Category Archives: computer

I den congolesiske hovedstad Kinshasa med ni millioner indbyggere og knap 300 dødsfald på vejene om året kæmper myndighederne konstant med trafiksyndere.

Den kamp skal tre nye trafikrobotter være med til at råde bod på, skriver The Guardian.

Siden 2013 har hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo haft to af disse robocops til at holde øje med trafiksyndere og regulere biler, scootere og cykler på vejene.

Filmer trafiksyndere
De tre nye trafikrobotter hedder Tamuke, Mwaluke and Kisanga, og de kører alle på solenergi og udstyret med arme, der kan dirigere trafik.

Derudover indeholder robotterne til individuel pris på 185.000 kroner grønt og rødt lys til at regulere trafikken med og kameraer i deres roterende bryst, der sender billeder med trafiksyndere ind til den lokale politistation.

Selvom robotterne mere ligner legetøj end en autoritær politibetjent, er der tilsyneladende begejstring blandt Kinshasas trafikanter.

“Der er visse billister, der ikke respekterer trafikpolitiet. Men med robotterne bliver det helt anderledes. Vi skal respektere robotten,” siger taxachaufføreren Poro Zidane til The Guardian.

Kan ikke jagte trafiksyndere
De store trafikrobotter er udviklet af en congolesisk sammenslutning af kvindelige ingeniører.

Chefen for den sammenslutning, Therese Izay, påpeger, at det med robotternes indtræden i bybilledet er blevet sværere at slippe afsted med trafiksynder.

“I vores by kan man begå en forbrydelse og stikke af velvidende, at ingen så noget. Nu bliver der holdt øje dag og nat, så vi kan se forbryderne i realtid. Derved kommer de til at betale for deres forbrydelser, ligesom i alle de seriøse lande i verden,” siger Therese Izay til The Guardian.

Hun forklarer også, at hun sendt en anmodning til myndighederne om at købe 30 robotter mere til at overvåge landets motorveje og dermed hjælp politiet betragteligt.

Kinshasas guvenør, Andre Kimbuta, er glad for robotterne. Samtidig siger han, at de ikke er en erstatning for rigtige politibetjente, der kan jagte billister.

“Vi skal lykønske de congolesiske ingeniører, men politibetjentene skal også udføre deres jobs.” Siger han til The Guardian.

Du kan selv se robotterne i aktion i dette videovklip:

Kilde: Eagle News PH/Net 25/Youtube. 

Læs også:
Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker

Ligesom iPhonen og iPaden kommer den nye Macbook også i en guld-farve.

Mandag aften har Apple præsenteret en helt ny og ultratynd Macbook-computer.

Der har længe floreret rygter om den nye Macbook, og som ventet bliver den virkelig tynd.

På det tykkeste sted måler den 13,1 millimeter, hvilket er 24 procent tyndere end den eksisterende Macbook Air.

For at gøre computeren ultra-slank har det været nødvendigt for Apple at sløjfe de traditionelle usb-porte og i stedet erstatte dem med en ny og mindre USB C-port, der både bruges til dataoverførsel og opladning.

Dermed vil computeren heller ikke anvende Apples velkendte magnetiske magsafe-stik.

Tynd retina-skærm og ny trackpad
Den nye computer er udstyret med en 12-tommer såkaldt retina-skærm med en opløsning på 2.304 x 1.440.

På scenen til aftenens præsentation, hvor Apple også offentliggjorde nye detaljer om Apple Watch, kaldte Apples produktchef Phil Schiller det for den tyndeste skærm, som Apple nogensinde har bygget.

Med den nye Macbook introducerer Apple en helt ny type trackpad, der anvender to teknologier, som også sidder i det nye Apple Watch.

Fornemmer hvor hårdt du trykker
Det drejer sig om den såkaldte “force touch-teknologi,” der gør det muligt for trackpaden at registrere, hvor hårdt brugeren trykker.

Det betyder eksempelvis, at det er muligt at spole hurtigere frem i en film ved at trykkere hårdere på trackpaden.

Det vil også være muligt at se et “preview” af eksempelvis et foto eller et tekstdokument, hvis du giver filen et ekstra hårdt tryk.

Trackpaden er ligeledes udstyret med en såkaldt taptic-engine, der giver brugeren feedback i form af diskrete vibrationer

Tastatur i fuld størrelse
På trods af computerens kompakte størrelse er den nye Macbook udstyret med et tastatur i fuld størrelse, og ifølge Apple bygger tastaturet på en helt ny og mere præcis tastatur-teknologi. 

De nye Macs er udstyret med Intels nye Intel Core M-processor og de bliver Apples første Macbooks uden blæser. 

Takket være den nye processor samt ny batteriteknologi vil batteritiden række til ni timers almindelig internetsurfing samt 10 timers film-afspilning i iTunes. 

Den billigste udgave med en 1,1 ghz Intel Core M-processor og 256 gb ssd koster ifølge Apple.com 11.299 kroner. 

Læs også: 
Her er prisen på Apple Watch – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

Sportsudgaven af Apple Watch – som ses her – kommer til at koste 349 dollar, og bliver dermed den billigste udgave af Apples ur.

Apples Watch bliver som ventet en usædvanlig dyr fornøjelse.

Guldudgaven af uret begynder ved 10.000 dollar, hvilket svarer til mere end 68.000 kroner med den aktuelle dollarkurs.

Den tårnhøje pris var blot en ud af flere nyheder, som Apples administrerende direktør Tim Cook kunne præsentere på scenen ved Apples produkt-præsentation i San Francisco mandag aften dansk tid.

Startpris på 2400 kroner
Heldigvis for de fleste af os kommer uret dog som bekendt også i to billigere udgaver.

Sportsudgaven af Apple Watch kommer til at koste 349 dollar, hvilket svarer til knap 2.400 kroner og den billigste version af stål-udgaven kommer til at koste 549 dollar, hvilket svarer til knap 3.800 kroner.

Priserne kommer til at variere med størrelsen på uret samt den type rem, som det købes med. I den dyreste variant kommer ståludgaven til at koste 1.099 dollar – altså knap 7.500 kroner. 

Forskellige priser – ens funktionalitet
Alle os der ikke har et økonomisk råderum, som rækker til et guldur, kan dog trøste os med, at alle tre modeller er nøjagtigt ens, når det gælder det, der ligger under motorhjelmen.

Den eneste forskel af funktionel karakter på de tre modeller er, at sportsudgaven er udstyret med en lettere, men også mindre hårdfør skærm af såkaldt “ion-x glas,” mens ståludgaven og guldudgaven er udstyret med en mere hårdfør skærm af safirkrystal.

Ingen dansk lanceringsdato
Der var intet nyt om en dansk lanceringsdag for uret, men uret vil blive sat til salg i USA samt Tyskland 24. april, og allerede fra 10. april vil det være muligt at forudbestille uret.  

Der var ej heller noget nyt om en lanceringsdato for Apples betalingsløsning, Apple Pay, der er indbygget i Apple Watch.

Ved aftenens præsentation fik vi til gengæld demonstreret en række af kernefunktionerne i Apple Watch. 

Der blev især lagt vægt på den funktionalitet, som udvalget af apps til Apple Watch tilbyder.

Masser af apps
Uret vil blive styret fra en særlig Apple Watch-app, som brugerne skal installere på deres iPhones.

Appen bruges til at tilpasse urets funktioner samt til at administrere apps på telefonen. 

Her er det dog værd at bemærke at – som Computerworld tidligere har beskrevet - at apps til Apple Watch i første omgang blot vil være såkaldt “extensions” til apps, der allerede er installeret på brugerens telefon.

Apps til uret får deres eget grafiske udtryk og egne brugerflader, men de bliver installeret og afviklet fra telefonen, og uret bliver groft sagt en ekstra skærm, som din telefon sender informationer til.  

Det betyder, at der kun bliver foretaget begrænset dataarbejde på selve uret, når der skal afvikles apps, og dermed bliver urets batteri også belastet mindre. 

På scenen fik vi demonstreret, hvordan det er muligt at tilkalde en Uber fra telefonen samt hvordan det bliver muligt at modtage boardingpass på uret og bruge uret som nøgle på hotelværelser. 

I første omgang ser den sidste mulighed dog ud til at være forbeholdt en enkelt amerikansk hotelkæde. 

Batteritiden bliver knap
En af de store udfordringer for smartwatches er batteritiden, og det kommer efter alt at dømme også til at blive en udfordring for Apple Watch. 

Tidligere har Apple meldt ud, at uret skal oplades dagligt, og det bekræftede Tim Cook ved aftenens præsentation

Ifølge Tim Cook skal uret oplades efter 18 timers brug. 

Som Tim Cook konstaterede, vil det formodentligt være en batteritid, der matcher de fleste folks døgnrytme.  Her på Computerworld ser vi frem til at teste, om det også holder stik i praksis. 

Hvorfor skal vi købe et Apple Watch? 
Ved aftenens præsentation forsøgte Apple også at besvare det spørgsmål, som mange mennesker rundt omkring i verden stiller sig selv. 

“Hvorfor har vi brug for et Apple Watch?”

Hvorvidt Apple fik besvaret dette spørgsmål fyldestgørende, vil denne skribent stille sig en smule tvivlende overfor. 

Læs også: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Men et at Apples væsentlige argumenter er, at uret blandt andet fungerer som et fitness og sportsarmbånd. 

For at demonstrere dette havde Apple invitereret Christy Turlington-Burns, der er en amerikanske model og forkæmper for kvinderettigheder i Afrika , på scenen. 

I en video blev det vist, hvordan hun netop har gennemført et halvmarathon i Afrika med et Apple Watch på armen. I videoen forklarede hun, hvordan hun brugte uret til måle sin performance under løbet. 

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apple argumenterer desuden for, at Apple Watch-brugerne vil få notifikationer sendt fra deres telefon til uret – akkurat som med alle andre smartwatches på markedet. 

Det betyder, at brugerne kan holde styr på sms-beskeder, e-mails og breaking news uden at finde deres telefon frem. Dermed vil mange folk formodentligt komme til at bruge deres telefon væsentligt mindre i dagligdagen.

Læs også: 
Her er Apple nye super-tynde Macbook

Syv spørgsmål om Apple Watch, som Apple skal besvare på mandag

Vi lever i en tid, hvor datasikkerhed og databeskyttelse får bred opmærksomhed og endda er med til at sætte dagsorden på politisk niveau.

Efter de seneste års mange sager om mere eller mindre lemfældig omgang med digitale data og efterretningstjenesters omfangsrige programmer til indsamling af data og overvågning af vores digitale verden, er det nu en snak, der fylder både over køkkenbordet hos hr. og fru Hansen, når verdensledere mødes og på direktionsgangene.

For os alle er det kun godt, at sikkerhed og databeskyttelse nu endeligt er blevet et element, som vi proaktivt er nødt til at tage stilling til.

Og vi, der arbejder professionelt med it, er nødt til nøje at overveje i hvilket omfang vi ønsker at etablere tiltag, der kan bringe sikkerheden og beskyttelsen op på det ønskede niveau.

Vi har et ansvar
Microsoft er én af aktørerne i den globale digitalisering.

Uden at der går marketingtekst i den, er det vel fair at anslå, at forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i større eller mindre grad anvender alle vore løsninger.

Derfor har Microsoft naturligvis et ansvar for og et bud på, hvilke overvejelser man bør gøre sig.

Hvordan kan man imødekomme behovet for bedst mulig digital sikkerhed og databeskyttelse, og hvordan kan Microsoft selv gennem vore produkter, tjenester og generelle indflydelse medvirke til en positiv udvikling?

Jeg vil derfor i løbet af de næste måneder i en række klummer formidle Microsofts billede af de mange dimensioner, der er i datasikkerhed og- beskyttelse.

Det inkluderer både, hvad Microsoft gør og absolut ikke gør, samt hvad vi kunne ønske os, at myndigheder og politikere gjorde mere og mindre af.

Naturligvis har vi også nogle konkrete gode råd til, hvordan forbrugere og virksomheder bør forholde sig.

Jeg planlægger lige nu at dække i hvert fald følgende emner:

• Staters rolle i cybersikkerhed.
• Gode praktiske råd om cybersikkerhed.
• Hvad er Privacy for en størrelse.
• Cybertrusler, cyberforsvar og fremtidens cybersikkerhed.

Det bliver ikke en lovprisning af butikkens fortræffeligheder, og der vil ikke bliver langet en lige højre ud til konkurrenterne.

Men mine egne erfaringer er selvsagt baseret på oplevelser og indsigt, jeg har opnået gennem mit arbejde med kunder, partnere, lovgivere, kolleger, familie og venner.

Jeg vil meget gerne opfordre til at give jeres besyv med i kommentarerne nedenfor – egne oplevelser, bekymringer, forslag til andre emner og så videre.

Cybersikkerhed fylder
Siden The Guardian og Washington Post i sommeren 2013 begyndte at publicere deres artikler, baseret på de dokumenter, Edward Snowden havde overdraget til deres journalister, har cybersikkerhed, masseovervågning og retten til også digitalt privatliv fyldt de nationale medier.

Aktører på alle niveauer er retteligt blevet afkrævet svar på kendskab og stillingtagen til alle mulige dimensioner af cybersikkerhed.

Afsløringerne har helt naturligt skabt en øget mistillid til digitale løsninger, til leverandører og myndigheder, og mange søger svar og vejledning.

Der skyder i øjeblikket konferencer op i alle mulige forskellige dele af samfundet – alene de seneste tre måneder har jeg deltaget i og talt på ikke mindre end otte af slagsen, og min inboks har invitationer til endnu flere i den kommende tid.

Alle disse konferencer med cybersikkerhed som omdrejningspunkt tager afsæt i at genskabe tilliden til de digitale løsninger. Den tillid, som er så afgørende for vores allesammens liv og virksomhed i dag.

Fyldt med myter og halve sandheder
Selv om der er stort fokus på emnet, er det sket – som det så ofte sker i sådanne sager – at der er dannet myter og halve sandheder, og uomgåeligt dannes fordomsbaserede holdninger på forkert eller misforstået grundlag.

Når det sker, søger vi som mennesker nogen, vi kan have tillid til.

Mange oplever, at det i dette tilfælde er svært at finde sådan en myndighed eller person, og det gør os utrygge.

Her vil jeg dog gerne rose specielt vore myndigheder (inklusiv politi og militær) for, at de næsten altid stiller op og forklarer sammenhængen fra deres perspektiv.

Vi skal forklare os
Microsoft bliver også ofte bedt om at forklare sig – og intet kunne være mere naturligt, når nu virksomhedens navn gennem de seneste 18 måneder har været nævnt i mange sammenhænge … fra NSA-samarbejde til retssag mod det amerikanske justitsministerium.

Oftest har det i Danmark tilfaldet mig at være talsmanden, hvilket til alt held ikke er så vanskeligt, fordi jeg fra begyndelsen har kunnet fortælle alle det samme igen og igen:

“Nej, Microsoft deltager ikke i, har aldrig og kommer ikke til at deltage i nogen form for masseovervågningsprogrammer, projekter eller lignende. Hverken med efterretningstjenester, andre myndigheder eller andre, som kunne have interesse i vore og vore kunders data. Vi tillader naturligvis heller ikke bagdøre eller bevidste svagheder i vores software, ligesom vi absolut ikke hjælper nogen med at bryde kryptering eller andre sikkerhedsforanstaltninger.”

Hvorfor skulle man så have tillid til mig, når jeg siger det?

Flere journalister har gennem det seneste år spurgt mig og haft den kritiske skepsis, som de jo skal have – men svaret ligger lige for:

Dels fordi vi som virksomhed vil miste al troværdighed over for alle samarbejdspartnere, hvis vi blev taget i en direkte løgn om noget så vigtigt, dels fordi jeg kender de ufravigelige principper, som ligger til grund for alt, hvad Microsoft foretager sig.

Tilliden til principper
Som virksomhed og som medarbejder i en virksomhed har vi nogle naturlige incitamenter i vores job.

Oftest er de kommercielle, og det er kun helt naturligt, at der netop skal tjenes penge, skabes vækst i form af omsætning, nye job, flere ideer til produkter og tjenester som dækker vores samfunds behov.

Men med en situation som den vi i dag rent cybersikkerhedsmæssigt står i – med mistillid og følelsen af, at vi ikke helt kan finde en ekstern entitet at læne os op ad – har vi brug for noget andet og mere urokkeligt.

Hos Microsoft kalder vi det for vores ‘styrende principper’ – og dem har vi fire af:

• Security by design.
• Privacy by design.
• Transparency.
• Compliance.

Hvert af principperne fortjener næsten sin egen klumme, og jeg vender derfor nok tilbage til dem på et senere tidspunkt, men lad mig her blot hurtigt løbe gennem det overordnede indhold for hver af dem.

Security by design
Folk, der har fulgt Microsoft og vore produkter i mere end ti år, vil huske tilbage til begyndelsen af 00′erne, hvor et par store vira og orme-angreb eksponerede, hvor store huller blandt andet noget af vores databasesoftware reelt havde.

Samtidig viste det, hvor uforberedt både vi og branchen var på den udbredelse, som produkterne havde fået, og dermed også hvor stort et mål de var for hackere af forskellige typer.

Microsoft og vore kunder blev ramt hårdt, og det er nogle gange et godt udgangspunkt for at udføre reelle forandringer.

Efter fire måneders kodestop havde vi fået styr på de værste huller, men hvad vigtigere var, vi fik etableret det dengang nye princip om, at sikkerhed ikke var en eftertanke, men et fundament, som udviklingen af vores produkter skulle bygges på.

I dag, små 14 år senere, er resultatet det princip, vi kalder Secure Development Lifecycle, som beviseligt har gjort vore produkter til nogle af de mest sikre softwareprodukter på markedet.

Der er naturligvis en konstant udvikling og egentlig et våbenkapløb med dem, der vil udnytte sårbarheder, og blandt andet derfor har vi lagt specifikationen ud i Open Source – sammen med store dele af vores tekniske platform i øvrigt – så andre kan bruge og videreudvikle principperne til alles bedste.

Princippet har også en anden og vigtigere mere nylig konsekvens, nemlig at vi fra ende til anden nu 100 procent krypterer al trafik til og fra, i og imellem vore datacentre.

Tidligere havde vi tiltro til, at det ikke altid var nødvendigt eksempelvis mellem vore egne datacentre og på vore egne kabler.

Men Microsoft har i dag ikke noget grundlag for IKKE at antage, at der skulle foregå ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Microsofts data eller Microsofts kunders data.

Alene mistanken om, at der kunne være eksempelvis efterretningstjenester, som uautoriseret skaffede sig adgang, betyder, at vi naturligvis SKAL gøre, hvad vi kan, for at vore data og vores kunders data er så sikre som muligt mod sådanne eventuelle aktiviteter. Ét eksempel er altså den fulde kryptering.

Privacy by design
Konceptet om Privacy by Design er kendt og yndes omtalt i eksempelvis offentlige udbud og meget gerne af politikere.

Udfordringerne opstår blandt andet, når en virksomheds forretningsmodel kolliderer med princippet. Derfor er det for Microsoft afgørende, at vi både i design af vore produkter, i standardindstillinger og ikke mindst i vores kontrakter forpligter os til, at data er kundens og kun kundens.

Vores eneste og fornemeste opgave er at drive produktet eller tjenesten sikrest muligt og passe på kundens data efter de bedste forskrifter.

Vi benytter IKKE dine data eller informationer, vi kunne indsamle ved at datamine dine data, til kommercielle formål, og vi har endda som den første nu opnået den nye ISO27018-certificering som bevis på, at dette princip efterleves i praksis, når du placerer selv de mest følsomme personlige data i vores varetægt.

Transparency
Her er tale om et centralt princip, som i sagens natur indimellem kolliderer med eksempelvis nationale sikkerhedsinteresser, love og lignende.

Ikke desto mindre efterstræber vi gennemsigtigheden overalt, hvor vi kan, fordi vi ved, hvor vigtig den er for netop den tillid, som i nogle tilfælde har lidt skade gennem den seneste tids sager.

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, hedder en yndet benyttet politisk vending. Andet bliver ofte genstand for teorier, spekulationer og så videre – og sjældent af positiv karakter.

Helt praktisk betyder det i Microsoft’s tilfælde, at vi blandt andet har lagt sag an (og fået medhold) for at få lov til at fortælle om det, når myndigheder beder om, at vi udleverer data som følge af en given efterforskning – og nogle gange forsøgte at give os såkaldte ‘Gag-orders’ oveni.

I dag kan vi to gange om året i ‘Law Enforcement Request Reports’ fortælle alt om de (relativt set få) henvendelser, som vi får fra forskellige landes myndigheder, og hvordan vi behandler dem.

Det er spændende læsning, fordi man kan dykke helt ned på landeniveau og se, hvilke lande der er mest aktive, og i hvor mange tilfælde deres forespørgsler kan afvises, fordi de ganske enkelt ikke er berettigede ifølge lovgivningen.

Compliance
Dette princip har også mange facetter, hvor de tre vigtigste i denne sammenhæng er:

• Uafhængige certificeringer.
• Overholdelse af stærkeste gældende lovgivning.
• At sikre, at vores samarbejde med myndigheder sker efter fuldt gennemsigtige principper og på rette lovgrundlag.

Vi er således på konstant jagt efter at få vores produkter og tjenester certificeret efter de nyeste og stærkeste standarder og sikre, at vi kan leve op til alle regioner, brancher og relevante standardiseringsorganers forskrifter for gode og sikre digitale løsninger.

Senest den nævnte ISO27018, som altså specielt regulerer, hvordan man håndterer de mest følsomme personlige data – en ikke uvæsentlig certificering, hvis man vil have tillid til en leverandør af en it-løsning.

Endelig har vi på branchens vegne forsøgt at få klarhed over, hvor loven begynder, og hvor den slutter.

Vi har blandt andet rejst en sag om rækkevidden af ransagningskendelser på tværs af landegrænser.

Det er en sag, som kører i USA, men som principielt kunne være rejst mange steder i verden inklusiv Danmark, fordi vi som de første udfordrer det, vi mener er en ulovlig retspraksis.

Der er mange aspekter og detaljer i den sag, hvilket man kan læse mere om her.

Hvorfor skulle du stole på Microsoft?
Principperne, jeg beskriver ovenfor, er født for længe siden i Microsoft, og vi arbejder konstant på at sikre, at de er implementeret på en tidssvarende måde.

Men det vigtigst at vide, hvis du vil kunne stole på os, er helt klart, at de ganske enkelt er ufravigelige i vores firma – de er en del af vores kultur.

Data bliver nok aldrig så sikkert som døden og Skat, men med omtanke, fokus og kendte fast principper, kan vi komme et godt stykke af vejen.

Men det kan ikke løses af leverandører alene.

Det kommer de næste klummer til at handle om.

Microsoft og Google er traditionelt kamphaner på internettet, hvor de storsatser på hver deres online-services og webbrowsere, men et nyt samarbejde bringer dem måske lidt tættere på hinanden.

Selskaberne har nemlig indgået et samarbejde om at smelte de JavaScript-teknologier, som de ellers har udviklet hver for sig, sammen.

Det betyder, at Googles AtScript bliver integreret i Microsofts TypeScript, som så bliver det sprog, webudviklere fremover kommer til at bruge.

Til gengæld skal der så satses på Google-frameworket Angular 2.

Smelter sprog sammen
Microsoft skriver om det nye samarbejde i et blogindlæg, at selskabet i tre år har arbejdet på sit TypeScript, men at der nu er indgået et samarbejde med Google.

“I de sidste mange måneder har Microsoft TypeScript- og Google Angular-holdene arbejdet tæt sammen.”

“Vi er begejstrede for at kunne annoncere, at vi har konvergeret TypeScript og AtScript-sprogene, og at Angular 2, den næste version af det populære JavaScript-bibliotek til at bygge websider og webapps, vil blive udviklet med TypeScript,” skriver S. Somasegar, der er corporate vice president i Developer Division hos Microsoft.

“Det er fantastisk at se den fortsatte vækst i TypeScript-økosystemet, og jeg er særligt begejstret for partnerskabet med Googles Angular, der skal skabe overrensstemmelse mellem vores arbejde med TypeScript og Angular 2.”

JavaScript er et af de mest udbredte programmeringssprog til web-løsninger i dag, og i november afløste JavaScript Java til danskernes NemID.

Læs også:

Nu er det slut med Java til NemID: Her er den nye løsning

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere

Googles Javascript-efterfølger er færdig

En knap 150 år gammel vagina har siden 2011 været stridspunktet i en sag, hvor franske myndigheder er faret i flæsket på verdens største sociale medie Facebook.

I sidste uge fastlog en parisisk domstol således, at den har kompetence til at dømme i en sag mod Facebook, som for nylig har blokeret en konto tilhørende en fransk skolelærer.

Årsagen til blokeringen var, at læreren havde oploadet et fotografi af Gustave Courbet billede L’origine du Monde, der hænger på Musée d’Orsay i Paris og forestiller en blottet vagina.

Det skriver The Verge.

David mod Goliath
Efter profilblokeringen sendte læreren en klage over Facebook afsted til domstolen i Paris, hvori han brokkede sig over, at hans ytringsfrihed var blevet berøvet, da Facebook ikke kunne skelne pornografi fra kunst.

Facebook vendte tilbage i januar med budskabet om, at læreren havde accepteret betingelserne på det sociale medie, hvor der står, at selskabet kun kan retsforfølges i hjemstaten Californien i USA.

Den pariske højesteret var dog uenig i Facebooks påstand og kaldte torsdag i sidste uge den omtalte klausul i Facebook-betingelserne for ‘misbrug’.

Umiddelbart efter det udsagn beskrev lærerens advokat, Stéphane Cottineau, situationen som ‘Davids første sejr over Goliath’.

“Beslutningen vil skabe retspraksis for andre sociale medier og andre internet-giganter, som bruger hovedsæder i andre lande, hovedsageligt i USA, i forsøget på at omgå fransk lovgivning,” forklarede Stéphane Cottineau til den franske avis Le Figaro ovenpå højesterets afgørelse.

Nu søger læreren erstatning for omkring 150.000 kroner, mens Facebook har noteret sig afgørelsen og overvejer sin respons, inden sagen skal for retten den 21. maj.

Nøgenhed på dansk
Denne sag er dog langt fra den eneste, hvor Facebooks profilsletningspolitik har været omdrejningspunktet.

Også den danske forfatter Peter Øvig Knudsen har oplevet, at hans Facebook-profil er blevet lukket flere gange og truet med permanent udelukkelse, blandt andet fordi han har oploadet billeder af nøgne mennesker fra sin bog ‘Hippie’.

“Jeg skulle prøve det, før det gik op for mig, hvor ydmygende det er. At de går ind og fjerner ting – også det jeg skriver – og efterfølgende gør, at jeg ikke kan komme ind på min væg – at de blokerer mig. Det er som at blive stillet i skammekrogen i den sorte skole,” har Peter Øvig Knudsen udtalt til TV 2.

Udover Facebook har den danske forfatter også kæmpet mod Apple om nøgenhed i forbindelse med udgivelse af bogen ‘Hippie’.

Modsat den franske lærer var der her ingen danske domstole, der bakkede op om forfatterens ytringsfrihed i kampen mod de amerikanske it-giganter.

Læs også:
Apple bedøvende ligeglad med dansk censur-kritik

Google har tabt luderkrig mod tysk præsidentfrue

Google-medstifter: Facebook og Apple truer nettets frihed

Jan Topp, it-direktør i Skat.

Skat er kommet solidt fra start på årets travleste dag på skat.dk.

Det er nemlig i dag, at mere end fire millioner danskere kan logge på for at se, om årsopgørelsen giver penge tilbage eller, om der skal betales tilbage.

Det er faktisk gået så godt, at der næsten ingen ventetid er for brugerne. Det plejer der ellers at være.

Læs også: 50.000 i kø: Skal du have penge tilbage i skat?

Jan Topp, it-direktør i Skat. Har det overrasket dig, at det går så smertefrit og næsten uden ventetid er fra morgenstunden?

“Det har været en hektisk weekend og morgen i vores it-afdeling. Ventetiden plejer at være noget længere, men vi bliver bedre og bedre hvert år. Det er ingen overraskelse, at der bliver travlt i dag, men det er meget positivt, at det har kørt så gnidningsfrit, som det har indtil videre. Kan vi holde denne kadence, så er vi rigtig godt tilfredse. Så kan vi nå at servicere omkring tre millioner brugere inden dagen er omme.”

Hvad er den gennemsnitlige ventetid her til morgen?

“Sidst jeg var inde og se, var der seks til syv minutters ventetid på websiden, og der er under ti minutters ventetid på en telefonsamtale med Skat.”

Er besøgsstrømmen anderledes end sidste år?

Jeg er lidt overrasket over, at der har været små to millioner inde på Skat.dk i løbet af weekenden. Vi åbner jo først officielt i dag. Vi har justeret lidt i løbet af weekenden, hvor ventetiderne har været noget længere.

Hvad skal der til for at ventetiden helt forsvinder?

Det kommer den ikke til. Der er en vis ide i at have lidt ventetid ved skærmen. Hvis vi bare lukkede alle ind på websiden, så ville telefonerne blive overbelastet. Det er en balancegang mellem flere kanaler, hvor der ikke må opstå flaskehalse. Så lidt kø vil der altid være.”

Hvordan er det gået med jeres Facebook-support som i afprøver for første gang i år?

“Den er kun halvanden time gammel, men det er gået godt. Der er mange spørgsmål, men folk hjælper hinanden og det er helt nyt,” lyder det fra en tilfreds it-direktør i Skat.

Læs også:

Skats it-direktør: Sådan ruster vi os til mandagens klik-storm

Et af Sveriges teknologiske fyrtårne, Sony Mobile, har netop udsendt en besked, der skaber ubehagelige minder om dengang Nokia i 2011 valgte at lukke sin udviklingsafdeling i København med omkring 1.000 ansatte.

Sony Mobile har nemlig annonceret, at selskabet afskediger 1.000 medarbejdere i afdelingen i Lund, skriver SVT.

Beskeden blev givet på et stormøde i Malmø, hvor alle ansatte var blevet bedt om at møde op.

Det er kun en måneds tid siden, at Sony Mobile meddelte, at der skulle fyres omkring 2.100 ansatte på verdensplan – og det rammer altså nu afdelingen i Lund, der har ialt 1.800 ansatte og 400 konsulenter, skriver SVT.

Sveriges Ericsson skrumper ind 
Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture.

Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Ifølge SVT blev der også fyret 400 ansatte i 2013 hos Sony Mobile i Lund. 

Computerworld forsøger at finde ud af, hvor mange danskere, der er ansat i Lund-afdelingen.

Da Nokia lukkede i Danmark for nogle år siden, var en betydelig del af medarbejderne fra de øvrige skandinaviske lande. 

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte.

Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund Ericsson-historien.

Nordisk mobil-eventyr smuldrer
Med dagens fyringer i Lund må det nordiske mobiltelefon-eventyr efterhånden siges at være mere en del af historien end af nutiden. 

Nokia og Ericsson var to afgørende og markante virksomheder, da mobil-boomet for alvor kom i 1980′erne og 90′erne.

I dag er Nokia blevet slugt af Microsoft, og mobildelen af Ericsson altså overtaget af Sony – så begge selskabers skandinaviske tilstedeværelse er skrumpet ind.

Går vi lidt længere tilbage i tele-historien, havde også Danmark en afgørende rolle med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco.

De danske selskaber nåede dog aldrig op i en størrelse ala finnernes Nokia og svenskernes Ericsson. 

Du kan læse mere om den skandinaviske telehistorie her.

Læs også: 

Mobilen: Fra mursten til mode på 25 år

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Canadieren Alain Philippon fra Québec-provinsen i det østlige Canada er havnet som midtpunkt i en ganske opsigtsvækkende og principiel sag, fordi han i lufthavnen nægtede at udlevere PIN-koden til sin smartphone til tolderne.

Det skriver canadiske CBC.

38-årige Alain Philippon blev mandag aften i sidste uge stoppet i tolden i Halifax Stanfield International Airport.

Canadieren var ifølge CBC netop ankommet med et fly fra Den Dominikanske Republik, og toldmyndighederne ønskede at tjekke hans smartphone – men han nægtede at udlevere adgangskoden.

Resultatet er, at han nu er sigtet for at hindre toldmyndighederne i at udføre deres arbejde, lyder det på det statslige CBC, der samtidig oplyser, at han dermed står til en bøde på minimum 1.000 dollars og op til 25.000 og et år i fængsel.

Derfor har tolderne måske en god sag
Sagen har allerede skabt en del opmærksomhed, fordi det naturligvis er et ret principielt spørgsmål, om man ved en toldkontrol også har pligt til at fremvise det digitale indhold på eksempelvis en smartphone eller tablet.

Alain Philippon har ikke ønsket at udtale sig til CBC, men har oplyser dog, at han har tænkt sig at kæmpe for sin sag, fordi han anser indholdet på telefonen som værende af personlig karakter.

En talsperson fra de canadiske toldmyndigheder skriver i en mail til CBC, at tolderne er trænet i at se efter indikationer på snyd og til at kunne afgøre, hvilke varer der kræver et grundigere tjek.

Har man pligt til at udlevere PIN-koden?
En juraprofessor ved navn Rob Currie forklarer samtidig til CBC, at man, når man krydser den canadiske grænse, faktisk har et reduceret privatliv, og at myndighederne har ret vidtgående muligheder for at inspicere dine ting på grund af lovgivingen, der taler om “goods.”

“…det gælder bestemt også din mobiltelefon, din tablet, din computer, stort set alt hvad du har. “

Samtidig fortæller Rob Currie dog, at det endnu ikke er afprøvet i en retssag, om man har pligt til at udlevere en adgangskode til eksempelvis en smartphone.

Læs også:

Afsløring: Så let kan andre gætte din PIN-kode

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget