis staten og det private hver omkring 15 procent af KMD’s samlede forretning, og det er målet, at disse områder hen ad vejen skal komme til at udgøre omkring 25 procent hver.

Det statslige område er en naturlig jagtmark for selskabet, da det ifølge direktøren bygger på samme ‘lovgivningsmæssige kompleks,’ hvor KMD i forvejen har dybe kompetencer.

På det private marked er kampen anderledes.

Her skal KMD gå efter de områder, der – som Eva Berneke formulerer det -’ligger lige til højreskøjten.’

“Vi skal tænke lidt anderledes på det private marked, hvor vi ikke skal gå efter alting, men efter de dele, hvor vi har kompetencer – altså områder, der kræver høj datasikkerhed, mange transaktioner og lignende,” siger hun.

“I virkeligheden er det jo ret vildt, at en virksomhed af KMD’s størrelse i Danmark kun sidder på to-tre procent af det private marked. Vi har jo en enorm bredde og kan mange ting, og det skal vi udnytte,” siger hun.

Flad omsætning
Regnskabstallene indikerer, at KMD’ store omstilling langt fra er færdig.

Selskabets omsætning er nemlig stort set på niveau med i fjor med en lille stigning på 3,1 procent til 4,8 miliarder kroner. I fjor var omsætningen også stor set flad i forhold til året før.

KMD understreger dog, at væksten i omsætning er båret af hardware-salg. Fjernes denne del fra regnskabet, så det alene handler om salg af services og software, falder omsætningen faktisk med én procent.

Læs også: KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

Godt tilfreds
Alt andet lige er KMD imidlertid godt tilfreds med udviklingen, for KMD havde egentlig forventet et lille fald i omsætningen.

Indtjeningen er til gengæld steget ganske markant fra 64,4 millioner kroner i fjor til et resultat på nu 118,3 millioner kroner.

Også selskabet driftsresultat før afskrivninger og andre teknikaliteter er vokset ganske markant fra 440,2 millioner kroner i fjor til nu 720,6 millioner kroner.

Det tilskriver KMD, at der har været færre omkostninger til ‘effektiviserings-tiltag,’ hvilket blandt andet underbygges af, at selskabets personale-omkostninger er faldet med 287 millioner kroner, som blandt andet er blevet brugt til ‘strukturtilpasninger’ – altså fyringer og omlægning af organisationen.

Det kan du læse mere om her: Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Medarbejderstaben i KMD er således blevet reduceret med et par hundrede ansatte fra 2013 til 2014, og KMD har brugt 109 millioner kroner på i kompensation til fratrådte ansatte.

“Vi tog de første store slag i 2013 og havde et par mindre fyringsrunder i 2014, og det giver effekt nu,” siger Eva Berneke.

Bestræbelserne på effektivisering vil fortsætte, og direktøren forventer, at omsætningen kan holdes på det nuværende niveau i indeværende år, mens indtjeningen skal forbedres yderligere.

På sigt er det målet, at også toplinien skal vokse – blandt andet via en række opkøb, som KMD har foretaget på en række forskellige områder.

Eva Berneke fortæller til Computerworld, at vækstmålene i ikke mindst det private erhvervsliv ikke alene skal bygges på nye – men få – stor-ordrer i A.P Møller-Mærsk-klassen.

“Der er andre områder, hvor vi ikke sigter efter store ordrer, men efter at sælge bredt. Det gælder for eksempel sikkerhed og information management, hvor vi via vores kommune-arbejde er rigtigt dygtige til at håndtere information, der skal sendes ud til hvem hvornår,” siger hun.

Det er områder, som virksomhederne i stigende grad efterspørger, mener hun.

“Og vi sigter her ikke efter kæmpestore aftaler, men efter at stille og roligt at udnytte vores kompetencer.”

Selskabet sigter efter en driftsindtjening – EBITDA – på omkring 20 procent af omsætningen.

Læs også:

Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Overblik: Så tungt bliver chefskiftet i KMD

Ny topchef: Her er KMD’s fire største svagheder

ComputerViews: For første gang i mange år er den europæiske data-beskyttelses-lov ved at blive opdateret, og det er noget, der vil få konsekvenser for stort set alle danskere og danske virksomheder.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne viltil gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altså oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at få totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den såkaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske.

For EU gælder det, at den teknologiske udvikling buldrer afsted med så høj fart, at de nuværende regler for beskyttelse af borgernes eller virksomhedernes private data er faldet helt bag af dansen.

Det nuværende direktiv på området stammer således helt tilbage fra 1995 og er for længst blevet overhalet af den teknologiske udvikling med sociale medier, cloud computing og lignende, hvor data forbindes på kryds og tværs og bliver vigtigere og vigtigere, mens hacker-industrien på den anden side modnes og professionaliseres.

Samtidig sigter EU efter med de nye regler at få formuleret et samlet regelsæt for databeskyttelse på tværs af hele Europa, hvor der i dag gælder vidt forskellige regler i de forskellige lande.

Ligeledes vil EU med de nye regler indføre en slags ‘one-stop’-funktion, hvor organisationer og borgere skal kunne nøjes med at henvende sig ét sted fremfor hos en lang række instanser, hvis uheldet skulle være ude.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Strafferammen skærpes
Med de nye regler skærpes strafferammen for brud på reglerne ganske markant.

EU varsler nemlig bøder på op til to procent af den globale omsætning for brud på datasikkerheden eller maksimalt en million euro for de alvorligste brud.

Til sammenligning er Datatilsynets hidtil højeste bøde på 25.000 kroner.

Samtidig – og det er måske reelt det værste for virksomhederne – indfører EU skrappe regler, når det gælder pligten til at informere om brud.

Virksomheder skal nemlig selv inden for en kort tidsramme efter opdagelsen af et brud på datasikkerheden, selv informere samtlige ramte organisationer og personer om, hvad der er sket.

Datatilsynet skal orienteres inden for 24 timer, mens alle involverede skal informeres ‘hurtigst muligt.’

Tab af omdømme er det værste
Det er en ganske alvorlig sanktion for virksomhederne, for for mange virksomheder hører netop tab af troværdighed og omdømme nemlig til blandt de værste konsekvenser ved brud på it-sikkerheden.

Det teknologiske og det produkt-mæssige samt eksempelvis en (lille) bøde fra Datatilsynet kan nemlig oftest relativt hurtigt ordnes efter et eventuelt hacker-angreb eller brud på datasikkerheden, mens tab af troværdighed overfor kunder, leverandører, partnere og lignende kan få langvarig negativ effekt for forretningen.

Havde denne regel været gældende ved eksempelvis opdagelsen af det omstridte hacker-indbrud i CPR-registreret ville det altså have betydet, at CSC ‘hurtigst muligt’ efter opdagelsen ville skulle have informeret samtlige berørte danskere – altså flere millioner – om den mulige kompromitering af deres CPR-nummer.

Der vil komme flere sager
Der vil utvivlsom følge flere sager af denne karakter, som vi i dag slet intet hører om.

For i det skiftende it-sikkerhedslandskab regnes det i dag for en grundlæggende tendens, at ingen virksomheder er i stand til at holde alle hackere og al malware ude.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Her handler det i stedet om at være dygtig til at beskytte sig rigtigt og mod den rigtige malware.

De skrappe regler har her netop til hensigt at forandre virksomhedernes syn på it-sikkerhed:

It-cheferne skal tvinges til at have totalt styr på al data i virksomheden og på dens vej gennem virksomheden, hvor vi ved, at det langt fra er alle virksomheder, der i dag er klar over, hvorvidt der er blevet stjålet data fra virksomhederne, ligesom de i givet fald ikke ved, hvilke data, der er blevet stjålet.

Det gjaldt også CSC, der først langt tid efter det store CPR-hack opdagede, at der havde været ubudne gæster på besøg.

Det kan du læse mere om her: Det store CPR-hack – så alvorligt er det.

Især de større firmaer er i dag allerede begyndt at rumle med ideen om at hyre data-sikkerheds-chefer (DPO eller ‘data protection officers’), og EU arbejder med en plan om at tvinge alle virksomheder til at udnævne en databeskyttelses-ansvarlig.

De ansvarlige skal tage vare på virksomhedens datasikkerhed, der jo inden længe vil kunne komme til at koste dyrt.

Det kan du læse mere om her: Tvang: Skal dit firma ansætte en databeskyttelses-chef eller smutter du under søgelyset?

DPO’ens (eller hvad vi nu skal kalde ham) opgave ligger lige for, og virksomheder kan sådan set sagtens gå i gang med at forberede sig på det kommende EU-direktiv, hvor der for tiden arbejdes med en indkøringsfase på to år efter, at direktivet formelt vedtages.

Nogle relevante opgaver i forberedelsen frem mod direktivets indførelse:

Få overblik over data – og rens ud?
Hvornår har du sidst gennemført en data-audit, hvor du har fået klarlagt nøjagtigt, hvor virksomhedens data er gemt samt hvor meget, der er anvendeligt og hvor meget, der er junk?

Vi har tidligere skrevet om den såkaldte ‘skygge-it,’ der får lov til at blomstre, hvis CIO’en mister grebet om it-styringen i virksomheden.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol.

En oprydning og gennemgang af al data vil gøre det langt nemmere at skabe overblik, når først EU-direktivet træder i kraft, og hammeren vil begynde falde, hvis der er datalæk eller lignende – også selv om it-afdelingen ikke havde nogen anelse om, hvad der skete.

Få styr på ejerskab
Hvem har ansvaret for de forskellige data i virksomheden?

I mange virksomheder sejler det ofte (ligesom data sejler rundt), men med de varslede EU-bøder i gigantstørrelse er det vigtigt, at der kommer ansvarlige ejermænd – en DPO, et eksternt firma, en CIO, en it-chef – på de forskellige data, som sørger for, at data-håndteringen lever op til de nye regler.

Det kan der være mange fordele i, og selv om data-beskyttelsesdirektivet sikkert først kommer til at træde rigtigt i kraft om et par år, kan det være en god ide allerede nu at begynde at tænke i disse baner, så virksomheden er forberedt og veltrimmet – ikke bare for EU’s skyld, men også for egen skyld.

En veltrimmet virksomhed med styr på compliance fungerer altså bare bedre end det modsatte.

Forbered dig på det værst tænkelige
Hvad vil virksomheden gøre, hvis der pludselig kommer et brud på datasikkerheden for dagen?

Med i EU-reglerne er kravet om, at virksomheden inden for 72 timer informerer alle berørte om et brud på datasikkerheden. Det kan være en stor opgave, som kræver, at man har styr på sine processer og handlemåder, inden uheldet er ude.

Hvem skal sende hvad ud? Hvem har ansvaret for udsendelsen? Hvem gør hvad hvornår?

Det kan være en fordel allerede i dag at begynde at kigge på disse processer, som også i dag kan vise sig nyttige.

Få styr på data
Grundlæggende handler det for virksomhederne om at:

- Kende virksomhedens data.

- Kende data-flowet gennem virksomheden.

- Fastslå ejerskab over data.

- Formulere en beredskabsplan.

- Udvikle nye processer, der understøtter gennemsigtigheden i data-flowet.

EU sigter efter at vedtage det nye direktiv i løbet af 2014, men det kan meget vel være, at beslutningen vil trække ud.

Efter beslutningen vil der komme en indkøringsfase på to år, inden hammeren for alvor vil falde, så det kommende direktiv indføres i 2016.

Analysehuset IDC forventer, at EU i første omgang vil udvælge forskellige prøvesager blandt større virksomheder, som skal statuere over for andre virksomheder, at EU mener databeskyttelsen alvorligt.

Har din virksomhed styr på alle person-data? Giver EU-direktivet mening? Hvad er den største udfordring?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet