Category Archives: computer

Læs også: Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Windows versus Mac OS X: Hvilket styresystem er bedst i 2014?

Apples nye styresystem, OS X Yosemite, buldrer frem i et tempo, der gør styresystemet til det Apple-styresystem, der har haft den hurtigste udbredelse nogensinde.

Yosemite blev sendt på gaden 16. oktober 2014 via Mac App Store.

Du kan læse vores vurdering af styresystemet her: Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Siden lanceringen er det gået stærkt.

I hvert fald melder analysehuset Net Applications, at OS X Yosemite i december kørte på 45 procent af alle OS X-baserede computere.

Det gør Yosemite til den hastigt voksende OS X-version af alle.

Nemt at opgradere
Den voldsomme udbredelse skyldes ikke mindst, at Apple har gjort det meget nemt at opgradere til OS X Yosemite.

Selskabet besluttede i 2013, at alle fremtidige opgraderinger skulle kunne downloades kvit og frit til Mac-computere – blandt andet for at sikre, at Mac-computerne hurtigt ville blive opdateret til seneste version.

Det kan du læse mere om her.

Foran tidligere versioner
At Yosemite er blevet spredt ud til verdens Mac-computere i lyn-tempo understreges af, at OS X Mavericks fra oktober 2013 på samme tidspunkt i 2013 var blevet installeret på 37 procent af de målte Mac-computere.

Mountain Lion fra 2012 – den sidste version, der kostede penge – lå på samme tidspunkt i 2012 på 26 procent.

Mavericks tog således fire måneder og Mountain Lion 12 måneder om at nå samme bruger-andel, som Yosemite havde i december, to måneder efter lanceringen.

Fik Wifi-forbindelsen til at ryge
Yosemite havde en del problemer umiddelbart efter lanceringen, hvor mange Mac-brugere oplevede, at deres computers wifi-forbindelser stod enten helt eller delvist af.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe.

Net Applications måler ikke på bruger-tilfredshed, men generelt er det ikke nemt at rulle tilbage til tidligere versioner, når man først har klikket ‘accept’ til at opdatere til en ny version af OS X.

Apples succes med at flytte brugere over til nyeste version af selskabets styresystem kan meget vel inspirere Microsoft, der er på trapperne med Windows 10.

Her spekuleres der i lignende modeller.

Det kan du læse mere om her: Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Læs også:

Total stilhed fra Apple trods klage-storm over Wifi-problemer i [b]Yosemite

Mac-brugerne strømmer mod [b]Yosemite – downloades så hurtigt som aldrig før

Sikkerhedsselskab: Alvorlig sårbarhed i OS X Yosemite[/b][/b]

“Den klassiske CIO, der vil styre teknologien og står og siger, at du ikke må bruge noget, er under pres. Man skal tænke på en ny måde. Man skal tage den digitale tilgang, og man skal se sig som facilitator i en verden, hvor man ikke længere har monopol.”

Sådan lyder budskabet fra Tomas Hannibal Nielsen, der er research director hos Gartner, hvor han har fokus på CIO’erne.

Gartner har i en ny, global undersøgelse bedt C-level-ledere om at fordele 100 procent, som de mener deres CEO vil fordele dem blandt alle forskellige leder-positioner, når det kommer til, hvem der kan og skal lede de digitale forandringer i virksomheden.

“CIO’erne giver globalt set sig selv 47 procent. I Norden er det nede på 41 procent, så de er lidt mindre frembrusende her end globalt.”

Det rigtig interessante spørgsmål er dog, hvordan CEO’erne fordeler de samme 100 procent blandt de forskellige ledere, der kan stå i spidsen for virksomhedens digitale forandringer.

“De giver CIO’en 15 procent. Så vi ser en tendens til, at ‘digital change’ ikke er en enkeltstående funktion, det er en teamindsats.”

Mange digitale ledere er i spil
Men har CIO’en ikke et problem, hvis CEO’en kun giver den rolle 15 procent?

“Det kan man diskutere. Jeg har en anden vinkel på det: I dag er det en del af almendannelse for ledere at vide noget om digitalisering. Men du skal også vide noget om finans, og det har heller ikke elimineret CFO’en. Det er i det perspektiv, vi skal se CIO-rollen,” lyder det fra Tomas Hannibal Nielsen.

“Teknologien spiller i dag en rolle, uanset hvor i organisationen du er. Så tallet understøtter, at CIO’en selvfølgelig er en vigtig del af det.

Og faktisk er de 15 procent, som CEO’en giver til CIO’en, den største procent,” lyder det fra Tomas Hannibal Nielsen med henvisning til, hvad de andre lederfunktioner får af procenter, når CEO’en skal fordele de 100 procent til ledelsen af de digitale forandringer.

Fremtidens it-chef – er det dig?
Det betyder dog ikke, at man så som it-chef kan læne sig tilbage i kontorstolen og fortsætte som hidtil.

Tværtimod lyder budskabet fra Gartner, at man skal i gang med at definere den fremtidige it-chef-rolle i organisationen, hvis man ikke allerede har taget hul på det.

Spørgsmålet er så, om den traditionelle it-chef i virksomheden formår at gentænke og modernisere sin egen profil, eller om det er en helt ny type it-chef, man skal rekruttere til virksomheden?

“Hvis du kigger på den typiske CIO i dag, så har vedkommende typisk en smartphone, køber apps og kører måske sågar i en Tesla, hvor computerne i bilen hele tiden bliver opdateret. Så der er ikke noget, der siger, at fordi du er CIO i dag, magter du ikke at agere i en digital verden.”

“Det er mere, om du vil, for CIO-rollen er gået fra at være en it-støttefunktion til at kunne være rigtig mange ting. CIO’er skal derfor finde ud af, hvad det er, de vil.”

Det skal du fokusere på i 2015
Gartner har tre hovedbudskaber til dig som CIO her i 2015:

- Du skal sikre, at digitaliseringen kommer i første række. Det indebærer eksempelvis, at du forholder dig til nye teknologier, der vinder mere og mere indpas.

Eksempelvis kunne det være internet of things, 3D print og robotter. Hertil kommer mobility, cloud, big data og sociale medier (Nexus of Forces), som i høj grad er grundlaget for digitaliseringen.

- Du skal have en struktureret tilgang til at måle den værdi, it-løsningerne giver virksomheden. Frem for at fokusere på, hvad it-omkostningerne er, skal du tænke i, hvad det er for en værdi, it skaber.

- Du skal gå fra kontrol til visioner. Digital ledelse betyder noget i hele virksomheden, så det gamle kontrol-mantra skal erstattes af et visions-mantra, der tager udgangspunkt i, hvordan man får drevet virksomheden frem inden for den digitale agenda.

Læs også:

Besked til it-afdelingerne: I kan snart blive splittet op i to hold

It-afdelingen tvunget ud på sidelinjen – sådan erobrer i magten tilbage

Dansk CIO toptuner it-afdelingen: Her er opskriften

På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

It-chef, så er det nu: Her er din gyldne mulighed for et karriere-boost

It-chefer kæmper med fortiden: Anses stadig mest som driftsfolk

Du kender det når børnene har brugt din Netflix og der bagefter er dømt rene børnefilm i dine anbefaleringer i flere uger. Eller når du bliver logget ud af Spotify fordi din kæreste vil høre dansk pop fra 1984 på sin telefon på samme konto. 

Men det behøver ikke at være sådan, for de fleste store omline-tjenester har funktioner som enten gratis eller for lidt ekstra kroner lader dig få en endnu bedre oplevelse. 

Samtidig er der ofte penge at spare. Specielt hvis en familie kan dele om et spil, en Microsoft Office-pakke eller de apps som der er indkøbt i Apples iTunes-butik. 

Computerworld har samlet en række tips og tricks til Netflix, Spotify, Office, Steam og iTunes som forhåbentligt kan hjælpe dig til at få mere ud af tjenesterne.

Netflix foreslår selv, når du logger ind, hvilken bruger du vil bruge, eller om du ønsker at oprette en ny. Screenshot: Netflix.dk

Flere profiler på Netflix
Hvis du er godt i gang med en tv-serie, så kan det være svært at holde styr på, om du er nået til sæson 3 episode 5, eller var det sæson 5 episode 13.

Det behøver du heller ikke på Netflix, som automatisk holder styr på, hvor du er nået til, så du bare kan trykke fortsæt. Medmindre din kæreste nu igen har været inde og se dokumentarer om indiespil-industrien, og derved har rykket rundt på dine senest sete programmer.

Den letteste måde at undgå forslag til film og serier, som du aldrig kunne finde på at se, eller miste overblikket over hvor du er nået til i din serie, er ved at oprette separate profiler til dig, kæresten og børnene.

Netflix tillader dig at oprette op til fem individuelle profiler, enten fra når du logger ind, eller fra øverst i højre hjørne, når du er logget ind.

Desuden tilbyder Netflix tre abonnementstyper, som du kan se, når du er logget ind, hvor det mellemste giver mulighed for afspilning på to skærme samtidigt (79 kroner / måned i januar 2015), mens det lidt dyrere abonnement (109 kroner / måned) giver afspilning på fire skærme på samme tid.

Netflix tilbyder flere forskellige tjenester – og for 109 kroner om måneden kan du have op til 4 samtidig maskiner i gang på samme konto…hvis din internetforbindelse kan holde til det.

Spotify giver en pæn rabat på efterfølgende abonnementer, hvis du opretter dig selv med flere som en familie. Screenshot: Spotify.dk

Spotify-family skærer ned på udgiften
Et Spotify-abonnement koster 99 kroner om måneden, men hvis du har en kæreste, kone eller kammerat, hvorfor så ikke gå sammen om et familieabonnement?

Med family koster det første abonnement stadig 99 kroner, men der er en 50 procent rabat på de efterfølgende op til fire abonnementer, som alle kan afspille samtidigt, og opretholde hver sin søgehistorik og playlister.

Så skal der ikke rodes rundt i, hvem der nu er offline og hvis tur det er til at søge.

Du kan opgradere dit premium-abonnement til et familie-abonnement fra din Spotify-konto her.

Hagen er dog, at uanset om de ekstra abonnementer du skriver dig op til er i brug eller ej, så er det dig der hænger på den samlede regning hver måned.

Del dit spilbibliotek med venner og familie og udvid selv dit eget bibliotek med deres; det koster ikke noget. Screenshot: Steampowered.com

Lån dit Steam spil-bibliotek ud når du ikke bruger det
Du vil egentlig gerne prøve det nye Far Cry, men 60 euro er lidt pebret lige nu.

Din rige bror har til gengæld lige købt det på onlinespilletjenesten / butikken Steam, inden han tager tre måneder til ydre Mongoliet. Det er da synd, at ingen får glæde af det i den periode.

Sådan behøver det ikke være efter at Steam, som er verdens største online spil-distributør, introducerede familiedeling.

Steam familiedeling betyder, at du kan dele hele eller dele af dit spil-bibliotek med op til ti andre Steam-brugere, så længe du ikke selv er online.

Men medmindre du stoler blindt på din familie og venner og gerne udleverer login-informationer, så er du nødt til at møde op og logge ind på deres enheder for at godkende dem, inden delingen kan foregå.

Produktivitet er måske ikke så spændende, men det er kontante besparelser; besparelser af den slags, som du kan opnå med et Office Home-abonnement. Screenshot: Products.office.com

Office Home giver fem licenser
Du kan nøjes med at købe din Office 365 Personal kun til dig selv for 549 kroner om året.

Men for 799 kroner om året (vejlendende pris fra Microsoft), kan du købe Office Home. Og søger du lidt online kan du få prisen helt ned på ca. 650 kroner om året. Det er kun lidt over 100 kroner pr. bruger pr. år for en fuldt opdateret Office-pakke.

Produktet er det samme, nu blot med mulighed for at installere Office365 på fem forskellige enheder med fem forskellige brugere; som hver får en terabyte cloud storage.

Ligesom med Spotify, så er der én der hænger på regningen, men allerede når du finder den første at dele den med, er Office Home et billigere alternativ, til “single-pakken”.

Køb en app én gang, men del den med op til fem familiemedlemmer; det er bare en rigtig god idé. Screenshot: Apple.com

iTunes familiedeling skærer ned på app-indkøb
Tidligere har du haft to muligheder, når ungerne gerne ville have et spil til iPad eller iPhone: Enten oprette deres egen konto med et kreditkort/gavekort tilknyttet, eller også skulle de have adgang til din konto med alt hvad der dertil hører af tilknyttede tjenester med billeder etc.

Med iTunes familiedeling kan du oprette dig som familiens digitale overhoved, og derefter tilknytte op til fem personer i hustanden.

Under familiedeling kan indkøbte apps deles mellem alle, og i stedet for at ungerne skal rode med dankort, så kan de sende en anmodning om app-køb til dig som forælder, der så kan tage stilling. 

Og skulle du ligge inde med apps, som du ikke har lyst til at dele med andre, så tilbyder Apple muligheden for at skjule individuelle emner.

Familiedeling er ikke tilgængelig på iOS 7 og ældre versioner.

Læs også:

Test: Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay – hvem vinder?

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Alverdens bloatware…. Foto: Morten Sahl Madsen

Forestil dig, at du har købt et nyt fjernsyn. Du er glad for fjernsynet, og på vej hjem fra butikken forestiller du dig muntert alle de film og serier, som du skal hjem og se.

Det er et udmærket fjernsyn. Ikke noget fancy 4K elle 3D-fjernsyn, men et hvor du tænker, at det skal nok blive godt de næste par år.

Du får sat det op i stuen, sat stikket i og tænder det. Den sorte skærm forsvinder, og straks ser du reklamer.

Du kan ikke trykke væk, og reklamerne varer 20 sekunder.

Og de kommer hver eneste gang du tænder fjernsynet.

Lang og irriterende proces
Kun ved en lang og irriterende proces får du fjernet reklamerne, men fra tid til anden kommer der alligevel en igennem, som du havde glemt at slå fra.

Du fortryder nu, at du ikke købte en anden model.

Det er den følelse, som jeg får, da Acer Extensa E5 booter op foran mig. Hardwaren på 15 tommer rødt plastik i en okay kvalitet med en 1.920 x 1.080 pixel mat skærm og i5-processor er ikke skyld i, at jeg kigger ned i gulvet med en sukkende lyd, hver eneste gang Acer-computeren tænder.

Det er softwaren.

For alt for ofte skal vi vade igennem dårlig eller ligegyldig software, som producenterne vælger at placere på sine enheder.

Samsung var slem til det i gamle dage med virksomhedens smartphones, HP var kendte (eller berygtede) for det samme, og Acer gør det i den grad også stadig.

Hvorfor skal vi på skrivebordet på en nyindkøbt Acer-computer se et link til Booking.com, syv forskellige Acer-specifikke programmer samt en ekstra “home”-knap installeret?

Det eneste positive er det forudinstallerede Spotify, men det er kun fordi, at jeg selv bruger streaming-tjenesten.

For folk som ikke gør, vil det blot være endnu en gene der skal at skulle slettes.

Trackpad og tastatur er begge godkendt. Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Konservativt Acer-design
Designet på Acer Extensa E5 er klassisk for Acer. Den røde farve minder mest af alt om en blanding mellem farvet træ og lakeret metal, men er en blød og billigt-følende plastik, som giver det indtryk, at det kan knække hvert sekund. Det knirker og knager i hvert fald, når vi løftede den.

Computeren holdt dog fint til den brug, som vi udsatte den for.

Skærmen er udmærket, hvis vi ser bort fra lidt slørede synsvinkler – især nedefra – og den store skærm giver også mulighed for at give computeren et tastatur i fuld længde inklusiv et numerisk tastatur.

Tasterne er gode at skrive på, uden helt at nå op på Lenovos ThinkPad- eller Macbook-niveau, og trackpadden var udmærket. Igen dog heller ikke noget, som man kan juble over.

Og langt det meste af dit arbejde på computeren skal ske med musen, da computeren ikke har en touch-skærm. 

Omkring trackpadden er der dog lidt byggesjusk. Cirka en millimeters luft mellem selve trackpadden og plastikoverfladen gør, at man godt kan frygte snask og lignende med tiden ville falde godt til der, uden at man kan gøre det ordentlig rent.

Den sendte testmodel var skæv i chassiset, så den vippede, når vi trykkede på det ene hjørne. Vi satte den på alverdens overflader for at se, om det var bordet, det var i vejen med. Det var det ikke: Foto. Morten Sahl Madsen

Performance i den lette ende
Acer-computeren er på ingen måde en hurtigløber.

Den kan sagtens holde til dagligdags arbejde såsom let datahåndtering i Excel, Word og lignende, men den kommer til kort, når den skal lege med meget store filer i programmer som Photoshop eller videoredigering.

Dens dedikerede Geforce 840M grafikkort er nok til let grafisk arbejde og meget let spil.

Jo, vi kunne spille League of Legends på mellemgrafik med en rimelig framerate, men det er altså ikke denne computer man skal gå efter, hvis spilleoplevelsen er i højsædet. 

Er målet at have en computer til den slags, så brug hellere et par tusind mere på en mere dedikeret computer.

For Acer Extensa E5 er dybest set en forvokset mainstream-computer i tynd plastik. 

Til gengæld er batteriet godkendt taget størrelsen på computeren i betragtning. Fem timer kunne vi nå, imens vi så en 1080p video på YouTube med 75 procent lysstyrke på skærmen.

Konklusion: Stor budgetmaskine
Acer E5 (15 tommer) er en stor computer med en pæn 1080p skærm og godt tastatur.

Den er dog også en computer, som har hardware som en budget-bærbar, og som kan give en acceptabel ydelse – så længe at du ikke skal bruge den til tunge opgaver som videoredigering eller spil.

Problemet med Acer Extensa er dog primært dens plastik-chassis og mængden af såkaldt bloatware.

Jeg er simpelthen bange for at plastikken sprænger, hvis jeg taber computeren – og bevares så er det ikke meningen, at den skal kastes med, men hvis jeg giver 4.000 kroner, så forventer jeg en bedre byggekvalitet. 

Bloatwaren er mindst lige så irriterende.

Købte jeg computeren, ville det første som skulle gøres være at formatere og installere Windows igen, så jeg undgår al bloatware.

En “Booking.com”-genvej på mit skrivebord…det er at lave sjov med køberne.

De senere års øgede fokus på kunderne betyder i dag meget for CRM-projekterne i virksomhederne.

Udfordringen er, at der stadig er mange fejlslagne projekter.

Et CBS-forskningsprojektet fra 2014, som jeg var projektleder på, viser, at op imod 60 procent af projekterne fejler.

Dette kan indikere, at vi er på vej imod en “boble”.

Tidligere “bobler” har været kendetegnet ved høje fejlrater, der typisk skyldtes manglende forankring i virksomheden, samt at være drevet af et “indefra-ud” syn med fokus på teknologi og manglende forståelse for mennesker og processer. 

Fortsat høje fejlrater
De høje fejlrater er ikke alene en udfordring for virksomhederne men hele for CRM-industrien.

Et af industriens nye mantraer er “Build it in a day – implemented in a month”. Det synes at være den sikre vej til en bristende boble.

Specielt er de tilbud og løsninger, som er baseret på Cloud og SaaS (Software-as-a Service), en medvirkende årsag til denne udvikling.

Ikke fordi, der nødvendigvis er noget galt med Cloud og SaaS løsninger. Men hvorfor skal det gå så hurtigt med implementeringen?

Fejlraterne synes at øges, efter at disse løsninger er kommet på markedet.

Alle kan komme på hurtigt, og det kan umiddelbart opleves som billigt. Men er det den rigtige løsning?

Den øgede omsætning på CRM markedet har også øget konkurrenceintensiteten og skabt nye prisstukturer. Det kan umiddelbart tolkes som en fordel for virksomhederne.

Men er fordelen reel? Ikke hvis vi ser på en lang række forskningsprojekter de seneste år. CBS-projektet, der er blandt de største af sin art i hele verden, bekræfter blot den foruroligende udvikling.

Skab forankring før forandring
Oplevelsen af knaphed på kunder hos virksomhederne har øget fokus på at få CRM-konceptet implementeret.

Men alle erfaringer viser, at forankring er forudsætningen for at skabe forandring.

Vi ved jo, at netop forankring tager tid, “People & Culture” er det mest komplekse element i et CRM-projekt.

Det samme gælder processerne.

Eksisterende processer i ny software giver ikke værdi. Anvendelse af standardprocesser i softwaren giver næppe heller værdi.

Mange af disse er opsat efter en lineær salgsmodel, men denne er i dag oftere cirkulær.

Processerne skal – for at skabe værdi – tage udgangspunkt i kundens oplevelse og værdiskabelse i touch points med virksomheden og gøre det lettere for medarbejderne at servicere og betjene kunden.

Processerne skal understøtte, at man ønsker at “begejstre” og “bejle” til kunden. Kunden skal ikke opleve, at blive “belejret” og “belemret”, sådan som det sker i langt de fleste virksomheder i dag.

“Hastværk er lastværk”
På den tekniske side er behovet for multiintegration til andre systemer hele fundamentet i CRM-implementeringen.

Det skyldes, at der kan skabes et 360-graders perspektiv, som kan danne grundlag for den indsats, der skal udføres i relation til kunden.

Udfordringen er så, at det kun er 22 pct. af virksomhederne, som anvender deres løsning til at få et 360-graders overblik over kunderne.

Et andet problem er datakvaliteten. Ny software kan ikke løse dilemaet med “Shit in” – Shit out”.

Dette løses næppe på de 1-30 dage, som industrien ellers foregiver at kunne klare en implementering på.

Industrien synes mere at have et kortsigtet salgsfokus drevet af et tremåneders budget- og bonusmål end at skabe værdi for deres kunder.

Solution Selling-metodikken er måske en af årsagerne til dette?

Stort spild i funktionalitet og anvendelse
Modsat sidder man i mange virksomheder med en masse software, som ikke bliver anvendt i hverdagen.

Det er hele 41 procent af softwaren, der ikke bliver anvendt på ugebasis.

Det lader til, at de kundevendte servicefunktioner ikke anvender softwaren i samme grad, som salget gør. I en kundeorienteret virksomhed anvendes softwaren nemlig dagligt.

Spørgsmålet er så, hvornår brister boblen? Der købes funktionalitet og licenser, der i stor grad ikke anvendes.

Virksomhederne vil formentlig ikke betale for licenser og funktionaliteter, som ikke anvendes.

Er det sælgernes skyld? De bliver jo bare målt på at sælge software.

Til gengæld skal virksomhedernes ledelser skal være mere grundige, realistiske og kritiske i deres valg.

Først og fremmest skal de værre parate og skabe forankring, før der kan skabes forandring. De skal altså have en strategi og en business-case.

Til gengæld skal de glemme alt om at implementere på en måned – medmindre de fortsat ønsker at bidrage til de rekordhøje fejlrater.

Spørgsmålet om, hvorvidt den droppede sessionslogning skal genindføres i Danmark, er dukket op i flere medier ovenpå onsdagens terrorangreb i Paris på den satiriske ugeavis Charlie Hebdo.

Det er blandt andet sket i Berlingske Tidende, som skriver, at det danske politi allerede tilbage i december knap så overraskende ønskede sessionslogningen – eller internet-overvågning – genindført på møder med telebranchen.

Argumentet fra ordensmagtens side for genindførslen lyder, at kommunikationen flytter sig i stigende grad over på nettet, og derfor er det vigtigt at vide, hvem der kommunikerer med hvem og hvornår. 

Computerwold har derfor spurgt justitsminister Mette Frederiksen (S) om, hvorvidt sessionslogning kan komme på tale igen.

Politiet skal have nødvendige værktøjer
Her er ministerens skriftlige svar:

“I dag anvender kriminelle ofte telefoner og internet til at organisere kriminalitet. Derfor er det afgørende, at politiet har de nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet. Det er samtidig afgørende, at logningsreglerne også sikrer hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder.”

“Regeringen har iværksat en samlet revision af logningsreglerne, og som regeringen også tidligere har tilkendegivet, bliver telebranchen og andre interessenter inddraget i revisionsarbejdet.”

Sluttelige understreger hun, at hverken regeringen eller ministeren selv har lagt sig fast på, hvordan de nye regler kan og skal udformes.

Ikke gå tilbage til en fuser
Partiet Enhedslisten (EL) har længe været en af de største politiske modstandere af overvågning og herunder sessionslogning.

Den modstand fastholder partiets it-ordfører Stine Brix over for Computerworld. Også efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo.

“Det ville være fuldstændig tåbeligt at genindføre, da den tidligere justitsminister (Karen Hækkerup (S), red.) jo droppede sessionslogning med argumentet om, at data ikke var brugbare,”indleder hun.

“Derfor synes jeg ikke, at vi skal gå tilbage til en fuser, som har krænkende for den personlige frihed, ikke brugbart for politiet og dyr for teleselskaberne,” fortsætter Stine Brix.

Derudover påpeger Enhedslistens it-ordfører, at trods den meget overvågning, som foregår i EU og ikke mindst af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, så sker der terror-angreb.

“Vi burde måske hellere kigge på vores deltagelse i voldsomme krige og brugen af tortur, inden vi indfører tiltag, der er krænkende for den personlige frihed, selvom det selvfølgelig er et lidt kedeligt svar,” lyder det fra Stine Brix.

Læs også:
Dansk overvågningspolitik gemt bag sort snak

Efter at de nye moms-regler trådte i kraft i EU den 1. januar, hæver Apple nu priserne på indhold i App Store og iTunes-butikken.

De nye regler betyder, at virksomheder nu skal betale moms i det land, hvor en digital vare leveres.

Derfor kan virksomhederne ikke længere bare placere deres europæiske afdeling i eksempelvis Luxembourg eller Irland for at slippe billigere.

Flere medier skriver, at Apple nu har sendt en mail til app-udviklerne om, at priserne stiger i App Store.

Ifølge 9to5mac.com står der blandt andet i beskeden:

“Inden for de næste 36 timer vil priserne i App Store for alle områder i EU og i Canada og Norge stige, falde i Island, og ændres i Rusland. Disse ændringer finder sted på grund justeringer i moms-rater og valutakurser i udlandet.”

Britiske V3 skriver samtidig, at udviklerne nu modtager nye aftalevilkår og pris-dokumenter fra Apple.

Ifølge det svenske Macworld er der tale og prisstigninger på i gennemsnit 30 procent i den svenske App Store.

Macworld skriver dog også, at nogle app-udviklere tilsyneladende har valgt at sænke priserne på deres apps for at kunne ligge på samme niveau som hidtil på trods af de nye momsregler.

Et konkret eksempel på prisstigningen er app’en Minecraft Pocket Edition, der hidtil har kostet 49 kroner i den svenske App Store – men nu pludselig koster 69 svenske kroner.

Her kan de sende regningen hen
I eksempelvis Irland eller Luxembourg ligger momsen på helt ned til tre procent, mens den i Danmark er 25 procent.

Med de nye regler tvinges eksempelvis Netflix, Google og Apple til at betale den danske moims, når de sælger digitale produkter til danskere.

“Den nye lov virker for mig som et ret effektivt værn mod moms-unddragelse i Danmark. Men når det ikke længere kan omgås, at moms skal betales i det land hvor tjenesten leveres, må det nødvendigvis betyde, at virksomhederne enten tager det hug i deres indtjening, eller også sender de omkostningen videre i form af højere priser,” udtalte jura-professor med fokus på skatteret, Henrik Stensgaard, tidligere på ugen til Computerworld.

Både Netflix og Google har udtalt til Computerworld, at de nye momsregler ikke kommer til at ramme kunderne, mens Apple altså tilsyneladende har valgt at lade priserne stige som følge af de nye regler. 

Skriv gerne i debatten, hvis du har eksempler på, hvordan prisstigninger konkret kommer til udtryk i den danske App Store eller iTunes Store.

Læs også:

Moms-regning på vej til it-virksomheder – lover det ikke rammer kunderne

Det er slut med at modtage gratis oplysninger om kommende Microsoft-patches.

Sådan lyder det fra Microsoft, der ellers i de seneste 10 år kvit og frit har stillet oplysninger om kommende patches og sikkerhedsopdateringer til rådighed.

Det er sket via selskabets såkaldte Advanced Notification Service, hvor man har kunnet se rækken af planlagte opdateringer til næste Patch Tuesday, som Microsoft nu er begyndt at kalde for ‘Update Tuesday’ (Microsoft udsender typisk opdateringer første tirsdag i hver måned).

Oplysningerne er typisk blevet anvendt af it-ansvarlige og andre, der har brug for at forberede sig på de kommende opdateringer.

Fremover vil Advanced Notification Service imidlertid kun være tilgængelig for Microsofts såkaldte Premium-kunder.

“Fremover vil vi levere ANS-informationer direkte til Premium-kunder samt til organisationer, der er involveret i vores sikkerheds-porogrammer. Vi vil ikke længere stille disse oplysninger bredt til rådighed,” skriver direktør i Microsofts Security Response Center, Chris Betz, i en blog post.

Han peger her på, at mange af Microsofts kunder – ikke mindst de store af slagsen – ikke længere anvender ANS-tjenesten. De nøjes i stedet med blot at downloade og installere opdateringerne, når de bliver udsendt på Patch Tuesday-tirsdagene.

Chris Betz skriver, at den nye ordning er tænkt som ‘en hjælp’ til kunderne til at “skære gennem sludderet og modtage sikkerheds-bulletiner, der er skræddersyet til deres egen organisation.”

Samtidig vil Microsoft gerne skubbe flere brugere over mod selskabets cloud-baserede tjenester, der i sagens natur opdateres løbende uden at brugerne behøver tænke videre over det.

Netop cloud-tjenesterne spiller en vigtig rolle i Microsofts nye strategi, som du kan læse mere om her: Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Chris Betz skriver, at mange Microsoft er begyndt at anvende forskellige automatiske opdaterings-tjenester som Windows Server Update Service og Microsoft Update til at organisatere og prioritere installeringen af de forskellige opdateringer.

“Kunder rykker også over mod cloud-baserede systemer, der bliver opdateret løbende,” skriver han.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er flere sikkerheds-eksperter skeptiske over for beslutningen.

Blandt andet mener Ross Barret fra sikkerhedsfirmaet Rapid7, at Microsoft med beslutningen går tilbage til kravet om, at man som bruger blindt stoler på selskabets evne til at patche alt.

“Det er helt ærligt ret chokerende,” mener han.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10