Category Archives: computer

Lars Tofft stopper som adm. dir. i Ericsson Danmark.

Jørgen Alsing er ny administrerende direktør i Ericsson Danmark.

Jørgen Alsing er navnet på den nye administrerende direktør i Ericsson Danmark. Han afløser Lars Tofft på posten.

Jørgen Alsing, der har været i Ericsson i 23 år, bliver ikke bare ny administrerende direktør – han fortsætter også som direktør for Managed Services Practice i regionen Nordeuropa og Centralasien.

“Hverdagen for industrier, samfund og mennesker gennemgår lige nu en hastig forandring, drevet af mobilitet, bredbånd og cloud-teknologier. IKT-redskaber er blevet uhyre vigtige for både private forbrugere og virksomheder i Danmark,” udtaler Jørgen Alsing i en pressemeddelelse.

“Vi har stadig 5G til gode, og vi har derfor kun set begyndelsen af denne IKT-revolution. Ericsson arbejder for at skabe det moderne netværkssamfund og jeg kunne ikke forestille mig et mere spændende tidspunkt at stå i spidsen for Ericsson Danmark på den rejse som ligger foran os.”

Ericsson oplyser, at Lars Tofft bliver i Ericsson, hvor han har stået i spidsen for den danske afdeling i de seneste otte år. Selskabet oplyser dog ikke, hvilken ny stilling, Lars Tofft nu har fået.

Computerworld forsøger at få kommentarer fra begge hovedpersoner senere.

Ny direktør har været vidt omkring i Ericsson
Ericssson oplyser, at Jørgen Alsing startede sin karriere hos Ericsson Danmark som softwareudvikler. Han har tidligere været direktør for salg og marketing hos Ericsson UK, direktør for salg hos Ericsson Danmark og senest altså direktør for Managed Services Practice hos Ericsson Danmark.

Han er uddannet ingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi og har executive degrees fra Harvard Business School, Columbia University og London Business School.

“Jørgen har været dybt involveret i udviklingen af telekommunikationsindustrien i Danmark. Han kommer til at bruge sin store erfaring til fortsat at forbedre Ericssons position på markedet og styrke Ericssons forretningsudvikling og transformationsproces,” udtaler Charlotta Sund, direktør for Ericsson Region Nordeuropa og Centralasien.

Sådan klarer Ericsson
Ericsson er som en global netværksspiller i en intens konkurrence med blandt andre flere kinesiske selskaber, heriblandt Huawei, der har vundet flere store ordrer hos danske teleoperatører i de seneste år.

I november blev det meldt ud, at Ericsson skulle afskedige et endnu ukendt antal medarbejdere i en ny spareplan i milliard-klassen.

“… den nuværende transformation i virksomheden viser nye muligheder for yderligere at udnytte globale kompetencer og stordriftsfordele til at øge effektiviteten og reducere omkostninger på tværs af forretningen,” lød forklaringen.

“Som et resultat af det, er vi i gang med at identificere yderligere aktiviteter og måder at accelerere omkostningsreduktionerne på for at opnå besparelser på cirka ni milliarder svenske kroner med fuld effekt i løbet af 2017.”

Det svarer til, at Ericsson skal spare omkring 7,2 milliarder danske kroner over de næste par år.
Ericsson havde sidste år omsætningen på lidt mere end 183 milliarder danske kroner på globalt plan.

Selskabet tjente omkring 9,7 milliarder danske kroner efter skat.
Ericsson havde i 2013-regnskabet for den danske afdeling 283 ansatte her i landet. Det antal var i 2010 oppe på 492 ansatte.

Den danske afdeling tjente sidste år 13 millioner kroner efter skat og havde en omsætning på næsten 882 millioner.

Jørgen Alsing tiltrådte som ny administrerende direktør i Ericsson Danmark den 1. januar 2015.

Læs også:

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Du kan se billedet og zoome ind på detaljerne her.

Verdens største og mest detaljemættede fotografi har set dagens lys.

Bag det enorme fotografi står den amerikanske rumfartsorganisation NASA, der har sammenstykket billedet af 411 fotografier, som det store Hubble-teleskop har taget.

Der er tale om det største og mest detaljerede fotografi nogensinde af Andromeda-galaksen, der også kaldes M31 eller Messier 31.

100 millioner stjerner
På billedet kan man se og zoome ind på mere end 100 millioner stjerner og omkring tusind såkaldte star clusters, der tilsammen strækker sig over mere end 40.000 lysår.

Fotografiet består af halvanden milliarder pixels (69.536×22.230) og fylder 4,3GB. Skal man se billedet samlet, vil det kræve mere end 600 HD-fjernsyn lagt oven på og ved siden af hinanden.

Billederne er taget Hubbles særlige kameraer, som du kan læse mere om her.

Billedet er sammenstykket som del af rumfartsorganisationens såkaldte Panchromatic Hubble Andromeda Treasury-program, hvor NASA arbejder på at kortlægge en del af Andromoda-galaksen, der ligger relativt tæt på jorden med en afstand på ‘blot’ 2,5 millioner lysår.

Du kan se mere om dette program her.

Programmet og billederne indgår som et centralt element i astronomernes arbejde med at analysere lignende lys-strukturer fra andre, mere fjerntliggende galakser.

Du kan se billedet og zoome ind på detaljerne her.

Måske verdens bedste kamera? Kodak Brownie Flash III. Foto: NotFromUtrecht, Wikipedia.

Den tidligere fotokæmpe, der var på vej i glemmebogen, har nu kastet sig over mobiltelefoner.

Det amerikanske firma Eastman Kodak Company, der nok er bedre kendt som bare Kodak, har virkelig haft problemer med overgangen fra analog foto til den digitale nutid.

Før det digitale kamera blev allemandseje og 35 millimeter film var hot, havde Kodak en dominerende position som en af verdens største producenter af fotografisk film.

Firmaet stod også bag det legendariske kamera Kodak Brownie, og fik med det æren for at gøre fotografering til en folkesport.

Fotosiden photographymonthly.com har ligefrem kåret kameraet, der blev lanceret i 1900 til en pris på en dollar, til det bedste kamera i historien.

Modellen blev solgt helt frem til 1967.

Med det, der tidligere var et ‘Kodak-moment’ er blevet til en ‘Insta-moment’, og det hæderkronede firma har slet ikke formået at hænge med i det digitale sving.

Efter en lang deroute med synkende aktiekurser, var Kodak på randen af konkurs i 2012.

Samme år blev 4.000 ansatte fyret – efter at have afskediget næsten 50.000 siden 2003. Der blev solgt patenter for knap tre milliarder kroner og samtidig optaget et milliard-lån, for at holde konkursen fra døren.

Læs også: Kodak sælger alle patenter: It-giganter står på spring

Kodak har med andre ord været et skoleeksempel på, hvad man ikke skal gøre i forbindelse med at omlægge fra analog til digital.

Hvad det ville ende med har været lidt usikker, men nu kommer firmaet altså med deres næste skud på produktstammen.

Kodak vil producere mobiltelefoner.

Kodak IM5. Foto: PR Newswire

“Pensionistkamera”
Fotointeresserede, der har forventninger om en telefon, som i praksis vil være mere i retning af et kompakt kamera, behøver dog ikke slikke sig om munden. For det er ikke blevet resultatet.

Kodak har samarbejdet med Bullit Group, der blandt andet producerer de robuste Caterpillar-telefoner, og resultatet er blevet Kodak IM5.

En helt standard-telefon med et tydeligt fokus på, at den skal være nem at anvende.

“Fjernbetjeningssoftware giver mulighed for, at venner og familie kan hjælpe, hvis det er nødvendigt,” skriver PR Newswire i en pressemeddelelse om telefonen.

Dermed havner telefonen hurtigt i den kategori af telefoner, som børn og børnebørn køber til familiens ældre medlemmer for at hægte dem på den teknologiske udvikling.

Men er IM5 en “pensionisttelefon”, der ser langt bedre ud, end hvad dette segment normalt kan byde på.

Den kan uden problemer lægges ved siden af en iPhone eller en Samsung Galaxy uden at give mindreværdsproblemer.

Hardware-delen placerer sig cirka midt i feltet.

Den bliver udrustet med en ottekerners 1,7 GHz-processor (angivelig MT6592 fra MediaTek), Android 4.4 men med mulighed for opgradering til 5.0, en gigabyte ram og otte gigabyte lagerplads.

Skærmen er på fem tommer, 720p HD.

Kameraet, som jo er Kodaks udgangspunkt, bliver et standard 13 megapixel-kamera på forsiden og med fem megapixel rettet mod brugeren.

Pressemeddelelsen fortæller ikke noget om chip eller optik, så det er nok tale om standard-udstyr igen.

De første kig på kameraet fra CES-messen, der netop er løbet af stablen i Las Vegas, giver indtryk af et meget brugervenligt kamera.

Software-delen til behandling af billeder skulle dog være i topklasse og telefonen er forsynet med LED-flash.

Samlet set ligner det dog en standard-mobil med en enkel brugergrænseflade.

Men de, der havde håbet på et kamera med indbygget telefon fremfor en telefon med indbygget kamera, bliver altså skuffede.

Telefonen kommer til Europa i marts. Prisen er offentliggjort til 249 dollar, og den kommer i sort og hvid.

Læs også:
Samsung kan være ved at købe BlackBerry

Forskere slår fast: Du får abstinenser uden din smartphone

Har du hørt om denne smartphone-producent? Værdi er firedoblet på to år – er nu 272 milliarder kroner værd

Du skal efterhånden være lidt af en ninja for at afværge en lang række online-trusler fra kreative it-kriminelle, som står på lur med alverdens tricks for at fat i dine surt sammensparede penge. 

Et af hackernes seneste skud i trusselsbøssen er ransomware, som er software designet til at fryse din skærm eller kapre dine filer ved eksempelvis at kryptere dem.

Derefter kan du muligvis kun få adgang til dine billeder, videoer og dokumenter igen, hvis du betaler en løsesum.

I andre tilfælde kan din computerskærm blive låst, indtil du har indbetalt et beløb, der typisk ligger på mellem 500 og 1.000 kroner i løsepenge.

Ifølge en rapport fra DKCert og Digitaliseringsstyrelsen er det otte procent af danskerne, svarende til hver 12. borger i kongeriget, der har været udsat for disse kidnapningsforsøg.

Forelagt den opgørelse rynker sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group dog en anelse på næsen.

“Tallet skurrer i mine øjne, fordi det lyder ret højt. Ikke desto mindre ser vi i vores selskab rigtig mange tilfælde af, at helt almindelige borgere og virksomheder bliver ramt af ransomware. Så der er i hvert fald tale om et område i kraftig vækst, desværre,” siger Peter Kruse.

I rapporten er det angivet, at tallene er indsamlet af Danmarks Statistik, der har spurgt knap godt 1.100 repræsentativt udvalgte danskere om deres erfaringer med it-sikkerhed.

Gem eller græd
Ifølge Digitaliseringsstyrelsens rapport ‘Borgernes informationssikkerhed 2014′ slipper 56 procent af de kompromitterede ud af kidnappernes kløer igen ved at benytte et sikkerhedsprogram

Andre 22 procent får deres data tilbage på ‘anden vis’.

18 procent fik sidste år derimod ikke deres data igen, mens to procent af de ransomware-ramte danskere måtte punge ud, før de igen kunne tilgå deres filer.

Betalingen foregår typisk med Ukash, der er et elektronisk betalingssystem, hvor du kan betale i en fysisk butik for en sikkerhedskode, der kan veksles til online-kontanter, når du skal betale for varer og services.

“Hvis uheldet er ude, skal du være glad for, at du har taget backup af alle dine filer, inden du formaterer harddisken i bestræbelserne på at slippe af med de it-kriminelle. Ellers er der ikke så meget andet at gøre end at græde,” lyder det galgenhumoristisk fra Peter Kruse.

Sikkerhedseksperten har sammen med dansk politi været med til at optrevle ransomwarebander, hvoraf op mod 95 procent kommer fra Rusland.

Han forklarer, at ransomware kan komme i mange former og farver.

“I din browser kan du opleve, at der toner et billede af kongehuset eller logoer fra politiet frem, hvor du eksempelvis bliver advaret om, at du har surfet børneporno og derfor må betale. I andre tilfælde bliver dine filer krypteret med 256-bit nøgler eller assymetrisk kryptering, der vil tage dig flere år at låse op.”

Fastfryser din skærm
Software-kidnappernes brohoved ind på din computer bliver sædvanligvis lagt, hvis du åbner trojanere forklædt som vedhæftede filer i mails fra ukendte phishere.

Det kan også ske, hvis du besøger en inficeret hjemmeside uden at have eksempelvis opdateret dine programmer fra eksempelvis Adobe.

Hvis du bliver ramt, kan din computer i mange tilfælde fryse, mens bagmændene installerer forskellige former for kodestumper på din computer.

“Det kan ske, at en kode først vil holde øje med, hvornår du besøger netbanken og hvor meget, du har stående på kontoen. Har du mange penge, vil en anden kode blive forsøgt installeret, så de it-kriminelle kan sende penge videre. Har du få penge, så er du reel fare for at få hijacket dine filer,” siger Peter Kruse.

Herefter er den første fremgangsmåde noget mere mudret, da der findes mange forskellige former for ransomware-metoder. Fællestrækket er dog, at du ikke kan bruge din pc og filer, med mindre du betaler ved kasse 1.

“De it-kriminelle kan eksempelvis gennemsøge hele din harddisk og kryptere så mange filer som muligt, hvorefter de sletter alle filer, der ikke er krypterede,” forklarer Peter Kruse.

Disse kidnapninger er efterhånden så professionelt udført, at de falske hjemmesider fra politi og andre myndigheder bliver oversat til det lokale lands sprog.

“I Danmark ser vi mange eksempler på, at politiet og dronningen bliver misbrugt, fordi de it-kriminelle gerne vil have deres beskeder til at se officielle ud,” lyder det fra Peter Kruse.

Tjener månedligt 7,5 millioner kroner
Han har sammen med dansk politi fulgt datasporene fra en kidnappet computer tilbage til de it-kriminelles command-and-control-server, der leder hele slagets gang på din inficerede pc.

Her kunne de danske opdagere konstatere, at blot én bande på én måned havde tjent 1,2 million dollar svarende til godt 7,5 millioner danske kroner.

Hvis du selv er blevet ramt og har betalt løsepenge, er der ifølge Peter Kruse ingen garanti for, at sådan en bande vil løslade din maskine og filer.

“Hvis de er ‘søde’, så slipper de din maskine, når pengene er indbetalt. Andre gange sker der ikke noget. Vi har også set tilfælde, hvor du skal indbetale inden 48 timer, hvorefter beløbet stiger med 10 procent om dagen i dummebøder. Der er meget forskellige metoder fra bande til bande,” fortæller Peter Kruse.

For at sætte en prop i de it-kriminelles pengetank kan du følge de altid gode sikkerhedsråd om at bruge din sunde fornuft, være varsom med at åbne filer og links fra mystiske afsendere.

“I nogle tilfælde kan anti-virusprogrammer også fange ransomware, men det er langt fra altid tilfældet,” advarer Peter Kruse om, hvis du skulle sætte al din lid til automatisk beskyttelse mod uforsigtig online-adfærd.

Andre gange kan det være muligt at genstarte sin computer i fejlsikret tilstand og herefter lede efter værktøjer på nettet, som kan fjerne den skadelige ransomware fra din pc.

Læs også: 
Sikkerhedseksperter advarer: Du må aldrig betale for ransomware

Indbetal to bitcoins, hvis du igen vil have adgang til dit tv

Bølge af datakidnapning plager Danmark

Er du til layStation 4.

og Xbox One i samme konsol, så er PlayBox en løsning. Foto: edsjunk.net.

Selvbyggeri er en selvstændig disciplin i it-verdenen, og der dukker med jævne mellemrum interessante projekter frem.

Ofte har de et nostalgisk islæt som eksempelvis denne Commodore 64-laptop, der poppede frem i december sidste år.

Nu stikker et andet laptop-relateret selvbyggerprojekt for konsol-entusiaster hovedet frem på Youtube.

Denne gang er der dog ikke et indbygget retro-islæt, men to helt nye konsoller fra henholdsvis Microsoft og Sony på menuen.

Det er den amerikanske hobby-bygger, Eddie Zarick, der har indrettet en kasse, der rummer begge de konkurrerende spilkonsoller.

Så er du konsol-freak, har den fingerfærdige amerikaner bygget den ultimative spil-løsning.

Indpakningen har han meget passende døbt PlayBox.

Der er ikke meget overskydende plads i PlayBox. Foto: edsjunk.net.

Det ligner en bærbar
PlayBox minder mest af alt om en velvoksen bærbar med en skærm på 22 tommer, der kan vippes op og ned, præcis som du kender det fra laptoppen.

Hjemmebyggeren har ikke bare pløjet de to maskiner ind i en kasse, men demonteret konsollerne og nøje tilpasset komponenterne på en kreativ måde for at få plads til al hardwaren i den nye boks.

Playstation-delen ligger i venstre del af kabinettet, mens Xbox One er placeret i højre side.

Det har krævet en del forsøg og en masse afprøvning og tilpasning for at få alt til at passe sammen.

Han beskriver dog, at han har taget et par genveje. Blandt andet er det ikke lykkedes for ham at få Xboksens USB-port til at sidde på ydersiden af kabinettet.

Enheden har imidlertid både WiFi, Ethernet og HDMI-tilslutning til begge konsoller.

Af fare for overophedning har Eddie Zarick konstrueret PlayBox, så man ikke kan starte begge konsoller på samme tid.

På den måde kan systemet også nøjes med en enkelt strømforsyning. Brugeren kan veksle mellem de to konsoller via en kontakt på bagsiden af enheden.

Ikke til salg
PlayBox er som udgangspunkt bygget efter en henvendelse fra en interesseret køber, og den er således allerede afsat.

Hobby-manden udelukker dog ikke, at han vil konstruere flere udgaver i fremtiden.

Du kan læse mere om hans konsol-projekt på hans hjemmeside.

Læs også:
Galleri: Her er det fedeste gaming-udstyr fra 2014

PlayStation har fødselsdag – i dag er det 20 år siden kæmpesuccessen blev født

Her får du 400 gratis computerspil fra dengang far var dreng

Partnerchef for Microsofts danske ERP-forretning, Maja Løve Dybdahl siger, at Microsoft nu forlænger partnernes mulighed for at sælge den gamle version af C5 frem til januar 2017.

Microsoft erkender nu, at man har været for ivrig efter at udfase en 2012-versionen af det klassiske ERP-program C5 og giver omkring 200 danske C5-forhandlere mulighed for at fortsætte salget af den gamle version af det populære økonomiprogram frem til udgangen af 2016.

Siden Microsoft i oktober 2013 lancerede en cloud-udgave af C5, har det været planen at stoppe salget af den ældre version fra 1. april i år.

Men efter vedholdende klagesange fra C5-forhandlerne har Microsoft her kort før deadline altså besluttet at holde døren åben for salg af den 2012-version.

Danske forhandlere har presset på
Indtil i dag har det varslede stop for salg af den ældre C5-version truet med at fjerne grundlaget for mange forhandleres forretning.

De har derfor presset på for at få forlænget fristen, siger partnerchef for Microsofts danske ERP-forretning, Maja Løve Dybdahl.

“Når vores partnere gentagne gange kommer med det her ønske, skal vi jo tænke os godt om. Så vi har lyttet til det og gjort, hvad vi kan for at imødekomme det, og derfor har vi valgt at forlænge partnernes mulighed for at sælge den gamle version af C5 frem til januar 2017,” siger Maja Løve Dybdahl, som på et møde torsdag i denne uge kunne præsentere den glade nyhed for en større gruppe C5-partnere.

Hun siger, at forlængelsen giver partnerne bedre muligheder for at supportere eksisterende kunder og tilpasse deres forretning.

Hun understreger dog, at Microsoft holder fast i sin cloud-strategi på ERP-markedet.

Hjælper forhandlere ud af klemme
Historien er et eksempel hvordan Microsofts overgang til cloud-produkter sætter forhandlere i en klemme.

De nyeste versioner af C5 er bygget på en kerne af det mere avancerede NAV-system.

Microsoft har dog holdt fast ved C5-navnet i sin markedsføring.

Blandt forhandlere bliver den nye version af C5 dog konsekvent omtalt som en “NAV-løsning”.

Det ordvalg skyldes, at mange forhandlere gennem årene har investeret store penge i at udvikle brancheløsninger og add-ons baseret til de ældre C5-versioner.

De løsninger er en vigtig del af mange forhandleres forretning.

Men i de nye C5-versioner er disse løsninger reelt ubrugelige.

Og det koster både tid og penge for forhandlerne at konvertere deres eksisterende løsninger til den nye teknologi.

Derfor er de nyere versioner af C5 det samme som en NAV set fra deres stol.

Ros fra partnere
Forlængelsen af salgsperioden for den gamle C5-version bliver derfor godt modtaget blandt forhandlerne, som nu får mere tid til at tilpasse sig de nye tider.

Partner i Bornerup Datacenter, Christian Søe-Larsen, ærgrer sig over, at det har taget Microsoft så lang tid at beslutte sig for at udskyde fristen for salg af ældre C5-versioner.

“Der er ingen tvivl om, at Microsoft holder fast ved sin cloudstrategi. Men om to år er vi alle sammen væsentligt længere fremme end vi er i dag,” siger direktør i Elbek & Vejrup, Niels Elbek.

“Microsoft burde aldrig have haft den tanke at 2012-versionen af C5 skulle have en udløbsdato,” siger direktør i Concept Data Kristian Klintebæk.

Hos Bornerup Datacenter Thisted siger partner Christian Søe-Larsen, at det for mange partnere har været umuligt at nå at konvertere eksisterende løsninger over til den nye platform

“Hvis man fjerner muligheden for at sælge 2012, slår man partnernes forretning ihjel, fordi partnerne ikke er klar til at få deres løsninger over på NAV. Så grundlæggende er det en fornuftig beslutning. Der er mange gode løsninger ude i partnerkanalen, som pludselig ville være umulige at sælge til nye kunder. Det får vi nu to år ekstra til,” siger Christian Søe-Larsen.

Han ærgrer sig dog over, at det har taget Microsoft så lang tid at nå frem til sin beslutning.

“Jeg er lidt træt af, at man så længe har holdt fast i, at man ville stoppe salget af den gamle licens. Når vi i et år har været ude i markedet og sige til kunderne, at de ikke længere kan købe C5-licenser, så kommer vi jo til at lyde utroværdige,” siger Christian Søe-Larsen.

“Om to år er vi længere fremme”
Hos en af landets største Microsoft-partnere, Elbek & Vejrup, der har satset hårdt på at tilbyde sine kunder cloud-baserede løsninger, roser direktør Niels Elbek også Microsofts beslutning:

“Det er det eneste rigtige at gøre både for partnere, for Microsoft selv og for kunderne. Så det er glædeligt, at de engang imellem vender skråen og tager de kritiske røster hos forhandlerne alvorligt. Men der er ingen tvivl om, at Microsoft holder fast ved sin cloudstrategi. Men om to år er vi alle sammen væsentligt længere fremme end vi er i dag,” siger Niels Elbek.

Samme toner kommer fra Concept Data i Holstebro, hvor direktør Kristian Klintebæk mener, at Microsoft burde tage konsekvensen og helt droppe det kommende stop for salg af licenser til den gamle C5-version.

“Microsoft burde efter min mening aldrig have haft den tanke at 2012-versionen af C5 skulle have en udløbsdato. Det er helt ok, at de laver lillebror til NAV, men at kalde den C5, er en forkert beslutning, for den har intet at gøre med den gamle C5. Det har man jo nok erkendt, siden man forlænger udløbsdatoen på den gamle version,” siger Kristian Klintebæk.

Hos Concept Data har man i øvrigt taget konsekvensen af Microsofts strategi for sine ERP-produkter og har taget to konkurrerende produkter – e-conomic og Applicor – ind i forretningen. Det kan du lsæe mere om her.

Læs også:

Microsofts C5-eventyr kan ende som et mareridt

Danske partnere fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

De ansatte udgør en alvorlig risiko for sikkerheden, hvis I primært beskytter jeres systemer med passwords.

Det konkluderer jeg, efter at DKCERT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen har taget temperaturen på danskernes it-sikkerhedsniveau.

Det skete i form af en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog for os i efteråret blandt et repræsentativt udvalg af danskerne.

41 procent af deltagerne svarede, at de bruger samme password til flere onlinetjenester.

Mere end privat risiko
Det medfører en risiko for borgerens private informationssikkerhed:

En hacker skal blot bryde ind på en enkelt af de tjenester, hvor borgeren har genbrugt brugernavn og adgangskode.

Herefter kan hackeren gå i gang med at afprøve samme kombination på andre tjenester.

Det er naturligvis et alvorligt problem for borgeren.

Men det kan også blive et problem for den virksomhed, hvor borgeren er ansat.

Hvis medarbejderen genbruger passwords, som bruges til virksomhedens it-systemer, risikerer de at blive kompromitteret.

På den måde får den private borgers manglende it-sikkerhed direkte indflydelse på virksomhedens sikkerhed.

Men genbrug af passwords er ikke det eneste problem.

Mangler antivirus

Med BYOD (Bring Your Own Device) tager medarbejderne deres egne smartphones, tablets og laptops med på arbejde.

Også her kan mangelfuld sikkerhed give problemer.

Vores rapport, Borgernes informationssikkerhed 2014, har desværre også dårligt nyt på det område.

34 procent oplyser, at de ikke beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware.

Det medfører, at de tager udstyr med på arbejde, som kan være inficeret med skadelig software.

Det er en risiko, som virksomheder må tage med i deres risikovurdering.

Hvis I vurderer, risikoen er værd at tage alvorligt, må I indrette jeres sikkerhedspolitik efter den.

Det kan for eksempel være ved at begrænse netværksadgang for udstyr, der ikke har antivirus installeret.

Undersøgelsen har dog den positive vinkel, at kun fire procent har oplevet at downloade en skadelig app til deres smartphone eller tablet.

Få tager backup
Skønt undersøgelsen altså dækker private borgeres oplevelser med it-sikkerhed, har den flere elementer, der er relevante for arbejdspladser.

For eksempel viser den endnu engang, at danskerne ikke er særlig gode til at tage backup.

Kun 39 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer.

Det ser endnu værre ud med smartphones og tablets – her er tallet 27 procent.

Umiddelbart siger graden af den private sikkerhedskopiering ikke noget om, hvordan det ser ud i virksomhederne.

Men jeg frygter, at undersøgelsen peger på et generelt problem i vores sikkerhedskultur.

Det skulle ikke undre mig, om mange især mindre virksomheder har problemer med backup-rutinerne.

Måske har de en rutine for at tage backup. Men har de testet, om det er muligt at gendanne data – og hvor lang tid det tager?

Mange omgår ransomware
Det er andet år, vi foretager undersøgelsen. Som noget nyt spurgte vi i år også, om deltagerne har været udsat for ransomware.

Det er skadelig software, der spærrer for adgangen til data og programmer. Offeret skal betale en løsesum for at få adgang igen.

Det overraskede mig, at hele otte procent af deltagerne havde oplevet ransomware.

En positiv overraskelse var, at kun to procent gav efter for truslen og betalte løsesummen.

Over tre fjerdedele af deltagerne fik adgang til deres data og programmer uden at betale løsesummen. 18 procent fik derimod ikke deres data retur.

Jeg er bange for, at de positive erfaringer skyldes, at ransomware endnu er ret primitiv.

Det ændrer sig.

De it-kriminelle bruger i højere grad kryptering til at spærre for adgangen til data.

Hvis de gør det rigtigt, kan offeret kun få sine data tilbage ved at få fat i nøglen – og det indebærer som regel, at man betaler løsesummen.

Ransomware kan også ramme virksomheder.

Her er sikkerhedskopiering igen afgørende. Har virksomheden en sikkerhedskopi, kan den ignorere kravet om løsesum og blot gendanne data.

Skønt “Borgernes informationssikkerhed 2014″ handler om private borgeres it-sikkerhed, kan den altså også give indsigt af værdi for de samme borgeres arbejdsgivere. Du finder den på DKCERTs websted. God fornøjelse med læsningen!

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT’er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

ComputerViews: Facebook annoncerede i denne uge planerne om et nyt ‘Facebook at Work’, der er tænkt som en naturlig forlængelse af det Facebook, de fleste af os allerede kender og bruger – men bare målrettet virksomhederne og deres medarbejdere.

Det betyder, at Facebook at Work er et lukket forum, som man kender det fra et intranet, men samtidig indeholder mange af de funktioner, som vi kender fra det almindelige Facebook.

“Facebook at Work lader dig skabe en en arbejds-konto, der er adskilt fra din personlige Facebook-konto. Med en Facebook at Work-konto kan du bruge Facebook-værktøjer til at interagere med dine kolleger. De ting, du deler via din arbejds-konto, vil kun være synlige for andre mennesker i din virksomhed,” forklarer Facebook selv om den nye tjeneste.

Konceptet er, at virksomheden opretter en profil på Facebook at Work på adressen dinvirksomhed.facebook.com og herefter kan koble brugerne på ved at sende dem invitationer på mails.

Et Facebook-flop eller starten på noget stort?
Mens Facebook allerede er begyndt at frigive apps til den nye tjeneste til iOS og Android, så er Facebook at Work endnu kun tilgængeligt som pilot-program for inviterede virksomheder.

Det interessante spørgsmål her er da også, hvad vi på sigt skal vente os af Facebook at Work?

Når verdens største sociale netværk lancerer en tjeneste rettet mod virksomhederne, bør det naturligvis få mange til at stoppe op og overveje fordele og ulemper.

(Facebook at Work er i øvrigt udviklet med danske Lars Rasmussen, tidligere Google, for enden af bordet.)

Her er fordelene
Det er ikke svært at få øje på hverken det ene eller det andet. Først fordelene:

- Blandt de ting, der taler for Facebook at Work, er ikke mindst, at så mange i forvejen benytter Facebook og derfor er fortrolige med funktionerne og hele det grundlæggende koncept med at like og dele.

Med andre ord kan man have en formodning om, at implementeringen af Facebook at Work formentlig vil kunne klares relativt smertefrit.

- Man kan også argumentere for tjenesten med det faktum, at mange medarbejdere i forvejen bruger tid på Facebook i arbejdstiden – og måske endda skriver med kolleger fra samme arbejdsplads. Hvorfor ikke give dem et mere målrettet Facebook til arbejdet, hvor de kan kommunikere om arbejdsopgaver og netværke i et mere fortroligt og lukket setup?

Her er ulemperne
Men der er også meget, der taler imod, at Facebook at Work skal blive en succes.

- Den første bekymring, der vil melde sig hos mange it-chefer, vil naturligvis være, hvordan data-sikkerheden er på Facebook at Work.

Hele Facebook forretnings-modellen er som bekendt bygget op om at udnytte viden om brugerne til blandt andet reklamer. Vil det samme være tilfældet med Facebook at Work?

- Hvordan sikrer man sig, at en samtale om et projekt på arbejdspladsen ikke pludselig bliver tilgængelig på det store åbne Facebook?

Der er mange spørgsmål lige nu, og da Facebook har valgt en overraskende afdæmpet lancering af Facebook at Work, er det endnu heller ikke muligt at besvaret ret mange af dem.

- Samtidig har rigtig mange virksomheder efterhånden brugt både en del tid og penge på at opbygge intranet og samarbejdssystemer, hvor både dokumenter og kommunikation allerede er placeret.

Hvordan passer Facebook at Work ind i det? Risikerer man ikke, at intranettet pludselig knopskyder, så det bliver sværere at bevare det centrale omdrejningspunkt i arbejdsdagen?

Mike Gotta, der er rådgiver hos Gartner, skriver i et blogindlæg, at selvom sociale netværk i virksomhederne efterhånden har en del år på bagen, så kæmper mange stadig med at få brugerne til at tage løsningerne til sig.

“Da medarbejderne formentlig allerede bruger Facebook som forbrugere, er der en genkendelighed, der kan udnyttes ved at tilbyde en “på arbejde”-oplevelse.”

“Man kan argumentere for, at medarbejdere er mere produktive, når de anvender redskaber, der gør det muligt for dem at anvende de samme kompetencer og færdigheder på tværs af det digitale arbejde og liv,” skriver han blandt andet.  
Mike Gotta peger dog også, at Facebook bliver nødt til indgå et tæt samarbejde med nogle af de første virksomheder, der tager Facebook at Work i brug for at kunne identificere de relevante brugsscenarier.

Gartner ser gode muligheder for Facebook i erhvervslivet og peger på, at man eksempelvis kan forestille sig, at Facebook vil lancere apps, der er rettet mod helt specifikke forretningsaktiviter og projekt-aktiviteter.

Facebook har dog også klare udfordringer med Facebook at Work, som Zuckerberg og kollegerne bliver nødt til at tage hånd om:

“Facebook er også nødt til at sikre effektive partnerskaber med it-organisationer. De er nødt til at sikre, at Facebook at Work har de nødvendige management-værktøjer til administration og politikker for at tage hånd om bekymringer om sikkerhed, identiteter, privacy og den generelle management.”

Har virksomhederne og Facebook samme interesserer?
Facebook har på få år udviklet sig til et globalt, socialt netværk med flere milliarder brugere, der bruger masser af tid på statusopdateringer, chat og på at dele digitalt indhold.

Det næste logiske skridt for Facebook som forretning er naturligvis virksomhederne, hvor Facebook som tjeneste langt fra altid er lige velkommen.

Det giver rigtig god mening for Facebook at forsøge at få bedre fat i virksomhederne og den vej rundt skabe nye indtjeningskilder.

Spørgsmålet er, om Facebook at Work vil give ligeså god mening for virksomhederne?

Tør de hoppe med på Facebook-vognen i en tid med et så massivt fokus på datasikkerhed? Og er de ikke allerede alt for langt med anvendelsen af helt andre sociale løsninger til at ville satse på Facebook at Work nu?

Læs også:

Her er de mest populære chat-tjenester

Turbo på intranet-udviklingen: Så hurtigt bliver de bedste intranet udviklet

Vi nægter at droppe emailen: Slår alle andre værktøjer på jobbet