Category Archives: computer

De danske biblioteker kan efter flere forhandlingsrunder nu tilbyde danskerne 4.000 nye titler på deres e-bogservice eReolen.dk.

Det betyder, at det samlede antal e-bogtitler på de danske biblioteker næsten er fordoblet til 9.000, efter forlag som Gyldendal og Lindhardt & Ringhoff er begyndt at stille deres bogsamlinger til rådighed på eReolen fra denne måned.

Titler som Yahya Hassans digtsamling, Game of Thrones-serien og krimien Sandmanden er således titler, som er blevet tilgængelige som e-bøger på bibliotekerne, ligesom det er tilfældet for e-bøger skrevet af Klaus Rifbjerg og Michael Katz Krefeld.

Aftalen med de mange nye titler er kommet på plads, efter de store forlag har droppet deres eBib-løsning, og i stedet bliver overflyttet til eReolen, som så dagens lys i 2011.

Kø-systen på nye bøger
Selvom e-bøgerne i sagens natur ikke har begrænsninger i antal som fysiske bøger, er der alligevel sat et kø-system i søen på omkring 1.000 ud af eReolens i alt 9.000 e-bogtitler.

Det skyldes, at aftalen mellem de store forlag og bibliotekerne indeholder en kompromisløsning, så forlagenes mest populære titler højst kan udlånes et vist antal gange via eReolen.

Hvis det antal er overskredet på ens bibliotek, må man derfor skrive sig op i køen til at få en af de populære e-bogtitler hjem, som man kender det fra fysiske bøger

Kø-systemet gælder typisk spritnye titler, som er indlemmet i kø-systemet i seks måneder, hvorefter der er frit udlån, uden der skeles til, hvor mange e-bøger der bliver udlånt.

Nyklassikere som Alfons Åberg og Drageløberen er også faste indslag i dette kø-system, hvor de formentlig bliver en rum tid endnu.

Rekord-udlån i vente
Kompromisløsningen mellem de danske biblioteker og store forlag omkring kø-systemet skyldes, at forlagene ikke er så begejstrede for, at de nyeste og mest populære titler kan rives ned fra eReolen, som det nu passer borgerne.

For dermed ryger e-bogtitlerne også uden om boghandlernes kasseapparater.

Alligevel tegner den nye aftale med de mange ekstra titler til at give udlånsrekorder for e-bøgerne, fortæller projektleder Mikkel Christoffersen fra Københavns Biblioteker.

Han er også tilknyttet eReolen som projektleder, og kan oplyse, at udlånet af e-bøger toppede med 88.000 udlån i juli 2012, hvorefter det faldt markant, da de store forlag oprettede eBib-servicen.

Siden da har knap 70.000 udlån været rekorden i én måned, men den bliver sandsynligvis slået nu, efter de store forlags titler nu feder eReolen kraftigt op.

“Baseret på ret spinkel statistik fra København i de første otte dage med den nye ordning, så er tendensen klart, at vi kommer til at overgå de 88.000 udlån på en måned,” forklarer Mikkel Christoffersen.

Sådan låner du e-bøger
I Mikkel Christoffersens arbejdskommune, København, er der i lighed med mange andre kommuner et fast antal e-bøger og netlydbøger, som en låner kan have til rådighed i 30 dage.

Denne kvote er oprettet, fordi bibliotekerne betaler forlagene per lån.

Københavner-kvoten lyder eksempelvis på tre e-bøger og tre netlydbøger, som en borger kan have til rådighed i 30 dage, inden de forsvinder af sig selv. I Frederikssund Kommune kan man derimod låne fire e-bøger og fire netlydbøger i en måneds tid.

Hvis du selv skulle være interesseret i at låne e-bøger, kan du oprette dig selv som låner på dit lokale bibliotek med en firecifret pinkode.

Herefter kan du hive titler hjem på pc’en, Mac’en eller din iPhone eller iPad via apps.

Android-app’en er endnu i testfasen, men du kan også bare tilgå eReolens responsive hjemmeside via en ganske almindelig browser.

Du kan dog (endnu) ikke forvente helt samme udbud som på de fysiske bøger, da eksempelvis udenlandske bestsellere og en forfatter som Jussi Adler Olsens værker ikke altid bliver sat til udlån via e-bøger.

Læs også:

Læser du flest e-bøger eller papirbøger – og hvorfor?

Det fremgår af databasen, at adgang til tjenesten primært er blevet betalt med Bitcoins. Dump: CSIS.

Interview: Lizard Squads database er blevet hacket og lækket.

Gruppen har specialiseret sig at koordinere DDoS-angreb for sine ‘kunder’, der via Lizard Squads tjeneste har kunnet købe sig til et overbelastningsangreb (DDoS) mod en webside.

Og tjenesten er blevet flittigt benyttet, viser indholdet af de lækkede data, efter hackerne fra Lizard Squads selv er blevet hacket. 

“Databasen viser, at der er mere end 13.000 personer, der har registreret sig til tjenesten. Desuden kan vi se, at der er begået 250 konkrete DDoS-angreb. Vi kan også se, hvor meget der er blevet købt for, og hvad der er blevet købt,” fortæller teknisk direktør Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS om indholdet. 

Den 18.5 megabyte store database indeholder interessante data om de personer, som har registeret sig som brugere af tjenesten, hvoraf flere altså har misbrugt tjenesten til at udføre angreb mod udvalgte mål.

Lizard Squads har blandt andet gjort sig bemærket i forbindelse med DDoS-angreb mod Sony Playstation Network og Microsofts Xbox Live.

De to angreb angreb har haft til formål at promovere DDoS-tjenesten overfor fremtidige kunder i butikken som en slags ‘se-hvad-vi-kan-øvelse’.

“Lizard Squad er en højt profileret gruppe, der har angrebet højt profilerede mål, og som derved har fået en masse medieomtale. Men nu er de altså selv blevet hacket,” siger Peter Kruse.

Spil og porno
Hvem er angrebene blevet rettet mod?

“De primære mål har været gambling-sider og hjemmesider med pornografisk indhold. Det er ikke ualmindeligt, for der er meget hård konkurrence mellem denne type sider. Det, der sker, er at siderne bomber hinanden, så konkurrentens side går ned. Herefter forsøger man så at fiske kunderne, som ikke kan spille eller se porno via deres normale udbyder.”

Så DDoS-angreb bliver brugt som våben i ‘markedsføringen’ af onlinetjenester ved at få konkurrenten til at gå ned?

“Ja, det er det vilde vesten. Når det kribler i fingrene på en online-spiller, så venter vedkommende ikke på, at siden kommer op. Vedkommende finder en ny side at spille på. På den måde kan man ødelægge konkurrentens side og promovere sin egen,” siger han.

Så der er ikke tale om angreb mod eksempelvis offentlige tjenester eller banker?

“Nej. Det vi kan se, er typisk angreb mod spil-sider og porno-sider. Desuden er mange Minecraft-servere på port 25565 blevet angrebet. Det har vi dog ikke en forklaring på lige nu.”

Hvordan melder man sig til denne tjeneste?

“Der er præcis på samme måde, som man gør på en hvilken som helst anden webside. Det er bare en online-registrering, hvor man bruger en e-mail-adresse, brugernavn og password. Adgang til tjenesten er primært blevet betalt med Bitcoins. Når man har betalt, så angiver man en ip-adresse, der skal rammes, og så trykker man bare på startknappen.”

Hvad skal man betale for et angreb?

Priserne fremgår af databasen, og de afhænger naturligvis af, hvor kraftigt angrebet skal være. Omregnet fra Bitcoins koster det cirka 300 dollar eller omkring 1.800 kroner at starte et DDoS-angreb med 10.000 maskiner i en dag. Det antal kan lægge et pænt stort site ned.”

Hvor er databasen dukket op, og hvordan er den blevet hacket?

“Vi ved ikke, hvordan den er blevet lækket, men vi fik kontakt til den via en Twitter-profil som vi holder øje med. Efterfølgende har vi kontrolleret, at det var data fra den omtalte gruppe. Ofte oplever vi nemlig, at der postes falske data.”

“Databasen blev publiceret anonymt, hvilket kan tyde på, at det er en anden hackergruppe, der er blevet irriteret over, at Lizard Squad har angrebet mål som Playstation og Xbox. Det ligner et opgør indenfor egne rækker.”

Bot og dårlige DNS’er
Tjenesten fungerer ved at samle en masse bot-maskiner, der enten er inficeret af tjenesten selv, eller som købes på andre lyssky sider.

“Desuden udnyttes kraften fra DNS-servere, der er dårligt konfigureret, til at forstærke angrebene med. De to ingredienser udgør samlet set et meget kraftigt våben med potentiale til at lægge store tjenester ned.”

Hvad gør I med de personer, der er registreret i databasen?

“Vi sammenligner med de personer og informationer, vi har i vores databaser over it-kriminelle. På den måde forsøger vi at skabe et overblik over hvem, der er med.

Ved I hvem, der står bag Lizard Squad?

“Der er faktisk flere unge mænd, der er blevet anholdt i England. Så det ligner en gruppe unge mænd, der har fået en fiks ide, men ikke helt har overvejet konsekvenserne.”

Er tjenesten lukket ned nu?

“Ja det er den men afhængig af hvem og hvor mange personer, der er tilbage, kan den godt dukke op et andet sted på nettet.”

Læs også:
Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

En virksomhed, der bruger mange penge på sikkerhedssoftware, er ikke nødvendigvis bedre beskyttet end gennemsnittet.

Faktisk kan det være lige omvendt.

Store indkøb af sikkerhedsprogrammer kan faktisk lulle virksomheden ind i en falsk tryghed.

Analysehuset Osterman Research har på vegne af sikkerhedsfirmaet Trustwave foretaget en undersøgelse blandt 172 små, mellemstore og store firmaer om sikkerhedsindkøb.

Og svarene viser lidt overraskende, at rigtig mange slet ikke bruger deres programmer korrekt – eller overhovedet.

I henhold til rapporten gælder det for knap 30 procent af de adspurgte.

Forkert konfiguration eller manglende kontrol
En enkelt virksomhed kunne ligefrem fortælle, at 60 procent af indkøbene blev stående på it-afdelingens hylder og bare samlede støv.

“Det er opsigtsvækkende,” siger Josh Shaul, der er vicedirektør i Trustwave til sikkerhedssiden Darkreading.com.

“Vi forventede naturligvis, at dele af indkøbene ikke var i brug, men dette viser jo, at mange firmaer hælder pengene direkte ud i vasken, mens dem, der indkøber produkterne får en falsk følelse af tryghed.”

Rapporten peger på en stribe problemer.

Nogle af de sikkerhedsprodukter, der bliver underudnyttet er eksempelvis en firewall, der bliver installeret men aldrig konfigureret med et solidt regelsæt.

Ligeledes er der svagheder i forbindelse med software, der overvåger databaser, hvor logs aldrig bliver overvåget og fulgt op eller programmer, der skal forhindre datatab (Data Loss Prevention), der opsættes med alt for få regler til at forhindre netop datatab.

For lidt tid
Manglende ressourcer beskrives som hovedårsagen til de missede muligheder i sikkerhedsprodukterne.

Det er både manglende kompetancer og for lidt tid til at sætte sig ind i funktionerne i de enkelte it-afdelinger.

Ligeledes peger undersøgelsen på, at der er en konflikt mellem sikkerhedsfolkene, der ønsker at placerer værktøjer i netværket og netværksfolkene, der ønsker størst mulig ydelse på netværket.

Rapporten kan hentes på Trustwaves side (kræver registrering).

Læs også:
Sådan kan du udnytte smart sladrehanks-funktion i cloud’en

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Windows Server 10.

Der har været masser af skriverier og hype om Microsofts Windows 10 i de seneste dage, men til gengæld er det ikke meget fokus, der har været på serverudgaven af det næste styresystem fra Microsoft, Windows Server 10.

Det amerikanske Infoworld skriver om nogle af nyhederne i Windows Server 10.

“Server-versionen af Windows 10 er vigtigere for Microsofts 2015-comeback, end du måske tror. På trods af nogle bleeding-edge-funktioner har cloud-tilbud som Azure og Office 365 fra Microsoft ikke overrbevist mange om at tage springet til skyen fuldt ud.”

“Nu, hvor der er lidt friere it-budgetter, kigger de i retning af Windows Server og server-applikationer.”

Her er nyhederne
Infoworld fokuserer i artiklen på tre hovedområder, hvor der sker en betydelig udvikling med Windows Server 10.

Det drejer sig for det første om forbedringer i forhold til Microsofts Hyper-V til virtualisering.

Dernæst sker der en masse på storage-fronten, så Windows Server 10 blandt andet giver administratorer bedre redskaber til monitorering og styring af storage-performance, fordi man kan konfigurere storage-politikker i forhold til de tilgængelige ressourcer.

Endelige fremhæver Infoworld nyhederne på netværks- og infrastruktur-siden med PowerShell 5.0.

“Windows Server er et grundlæggende element for lokale netværksmiljøer, der får forbedringer på alle de rigtige steder med funktioner, der kan få en massiv indflydelse på VMware-markedet og SAN-markedet,” skriver Infoworld.

Mange skal have nyt server-system
Den 1. juli stopper Microsoft i øvrigt med opdateringer og support af 2003-udgaven Windows Server.

Det betyder, at titusindevis af eksisterende server-installationer skal opgraderes til en nyere version, hvilket så i praktis kan være Windows Server 2012 eller den kommende Windows Server 10 – hvis altså ikke kunderne vælger at migrere til en cloud-løsning.

Vores kolleger på det amerikanske Computerworld har tidligere bragt en større gennemgang af funktionerne Windows Server 10 Technical Preview – se artiklen her.

Se også den ganske glimrende gennemgang af funktionerne i Windows Server 10 herunder:

Den lille danske spiludvikler afsøger med dets seneste udgivelse, Heartbeats, i højere grad rammerne for spil som genre, end det forsøger at skabe et kommercielt tilgængeligt produkt.

Faktisk kalder de ikke engang Heartbeats for et spil men et graphic puzzle – en kombination af de traditionelle puzzle-spil og en illustreret novelle.

Kong Orange har skabt Heartbeats med udgangspunkt i tre selvbestaltede dogmer:

1. Hver side er et puzzle, der åbner den følgende side.

2. Alle puzzles skal fortælle en del af historien.

3. Tekst og illustration skal være en del af spillets puzzles.

Resultatet er ti unikke puzzles, der er pakket ind i illustratoren Kamila Slocinskas særegne og meget charmerende streg.

Puzzles som det visuelle trækker således forfatterens Boris Hansens lille science fiction-historie fremad, hvis spilleren ellers kan knække opgaverne undervejs.

Opgaverne i Heartsbeats lægger blødt ud – hvor gemmer nøglens elementer sig mon?

Nu uden lyd og musik
Heartbeats er helt uden egen lyd og musik.

I stedet har spiludviklerne fået blandt andet Jazzpianisten Signe Bisgaard, electronica-musikeren Anna Lidell med flere til at skabe Spotify-playlister, som de hver i sær mener, er gode at lytte til i forbindelse med spiloplevelsen.

Angiveligt er det fra Kong Oranges side et forsøg på at prøve noget nyt – inspireret af den måde musik og en mere traditionel læseoplevelse for eksempel kan spille fantastisk sammen på.

Men flås de kunstneriske argumenter og de prætentiøse bånd af Heartbeats, handler det selvfølgelig lige så meget om, at ved “kun” at levere Spotify-playlister, så skæres alle udgifterne til lydproduktion væk.

Intet galt i det overhovedet – men det er ikke kunst, det er mangel på økonomisk råderum.

Den gamle mand kan hæve sit rødvinsglas, men hans hjerte er koldt. Løsningen ligger så lige for, at den er meget nem at overse.

Kunstneriske ambitioner trumfer hensynet til publikum
Uden lyd og musik har Kong Orange nemlig hverken mulighed for at styre stemningen i Heartsbeats eller bruge audiovisuelle elementer til at lægge spor ud til spilleren.

I stedet må de 10 puzzles bero på det visuelle og de spor, der kan lægges ind i historiens tekst.

De enkelte opgaver er til gengæld veludtænkte – men også til tider tænderskærende frustrerende, fordi der virkelig ikke er nogen hjælp at hente ud over de udlagte spor.

Aktive zoner i de enkelte illustrationer er ikke alle nemme at finde, og selv når de er fundet, kan det være svært at gennemskue, hvad meningen egentlig er.

Heartbeats er således ikke særlig imødekommende, men kræver i stedet, at deltageren kan bevæge sig ind i spiludviklernes tankegang og fornemme den underliggende interne logik.

Det er et spildesign, hvor udviklernes egne kunstneriske ambitioner er prioriteret langt over hensynet til et eventuelt publikum.

Når det så alligevel er interessant at hente Heartsbeats, er det ikke fordi spillet med en pris på syv kroner er billigt (de tre første puzzles kan prøves gratis).

Det er heller ikke fordi spillet ligefrem leverer en oplevelse, som giver et udbytte udover første gennemspilning.

Det er ganske enkelt fordi Heartsbeats er intellektuel øvelse ud i, hvad spil også kan være. Og det er interessant.

Læs også: Anmeldelse: Lego Batman drager på mission i rummet

Spejlreflekskameraer kan stadig lave fotos, som får mobilkameraernes resultater til at blegne.

Og har du købt et spejlreflekskamera inden for de seneste par år, så kan dit kamera sandsynligvis også optage rigtigt flotte videoklip.

Specielt farverne, skarpheden og den samlede billedkvalitet er oftest overraskende god selv fra kameraer i den mere overkommelige prisklasse.

Bagsiden er dog at de færreste spejlreflekskameraer har autofokus og billedstabilisering, ting som de fleste moderne videokameraer kommer med som standard.

Men med lidt kreativitet kan du arbejde dig uden om de begrænsninger.

Optager du imidlertid andet end stumfilm, så er kameraets indbyggede mikrofon den nok største stopklods for dine videoer.

Den er ganske simpelt ikke bygget til anden end lidt småsnak på klods hold af kameraet – og derfor lyder optagelserne oftest som om du har hovedet nede i en metalspand.

Samtidig har du ikke mulighed for at overvåge lyden for at høre om din optagelse er ok eller helt i skoven.

Spejlreflekskamera med Rødes VideoMic Pro. Løsningen kræver ikke yderligere udstyr.

Den simple – og billige – løsning
Men spejlrefleksvideoer, eller DSLR-video som det også kaldes, kan sagtens få bedre lyd hvis du er klar på at investere i lidt udstyr.

Den simple, og billigste, løsning er en selvstændig batteridrevet mikrofon som Røde VideoMic (set til 750 kroner) eller VideoMic Pro (set til 1.300 kroner).

De oftest under 100 gram og skrues nemt i skoen til flashen øverst på kameraet.

Derefter sætter du blot 3,5 mm jackstikket i siden på kameraet, sørge for at sætte kameraets lydindstillinger til manuel betjening, justerer lydniveauet på mikrofonen og går i gang med at optage.

Bagsiden ved den nemme løsning er dog, at mens lydkvaliteten stiger betragteligt, så har du stadig ikke mulighed for at høre hvor godt og hvor højt lyden fanges af dit udstyr.

Du risikerer derfor at komme hjem med meget lave eller meget høje optagelser som ikke er værd at lytte til.

Den dyrere løsning med en forstærker fra BeachTek – her uden microfon sluttet til.

Den avancerede – og dyre – løsning
Alternativet til at koble en selvstændig mikrofon til dit kamera er at lade en mikrofonforstærker overtage en del af arbejdet.

Mikrofonforstærkeren er typisk en boks, som kobles sammen med dit kamera via skruehullet i bunden af kamerahuset.

Du kan se hvordan det ser ud i vores video i toppen af artiklen.

Det gode med mikrofonforstærkerne er at de både giver dig mulighed for at bruge professionelle mikrofoner med de store XLR-stik, muligheden for at balancere flere inputs kanaler / mikrofoner og muligheden for at høre hvordan optagelsen lyder når den går til kameraet via hovedtelefoner.

I videoen ovenfor bruger vi en ældre BeachTek DXA-SLR, som vi fandt ubrugt på eBay til ca. 1.800 kroner – mens modellerne i butikkerne typisk koster 3.200 kroner.

Modellen kører på et almindeligt 9V batteri og har mulighed for at håndtere professionelle mikrofoner som kræver såkaldt “phantom power” for at virke.

Sammen med for eksempel en Røde NTG1 mikrofon (1.200 kroner) giver det dig mulighed for at rette mikrofonen derhen hvor du vil have lyden fra og eliminere noget af baggrundsstøjen som en normal mikrofon ville fange.

Du kan desuden tilslutte trådløse mikrofoner som den lille Sennheiser EW112 G3 som vi bruger i videoen (se den lille knaphulsmikrofon i skjorten) – selvom prisen på Sennheiser-sættet typisk lægger hele 4.500 kroner ekstra på indkøbslisten.

Mindre kan som sagt også gøre det – og uanset om du vælger en billigere selvstændig mikrofon eller kaster dig ud i det store setup med forstærker, så bliver din kameralyd væsentligt bedre.

Det vækker altid opsigt, når Microsoft lancerer et nyt styresystem, men sjældent har der været så store forventninger, som der nu er til det kommende Windows 10.

Der er da også lagt i kakkelovnen til store forandringer, når Windows 10 ser dagens lys til sommer, for Windows 10 kommer til at markere et vigtigt skridt i den store kurs-ændring, som Microsoft i disse år er ved at gennemføre.

Herunder får du det fulde overblik over Windows 10, hvad systemet kommer til at indeholde, og hvorfor Microsoft gør, som selskabet gør.

Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10
It-analytikerne er ikke i tvivl: Microsoft er på vej til et stort comeback med det kommende Windows 10.

Se alle billederne af Windows 10: Så flot bliver det
Windows 10 bliver gratis for din Windows 7, 8 eller 8.1 computer. Og der er rigeligt at nye ting at glæde sig til, ligesom der er rigtig meget, som er rettet til fra Windows 8. Se billeder af det nye Windows 10 her.

Den store barriere for Microsoft: Hvordan får man folk til at droppe Windows 7 til fordel for Windows 10?
Hvorfor udskifte et velfungerende system til noget nyt?

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Fire små ord kan få store konsekvenser
ComputerViews: Den vigtigste og mest langtrækkende udmelding fra Microsoft onsdag aften handler ikke om ny browser, vilde hologram-briller eller nye Windows-funktioner, men ligger i fire små ord, der kan få stor betydning for både Microsoft og for alle selskabets kunder.

Sådan virker Microsofts nye Hologram-briller
Den helt store overraskelse ved Microsofts store Windows 10-event var uden tvivl de nye HoloLens-briller. Et par briller, som mest af alt minder om en Sci-fi-drøm. Se hvordan de virker her.

Har du Windows 7 eller 8? Så kan du godt glæde dig til gratis Windows 10
Så fik vi endeligt nyt om Windows 10. Og vi starter med en rigtig god nyhed. Nemlig at det bliver gratis at opdatere, hvis du har den rigtige version.

Her er it-chefens ni største ønsker til Windows 10
Her er it-chefens ønskeseddel til Microsoft: Det vil danske it-chefer gerne have i Windows 10.

Sådan undgår Windows 10 at blive et flop
ComputerViews: Her er tre kritiske områder, som Microsoft skal have styr på, for at Windows 10 kan falde i brugernes smag.

Brugerne elsker allerede Windows 10
Microsofts næste styresystem er blevet testet af halvanden million brugere. 1.300 fejl er blevet rettet efter brugerindberetninger, siger Microsoft, der gør klar til næste kapitel i udrulningen af Windows 10

Troen på Windows 10 vokser: Derfor bliver det installeret på din maskine
Microsofts kommende Windows 10 vil blive et hit og kunne gøre det på markedet, som Windows 8 aldrig rigtig har formået, lyder det fra flere sider.

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?
ComputerViews: En af Microsofts helt store beslutninger i de kommende måneder vil blive at afgøre, hvem der skal betale for Windows 10. Og hvor meget de skal betale?

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser
ComputerViews: Det giver rigtig god mening for Microsoft at sætte en helt ny slank og trimmet browser i søen og lægge den slidte og trætte Internet Explorer bag sig. Se nogle af grundene her.

Sådan bygger Microsoft nye filformater ind i Windows 10
Windows 10 vil understøtte det tabsløse lydformat Flac og videostandarden MKV. Det betyder, at du kan sige farvel til tredjepartsafspillere på din Windows-maskine – hvis du altså vil.

Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand
Microsoft løfter sløret for årsagen til, at selskabet har beskåret medarbejderstaben med 14 procent i en stor fyringsrunde, der også har ramt den danske forretning.

Windows versus Mac OS X: Hvilket styresystem er bedst i 2014?
Microsoft og Apple fortsætter det vilde kapløb med at levere de bedste styresystemer. Vi ser nærmere på, hvem der har teten i øjeblikket.

Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10
Ny Windows 10 Technical Preview-opgradering indeholder blandt andet notifikationer, strøm-sparer, data-monitor og en lang række andre funktioner.

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview
Computerworld har brugt 24 timer sammen med Windows 10 Technical Preview. Her er de syv mest interessante ting ved styresystemet.

Windows gennem tiderne: Fra Windows 1 til Windows 10
Der er sket meget med Windows, siden den første version blev søsat for snart 30 år siden. Her kan du genopfriske minderne med en tur tilbage til tiden, hvor Windows var dreng.

10 interessante facts om Windows 10
Hvorfor kalder Microsoft sit nye styresystem for ‘Windows 10,’ når forgængeren hedder ‘Windows 8′? Hvordan med start menuen? Er der en Command Prompt? Få svar på nogle af spørgsmålene omkring Windows 10.

Microsoft løfter sløret for ny Windows: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8
ComputerViews: Microsoft ventes at løfte sløret for Windows 9 tirsdag. Og selskabet vil hellere end gerne lægge Windows 8 bag sig. Se her, hvad vi kan forvente.

Otte store problemer i Microsoft: Er der kæmpe fyringsrunde på vej?
Microsoft kan være på vej med afskedigelser af op mod hver 10. medarbejder. Topchef Satya Nadella varsler store ændringer. Her er nogle af de problemer, som han ser i Microsoft lige nu.

Den 21-årige dansker JTK, der er beskyttet af navneforbud, kræver 745.000 kroner i erstatning fra anklagemyndigheden, efter han i oktober blev løsladt efter at siddet varetægtsfængslet i 17 måneder.

Det skete, efter JKT blev kendt skyldig i medvirken og forsøg på hærværk i forbindelse med det store hack af CSC.

Det kostede ham en dom på seks måneders fængsel. Hovedmanden, Pirate Bay-medstifter Gottfrid Svartholm Warg, fik tre et halvt års fængsel, men har siden anket dommen.

Det kan du læse mere om her: Gottfrid Svartholm Warg anker fængselsdom efter CSC-hack.

JKT sad under behandlingen af sagen varetægtsfængslet i 17 måneder, og det er de 11 måneder, der går ud over dommen, som han nu vil have erstatning for.

“Der er tale om erstatning for den tid, som han har siddet varetægtsfængslet ud over straflængden og for tabt arbejdsfortjeneste,” siger advokat Michael Juul Eriksen til Ritzau ifølge Politiken.

Ifølge ham udgør selve varetægtsfængslingen efter ‘den almindelige takst’ 280.000 kroner.

Hertil kommer et krav på 465.000 kroner for tabt arbejdsfortjeneste.

Du kan få overblikket over Danmarkshistoriens største hackersag her: Nu falder der dom i Danmarkshistoriens største hackersag