Category Archives: computer

Når du tænder din krypterede telefon, vil det kræve en ekstra kode. Det virker måske generende, men det hæver din telefons sikkerhedsniveau markant. Foto: Morten Sahl Madsen

Vores smartphones indeholder store mængder personlig data. Data som kan sælges eller udnyttes, hvis det kommer i de forkerte hænder.

Den bedste måde at sikre sig imod nysgerrige, kriminelle pilfingre, er ved at have en krypteret telefon. Skulle telefonen blive stjålet, kan indholdet ikke tilgås. 

Hvis du har en iPhone med iOS 8 eller nyere, skal du intet gøre.

Ifølge en opgørelse af Wall Street Journal er 95 procent af alle iPhones i dag krypteret, da det sker automatisk. Kun meget gamle versioner af iOS er ikke automatisk krypteret. 

Anderledes står det til med Android.

Langt de fleste Android-telefoner er ukryptede. Kryptering er i stedet et menupunkt, der skal vælges til.

Virksomheder bør af sikkerhedsmæssige årsager kryptere indholdet på deresAndroid-telefoner. Og det samme bør du gøre som forbruger.

Ender din smartphone med at blive stjålet, vil de fleste tyve højst sandsynligt formattere og videresælge din telefon uden at røre indholdet, men data er penge værd på internettet, hvad enten det er adresser, adgang til kalendere og mails eller familiebilleder. 

Læs også: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Ting du skal vide, før du krypterer
Har du en Android-telefon i stil med Samsung S7, slipper du formodentligt for at foretage dig noget.

De fleste nye Android-telefoner med Android 6.0 kommer alle krypteret, men du kan omvendt heller ikke fjerne krypteringen – ikke at du bør forsøge.

Kun dit indhold er krypteret – ikke dine samtaler
Har du en ældre Android-telefon, skal du tænke dig om, inden du begiver dig ud i at kryptere din smartphone. 

Det lyder måske åbenlyst, men vi tager den alligevel: Kryptering af din telefon beskytter kun telefonens indhold og ikke samtaler eller dataoverførsler mellem din telefon og internettet.

Hvis du benytter dig af ukrypterede kommunikationskanaler, såsom sms eller ukrypterede emails, er du stadig lige så åben for snushaner mellem dig og din modtager.

Hvis du vil kryptere dine samtaler, findes der en lang række værktøjer og apps til det på Android.

Whistlebloweren Edward Snowden har været ude og foreslå appen Signal, og danske DenCrypt tilbyder også en krypteret løsning.

Kan gøre din telefon langsom
Næsten alle Android-telefoner understøtter kryptering, men har du en ældre Android-telefon eller en telefon med en svag processor (ofte de billigere smartphones), kan kryptering have en negativ effekt på din telefons ydeevne.

Det kræver processorkræfter at kryptere og dekryptere, og derfor kan apps være meget længere tid om at åbne. 

Det er intet problem for nyere telefoner eller tidligere flagskibstelefoner, men en billig smartphone som Motorolas Moto G (3.gen fra 2015) vil blive langsom af en kryptering.

En tommelfingerregel er, at du ikke bør kryptere, hvis din telefon ikke har en 64-bit processor.

Svært at fjerne kryptering – også for dig
Hvis du vælger at kryptere din telefon, er det en envejsbillet.

Du kan ikke fjerne krypteringen fra din telefon uden at udføre en fabriksnulstilning, der sletter alt indhold på telefonen.

Vær derfor helt sikker på, at du vil kryptere din telefon, før du går i gang.

Et godt råd er at tage en backup, inden du begynder med krypteringsprocessen.

Sådan krypterer du din Android-telefon
Krypteringen af en Android-telefon kan sagtens tage over en time.

I den periode er telefonen mere eller mindre ubrugelig og ikke i stand til at modtage opkald, så vælg et tidspunkt, hvor det passer bedst.

Derudover skal din telefon være opladet til mindst 80 procent af kapaciteten, ligesom den skal være tilsluttet et strømstik under hele forløbet.

Slukker du for telefonen eller lignende under krypteringen, slettes alt data på telefonen, hvilket er endnu en grund til at tage en backup, før du indleder krypteringsprocessen. 

For at indlede krypteringen, skal du gå ind i indstillinger og trykke på ‘Sikkerhed’ og herefter trykke på ‘Kryptering’.

Menupunkterne kan se en smule anderledes ud fra telefon til telefon, men det burde være relativt let at finde.

Dog har vi for eksempel ikke kunne finde krypteringmenuen i en HTC 10, hvilket dog kan være fordi, at HTC 10 allerede er krypteret fra fabrikken.

Tryk på ‘Krypter telefon’.

Herefter forklares du, hvad krypteringen vil betyde for din telefon. Trykker du igen på ‘Krypter telefon’, bliver du igen advaret. Tryk endnu en gang på ‘Krypter telefon’, hvis du er helt sikker.

Herefter går der en time til halvanden, hvor din telefons indhold krypteres. 

Når processen er færdig, vil din telefon genstarte sig selv.

Herefter foreslår vi, at du opsætter et kodeord i forbindelse med krypteringen.

Det gør du i samme menu som før.

Vi foreslår også, at du opsætter telefonen til at kræve adgangskoden, hver gang du har haft din telefon slukket helt.

Det betyder,at du skal indtaste en kode eller et adgangsmønster, inden der gives adgang til Android-systemet og al din data. Det højner sikkerhedsniveauet drastisk.

Nu er din telefon krypteret og et mere sikkert produkt.

En tyv kan stadig stjæle din telefon, slette alt indholdet og sælge den, men dine feriebilleder, mails og andet data er langt mere sikkert gemt ad vejen.

Læs også: Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Når du tænder din krypterede telefon, vil det kræve en ekstra kode. Det virker måske generende, men det hæver din telefons sikkerhedsniveau markant. Foto: Morten Sahl Madsen

Vores smartphones indeholder store mængder personlig data. Data som kan sælges eller udnyttes, hvis det kommer i de forkerte hænder.

Den bedste måde at sikre sig imod nysgerrige, kriminelle pilfingre, er ved at have en krypteret telefon. Skulle telefonen blive stjålet, kan indholdet ikke tilgås. 

Hvis du har en iPhone med iOS 8 eller nyere, skal du intet gøre.

Ifølge en opgørelse af Wall Street Journal er 95 procent af alle iPhones i dag krypteret, da det sker automatisk. Kun meget gamle versioner af iOS er ikke automatisk krypteret. 

Anderledes står det til med Android.

Langt de fleste Android-telefoner er ukryptede. Kryptering er i stedet et menupunkt, der skal vælges til.

Virksomheder bør af sikkerhedsmæssige årsager kryptere indholdet på deresAndroid-telefoner. Og det samme bør du gøre som forbruger.

Ender din smartphone med at blive stjålet, vil de fleste tyve højst sandsynligt formattere og videresælge din telefon uden at røre indholdet, men data er penge værd på internettet, hvad enten det er adresser, adgang til kalendere og mails eller familiebilleder. 

Læs også: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Ting du skal vide, før du krypterer
Har du en Android-telefon i stil med Samsung S7, slipper du formodentligt for at foretage dig noget.

De fleste nye Android-telefoner med Android 6.0 kommer alle krypteret, men du kan omvendt heller ikke fjerne krypteringen – ikke at du bør forsøge.

Kun dit indhold er krypteret – ikke dine samtaler
Har du en ældre Android-telefon, skal du tænke dig om, inden du begiver dig ud i at kryptere din smartphone. 

Det lyder måske åbenlyst, men vi tager den alligevel: Kryptering af din telefon beskytter kun telefonens indhold og ikke samtaler eller dataoverførsler mellem din telefon og internettet.

Hvis du benytter dig af ukrypterede kommunikationskanaler, såsom sms eller ukrypterede emails, er du stadig lige så åben for snushaner mellem dig og din modtager.

Hvis du vil kryptere dine samtaler, findes der en lang række værktøjer og apps til det på Android.

Whistlebloweren Edward Snowden har været ude og foreslå appen Signal, og danske DenCrypt tilbyder også en krypteret løsning.

Kan gøre din telefon langsom
Næsten alle Android-telefoner understøtter kryptering, men har du en ældre Android-telefon eller en telefon med en svag processor (ofte de billigere smartphones), kan kryptering have en negativ effekt på din telefons ydeevne.

Det kræver processorkræfter at kryptere og dekryptere, og derfor kan apps være meget længere tid om at åbne. 

Det er intet problem for nyere telefoner eller tidligere flagskibstelefoner, men en billig smartphone som Motorolas Moto G (3.gen fra 2015) vil blive langsom af en kryptering.

En tommelfingerregel er, at du ikke bør kryptere, hvis din telefon ikke har en 64-bit processor.

Svært at fjerne kryptering – også for dig
Hvis du vælger at kryptere din telefon, er det en envejsbillet.

Du kan ikke fjerne krypteringen fra din telefon uden at udføre en fabriksnulstilning, der sletter alt indhold på telefonen.

Vær derfor helt sikker på, at du vil kryptere din telefon, før du går i gang.

Et godt råd er at tage en backup, inden du begynder med krypteringsprocessen.

Sådan krypterer du din Android-telefon
Krypteringen af en Android-telefon kan sagtens tage over en time.

I den periode er telefonen mere eller mindre ubrugelig og ikke i stand til at modtage opkald, så vælg et tidspunkt, hvor det passer bedst.

Derudover skal din telefon være opladet til mindst 80 procent af kapaciteten, ligesom den skal være tilsluttet et strømstik under hele forløbet.

Slukker du for telefonen eller lignende under krypteringen, slettes alt data på telefonen, hvilket er endnu en grund til at tage en backup, før du indleder krypteringsprocessen. 

For at indlede krypteringen, skal du gå ind i indstillinger og trykke på ‘Sikkerhed’ og herefter trykke på ‘Kryptering’.

Menupunkterne kan se en smule anderledes ud fra telefon til telefon, men det burde være relativt let at finde.

Dog har vi for eksempel ikke kunne finde krypteringmenuen i en HTC 10, hvilket dog kan være fordi, at HTC 10 allerede er krypteret fra fabrikken.

Tryk på ‘Krypter telefon’.

Herefter forklares du, hvad krypteringen vil betyde for din telefon. Trykker du igen på ‘Krypter telefon’, bliver du igen advaret. Tryk endnu en gang på ‘Krypter telefon’, hvis du er helt sikker.

Herefter går der en time til halvanden, hvor din telefons indhold krypteres. 

Når processen er færdig, vil din telefon genstarte sig selv.

Herefter foreslår vi, at du opsætter et kodeord i forbindelse med krypteringen.

Det gør du i samme menu som før.

Vi foreslår også, at du opsætter telefonen til at kræve adgangskoden, hver gang du har haft din telefon slukket helt.

Det betyder,at du skal indtaste en kode eller et adgangsmønster, inden der gives adgang til Android-systemet og al din data. Det højner sikkerhedsniveauet drastisk.

Nu er din telefon krypteret og et mere sikkert produkt.

En tyv kan stadig stjæle din telefon, slette alt indholdet og sælge den, men dine feriebilleder, mails og andet data er langt mere sikkert gemt ad vejen.

Læs også: Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Rigsarkivets folk har siden 2011 brugt 17.037 timer på at indscanne 2.555.500 spørgeskemaer fra 1940, og dem kan du nu søge frit i.

Baggrunden er, at der i 1940 – syv måneder efter tyskernes besættelse af Danmark – blev afholdt en folketælling.

Det betød, at alle, der havde bopæl i eller opholdt sig i en kommune natten mellem 4. og 5. november 1940, skulle give oplysninger til folketællingen herunder fornavne, køn, fødselsdag, fødested og erhverv.

I alt 3.844.312 personer blev registreret – og det er det arkiv, som du nu kan få indblik i.

Arkivet giver et spændende indblik i, hvordan Danmark så ud for knapt 76 år siden. I denne skribents barndomshjem i Vanløse boede der således i 1940 kommunelæreren Kresten, hans hustru Ellen Caroline, som også var lærer, samt deres to små børn Erik og Jørgen.

Tilsyneladende strakte en skolelærers løn sig lidt længere den gang, for ud over at villa havde familien også husassistenten Hjørdis Lillian på 19 år fra Maribo Sogn boende.

Du kan selv slå din vej op her og bladre dig frem til det rette spørgeskema. Det kan du gøre for København i 1940 her.

Resten af landet samt fortællinger fra andre år kan du finde lige her. 

Har du brug for en guide, så har Rigsarkivet lavet denne illustrerede kvikguide til arkiverne (pdf-link).

Public cloud bliver drøftet i mange bestyrelseslokaler her i landet.

Ved første øjekast kan det bestemt også virke tillokkende for virksomheder i alle størrelser og brancher at vælge en public cloud-løsning.

Der kan være en række åbenlyse fordele som kan påvirke effektiviteten og fleksibiliteten positivt.

Man kan lægge store mængder data ud i skyen, og det er nemt, billigt og hurtigt at implementere.

Men som it-ansvarlig skal man se sig godt for og få god rådgivning, inden valget træffes.

Bagsiden af medaljen
Man kan betragte public cloud som it-outsourcing uden ansvar, uden service levels og uden support.

Med det mener jeg, at man som kunde må leve med de nedetider, der nu engang opstår.

Man skal heller ikke forvente at få besked om driftsforstyrrelser, og kundeservice kan i bogstavelig forstand være “en by i Rusland”.

Kan man som virksomhed leve med dette, er der absolut penge at spare. Problemet er blot, at det langt fra er alle, der kan tolerere dette.

Public cloud-løsninger er baseret på standardkontrakter med leverandørerne, og derfor kan forståelsen af ansvarsfordeling gå hen og blive en af de helt store faldgruber.

Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt?

Hvem skal hjælpe, når det brænder på?

Hvem har ansvaret for nedetid?

Hvad er konsekvensen, og har du overhovedet mulighed for godtgørelse?

Regn på tabet
Ja spørgsmålene presser sig på, for standardaftaler kan give en falsk form for sikkerhed.

Virkeligheden er nemlig, at mange standardaftaler er fyldt med paragrafer, hvor der i realiteten står skrevet, at der ingen hjælp er at hente.

Derfor skal man som virksomhed skærpe fokus på det kontraktlige, når man går i skyen med sin it.

Indirekte omkostninger
En simpel øvelse er at regne på, hvor meget virksomheden taber for hver driftsforstyrrelse.

Her vil især de indirekte omkostninger for at indhente produktionstabet formentligt overraske.

I dag er det ikke blot store virksomheder, der reagerer voldsomt på driftsforstyrrelser.

Også mindre virksomheder må konstatere, at hvis driften fejler, så stopper alt, og effektiviteten fosser ud.

For fem år siden løb man en kalkuleret risiko for at holde investeringerne nede.

Det er ikke tilfældet længere.

Derfor kan det være dyrt at entrere med cloud-leverandører, hvis der ikke er klare aftaler om service levels og størrelsen på bod i tilfælde af brud på kontrakter.

Ansvaret skal defineres og placeres klart både i og uden for virksomheden.

Når man som it-chef indgår en aftale med en leverandør, repræsenterer man aktionærer og bestyrelse.

Derfor skal den øverste ledelse også være ansvarlig, og det vil sige involveret.

Men opgaven, og dermed ansvaret, er ofte placeret længere nede i organisationen, hos en it-chef, der måske refererer til økonomidirektøren.

De taler nødvendigvis ikke samme sprog.

Derfor kan topledelsens forståelse for de reelle risici, som valg af teknologi og outsourcing-strategi indebærer, være meget langt fra it-organisationens forståelse.

Vi har også set eksempler på, at globale cloud-leverandører har lokale danske partnere på opgaven, fordi de måske har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med lokale kompetencer.

Det har i visse tilfælde betydet, at det pludselig bliver uklart, hvor ansvaret ligger, når noget går galt, fordi det kontraktlige aldrig er blevet gennemarbejdet indledningsvist af alle involverede parter.

Hvad skal der så til?
Det overordnede ansvar ligger hos bestyrelsen, men ofte forstår bestyrelsen sig ikke i tilstrækkelig grad på it.

Derfor ligger selve opgaven hos it-chefen – også selvom teknologi- og leverandørvalget er foretaget længere oppe.

Den gode bestyrelse skal ikke diktere valget af outsourcing-model men i stedet lytte til it-chefen og tænke over kontraktforhold, når en cloud-løsning er under overvejelse.

It-organisationen forstår nemlig at gribe mulighederne og styre uden om potentielle minefelter.

Nærmere betegnet kan følgende tre overvejelser hjælpe:

1. Juridiske forpligtelser: Lever løsningen op til juridiske krav? Hvor skal dine data ligge?

2. Driftsspørgsmål: Lever løsningen op til driftens behov?
Mangler der et element af service? Hvordan får du dine data tilbage, og hvad hvis de forsvinder?

3. Rapporteringsprocessen: Hvad får du for pengene? Hvordan kan du rapportere tilbage til overordnede?

Vi er begyndt at acceptere ringere service
I den optimale verden tager leverandører ansvar for deres kunder og ledelsen lytter til it-afdelingen, når det kommer til it-beslutninger.

Men realiteten er, at vi er begyndt at acceptere ringere service og dårligere løsninger, så længe det er nemt.

Vi går på kompromis med kvalitet og service, samtidig med at vi tillader driftsstop, som har konsekvenser for it-infrastrukturens fleksibilitet og effektivitet.

Men det er en kæmpe risiko, når effektivitet er alfa omega for den virksomhed, der gerne vil vinde.

Med joystikket ved siden af gearstangen kan du betjene bilens navigations- og underholdningssystem. Det fungerer fint, men BMW har helgarderet sig og der er derfor både touchskærm og muligheden for at bruge toppen af joysticket som touchpad. Knapt så nyttigt, men i det mindste er det ikke i vejen ved dagligt brug.

I toppen af BMWs sortiment findes 7-serien.

Helt deroppe hvor de fleste danskeres indtægt får åndenød af iltmangel har 7-serien, siden 1977 fragtet direktører, ministre og kongelige rundt i stilhed og komfort.

Og med lanceringen af sjette generation af 7-serien, som Computerworld har prøvet, kan du få samme oplevelse.

Og samtidig komme af med de knapt to millioner kroner (som du i en tid med negative renter jo alligevel bare skal betale bankerne for at have stående.)

Helt præcis skal du hoste op med 1.899.664 kroner for Computerworlds test-eksemplar, mens du kan nøjes med 1.582.300 kroner for standardmodellen uden al ekstraudstyret.

For den mindre formue får du til gengæld en af de mest gennemførte digitaliserede biler på markedet.

For BMW 7-serien kan blandt andet leveres med:

- Et head-up display, som viser fart, hastighedsgrænsen, afstand til bilen foran og eventuelle navigations-beskeder fra GPS-systemet.

- Et bagsæde med integreret (Samsung) tablet, som passagerne kan bruge til at betjene de selvstændige klimazoner, sæderne og musikken bagtil. Den adroid-baserede tablet kan selvfølgelig også gå på nettet via bilens hotspot – og gribes elegant af mekanikken når den placeres i sin holder.

- En fuld integration til din telefon, beskeder og mail direkte i bilens display – inklusiv en besked på din telefon, som fortæller dig at du ikke skal pille ved telefonen, mens du kører bil

- Automatisk bremsesystem, som overvåger vejen foran dig, advarer dig og selv bremser hvis ikke du er hurtig nok på pedalen.

- Et 360 graders overvågningssystem med kameraer og sensorer, som advarer dig, før du rammer objekter. Og som via kameraerne i siden viser omgivelserne, og om du risikerer at ramme noget når du åbner døren.

- En adaptiv fartpilot og vejbaneskift-advarsel.

En særlig gimmick er dog BMWs såkaldte Remote Control Parking, som reelt gør bilen føreløs over korte distancer.

Det sker via en særlig Display Key, hvor du via en lille touch-skærm kan starte bilen samt køre den frem eller tilbage.

Det er et underholdende trick på parkeringspladsen, specielt hvis du er blevet parkeret inde, men til en merpris på næsten 11.000 kroner, skal du ofte opsøge smalle parkeringspladser for at det giver mening.

Artiklen fortsætter under billederne…

Kameraerne på 7-serien er placeret rundt om bilen og viser opgivelserne – inklusiv et skraveret område, hvor dine døre åbner. På den måde kan du undgå at lave dine egne Bilka-buler.

Du bør virkelig ikke pille ved din telefon, mens du kører – og gør du det alligevel, så minder BMW dig om, at det er en dårlig ide. Skærmen dukker op af sig selv, når telefonen er forbundet med bilen. Det samme gør en venlig reminder under speedometeret, når du slukker bilen: Husk at tage din telefon med dig.

360 graders overvågningssystem
I daglig brug er BMWs lækre 360 graders overvågningssystem, kaldet Surround View, langt mere anvendeligt. Her advarer kameraer og sensorer dig, før du rammer ting, som kan være i dine blinde vinkler.

Men det virkeligt smarte er, at kameraerne i siden viser omgivelserne i realtime – og når du parkerer, vises dine døres åbningsområde som et overlaybillede. På den måde er du sikker på, at dørene ikke rammer bilen ved siden af eller en stolpe. Smart.

Og kender du det med, at døren i bilen ikke bliver lukket helt, eller at sikkerhedsselen er lidt løs?

Ikke et problem, for på 7-serien registrerer bilen, at døren ikke er helt lukket og trækker selv døren den sidste centimeter ind – og strammer sikkerhedsselerne let, når du begynde at trille.

Selvfølgelig er flere af funktionerne i den nye 7-serie kendes også fra andre bilmærker i den dyre ende, men du skal – indtil videre – op i BMW-klassen for at få dem kombineret. Og pakket så lækkert ind.

Artiklen fortsætter under billedet…

730d er en fornøjelse at køre, men der er også kælet for bagsæderne, som har eget klimaanlæg, indstillelige sæder og egen tablet, som er integreret i midterkonsollen. I betragtning af bilens størrelse er der dog ikke overvældende med benplads.

Lige så lydløs som en Tesla
Hvor lækkert kan man kun vurdere med ægte kendere. Nogle så bil-kritiske, at prinsessen på ærten fremstår grov, og Marie-Antoinette ville spise sin egen kage.

Vi taler selvfølgelig om denne skribents børn.

Her er tale om børn, der synes, at en ny Golf lugter forkert, at en Porsche 911 larmer, og at en Range Rover Super Sport er for høj at stige ind i.

Mens en faderskabstest selvfølgelig burde være oplagt, så er det netop den kritiske holdning, som gør dem helt velegnede til at teste 7-serien som passagerer i en to timers-tur fra København til spidsen af Møns Klint.

Vores test-BMW er udstyret med en fuld læderkabine i en mørk nuance, som ville være let at rengøre i tilfælde af akut fysisk ubehag. Hvilket, hvis nogen fra BMWs udlånsafdelinger læser med, jeg vil skynde mig at understrege ikke var nødvendigt.

For efter at have overhørt de sædvanlige argumenter om hvorfor diverse onlinespil ville savne netop mine børns tilstedeværelse blev ungerne proppet i BMW’ens dybe lædersæder og snuden peget sydpå mod Møn.

Til overraskende lidt brok. For mens 7-seriens adaptive luftundervogn kræver et par minutters tilvænning, så ved BMW hvad de taler om når de fremhæver komforten og sikkerheden i bilen.

Komfort, fordi selv med de store 20 tommer hjul fra M-pakken (139.091 kroner) er 7-serien stille. Så stille at 130 km/t lyder – og føles – som 50 i en de fleste andre biler.

Faktisk vil denne tester hævde, at selv den elektriske Tesla vil have svært ved at hamle op med 7-serien på en lige vej. Og det er da også kun ved acceleration, at den seks-cylindrede dieselmotors 265 heste knurrer en smule.

Den knurren kan samtidig næsten helt undgås, hvad vi oplevede på en tur til Aarhus.

Her fik kombinationen af et stort bundtræk, den adaptive fartpilot og automatgearets otte gear os til næsten at svæve fra Storebæltsbroen til Aarhus uden behov for hverken speeder- eller bremsefod.

Artiklen fortsætter under billedet…

M-pakken koster knapt 140.000 kroner. Men så får du også M-mærket på trædelisterne – og det lyser endda i mørke.

Klimakontrollen er touchbaseret – og når du rører ved panelet, illustreres luftstrømmene i kabinen dynamisk på skærmen. Lir? Helt sikkert!

På trods af komforten, lyddæmpningen og den centrale ekstra sikre kerne af stål og kulfiber, kaldet Carbon Core, slår vægten kun ud ved 1.830 kilo. Derfor kan 100 km/t også nås på 6,1 sekunder, hvilket er pænt for en sedan i denne størrelse.

Vil du have mere vægt kan du direkte hos BMW bestille en særlig High Security-version af 7-serien, som kan modstå skud fra de fleste moderne rifler og kan bestilles med integreret sirene og brandslukningssystem. Og glem ikke holderne til flagene for din egen stat.

Uden diktatordrømmene og den ekstra vægt fra panseret, så føles den store BMW hurtigere end omfanget af bilen synes at antyde. Men at køre ræs i 730d, uanset M-pakkens lidt frækkere front og bagende, føles bare forkert.

Samtidig betyder for mange ryk, at luftaffjedringen gør passagerne bag i bilen let søsyge, noget som også Møns små snoede vejen kan fremkalde.

Heldigvis kan du nemt skifte til sports-indstillingen som sænker bilen og strammer affjedringen – og på den måde skåne både dig selv og bagsædernes betræk for dårlige oplevelser.

Så mens du kan køre friskt, så er 730d lavet til at glide ud af motorvejen med høj hastighed. I stilhed. Mens dieselmotoren spinner og strækker en liter diesel ud over 20 kilometer.

Det er en opgave som 730d løser til et rent 12-tal. Samtidig har BMW undgået at falde i samme fælde som Toyota gjorde i brint-bilen Mirai (læs testen her), hvor betjeningspaneler og displays virkede som om, at de var blevet kastet ind i bilen af en Sake-fyldt ingeniør.

I stedet har BMW skabt en bil, som bruger teknologien på chaufføren og passagerernes præmisser, og ikke ladet teknologien tage over.

Det er en smule konservativt. Men når du stiger frisk ud af bilen efter fire timer på motorvejen, så er konservativt godt.

Og bagsædetesterne? De nød det unikke landskab ved Møns Klint og steg igen om bord i 730d uden brok.

Det er stor ros.

Læs også: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Som vi skrev tidligere på ugen, er der lagt op til lidt af et slagsmål om de 200 millioner kroner, der udgør den nye danske bredbåndspulje.

200 millioner kroner er langt fra tilstrækkeligt, når det kommer til at sikre alle danske borgere og virksomheder hurtigt internet.

Men 200 millioner er trods alt stadig 200 millioner. 

Bredbåndspuljens millioner kan tildeles lokale sammenslutninger og kommuner til områder, hvor der er ringe bredbåndsmuligheder, og hvor teleselskaberne ikke af sig selv tilbyder en løsning til borgere og virksomheder.

“Der kan gives tilskud til lokale bredbåndsprojekter i sammenhængende områder af boliger, virksomheder og/eller sommerhuse, som i dag har adgang til hastigheder på maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og hvor der ikke er planer om, at områdets dækning forbedres inden for tre år,” skriver Energistyrelsen i en ny opdatering.

Her meddeles det samtidig, at der nu er åbnet op for ansøgninger.

Læs også: Nu begynder slagsmålet om den nye bredbåndspulje: Derfor bliver der kamp om hver en krone

Energistyrelsen har allerede kortlagt de andresser, hvortil der kan søges støtte fra bredbåndspuljen.

Du kan selv få overblikket på bredbåndspuljens hjemmeside, som du finder her.

Samtidig er der også udgivet en guide til, hvordan man kommer i gang med at søge om midlerne i bredbåndspuljen.

Sådan afgøres fordelingen af pengene
I guiden kan man blandt andet læse, at ansøgningerne vil blive vurderet ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra fem objektive kriterier, der er formuleret således:

1) Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s (vægtning 25 pct.)
Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud til en bredbåndsforbindelse, og som ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.

2) Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 25 pct.)
Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger og virksomheder i projektområdet, som søger tilskud, og som ikke har adgang til maksimalt 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload.

3) Projektets størrelse (vægtning 20 pct.)
Antal tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud.

4) Totalprisen per tilslutning (vægtning 10 pct.)
Den gennemsnitlige tilslutningspris. Den kommunale medfinansiering kan nedsætte den gennemsnitlige totalpris per tilslutning i forhold til tildeling af point.

5) Andel af egenbetaling (vægtning 20 pct.)
Andel af etableringsomkostninger (ud over de obligatoriske 2.000 kr.), som dækkes med egenbetaling.

Du kan se selve vejledningen til ansøgningerne til bredbåndspuljen her.

Selvom bredbåndspuljen samlet indeholder 200 millioner kroner, er der i 2016 kun afsat 80 millioner, mens der fra 2017-2019 er afsat 40 millioner om året.

Det er forventningen, at puljen vil bidrage til bedre bredbåndsdækning for mellem 4.000 og 25.000 boliger, virksomheder eller sommerhuse.

Læs også:

Nu begynder slagsmålet om den nye bredbåndspulje: Derfor bliver der kamp om hver en krone

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Husk både hash og salt!

Nej, det er ikke min indkøbsliste. Heller ikke et indlæg i debatten om legalisering af hash.

Men når det gælder beskyttelse af passwords, er hash ikke til at komme udenom. Altså i betydningen hashfunktioner.

I den senere tid har vi set flere såkaldte megalækager, hvor millioner af brugernavne og passwords til web-tjenester er sat til salg.

Det er gået ud over brugerne af LinkedIn, Fling, Tumblr og MySpace.

Dataene stammer fra hackerangreb på tjenesterne, hvor hackerne fik fat i data om brugerne.

Angrebene understreger vigtigheden af at beskytte passwords effektivt. Her er hashfunktionen et uomgængeligt redskab.

Brug hashfunktioner
Som bekendt er en hashfunktion en envejsfunktion, der ud fra et input af vilkårlig længde genererer et output med en fast længde. Det samme input fører altid til det samme output.

To forskellige input må ikke give det samme output.

Vi har brugt hashfunktioner til at beskytte passwords i mange år. Vi lagrer aldrig et password. I stedet lagrer vi en hashværdi af det.

Når en bruger indtaster sit brugernavn og password for at logge ind, beregner vi hashværdien af passwordet og sammenligner den med den lagrede hashværdi.

Angrebene på webtjenesterne viser, at det er afgørende at lagre passwords, så de ikke kan knækkes, hvis uvedkommende får fat i dem.

Kombiner med salt
En hashfunktion er et vigtigt første skridt.

Men den er ikke nok. Hvis man lagrer de rene hashværdier, kan de knækkes. Det kan ske med ren brute force, et dictionary-angreb, eller med tabeller over passwords og hashværdier, der er beregnet på forhånd.

For at beskytte mod angreb skal man derfor kombinere passwordet med en unik værdi, et såkaldt salt, før man beregner hashværdien.

Det havde LinkedIn forsømt, da firmaet i 2012 blev offer for et hackerangreb.

Dengang troede vi, at angriberne kun havde fået fat i 6,5 millioner hashværdier.

Men i maj måned i år blev 165 millioner brugernavne og tilhørende hashværdier for passwords til LinkedIn sat til salg på det sorte marked.

Passwords var lagret i form af hashværdier dannet med SHA1-algoritmen. Og der var ikke benyttet noget salt.
Der var 61,8 millioner unikke hashværdier, idet mange brugere anvendte samme password. Det tog et sikkerhedsfirma et par dage at knække knap 50 millioner af dem.

Brug særlige algoritmer
LinkedIn-sagen understreger, at det er vigtigt at kombinere hashfunktionen med salt.

Envidere er det en god ide at beskytte mod angreb ved at anvende en algoritme, der er skræddersyet til at beskytte passwords.

Den type algoritme bruger kendte hashfunktioner på en måde, så det kræver lang beregningstid at knække dem. Et par eksempler er PBKDF2 (Password-Based Key Derivation Function 2) og Argon2.

Undgå genbrug
Som tjenesteudbydere kan vi altså gøre noget for at beskytte vores passwords – også selvom uvedkommende skulle få fat i brugerdatabasen.

Når det gælder brugerne, viser de aktuelle lækager et velkendt problem: Genbrug af passwords.

I kølvandet på lækagerne har blandt andre GitHub og Carbonite ændret passwords for brugerne.

Ikke fordi, hackere har fået fat i disse tjenesters brugerdatabaser. Men hackere har anvendt kombinationer af brugernavne og passwords fra de lækkede databaser til at komme ind på dem.

Når en bruger anvender samme mail-adresse og password på flere tjenester, skal kun en af dem blive kompromitteret, for at hackere kan få adgang til de øvrige.

Her har de sikkerhedsansvarlige også en opgave: Vi skal lære brugerne fornuftig adfærd.

To budskaber
Brugerne bør lære to hovedbudskaber: Brug sikre passwords. Og genbrug dem ikke.

Hvis et password er sikkert, kan det ikke knækkes med et af de gængse angreb. Det kræver, at det er langt og består af en kombination af store og små bogstaver, tal og specialtegn.

En stor del af passwords i megalækagerne er lette at knække. Men der er nogle af dem, som ikke er blevet knækket, selvom dataene har været offentligt kendt i flere uger.

Det viser, at et tilstrækkelig stærkt password stadig kan være en god sikring. Alligevel bør brugerne naturligvis skifte password, når hackere har fået adgang til hashværdier af passwords.

Ud over de tekniske kontroller med hash, salt og langsomme algoritmer bør sikkerhedsansvarlige derfor også afsætte ressourcer til den menneskelige side: Informationskampagner og uddannelse med jævnlige test af, at medarbejderne forstår budskaberne.

Har du i øvrigt prøvet at køre et program til at knække passwords på jeres firmas passworddatabase? Det kan give et hint om, hvor stærke passwords brugerne anvender

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed.

DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).

Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Debatten om hvilken browser, der dræner mindst eller mest af din bærbares dyrebare strøm, har kørt i årevis.

En reklamekampagne fra Microsoft har dog pustet nyt liv i diskussionen, da Microsoft påstår, at Edge-browseren er hele 70 procent bedre til at holde på strømmen end Googles Chrome-browser.

“Amen”, konkluderer Microsoft. “Blasfemi!”, skriver Chrome-brugere. “Vås og volapyk!” siger Opera, hvis browser bliver slået med en hel time af Edge-browseren i Microsofts eksperiment.

Virkeligheden er, at det er tæt på umuligt at foretage en endegyldig test af hvilken browser, der bruger mest strøm.

Vores kolleger på PCworld.com indledte for to måneder siden arbejdet med at finde den mindst energitørstige browser, og det er ikke lige til.

Det største problem med browsertests er nettets organiske væremåde.

Forskel i reklamer og internetforbindelser
Skriver du eb.dk eller computerworld.dk i to forskellige browservinduer på to forskellige tidspunkter er du sikker på, at du får to meget forskellige oplevelser alt efter flash-reklamer, indlejrede videoer og andre dynamiske effekter.

Læs også: Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Samtidig er din internetforbindelse ikke 100 procent stabil, og det påvirker, hvor lang tid det tager at loade en given hjemmeside.

Det er grunden til, at PCworld.com har valgt at bruge en “offline”-test af browseren.

Du kan læse, hvordan PCworld.com har testet browserne i feltet til venstre.

Et eksempel på sider, som EMBC BrowsingBench benytter.

Browserne
Vi har anvendt en Toshiba Radius 12 med i7-Skylake CPU, 8GB RAM, M.2 SSD og en touchskærm med 4K-opløsning samt et lidt lille 41-watt batteri til at teste strømforbruget i de pågældende browsere.

Systemet kører Windows 10 med alle opdateringer og står ved siden af en Linksys 802.11n router.

De fire testede browsere er Microsoft Edge 13,1, Googles Chrome 50, Firefox 46, Opera 37 og Internet Explorer 11.

Vildt løfte fra ny browser: Få 50 procent mere ud af din bærbares batteri

Derudover har PCworld.com installeret Adobe Flash 21.0.0 på både Firefox og Opera, mens kun Microsofts Edge, der kører i 64-bit-version.

De fire andre browsere er32-bit-versioner, da 32-bit-versionerne stadig er standard for installation, selvom du bruger et 64-bit styresystem.

Resultaterne
Da Microsoft testede browserne på fire Surface Book-computere, holdt computerens batteri i hele tre timer længere med Edge-browseren aktiveret end med Chrome-browseren aktiveret.

I vores test er Chrome bedre. Men ikke så god som Edge, når det handler om at spare på strømmen.

Microsofts Edge er også i vores test den mest strømbesparende browser. I vores test kunne computeren køre i  385 minutter, cirka 6,5 time, med Edge-browseren aktiveret, inden batteriet var tomt.

Chrome 50 ligger på en andenplads med 355 minutter, lige knap seks timer.

Din computer er altså tændt cirka en halv time længere med Edge-browseren.

Den dårligste browser i forhold til energiforbrug, er Internet Explorer. Med IE aktiveret gik der 335 minutter, 5,5 timer, inden computerens batteri var fladt.

Foto: PCworld.com

Skuffet?
I Microsofts egen test bevægede Microsofts testere sig rundt på forskellige hjemmesider og målte løbende strømforbruget.

Samtidig har Microsoft samlet data fra millioner af Windows 10-computere verden over for at samle et overblik over brug af browsere og strømforbrug.

Microsofts tal er markant anderledes end PCworlds test, og de forskellige resultater indeholder måske en pointe.

Batteritests af browsere og bærbare computere i al almindelig handler i høj grad om, hvad du foretager dig på den givne computer.

Sidder du i et Google Doc hele dagen eller sidder du med 11 tabs åbne og YouTube til at spille en playliste, der opdaterer sig selv hvert femte minut?

Hvis du bruger din computer til meget let websurfing, så viser vores test, at Edge er den bedste – men ikke så markant bedre, som Microsofts test viser.

Chrome er måske din foretrukne browser med diverse extensions og andre lækkerier, men hvis der er langt til et strømstik, og du vil have det bedste ud af dit batteri, så hop – om end midlertidigt – over til Edge.

Læs også: Nedturen fortsætter for Microsofts browser - Google spurter frem

Den svenske streamingtjeneste Spotify er stærkt utilfreds med Apple, der ifølge Spotify har afvist en opdatering til Spotifys iPhone-app og dermed “udøver stor skade på Spotify og dets kunder.”

Det skriver det amerikanske tech-medie Recode. 

Spotify-advokat Horacio Gutierrez mener, at Apple på denne måde lægger forhindringer i vejen for den svenske musikstreamingtjeneste, der er en direkte konkurrent til Apples egen tjeneste, Apple Music.

Skal bruge Apples betalingssystem
Tvisten skyldes ifølge Recode, at Apple kræver, at Spotfy bruger Apples eget betalingssystem, når kunderne skal faktureres.

Det indebærer at Apple skal have en andel på op til 30 procent af abonnementsprisen.

“Det bør rejse alvorlige bekymringer i forhold både USA’s og EU’s konkurrencelov,” skriver Horacio Gutierrez i et brev, som Recode har fået indsigt i.

Apples politik er dog på ingen måde ny, og har længe været til gene for forretningsmodeller, der baserer sig på abonnementsmodeller.

Ifølge Apples regler skal apps bruge Apples betalingssystem, hvis de ønsker at gøre det muligt at tegne et abonnement direkte i appen. Derfor kræver mange apps i dag at brugerne tegner deres abonnement via deres hjemmeside og ikke i appen.

Spotify sender regningen videre  
Spotify har længe tilbudt sine kunder, at de både kan tegne abonnement i appen og via Spotifys hjemmeside.

Vælger brugerne at tegne abonnement via appen er prisen dog 30 procent højere.

I sidste måneder offentliggjorde Apple en række ny regler til virksomhedens App Store, der betyder, at abonnementstjenester kan få lov at beholde en større del af indtjeningen ved abonnementer, der løber i længere tid end 12 måneder. 

Læs også:
Godt nyt til app-udviklerne: Apple åbner for helt nye muligheder i App Store 

Stor Spotify-nyhed på vej: Snart kan du også streame tv-programmer

Sommerferien banker på døren for de fleste danskere. Kufferten skal pakkes, og glem nu ikke pas, underbukser og de der piller mod turistmave.

Men hov, du skal også huske at hente de vigtige ferie-apps til din smartphone. De kan faktisk være ganske afgørende for, hvordan din ferie bliver. 

Herunder er seks apps, som vi vil anbefale til din sommerferie. Alle apps fås til både iOS og Android.

Føj meget gerne flere apps til i debatten herunder.

Maps.me

1) Maps.me
Man behøver heldigvis ikke længere gå rundt med et klassisk turist-kort, når man besøger Barcelona eller Berlin.

Smartphonen er alligevel altid med i lommen, og det er alt andet lige lettere at finde ud af, hvor man præcis befinder sig, når GPS’en kan hjælpe med at udpege det på kortet.

Udfordringen med at anvende GPS og kort på smartphonen er, at en del løsninger kræver, at du også har en dataforbindelse – og det kan som bekendt hurtigt blive en dyr affære, når man er i udlandet.

Heldigvis findes der også en række apps, der lader dig downloade selve kortet hjemmefra, så du slet ikke behøver at være online, når du bruger det.

Google Maps tillader, at du kan downloade kort, og den løsning fungerer ganske glimrende. Vi vil dog her anbefale appen Maps.me, som lige er en tand bedre efter vores mening.

Den reagerer lynhurtigt, er meget præcis med GPS’en, understøtter rutevejledning, og så er kortet bare dejligt nemt at overskue, og vigtige steder er udpeget på forhånd.

Citymapper

2) Citymapper
En anden fin app, der hjælper dig med at finde rundt, er Citymapper.

Den gør det let og hurtigt at finde vej fra a til b via den offentlige transport – om det så er bus, tog, metro, færge eller noget helt femte.

Citymapper har vundet et hav af app-priser, og det forstår man godt, for det er nemt og hurtigt at rejse med Citymapper ved hånden.

Eneste minus er, at den ikke indholder rejseinformationer om alle byer, men kun de største rejsedestinationer i verden.

Airbnb

3) Airbnb og Hotels.com
Denne app-anbefaling er måske ikke den mest opfindsomme, men ikke desto mindre er både Airbnb og Hotels.com helt afgørende for, om du finder de bedste steder at bo, så du kan få den optimale ferie.

Medmindre du altså er på charter-holdet?

Begge apps giver især værdi på grund af de mange brugeranmeldelser, som man kan tage udgangspunkt i, når man skal finde et sted at bo.

Airbnb gør det også nemt at kommunikere med din vært før ankomsten og at finde vej til det sted, du skal bo.

Jyske Banks valutaomregner

4) Valutaomregner
En valutaomregner er rigtig god at have med på smartphonen, hvis du vil vide præcis, hvad prisen er i danske kroner.

Der findes et hav af apps i denne kategori, men her vil vi fremhæve Jyske Banks app, fordi den er gratis og giver et godt og detaljeret overblik.

Og så opdateres den hele tiden med aktuelle valutakurser.

Google Translate

4) Google Translate
Fulgte du heller ikke specielt godt med i Tysk og Spansk i skolen, så kan du i dag heldigvis hurtigt på hjælp af eksempelvis Google Translate.

Mens Googles oversætter naturligvis har nogle klare begrænsninger og nogle gange kommer med nogle mærkværdige bud, så fungerer den faktisk fint, hvis man bare skal vide, hvad et enkelt ord eller en enkelt sætning hedder på et andet sprog.

Det er også smart, at du eksempelvis kan tage et billede af en ret på det spanske menukort, hvorefter Google Translate automatisk oversætter ordene til dansk, uden at du skal i gang med at taste ind.

Yr

5) Yr
Vejret er for de fleste af os ret afgørende, når den står på ferie. Gerne masser af sol og slet ingen regn.

Uanset hvordan vejret arter sig, er det dog altid rart at vide besked på forhånd.

Yr er et godt bud på en vejr-app, der altid er nogenlunde præcis og har et godt og logisk design.

Spotify

6) Apps til offline-indhold
Når familien strander i lufthavnen eller i en kø på motorvejen, er det en kæmpe trøst med lidt god underholdning på smartphonen.

Dels findes der jo et hav af gode spil, men du kan også fint tage musik og film med på rejsen – og så skal det naturligvis fungere offline, så du ikke bliver rippet i data-roaming.

Her kan fremhæves eksempelvis Viaplay, der gør det muligt at downloade film og serier til rejsen, ligesom Spotify også understøtter offline-indhold.

Hvis du ikke har abonnement til nogen af delene, kan du med fordel tjekke det gratis podcast-indhold ud.

Mange af DR’s udsendelser kan du downloade og tage med på ferie, og man kommer faktisk rigtig langt med Ramasjang-indhold til ungerne på bagsædet.

Føj gerne dine egne app-tips til i debatten herunder.

Læs også:

Drop salg af apps: Her er der flest penge at hente for app-udviklerne

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android