Category Archives: computer

Læs også:

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Her er 10 nye ting, som vi har lært om Apple Watch

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps

Når Apple om få måneder sætter sit nye smartwatch, Apple Watch, til salg, så skal kunderne forvente en relativ begrænset batteritid.

Den amerikanske Apple-blog 9to5mac, der betragtes som et af de mest troværdige Apple-medier, skriver, at urets batteritid komme til at ligge i underkanten af, hvad Apple indledningsvist havde forventet.

Apple har ifølge sidens normalt velunderettede kilder haft en målsætning om, at urets batteri som minimum skulle kunne klare 19 timers brug før en opladning er nødvendig.

Det lader dog til, at det kommer til at knibe med at opfylde den målsætning.  

Kan kun klare 2,5 timers heftig brug
Uret ventes blot at kunne klare 2,5 times heftig brug, hvor urets processor for alvor bliver presset.

Derudover vil det kunne klare henholdsvis 3,5 timers almindelig app-aktivitet og omkring fire timers brug som fitness-tracker.

Uret vil også blot kunne vise klokken i knap tre timer med skærmen tændt.

Ikke aktiveret hele tiden
Der er dog formodentligt ingen brugere, der rent faktisk vil have urets “ur-app” tændt i tre timer ad gangen. For uret vil ved almindelig brug befinde sig i en slags standby-tilstand i det meste af den tid, hvor det sidder på brugerens håndled.

Først når brugeren drejer håndleddet for at kigge på uret vil skærmen blive aktiveret. 

Derudover har Apple tidlgere oplyst, at app-udviklere til Apple Watch bør forberede sig på, at brugerne formodentligt vil anvende deres Apple Watch anderledes end deres iPhone. 

Eksempelvis vil de kun bruge de enkelte apps i ganske kort tid af gangen.

“Hvis du måler din interaktionen med iOS-apps i minutter, så kan du forvente, at interaktionen med Watch-apps bliver i målt i sekunder,” oplyste Apple i forbindelse med udgivelsen af udviklingsværktøjet WatchKit, der blev lanceret i slutningen af november.

Får kraftig processor 
Tiden mellem hver enkelt opladning kommer naturligvis til at afhænge af, hvor heftigt uret bliver brugt af den enkelte bruger.

Men ifølge 9to5macs kilder hos Apple er det tvivlsomt om Apple vil kunne nå sin egen målsætning om 19 timers batteritid. 

Den korte batteritid skyldes angiveligt, at Apple har valgt at udstyre uret med en god skærm samt en relativ kraftig processor, der præsterer nogenlunde på samme niveau som den A5-processor, der sidder i den nuværende iPod Touch. 

Det fleste virksomhedsledere er enige om, at agilitet og evnen til hurtigt at foretage ændringer i forretningen er helt afgørende i dag.

Business Intelligence, der i mange virksomheder er det afgørende beslutnings-redskab, skal understøtte den virkelighed – men det er langt fra altid tilfældet.

Det skriver Forresters BI-ekspert, Boris Evelson, i en kommentar til udviklingen på BI-markedet.

Udfordringen er dog ikke nødvendigvis BI-applikationerne eller teknologierne, men i lige så høj grad de mennesker, der anvender løsningerne:

“BI-forandringerne er vedblivende; ofte ændrer mange ting sig samtidig. Et element, der ofte er placeret på bagsædet, er den påvirkning forandringer har på menneskene i organisationen,” skriver Boris Evelson.

Det skal du fokusere på
Han mener, at man er nødt til at indføre BI-løsninger, der kan måle og brugen og performance på de BI-løsninger, der er i spil i virksomheden. Samtidig skal der mere fokus på forandringsledelse i forhold til brugen af BI. 

Når virksomheden eksempelvis gennemgår fusioner eller andre store forandringer i forretningen, er det typisk noget, der strækker sig over måneder eller år.

“I forhold til BI skal nogle forandringer ske inden for få uger eller sågar dage. Alle forandringer vil føre til, at man enten opnår eller fejler med at opnå et forretningsmål.”

“I den moderne verden kan man ikke overlade teknologi til teknologi-folket. På BI-området er det særligt udfordrende og kritisk med den øgede kompleksitet, der kommer med mere forretnings-involvering.”

Forrester-rådgiveren peger på, at BI-applikationerne adskiller sig fra mange andre applikationer i virksomheden ved, at det BI ejet af forretningen, ikke it-afdelingen.

“I BI-verdenen er teknologien alles arbejde,” skriver han og forklarer, at der er stor forskel på projektledere og ledere, der har ansvaret for forandringer.

“Projektledere fokuserer på opgaver, forandrings-ledere på mennesker.”

“Omhyggelig forberedelse på BI-forandringer er kritisk for succes. Dette betyder, at man skal skabe en awareness for behovet for og værdien af forandringsledelse.”

Læs også:

Er regnearkets tid forbi? Sådan analyserer vi data i dag

Data-analyser 2.0: Her er alle de nye muligheder

Her er Microsofts BI til Office 365: Sådan fungerer det

Vild vækst på BI-markedet: Derfor sælger det så godt

Læs også:

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Skarp kritik: Oracle giver dummebøder til sine danske kunder

Oracle er på vej med store prisfald på selskabets nye hardware, der vil blive sat til salg til for Oracle lave priser.

Oracle har ellers altid fastholdt, at ikke hardware-prisen, men derimod performance, har været det væsentligste.

Men nu har selskabet altså skiftet mening. Meldingen fra topchef Larry Ellison er nu, at Oracles høje hardware-priser nogle gange har været ‘en hindring’ for kunderne.

I flæsket på rivalerne
Larry Ellison bedyrer, at det nye Oracle-hardware bliver det billigste på markedet overhovedet.

Beslutningen om at sænke priserne skyldes primært den hidsige konkurrence med Cisco Systems og EMC.

Alle tre leverandører sælger sammenhængde løsninger, de såkaldte ‘converged systems,’ der kombinerer servere, storage, netværk og software i samlede pakker med relativ nem opsætning.

Hidtil har Oracle bygget store og kraftige systemer til relativt høje priser, mens Cisco og EMC er gået sammen i et joint venture med navnet VCE, der sælger fleksible systemer, som er bygget op omkring to-socket x86-servere.

Ingen af systemerne er decideret billige, og der er ikke tale om allemands-eje. Men under alle omstændigheder har VCE-systemerne været væsentligt billigere end Oracle-systemerne.

Larry Ellison erkender nu, at to-socket-serverne er den mest populære servertyper på datacenter-markedet.

“Cisco og EMC er ikke i nærheden af os, når det gælder performance, men de kan til gengæld levere løsningerne til en meget lav pris,” siger han.

“Men nu har vi en ny strategi. Vi går efter den der to-socket datacenter-forretning. Og så vidt jeg ved, er måden at slå de andre på, ved at have lave priser,” siger han.

X5-systemer
Midlet er en række nye systemer, som Oracle kalder for X5, da der er tale om femte generation af hardware, siden Oracle købte Sun’s serverforretning i 2009.

Du kan læse mere om baggrunden for dette køb her: Fire titaner skal slås om de enorme datacentre.

Ifølge Larry Ellison vil en løsning med 27 to-socket-servere og to Oracle Virtual Network-systemer komme til at koste 3,6 millioner kroner.

Ellison bedyrer, at et sammenligneligt UCS-system fra Cisco med M4-blades vil koste 5,9 millioner kroner.

Cisco selv meddeler, at selskabet er ‘godt tilfreds’ med dets position på markedet.

“Cisco skabte dette marked sammen med EMC i 2009. Oracle har et stort arbejde at gøre, hvis selskabet skal nå os,” lyder det fra Cisco.

Læs også:

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Skarp kritik: Oracle giver dummebøder til sine danske kunder

Mindst to danske kommuner kæmper i disse dage med ransomware, som it-kriminelle har haft held til at installere i kommunernes it-miljø.

Det drejer sig om Nordfyns og Gribskov Kommune.

Gribskov, som vi skrev om onsdag, har måttet meddele offentligheden, at “filerne er blevet omdøbt af hackerne og ikke kan tages i anvendelse.”

Hackerne har efterfølgende krævet løsesum af kommunen, hvilket dog er blevet afvist.

“Vi har politianmeldt sagen, og samarbejder nu med kvalificeret, ekstern rådgivning om, hvordan vi genopretter vores systemer og sikrer os bedst muligt fremover,” forklarer kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen.

Også i Nordfyns Kommune kæmper man med at bryde hackernes kryptering. Her er 34.000 filer, blandt andet excel-ark og word-dokumenter, ramt af den ondsindede krypterings-software, Cryptowall.

“Jeg har været it-chef i 15 år og har aldrig prøvet noget lignende. Aldrig før er vi blevet inficeret. Det her er et wake up call,” siger Per Stenaa, IT-chef i Nordfyns Kommune, til DR.

Sådan angriber Cryptowall
Sikkerhedsfirmaet CSIS skriver om Cryptowall, at kidnapningssoftwaren systematisk gennemsøger alle datafiler (dokumenter, billeder, databaser) lokalt og på alle tilgængelige fællesdrev/shares og krypterer disse med en unik nøgle baseret på algoritmen RSA2048.

Nu advarer CSIS så om, at en ny spamkampagne med Cryptowall er skudt i gang. Angrebet starter med, at en medarbejder modtager en mail med en vedhæftet fil:

“Den medfølgende zip fil, som indeholder en binær fil, vil ved kørsel kopiere sig til harddisken i mappen:

“[%brugerprofil%]Application Data[vilkårligt filnavn].exe” samt en sekundær kode som kopieres ind i startmappen,” forklarer CSIS

Herefter kontakter Cryptowall-softwaren en stribe domæner (som CSIS’ løsninger dog har blokeret):

“Når nøglen er genereret fra C&C serveren, så kopieres følgende fil til samtlige tilgængelige drev “HELP_DECRYPT.HTML” mens kryptering af datafiler igangsættes.”

“Cryptowall binder maskinen ind i et BOTnet, som registrerer infektionen og danner en unik krypteringsnøgle der anvendes til at kryptere data på maskinen og alle tilgængelige delte drev/mapper.”

CSIS skriver, at krypteringen er så kraftig, at reetablering af data stort set er umulig.

“Vi vurderer denne trussel som høj, idet kørsel af koden af en uforsigtig modtager, kan føre til alvorlige og uoprettelige skader såfremt der ikke er etableret en backup procedure,” lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Sådan skal du reagere på et angreb
Også PwC skriver om ransomware-bølgen. Rådgivningsfirmaet vurderer, at også andre kommuner end Gribskov og Nordfyns kan være i fare for at blive angrebet på samme måde.

Og det handler ikke kun om at forsøge at beskytte sig, men også om, hvordan man reagerer, hvis Cryptowall eller anden ransomware allerede er sluppet ind:

“Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at kommunen eller virksomheden får afdækket, hvordan Ransomware er kommet ind i deres system, og hvilke maskiner der er ramt.”

“Disse maskiner skal straks slukkes, og en kopi af dem skal sikres med henblik på at kunne efterforske hændelsen, inden man går i gang med at udbedre skaderne efter angrebet.”

“Der skal derefter skabes klarhed over, hvor mange personer og afdelinger det er gået ud over, og hvor meget data der er påvirket, så der kan lægges en plan for, hvordan driften bedst og hurtigst kan genoprettes,” skriver PwC.

Læs også:

Dansk Kommune hacket: Filerne er blevet låst – og der kræves løsesum

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Megatrends er over os! Virksomheder arbejder med at lande i “den tredje platform”, hvor cloud, mobility og big data er fremherskende.

Især teknologierne omkring cloud computing og mobility stiller store krav til virksomhedens håndtering af data. Og til beskyttelsen af samme.

Her er problemstillingen i en nøddeskal:

Medarbejdere har behov for, at have adgang til applikationer og informationer, som er nødvendige for at løse deres opgaver. Men de har også brug for at tilgå diverse digitale platforme for at passe deres privatliv.

Mange af de platforme, som bruges privat, bliver også vigtigere og vigtigere i arbejdsmæssige sammenhænge. For de yngre generationer er dette en forudsætning for, at de kan udføre deres arbejde effektivt.

Nogle tilgår private platforme fra arbejdspladsens enheder, mens andre tilgår arbejdspladsens systemer fra deres private enheder. Mange gør begge dele – eller har alt samlet på én og samme enhed.

Men alle enheder og applikationer, som ikke er godkendt og løbende kontrolleres af organisationens it-sikkerhedsansvarlige, må dog betragtes som usikre!

Organisationens opgave er derfor at sikre, at al adgang til følsomme organisationsdata og systemer bliver nøje afvejet. Adgang bør kun kunne ske fra godkendte enheder, som løbende kontrolleres af organisationen.

Det er ganske enkelt uansvarligt at give en medarbejder adgang til kritiske oplysninger fra den telefon, som vedkommende går på Facebook fra.

P, P og E
Jeg mener, det er essentielt, at organisationer bliver bedre til at kontrollere data, end de er i dag, samtidig med, at de har en realistisk tilgang til, hvordan medarbejderne passer deres job og lever deres liv.

Men det er ikke let – især ikke i de omskiftelige arbejdsmiljøer, som de fleste af os er engagerede i.

Mange steder er effektivitet og målrettethed jo høtj prioriteret. Alligevel harmonerer behovet for at flekse rundt mellem arbejdsliv og privatliv ikke med best practise it-sikkerhed.

Det repræsenterer en udfordring, men det er ikke umuligt.

For at tingene går op i en højere enhed, må organisationens ledelse forstå og respektere den virkelighed, som arbejdspladsen og dens medarbejderne befinder sig i. En virkelighed, hvor hackere vil gøre sig meget umage for at stjæle oplysninger, og hvor medarbejdere er den nemmeste vinkel at angribe fra.

It-sikkerhed handler nemlig ikke længere om at undgå at blive hacket, for det er umuligt, medmindre du kobler alt fra og undgår enhver forbindelse til nettet.

I dag handler sikkerhed i stedet om data og informationssikkerhed for disse data. Mit bud er, at organisationer skal se på informationssikkerhed som politikker, procedurer og efterretninger.

Det handler om at se bort fra alle de tekniske it-sikkerhedsforanstaltninger for en tid og i stedet begynde at svare på eksempelvis følgende spørgsmål:

- Hvad er reglerne for, hvordan vi klassificerer vores data?

- Hvilke sikkerhedsstandarder vedtager vi for at beskytte vores data?

- Afgrænser vi adgangen til de væsentlige/følsomme oplysninger?

- Ved vi, hvordan vi lukker adgangen til følsomme data hurtigt og effektivt?

Dataklassifikation – sådan gør du
For at være i stand til at udøve datakontrol, må organisationen have en løbende risikovurdering af sine data ud fra deres følsomhed. Er der tale om personfølsomme eller forretningskritiske data, som er sensitive for organisationen?

Data må løbende klassificeres i kategorier ud fra bestemte kriterier for, hvor problematisk det er, hvis de bliver stjålet eller lækket.

Dernæst må der tages stilling til hvem, der må tilgå dem og fra hvilke enheder.

Hvornår har medarbejdere behov for adgang til e-mails? Og hvad er konsekvensen, hvis en enhed bliver kompromitteret? Hvornår skal man have adgang til borgerinformationer? Og hvad kan der ske, hvis ondsindede får adgang til disse informationer?

Det er op til den enkelte organisation at træffe disse valg.

Så snart data og informationer er blevet klassificeret, er det tid til at bestemme, hvordan de forskellige informationer skal kunne tilgås.

Et eksempel på top-level definitioner kunne være:

Forretningskritisk information: Ingen adgang fra private eller mobile enheder.

Ikke offentligt tilgængelig information: Ingen adgang fra private enheder.

Offentlig tilgængelig information: Adgang fra private enheder.

Man arbejder altså ud fra en need-to-know basis.

Men det kræver, at man i organisationen kender sin infrastruktur; at man har overblik over alle applikationer og kender sikkerhedsniveauet på de forskellige applikationer og enheder.

Hvilke applikationer skal eventuelt fjernes fra systemet eller opdateres straks?

Her er det vigtigt med præcise efterretninger om software-sårbarheder for at kunne imødegå truslen korrekt.

Hvis du kender en given applikations placering og adgangstilladelser i dit system, og du får besked, når denne applikation bliver sårbar og derfor kan udnyttes af hackere, kan du reagere hurtigt og præcist og imødegå truslen.

Secunias seneste opgørelse over sårbare applikationer viser over 13.000 nye sårbarheder i applikationer på et år. Tallet vil være endnu højere i år.

Det betyder heldigvis ikke, at alle 13.000 sårbarheder har en betydning for din organisation. Det er jo lige meget for dig, at en applikation er usikker, hvis du ikke har den i dit system, eller kan give adgang til personfølsom information.

Pointen er: Ved du, om du bruger sårbare applikationer til personfølsom information? Og kender du sikkerhedsniveauet på de enkelte applikationer? Det er her, hvor arbejdet med dataklassifikation og -kontrol ligger.

Der er ingen tvivl om, at hvis flere brugte mere tid på at gennemgå risiko-scenarier med dataklassifikation for øje, så ville der måske være færre situationer, hvor fremmede fik adgang til følsomme data som i sagen med lækkede CPR-numre for nylig.

Denne sag, samt mange andre sager, har påvist, hvilke elementer alle organisationer må bokse med, når de tackler deres it-sikkerhed:

- Udokumenterede processer, som gør det praktisk umuligt at vedligeholde og rapportere skiftende sikkerhedsniveauer.

- Konkurrerende prioriteringer, som fører til forsinkelser for bedømmelse og opdatering af sikkerhedskritiske applikationer.

- Fragmenteret infrastruktur, som negativt påvirker labyrinten af teknologier og systemer, der er forbundne på uholdbare (og nogle gange mystiske) måder.

- Mangel på sikkerhedstræning og awareness blandt brugere, der i god tro kommer til at åbne for adgang til systemer og netværk.

- Uhensigtsmæssig kommunikation (som påpeges flere steder) og koordinering, der fører til misforståelser og handlinger, der ikke håndteres i tide.

Som det fremgår af ovenstående, er it-sikkerhed ikke kun et spørgsmål om teknik, men i høj grad om politikker, processer, viden og overblik.

Der er tale om forretningskritiske processer, og det kræver i høj grad ledelsesinvolvering. Konsekvensen er, at vi ikke længere kan komme uden om, at ansvaret for it-sikkerheden skal højere op på ledelsesagendaen.

Google er på vej med sit eget mobilselskab.

I hvert fald har Google købt kapacitet på de telefon-netværk, der tilhører de amerikanske telekæmper, Sprint og T-Mobile, der USA’s henholdsvis tredje- og fjerdestørste mobilselskab.

Ifølge Wall Street Journal er det Googles hensigt at sælge telefoni direkte til forbrugerne.

Google er allerede engageret i mobilverdenen, hvor selskabet står bag verdens mest udbredte styresystem, Android, ligesom det har en forretning ud af at sælge annoncer til mobile enheder.

Med de nye planer kan Google blive en såkaldt ‘MVNO’ (‘mobile virtual network operator’) – altså en mobiloperatør, der hverken ejer eller driver sit eget netværk, men sælger løsninger, der kører på andres infrastruktur.

Priskrig
Det amerikanske mobilmarked er – som det danske – præget af voldsom priskrig mellem de forskellige operatører, der kæmper fra hus til hus om kunderne.

Her vurderes det, at Google med sine mange penge for alvor kan lave rav i den.

Selskabet har allerede smagt lidt på suppen, i det det for et par år siden lancerede dets eget fiberselskab, Google Fiber, der leverer fibernet til en række amerikanske byer.

Det er ifølge Wall Street Journal endnu uklart, om Google vil lancere en landsdækkende mobiltjeneste, der dækker hele USA, eller om den nye tjeneste blot bliver tilgængelig enkelte steder.

Wearables er et af de helt hotte emner i den globale it-industri, og der findes efterhånden hverken den hardware- eller softwarevirksomhed, der ikke har planer i retning af de bærbare teknologier.

It-industrien har set sig lun på smarte computer-ure og -briller, fitness-trackere med sensorer ad libitum.

Det er ikke kun forbrugerne, der er målgruppen, også virksomhedssegmentet ser lovende ud på et marked, der ventes at eksplodere i størrelse i de kommende år.

Fra fabrikker til hospitaler og service-virksomheder: Wearables ventes at vinde indpas i den helt store stil.

Dermed skabes også en latent sikkerhedsbombe.

Derfor kan teknologierne give problemer
Budskabet kommer fra flere forskellige sider. Konsulentfirmaet Accenture har en længere kommentar om truslerne, der følger med de baærbare teknologier i virksomhederne.

“Jeg taler hver uge med virksomheder, der aktivt udforsker smartglasses og smartwatches for at øge medarbejdernes produktivitet og effektivitet og samtidig reducere omkostninger.”

“Disse fremadtænkende virksomheder innoverer med brugsscenarier med warables,” lyder det fra Brent Blum, Wearable Technology Practice Lead hos Accenture.

Han fremhæver eksempelvis, hvordan man med wearables kan forbedre medarbejdernes kommunikation og arbejdsgange og mindske tidsforbruget og risici i farlige arbejdssituationer.

“Men der er et område, som virksomhederne endnu ikke adresserer proaktivt: sikkerhed og privacy ved wearables.

“… selv hvis din virksomhed har taget sine forholdsregler for sikkert at kunne styre mobile enheder inden for de fire vægge, kan det være utilstrækkeligt i forhold til wearables, der vil teste rækkevidden og skalerbarheden i en eksisterende implementering af mobil sikkerhed.”

Her er truslerne
Brent Blum forklarer, at det er kendetegnende ved wearables, at de kan tilgå bestemte virksomhedsdata i realtid og i sagens natur kan bæres alle steder af brugerne, så de også kan opsamle data konstant og være always on.

“Det er grunden til, at sikkerhedschefer er nødt til at være ekstra opmærksomme på at bevare fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden i forhold til bærbare displays.”

“Endnu vigtigere er det at forberede sig tidligt og udarbejde sikkerhedspolitikker, procedurer og krypterings-protokoller, før wearables udrulles.”

Blandt de konkrete sikkerhedstrusler, Accenture remser op, er datalækager, phishing og man-in-the-middle-angreb rettet mod wearables. Firmaet nævner også risikoen for, at personlige informationer kan havne i de helt forkerte hænder.

CIO’en skal være på vagt
Og det er langt fra kun Accenture, er råber vagt i gevær med de nye, bærbare teknologier, som mange virksomheder nu så småt begynder at implementere.

Eksempelvis påpegede en stifter af sikkerhedsfirmaet Appthority, Domingo Guerra, for nylig i Informationweek, den grundlæggende trussel, der følger med de bærbare teknlogier:

“Fordi de er nødt til at være meget integrerede og forbundne, er der også sikkerhedsrisici.”

“Set ud fra et sikkerhedsperspektiv er vi nødt til at sikre, at vi lærer at det, vi så med mobilitet,” forklarede han med henvisning til smartphones, tablets og apps, der også skabte nye sikkerhedsudfordringer i mange virksomheder, da de blev implementeret.  

Vores kolleger på det amerikanske CIO.com har en god introduktion til sikkerhed i forbindelse med brugen af wearables i virksomheder.

“En udfordring, CIO’er står med med wearables, er, at MDM software (mobile device managment, red.) ofte ikke er klar fra leverandørerne. Mange af disse enheder har ikke engang SDK’er til at muliggøre sikkerhedssoftware,” lyder det blandt andet fra en Gartner-rådgiver.

Læs også:

CES 2015: Her er de vigtigste emner på verdens største teknologimesse

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Trenden du ikke slipper for: It-produkterne klæber til kroppen

Chip-producenten AMD er på trapperne med en ny chip, som selskabet håber kan være med til at sætte ny skub i forretningen.

AMD har altid været lillebror til verdens største chipproducent, Intel.

Selskabets processorer sidder især i prisbillige pc’er, men det går ikke for godt for AMD, der har brug for at få sat mere vind i sejlene.

Det til trods for, at pc-markedet efter længere tids fald nu er begyndt at stabilisere sig, hvilket kan mærkes hos mange chip- og pc-producenter, der løbende har droslet ned, men som nu pludselig mærker opsving, der på grund af de seneste års tilpasning sætter sig direkte på bundlinien.

Det gælder eksempelvis Intel, hvilket du kan læse mere om her: Intels nye vision: Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys

Men altså ikke for AMD, der netop har offentliggjort kvartalsregnskab.

Det viser en nedgang i omsætningen fra 10,2 milliarder kroner i samme kvartal i fjor til nu knap otte milliarder kroner.

Salget i AMD’s vigtigste forretningsenhed, Computing and Graphics, er faldet fra 5,7 milliarder kroner til 4,2 milliarder kroner.

Samtidig vælter pengene ud af kassen. AMD har i kvartalet tabt 2,4 milliarder kroner på bundlinien.

Kommer snart på gaden
Nu sætter selskabet sin lid til Carrizo, der ser dagens lys i løbet af andet kvartal.

Topchef Lisa Su oplyser, at Carrizo kommer til at udgøre det største generations-spring nogensinde, når det gælder ‘performance-per-watt for vores mainstream-processorer.”

Carrizo afløser AMD’s Kaveri-chip, der aldrig kom til at leve op til forventningerne – måske fordi den blev lanceret på det forkerte tidspunkt netop da pc-salget netop begyndte at dykke for første gang nogensinde.

AMD har i de senere år forsøgt at omlægge forretningen, så selskabet ikke er så afhængigt af salg af processorer til pc’er. I stedet har det forsøgt at lægge vægten på salg af grafik-tunge processorer samt processorer til eksempelvis Xbox One og Sony Playstation 4.

Pc-markedet er imidlertid fortsat meget vigtigt. AMD har især mistet markedsandel på det meget vigtige x86-marked til Intel.

AMD’s største kunde er HP, der anvender AMD-processorer i en række af sine pc’er.

Selskabet vil med Carrizo forsøge en model, hvor der kun produceres et enkelt motherboard-design til pc-producenterne, der så skal anvendes i alle modeller.

Ideen er, at det skal gøre det både nemmere og billigere for pc-producenterne at anvende Carrizo.

Læs også:

Chipgiganten AMD skifter topchefen ud – i desperat kamp for at komme på fode igen

Intels nye vision: Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys.

Apple udvikler egen ARM-chip til kommende Mac – vil måske droppe Intel.

Her er Intels nye Broadwell-processorer: Glæd dig til fede bærbare i 2015

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

Pc-priserne står til at falde i det kommende år

Chat-tjenesten WhatsApp, der efter eget udsagn har over 700 millioner brugere, har hidtil primært fokuseret på smartphonen som platform.

Det skal der dog nu laves om på, meddeler WhatsApp, der sidste år blev opkøbt af Facebook for svimlende 100 milliarder kroner.

“I dag har millioner af jer for første gang mulighed for at bruge WhatsApp i jeres webbrowser,” lyder det fra WhatApp.

“Vores web-klient er en simpel forlængelse af din telefon: Web-browseren spejler samtaler og beskeder fra din mobile enhed – det betyder, at alle dine beskeder stadig lever på din telefon,” skriver selskabet.

Den nye browser-løsning kan findes på web.whatsapp.com, hvor man skal scanne en QR-kode for at komme i gang.

Flere begræsninger
Det fremgår dog også af beskeden fra WhatsApp, at der endnu er en del begræsninger i browser-løsningen.

“Din telefon skal forblive tilsluttet internettet for, at vores web-klient virker og sørg venligst for at installere den seneste version af WhatsApp på din telefon.”

“Desværre kan vi lige nu ikke tilbyde web-klienten til vores iOS-brugere på grund af begrænsninger i Apple-platformen.”

Vi er vilde med at chatte
Rigtig mange danskere brugere i dag chat-tjenester som WhatsApp, Facebook Messenger, iMessage og Skype.

Danskerne er faktisk så vilde med denne form for kommunikation, at det har betydet et markant fald i brugen af den ellers så populære SMS.

Analysefirmaet Forrester har på baggrund af en onlineundersøgelse blandt 11.939 europæere over 16 år konkluderet, at WhatsApp er den mest populære tjeneste blandt de adspurgte.

28 procent af deltagerne i undersøgelsen bruger jævnlig WhatsApp. Andenpladsen i Forrester-undersøgelsen over de mest populære tjenester i Europa går til Facebook Messenger, der bruges jævnligt af 26 procent af de adspurgte.

Tredje- og fjerdepladsen går til Skype. Skypes videosamtaler anvendes af 16 procent, mens Skype-chatten anvendes jævnligt af 11 procent af respondenterne.

Læs også:

Her er de mest populære chat-tjenester – er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det