Category Archives: computer

Klumme: Pludselig en dag holdt min elskede QNAP NAS op med at virke.

Jeg er kylling nok til at tage backup, så var der ikke direkte panikstemning, men lidt sved på panden var der nu, da en del data var tilføjet siden sidste backup.

Jeg er glad for min NAS, som tidligere beskrevet her, så det vil være tiden værd at prøve om jeg kan finde årsagen til fejlen og reparere min NAS.

Displayet på NAS’en skrev “System Booting…” og kom aldrig længere. Det faktum at der trods alt blev skrevet noget i displayet gjorde at jeg i første omgang troede at CPU’en (en Intel Atom) bootede, og at der var tale om en firmware fejl.

En nærmere inspektion viste dog, at displayet drives af en lille PIC microcontroller, og at jeg dermed ikke kunne konkludere om selve CPU’en bootede eller ej.

Næste skridt er, at kigge på om der kan være tale om en hardware fejl, og det første man altid skal gøre når man fejlsøger på hardware er, at måle om alle forsyningsspændingerne er til stede og indenfor specifikationerne.

I denne video gennemgår jeg diagnoseforløbet, og konstaterer at det er strømforsyningen som er synderen.

Artiklen fortsætter under videoen…

Det er, som I kan se, en lidt subtil fejl, da 3,3V, 5V og 12V alle er til stede og tilsyneladende uden større ripple eller andre problemer. Problemet er, at signalet PWR_OK fra strømforsyningen indikerer at det modsatte er tilfældet.

ATX standarden definerer at PWR_OK skal antage 5V efter at strømforsyningen er tændt og forsyningsspændingerne er stabile (hvilket burde ske inden for få hundrede millisekunder). Jeg måler kun et par hundrede millivolt og dermed fastholdes CPU’en i RESET.

I næste video skiller jeg strømforsyningen ad, og konstaterer at den ganske rigtig er kaput. Der er adskillige komponenter som er helt forkullet – og det er alt sammen på det print som forestår kontrolfunktionerne, så det svarer fint til symptomerne som målt.

Artiklen fortsætter under videoen…

Desværre står strømforsyningen ikke til at redde – flere komponenter er brændt til ukendelighed, og når jeg ikke har schematics kræver det reverse engineering. Derved vil opgaven komme til at tage alt for lang tid. En ny strømforsyning fra QNAP er selvfølgelig en mulighed, men QNAP tager et alt for stort markup, så jeg kan spare næsten 1000 kr ved at købe en standard ATX strømforsyning.

Der er en konsekvens ved at spare penge: Stikkene på en standard ATX forsyning passer ikke over på min NAS, og derfor må loddekolben tages i brug. Organtransplatationen mellem den gamle og den nye strømforsyning viser jeg i sidste video, som slutter med en test af min reparation.

Artiklen fortsætter under videoen…

Hermed er patienten genoplivet og jeg kan forhåbentlig se frem til en del flere års trofast tjeneste.

Læs også Steens anden klumme: For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene

- eller vil du selv i gang? Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet

Ulf Munkedal, som nu overtager Codesealer sammen med it-investoren Stig Hølledig

“Det er et godt produkt. Det er det, vi tror på.”

Sådan lyder det fra it-investoren Stig Hølledig, som sammen med sikkerhedsspecialisten Ulf Munkedal nu overtager resterne af det krakkede software-firma Codesealer.

Efter flere år med millionunderskud valgte venture-fondene Seed Capital og Vækstfonden i forrige uge at erklære det “gamle” Codesealer-selskab konkurs.

Men efter en uge med hektiske forhandlinger kunne kurator fredag sidste uge indgå en aftale, som betyder, at de ti menige medarbejdere i Codesealer kan beholde deres job og arbejde videre i et nyt selskab, som har fået navnet Codesealer A/S.

Læs mere her: Konkurs: Investorer trækker stikket på dansk iværksætter-selskab – købere står klar i kulissen

De to nye hovedaktionærer har det sidste halvandet års tid haft mindre ejerandele i Codesealer, men efter venture-fondenes exit sætter de to nye ejere sig nu for bordenden i det nye selskabs bestyrelse.

Stig Hølledig, der tidligere har haft succes med sine investeringer i selskaber som Datapro, Fort Consult, Sitecore og Athena, ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange penge han og hans kompagnon har lagt på bordet for at videreføre Codesealer.

“Det er for tidligt at sige. Vi har ikke taget stilling til, hvor meget kapital, der er brug for. Men i første omgang har vi sikret, at driften kan fortsætte,” siger Stig Hølledig til Computerworld.

Den vigtigste opgave er nu, at skaffe flere kunder til Codesales produkt, som sørger for sikkerhed i netbank-løsninger.

“Sikkerhedsmarkedet er interessant . Der er et produkt, der virker, men det tager altid længere tid at få salget i gang, end man tror. Så vi skal ud og finde nogle kunder,” lyder det fra Stig Hølledig.

Direktør i det nye selskab er den hidtidige CIO Tonny Rabjerg, som afløser hollænderen Hans Middelburg.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

Sådan kan NemID beskyttes mod “Man in the middle” angreb

Hvis du efter den 29. juli skifter mening og vil have Windows 10, kommer det til at koste. En ny Windows 10-licens koster 999 kroner og en Windows 10 Pro-licens koster 2.099 kroner. 

Men med et snedigt lille trick kan du stadig sikre dig en gratis Windows 10-licens til din computer på et senere tidspunkt.

“Hvis du engang har opgraderet til Windows 10, så kan du gå tilbage til Windows 7 eller 8 inden for en måned – og herefter igen sagtens på et senere tidspunkt gå til Windows 10. Også efter den 29. juli,” siger Martin Thorning Hansen, Divisionchef for Windows for Microsoft Danmark. 

Altså: Hvis du inden den 29. juli opgraderer din eksisterende Windows 7 eller 8-version til Windows 10 og inden for en måned går tilbage til Windows 7 eller 8 igen, så er dit Windows-serienummer registreret til altid at kunne opgraderes til Windows 10. 

Du kan derefter opgradere til Windows 10, lige når du vil og kvit og frit, forklarer Microsoft Danmark, hvad end det er den 1. august, til jul eller først til næste år. 

Du kan dog ikke overføre din licens til en anden computer, så hvis du opgraderer din eksisterende Windows 7-bærbar til en Windows 10 og tilbage igen til Windows 7, så kan du ikke overføre den licens til din stationære computer for at få Windows 10. Så må du frem med muldvarpeskindet.

Dansk Windowschef garanterer: Windows 10 forbliver gratis

Hvis du vil lave tricket, skal du huske at vælge at bevare alle dine filer under installationen af Windows 10, hvis du får valgmuligheden. Hvis du laver en ren installation og sletter alle  dine filer, er det ikke sikkert, at du kan gå tilbage til din gamle version. 

Du kan læse her, hvordan du kan nedgradere Windows 10 til Windows 7 eller 8, efter at du har opdateret: 

Har du pludselig fået installeret Windows 10? Sådan kommer du tilbage til Windows 7

Læs også: Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Beskyldinger om vennetjenester og anmeldelser til erhversvankenævnet er ikke hverdag i den danske halvlederbranche.

Siliciumskiver får nemlig ikke blodet i kog hos særligt mange mennesker. Men de seneste uger har den danske siliciumskiveproducent Cemat (tidligereTopsil) været centrum i en stadigt mere bitter krig om ord og paragraffer.

Cemat er nemlig blevet solgt, og en række aktionærer er stærkt utilfredse med bestyrelsens rolle i sagen.

De mener, at bestyrelsen ikke har varetaget aktionærernes interesser ordentlig. Blandt andet fordi planerne om at sælge firmaets siliciumforretning til konkurrenten Global Wafers var hemmelige indtil 20. maj, og aktionærerne først hørte om et alternativt købstilbud fra kinesiske National Silicium Industry group (NSIG) samme dag, som de skulle stemme om salget.

Mistænker urent trav
Det har nu fået en af aktionærerne, direktør i Upstream Invest A/S, Thomas Grønlund, til at melde salget til erhvervsankenævnet, som skal tage stilling til, om det overhovedet er lovligt.

For måske er de små aktionærer simpelthen tilsidesat til fordel for en enkelt storaktionær.

“Vi har mistanke om, at bestyrelsen har varetaget næstformand Eivind Dam Jensens interesser frem for de små aktionærers interesser,” siger Thomas Grønlund.

Læs også: Storaktionær i Topsil sælger ud: Nu er der kun to storaktionærer tilbage i Topsil (og den ene er utilfreds)

Afviser mistanke
Eivind Dam Jensen mener ikke, at der er grund til ophidselse. Grundlæggende har bestyrelsen nemlig forhandlet den bedst mulige løsning for aktionærerne, mener han.

For en central forskel på buddene fra Global Wafers og NSIG er, at NSIG vil købe hele Cemat, mens tilbuddet fra Global Wafers efterlader Topsil med polske ejendomme vurderet til ca. 60 millioner kroner.  

“NSIG talte om at byde 40 millioner mere end Global Wafers, men når ejendommene alene er 60 millioner værd, er det jo en dårligere handel,” forklarer Eivind Dam Jensen.

Kaotisk generalforsamling
Eivind Dam Grønlund er ejendomsmægler og storaktionær i Cemat, og hans stemmer udgjorde næsten halvdelen af de repræsenterede stemmer ved generalforsamlingen 17. juni, hvor salget til Global Wafers blev vedtaget.

Faktisk var kun 30,9 procent af stemmerne repræsenteret til generalforsamlingen, og afgørende stemmer kom fra en aktionær, som kæmpede for at få lov til at ændre de brevstemmer, han afgav, før det alternative tilbud blev offentliggjort for aktionærerne.

“Det er så usædvanligt, jeg har aldrig oplevet noget som det. Bestyrelsen besluttede noget med mine stemmer, selvom jeg ville trække dem tilbage,” siger Christian Reinholdt, direktør i investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Han har sammen med andre aktionærer bedt bestyrelsen om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så man kan se nærmere på salget.

“Der var mange på generalforsamlingen, der sagde, at den skulle udskydes. Det tager lang tid at køre til Frederikssund, hvor generalforsamlingen blev afholdt, og mange viste ikke, at der var et modbud,” fortæller den frustrerede aktionær.

Salget til NSIG kan aldrig blive gennemført
Selv hvis de utilfredse aktionærer får omstødt salget til Global Wafers, er det umuligt at leve op til de købsbetingelser, som NSIG har fremsat.

For NSIG betinger sit tilbud på, at selskabet skal købe mindst 90 procent af aktierne i Topsil, og det er umuligt, så længe Eivind Dam Jensen ikke vil sælge til NSIG. Han ejer nemlig over 14 procent af aktierne i Cemat og har ingen planer om at sælge.

Cemat har da også allerede udsendt en pressemeddelelse om, at salget til Global Wafers er gennemført. samtidig skriver Ritzau Finans, at Cemats bestyrelse har indgået fratrædelsesordninger med direktionenmedlemmerne.

De samme direktionsmedlemmer har samtidigt indtaget identiske stillinger i Topsil Global Wafers A/S. Et nyt firma stiftet af Cemat 1. juli med en ledelsesstruktur, som kopierer både direktion og bestyrelse direkte fra Cemat.

Læs også: Efter budkrig: Danske Topsil solgt for 355 millioner kroner – får ny ejer og nyt navn 

Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) har på baggrund af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU’s indre marked for kommunikation fremsat udkast til retningslinjer for implementeringen af regler om netværksneutralitet.

Hvad er netværksneutralitet?

Netværksneutralitet går ud på, at en internetudbyder ved levering af alt data, som kunderne efterspørger, er forpligtet til at overholde et grundlæggende ligebehandlingsprincip.

Med andre ord vil det sige, at alt data skal behandles ligeligt, og der må ikke diskrimineres på baggrund af eksempelvis bruger, indhold, platform, applikation eller lignende.

Et ofte nævnt eksempel på en overtrædelse af netværksneutralitet omfatter Comcast, en internet/service-udbyder, der i al hemmelighed gjorde uploads fra en P2P fildelingsapplikation langsommere.

Et andet muligt eksempel på overtrædelse af netværksneutralitet er, hvor der kræves ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget bredbånd – det kunne for eksempel være Netflix.

I begge tilfælde sker der en differentiering af brugerne, så disse behandles ringere end udgangspunktet ville være.

Det er netop dette, som de nye regler tager sigte på at dæmme op for.

Rækkevidden af forpligtelsen
Internetudbyderne skal generelt overholde de ovennævnte principper. Som altid findes der dog visse undtagelser hertil.

Internetudbyderne må eksempelvis godt vedtage rimelige driftsmæssige foranstaltninger, som dog skal overholde de grundlæggende EU-retlige principper om at være gennemsigtighed, ikke-diskrimination og proportionalitet.

En sådan driftsmæssig foranstaltning kunne være relevant, såfremt en efterspørgsel på data fra en bruger kunne bringe internetudbyderens integritet eller sikkerhed i fare.

BEREC har endvidere udtalt, at de nationale myndigheder ved implementeringen af retningslinjerne bør holde sig for øje, at ligebehandling ikke nødvendigvis medfører den samme netværkshastighed eller – kvalitet for slutbrugerne.

Retningslinjerne forbyder som det klare udgangspunkt muligheden for at betale sig til en bedre prioritering i forhold til levering af data.

Der er dog ikke et forbud imod, at teleudbyderne indgår aftaler med udvalgte parter om at levere bestemt data, bestemte applikationer eller services, der skal være i optimeret kvalitet.

Det kan være nødvendigt, hvis en bestemt type data af saglige grunde er afhængig af en vis kvalitetshøjde for at kunne fungere optimalt, og hele ordningen som sådan ikke forringer den generelle internetadgang.

BEREC har dog i sine kommentarer til retningslinjerne givet klart udtryk for, at disse kvalitetshøjder ikke på nogen måde må tilrettelægges med henblik på at omgå reglerne, og kontoret har understreget, at de nationale, implementerende myndigheder bør være ekstra opmærksomme herpå.

Særlige undtagelser finder anvendelse for wi-fi hotspots, som man blandt andet finder på cafeer og restauranter, hvor reglerne om netværksneutralitet ikke skal iagttages, primært fordi de er begrænsede til udvalgte kunder og ikke er tilgængelig for den brede befolkning.

I modsætning hertil skal reglerne fortsat overholdes for data leveret over virtuelle, private netværk – det såkaldte VPN’s (virtual private networks), som disse benyttes af virksomheder.

Betydning for virksomheder og private
I modsætning til Holland og Slovenien har Danmark ikke før ikrafttræden af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU’s indre marked for kommunikation haft nationale regler om netneutralitet.

Danmark har heller ikke hidtil oplevet problemer med netneutraliteten.

Den præcise effekt af bestemmelserne om netneutralitet på konkurrencen på bredbåndsområdet og teleselskabernes investeringslyst i Danmark (og Europa) er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt.

Det forventes dog ikke, at lovgivning om netneutralitet ændrer eller får stor praktisk betydning for hverken konkurrencen på eller investeringer i bredbånd i Danmark.

BEREC’s udkast til retningslinjer er i høring til den 18. juli 2016, hvorefter de endelige retningslinjer publiceres 30. august 2016.

(Tak til min Bird & Bird kollegaer, advokat Pernille Kirk Østergaard og studentermedhjælper Morten Bernhardt for hjælp ved udarbejdelsen af dette indlæg.)

En amerikansk forretningsmand sagsøger Apple for et svimlende beløb på 10 milliarder dollar eller knap 65 milliarder danske kroner.

Det er den ukendte forretningsmand Thomas Rosss fra Florida, der mener, at Apple med virksomhedens iPhone og iPad overtræder hans ophavsret til et produkt, som han kalder for en “Electronic Reading Device” eller på dansk: “En elektronisk læseenhed.” 

Ifølge retsdokumenter, som blandt andet den engelske avis The Guardian har fået indsigt i, så var det Ross’ oprindelige tanke, at enheden skulle have en bagbelyst fladskærm og gøre det muligt for brugerne at læse bøger og nyhedsartikler samt se billeder, videopræsentationer og endda film på en enheden.

Af retsdokumenterne fremgår det dog også at enheden på mange områder ikke har meget tilfælles med en iPhone.

Eksempelvis har enheden på tegningerne et indbygget diskette-drev, et fysisk keyboard og understøtter MS-Dos.

“Jeg er meget selvsikker” 
I et interview med The Guardian vurderer Thomas Ross dog selv, at han har gode chancer for at vinde retssagen:

“Jeg er meget sikker på sagen. Jeg tror på det, som jeg har gjort. På trods af at oddsene er hårde, så føler jeg, at jeg har en mulighed for at vinde,” siger han.

Thomas Ross indgav en patentansøgning på ideen i 1992, og ifølge The Guardian havde han brugt det forløbne år på at udtænkte ideen og arbejde på de skitser, som han indgav sammen med patentansøgningen.

I dag 24 år senere har produktet  dog endnu ikke set dagens lys. Ifølge Thomas Ross skyldes det kapitalmangel: 

“Det var et spørgsmål kapital. Jeg var ikke en rig mand dengang, og det er jeg heller ikke i dag. Jeg har heller aldrig været god til at skabe kontakt med investorer og sælge min ide,” siger han til Guardian.

Patent er ikke længere gyldigt
I 1995 udløb Thomas Ross patent efter, at han aldrig fik betalt det beløb, som det koster at få godkendt et patent. 

Han har dog stadigvæk ophavsretten på ideen, og det er netop hans ophavsret, som han mener, at Apple krænker. 

Apples advokater har dog afvist hans krav med den begrundelse, at Apple ikke mener, at der er nogen lighed mellem Thomas Ross ide og Apples produkter. 

En amerikansk ekspert i ophavsret som The Guardian har talt med, levner heller ikke Thomas Ross mange chancer. 

“Det er tydeligvis tale om en sag, der bliver ført af en person, der tror, at han har en mulighed for at tjene lidt penge, men som helt åbenlyst ikke ved, hvad han laver. Han har end ikke et amerikansk patent, men blot ophavsretten på nogle barnagtige tegninger,” siger Mark Terry, en patentadvokat i Florida, til Guardian. 

Apple ramt af lignende sager
Det er langt fra første gang, at Apple er invovleret i denne type sager. Det er blot få måneder siden, at Apple mistede eneretten til at bruge navnet iPhone i den kinesiske hovedstad Beijing. 

Her fik taske- og mobilcoverproducenten Xintong Tiandi Technology rettens ord for, at selskabet også har ret til bruge ordet “iPhone”. Det skyldes at Apple først i 2013 fik godkendt iPhone som varemærke i Kina, og derfor nåede at blive overhalet indenom af mobilcover-producenten

Samtidig har Apple været involveret i en mangeårig patentsretssag mod den koreanske smartphoneproducent Samsung, der ifølge Apple har krænket en række patenter til iPhone. 

Her blev Samsung dømt til at betale 3,8 milliarder kroner i erstatning. Altså et beløb der er betydeligt lavere end det, som Thomas Ross kræver.

Læs også:
Apple taber varemærkesag i Kina: Nu kan lædertasker sælges som en ‘iPhone’

Google: It-industrien plages af helt ny slags pirateri

En månedsløn på den gode side af 50.000 kroner er ikke noget særsyn i den danske it-branche. Det viser den seneste lønstatistik fra IT Branchen (ITB).

I 2015 var softwareudviklere de helt store vindere i lønkapløbet en gennemsnitlig månedsløn på 50.240 kroner. Det er en stigning på mere end seks procent sammenlignet med året før, og det gør udviklerne til topscorerere i det tætte kapløb om de højeste it-lønninger.

Sammen med it-konsulenter har software-udviklere i en årrække scoret de absolut fedeste lønchecks i branchen. Men de seneste år har en tredje gruppe af it-folk blandet sig i toppen af lønhierarkiet.

Ser man alene på lønninger, er sælgere, der kan overbevise kunderne om at bruge store beløb på at købe hardware, software, it-løsninger og andre ydelser, mindst lige så vigtige for it-branchen som de kodenørder og konsulenter.

Ifølge tallene fra ITB har it-ansatte indenfor “engros-handel” – dvs. sælgere – over de seneste fire-fem år formået at lukke løngabet til de mere teknisk begavede kolleger.

I 2015 fik en gennemsnitlig sælger en månedsløn på 49.863 kroner, og dermed har de igen i år distanceret gruppen af konsulenter, som med en gennemsnitlig månedsløn på 48.973 kroner må nøjes med en tredjeplads.

Går man tilbage til 2011 lå sælgernes månedsløn mellem 2.500 og 3.000 lavere end de kolleger, der står for at holde styr på arkitektur, teknologi og kodningen af kundernes løsninger.

I den anden ende af lønskalen finder man blandt andet ansatte i telebranchen og i fremstilling af it-udstyr, hvor lønningerne er pæne uden at være prangende med gennemsnitlige månedslønninger på mellem 39.000 og 43.000 kroner.

Beherskede lønstigninger
Direktør i ITB, Birgitte Hass, siger, at lønstigningerne i it-branchen generelt er meget “beherskede”.

“Softwareudviklere har haft den stærkeste lønudvikling, og det tror jeg hænger sammen med, at de har en skabende rolle, når virksomhederne udvikler nye løsninger,” siger Birgitte Hass.

Hun peger samtidig på, at kravene til sælgere har ændret sig. Det er baggrunden for at de over tid har indhentet de to andre faggrupper.

“Det handler om kompetencer. Sælgere skal i dag forstå meget komplekse produkter og løsninger, som de skal være i stand til at forklare overfor kunden. Så jobbet som sælger er meget mere specialiseret end det har været tidligere,” siger Birgitte Hass.

Både ITB og foreningens modstykke i Dansk Industri klager jævnligt over mangel på højtuddannede it-folk. Ifølge brancheorganisationerne mangler der tusindvis af it-ingeniører og dataloger.

Hvis der er hold i klagesangene burde lønningerne ifølge almindelig markedslogik stige kraftigere. Men det er ikke sket, erkender Birgitte Hass, som blandt andet peger på virksomhedernes erfaringer fra finanskrisen, som en forklaring på den udeblevne lønfest.

Læs også: Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

“Branchen er temmelig fornuftige. De stjæler ikke medarbejdere fra hinanden i stor stil, så der kan opstå de her lønkarruseller, hvor lønningerne stiger urimeligt,” siger hun.

“Branchen blev rimeligt hårdt ramt under krisen, så man tænker sig godt om, når man rekrutterer, selv om man er meget presset på arbejdskraft,” slutter hun.

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Så meget tjener de amerikanske it-folk: Største lønstigninger i næsten 10 år (men lønnen er ikke altid vigtigst)

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

En månedsløn på den gode side af 50.000 kroner er ikke noget særsyn i den danske it-branche. Det viser den seneste lønstatistik fra IT Branchen (ITB).

I 2015 var softwareudviklere de helt store vindere i lønkapløbet en gennemsnitlig månedsløn på 50.240 kroner. Det er en stigning på mere end seks procent sammenlignet med året før, og det gør udviklerne til topscorerere i det tætte kapløb om de højeste it-lønninger.

Sammen med it-konsulenter har software-udviklere i en årrække scoret de absolut fedeste lønchecks i branchen. Men de seneste år har en tredje gruppe af it-folk blandet sig i toppen af lønhierarkiet.

Ser man alene på lønninger, er sælgere, der kan overbevise kunderne om at bruge store beløb på at købe hardware, software, it-løsninger og andre ydelser, mindst lige så vigtige for it-branchen som de kodenørder og konsulenter.

Ifølge tallene fra ITB har it-ansatte indenfor “engros-handel” – dvs. sælgere – over de seneste fire-fem år formået at lukke løngabet til de mere teknisk begavede kolleger.

I 2015 fik en gennemsnitlig sælger en månedsløn på 49.863 kroner, og dermed har de igen i år distanceret gruppen af konsulenter, som med en gennemsnitlig månedsløn på 48.973 kroner må nøjes med en tredjeplads.

Går man tilbage til 2011 lå sælgernes månedsløn mellem 2.500 og 3.000 lavere end de kolleger, der står for at holde styr på arkitektur, teknologi og kodningen af kundernes løsninger.

I den anden ende af lønskalen finder man blandt andet ansatte i telebranchen og i fremstilling af it-udstyr, hvor lønningerne er pæne uden at være prangende med gennemsnitlige månedslønninger på mellem 39.000 og 43.000 kroner.

Beherskede lønstigninger
Direktør i ITB, Birgitte Hass, siger, at lønstigningerne i it-branchen generelt er meget “beherskede”.

“Softwareudviklere har haft den stærkeste lønudvikling, og det tror jeg hænger sammen med, at de har en skabende rolle, når virksomhederne udvikler nye løsninger,” siger Birgitte Hass.

Hun peger samtidig på, at kravene til sælgere har ændret sig. Det er baggrunden for at de over tid har indhentet de to andre faggrupper.

“Det handler om kompetencer. Sælgere skal i dag forstå meget komplekse produkter og løsninger, som de skal være i stand til at forklare overfor kunden. Så jobbet som sælger er meget mere specialiseret end det har været tidligere,” siger Birgitte Hass.

Både ITB og foreningens modstykke i Dansk Industri klager jævnligt over mangel på højtuddannede it-folk. Ifølge brancheorganisationerne mangler der tusindvis af it-ingeniører og dataloger.

Hvis der er hold i klagesangene burde lønningerne ifølge almindelig markedslogik stige kraftigere. Men det er ikke sket, erkender Birgitte Hass, som blandt andet peger på virksomhedernes erfaringer fra finanskrisen, som en forklaring på den udeblevne lønfest.

Læs også: Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

“Branchen er temmelig fornuftige. De stjæler ikke medarbejdere fra hinanden i stor stil, så der kan opstå de her lønkarruseller, hvor lønningerne stiger urimeligt,” siger hun.

“Branchen blev rimeligt hårdt ramt under krisen, så man tænker sig godt om, når man rekrutterer, selv om man er meget presset på arbejdskraft,” slutter hun.

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Så meget tjener de amerikanske it-folk: Største lønstigninger i næsten 10 år (men lønnen er ikke altid vigtigst)

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Det er ikke billigt at komme ind på Stade des France, men det er pengene værd.

Små 200 euro koster det at komme om på den anden side af den redigerede tv-virkelighed, der ligger som et censurerende lag mellem tv-seeren og fodboldkampens eufori og være din egen redaktør.

Pludselig ser du ikke bare EM i fjernsynet. Kampen udspiller sig lige for øjnene af dig. Du vælger selv, hvor du vil fokusere dit blik. Det er dig, der bestemmer, hvor kameraet peger hen. Du er selv en del af den frådende masse af syngende, skålende og bølgende tilskuere, som altid ser så festlige ud på tv.

Så hvorfor i alverden skal der tilføjes endnu et lag af teknologi på stadion?

Én god grund er selvfølgelig, at franske Orange køber EM-billetter til de it-journalister, der skal dække det. Men det er vel ikke helt en retfærdiggørelse, der rækker ud over min egen boble af lykke over at se Island, EM’s mest usandsynlige kvartfinalehold, løbe rundt på grønsværen overfor, rundt om og imellem L’équipe.

Så hvad er den nye teknologi, og hvad kan den?
Spændt som en teenager på date i en romantisk komedie har jeg taget den store pakke med.

Mens tilskuerne omkring mig stirrer ned på banen, råber, hopper og svinger med alt, hvad de har, skal jeg stirre mig skeløjet på mobiltelefonen i min ene hånd, tabletten på mit skød og kameraet i min anden hånd. 

For aldrig før har et EM haft så meget teknik klemt ind på hvert stadion, og Stade des France er moderskibet. Frankrigs stadion i Frankrigs hovedstad.

Orange har fyldt fanzoner i hele Frankrig med wifi-hotspots, der fodrer tilskuernes mobile enheder med livestreaming af kampen, information om mest effektive rute fra den parkerede bil til ølteltet og alt muligt andet, som en besøgende fodboldfan kan drømme om. 

Det er en helt anden definition af it-as-a-service, og den er betydeligt sjovere end den, man taler om til konferencer.

Teknologien skal dræne de små besværlige elementer ud af min fodboldkamp.
Jeg har aldrig selv været et stadion menneske. Hvorfor skulle jeg stå i kø for at gå på toilettet og se kampen i regnvejr, når jeg har et glimrende wc i min lejlighed. En lejlighed, der som en ekstra bonus faktisk også er tør, når det regner?

Parken i København har lokket, og en enkelt gang har jeg fulgt kaldet for at se Danmark mod ærkefjenden Sverige i en kamp, som jeg ikke husker for andet end fesne fadøl og kolde hotdogs til overpris.

Men nu skal teknologien lokke mig ud af hulen og ind på stadion. Ja det er faktisk derfor jeg overhovedet har takket ja til invitationen fra Orange.

Artiklen fortsætter under billedet…

De små sten i skoen
Var det nu også en okay tackling? Jamen det ser jeg lige på min tablet. Bevares, jeg kunne sikkert se det samme på storskærmen, men det er bare en lækker detalje. 

Er der kø til toiletterne, eller kan jeg nå en hurtig tur? Det ser jeg lige i appen….troede jeg.

For selvom Orange har trukket fiberkabler nok til at nå to gange rundt om jorden og sat 600 wifi-hotspots op i fanzonerne, og jeg er lokket med en historie om det mest it-orienterede EM nogensinde, er der nogle små detaljer, som både jeg og Orange tilsyneladende har glemt i vores fælles entusiasme.

En af dem stikker hovedet frem allerede før kampen. Den inviterede it-presse er til møde med Pierre de Guillebon fra Orange, som har stået for at rulle teknikken ud i fanzonerne og på de 10 stadioner, der lægger græs til EM.

Han fortæller, hvordan opgaven har været ekstra stor, fordi Uefa har ignoreret al eksisterende elektronisk infrastruktur på alle stadionerne.

“Vi installerede alt fra bunden på to uger, og vi piller meget af det ud igen efter EM. Vi mere end tidoblede 4G dækningen på stadionerne og har forbundet dem alle til et centralt broadcast center med fiberoptiske kabler,” fortæller han med berettiget stolthed i stemmen.

Betal eller glo
Han fortæller meget; også med de ord, han ikke bruger. Ord som wi-fi for eksempel. For selvom der er tale om en international turnering med tilskuere fra Island i nord til Gibraltar i syd, er det bare ærgerlig grævling for de tilskuere, som ikke har en god dataaftale med deres teleselskab.

De må betale overtakst ved kasse et eller klare sig med øjnene som et andet mosefund, hvis altså ikke de er så heldige at være på et af de stadioner, der havde wi-fi, før Uefa kom til.

“De stadioner, der allerede har wi-fi, har det også kørende under EM,” forklarer Pierre de Guillebon lidt udglattende, inden han understreger, at det altså er Uefas beslutning.

Lad tabletten ligge i bilen
Okay. Det lader jeg mig ikke slå ud af.
Jeg har stadig både tablet, kamera og smartphone med, så det må vel kunne lade sig gøre, at få noget digital bonus til aftenens kamp på en eller anden måde.

Humøret er stadig højt, og vi sætter kursen mod Stade de France, som ligger få minutters gang fra de kontorer, hvor Pierre de Guillebon netop har fortalt os, om Oranges arbejde med at få EM til at spille.

“Det er nok ikke så godt at tage de ting med til security tjekket, inden vi kommer ind på stadion,” siger den venlige pressedame fra Orange lidt beklemt.

Hun har rådført sig med en vagt, som fortæller, at jeg nok skal lade tasken med kamera og tablet ligge i bilen, hvis ikke jeg vil have en meget lang og kedelig oplevelse med sikkerhedsfolkene lidt længere fremme ad gaden.

Da kampen begynder ser min udrustning lidt anderledes ud, end jeg havde planlagt. Jeg har en mobiltelefon med hundedyr udenlandstakst på data og en orange oppustelig hånd, som støt bliver mere og mere slatten, som kampen skrider frem.

Heldigvis er jeg omgivet af tusindevis af levende og larmende fodboldfans, som holder humøret højt, også når modstanderne scorer.

Ja de islandske fans lader sig ikke rigtigt røre af 5-2 nederlaget. Men de har jo også haft glæden af at stå på et stadion og se kampen med deres egne øjne.

Det kan stadig anbefales.

Læs også: UEFA’s CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold

Det er ikke billigt at komme ind på Stade des France, men det er pengene værd.

Små 200 euro koster det at komme om på den anden side af den redigerede tv-virkelighed, der ligger som et censurerende lag mellem tv-seeren og fodboldkampens eufori og være din egen redaktør.

Pludselig ser du ikke bare EM i fjernsynet. Kampen udspiller sig lige for øjnene af dig. Du vælger selv, hvor du vil fokusere dit blik. Det er dig, der bestemmer, hvor kameraet peger hen. Du er selv en del af den frådende masse af syngende, skålende og bølgende tilskuere, som altid ser så festlige ud på tv.

Så hvorfor i alverden skal der tilføjes endnu et lag af teknologi på stadion?

Én god grund er selvfølgelig, at franske Orange køber EM-billetter til de it-journalister, der skal dække det. Men det er vel ikke helt en retfærdiggørelse, der rækker ud over min egen boble af lykke over at se Island, EM’s mest usandsynlige kvartfinalehold, løbe rundt på grønsværen overfor, rundt om og imellem L’équipe.

Så hvad er den nye teknologi, og hvad kan den?
Spændt som en teenager på date i en romantisk komedie har jeg taget den store pakke med.

Mens tilskuerne omkring mig stirrer ned på banen, råber, hopper og svinger med alt, hvad de har, skal jeg stirre mig skeløjet på mobiltelefonen i min ene hånd, tabletten på mit skød og kameraet i min anden hånd. 

For aldrig før har et EM haft så meget teknik klemt ind på hvert stadion, og Stade des France er moderskibet. Frankrigs stadion i Frankrigs hovedstad.

Orange har fyldt fanzoner i hele Frankrig med wifi-hotspots, der fodrer tilskuernes mobile enheder med livestreaming af kampen, information om mest effektive rute fra den parkerede bil til ølteltet og alt muligt andet, som en besøgende fodboldfan kan drømme om. 

Det er en helt anden definition af it-as-a-service, og den er betydeligt sjovere end den, man taler om til konferencer.

Teknologien skal dræne de små besværlige elementer ud af min fodboldkamp.
Jeg har aldrig selv været et stadion menneske. Hvorfor skulle jeg stå i kø for at gå på toilettet og se kampen i regnvejr, når jeg har et glimrende wc i min lejlighed. En lejlighed, der som en ekstra bonus faktisk også er tør, når det regner?

Parken i København har lokket, og en enkelt gang har jeg fulgt kaldet for at se Danmark mod ærkefjenden Sverige i en kamp, som jeg ikke husker for andet end fesne fadøl og kolde hotdogs til overpris.

Men nu skal teknologien lokke mig ud af hulen og ind på stadion. Ja det er faktisk derfor jeg overhovedet har takket ja til invitationen fra Orange.

Artiklen fortsætter under billedet…

De små sten i skoen
Var det nu også en okay tackling? Jamen det ser jeg lige på min tablet. Bevares, jeg kunne sikkert se det samme på storskærmen, men det er bare en lækker detalje. 

Er der kø til toiletterne, eller kan jeg nå en hurtig tur? Det ser jeg lige i appen….troede jeg.

For selvom Orange har trukket fiberkabler nok til at nå to gange rundt om jorden og sat 600 wifi-hotspots op i fanzonerne, og jeg er lokket med en historie om det mest it-orienterede EM nogensinde, er der nogle små detaljer, som både jeg og Orange tilsyneladende har glemt i vores fælles entusiasme.

En af dem stikker hovedet frem allerede før kampen. Den inviterede it-presse er til møde med Pierre de Guillebon fra Orange, som har stået for at rulle teknikken ud i fanzonerne og på de 10 stadioner, der lægger græs til EM.

Han fortæller, hvordan opgaven har været ekstra stor, fordi Uefa har ignoreret al eksisterende elektronisk infrastruktur på alle stadionerne.

“Vi installerede alt fra bunden på to uger, og vi piller meget af det ud igen efter EM. Vi mere end tidoblede 4G dækningen på stadionerne og har forbundet dem alle til et centralt broadcast center med fiberoptiske kabler,” fortæller han med berettiget stolthed i stemmen.

Betal eller glo
Han fortæller meget; også med de ord, han ikke bruger. Ord som wi-fi for eksempel. For selvom der er tale om en international turnering med tilskuere fra Island i nord til Gibraltar i syd, er det bare ærgerlig grævling for de tilskuere, som ikke har en god dataaftale med deres teleselskab.

De må betale overtakst ved kasse et eller klare sig med øjnene som et andet mosefund, hvis altså ikke de er så heldige at være på et af de stadioner, der havde wi-fi, før Uefa kom til.

“De stadioner, der allerede har wi-fi, har det også kørende under EM,” forklarer Pierre de Guillebon lidt udglattende, inden han understreger, at det altså er Uefas beslutning.

Lad tabletten ligge i bilen
Okay. Det lader jeg mig ikke slå ud af.
Jeg har stadig både tablet, kamera og smartphone med, så det må vel kunne lade sig gøre, at få noget digital bonus til aftenens kamp på en eller anden måde.

Humøret er stadig højt, og vi sætter kursen mod Stade de France, som ligger få minutters gang fra de kontorer, hvor Pierre de Guillebon netop har fortalt os, om Oranges arbejde med at få EM til at spille.

“Det er nok ikke så godt at tage de ting med til security tjekket, inden vi kommer ind på stadion,” siger den venlige pressedame fra Orange lidt beklemt.

Hun har rådført sig med en vagt, som fortæller, at jeg nok skal lade tasken med kamera og tablet ligge i bilen, hvis ikke jeg vil have en meget lang og kedelig oplevelse med sikkerhedsfolkene lidt længere fremme ad gaden.

Da kampen begynder ser min udrustning lidt anderledes ud, end jeg havde planlagt. Jeg har en mobiltelefon med hundedyr udenlandstakst på data og en orange oppustelig hånd, som støt bliver mere og mere slatten, som kampen skrider frem.

Heldigvis er jeg omgivet af tusindevis af levende og larmende fodboldfans, som holder humøret højt, også når modstanderne scorer.

Ja de islandske fans lader sig ikke rigtigt røre af 5-2 nederlaget. Men de har jo også haft glæden af at stå på et stadion og se kampen med deres egne øjne.

Det kan stadig anbefales.

Læs også: UEFA’s CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold