Category Archives: computer

Direktør i it-sikkerhedsselskabet Digicure, Jesper Helbrandt, langer hårdt ud efter dansk politi, efter ordensmagten er godt i gang med en seriøs oprustning på it-efterforskningsområdet.

Kritikken går, kogt ned til en bouillonterning, ud på, at det danske politi og Forsvaret støvsuger hele det danske jobmarked for it-sikkerhedsspecialister, når de statslige enheder opbygger deres cyberkapaciteter.

Den støvsugning går i følge Jesper Helbrandt ud over danske virksomheders bestræbelser på at holde it-skurke fra deres netværk med forretningshemmelighederne og alle de andre værdifulde fristelser.

Chef for det et år gamle Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, mener, at betegnelsen ”støvsugning’ er en overdrivelse.

“Når det så er sagt, så ændrer det jo ikke ved, at de har en pointe. Vi har i Danmark i lighed med resten af verden en generel og meget alvorlig udfordring med hensyn til at have tilstrækkeligt med kompetente it-ressourcer til rådighed,” skriver Kim Aarenstrup i en mail til Computerworld.

Indtjening er et sikkerhedsproblem
Han forklarer, at politiet er indgået i samarbejde med blandt andre DTU om at få flere unge mennesker ind på it- og sikkerhedsområdet, da det gavner både staten og erhvervslivet.

“De studerende kan efterfølgende arbejde både i it-sikkerhedsbranchen og indenfor it-kriminalitet. Det er lidt forskellige vinkler rent fagligt, men langt hen ad vejen de samme kompetencer man benytter,” lyder det fra Kim Aarenstrup.

Kim Aarenstrup er altså langt hen ad vejen enig med Digicures direktør Jesper Helbrandt om, at statens storhyringer af sikkerhedsfolkene kan blive et blive et problem ude i virksomhederne.

Han køber dog overhovedet ikke præmissen om, at det er det største problem.

“Den største trussel mod sikkerheden i danske virksomheder er og bliver fortsat manglende forståelse af opgaven og manglende vilje til at investere i at sikre virksomheden,” vurderer Kim Aarenstrup.

“Har man et valg mellem at lave mere it-sikkerhed eller at lave et nyt produkt til sine kunder, der kan øge indtjeningen, ja så vinder sidstnævnte som oftest,” fortsætter cyberpolitichefen fra NC3.

Læs også:
Sikkerheds-direktør: Dansk politis cyber-offensiv kan skade erhvervslivet

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif – og der skal bruges flere it-folk

Det kan skade it-sikkerheden i danske virksomheder, når nu Forsvaret og Rigspolitiet i disse år opruster markant på deres cyber-indsats.

Forsvaret har eksempelvis frem mod 2017 fået bevilliget 465 millioner kroner til hovedsageligt cyberforsvar- og angrebsenheder.

Politiet har inden for det seneste år sammenflettet flere enheder under National Cyber Crime Center (NC3).

Her skal der hyres flere it-sikkerhedsfolk end tidligere, hvilket også gør sig gældende hos Politiets Efterretningstjeneste (PET). 

Direktør for it-sikkerhedsselskabet Digicure, Jesper Helbrandt, beskriver over for Computerworld, at den udvikling er bekymrende.

Bekymringen skyldes, at når staten suger de bedste it-sikkerhedsfolk, så kan det private erhvervsliv stå og mangle kompetente sikkerhedsfolk.

“Vi lever i et lille land, og disse sikkerhedsspecialister er en mangelvare. Når både politiet og Forsvaret gearer op uden selv at uddanne sikkerhedsfolk, så er der en risiko for, at de tager nogle it-medarbejdere, som så ikke er i stand til at hjælpe med at sikre virksomhederne,” forklarer Jesper Helbrandt.

Støvsuger markedet
Hvad lokker politiet da med, som I ikke kan tilbyde?

“Med de bevillinger, der er lagt op til, har de muligheder på den økonomiske front at skubbe til hele markedet rent lønmæssigt. Om de så vælger at gøre det, er endnu uvist, men de må jo nok angribe ansættelserne lidt anderledes, end når de ansætter almindelige politiassistenter.”

Kan du nævne konkrete eksempler på, at erhvervslivet mister dygtige sikkerhedsfolk?

“Nej, men det siger sig selv, at hvis politiet skal bruge 45 it-sikkerhedsspecialister, så ved vi fra vores hverdag, hvor svært det kan være at finde de folk.”

“Så hvis politiet skal ud og støvsuge markedet for 45 folk, og Forsvaret også skal have deres specialister, så har jeg svært ved at få øje på, hvor de skal hente disse mange mennesker, uden det påvirker it-sikkerheden ude i de danske virksomheder.”

Du nævner, udviklingen er god for politiet, men skidt for erhvervslivet. Er politiet ikke også til stede for at hjælpe erhvervslivet?

“Jo, det kan du godt sige, men cyberpolitiet vil jo formentlig koncentrere sig om at efterforske begået kriminalitet frem for at være forebyggende for sikkerheden ved blandt andet at bygge bedre infrastruktur i danske virksomheder, som it-sikkerhedsselskaberne hjælper med.”

“Hvis it-sikkerhedsselskaberne får sværere ved at skaffe folk, fordi der skal efterforskes nogle flere sager, så er det altså to sager, som er svært forenelige med det begrænset antal folk med specialistviden, der er til rådighed. Dermed risikerer vi jo den selvopfyldende profeti ved, at der kommer flere sager for politiet at efterforske.”

De skal uddanne selv
Internet-kriminalitet er et globalt problem. Har politiet trods alt ikke et større netværk med reel magt, end hvad it-sikkerhedsbranchen eller den enkelte virksomhed kan hamle op med, når de skal dæmmes op for, at it-kriminelle kan angribe?

“Jeg ser det ikke som et enten-eller-spørgsmål. Selvfølgelig skal politiet have midler til at bekæmpe it-kriminalitet. Men det må meget nødigt blive på bekostning af sikkerheden ude i virksomhederne.”

Kan virksomhederne ikke bare tilbyde noget bedre, end hvad politiet kan diske op med, hvis I vil have de bedste it-sikkerhedsspecialister?

“Jo, det kan vi godt, men regningen ender jo hos erhvervslivet, og så bliver produkter og services så bare dyrere. Jeg ser hele problemet, at politiet er kommet sent igen på it-fronten med blandt andet uddannelser, og så skal man ud og kannibalisere på markedet.”

Hvordan kan man så løse problemet fremadrettet?

“Politiet og Forsvaret skal tage en større aktiv rolle i at uddanne sikkerhedsfolk, end hvad tilfældet har været.”

Kan man ligefrem sige, at sikkerheden i danske virksomheder bliver svækket i nogle år, mens politiet og Forsvaret skal indhente det såkaldte uddannelsesefterslæb?

“Det har jeg ikke belæg for at sige. Men jeg har da en bekymring om det.”

Læs senere på Computerworld.dk, hvad chef for Nationalt Cyber Crime Center siger til kritikken fra Digicure-direktør Jesper Helbrandt. 

Læs også: 
Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif – og der skal bruges flere it-folk

Virginia Rometty er CEO i IBM. Her ses hun sammen med sin forgænger på posten. 

Det er et presset IBM, der har taget hul på 2015.

Det fremgår af IBM’s netop offentliggjorte regnskab for fjerde kvartal 2014 og året samlet set.

I årsregnskabet må IBM blandt andet oplyse, at nettoresultat endte på 15,8 milliarder dollars, lige omkring 100 milliarder kroner, hvis man tager udgangspunkt i dagens valutakurs.

Selvom det naturligvis er et stort beløb, er det faktisk syv procent lavere end året før, hvor IBM’s resultat lød på 16,9 milliarder dollars.

Omsætningen i 2014 lå på 92,8 milliarder dollars, omkring 595 milliarder kroner, hvilket er seks procent lavere end i 2013, hvor omsætningen var 98,4 milliarder dollars.

It-gigantens CEO, Virginia Rometty, der overtog styringen i 2011 efter Sam Palmisano, udtaler trods tilbagegangen i regnskabstallene, at det går den rigtige vej for selskabet.

CEO: Her går det altså godt
Hun fremhæver blandt andet, at omsætningen vokser på forretningsområderne cloud, analytics, mobile, social og sikkerhed.

“Tilsammen voksede disse strategiske tiltag med 16 procent i 2014 og repræsenterer nu 25 milliarder dollars og 27 procent af vores omsætning,” udtaler hun.

“Vi gør betydelige fremskridt i vores transformation ved at fortsætte med at flytte IBM’s forretning til mere værdifulde områder og ved at investere og positionere os selv i forhold til det mere langsigtede,” forklarer Ginni Rometty, som hun også kaldes.

Ikke desto mindre er der en del kritiske røster i forbindelse med IBM’s regnskab.

Investorer vil se resultater
Det er ikke investorerne, der er noget bekymrede over, at IBM-aktien er faldet med 17 procent over det seneste år.

“De er nødt til at få den omsætning til at vokse. Hvordan vil de opnå det?” udtaler en Dan Morgan fra Synovus Securities Inc., der blandt andet står for at administrere en god portion IBM-aktier, til BusinessWeek.

“Langsigtede mål for virksomheder ser godt ud på papiret, men investorer vil se resultater,” lyder det i samme medie fra Daniel Ives, analytiker hos FBR & Co.

“En del af det handler om at overbevise investorerne om, at de har en produktportefølje, der med succes kan føre virksomheden ind i cloud-æraen.”

Han påpeger samtidig over for Reuters, at IBM ligesom eksempelvis Oracle, SAP, HP og Cisco har store udfordringer i forbindelse med omstillingen til cloud-tidsalderen.

Sådan går det for IBM i Danmark
Også her i Danmark er IBM kendetegnet ved at befinde sig i en overgangsfase, hvor der derfor også er et vist pres på forrentingen.

For to uger siden meddelte IBM Danmark, at Lars Mikkelgaard-Jensen stopper som administrerende direktør og dermed overlader posten til en ny person, Lars Erik Clausen.

I den forbindelse bad vi Anders Elbak, research manager i IDC, vurdere IBM Danmarks situation:

“Det er et meget anderledes IBM, end det var, da Lars Mikkelgaard-Jensen trådte til. For 11 år siden skiftede IBM i høj grad fra at være et hardware-firma til at blive mere og mere et services-firma. Nu går det i endnu højere grad efter at være et services-firma, men også et cloud-firma.”

Cloud, cloud og cloud
Anders Elbak gav også et bud på, hvad den nye direktør kommer til at fokusere på, når han tiltræder i IBM Danmark:

“Meget af det kommer til at gå på at få opbygget deres position på cloud-markedet. Det er en af de primære ting.”

På den måde er cloud altså både lokalt og globalt IBM’s helt store udfordring – men også mulighed – i de kommende år.

Det understreges også ved IBM’s massive investeringer i cloud-datacentre.

Selskabet kunne for nylig berette, at det nu har har gennemført en konkret investering i nye datacentre på 1,2 milliarder dollars – omkring 7 milliarder kroner.

IBM har nu ialt 40 cloud-datacentre rundt omkring i verden. De nye datacentre er blandt andet etableret i Frankfurt, Mexico City og Tokyo.

Læs også:

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

IBM eskalerer cloud-kapløb: Her bygger IBM nye datacentre

IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Mød IBM Verse: Email-løsningen der skal stoppe kaos i indbakken

“Når vi lægger underskuddene sammen, er de stadig større end overskuddene. Derfor har vi ikke betalt skat endnu.”

Så kort kunne 3′s danske direktør Morten Christiansen tilbagevise anklager om skattetænkning overfor DR i et interview i går.

Og det er helt i overensstemmelse med dansk lovgivning, at selskaber, der ikke genererer et overskud, ikke skal betale skat.

Der er ifølge 3′s danske direktør samt den pressemeddelelse, som virksomheden udsendte tidligere, altså ikke noget lyssky at komme efter i 3′s regnskaber.

Massive investeringer har forgældet 3
Da virksomheden kom til landet i 2003 investerede 3 mere end fem milliarder kroner i infrastruktur til telekommunikation.

Penge, som blev udlånt af modervirksomheden i Luxembourg, og som 3′ danske driftsselskab endnu arbejder på at afdrage.

Læs også: Avis: Teleselskabet 3 anvender skattely – har endnu ikke betalt skat i Danmark

Det er afskrivningen af de investeringer og den medfølgende gæld, der har betydet, at 3 ikke har genereret et samlet overskud i Danmark endnu, og derfor ikke har haft nogen sorte tal at afdrage skat på.

Det er altså korrekt, at 3 efter 12 år i Danmark endnu ikke er en profitabel virksomhed, som betaler dansk skat, men det håber Morten Christiansen at kunne vende i 2015:

“For det viser bare, at vi er på rette vej (økonomisk, red.). Hvis alt går vel, kommer vi til at betale skat baseret på regnskabet for 2015. Så overholder vi budgetterne, og jeg vil meget gerne betale skat,” siger Morten Christiansen til DR.

Ikke første gang 3 er under luppen
3 har tidligere været undersøgt for ikke at have rent mel i posen, når det kommer til betaling af dansk skat.

I 2010 gennemførte Skat et review af virksomhedens regnskaber for at afgøre, om der blev spekuleret i transfer pricing, som et led selskabets finansieringsstruktur, låneaftaler og interne afregning mellem det danske og luxembourgske moderselskab.

De anklager blev også dengang manet til jorden, da Skat ikke fandt nogen tegn på urent trav.

Læs også:

Avis: Teleselskabet 3 anvender skattely – har endnu ikke betalt skat i Danmark

To telegiganter slår pjalterne sammen mod 3 og TDC

Apple kan være i gang med at udvikle sin egen chip til kommende Mac-computere.

Det vil i givet fald betyde, at Apple dropper Intel som leverandør af processorer til Mac-computerne, der siden 2006 har været udstyret med chip fra Intel.

Apple anvender i forvejen selskabet egen-udviklede chip i form af A-serien til iPhone og iPad. A-serien er bygget på den mobil-venlige ARM-arkitektur.

Det er langt fra første gang, at der har været rygter om, at Apple vil skifte til ARM på Mac-computerne.

Du kan læse om tidligere overvejelser her: Er ARM klar til Apples MacBooks?

Kan give problemer for Apple
Det er en kompliceret sag for Apple, og det er grunden til, at skiftet ikke er sket tidligere.

Det kan give mening for Apple at anvende erfaringerne fra udviklingen af A-chippene til selv at udvikle en særlig Mac-processor.

Der er imidlertid også alvorlige barrierer, der meget vel kan være grunden til, at et skift ikke er sket tidligere.

Mest alvorligt er det, at et skift af processor-familie kan få konsekvenser for den måde, som de forskellige Mac-applikationer kører på.

Det skyldes, at de gamle applikationer ikke uden videre vil kunne køre på de nye processorer.

Desuden findes de flere af de store og erhvervsrettede software-programmer slet ikke i udgaver, der understøtter ARM, eksempelvis Adobes Creative Suite, hvor kun stærkt begrænsede udgaver af Lightroom, Illustrator og Photoshop findes til ARM.

Det samme gælder AutoCAD.

Tidligere skiftet to gange
Apple har tidligere skiftet processor-familie til Mac to gange.

Første gang var i 1991, da selskabet skiftede fra Motorola 68000-serien til IBM PowerPC og anden gang i 2006, da selskabet skiftede fra IBM PowerPC til Intel x86-serien.

Begge gange har Apple sørget for at give udviklerne flere år til at tage ændringerne til sig, ligesom selskabet indbyggede en særlig kompabilitets-funktion, der næsten skjult for brugerne sørgede for, at gamle applikationer kunne køre på de nye processorer.

Med skiftet til x86 fik Apple mulighed for at køre Windows på Mac, men det er uklart, om Apple vil understøtte Windows til Mac med ARM-processorer.

Mange produkter skal genskrives
Sikkert er det dog, at en lang række af Apples egen software i dag allerede findes i velfungerende ARM-baserede udgaver, nemlig alle de produkter, der kører på iPad og iPhone.

Det er kendte Apple-produkter som Mail, Calendar, Notes, Contacts, GarageBand, iMovie, Photoes, Messages, Facetime, Safari samt hele iWork-suiten.

Til gengæld vil Apple være nødt til at genskrive en række andre produkter til en ARM-baseret Mac, da de i dag kun findes til x86-baserede Mac-computere og altså ikke til de ARM-baserede iPhones og iPads.

Det er produkter som iTunes, Preview, Image Capture, Time Machine, Final Cut Pro, OS X Server, Xcode, Configurator og flere andre.

Under alle omstændigheder kan overvejelserne være udtryk for en langsigtet strategi fra Apple, der i dag som bekendt arbejder med to forskellige, men sidestillede, styresystemer, nemlig iOS og Mac OS X, mens Microsoft eksempelvis arbejder hen mod ét – og kun ét – styresystem til alle platforme.

Du kan læse mere om Apples strategi på området her: Skal iOS og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?

Læs også:

Intel har sejret – men satser benhårdt på en ukendt fremtid

Pc-priserne står til at falde i det kommende år

Linux er her der og alle vegne – bare ikke på din pc

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

ComputerViews: På verdens skriveborde findes der millioner af pc’er, der ved tastaturet har påklistret det lille blå ‘Intel Inside’-klistermærke med den slagfærdigt schwung-bue rundt om Intel-navnet.

‘Intel Inside’ har i årevis været blandt de mest kendte og genkendelige mottoer i teknologi-verdenen og udgør en væsentlig del af Intels identitet.

Indtil nu.

For Intel har en ny vision, som selskabets fremtid skal bygge på. Og den kan ikke koges ned til det pc-orienterede ‘Intel Inside,’ som stammer fra en tid, hvor pc’erne var konge.

Sådan er det ikke længere. Salget af pc’er er under pres af ikke mindst tablet- og smartphones, men også af en lang række øvrige produktyper.

Det er noget, som Intel, der er verdens ubetinget største leverandør af chip til pc’er, er nødt til at tage alvorligt.

Et helt andet sted
Intels topchef, Brian Krzanich, siger da også selv, at Intel er “et helt andet sted end for bare 12 måneder siden.”

Han har tidligere sagt, at Intel er tvunget til at ‘forandre sig hurtigere end det i forvejen hastigt udviklende marked,” hvis Intel også i fremtiden vil være forrest.

Intel kæmper med andre ord med næb og kløer for at få fat i de nye markeder, hvor selskabet i dag ikke har så godt fat, som det gerne vil.

For selskabets mål er klart: Der skal være Intel-chip i alverdens produkter i fremtiden, der skal bygges på chip til wearables, computere, servere og hundredetusindvis af forskellige dimser, sensorer og maskiner, der kobles sammen i takt med, at Internet of Things begynder at folde sig ud.

Det kan du læse mere om her: Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

“If it’s smart and connected, it’s best with Intel”
Selv formulerer Intel den nye vision på denne måde: “If it’s smart and connected, it’s best with Intel.”

Selskabet mener det alvorligt, og der er flere tydelige tegn på det vej, som Intel er slået ind på, og som over de kommende år vil tegne en helt ny profil for firmaet, der altid har været forbundet med ‘Intel Inside.’

Intel har for eksempel sat turbo på udviklingshastigheden af de såkaldte embeddede chip, hvor modellerne er sprøjtet ud af selskabet i højt tempo.

Disse chip-serier udvikles til netop Internet of Things – betegnelse for en fremtid med et virvar af internet-opkoblede produkter og sensorer, der er koblet sammen på kryds og tværs.

Det er chip som Quark, Edison og den helt nye Curie.

Ligeledes er Intel godt i gang med at udvikle chip til wearables og – måske vigtigst – det italesætter målet hele tiden.

De store muligheder for Intel ligger således i de mobile enheder, småenhederne og wearables – samt i datacentrene, der i disse år udbygges voldsomt i takt med, at cloud computing vinder frem.

Intel er i dag stærkt dominerende på det globale marked for chip til servere, hvor den eneste reelle konkurrent er AMD, der har en markedsandel på omkring 10 procent.

På mobilsiden har den store udfordring i årevis været at slå ARM og Qualcomm. Selskabet har forsøgt sig med blandt andet mobil-processoren Core M, men der er lang vej igen, før målet er nået.

Grunden er, at Intel alt for sent opdagede udviklingen på smartphone-markedet, hvor ARM og Qualcomm derfor hurtigt fik sat sig i førersædet.

Qualcomm er eksempelvis i gang med syvende generation af sin lavpris-smartphone-chip med integreret radio, mens Intel nu først er klar med sin allerførste af slagsen, der er kommet til at hedde ‘Sofia,’ som Intel forventer vil strømme ud i alverdens tablet-computere og discount-smartphones i løbet af de kommende måneder.

Har tid til det lange træk
Intel har masser af penge.

Selskabet tjente 23,5 milliarder kroner på bundlinien alene i fjerde kvartal – det svarer til 10 millioner kroner i timen døgnet rundt i ren indtjening – og det er et ganske normalt niveau for det store selskab, hvis pengetank bugner.

Pengene kommer primært fra pc- og server-områderne, hvor der er stadig er stort salg – om end ikke så stort som i tidligere år.

Selskabets division for salg og udvikling af chip til Internet of Things-enheder har det ligeledes strålende og vokser støt og stabilt.

Det giver plads til udvikling og en ro for selskabet, der har råd til at satse på det lange, seje og velovervejede træk.

Hvordan så med fremtiden?

Intel må regne det for givet, at det aldrig kommer til at få en så dominerende position på markedet for chip til wearables, tablet-computere og smartphones, som det har på pc-markedet.

Det ændrer dog ikke på, at Intel med selskabets enorme finansielle muskler – genereret af salg til pc- og servermarkedet – har mulighed for at rav i andedammen og udvikle og producere lige præcis de nye chip-former, som markedet efterspørger.

Det er ikke længere alene ‘Intel Inside.’ Men (håber Intel): “If it’s smart and connected, it’s best with Intel.”

Læs også:

Intel har sejret – men satser benhårdt på en ukendt fremtid

Pc-priserne står til at falde i det kommende år

Linux er her der og alle vegne – bare ikke på din pc

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

En samling af 189 sensorer giver en opløsning svimlende 3.200 megapixel. Foto: Lsstr.org

Det enorme teleskopkamera med navnet Large Synoptic Survey Telescope (LSST) kombinerer data fra 189 billedsensorer for at opnå en helt utrolig opløsning på 3.200 megapixel eller 3.2 gigapixel.

Kameraet har været på tegnebordet i et par år, men nu er der fundet penge til, at forskerne kan gå i gang med projektet.

Den gigantiske fotomaskine skal bygges på det amerikanske energiministeriums SLAC National Accelerator Laboratory, og det skal være i fuldt vigør i 2022.

Når LSST er klar til brug, vil det være det største digitalkamera, der er produceret. Det tre meter lange teleskop vil være på størrelse med en lille bil, og det kommer til at veje over tre ton.

De 189 billedsensorer leverer en opløsning på 3,2 gigapixel, hvilket gør teleskopet i stand til at tage meget detaljerede billeder af stjernehimlen.

Kameraet kan tage billeder af hele stjernehimlen på den sydlige halvkugle på bare tre dage. En opgave som Hubble-teleskobet bruger 120 dage på at klare.

Hvor Hubble er et rum-teleskop, er LSST placeret på jorden, og det skal ikke sende i kredsløb om jorden.

Hele herligheden bygges i stedet på toppen af bjerget Cerro Pachón i Chile, og i løbet af 10 år skal kameraet kortlægge et ti-cifret antal objekter og lave film af stjernehimlen i en hidtil uset kvalitet, lyder det fra forskerne bag projektet.

Sådan bygges teleskopet op. Foto: Lsst.org.

Kameraet skal stå på toppen af bjerget Cerro Pachón i Chile. Foto: lsst.org.

Bjerge af data
Datamængderne fra de store fotofiler bliver også enorme. Man regner med 6.000 terabyte billeder om året fra projektet.

Analyse af disse data skal hjælpe forskerne med at forstå, hvordan galaxerne er opstået.

Teleskopet skal også give forståelse af ‘mørk energi og ‘mørk materie‘, som udgør 95 procent af universet uden at forskerne kender hemmeligheden bag fænomenerne.

“Teleskopet er en af nøglerne i en langsigtet strategi om at forstå og studere mørk energi og andre videnskabelige temaer,” skriver David MacFarlane fra SLAC.

Ved hjælp af teleskopet vil man også få mulighed for at spore potentielt farlige asteroider, der kan ramme jorden. Det sker gennem teleskopets it-system, der kan behandle op til 30 terabyte data på en enkelt nat.

Hvis et objekt på himlen ændrer position eller lysstyrke, bliver forskerne varslet næsten øjeblikkeligt.

Billedmaterialet er ikke kun forbeholdt forskerne. Andre interesserede vil også få adgang til materialet.

Læs også:
Her er verdens største og mest detaljemættede foto: 1,5 milliarder pixels

Kodak er tilbage efter gigantisk nedtur – med en mobiltelefon

Cloud computing er hottere end nogensinde, og stadig flere virksomheder satser på at få it leveret over nettet som abonnements-løsninger.

Det er samtidig en af grundene til, at reaktionerne kan være ganske voldsomme, når en cloud-løsning brager ned.

For selvom cloud-datacentrene generelt har mindst lige så høje oppetider (hvis ikke højere) som mange interne datacentre i virksomhederne, så påvirker det mange brugere på én gang, hvis en cloud-tjeneste er nede.

At man som kunde ikke selv kan gøre noget ved situationen, men blot må afvente cloud-leverandørens handlinger, gør ikke nedetiden mindre nervepirrende.

Sådan klarede leverandørerne sig i 2014
I 2014 var det først og fremmest Google og Amazon, der havde noget at prale med i forhold til oppetiderne på deres respektive infrastructure-as-a-service (IaaS)-løsninger.

Begge selskaber landede på 99,99xxx, skriver vores kolleger på det amerikanske Networkworld.

Artiklen er baseret på tal fra Cloudharmony, der monitorerer, hvor ofte en lang række cloud-leverandører har nedetider.

Det sker blandt andet ved, at Cloudharmony har en webserver kørende hos hver enkelt leverandør og derfor kan logge både antallet og længden af nedbrud.

Som Networkworld også skriver, så er det ikke en perfekt måde at måle det på, men giver dog et solidt fingerpeg om, hvordan det er at være kunde de forskellige steder.

“Amazons Elastic Compute Cloud (EC2) havde 2.41 timers nedetid fordelt på 20 nedbrud i 2014, hvilket vil sige, at det var oppe 99.9974 procent af tiden.”

“Måske det er endnu mere opsigtsvækkende med oppetiden på Google Cloud Platform, der oplevede 14 minutters nedetid i hele 2014. Det svarer til en oppetid på 99.9996 procent,” skriver Networkworld.

Microsoft-nedbrud koster på oppetiden
Microsoft havde i november betydelige nedbruds-problemer på Azure, som vi også skrev om her på Computerworld.

“Det Microsoft-nedbrud bidrog til et besværligt år for Azure, hvad angår tilgængelighed. I compute-sfæren havde Azure 92 nedbrud på ialt 39.77 timer. Storage-platformen havde 141 nedbrud på ialt 10.97 timer.”

“Til sammenligning havde AWS’s storage-platform 23 nedbrud og ialt 2.69 timers nedetid,” skriver Networkworld.

Nedenstående figur fra Cloudharmony illustrerer, hvordan nedetiden på compute-delen så ud hos fem af cloud-leverandørerne i 2014.

Du kan se den seneste liste fra Cloudharmony her

Læs også:

Sådan sendte softwareopdatering Microsofts cloud-løsning til tælling

Tre fejl Microsoft begik ved ved det store cloud-nedbrud

Kæmpe-nedbrud på Apples globale cloud-tjeneste

Du kender det sikkert godt: Du sidder og betragter et nyt stykke software på din computerskærm, og antallet af funktioner er så overvældende, at du næsten mister lysten til at anvende softwaren, før du har klikket på det første ikon.

Det er den type design-fejl, softwarevirksomheder har begået lidt for ofte, lyder budskabet fra Brian Prentice, research vice president hos Gartner, i et blogindlæg. Han kalder tendensen ‘over-engineering 1.0′.

“Over-engineering 1.0 har handlet om ‘feature bloat.’ Det er resultatet af en tilgang til system-design, der antager, at jo flere ting, vi kan give til folk inden for teknologi, jo lykkeligere bliver de.”

Nu mener Gartner-rådgiveren, at branchen er ved at begå en ny fejl:

“Her er en forudsigelse: I 2017 vil den største enkeltstående måde, som digital teknologi kan genere folk på, være ved tankeløs, påtrængende og irriterende automatisering af algoritmer.”

“Over-engineering 2.0 vil vinde frem som resultat af en tilgang til system-design, der antager, at jo flere ting, teknologi kan tage væk fra os, jo lykkeligere bliver vi,” lyder postulatet fra Gartner-rådgiveren.

To arketyper der begge rammer forbi masserne
Brian Prentise har en interessant pointe, der går på, at den første problemstilling opstod, da man begyndte at designe software med super-brugeren i tankerne – en person, som rent faktisk kunne finde på at bruge de mange funktioner.

Den nye problemstilling opstår, fordi branchen nu er på vej over i den modsatte grøft, hvor man i stedet tager udgangspunkt i en letvægts-bruger, der grundlæggende synes det er fint, hvis bare teknologien klarer arbejdet for ham eller hende.

Sagen er bare den, at ingen af de to profiler nødvendigvis er et udtryk for, hvad de fleste brugere ønsker.

“Alligevel har disse to arketyper ofte enorm indflydelse på system-designere, hvis egen teknologi-bias går i retning af en udvidelse af funktioner eller automatisering.”

Facebook-syndromet 
Et konkret eksempel på automatisering af software er, når de sociale netværk anbefaler nye kontakter til dig.

Det er ret cool, at softwaren kan finde ud af det, synes mange brugere, men samtidig var der mange, der mente, at Facebook gik over stregen med automatiseringen af funktionen ‘Year in Review’ for nylig, forklarer Gartner-rådgiveren.

Med udgangspunkt i den forbedrede regnekraft, nye former for data-analyser og langt flere digitale enheder, vil mange system-designere være fristet af satse yderligere på automatisering, mener Brian Prentice:

“Mange af disse systemer vil uden tvivl være fantastiske. Uden tvivl vil nogle af dem være skræmmende ringe.”

Derfor er automatisering en udfordring
Gartner-analytikeren er langt fra den første, der påpeger nogle af de problemstillinger, der er forbundet med en øget automatisering af software.

It-forfatter og -kommentator Nicholas Carr, der blandt andet står bag bogen “Does IT matter?” skrev sidste år et essay i The Atlantic med titlen “The Risk of Putting Our Knowledge in the Hands of Machines”.

Her fremhævede Nicholas Carr de problemstillinger, der opstår i kølvandet på automatiseringen af teknologier.

“Da vi føler os overbeviste om, at maskinen vil fungere uden problemer og håndtere ethvert problem, der måtte vise sig, tillader vi, at vores opmærksomhed flakker. Vi mister engagementet i vores eget arbejde, og vores opmærksomhed på, hvad der sker omkring os, falmer.”

“Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører. Når en computer giver forkerte eller utilstrækkelige data, forbliver vi uvidende om fejlen,” skrev Carr blandt andet.

Softwaren skal ikke irritere brugeren
Chief software architect i Microsoft Business Solutions Mike Ehrenberg har også forklaret i Computerworld, at der er en række udfordringer forbundet med at udvikle software, der i langt højere grad forstår brugernes behov og hjælper dem på vej i det daglige arbejde.

Microsoft-chefen fremhævede selskabets egen Clippy. Den lille Clippy skulle tilbyde Office-brugerne råd og vejledning, men endte i stedet alt for ofte som et irritationsmoment.

“Vi kender til det med, at softwaren giver dårlige råd, og det er noget, vi er meget opmærksomme på. Det er utroligt vigtigt,” lød det fra Mike Ehrenberg.

Læs også:

Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

Her kan vi få store problemer med kunstig intelligens

Netværksselskabet Cisco er på trapperne med sin nyeste sikkerhedsrapport, hvor sidste års store sikkerhedshul i OpenSSL-protokollen, Heartbleed, fortsat er et hovedpunkt.

Det skyldes, at Cisco har opdaget, at 56 procent af servere med OpenSSL benytter versioner, der er mere end 50 måneder gamle.

Dermed er hovedparten af OpenSSL-servere ikke blevet opdaterede med den nyeste og sikreste version af open source-implementeringen af SSL og efterfølgeren TLS.

De manglende opdateringer gør tusindvis af servere sårbare over for hukommelseshåndteringsfejlen Heartbleed.

Råber vagt i gevær
Fundet af de 56 procent OpenSSL-servere med seneste opdatering over 50 måneder tilbage vækker bekymring hos Ciscos tekniske direktør i Danmark, Henrik Stær.

“De 56 procent berørte SSL-servere er på globalt plan, og derfor må vi råbe vagt i gevær, så alle fra it-afdelingen til bestyrelseslokalet får sikkerhed højere op på agendaen,” pointerer Henrik Stær.

Han forklarer, at sikkerhedsrapporten dels er udarbejdet på grundlag af Ciscos egen research, dels på baggrund af spørgeskemaundersøgelser hos sikkerhedsansvarlige i virksomheder af varierende størrelse i ni forskellige lande.

På den baggrund kan Henrik Stær desværre ikke sige noget om det konkrette antal berørte servere, eller hvordan Heartbleed-trusselsbilledet ser ud i Danmark.

Cisco blev også ramt
En it-gigant som Cisco opererer hovedsageligt igennem sine partnere, der videresælger Ciscos produkter og services.

Derfor peger Henrik Stærk nu på, at Cisco-partnerne over hele kloden eventuelt kan hive fat i deres kunder for at gøre opmærksom på mulige sikkerhedsrisici i form af eksempelvis Heartbleed.

“Vi blev også ramt på vores produkter, da Heartbleed først blev opdaget tilbage i april 2014. Dengang fik vi bygget patches til ramte platforme og arbejdet proaktivt med kunder igennem vores partnere, som var ude og advare kunderne. Derfor må vi nu opfordre kunderne til at tage sikkerhedstruslen alvorligt,” forklarer han.

“Der bør jo være en standardproces for, at man får lappet sikkerhedshuller, for vi er jo blot mennesker, og man kan sagtens glemme den slags, hvis det ikke er sat i system,” fortsætter Henrik Stær.

Medarbejderne modarbejder sikkerhed
At sikkerhed er en alvorlig sag, fremgår tydeligt af Ciscos årlige sikkerhedsrapport.

For udover Heartbleed-problemets fortsatte eksistens grundet sløvhed i opdateringer er der også fokus på medarbejdere i virksomheder.

For de er blandt de værste syndere, når det kommer til at lukke it-kriminelle ind ad bagdøren.

For medarbejderne er ifølge rapporten ikke kun ofre, men også medskyldige, da de ofte via åbning af vedhæftede filer og klik på underlige links er med til at installere malware og dermed hjælpe it-kriminelle til fadet.

Dermed er der ikke sket noget revolutionerende i de seneste år, da eksempelvis en orm som ILOVEYOU ved årtusindeskiftet netop blev vækket ved, at brugerne åbnede en vedhæftet fil i en mail.

“Problemet er egentlig det samme som før, men det er bare blevet meget værre i mellemtiden,” siger Henrik Stær.

Udover Heartbleed og fokus på medarbejdere som malware-hjælpere er der Ciscos sikkerhedsrapport blandt andet også meldinger om, at udnyttelse af Java-sårbarheder er i markant fald.

Ifølge rapporten går spam-mængderne den anden vej med en stigning på 250 procent i løbet af 2014.

Læs også:
Berygtet sårbarhed åbnede hoveddør til mega-hack på hospitaler