Category Archives: computer

Det ser ud til, at ‘disruption’ snart også bliver et ord, man skal til at vænne sig til på BI-markedet.

I hvert skriver analysefirmaet Gartner i en ny analyse, at de traditionelle modeller for business intelligence og data-analyser nedbrydes, når magtbalancen i virksomhederne tipper til fordel for forretningsenhederne og på bekostning af it-organisationen.

Gartner mener, at den meget omtalte demokratisering af adgangen til data har en afgørende betydning for hele BI-markedet:

“Gartner forventer, at de fleste forretningsbrugere og -analytikere i organisationerne i 2017 vil have adgang til selvbetjeningsværktøjer til at forberede data til analyser.”

Nu bliver det mainstream
Analysefirmaet påpeger, at netop forberedelserne til dataanalyser – hvor man sikrer at de rette data kan bearbejdes og anvendes – traditionelt er noget af det mest besværlige og tidskrævende på BI-fronten, men at det nu er ved at ændre sig.

“Men det kræver særlige kompetencer. Selvbetjning af data-integrering kræver, at brugerne både mestrer de tekniske aspekter og kravene fra forretningen i forhold til at indsamle data.”

“Gartner venter, at basale mashup-funktioner for forretningsbrugere bliver mainstream som en del af data discovery-værktøjerne i den nærmeste fremtid.”

“Leverandører af data discovery og traditionel BI vil formentlig reagere på dette krav og mulighederne for at tilføre værdi ved at udvide deres egne løsninger til data-mashup for forretningsbrugere og inkludere mere avancerede funktioner til data preparation.”

Her er alle udfordringerne 
Det øgede fokus på selvbetjenings-løsninger i BI-verdenen kan dog også medføre nye udfordringer.

Gartner skriver blandt andet, at det formentlig vil være under 10 procent af de nye BI-initiativer, der vil blive styret på en måde, der forhindrer inkonsistens, hvilket kan påvirke virksomheden negativt.

“Slutbrugernes krav om adgang til forretningsdata har – sammen med it-afdelingens manglende evne til at imødekomme dette – manifesteret sig i selvbetjenings BI-initiativer i mange organisationer.”

“De voksende datamængder, hastigheden og særligt variationen har sat yderligere fart på denne trend,” skriver Gartner og peger på, at leverandørerne blandt andet forsøger at matche efterspørgslen med letanvendelige, cloud-baserede BI-værktøjer.

“Ofte er disse værktøjer inmplementeret af forretningsenheder, der er gået uden om it-afdelingen, og et resultat af det er, at de udsættes for analytisk rod – en inkonsistent og ukomplet brug af data, impulsiv udvikling af målinger og formularer og enten for begrænset eller ubegrænset deling af resultaterne.”

Læs også:

Ekspert advarer: BI-projekt-ledere skal være på vagt

Er regnearkets tid forbi? Sådan analyserer vi data i dag

Data-analyser 2.0: Her er alle de nye muligheder

Her er Microsofts BI til Office 365: Sådan fungerer det

Vild vækst på BI-markedet: Derfor sælger det så godt

Efter sidste uges forsinkelser på det københavnske S-togsnet på grund af kabeltyverier, begynder februar også uheldigt for DSB med flere forsinkelser mandag på S-togene.

Denne gang skyldes de forsinkede og aflyste S-tog, at der angiveligt har været problemer med en sikkerhedsopdatering på lokomotiv-førernes iPads.

Forsinkelserne og aflysningerne kan strække sig frem til klokken ni, siger tog-firmaet.

DSB oplyser, at problemerne er blevet løst i løbet af morgenen, så der løbende kommer flere tog til.

Det er ikke første gang, at der er problemer med opdateringerne til tog-folkets iPads.

Det kan du læse mere om her: Derfor gik det galt torsdag morgen: iPad-opdatering ramte S-tog-trafikken hårdt.

Først var de der, så var de der ikke
Først var informationerne om iPad-problemer slået op på DSB’s hjemmeside, men nu er opslaget blevet fjernet igen.

DSB’s presseafdeling siger, at DSB ikke er helt klar over, hvad, der er gået galt, men iPad-opdateringerne er mistænkt for problemerne.

Computerworld arbejder på at få en mere konkret kommentar fra DSB.

Læs også:
Derfor gik det galt torsdag morgen: iPad-opdatering ramte S-tog-trafikken hårdt

En god kop kaffe er der ikke mange, der siger nej tak til, og for mange er det ligefrem blevet en passion at riste sine egne bønner brune.

Men der er altså heller ikke noget i vejen med en kop programmørkaffe, specielt ikke hvis den er brygget på en kaffemaskine, der består af dele fra en 3D-printer, som er splittet ad og sat sammen på en ny måde.

Og det er lige præcis hvad norske Elias Bakken har gjort.

Det skriver tek.no.

Det er dog ikke første gang, at drikkevarer og 3D-print kombineres: Hvis du er både festabe og nørd – så se lige med her

Bygget af 3D-printer
Den kaffeglade nordmand arbejder med at udvikle styringssystemer til 3D-printere, når han altså ikke lige bygger husholdningsapparater til kontoret.

Den usædvanlige kaffebrygger har fået navnet Debrew.

Mange af komponenterne kommer fra 3D-printere, mens andre dele er specialdesignede og udskrevet på en 3D-printer.

Hele herligheden styres med motorer, der er beregnet til 3D-printere, mens styresystemet til kaffen er tilgængeligt via browseren, så man nøjagtigt kan kontrollere, at bønne-mængden er tilfredsstillende.

Der er ingen planer om at bygger flere modeller end denne prototype, fortæller han til Tek.no.

Læs også:
JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi
Nu kommer en helt ny type smart ur

Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Hvis du er både festabe og nørd – så se lige med her

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Så vild er den digitale styrthjelm

Måske kommer du til at møde Mercedes selvkørende konceptbil F-015 på din næste bil-sommerferie. Foto: Mercedes-Benz.

Fra at være et futuristisk projekt langt ude i fremtiden er den selvkørende bil nu rykket helt tæt på at blive en realitet på vejene.

Google har arbejdet med at gøre automatiske køretøjer avancerede nok til at begå sig i bytrafikken.

Men producenterne i den europæiske bil-gigant Tyskland er også for alvor begyndt at udvikle teknologien, blandt andet i form af en selvkørende lastbil, der er fremstillet af den tyske bilfabrikant Daimler AG.

Avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung kan nu berette, at tyskerne gør alvor af automatiseringsprojektet og optrapper satsningen på de selvkørende biler betragteligt.

Det vil blandt andet udmønte sig i en motorvejsstrækning, der bliver dedikeret til test af de førerløse køretøjer.

Oplysningerne kommer fra den tyske transportminister Alexander Dobrindt, der er blevet interviewet til avisen.

Her kommer den digitale motorvej
Ifølge ministeren bliver det den såkaldte A9 motorvejs-strækning, der nu får sit eget område for de selvkørende biler.

A9 strækker sig fra hovedstaden Berlin til München i den sydlige del af landet.

Det bliver dog kun den del af vejen, der befinder sig i den sydlige del af delstaten Bayern, som skal anvendes til test.

Tyskerne har meget nærliggende døbt projektet Digital Highway, og det omfatter større planer end blot test af biler.

Planen er at bygge en højteknologisk vej, der også skal understøtte dels kommunikation mellem bilerne på vejen og dels kommunikation mellem bilerne og vejbanen.

De tekniske detaljer er stadig på tegnebordet, men i første omgang vil strækningen blive legeplads for selvkørende biler med en assisterende chauffør, før man tager skridtet fuldt ud og sløjfer føreren.

Projektet starter allerede i år.

Tyskland skal være et selvkørende paradis
Den digitale motorvej er et led i en storstilet satsning på udvikling af selvkørende biler i Tyskland.

Landet har allerede en gigantisk bilindustri og har ingen planer om at lade Google løbe med førstepladsen i konkurrencen om pole position.

“Den tyske bilindustri skal være verdens førende inden for digitale biler. De tyske producenter skal ikke være afhængige af selskaber som Google,” siger transportministeren til Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Bilindustrien samarbejde med forskningsorganisationen Fraunhofer-Gesellschaft om udviklingen af platforme til netværk og teknologi i bilerne.

Der vil nok gå år, før de selvkørende biler er en fast del af trafikken i Tyskland, men både Mercedes-Benz og BMW har projekter i gang.

El-bilen Tesla er også blevet forsynet med en autopilot-funktion.

Læs også:
Selvkørende biler snart lovlige i Nevada

De selvkørende biler rykker mod Danmark

De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

Milano, Italien: Regnemaskinerne har for alvor snurret rundt hos netværksgiganten Cisco, der spår, at Internet of Things (IoT) bliver 125 billioner kroner værd i løbet af de næste 10 år.

Det beløb svarer cirka til 70 gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Det astronomiske tal er fundet ved, at Cisco har studeret godt 60 projekter og foretaget over 7.000 interviews med virksomheder.

Derefter er det allerede indfriede IoT-potentiale blevet ganget med antallet af virksomheder i alverdens storbyer, hvor der er stabile netforbindelser.

Voila: 125.000.000.000.000 kroner, der allesammen ligger og venter på leverandørerne til tingenes internet i 2025.

“Værdiskabelse er den sande motor for Internet of Everything. For der er ingen værdi i, at tingene bare kan kommunikere med hinanden. Det skal skabe værdi for en virksomhed og en slutbruger i den rette kontekst, før Internet of Everything giver mening,” forklarer vicepræsident hos Cisco og selskabets top-evangelist, når det kommer til IoT, Joseph Bradley.

300.000 kommer til hver time
Computerworld har fanget Joseph Bradley på Ciscos Live-konference i Milano, hvor han er fløjet ind fra hjemlandet USA for at prædike IoT til Europas forretningsfolk, teknikere og journalister.

Han fortæller, at i alt regner Cisco med, at 300.000 enheder – det vil sige alt fra smartphones, sensorer i el-pærer og dåsebønner med en chip på låget – bliver netværksforbundet i timen.

I dag er vi allerede oppe på omkring 13 milliarder net-enheder, fortæller IoT-evangelisten. Og I 2020 har det tal rundet 50 milliarder enheder.

“50 milliarder er måske endda lavt sat, for det går hurtigere og hurtigere,” lyder det fra Cisco-manden.

Og hvordan virker IoT så i praksis?

“Helt fundamentalt er IoT bygget op omkring en sensor, der sender information til et analyseapparat, som transformerer informationen til brugbare data, som vi kan køre igennem samarbejdsværktøjer, så det får en værdi for mennesker og virksomheder,” forklarer Joseph Bradley lettere teoretisk.

Den offentlige sektor rykker
Som et eksempel på den proces peger han på, at der lige nu er rigtig mange IoT-projekter i den offentlige sektor.

Her er det virksomheder som IBM og Cisco, der er med til at digitalisere storbyers infrastruktur under termen smart cities. Eksempelvis får parkerings- og skraldespandssensorer indbygget intelligens ved at blive tilknyttet et bagvedliggende analysesystem.

Parkeringssensorerne virker ved, at de bliver plantet i cementen i en parkeringsbås.

Hvis der ikke er noget umiddelbart over chippen som eksempelvis undervognen på en bil, vil chippen via 3G-netværket kunne kommunikere til en kontrol-server og videre ud til en app, at der her er en ledig parkeringsplads.

Sensoren på indersiden af skraldespanden er opbygget efter samme princip, men virker så at sige omvendt, da den først kommunikerer ‘tøm mig’ til kommunen, når chippen i toppen af skraldespanden er dækket til med affald.

Andre eksempler på offentlige IoT-projekter i byer som Barcelona, Hamburg og København kunne være intelligent lysstyring, hvor lyset slukker i områder, hvor der ikke kan observeres nogen bevægelse eller mobilsignaler.

Da samtalen med Joseph Bradley kommer ind på disse emner, hiver han det helt store smil frem.

“Jeg mener personligt, at dette er første gang i teknologihistorien, at den offentlige sektor virkelig driver udviklingen fremad, hvor smart parkering lige nu er killer-app’en,” påpeger IoT-evangelisten på drevent amerikansk.

Den farveblinde robotarm
Han mener dog, at det er det private erhvervsliv med et potentiale på 92 billioner kroner i det næste årti, som bliver den helt store cash-cow inden for IoT.

Åbenlyse eksempler er din smartphone i kombinationen med reklametjenester som Google og Facebook, der nyder godt af viden om, hvor du fysisk befinder dig henne.

Andre eksempler er RFID-chips på henholdsvis bildøre og på lægemidler, så fabrikhallernes robotarme kan programmeres til at gribe fat i røde bildøre eller grønne piller, selvom robotterne er mere end farveblinde.

“Kæmpepotentialerne i det private erhvervsliv ligger blandt andet inden for detailhandlen, fabriksfremstilling og i sundhedssektoren,” fortæller Joseph Bradley.

“Hvis vi kigger på et supermarked ligger værdien i, at supermarkedet allerede kender mit navn. Via mit medlemskort eller andre sensorer ved de også, når jeg er i butikken, så de kan sende mig informationer om tilbud, når jeg står ved de relevante varer,” tilføjer han.

Hvordan fremtidens supermarked kan udvikle sig med genkendelse af kunder og afsendelse af tilbud i realtid, kan du læse mere om her.

Babybleer og bh’er med chips
For at få flere projekter frem i lyset har Cisco for et års tid siden udskrevet en konkurrence om håndgribelige IoT-projekter.

Her kunne den analyserende kop Vessyl ganske givet kunne være en kandidat i den fjollede ende.

“Et andet eksempel er den forbundne ble, hvor sensorer ikke bare kan fortælle, at en baby skal skiftes, men også kan tage blodprøver, så de pårørende kan se, at barnet er sundt. Den slags kan også være nyttigt, når det kommer til ældre borgere,” nævner Joseph Bradley

Også it-bh’en, der blandt andet kan registrere temperaturskifte i brystvævet, som et muligt tegn på brystkræft, hiver Ciscos IoT-evangelist frem på bordet.

Han fortæller, at op Cisco Live-konferencen har netværksselskabet selv udviklet flere eksperimenterende teknologier. Eksempelvis kan en bruger med et sæt Occulus Rift 3D-briller kigge ind i en model af en bygning, hvor der kunne være en vandlækage på 4. sal.

Med augmented reality som et overliggende lag med oplysninger om bygningens vandrør, isolering og anden relevant data er det muligt for en blikkenslager at simulere, hvordan vandskaden vil udvikle sig til 3. og 2. sal – og bremsen skaden, inden den udvikler sig til resten af bygningen.

Et andet eksempel er en fodbold med indlejret chip. Udover at kunne vise, om bolden er over målstregen eller ej, sender chippen informationer om boldens bane, spin og fart, hvilket kan bruges i træningsøjemed.

“Disse ting er bare eksempler på, hvad der kan lade sig gøre. Eksempelvis vil 3D-simuleringer hele tiden blive presset mod bedre visualiseringer fra spil-industrien. Når det er rigtig godt, så vil det ganske givet være interessant for mange virksomheder at benytte sig af,” lyder budskabet fra Cisco.

Jeg er blevet Big Brother for min søn
Ja, som det måske kan læses ud fra de ovenstående eksempler er IoT stadig et ganske nyt felt med mange spirende produkter og flere fremtidsvisioner end konkrete løsninger.

Når eksempelvis københavneres mobiltelefoner, deres energiforsyninger og andre netværksforbundne enheder bliver prikker på et kort, så kan den slags oversigskort desværre også udnyttes af it-kriminelle. Derfor bliver sikkerhed et af de vigtigste succeskritierer for Internet of Everything, påpeger Cisco.

Samtidig rejser den massive afgivelse af data om vores færden fra blandt andet smartphone- signaler en masse privacy-udfordringer for borgerne, forbrugerne, eller hvad vi nu er i en specifik sammenhæng.

Den køber Joseph Bradley dog ikke helt.

“Når jeg går ind i supermarkedet og lægger alle mine varer frem på båndet, så alle kan se dem, er det jo også et brud på mit privatlivs fred. Men jeg gør det alligevel, for det er praktisk, og det giver mig værdi,” siger han og fortsætter:

“Som bruger skal du dog være i kontrol over, hvilke data du afgiver, så du altid ved, hvad disse data bruges til. Den proces skal selvfølgelig være transparent.”

Her hiver Joseph Bradley sin smartphone frem og viser en app, der kan fortælle ham, hvor hans søn tilbage i USA er henne lige nu og her.

“Han er hjemme lige nu, og jeg ved, han ikke vil tage bilen, for så kan jeg også se det via bilens geotracking. Farmand er blevet Big Brother, men det er min familie, og min søn er mindreårig, så det er mit valg. Hvis han havde været 18, så ville det naturligvis være anderledes,” forklarer Joseph Bradley.

Det personlige hackerangreb
Også på sikkerhedsfronten er der massive problemstillinger med IoT, da samlingen af personhenførbare data sammenlagt kan kortlægge en persons liv.

Sker der et hackerangreb på de netværksforbundne enheder kan it-kriminelle således både sætte lys-, energi- og vandsystemer ud af drift, men også kopiere folks digitale identitet.

“Din digitale persona bliver mere og mere vigtig, og ligesom med privatlivets fred, så skal jeg kunne styre, hvordan data bliver sendt rundt og til hvem. Personligt er jeg glad for, at Google kender min køreruter, så jeg kan få den bedste trafikinformation,” siger Joseph Bradley og fortsætter:

“Jeg er derimod ikke interesseret i at dele informationer med alle og enhver om, hvor jeg kører rundt ved midnatstid. Jeg skal styre, hvem der får den slags informationer. Igen skal der være transparens til stede.”

Han mener samtidig, at når systemerne kender den digitale personas færden, vaner og generelle adfærd, så kan de også være med til at alarmere, hvis der sker afvigelser, der eksempelvis kunne indikere identitetstyveri.

“Hvis jeg bygger en høj mur rundt om min digitale persona, så skal jeg kunne også kunne reagere, hvis hackerne er kommet inden for den mur og i gang med at udnytte mig. Derfor skal det være muligt at sætte en proces i gang, så jeg kan få mine data tilbage, hvis de allerede er inde på mit territorium,” siger Joseph Bradley.

Han påpeger afslutningsvis, at systemerne i de smarte byer og på hjemmefronten skal være med til at gøre os mere sikre og give os fordele i den rette sammenhæng.

“Ellers har de jo ingen værdi.”

Læs også:
Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Sådan spinder du guld på Internet of Things

Her kan vi få store problemer med Internet of Things

Der udkommer hvert år rigtig mange spil til både tablet og smartphone.

En del af disse spil er produceret af en dansk spilbranche, der har vokset sig stor og rent ud sagt sprudler af kreativitet.

Men der skal ikke meget til, før de gode ideer drukner i det store udbud af spil, og spiludviklerne dermed ikke får den opmærksomhed deres spil fortjener.

Så i stedet for at følge den nådesløse tendens med konstant at se frem mod nye spil og udgivelser, har vi valgt at kaste et blik tilbage på tre danske spiludgivelser, som fortjener en ekstra chance.

Mens opfinderen i Chronology kan rejse i tiden, så kan hans tidssnegl selvfølgelig helt stoppe den.

Chronology: Time Changes Everything
Nutiden er forvandlet til en ødemark af en katastrofe, der fandt sted i fortiden – en katastrofe spilleren gerne skal forhindre ved netop at manipulere tiden.

Den fez-klædte opfinder har evnen til at springe frem og tilbage mellem fortid og nutid, hvilket er nødvendigt for at bevæge sig omkring i spillets platformsdesign.

Således kan vejen videre i nutiden for eksempel været spæret af en port, hvor opfinder må til fortiden for at aktivere åbningsmekanismen, for så igen at vende tilbage til nutiden, hvor vildtvoksende planter gør det muligt at hoppe til an afsats der ikke kan nås i fortiden.

Chronology leger fint med tidselementet og udfordrer spilleren, uden at det nogensinde bliver alt for komplekst. Grafikken er virkelig tiltalende, og gameplay-makanismerne balancerer og virker gennemarbejdede.

I versionerne til iOS og Windows Phone er første episode gratis at spille, mens episode to kan tilkøbes.

Spiludvikleren Osao Games arbejder stadig på tredje episode, men fokus er lige nu på at få gjort en version af spillet klar til Android inden for de næste par måneder.

Steam, iOS App Store og Windows Phone 

Udviklerne bag Blendimals har hentet meget inspiration i spilklassikeren Lemmings.

Blendimals
Hvad får du, hvis du putter en kanin og et næsehorn i en blender?

Det lyder som indledningen til en vittighed, der kræver promiller i blodet at more sig over.

Men er i virkeligheden det grundlæggende og meget charmerende koncept i Blendimals.

Et spil der i sin enkelhed går ud på at blende forskellige dyr og dermed deres egenskaber, så det bliver muligt at hoppe, smadre eller grave sig forbi en række forhindringer for til sidst at sætte sig til rette i et katapultsædet og sætte kurs mod månen.

Blendimals voksede ud af den danske spiluddannelse DADIU, og blev senere gjort udgivelsesklart sideløbende med udviklernes fuldtidsjobs eller studier.

Rent visuelt stikker spillet lidt i flere retninger og gameplay-mekanikkerne er noget grove i kanterne – der mangler den helt stramme finish. Men Blendimals er fornøjeligt og underholdende.

iOs App Store

Make my Head Grow er meget simpelt bade i streg og gameplay – men også mægtig underholdende på den dumme made.

Make my Head Grow

Et spil som Make my Head Grow er på en og samme tid utroligt simpelt og utroligt dumt.

To tændstikmænd i hver sin kasse knalder på blodig vis hovedet i gulvet, så det svulmer op og dermed giver figuren den fornødne tyngde til at puffe til sin kasse.

Målet er at vippe modstanderen af banen.

Make my Head Grow blev oprindeligt til i en Flash-version under et såkaldt Gamejam på blot 48 timer, og blev så over fire år finpudset og strammet op, så det i sidste ende var udgivelsesklart.

Mens det er muligt at spille mod en computerstyret modstander, så findes morskaben i Make my Head Grow primært i kampen mod vennerne – det er nemlig muligt at spille mod hinanden på samme skærm.

Tændstikmænd, smadre hoved ned i gulvet, vokse, puffe til kasse hver befinder sig i for til sidst at skubbe modstander af banen

iOS App Store 

Læs også: Anmeldelse: Jeg en gård mig bygge vil …

Selvom Digital Post i 2014 blev trukket ned om ørerne på alle danskere over 15 år, er det langt fra alle offentlige institutioner, der kan modtage digital post.

Det måtte en Computerworld-læser sande, da han ville sende fortrolige patientinformationer til Herlev Hospital nord for København.

Han fik via hospitalets hjemmeside oplyst, at mails med persondata, personfølsomme oplysninger og fortrolige oplysninger skal sendes til hospitalet og besvares af hospitalet via en såkaldt ‘sikker forbindelse’.

Samtidig kunne han dog på hjemmesiden læse:

“De fleste af hospitalets e-mail-adresser er ikke koblet op til en ‘sikker forbindelse’. Det betyder, at vi ikke kan besvare mails fra disse postkasser, hvis mailen indeholder personfølsomme data og fortrolige personoplysninger. Hvis hospitalets gør det, overtræder vi Persondataloven (§ 7, stk. 1).”

Derfor anbefaler hospitalet, at folk med fortrolige oplysninger til hospitalet enten ringer eller sender et godt, gammeldaws papirbrev med disse informationer.

En plat vittighed
Læseren ønsker ikke stå frem med sit navn og identitet, der imidlertid er Computerworld-redaktionen bekendt.

Han undrer sig over, at der med indførelsen af digital post ikke er muligheder for at kontakte offentlige myndigheder på en sikker måde, og at postgangen således er ensrettet ud mod borgerne.

Det har fået ham i blækhuset og forfattet et brev til Digitaliseringsstyrelsen med følgende ordlyd:

“Undertegnede fuldt digitaliserede ældrebyrde måber over, at man i 2015 ikke er i stand til at sikre sikker e-mail til en af regionens vigtige hospitaler. Ta’ venligst telefonen, eller spadser til det nærmeste nedlagte posthus med papirbreve, hvis personfølsomme oplysninger skal deles med det offentlige,” lyder indledningen.

“Jeg er i den uheldige situation, at jeg skal kontakte hospitalet med angivelse af mit CPR-nr. som er i forvejen en forstening sikkerhedsmæssigt. Finansministerens drømme om megabesparelser gennem digitalisering er en plat vittighed,” runder han af.

Svaret fra Digitaliseringsstyrelsen bliver indledt med, at ‘der er ikke noget lovkrav om, at hospitalerne skal kunne kontaktes af borgerne via Digital Post’.

Supportmedarbejderen udtrykker samtidig forståelse for, at man som borger kan have den forventning og oplyser, at de fleste af landets hospitaler i dag kan kontaktes via digital post – dog ikke i Region H.

I sidste ende henvises Computerworld-læseren til Region H for at få svar på, hvorfor der ikke kan sendes sikker digital post til Herlev Hospital.

Kommer i løbet af februar
Som sagt så gjort, og Region H vendte torsdag tilbage med nyheden om, at den digitale kommunikation med regionens hospitaler er mulig ganske snart – altså godt tre måneders tid efter, at borgerne er blevet tvunget på digital post.

“I løbet af februar får man som borger mulighed for at skrive til hospitalerne via Borger.dk på samme måde, som man i dag kan skrive til Region Hovedstadens administrative enheder,” lyder svaret fra Region H til Computerworld-læseren.

Svaret glæder Computerworld-læseren, men afføder naturligvis spørgsmål om, hvor mange myndigheder der findes i alt, som ikke er i stand til at modtage digital post fra det offentlige.

Ikke forpligtede til digital post
Kontorchef Louise Palludan fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer til Computerworld, at styrelsen gerne så, at flere myndigheder var det gode eksempel og tilgængelige på digital post.

“Det er dog op til den enkelte myndighed, hvordan den vil implementere digital post. I Region H har man nu valgt, at også Herlev Hospital allerede fra næste måned kan modtage digital post, og det er jo glædeligt,” siger hun.

Du siger ‘allerede’. Danske virksomheder har været tvunget til ordningen i over et år. Var det ikke på tide, at offentlige myndigheder og institutioner også kom i gang, eller har de søgt om fritagelse?

“Man kan som myndighed ikke blive fritaget, ligesom det gælder for borgerne. Der er ingen hjemmel i lovgivningen for, at myndigheder skal være på digital post, men der er indgået en fællesoffentlig aftale, hvor statslige myndigheder, regioner og kommuner er blevet enige om, at de skal være kontaktbare i digital post.”

“Det er imidlertid den enkelte myndighed, som har kompetence til at vurdere, hvordan de ønsker at være kontaktbare. Det betyder at nogle myndigheder har valgt at oprette en eller flere kontaktpostkasser i digital post. Ligesom Region H har besluttet, at Herlev Hospital skal være kontaktbar nu. ”

Hvad med børnehaven? 
Så der kan altså stadig være mange myndigheder og institutioner, som endnu ikke kan modtage digital post fra borgerne, men vi bliver nødt til at ringe eller sende et brev i stedet?

“Vi har 270 myndigheder på digital post, og det er rigtig mange. Jeg skal ikke udelukke, at der i kommuner eksempelvis også er børnehaver, man ikke kan sende digital post til.”

Hvis borgerne gerne vil skrive til den institution, hvor deres børn bliver passet, ville det så ikke være naturligt, at de kan gøre det nu, hvor digital post er indført?

“Borgere, der har modtaget digital post fra en myndighed, kan altid også skrive til den pågældende myndighed. Det er som sagt op til den enkelte myndighed at beslutte, hvilke institutioner på området, der skal tilsluttes digital post.” 

“Lige nu kan vi se, at trafikken går fra myndighederne og ud til borgerne,” lyder svaret fra Digitaliseringsstyrelsens kontorchef Louise Palludan. 

Hun nævner, at borgere og virksomheder i deres digital post kan se en adresseliste over, hvem de kan skrive til. 

Borgere og virksomheder kan på Digitaliseringsstyrelsens egen hjemmeside se, hvor store deres afsendt digital post-meddelelser må være.

Læs også:
Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Excel-serie. Excel er en af de største tidsrøvere, som du finder på kontoret i dag, fordi man ofte skal gøre mange ting manuelt, som Excel egentlig kan klare dig dig.
 
Men Excel behøver slet ikke være en tidsrøver.

IDG Kurser har en vifte af kurser i Excel på forskellige niveauer, hvor Excel-guruen Ernst Lohse viser dig alle de tips og tricks, som du har manglet i Excel. Lyden af “Ah, så du gør sådan,” lyder ofte fra kursus-lokalerne. 

Du kan læse mere om IDG’s Excel-kurser her. 

Derfor har vi lavet en lille artikelserie på fire artikler omkring Excel-tips. De der små tips, som kan gøre en kæmpe forskel i hverdagen. Dette er den fjerde artikel. 

Vi har spurgt Ernst Lohse, hvilke små tricks som du bare må kende.

De følgende tips og genveje virker til Excel 2010, men burde langt hen ad vejen også virke til Excel 2013 (Office 365). Det har resulteret i en række artikler, som vil indeholde tips samt en gif eller billede til at illustrere tippet. 

1. Skriv dagsdato med en enkel kode

 I stedet for at skrive datoen ind på den bestemte Excel-måde, så den ikke læser det som et data-tal, så skriv i stedet Ctrl+shift+; Det giver dig dags dato. Skriver du Ctrl+Shift+: så får du klokkeslettet ned til sekundet.

Tip 1.

2. Excel kan selv tænke: laver ugedage og måneder efter ét ord

I stedet for at skrive januar, februar, marts og så videre i hver sin celle, så skriv januar i den første, og tag derefter fat i plustegnet i hjørnet og træk. Du kan nu se, at Excel selv skriver de efterfølgende måneder, og kommer du til december, så starter den bare forfra.

Det samme kan den gøre med ugedage, og du kan også skrive “vare 1″ og trække. Så vil de efterfølgende felter komme til at hedde “vare 2″, “vare 3″ og så videre.

Tip 2.

3. Lav skema over ugedage uden weekend

Skal du lave en oversigt over ugedagene uden weekender, kan det godt blive et værre pilarbejde.

Det du kan gøre er at skrive Ctrl+Shift+; (dagsdato), og derefter trække i fyldhåndtaget ved markøren med din højre musetast. Når du slipper igen, vælger du ugedage, og så viser den kun ugedage uden weekender.

Tip 3.

4. Liste over ark

Hvis du er power-user i Excel, så arbejder du nok i mange ark på én gang. I stedet for at bladre igennem dem med de to pile for neden, så kan du i stedet højreklikke på én af pilene og få en oversigt over alle ark.

Tip 4.

Læs også: Microsofts nye Office-apps: Masser af touch, mobil og cloud – men også tastatur og mus