Category Archives: computer

For første gang siden finanskrisen kan ERP-koncernen Norriq præsentere et regnskab, der bare tilnærmelsesvis lever op til ambitionerne om at skabe en international it-succes.

I sidste måned kunne koncernchef Bo Martinsen præsentere et regnskab, der viser et plus på driften (EBITDA) på 12,5 millioner kroner ud af en omsætning på 225 millioner kroner. Nede på bundlinien må Norriq-koncernen dog indkassere et lille minus – før skat – på 1,5 millioner.

Ikke noget prangende regnskab, men for Norriq er det en milepæl, der viser, at man er på vej i den rigtige retning.

Udviklingen er dels resultatet af en turnaround, som har reduceret antallet af ansatte fra et toppunkt på 400 medarbejdere til i dag 300, hvoraf godt halvdelen arbejder i Danmark.

Men resultatet vidner ifølge Bo Martinsen også om, at ERP-markedet over tid har bevæget sig derhen, hvor Norriq hele tiden har været.

Historien om Norriq går tilbage til 2007, hvor Bo Martinsen blandt andet med penge fra den færøske Eik Bank i ryggen tog fat på at opbygge koncernen på resterne af det tidligere Munk IT. Dertil kom en række opkøb af mindre ERP-virksomheder både i Danmark og i udlandet.

Købte på toppen
Men så brød finanskrisen ud, og det gjorde tilværelsen for det nye firma mere end almindeligt broget.

“Vi købte virksomheder op kort før krisen, mens markedet var på toppen. Det gav en finansiel struktur, som ikke passede til Norriqs evne til at tjene penge,” fortæller Bo Martinsen til Computerworld.

Du kan læse mere om Norriqs fortid her:
Derfor gik det galt for Norriq

Efter Eik Banks konkurs i 2010 blev der for alvor tumult i Norriq, som på grund af store afskrivninger måtte lægge ryg til en stribe to-cifrede millionunderskud.

Kulminationen kom i november 2011, hvor Bo Martinsen forlod direktørposten i selskabet. Dog kun for en kort bemærkning.

I oktober 2012 vendte han tilbage med nye investorer i ryggen.

Siden da har han efter eget udsagn “fokuseret” Norriq gennem en turnaround, som nu her fire år senere altså er begyndt at give resultater.

Kombinerer med andre teknologier
På mandskabssiden er der som nævnt skåret ned, men det er lykkedes at holde omsætningen på den rigtige side af de 200 millioner kroner. Og vigtigst af alt: Norriq er begyndt at tjene sine egne penge.

“Nerven i vores forretning er stadig ERP. Men vi kigger altid på, om det giver mere mening, at vi i stedet afvikler kundernes processer i kombination med andre systemer, løsninger eller platforme som for eksempel business intelligence, web, CRM eller Sharepoint i stedet for at bygge løsningen inden i ERP-systemer som C5 eller NAV,” siger Bo Martinsen.

Udover de knubs, som finanskrisen gav, har en af udfordringerne ifølge Bo Martinsen været, at Norriq var for tidligt ude med sit forretningsmæssige setup. Men nu har markedet for ERP-løsnigner flyttet sig derhen hvor Norriq altid gerne har villet være.

“Efterspørgslen efter den 360 graders-strategi, som vi i sin tid designede Norriq efter, er i mellemtiden blevet til virkelighed, samtidig med at vi har lavet en turnaround for hele koncernen,”siger han.

“Flere og flere virksomheder ønsker at reducere kompleksiteten i driften af deres IT. Men det er stadig almindeligt, at ERP-konsulenthuse sælger et standardsystem og et stort udviklingsprojekt i samme leverance.”

“I starten fungerer løsningen, men snart kommer problemerne i form af høje udgifter til vedligehold og opgraderingerne til nye versioner. Kunden sidder med andre ord fast og får ikke det optimale udbytte af sin investering. Vi tager i stedet udgangspunkt i standardsystemer. Det giver kundernes en langt større fleksibilitet og mobilitet som er vigtigt i en verden, hvor både virksomhederne og teknologien udvikler sig hurtigt. I dag er markedet mere modent overfor den tankegang,” siger Bo Martinsen.

Læs også:

Færinger har tabt 200 millioner på Norriq-eventyr

Martinsen: Jeg tror på Norriq

Her er Norriqs nye ejere – de er også færinger

Det er Apple og Samsung, der dominerer i Danmark og vores nabolande.

Det skriver analysefirmaet IDC i en ny opgørelse over forsendelserne af bærbare og stationære computere, tablets, smartphones og de såkaldte 2-i-1/detachables i Norden – altså Danmark, Finland, Norge og Sverige.

IDC betegner denne gruppe af produkter som smart connected devices (SCD) og kan fortælle, at forsendelserne af de mange produkter er gået tilbage med 12,5 fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 til nu lidt mere end 4,2 millioner enheder.

Mens hovedårsagen på den tendens er de pressede økonomier, valutakurserne og en mætning af markedet, så dækker tilbagegangen også over, at forskellige leverandører og forskellige produktkategorier klarer sig forskelligt på markedet i øjeblikket.

Apple og Samsung ramt af nedtur
Det er især værd at kigge på Apple og Samsung, der med markedsandele på 28,8 procent og 21,8 procent er suverænt de største spillere på markedet.

For mens begge selskaber stadig er langt, langt foran konkurrenterne, hvad angår forsendelserne til Danmark, Norge, Sverige og Finland, så har både Apple og Samsung oplevet lidt af en nedtur fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Apple har været nødt til at skære ned på forsendelserne til det nordiske marked med hele 23,5 procent, mens Samsung gik tilbage med 18,4 procent.

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

De to største spilleres nedtur har således været langt mere markant end markedets samlede tilbagegang, der var på 12,5 procent.

Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at Huawei faktisk øgede forsendelserne med hele 191,3 procent i samme periode, så selskabet nu har en markedsandel i Norden på 5,8 procent.

Her er der stadig vækst
Kigger man på de forskellige produktkategorier, så er tablets gået tilbage med 17,6 procent over året, bærbare og notebooks oplevede en nedtur på 18,4 procent, og mobiltelefon-forsendelserne faldt med 12,6 procent.

Til gengæld gik nye detachables, der både fungerer som tablets og bærbare, frem med hele 215,3 procent fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Læs også: Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

På denne del af markedet har Apple nu en markedsandel på 39,5 procent takket være iPad Pro, der sammen med et tastatur falder ind under detachable-kategorien.

Også Lenovo, Samsung og Huawei klarer sig godt i den nye produkt-kategori, skriver IDC, der sjovt nok ikke nævner Microsofts Surface-produkter.

Selvom Apples priser for iPad, iPhone og Mac generelt hører til i den høje ende på markedet, ser analysefirmaet det ikke som en hæmsko for Apple.

“Tallene viser, at der stadig er en solid efterspørgsel på premium Apple-produkter,” udtaler analytiker Andrea Minonne i IDC-opgørelsen.

Som en af de helt store spillere på smartphone-markedet i Norden, mærker især Apple dog også tilbagegangen for netop denne produktkategori ekstra hårdt.

Kun Huawei er i stand til at forsendelserne/salget, forklarer IDC, der peger, at kineserne har succes med at sælge premium-produkter til lave priser.

Læs også:

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone – her er fem mulige forklaringer

Humac har byttet 300.000 farlige Apple-opladere i Danmark – nu trækker Apple stikket

Det er nemt at afvise mig som en såkaldt sølvpapirshat, men jeg vil gerne have min internetaktivitet for mig selv.

Problemet er bare, at jeg ikke aner et klap om, hvordan jeg får fred fra snagende øjne af alle slags.

Ja, jeg kigger på jer, PET, NSA, Google og alle I andre (men ikke SKAT, I er alligevel for hårdt spændt for til at finde noget).

Jeg er ikke alene, for nettet flyder med folk, som ved mere om den slags, end jeg gør. Så med internettet i hånden og en hæders-sølvpapirshat på hovedet har jeg sat mig for, at lære at surfe i fred.

Start med et blive klogere
Første skridt er at finde nogen, der vil gøre mig klogere. Heldigvis har jeg skrevet om den slags mennesker før, så jeg ved, at it-fagforeningen Prosa har kurser og pamfletter om den slags.

Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Vi starter med søgehistorikken
Helt basalt kan jeg starte med at bruge en søgemaskine, som ikke gemmer min søgehistorik.

Der er indtil flere at vælge imellem, men en it-klog mand har peget mig i retning af Duckduckgo.com, så den bruger jeg.

Det har ført til en del brok på hjemmefronten, fordi en søgemaskine, som ikke kender dig ind og ud, kræver lidt mere søgeteknik end bare at skrive “vietnamesisk mad”, hvis du gerne vil finde en god restaurant i dit eget nabolag.

Prosa anbefaler Startpage.com, som anonymiserer din google-søgning, og helt ærligt kan jeg nok lokkes over på Startpage.com. For i et skamfuldt hjørne af min privatlivssøgende sjæl, savner jeg Googles fantastiske algortimer.

Væk med cookies
Så langt så godt. Mine søgninger kan foregå i fred.
Men der er jo stadigvæk et hav af cookies, som sporer mine bevægelser på nettet. Så hvad gør jeg ved dem?

Jeg kan jo lukke helt for cookies i min browser, men jeg vil egentlig hellere bare blokere de cookies, som jeg ikke selv skal bruge.

Heldigvis har Prosa allerede gravet en løsning frem i form af det lille program Disconnect, som jeg installerer i min browser.

Nu kan jeg både se alle de hjemmesider, der forsøger at tracke min færd og tillade specifikke cookies, som er nødvendige, for at de hjemmesider, jeg besøger, faktisk fungerer ordentligt.

Installationen er dog ikke mange sekunder gammel, før jeg opdager, at min Firefox browser allerede har Disconnects blokeringsliste for uønskede cookies indbygget, så måske jeg allerede var relativt godt hjulpet.

Den tanke overlever i et lille minut, mens jeg ser den grønne tæller i Disconnect kravle imod et stadigt højere antal cookies, som afvises i døren. En varm følelse af stolthed over sådan at afvise overvågningssamfundet kryber op ad min lidt naive ryggrad.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der går ikke mange sekunder, før disconnect har blokeret over 20 cookies på en enkelt side. Skærmdump: Kristeligt Dagblad

Statens lurende øjne
Men hvad nu med de farligste af dem alle? Os sølvpapirshattes fokuspunkt nummer ét: Staten.

Alt tyder på, at justitsminister Søren Pind barsler med en genindførsel af sessionslogningen. Snart vil alle mine bevægelser på nettet ligge på lager, så politiet kan gå mig efter i sømmene for ulovlige meninger, næste gang ytringsfriheden bliver “indsnævret,” tænker jeg på vej til Netto efter mere alufolie.

Læs også: Har ventet i 10 år: Nu vil Søren Pind igen udskyde kritisk gennemgang af omstridt telelogning

Derfor downloader jeg Tor browseren. Den fører min internettrafik ad snørklede omveje via krypterede forbindelser, så der er et beskyttende lag af anonymiserende led imellem mig selv og den hjemmeside, som jeg besøger.

Nu kan Søren Pind bare komme an, tænker jeg og sætter kursen imod en hjemmeside fyldt med videoer.  

Nej, ikke den slags videoer.

Langsomt men sikkert
Et tilfældigt klik på en af Youtubes foreslåede videoer afslører hurtigt, at privatliv kan være en lidt adstadig oplevelse.

Selv med en moderat skærmopløsning kører videoen i et charmerende stop-motion forløb hen over skærmen. Samtidigt afvikler min “offentlige” Firefox med Disconnect installeret den samme video uden skyggen af besvær.

Dagen efter tripper jeg igen utålmodigt med foden, mens Tor henter den seneste opdatering.

Det der privatliv er godt nok en langsom omgang. For det tager bare længere tid at sende data via de omveje, Tor benytter for at beskytte mit privatliv.

Jamen hvad med key loggerne?
Mens jeg venter på opdateringen, surfer jeg lidt rundt i min almindelige browser efter løsningen på endnu en trussel: key loggers.

Det er de skumle og skjulte programmer, der sender besked til it-kriminelle eller staten, om alle mine tastetryk.

Hvad nytter det, at ingen kan se, om det er mig, der uploader erotiske Harry Potter noveller, hvis de kan se alt, hvad jeg skriver, alligevel?

Når først det luskede program er gemt på min pc, kan jeg droppe alle illusioner om privatliv. Og der var da også noget med indbyggede bagdøre i hardwaren, var der ikke?

En hurtig gennemgang af mit eget arbejde viser, at det desværre ikke kun er ren indbildning.

Det kan du læse mere om her: Kan ikke opdages: Usynlig bagdør kan åbne dit system på få sekunder

Kør udenom dit hardware
En lidt drastisk løsning er at skære det meste af min computer helt ud af beregningen. Jeg kan nemlig køre et styresystem direkte fra en usb-pind, og på den måde komme rundt om de inficerede dele af min hardware.

Folkene bag Tor anbefaler styresystemet Tails, som kan køre direkte fra en usb-pind og ikke efterlader spor på min computer.

Det ser så dejligt nemt ud på skrift, og det er det faktisk også.

To timer og to usb-pinde senere er min arbejdscomputer forvandlet til en ny og mere anonym oplevelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Voila! Et styresystem med indbygget Tor-browser afviklet fra en usb-pind. Foto: Joachim Selliken

Næsten anonym
Jeg kaster mig ud på internettet i total usporlig anonymitet.
Troede jeg.

For selvfølgelig er der altid et nyt problem. I dette tilfælde advarer systemet mig pludselig om, at jeg måske lige skal tænke mig om, inden jeg maksimerer vinduet på den indbyggede Tor-browser.

“Hvis du maksimerer Tor-browseren, kan hjemmesider registrere din skærmstørrelse, hvilket kan bruges til at spore dig,” fortæller en venlig tekst på skærmen.

Straks kaster jeg markøren op i højre hjørne og reducerer browservinduet igen. Det er da også utroligt, hvilke trick The Man har oppe i ærmet.

Men nu burde jeg også være sikker, siger jeg til mig selv, og ignorerer de insisterende stemmer, der påpeger, at jeg slet ikke er begyndt på at sikre min mobiltelefon endnu…

Der er utvivlsomt kloge læsere, der allerede har slået en frustreret hånlatter op over de åbenlyse fejl, jeg har begået.

Derfor modtager jeg meget gerne god råd i kommentarfeltet, så jeg kan få min online-færdsel helt i fred.

Den amerikanske tjeneste Uber vil nu lancere madudbringstjenesten UberEats i København.

Det bekræfter Uber overfor Avisen.dk.

I en mail til det danske medie skriver Uber:

“UberEats har været enormt populær i alle de byer, vi har lanceret det i, så det faktum at vi undersøger vores mulighed bør ikke være en overraskelse. Vi undersøger altid hvilke andre tjenester vi kan bringe hertil, men har endnu ikke en bekræftet dato for lancering af UberEats.”

UberEats er en tjeneste, hvor Uber bruger sin eksisterende platform og infrastruktur til at levere takeaway mad i stedet for persontransport.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Jobopslag bekræfter dansk lancering
Ambition om at lancere UberEats i København bliver ligeledes bekræftet af en række jobopslag på Ubers hjemmeside.

Af jobopslagene fremgår det, at Uber søger i alt fem personer, der skal være med til at starte UberEats op i København. 

Uber søger blandt andet en såkaldt general manager, der ifølge jobopslaget får en “unik mulighed for at skalere og udvikle Ubers madplatform”.

Minder om Just-Eat
UberEats minder på mange måder om den service, som blandt andet bliver tilbudt af takeaway-portalen Just-Eat. Dog med den forskel, at Ubers bestræber sig på at holde leveringstiderne nede på maksimalt 10 minutter. 

Ubers satsning på madudbringning startede oprindeligt Santa Monica ved Los Angeles under navnet UberFresh. Efterfølgende blev navnet ændret til UberEats, og blev udrullet til storbyer i hele verden. 

I dag er UberEats tilstede på 20 forskellige lokationer i hele verden. Lige fra San Francisco til Paris, Singapore og Melbourne.

Tidligere på ugen kunne det svenske erhvervsmedie Dagens Industri desuden berette, at UbersEats også er på vej til den svenske hovedstad, Stockholm.

Ikke omfattet af samme regulering
Derudover eksperimenterer Uber i øjeblikket med udbringning af pakker i flere amerikanske storbyer.  

Udbringning af mad og pakker er desuden ikke omfattet af de samme skrappe reguleringer, som det er tilfældet med persontransport. 

I øjeblikket er seks danske Uber-chauffører anklaget for at bryde loven om personstransport i en sag, hvor der fredag klokken 13 falder dom i Københavns byret. 

Læs også:
Uber vil nu levere dine pakker med ekspres-fart 

Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling 

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Danske børn skal stifte bekendtskab med programmering allerede fra folkeskolens første klasser.

Det mener Martin Exner, der er formand for organisationen Coding Pirates, som hjælper danske børn i skolealderen med at lære at programmere.

Dermed bakker han op om udmeldingen fra den danske iværksætter og datalogi-professor Stephen Alstrup, der kritiserer den danske folkeskole for at mangle digitale visioner. 

Læs også: Dansk professor og stifter af milliard-virksomhed: Folkeskolen er et bevis på, at Danmark er et visionsløst land

“Jeg mener, at børn skal stifte bekendtskab med programmering så tidligt som muligt i folkeskolen. Hos Coding Pirates har vi bevist, at det ikke noget problem at lære børnene det allerede fra syv-års alderen,” siger Martin Exner til Computerworld

I England har man eksempelvis foretaget en meget ambitiøs satsning på programmering i skolen. Her bliver børn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og opbygningen af algoritmer.

I Danmark bør vi foretage en lignende satsning, hvis vi ikke ønsker at blive hægtet af, mener Martin Exner, der selv er uddannet skolelærer, men i dag er engageret på fuld tid i Coding Pirates.

På baggrund af de samtaler, som han løbende har med danske politikere og embedsmænd, vurderer han, at programmering kommer på skoleskeamet i folkeskolen i løbet af de kommende år. 

“‘Vent fire år, så skal du se,’ siger de. Men det er muligt, at fire år er en kort tidshorisont i det politiske liv, men det er alt, alt for lang tid i en digital verden med eksponentiel vækst. Venter vi fire år, giver vi andre lande et kolossalt digitalt forspring,” siger han.

Den danske organisation Coding Pirates har gennem de seneste år lært børn over hele landet at kode.

Læs også: Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Det handler ikke kun om kodesprog
Hos Coding Pirates handler det ikke alene om kodesprog, men  i lige så høj grad om introducere de børnene for den bagvedliggende logik og de muligheder, som den digitale verden tilbyder. 

Martin Exner forestiller sig, at folkeskole-elever på lignende vis skal undervises i et fag, der er meget mere end blot kodning. 

“Jeg vil ikke gøre mig til fortaler for et fag, der alene består af programmering. Det er for snævert et fokus. I dag har vi eksempelvis heller ikke et fag, der hedder grammatik,” siger han og uddyber: 

“Mit dømmescenarie er i stedet, at vi får indført et fag, hvor eleverne bliver forberedt til et liv med entreprenørskab og lærer at skabe noget med teknologien. Eleverne skal naturligvis lære at programmere og stifte bekendtskab med de forskellige kodesprog, men de skal også lære at bruge teknologien til at bygge prototyper og i sidste ende hele forretningerideer,” siger han.

Martin Exner forestiller sig eksempelvis, at eleverne kan bygge alt fra computerspil til dimser, der kan måle vandforbruget eller tænde og slukke lyset i huset. 

Reform har skabt berøringsangst
En del af forklaringen på, at folkeskolen endnu ikke har fået indført et sådan fag, skal ifølge Martin Exner findes i folkeskolereformen, der blev indført i 2014. 

Reformen har ifølge Martin Exner skabt en modvilje mod politiske topdown-løsninger blandt lærerne, som gør politikerne mere tilbageholdende med at presse nye krav ned over lærerne. 

Derfor ligger bolden i øjeblik hos skolelederne, mener Martin Exner.

Han fortæller at Coding Pirates sammen med foreningen IT Branchen og 20 danske skoler er i gang med etablere projektet Coding Class, hvor eleverne på de pågældende skoler får mulighed for at vælge programmering som valgfag.

Computerworld har tidligere interviewet Martin Exner om hvorfor ‘iPad-generationen’ skal kunne mere end bare at trykke på apps. Se interviewet i videoen herunder:

Coding Pirates er en af Computerworlds samarbejdspartnere, og Computerworld  støtter organisationen ved at stille en gratis kontorplads tilrådighed. 

Læs også:

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering

Programmørerne overtager verden, men skal vi alle være nørder

Vil du lære det kodesprog, der giver dig den største sandsynlighed for at score et job, så skal du lære SQL, Java og Javascript.

Det viser en undersøgelse, som den amerikanske kodeplatform CoderDojo har udarbejdet, og som for nylig blev citeret af Business Insider. 

Den store efterspørgsel efter programmører med kendskab til SQL og java er dog på ingen måder et enestående amerikansk fænomen.

Samme tendens i Danmark
Tidligere på året udgav Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark en analyse, der bygger på kompetencer efterspurgt i danske jobopslag.

Ifølge analysen var SQL, Java og .Net de mest brugte kompetence-ord, der relaterer sig til programmering.

På de to efterfølgende pladser kommer kompetencer inde for spilværktøjet Unity samt Javascript.

Undersøgelsen viser ligeledes, at Unity var det programmerings-relaterede kompetenceord, der var i størst vækst i 2011 til 2015.

De mest efterspurgte programmeringsprog ifølge CodeDojo:

1. SQL
2. Java
3. JavaScript
4. C#
5. C++
6. Python
7. PHP
8. Ruby on Rails
9. iOS/Swift

Mest brugte programmerings-relaterede kompetenceord i danske job annoncer ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

1. SQL
2. Java
3. .Net
4. Unity
5. Language
6. Javascript
7. CSS
8. HTML
9. Windows
10. Linux
11. IOS
12. Oracle
13. Visual Studio
14. XML
15. Jquery
16. HTML5
17. ASP.Net
18. Android
19. C++  

Læs også: 
Her er verdens 20 mest populære programmeringssprog i 2015

Kan man lære at programmere på en time?

Stephen Alstrup er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitets, og er desuden medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt for knap 1 milliard kroner til Akamai.

Danmark mangler digitale politiske visioner, og det kan få store konsekvenser i de kommende år, hvor vi bliver udfordret af en stigende digitalisering og automatisering af vores arbejde.

Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt til Akamai for knap en milliard danske kroner.  

“Danmark har ganske enkelt udviklet sig til et samfund uden digitale visioner,” siger han til Computerworld. 

Stephen Alstrup henviser til, at Danmark ifølge en opgørelse fra World Economic Forum indtager en ikke særligt flatterende 40. plads på listen over de lande i verden med den mest visionære digitale politik.

Til sammenligning indtager vores nordiske nabolande Finland, Sverige og Norge henholdsvis en 17. , 20. og 24. plads.

Læs også: Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner

Folkeskolen skal have et digitalt løft
Står det til Stephen Alstrup bør folkeskolen agere løftestang for det digitale ambitionsniveau.

Gennem de seneste år er der i stor stil blevet investeret i digitale læringsmidler i folkeskolen, men paradoksalt nok har politikerne forsømt at sætte fokus på indholdet i undervisningen.

Stephen Alstrup hæfter sig især ved, at eleverne stadigvæk bliver undervist i fag som hjemmekundskab og sløjd, der dog ganske vist har skiftet navn til “madlavning” og “håndværk og design”. 

Til gengæld er et fag som datalogi stadigvæk helt fraværende som obligatorisk fag. 

“I dag har vi en folkeskole, der er bygget op om fag, som det gav mening at undervise i tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor vi stod tidligt op om morgenen for at fodre høns, men vi glemmer de fag, der skal udstyre eleverne med evnen til at skabe noget i et digitalt samfund,” siger han. 

Verden rykker sig, Danmark står stille
Spørgsmålet om vi skal have programmering på skoleskemaet bliver med jævne mellemrum rejst i den offentlige debat, og gennem de seneste år har vi set at lande som England og Australien har indført programmering som et fag på skoleskemaet.

I England bliver skolebørn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og algoritmer. 

Det samme har i gennem en årrække været tilfældet i Estland, der ofte bliver fremhævet som et af mest “digitaliserede” lande i verden. Her blev det i 2012 besluttet at børn skulle tilbydes undervisning i programmering allerede fra første klasse. 

“Vi ser at resten af verden rykker sig på det her område. Her er man bevidste om, at vi lever i en digital tidsalder, hvor der skal uddannes digitale borgere. Men i Danmark kan vi højest svinge os op til at arrangere en tværfaglig uge, hvor eleverne skal sætte sig ned med en computer,” siger han. 

Hvad mener du konsekvensen bliver, hvis vi ikke får uddannet eleverne i programmering? 

“Det bliver jo ikke et stort problem for de studerende, som jeg til dagligt underviser i datalogi her på Københavns Universitet. De  lærer det alligevel på egen hånd. Men det er et kæmpe problem for resten af befolkningen, der risikerer at blive digitale analfabeter.”

“Det er jo ikke, fordi jeg mener, at vi alle skal være programmører eller it-eksperter. Men i dag er det jo heller ikke alle, der løser andengradsligninger og taler fremmedsprog på daglig basis, selvom de lærer det i skolen. Men det er en betydelig fordel for de fleste af os, at vi har et grundlæggende kendskab til matematik og fremmedsprog,” siger han. 

Hvordan skulle et skoleskema i folkeskolen se ud, hvis det stod til dig? 

“Så ville jeg sætte datalogi ind som et grundlæggende fag på lige fod med dansk og matematik, og hvis jeg skal være lidt provokerende så mener jeg, at det er lige før, at datalogi i dag er vigtigere end et fag som dansk. For i dag behøver du ikke længere selv at læse – det kan du få en computer til at gøre for dig,” siger han.

Elever skal forberedes på revolutionen
Flere eksperter mener, at vi i dag står for foran det, som er blevet døbt den fjerde industrielle revolution. 

Den første kom i 1700-tallet med dampmaskinerne, mens de næste fulgte med indførelsen af elektriciteten og samlebåndsproduktionen i 1800-tallet, og i 1900-tallet kom it og masseproduktionen. 

Den fjerde industrielle revolution ventes derimod at blive drevet frem af robotter og kunstig intelligents, og eksperter vurderer, at en lang række jobfunktioner vil blive erstattet af maskiner. 

Læs også: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Og netop derfor mener Stephen Alstrup, at det er helt afgørende, at vi får forberedt de studerende på en fremtid, hvor det kan blive ualmindeligt svært at få en fod ind på arbejdsmarkedet, hvis du ikke har kendskab til it. 

“Hvad tror vi egentligt, at folk kommer til at lave i fremtiden? Lad mig gætte. Det bliver nok ret afgørende, at du kan noget digitalt, og du kommer formodentligt også til at skulle arbejde sammen med robotter. Derfor er det helt håbløst at forestille sig, at de mennesker, som de kommende år mister deres arbejde til robotter, vil være i stand til at finde et nyt job, der vil være uberørt af digitalisering. Det er mig helt ubegribeligt, at der stadigvæk er folk, der ikke har indset det,” siger han.

Når vi ikke forlængst har fået indført programmering som et obligatorisk fag i folkeskolen, mener Stephen Alstrup, at det i høj grad handler om de interesser, der er på spil i fokeskolen. 

“Som jeg ser det, handler det om, at der eksempelvis står nogle dansklærere og nogle fagforeninger og forsvarer dansk-faget. Men der er i sagens natur kun få it-folk i dagens folkeskole, som kan forsvare datalogiens interesser, og dermed er der ingen til at forsvare børnenes og samfundets interesser på det her område,” siger han.

Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Programmørerne overtager verden: Men seriøst – skal vi alle være nørder?

Selvom roamingpriserne er på vej nedad, kan det stadigvæk være en både dyr og besværlig oplevelse at få adgang til internettet i udlandet. 

Derfor har den svenske iværksætter-virksomhed Instabridge skabt en app, der bør være et sikkert hit blandt de mange internethungrende badegæster, der i de kommende måneder befinder sig under sydens sol. 

Instabridge er en platform, der crowdsourcer adgang til wifi-netværk fra hele verden, og den har ifølge amerikanske Techcrunch i dag to millioner brugere over hele verden.

Dermed er der gode muligheder for, at den kan spare dig for dyre roaming-udgifter uanset om ferien går til Spanien eller Thailand.

Den svenske avis Dagens Industri beskriver Instabridges app som “et sim-kort til wifi”.

Læs også: Roamingpriser i frit fald: Så lidt skal du fremover betale for mobilsurf og sms’er over hele Europa

Sidste sommer med roamingpris i EU
I Europa er roaming-priserne ikke længere samme udfordring, som de har været. Det skyldes blandt andet at EU sidste år besluttede at forbyde roamingafgifter mellem EU-lande fra og med 2017, og allerede i år er roamingpriserne under udfasning.

I 2016 er den maksimale roamingpris 0,46 ører pr megabyte, når du rejser i et andet EU-land, mens priserne kan være betydeligt højere , når du rejser til lande uden for EU.

Måske derfor satser Instabridge i stigende grad på de oversøiske markeder. Især på det brasilianske marked er appen i heftig vækst.

Vil være et community
Instabridge satser på, at appen skal være et community, der rækker videre end blot til deling af data.

En tankegang der især er slået igennem i Sydamerika, fortæller Instabridges stifter Niklas Agevik til Dagens Industri.

Her beretter han, at det er for nylig dukkede 200 brugere op til en spontan såkaldt meetup i den brasilianske millionby Sao Paulo.

“Vi er i gang med at opbygge online fællesskaber af mennesker, der deler WiFi-netværk. Det har vi gjort på forbilledlig vis i Sydamerika og især i Brasilien, “siger han.

Million-investering fra Hotmail-stifter
Appens bruger-vækst betyder, at flere investorerne har fået øjnene op for Instabridge. 

Sidste år investerede en række investorer knap 20 millioner kroner i appen, og senest har den ene af stifteren af e-mailtjenesten Hotmail, Tim Draper, valgt at investere 6,7 millioner danske kroner i appen. 

Tim Draper stiftede Hotmail i 1995 og solgte to år senere tjenesten til Microsoft for 400 millioner dollar. 

I dag er Draper investor i blandt andet investor i Tesla Motors, Space X og kinesiske Baidu. Tidligere har han også investeret i svensk-danske Skype.

Læs også:
Seks vigtige apps til din sommerferie: Tag ikke afsted uden disse apps

Fem apps som du skal have med på forretningsrejsen 

Computerworld så Island-Frankrig kampen på Stade des France – EM i fodbolds teknologiske moderskib

En 28-årig amerikaner risikerer fem års fængselsstraf, efter at han har erkendt at have hacket en række kendissers Gmail- og iCloud-konti.

Det skriver blandt andet det amerikanske tech-medie The Verge.

De amerikanske myndigheder har ikke offentliggjort navnene på de kendisser, der er blevet berørt af hacket.

Fiskede sig adgang til private billeder og videoer
Men myndighederne oplyser at den 28-årige Edward Majerczyk fik adgang til i alt 300 personlige Gmail og iCloud-konti, hvor af mindst de 30 tilhørte kendisser. Her havde han ifølge The Verge fri adgang til private billeder og videoer.

“Den tiltalte hackede sig ikke bare ind i e-mail-konti. Han hackede sig også ind i ofrenes privatliv, hvor han satte dem i forlegenhed og udøvede vedvarende skade,” lyder det i pressemeddelelse fra det amerikanske forbundspoliti FBI.

Ifølge de amerikanske myndigheder skaffede Edward Majerczyk sig adgang til de berørtes iCloud- og Gmail-konti gennem et phising-trick, hvor han fik folk til at indtaste deres login-oplysninger på en falsk “sikkerheds-side.

Læs også: Kendis-hacker idømt ti års fængsel

Mange lignende sager
Det er langt fra den første sag af sin slags. Tidligere på året blev en anden amerikaner, Ryan Collins, dømt at have fået adgang til 50 icloud-konti og 70 Gmail-konti gennem et lignende phishing-trick.

Også her tilhørte en række af de berørte konti flere amerikanske kendisser. Her i blandt skuespillerne Jeniffer Lawrence og Kate Upton.

Tilbage i 2012 gik det blandt andet udover skuespilleren Scarlett Johanson og sangerinden Christina Aguilera, der fik hacket deres internetkonti.

Her fik hackeren, den 35-årige Chistopher Charney, adgang til nøgenbilleder af Scarlett Johansson, som han efterfølgende spredte på internettet, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 10 år.

Læs også: 
Dansk DJ hackede sig ind på kendissers webcams

Sådan stjæler hackerne dine vigtige passwords

Hvordan ved du, at dem, du laver aftaler med på nettet, egentlig er hvem de udgiver sig for at være?

I Danmark har vi NemID til digitale underskrifter og identifikation.

NemID er ikke uden problemer, men på globalt plan mangler der endnu en egentlig fælles ramme, som kan bruges til juridisk bindende aftaler.

Tænk bare hvor nemt du med en digital underskrift vil kunne sortere i alle email-henvendelserne fra de nigerianske prinser, som har brug for din hjælp med at få 25 millioner dollar overført til et land, som tager bankhemmeligheden alvorligt.

I et forsøg på at løse problemet – og nok også mere seriøse problemer – har Adobe offentliggjort en ny europæisk sammenslutning – Cloud Signature Consortium – der består af brancheudbydere og universiteter med speciale i elektronisk signatur, der netop skal skabe en ny standard inden for digitale signatur.

Digitale underskrifter til mobilen
En af konsortiets målsætninger er at arbejde for, at digitale underskrifter også let kan anvendes på mobile enheder.

For mens mobil-brugen er eksploderet de seneste år, så er mange certifikat-baserede ID’er gemt på en fysisk enhed som for eksempel en USB-enhed eller et smart card.

Disse løsninger er imidlertid svære at anvende på tablet-computere eller telefoner. 

Konsortiet vil til at begynde med fokusere på EU, men stiler efter at bygge et globalt netværk af branche-bidragsydere og har til mål at lancere nye standardspecifikationer ved udgangen af 2016, hvorefter de første cloud-baserede implementeringer vil følge.

Du kan læse mere om arbejdet for en åben signatur-standard her.

Læs også: Smart underskrift: Tag et billede af din autograf og brug det som digital signatur