Category Archives: computer

Ulf Lund forlader TDC for at blive administrerende direktør i Boxer TV.

Miriam Hvidt har også sagt op i TDC.

Man kan sige meget om TDC, men det går ikke stille for sig med udskiftningerne på direktør-posterne.

Mandag blev det annonceret, at Ulf Lund, der siden 2001 har haft en stribe direktør-poster i TDC, senest som mediedirektør med ansvar for indhold på tværs af TDC-koncernens platforme, skifter til Boxer TV, hvor han bliver administrerende direktør. 

“Jeg har været med på en super spændende rejse med TDC, men nu har jeg fået chancen for at få foden under eget bord, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Vi går en fantastisk spændende tid i møde,” udtaler Ulf Lund i en pressemeddelelse.

I dag, tirsdag, må TDC så meddele, at endnu en direktør forlader selskabet.

Det er koncerndirektør Miriam Igelsø Hvidt, der har ansvar for TDC HR og Stakeholder Relations, der netop har sagt op for i stedet “at tiltræde en stilling som direktør i en betydelig dansk virksomhed.”

Samtidig skriver TDC i en meddelelse, at koncernfinansdirektør og Group CFO Pernille Erenbjerg udnævnes til viceadministrerende direktør & koncernfinansdirektør (Deputy CEO & Group CFO).

“En ny direktør for TDC HR er endnu ikke udpeget, mens de øvrige områder i TDC HR og Stakeholder Relations fremadrettet vil referere til Pernille Erenbjerg,” skriver TDC.

Mange direktør-udskiftninger i TDC
Det er langt fra første gang, at TDC er præget af markante omrokeringer på flere centrale poster på samme tid.

På samme tidspunkt sidste år var TDC også præget af usædvanlig stor udskiftning på direktør-posterne.

Først var det koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv, der sagde op i TDC, fordi hun i stedet skulle være ny topchef i KMD.

Derefter var det koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen, der også valgte at sige op.

Også udviklingsdirektøren i TDC, Anders Blauenfeldt, forlod TDC.

“Når man har en virksomhed med cirka 500 chefer og ledere, er der selvfølgelig noget dynamik ud og ind af det system. Det er ikke unaturligt, at nogle af vores allerdygtigste chefer, når de føler, at de har lavet det stykke arbejde, de er rigtig gode til, gerne vil videre – og i øvrigt får nogle rigtig attraktive jobtilbud,” lød reaktionen dengang fra TDC’s koncernchef, Carsten Dilling.

Læs også:

TDC’s Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Biograf-bookingsitet Kino.dk har tirsdag formiddag været lidt mat i koderne, så folk i kø til forsalget på husmoderporno-filmen Fifty Shades of Grey har måttet vente op mod en time.

Direktør for Kino.dk, Lars Bernt, fortæller til Computerworld, at ventetiden skyldtes et sammenfald af en række uheldige omstændigheder.

Det hele blev så ikke bedre af, at billetsalget kom noget stakåndet fra start, da forsalget åbnede klokken 10 tirsdag formiddag.

“Klokken 10 kunne vi konstatere, at der var noget galt i vores backend, hvilket blev fikset på cirka 15 minutter. På det tidspunkt havde køen allerede hobet sig op, og så havde Nordisk Film også nogle udfordringer med sit sædevælger-system,” fortæller Lars Bernt til Computerworld.

“Lige til denne film har biograferne også valgt, at man kun kan købe og ikke reservere, hvilket tager lidt længere tid. På den måde har nogle kunder nok oplevet at sidde i kø hos Queue-it i en times tid her til formiddag,” erkender han.

Star Wars bliver vildere
Over middag var forsalget til Fifty Shades of Grey så inde i sin normale rytme.

Computerworld testede systemet klokken 13:30, og her lød ventetiden på ét minut, hvilket Lars Bernt betegner som værende helt normalt.

“Selve salget er egentlig gået som forventet, hvilket vil sige stille og roligt. Det er langt fra en af årets allerstørste film. Derfor er det heller ikke publikumsinteressen, der skabte problemerne, ligesom vi så med eksempelvis Hobitten-filmene” forklarer han.

Kino.dk-direktøren udpeger selv den kommende James Bond-film og ikke mindst den for nogen længe ventede Star Wars-efterfølger med premierer sidst på året, som to kandidater, der for alvor kommer til at teste Kino.dk’s it-systemer.

“Selvom der ikke var det store drama denne gang, så må vi jo bare tilbage i træningslokalet og øve os,” afslutter Lars Bernt fra Kino.dk.

Læs også:
Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Google er netop kommet under beskydning fra Microsoft, fordi søgegiganten har offentliggjort en 0-dagssårbarhed i Redmond-firmaets software, før en opdatering var klar.

“Alle selskaber skal opdatere 90 dage efter en sårbarhed er opdaget,” lød det fra Google i forbindelse med Microsofts sårbarhed.

Du kan læse historien her: Microsoft raser: Google er til fare for it-sikkerheden

En politik som Google også nidkært opretholder overfor en anden konkurrent, Apple, ved at fortælle om sårbarheder i æble-firmaets software.

Men når det kommer til Googles egne produkter, så ser det ikke ud til, at de samme regler gælder.

Der er nemlig opdaget en sårbarhed i Android, som Google ikke vil lukke, selv om den rammer 60 procent af brugerne.

Det skriver blandt andet Wired.

Sårbarheden er fundet i Android version 4.3 og ældre udgaver af styresystemet, der altså benyttes af langt over halvdelen af Android-telefonerne på planeten.

Der er således tale om en sårbarhed, der har høj påvirkning blandt brugerne. Der er faktisk tale om 930 millioner telefoner på verdensplan.

Det fortæller det firma, der har fundet fejlen, i dette blog-indlæg.

Fejlen er opstået i WebView-komponenten, der anvendes i de tidligere versioner af platformen. Android 4.4 og 5.0 bruger i stedet en anden teknologi kaldet Blink, og er altså ikke berørt af sårbarheden.

I følge Google’s Android Developer Dashboard ser fordelingen af Android-versioner således ud den 5 januar 2015. Kilde: Android Developer.

Google: Vi retter ikke gamle udgaver
Det er de tre sikkerhedsfork Tod Beardsley, Joe Vennix og Rafay Baloch, der har fundet sårbarheden, og de har naturligvis kontaktet Google med oplysningerne.

Men søgegiganten står ikke klar med en rettelse, fortælles der.

“Hvis den berørte version (af WebView, red.) er fra 4.4 eller tidligere, udvikler vi generelt ikke selv patches, men vi oplyser vores partnere om problemer,” lyder det i svaret fra Google ifølge de tre.

Google fortæller, at der er undtagelser fra reglen, hvis der eksempelvis opstår huller i medieafspilleren i de ældre versioner, så vil firmaet lappe, men WebView er ikke inkluderet i det eksklusive selskab.

I princippet kan de fleste telefoner, der kører 4.3 eller tidligere versioner, opdateres til 4.4 eller 5.0, hvilket vil eliminere fejlen.

Det er dog de færreste leverandører, der vil opgradere en skræddersyet Android-version på en gammel telefon, skriver Wired.

Det koster udviklingskorner, og det ønsker de færreste leverandører at spendere på telefoner, der allerede er langet over disken.

Der opstår således et tomrum mellem Google og leverandørerne – der tilretter Googles Android til de enkelte telefoner – om hvem, der har ansvaret for opdateringer til Android.

Google har i denne sammenhæng det problem, at selskabet ikke kan presse opdateringer ud, som man kender det fra Windows Update. Disse rettelser afhænger i stedet af om telefon-leverandørerne er villig til at lukke hullerne.

Men den fordeling af ansvaret hjælper ikke meget for de 60 procent af brugerne, der nu har et ‘hul’ i deres telefon.

Google er endnu ikke kommet med en officiel udmelding om, at det er helt slut med opdateringer til de gamle versioner.

Læs også:
“Jeg har 145 apps på min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge”

IBM-folk afslører: Microsoft lukker kritisk Windows-fejl efter 19 år

ComputerViews: På onsdag vil Microsoft efter alt at dømme løfte sløret for selskabets nye styresystem, Windows 10, der har været i beta i et stykke tid.

Du kan læse vores eget indtryk af det såkaldte Windows 10 Technical Preview her: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Meget er på spil for Microsoft, for Windows 10 følger efter floppet Windows 8, der aldrig har levet op til forventningerne.

Samtidig sendes Windows 10 på gaden i en tid med voldsom konkurrence i et marked, der er præget af et stort paradigmeskift i brugen af styresystemer.

Det kan du læse mere om her: Styresystemernes tid er ved at være omme

Skal samle stumperne op
Windows 10 skal samle stumperne op efter Windows 8, som forbrugerne især har kritiseret for dets nyskabende, kakkel-baserede bruger-interface.

Det har til gengæld været med til at gøre Windows 8-forgængeren, Windows 7, til en stor succes og den mest udbredt Windows-version.

Det ligger fast, at Microsoft i grove træk vil bibeholde bruger-interfacet fra Windows 8 – dog med nogle tweaks, som selskabet håber vil gøre systemet mere spiseligt for brugerne.

Det er udtryk for et dilemma, som Microsoft står i: Nemlig at selskabet ikke kan droppe det nye – og i Windows 8 så udskældte – interface helt og begynde helt forfra endnu engang med endnu et redesign – heller ikke selv om brugerne tydeligt har givet udtryk for, at de ikke finder kakkel-designet særligt fikst og brugervenligt.

For forbrugerne gælder det nemlig, at de som udgangspunkt stejler over forandringer til det eksisterende, mens det for erhvervslivet gælder, at store spring i bruger-interface og design kræver store ressourcer til efteruddannelse og tilvænning hos personalet.

Samtidig vil Windows 10 kunne køre på tværs af pc’er, tablet-computere og smartphones, hvilket Microsoft håber vil appellere til især virksomhederne.

Du kan læse mere om dette her: Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

Microsoft har med lanceringen af beta-versionen forsøgt at imødekomme utilfredse røster og ethvert optræk til undren over det nye system.

Techical Preview-versionen er allerede blevet downloadet af halvanden millioner brugere, og Microsoft har allerede udsendt flere tusinder rettelse til systemet på baggrund af blandt andet tilbagemeldinger fra brugerne.

Det kan du læse mere om her: Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10

Her er, hvad vi forventer af præsentationen på onsdag:

Klarhed over betalingsmodel
Salg af Windows-licenser – primært til pc-producenter, der har solgt maskiner ‘født’ med styresystemet – har altid været en indtjeningskilde for Microsoft.

Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være. For Microsofts forretningsmodel har ændret sig. Det har også markedet, der i dag ikke på samme måde som tidligere automatisk tager Windows til sig.

Efter Windows 8-floppet er det afgørende for Microsoft, at Windows 10 får fat i brugerne i en fart – og det kræver dels, at Windows 10 i en fart kommer på mange maskiner, dels at brugerne vælger Windows 10-maskine, hvilket kan hjælpes på vej med lav pris.

Microsoft har allerede med succes forsøgt sig med at forære Windows væk til producenter af prisbillige pc’er.

Resultatet kan du læse mere om her: Microsoft banker priserne i bund: Bølge af rasende billige Windows-devices på vej

Gratis opgradering
En af mulighederne til at opnå stor volumen og millioner af brugere på kort tid vil være at tilbyde brugere af tidligere Windows-versioner gratis opgradering til Windows 10.

Det vil være et usædvanligt træk for Microsoft, men selskabets forretningsmodel har på den anden side ændret sig, så indtjeningen ikke i samme omfang som tidligere skal komme fra salget af Windows, der i stedet mere skal være middel til at skaffe brugere til andre Microsoft-produkter.

Gratis opgradering vil også gøre Windows-universet enklere at håndtere for Microsoft.

Onsdag vil vi forvente, at Microsoft kommer med meldinger om fremtidens betalings- og indtjeningsstruktur for Windows.

Du kan læse mere om gratis-overvejelserne her: Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10 – og hvem skal ikke?

Ny browser
Styresystemet Windows har altid været forbundet med browseren Internet Explorer.

Internet Explorer har imidlertid tabt terræn i de senere år, hvor rivaler som især Googles Chrome og Apples Safari har vundet frem.

Meget tyder på, at Microsoft onsdag vil præsentere en helt ny browser, der vil blive langt mere skrabet og minimalistisk end Internet Explorer.

Indtil videre har vi hørt, at arbejdstitlen på den nye browser er ‘Spartan,’ og at Microsoft arbejder med en model, hvor ‘Spartan’ vil fungere side om side med en Internet Explorer 11 i Windows, hvor Internet Explorer alene vil blive aktiveret, hvis brugeren tilgår ældre og ikke-moderniserede sites.

Du kan læse mere om Spartan her: Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Windows as a service
Det helt store spørgsmål med Windows 10 er, hvordan Microsoft vil håndtere og bygge et styresystem, der skal kunne flyde på tværs af de tre store platforme, pc samt tablet-computere samt smartphones.

Netop denne sammensmeltning er en af de ting, der især appellerer til erhvervslivet. Men hvordan skal det fungere?

Det var netop ambitionen om at kunne favne flere forskellige platforme – pc og tablet – der fik kæden til at hoppe af for Windows 8.

Med Windows 10 står også smartphone til at komme med i ligningen.

Microsoft arbejder med en form for cloud-basereret ‘Windows as a service,’ og vi tror, at selskabet onsdag vil kaste yderligere lys over, hvordan det flydende Windows 10-univers kommer til at fungere.

Læs også:

Brugerne elsker allerede Windows 10

Windows versus Mac OS X: Hvilket styresystem er bedst i 2014?

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

Mange danske virksomheder er ved at kløjs i de mange it-projekter, der hele tiden er i gang i organisationen.

Mere end hver anden virksomhed har nemlig hele tiden gang i mere end 20 samtidige it-projekter, skriver Børsen på baggrund af en undersøgelse fra Dansk IT.

Det store antal it-projekter har en væsentlig slagside, nemlig at det gør det meget vanskeligt at få organisationen til at absorbere de løbende forandringer.

Medarbejderne stejler kort og godt over for alt det nye, der hele tiden kommer strømmende og mener ikke, at de kan nå at blive gode nok til at udnytte de nye muligheder, så virksomheden rent faktisk får en forrretning ud af det.

“Der er grænser for, hvor meget en organisation kan bære. Selv om et it-projekt rent faktisk kører på skinner, så er der jo også nogle medarbejdere, der skal vænne sig til de ny løsninger og lære at bruge dem,” siger Lisbet Andersen fra Dansk IT til Børsen.

Mangler implementeringsplaner
Ifølge undersøgelsen indeholder kun 45 procent af it-projekter planer for, hvordan de nye systemer faktisk skal implementeres i organisationen.

Under hver femte virksomhed følger op på, om de nye it-systemer nu også rent faktisk udløser de forventede gevinster.

Dansk IT anbefaler ifølge Børsen, at virksomhederne bliver bedre til at udvælge de rigtige it-projekter.

Ligeledes mener organisationen, at virksomhederne skal blive bedre til at evaulere de pågældende projekter med fokus på de realiserede gevinster.

ComputerViews: Indtil for få år siden var roaming et ord, der klingede herligt af indtjening hos teleoperatørerne.

Det var en glimrende forretning, når telekunderne rejste udenlands og brugte deres mobiltelefoner i bedste Anker Boye-stil.

Det gælder langt hen ad vejen stadig, når kunderne rejser uden for EU’s grænser, hvor roaming-taksterne er præget af en pæn portion griskhed med takster, der kan sende mobilregningerne helt derop, hvor de havner på forsiden af Ekstra Bladet.

Helt anderledes ser det dog ud, hvis man som dansk tele-kunde holder sig indenfor EU’s grænser.

Særligt i forhold til erhvervskunderne har teleselskaberne i det seneste halve års tid kastet sig ind i en decideret pris-krig, der efterhånden har bombet tidligere tiders lukrative roaming-indtjening i sænk (naturligvis godt hjulpet på vej af EU’s roaming-lofter).

Erhvervskunderne er ganske eftertragtede hos operatørerne, der derfor er mere end villige til at forsøge at kapre nye kunder – også selvom man måske frivilligt giver afkast på traditionelle indtjeningsmuligheder.

Telenor klar med ny pakke
Så sent som i denne uge lancerede Telenor et nyt tilbud til erhvervskunderne, så man nu kan få fri tale i hele EU samt 500 MB mobildata i EU for 349 kroner om måneden.

Samtidig har Telenor allerede i nogen tid tilbudt to års abonnement til Microsofts Office 365 til erhvervskunderne – og det er inkluderet i den almindelige abonnementspris på eksempelvis 349 kroner.

Det er objektivt set ganske meget, man får for de 349 kroner. Det svarer til prisen på fem store fesne fadøl i Nyhavn i København.

Og det er langt fra kun Telenor, der forsøger at kapre erhvervskunder med nye tilbud.

Her er selskabernes tilbud 
For et halvt år siden smed TDC lidt af en pris-bombe på erhvervsmarkedet, da selskabet indførte indførte fri tale, sms og mms i Danmark og i hele Europa.

Det betød, at man som virksomhed for eksempelvis 249 kroner per bruger kan få fri tale ved kald og sms til alle danske numre, uanset hvilket EU-land modtager eller afsender opholder sig i.

“Nu går vi forrest med det her og kommer med et klart budskab til markedet – og det håber vi, at vi får nogle kunder på,” forklarede koncerndirektør Jens Munch-Hansen, TDC Erhverv, til Computerworld.

Aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank beskrev situationen således:

“TDC kæmper med at fastholde kunder. Konkurrencen, som har været benhård i privatmarkedet, er desværre for TDC smittet af på erhvervsmarkedet – og ikke mindst hos små og mellemstore virksomheder … De er tvunget til at gøre et eller andet for at stoppe tabet af erhvervskunder.”

Der gik da også kun ganske kort tid, før Telia fulgte op med et direkte modsvar til TDC’s tilbud.

Dermed kan man hos Telia for eksempelvis 299 kroner om måneden give en medarbejder fri fri telefoni både til og fra udlandet til både danske og udenlandske numre.

Samtidig har også teleselskabet 3 i nogen tid haft lignende tilbud til erhvervskunderne på hylderne, så de uden ekstra betaling kan bruge smartphonen i en lang række lande i Europa.

En gave til it-chefen: Nye kontrakter skal i hus
Som vi skrev for nylig i en større analyse af udviklingen i telebranchen, er teleselskaberne i øjeblikket i fuld gang med at ruste sig til fremtidens marked, hvor gamle indtjeningskilder – eksempelvis roaming-taksterne – skal erstattes med nye.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er den danske telebranches samlede omsætning under et voldsomt pres.

Tager man branchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Med andre ord er der brug for nye tiltag, der kan bringe væksten tilbage.

Men samtidig ved selskaberne også godt, at regel nummer et i telebranchen er, at man skal have en tilstrækkelig stor kundebase for at kunne være en sund forretning.

Det gælder i høj grad også i forhold til erhvervskunderne.

Mange it-chefer er i fuld gang med at gennemgå budget-udgifterne med tættekam, og her er kontrakterne med teleselskaberne et væsentligt element.

Med de nye tiltag fra de danske teleselskaber har mulighederne for at forhandle en god aftale på plads sjældent været bedre.

Læs også:

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC smider pris-bombe: Ubegrænset mobiltelefoni i 31 lande

Telia svarer igen på TDC’s prisbombe

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Teleselskabet 3 har siden 2000 været spiller på  det danske mobilmarked, men dårlig indtjening og en fordelagtig lånemodel hos moderselskabet i Luxembourg har betydet, at der ikke bliver betalt skat i Danmark.

Læs også: Sådan gik 3 fra blodrøde regnskaber til kæmpe-overskud

Det viser en lækket rapport fra revisionsselskabet Pricewaterhouse Coopers, som Politiken, blandt 30 andre internationale medier, er kommet i besiddelse af.

Til trods for, at selskabet endnu ikke har betalt skat i Danmark og under den nuværende model næppe kommer til det foreløbigt, er der ikke noget ulovligt i modellen.

Store lån til lave renter
Det kinesiske teleselskab hører under det enorme konglomerat Hutchison Whampoa, som blandt andet driver skibs,- havne,- detail- og industrivirksomhed – men i 2000 også ville ind på det europæiske telemarked.

3 blev oprettet i Luxembourg på grund af de fordelagtige skatteforhold.

Læs også: Dit teleselskab har svært ved at tjene nok penge på dig

Det kinesiske konglomerat lånte 114 milliarder kroner i startmidler til det luxembourgske moderselskab, som herfra udlånte til blandt andet det danske datterselskab, som altså startede forretning dybt forgældet.

Fordelen er, at i Luxembourg kunne moderselskabet, som sidder med lånet, nøjes med at betale 0,0156 procent i skat af selskabets lån og datterselskaberne ville ikke se overskud i mange år, og kunne derfor fungere mere eller mindre skattefrit.

Små spillere uden en chance
Små virksomheder har ikke de samme muligheder for at oprette hovedsæder i de mest fordelagtige europæiske lande og udlåne penge til lokale driftsselskaber.

Det skal der dæmmes op for, blandt andet gennem regeringens skattely-pakke, som blev introduceret i december, og som kræver, at skatteforhold indgår som et parameter i vurderingen under offentlige udbud.

Læs også:

To telegiganter slår pjalterne sammen mod 3 og TDC

Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014

Det er 2015, og forandringens vinde er ubønhørligt taget til.

Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.

I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere – både de folkevalgte og markedsvalgte – til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.

Mødets overskrift er “The New Global Context,” og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:

Nye geopolitiske trusler
- Renternes udvikling.

- Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
Konsekvenser af klimaforandringer.

- Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager, som medfører sekterisme, populisme og nationalisme.

- Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer.

Central måde
I vores lille, velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu.

Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund “intakt”.

Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloud-løsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer. Men samtidig – og ganske uden at være en del af intentionen – ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.

Old Power vs. New Power
I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen “Understanding New Power” i Harvard Business Review.

I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power – en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få – og New Power – en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.

Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt, men sikkert vokser ud af New Power.

I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.

Heimans og Tims’ artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter. Fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, finansiere (både økonomisk og “likes”) til at producere og medeje værdier som i for eksempel Wikipedia.

Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.

Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier, The Huffington Post, og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen.

Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.

Et eksempel i artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks.

TED, som står for Technology, Entertainment, Design, var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden.

Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.

Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordiske ledelsesånd.

Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.

Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden.

Omvendt åbner udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.

Kriseramte Samsung kæmper for at komme ud af den nedtur, som selskabet har ramt af i de seneste fem kvartaler, hvor sydkoreanerne støt har tabt omsætning.

Som led i bestræbelserne på igen at kommer til at bygge ikke mindst smartphones, der appellerer til brugerne, ansætter selskabet nu topdesigneren Lee Don-tae.

Han skal forsøge at puste nyt liv og nye ideer ind i Samsungs smartphones, i det han bliver sa ti spidsen for at forny hele Samsungs produkt-portefølje.

Det interessante er, at Lee Don-tae tidligere har været topchef i det britiske designfirma Tangerine, som i sin tid blev etableret af den verdensberømte Jony Ive, der står bag Apples stilrene design-linie.

Apple er som bekendt hoved-rival til Samsung.

Det sydkoreanske selskab håber da også, at ansættelsen af Lee Don-tae kan være med til at løfte Samsungs fremtidige produkter på designsiden, så de kommer til at appellere langt mere til forbrugerne – på samme måde, som Jony Ive har formået at skabe et genkendeligt Apple-design med stor gennemslagskraft.

Lee Don-tae har tidligere arbejdet med design for blandt andre LG, Toyota og også Samsung.

Selskabets såkaldte Design Management Center beskæftiger mere end 1.000 ansatte.

Samsung er i årevis blevet mødt med kritik for selskabets plastic-prægede smartphones, hvilket dog ikke har forhindret selskabet i at blive verdens største smartphone-producent.

Samsungs krise er blevet forstærket af, at dets nyeste topmodel, Galaxy S5, langt fra har solgt som forventet. Det kan du læse mere om her: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Angiveligt har Lee Don-tae været med til at designe det kommende skud på stammen, Galaxy S6, som Samsung håber kan vende tendensen med faldende salg.

Læs også:

Samsung skærer drastisk ned: Du kan forvente langt færre Samsung-modeller i fremtiden

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl – er der en plan?

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre

Det fælleskommunale it-selskab Kombit har udpeget KMD som leverandør af et nyt it-system, som skal bruges til at administrere kommunernes udbetalinger af sygedagpenge (KSD).

Det nye og mere tidssvarende system afløser det nuværende “KMD Dagpenge”, som blev lanceret i i sin første version tilbage i 1983.

Det kommer ifølge udbudsmaterialet til at koste omkring 250 millioner kroner, og det er blot det seneste i en række af såkaldte monopolsystemer, som hidtil alene har været leveret af netop KMD.

Forud for den aktuelle tildeling af KSD-ordren har KMD været i konkurrencen med markante it-firmaer som Netcompany, EG, NNIT og CSC, men i sidste ende lykkedes det altså KMD at fastholde opgaven på egne hænder.

Hos KMD har man svært ved at skjule sin begejstring over, at kommunerne har valgt at holde fast ved den veltjente it-leverandør.

En god dag for KMD
“Det er en rigtig god dag for KMD. Vi er meget glade og stolte over at have vundet opgaven med at udvikle det nye sygedagpengesystem til kommunerne. Det er en vigtig opgave for KMD at få i hus,” lyder det fra Morten Binderup, områdechef for KMDs afdeling for salg til kommunale område.

Med de åbne udbud af en stribe nye kommunale it-systemer, som altså hidtil har ligget hos KMD, er kommunerne i gang med at sende en lang række udviklings-og driftsopgaver ud i helt fri konkurrence. Tilbudsgiverne har brugt store ressourcer på at udforme deres tilbud, og udfaldet af de enkelte udbud følges derfor tæt i branchen.

Så sent som sidste vandt KMD-konkurrenten EG udbuddet af et nyt ydelsessystem (KY) i konkurrencen mad blandt andet KMD. Men i denne uge tager KMD altså revanche.

“Vi anser tildelingen af opgaven som en understregning af, at KMD er en yderst konkurrencedygtig aktør i markedet med en unik indsigt i og forståelse for kommunal ydelse- og sags-administration. Der er mange store strategiske udbud i øjeblikket, og det er tilfredsstillende at konstatere, at vi gennem viden og gode tilbud både kan forsvare vores position i markedet og tiltrække nye opgaver,” lyder det fra Morten Binderup fra KMD.

Læs også:

Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud