Category Archives: computer

Apple Global Service Exchange eller GSX er Apples online service-portal. Man logger på via sit Apple ID.

En torsdag i december 2014 skete der noget helt uventet i en dansk it-servicevirksomhed.

“Jeg fik et opkald fra to af mine ansatte, der spurgte om grunden til, at der var ankommet 97 iPhone 6-telefoner,” fortæller Michael Vedel, der ejer virksomheden PC Service Center.

Sådan opdagede han helt kontant, at der var noget helt galt.

“Det var ikke en bestilling, som vi havde foretaget, og en sådan ordre løber op i mere end 650.000 kroner,” fortæller han.

Tilsluttet GSX-systemet
PC Service Center er Apple service-partner og derfor tilmeldt et it-system kaldet GSX eller Apple Global Service Exchange, der anvendes til at bestille telefoner, reservedele eller bytte ødelagte telefoner. 

De ansatte i virksomheden anvender deres personlige Apple ID til at tilgå systemet, når de reparerer eller bytter kundernes Apple-udstyr.

Men denne torsdag var bestillingerne foretaget via en hacket medarbejderkonto.

“Det er sandsynligvis sket via phishing-mails målrettet mod vores medarbejdere. Mine ansatte modtager mange af denne type mails, og de ved således godt, at de udgør en potentiel fare. Men der er altså sket en fejl et sted, der har betydet, at uvedkommende har fået fat i login-informationer til Apple ID og derved GSX-systemet.”

Apple-kendere hackede os
Men én ting er at få fat i login-data, en anden er at benytte systemet, der er et dedikeret forhandlersystem, som eksempelvis anvender serienumre og andre unikke identifikationsinformationer på reservedele.

“Hackerne har øjensynlig kendt systemet. Det er der to grunde til,” fortæller Michael Vedel og eksemplificerer:

“For det første skal man vide, hvordan man navigerer i systemet. For det andet er de 97 bestilte telefoner udstyret med identifikationsnumre tilknyttet til hver bestilling.”

Hver Apple-telefon er udstyret med et unikt nummer, der skal anvendes i forbindelse med, at Apple kan bytte en ødelagt telefon til en ny iPhone.

“Hackerne har haft modet til at hacke en Apple-konto. De har også vidst, hvordan man bestiller varer via systemet og kende 97 unikke identifikationsnumre, der ikke engang er kendt af os. De har handlet på vores vegne med egne data. Det er næppe sket ved et uheld,” fortæller han.

Michael Vedel kontakter selvfølgelig Apple, og han får at vide, at der er sket en lignende episode i Malmø i Sverige bare en uge tidligere.

PC Service Center ejes af Michael Vedel (til venstre) og med Jeff Beck Pedersen som partner og medejer. Foto: PC Service Center.

Bange for indbrud
Da PC Service Center selv modtog telefonerne, blev Michael Vedel godt og grundig nervøs.

Han havde pludselig for 650.000 kroner helt nye iPhone 6 liggende på sit lager.

“Bestillingen var næppe foretaget for sjov. Jeg var alvorligt bange for, at vi skulle opleve et røveri i vores butikker foretaget af de personer, der havde bestilt telefonerne,” fortæller han.

Han ville naturligvis returnere de mange varer med det samme, men det skulle vise sig at være mere besværligt end som så.

Måtte vente 14 dage
Procedurer i Apples forretning kom til at betyde, at han måtte vente 14 dage med at sende de uønskede hardware-enheder retur til Irland.

“Apples kommentar var, at hvis telefonerne ikke kom retur, så ville vi få en regning. Desuden ville det tage 14 dage at sende telefonerne tilbage igen. Vi kunne ikke bare aflevere dem i en transport,” fortæller han.

Kontaktede I slet ikke politiet?

“Vi forsøgte at kontakte politiet, men det blev simpelthen for kompliceret. Det lykkedes slet ikke. Vi valgt i stedet at låse de mange telefoner inde et sikkert sted.”

Da de to uger var gået, blev de 97 iPhone-telefoner sendt tilbage til Apples lager.

Episoden kom således ikke til at koste PC Service Center andet end den tid, der var brugt på at håndtere den besværlige episode.

Har I anmeldt sagen til politiet?

“Nej, det har vi ikke.”

Hvorfor ikke?

“Det skyldes nok vores tidligere erfaringer med svindel i vores netbutik. It-kriminalitet på dette niveau ryger ud med badevandet. Politiet gør ikke noget ved det,” siger han. 

Intet svar fra Apple
Computerworld har kontaktet Apples danske kontaktperson fra Pencil PR, Christina Vedel, og spurgt om, hvordan det kan være så enkelt – via et almindeligt Apple ID – at få adgang til Apples GSX-system.

Ligeledes har vi spurgt om, hvorfor det skal tage 14 dage at lukke en svindelsag som denne.

Der er dog ikke kommet et svar fra Apple på vores spørgsmål.

Læs også:
Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

“For at betjene dig bedst muligt, får du nu fem valgmuligheder.”

Sådan lyder det telefonen, når man ringer til en af landets allerstørste teleudbydere.

Her er ‘bedste’ betjening en eufemisme for ‘billigste’ kundeservice, hvor kunderne akkompagneret af elevatormuzak selv skal trykke sig igennem et hav af valgmuligheder for at havne det rigtige sted.

I den bedste af alle verdener kommer kunden direkte igennem til den relevante kundeservicemedarbejder, der løser ens problem(er) på en studs.

Sammenholdt med teleselskabernes mangeartede abonnementstyper, mobilpakker, dæknings- og hastighedsløfter har den slags oplevelser givet danskerne en grim smag i munden, når de skal i nærkontakt med et teleselskab.

Snart 10 år som bundprop
I knap et årti har de danske teleselskaber da også støt og roligt kørt sig selv fast i mudderet som den absolutte bundskraber i forbrugernes øjne.

Den ene bundplacering efter den anden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilbagevendende tilfredshedsundersøgelse målt på tillid, gennemsigtighed og forventninger i 50 udvalgte brancher taler sit tydelige sprog.

Senest indtager serviceområder som internet, mobiltelefoni og tv-abonnementer placeringer som henholdsvis nummer 48, 49 og 50 på forbrugervagthundens Top 50-liste over udvalgte service- og produktkategorier.

Så bliver det simpelthen ikke dårligere.

Tvangsregulering som værktøj
Teleprodukternes iboende kompleksitet kan være en god forklaring på, at forbrugerne ligesom Polle fra Snave simpelthen ikke kan hitte ud af dem.

Som konsekvens dumper danskerne efterfølgende telebranchen i undersøgelser som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilfredshedsmåling, selv om det ærligt talt er noget nemmere at købe skummetmælk end IP-telefoni.

Teleselskaberne har som konsekvens af den tilbagevendende forbrugerutilfredshed flere gange oplevet at blive tvangsreguleret fra politisk hold.

Det er eksempelvis sket i form af oplysninger om mindstepriser på bundlede mobilabonnementer og minimumshastigheder på bredbåndshastigheder herhjemme.

På europæisk plan har EU flere gange set sig nødsaget til at presse roamingpriserne på tale og data i bund, da mistillid og skuffede forventninger til teleselskaberne langt fra er et dansk fænomen.

Initiativer som øget gennemsigtighed og lavere priser på tværs af landegrænser kunne telebranchen og det frie marked åbenbart ikke klare af sig selv.

Service-as-a-service
Med over otte millioner mobilabonnenter samt et par millioner kunder med bredbånd i en opadgående salgskurve har de danske teleselskaber set over en bred karm måske ikke ligefrem behov for at være smukkest på kundeserviceområdet.

Kunderne har jo alligevel brug for og lysten til at købe produkterne.

Spørgsmålet i den henseende er dog, hvilken butik de vælger at handle ind i: Den billigste eller den mest serviceorienterede.

For lige præcis god kundeservice og pålidelig markedsføring er naturligvis konkurrenceparametre for teleselskaberne, ligesom god betjening og velsmagende bøffer på restauranterne afføder drikkepenge og tilfredse kunder, der vender tilbage.

Omvendt er sovs i skødet og skjulte afgifter for drikkevand noget, der kan skræmme de sultne fra fadet, og de skal nok advare venner og bekendte om dårlige oplevelser via de sociale medier.

Så selvfølgelig er det enkelte teleselskab interesseret i at yde en god service. Det er simpelthen en god forretning.

Kunsten for telebranchen er så at balancere den gode service med godt købmandsskab i form af de bedste tilbud og omkostningsbesparelser.

En god forretning er jo trods alt fundamentet for, at teleselskaberne kan skrabe penge ind til at udbygge deres infrastrukturer, så du som forbruger kan få højere hastigheder til dit internet, din mobiltelefon og dine tv-oplevelser.

Hvad mener du?
Brancheorganisationen Teleindustrien gennemførte i sommer sin egen tilfredshedsundersøgelse, som viste, at 75 procent af danskerne er tilfredse med deres teleselskab, mens kun fem procent er direkte utilfredse.

Samtidig viser tal fra Teleankenævnet, at antallet af indkomne klager over teleselskaberne er faldet fra 596 i 2009 til 323 i 2013 i takt med, at priserne falder og datahastighederne stiger.

Så helt skidt kan det vel ikke være på teleområdet, selvom forbrugerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse dumper teleprodukterne år efter år.

Derfor opfordrer vi dig Computerworld-læser, til at give dit bud på, hvordan teleselskaberne kan komme op af tillids-hængedyndet og blive en mere troværdig branche samlet set.

Hvad er din oplevelse af servicen hos dit teleselskab?

Hvordan kan telebranchen højne niveauet, øge tilliden til forbrugerne og samtidig indfri dine forventninger til teleprodukterne?

Læs også:
Danskerne: Telebranchen er den mest utroværdige i Danmark – tilliden er helt i bund

Intels mini-computer bliver nu opdateret med deres egne Broadwell-processorer, som netop er blevet lanceret til CES-messen i Las Vegas.

Kender du ikke NUC-computerne fra Intel, så bør du give dem et kig, hvis du står og mangler en miniature-computer, som stadig giver en god brugeroplevelse, og som fylder næsten intet.

Vi testede dem sidste år og roste den lille maskine til skyerne. Det kan du læse mere om her.

To af de første modeller er NUC5i3RYH og NUC5i3RYK, som begge har en Intel Core i3-5010U kerne med det tilsvarende nye HD 5500 Graphic, Mini Displayport og både Bluetooth (4.0) og 802.11ac WiFi. Der er desuden plads til 16GB RAM.

Den eneste forskel på de to enheder er, at den ene, RYH-modellen, har plads til en 2,5 tommer lagerdisk, imens RYK-modellen kun har plads til en M.2 SSD.

Den sidstnævnte er dog så tilsvarende mindre i sin fysiske størrelse, hvilket nok kan være friskende for folk, som vil have så lille en computer som mulig.

Tilsvarende kommer Intel også med to modeller med de nye Broadwell i5-processorer og HD 6000 Graphics.

Du kan læse mere om de nye Intel Core Broadwell-processorer her.

Du kan se lidt om enhederne herunder i en video (på engelsk) fra vores kollegaer fra Computerworld.com.

Intel er dog langt fra de eneste, som laver små mini-computere. Også HP kom med en mini-computer i deres budgetserie “Stream” (indtil videre kun solgt i USA), og Gigabyte har også haft succes med deres BRIX-modeller, som vi også tidligere har anmeldt. 

Du kan også læse om It-chefen for en grønlandsk kommune, som valgte at udskifte alle deres computere til NUC-enheder. 

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Sådan ser mailen ud. Holder du musen over linket, kan du se, at linket på ingen måde fører over til Jyske Bank. Foto: Morten Sahl Madsen

En mail er i øjeblikket i omløb, som opfordrer Jyske Bank-kunder til at “synkronisere” deres nøglekort med bankens server.

Men det er noget vås og ikke udsendt fra Jyske Bank selv. Mailen er endnu en af de utallige phishingmails, som bankerne månedligt udsættes for.

“Det er langt fra første gang, at sådanne mails er derude, og det bliver heller ikke sidste gang – desværre,” forklarer afdelingschef for IT-sikkerhed i Jyske Bank, Torben Anholm, til Computerworld.

Klikker man på linket i mailen, bliver man ført over til en tro kopi af Jyske Banks hjemmeside, hvor man så skal indtaste sin NemID.

Derefter bliver du bedt om at indsende et billede af dit nøglekort. Det kort, som sammen med din kode – som du netop har tastet ind – giver adgang til alle dine private oplysninger på NetBank, SKAT, Borger.dk og så videre.

Informationer som de kriminelle udnytter.

Derfor skal du IKKE klikke på linket og på ingen måde indsende et billede af dit nøglekort.

Efter du har skrevet dine NemID-oplysninger ind (selv hvis man skriver forkert, sender den en videre.), så bliver du bedt om at sende en kopi af dit nøglekort ind. Dette vil bankerne aldrig bede dig om. Foto: Morten Sahl Madsen

“Vi ville aldrig bede om nøglekort”
Jyske Banks IT-sikkerhedsafdeling er allerede bevidste om fishingmailen, som de fik nys om i morges, og er allerede godt i gang med at få siden spærret, så ingen bliver ramt af fup-forsøget.

“I samarbejde med sikkerhedsfirmaer får vi lukket den slags sites, og tager efterfølgende kontakt til de kunder, som vi kan se, har besøgt siden. Ved lige præcis denne phishingmail er der endnu ingen, som ser ud til at være blevet snydt, men formoder man, at man er blevet ramt af sådan et trick, så skal man tage kontakt til banken,” siger Torben Anholm.

Torben Anholm kommer her med et par gode råd om, hvordan du kan spotte en fishingmail.

1. Er det godt dansk
“Ofte vil phishingmails være skrevet i et dårligere dansk – ja ofte har de kriminelle bare brugt Google Translate. Det er ofte et tydeligt tegn på, om det er en phishingmail eller ej,” siger Torben Anholm.

2. Hvad bliver du bedt om?
“Giver det mening det, du bliver bedt om? Jyske Bank – eller andre banker for den sags skyld – ville aldrig bede dig om at sende et billede ind af dit nøglekort eller lignende. Så er du i tvivl, så tænkt lige over, hvad det er, som du skal gøre,” siger Torben Anholm.

3. Er du i tvivl? Ring til banken  
“Hvis du bare er det mindste i tvivl, så tag og ring til din bankansvarlige. De vil altid kunne fortælle dig, om det reelt er noget, som banken har sendt ud. Og er det endelig noget, som banken har sendt ud, kan det ofte også løses over telefonen,” siger Torben Anholm.

4. Tjek URL’en
Et ekstra bonus-råd til de lidt mere computerkyndige. I phishingmails er der ofte links, som skal følges, samt en afsendermail. Tjek begge dele. phishingmails er ofte meget lange mails eller lange links, som intet har med din bank at gøre. Du kan ved at lade din musemarkør svæve over et link se den underliggende web-adresse.

Læs også: 
Afslørende opgørelse: Sådan rammer phishing danskerne

Bo Carlsson er software-udvikler i ingeniørvirksomheden Niras.

Det handler om at ramme en fællesnævner, så software giver mening for alle.

Sådan er god software opbygget, forklarer Bo Carlsson, der er udvikler i ingeniørvirksomheden Niras.

“Hvis du vil have brugeren engageret og motiveret til at anvende et program, så er kodeordet feedback,” lyder hans korte vurdering af vejen til god bruger-software.

“Hvis du tænker på et computerspil, bliver folk fuldstændig opslugt af spillet, fordi det giver feedback øjeblikkeligt. Samtidig er der ofte ikke behov for at tænke. Du skal i stedet handle. Det kan man lære meget af som software-udvikler.”

Den filosofi ligger til grund for den næste udgave af et program, der hedder DRIVE (en forkortelse for drift og vedligehold), som er målrettet forsyningsselskaberne til vand, fjernvarme og afløb. Et program, der har eksisteret gennem mange år.

Målgruppen er således langt fra it-eksperter, men i stedet eksperter i fjernvarme og vandforsyning.

“Vi må erkende, at de tidligere versioner af DRIVE ikke har været brugervenlige nok, og derfor har vi rystet træet godt og grundigt. Tidligere har vi benyttet en vandfaldsmodel, hvor alt bare er blevet bygget på, men det er ikke den mest hensigtsmæssige vej.”

Satte en teknoantropolog på sagen
Niras har således brugt det seneste år på at kigge dybt på data genereret fra programmet.

Hvad bliver brugt mest? Hvilken rækkefølge gør brugeren typisk tingene i? Er der funktionalitet, der bliver brugt forkert? Er der funktionalitet, der slet ikke bliver brugt?

Det er nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet i udviklingsafdelingen.

“Vi har også haft en teknoantropolog ude hos kunderne for at undersøge, hvordan de bruger programmet,” fortæller Bo Carlsson.

Det har blandt andet givet en erkendelse af, at programmet indeholdt alt for mange funktioner, og at brugerne derfor løb sur i hvilke funktioner, de skulle bruge.

Tre trin til bedre software
DRIVE-programmet har eksisteret siden 2009, men i det sidste års tid er der blevet set på koden fra nye vinkler.

Der er blevet foretaget brugertest baseret på opgaveløsning, programmets database og logfiler er blevet støvsuget for informationer om, hvordan programmet rent faktisk bliver brugt.

Og så har firmaet som nævnt haft en teknologi-antropolog været ude og følge brugerne i felten.

“Antropologens konklusion var blandt andet, at brugerne syntes, det var svært at bruge programmet, og at det gav en fornemmelse af at være ‘lavet af ingeniører til ingeniører’ og ikke til driftsfolk,” siger Bo Carlsson og fortsætter:

“Der har ikke været tradition for bruger-feedback i enterprise-software. I dette segment har man ikke rettet på software-programmet, i stedet har man sendt brugerne på kursus.”
Enterprise-softwaren har traditionelt stået i kontrast til de programmer, medarbejderen kender fra sin private telefon og pc, hvor det er afgørende at fange interessen med det samme.”

Filosofien er, at det skal være lige så nemt at komme i gang med DRIVE som at spille Farmville – for det dur ikke kun at kigge på chefens behov, når det er medarbejderen, der skal bruge softwaren.

“Software skal være så nem at anvende, at der ikke er behov for en manual.”

Byg, mål, lær
Ved at analysere databaserne i DRIVE kan udviklingsfolkene få en oversigt over hvilke funktioner, der bliver brugt.

“Hvis der ikke er data fra et felt i programmet, så bliver det ikke benyttet. Det betyder i grove træk, at det kan slettes, eller at brugernes vej til feltet skal gøres lettere.”

Niras har ligeledes koblet et analyse-lag på programmet, så udviklerne kan samle informationer om, hvordan programmet bruges i praksis.

Det gør man ud fra en tese om, at software-udvikling handler om hele tiden at tilpasse programmet.

I praksis sendes en ‘rå’ udgave ud. Herefter måles på resultaterne, og programmet tilpasses. Ved at gentage denne proces bliver kanterne hele tiden slebet til.

“På den måde reducerer vi kompleksiteten gradvist ved eksempelvis at barbere de felter, der ikke anvendes, væk. Eller ved at fremhæve det næste, logiske skridt i arbejdsflowet. På den måde bruger vi logfilerne aktivt i udviklingsarbejdet. Det er en live-test hver dag.”

Brugerne gjorde ikke som vi forventede
Udviklingsfolkene har også hevet brugerne ind til konkrete opgaveløsninger.

“Vi stillede en række specifikke opgaver, og vi havde en forventning til, hvordan de ville gribe opgaverne an.”

Gjorde brugerne som I forventede?

Nej, det gjorde de ikke. Derfor brugte vi også resultaterne fra testen til at rette programmets funktioner til, så de passede til de praktiske arbejdsgange.”

En konkret funktion, der blev rettet til, var adressefelterne, som tidligere var opdelt i en hel stribe tekstbokse med vejnavn, nummer, sal og så videre.

Det viste sig at være lettere med et enkelt felt til de oplysninger.

“Man kan sagtens stille lidt større krav til brugerne, der jo er tænkende væsner, og ikke bare ‘kvæg’, der skal klikke i en masse felter med en enkelt information.”

Udviklerne har ikke ændret radikalt på den bagvedliggende programstruktur, men har ændret meget på brugerfladen.

“Så må vi i stedet hente de nødvendige informationer til eksempelvis statistik på en ny måde,” siger Bo Carlsson.

Er flere brugere begyndt at benytte programmet, efter I har ændret arbejdsgange i udviklerafdelingen?

“Ja, det er der. Der er højere login-rate til programmet og gennemsnitstiden, som programmet anvendes i, er også blevet højere. Men vi er stadig i udviklingsfasen med den nye version. Nu lægger vi kræfterne helt ude ved driftsfolkene, og det håber vi naturligvis giver pote med hensyn til, at programmet vil blive brugt bedre og mere,” siger Bo Carlsson.

Selve udviklingen af den nyeste version af DRIVE er i fuld gang med forventet release i første kvartal 2015.

Læs også:
Derfor er agil software-udvikling meget mere end løbende afleveringer

Styrelse dropper kravspecikationer: Satser på agil udvikling

Sådan udarbejder du den perfekte krav-specifikation

Tidligere koncernchef i Atea, Claus hougesen, har sammen med tre gamle kollegere startet sin egen it-forhandler, 3A-it.

Tidligere chef for Atea i Danmark, Peter Trans, er også med i det nye firma.
Med på vognener også de to tidlgiere salgsdirektører i Atea, Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau.

Computerviews: Nyheden om, at den tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, nu starter en ny it-forhandler i eget regi er godt nyt for alle i den danske it-branche.

Sammen med Ateas storaktionær Ib Kunøe er Claus Hougesen manden, der har stået bag opbygningen af Atea-koncern.

Under de to har Atea de seneste 10 til 15 år udviklet sig til Nordens absolut største it-firma med en samlet omsætning, der har rundet 20 milliarder kroner.

Og bedømt på tidligere bedrifter er der i branchen bred enighed om, at Claus Hougesen med sit nye firma 3A-it er manden, der kan skabe en seriøs udfordrer til Ateas dominans.

Alt taler for at Hougesen og hans tre gamle Atea-kolleger Peter Trans, Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau går efter at genbruge opskriften fra Ateas succes, når de nu kaster sig ud i det nye eventyr.

Vil lette presset på hele branchen
Atea har hele vejen satset på at slå konkurrenterne på pris og har på den måde været den spiller, der har sat dagsordenen for alle andre.

Kunder, producenter og distributører har i flere år nærmest hjælpeløst set til, mens Atea bare blev ved med at vokse. Ikke mindst it-producenter og distributører har ofte klaget deres nød over det nærmest hysteriske prisfokus. Men omvendt har de ladet sig lokke af de store volumener, som Atea kunne afsætte til slutkunderne.

Det voldsomme fokus på lav pris, har nemlig ikke bare presset Ateas direkte konkurrenter. Både producenter og distributører har i flere år – udenfor citat – talt om Atea, som et monster, de selv har været med til at skabe.

Monsteret Atea har i kraft at sin størrelse ædt markedsandele ved at gennemtrumfe rabatordninger, som har banket producenter og distributørers indtjening i bund.

Med udsigten til en seriøs udfordrer til Ateas dominans kan det pres måske blive lettet.

Lykkes det for Claus Hougesen at nå sit mål om en milliardomsætning indenfor de næste tre til fem år, vil det naturligvis skærpe konkurrencen. Men paradoksalt nok vil det samtidig lette presset på både producenter og distributører, alene fordi der kommer endnu hest at spille på.

Sat på helt kort form er der derfor fem gode grunde til at Claus Hougesen og hans væbnere har gode muligheder for at få succes med deres aktuelle projekt.

1. Stærke navne
Ledelseskvartetten i 3A-it repræsenterer tilsammen tæt på 100 års erfaring fra branchen. De har et helt exceptionelt netværk – både blandt kunder, men også blandt de nøglepersoner hos producenter og distributører, som kan få sat skred i tingene, når tunge beslutningsgange truer med at forsinke en leverance til en kunde.

2. Hougesen kan tiltrække de bedste folk
Gennem tiden har Claus Hougesen bevist, at han kan skabe en succes. Mange i branchen peger på hans helt uovertrufne evne til at motivere og begejstre en gruppe sælgere til at arbejde som små heste og sprænge deres budgetter.

Mange vil give deres højre arm for at være med på vognen. Og de første Atea-medarbejdere er allerede begyndt at sive over til den nye konkurrent.

En kilde i branchen udtrykker det på denne måde:

“Planen om at skabe en milliardomsætning er både optimistisk og aggressiv, men Claus Hougesen er manden, der kan få hvad som helst til at ske. Og så har Claus har en fabelagtig evne til at være hjælpsom og ægte engageret i sine medarbejderes opgaver. Så jeg tror, de har gode chancer.”

3. Hougesen kender Ateas styrker – og svagheder
Gennem de seneste par år har Atea haft svært ved at holde fast i de offentlige kunder. Ateas nylige opkøb af netværks-forhandleren Axcess er et eksempel på, hvordan storaktionær Ib Kunøe så sig tvunget til at købe en konkurrent, som bare et år forinden havde banket Atea af banen på en stor statslig netværksaftale.

De offentlige indkøbsaftaler har i det hele taget været en vigtig brik i Ateas forretning.

Og det bliver givetvis også en vigtig slagmark mellem Atea og 3A-it.

Og her har Claus Hougesen stærke kort på hånden, når de offentlige aftaler kommer i udbud

4. Branchen sukker efter et alternativ til Atea
Ateas dominerende position i markedet er som tidligere nævnt blevet til en møllesten om halsen på resten af branchen.

Det store fokus på pris har banket indtjeningsmarginalerne i bund.

Med et stærkt 3A-it på markedet kan Atea for første gang nogensinde blive tvunget til at slås for at beholde sine markedsandele.

Og en åben krig om kunderne med 3A-it kan på den måde indirekte lette presset på den store gruppe af mindre forhandlere, som i mange år har været presset af et selvsikkert Atea.

Også producenter og distributører ønsker en situation, hvor der er flere heste at spille på.

“Kan man blive lidt mindre afhængig af en stor spiller som Atea, vil det være meget velkomment for både producenter og distributører,” som en central kilde udtrykker det.

5. Penge bliver ikke noget problem
Likviditet er en stor udfordring for alle i it-branchen. Lave indtjeningsmarginaler gør ikke den udfordring mindre.

I første omgang har Claus Hougesen sammen med sine tre partnere skudt omkring 20 millioner kroner ind i 3A-it.

Men med deres baggrund bør det ikke blive noget problem at få en bank til at lukke op for kassen for at hjælpe til med at finansiere de store planer.

Det forudsætter dog, at man har en realistisk plan for, hvornår firmaet begynder at tjene penge.

På den led er 3A-it i kapløb med tiden. Men med en egenkapital på 20 millioner kroner og en tilsvarende kassekredit bør der være penge i kassen til at bære firmaet et godt stykke frem mod målet om en milliardomsætning.

Læs også:

Atea-veteraner vil på storhugst blandt Ateas kunder

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Danske Bang & Olufsen har ved CES-messen præsenteret et lidt anderledes musiksystem – i hvert fald på designdelen.

Ud over et design, som er så B&O’sk, som noget kan være, sker interaktionen på overfladen på et stykke egetræ, som er trykfølsomt.

Læs lige den sætning igen: Trykfølsomt træ.

Træpladen skal give en enkel oplevelse af Moment, som skulle være nem at tilslutte med enheder til afspilning af streaming-tjenester.

Men der er mere end bare trykfølsomt træ.

Træpladen kan tages ud af dockingstationen, og på “bagsiden” er der en langt mere avanceret touchskærm sammen med et berøringsfølsomt hjul.

Vælger musikken for dig
Hver side af BeoSound Moment har hver sin styrke.

Siden med skærmen er klar til at vælge, hvilke tjenester som du gerne vil lytte til musik fra, eller hvilke specifikke sange.

Men den handling vil B&O gerne tage fra dig, og klare for dig.

Software i Moment skal med tiden lære dine musikfavoritter at kende, og vil efterfølgende kunne afspille den helt rigtige musik på de helt rigtige tidspunkter – helt af sig selv.

Moment virker ved lanceringen med TuneIn og Deezer, men endnu ikke med populære danske tjenester som Wimp og Spotify. 

B&O er ikke det eneste firma, som præsenterer specielle produkter.

Lenovo præsenterede tirsdag en 13-tommer bærbar på kun 780 gram.

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

ComputerViews: Når den ene Lars afløser den anden Lars som administrerende direktør IBM Danmark i næste måned, sender det flere klare signaler til omverdenen.

For selvom det ikke kommer som den store overraskelse, at der før eller siden skulle findes en afløser til den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, så er valget af den nye Lars, Lars Erik Clausen, ganske overraskende.

Manden, der nu skal stå i spidsen for en af Danmarks største it-virksomheder, har i sin hidtidige karriere som topchef nemlig ikke været i it-selskaber.

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

Med andre ord ville han umiddelbart have været et mere oplagt bud som CEO i et stort energiselskab end i et stort it-selskab.

Derfor giver den nye CEO god mening
Men valget giver samtidig rigtig god mening for IBM Danmark – og selvom Lars Clausen bliver hentet ind til Big Blue udefra, er valget af netop ham måske alligevel ikke så overraskende, når det kommer til stykket.

Eksempelvis har IBM over de seneste år satset massivt på hele smarter city-området, hvor it skal understøtte mere energieffektivt og intelligente bysamfund. Her er det nemt at se koblingen til Lars Clausens baggrund fra selskaber som Gazprom, Dong Energy og Shell.

Samtidig er han oprindeligt uddannet Master of Science fra DTU, før han var en tur forbi Copenhagen Business School.

Han må således formodes at have en god idé om, hvad en mainframe er og en forståelse for de perspektiver, der eksempelvis ligger i en IBM-løsning som Watson, som selskabet satser så meget på i disse år.

CEO’ens DNA anno 2015
Men uanset hvad er det ikke derfor, at han er udvalgt som den nye topchef i IBM Danmark.

IBM har først og fremmest været på udkig efter en moderne topchef, der mestrer de mange strategiske ledelsesdiscipliner, der er så afgørende, når man skal stå i spidsen for et stort selskab med et globalt bagland – og hvor transformation er et ganske væsentligt nøgleord.

Men vigtigst af alt er evnen til at optimere salget, kapre nye og skabe vækst, hvilket IBM Danmark har brug for. 

Den slags kompetencer er bestemt ikke svære at få øje på i Lars Clausens CV.

Det afgør valget af ny direktør
Samtidig stemmer valget af den nye CEO fint overens med en generel tendens i it-branchen: At man skal have en agil og trimmet organisation, og at det helt grundlæggende mantra er, at it skal skabe værdi for kunderne.

Dette skal CEO’en være med til at italesætte og sikre i det strategiske arbejde.

En moderne CEO skal i det hele taget have mange forskellige kompetencer, heriblandt en strategisk forretningsforståelse, evnen til at opnå vækst, et internationalt udsyn, en forståelse for vigtigheden af partnerskaber.

Og en vis portion kynisme, så man træffer de rigtige beslutninger, også selvom det gør ondt på medarbejderne. 

Denne slags kompetencer er nødvendige, uanset om man er direktør i et it-selskab, et olie-selskab, hos en bil-producent eller i shipping-industrien.

Det er i høj grad de kompetencer, der var afgørende, da TDC’s daværende topchef Henrik Poulsen skiftede til Dong Energy, da Eva Berneke skiftede TDC ud med KMD, eller da Satya Nadella overtog Microsoft fra Steve Ballmer.

Hvad skal der nu ske med IBM Danmark?
IBM Danmark har allerede trimmet organisationen over en årrække, men selskabet er fortsat under pres, så arbejdet med at effektivisere, optimere og innovere er ikke slut.

Der ligger på sin vis også et signal i, at IBM Danmark får en ny administrerende direktør, der kommer udefra – og ikke i stedet forfremmer en intern kandidat.

Måske fordi den rette interne kandidat bare ikke var der, måske fordi selskabet grundlæggende erkender, at det aldrig skader at få nye øjne til at se på forretningen – ikke mindst i en omskiftelig branche som it-branchen, hvor så meget forandres i disse år.

Der er dog ikke tale om, at IBM Danmark kommer til at skifte kurs eller ændre den grundlæggende strategi.

Har allerede været hos IBM i flere måneder
Det understreges ved, at Lars Clausen ifølge sin LinkeIN-profil allerede i november tiltrådte som vice president for transformation, hvor han således har kunnet bruge de seneste måneder på at tale med Lars Mikkelgaard-Jensen og blive klog på IBM Danmarks muligheder og udfordringer, før han selv overtager biksen.

At Lars Mikkelgaard-Jensen nu bliver bestyrelsesformand for IBM Danmark bekræfter også, at den strategi og transformation, selskabet allerede har været i gang med længe, også er den, Lars Clausen kommer til at forfølge.

Der er næppe mange uden for IBM Danmarks kontorer, der havde gættet på Lars Clausen som Lars Mikkelgaard-Jensens efterfølger.

Alligevel giver valget god mening – og sender et stærkt signal om, hvor IBM Danmark bevæger sig hen.

Bruger I tid nok på at vaske stamdata i din virksomhed? Og er der sammenhæng i dine stamdata på tværs af hele organisationen?

Stamdata er en disciplin, som ikke står øverst i de fleste virksomheder. Men det er centralt at forstå, hvordan datasammenhængene er i din virksomhed, og hvordan inkonsistente data undgås.

Især ved skift til nyt ERP eller opgradering af eksisterende er det vigtigt at forstå datastrukturen, så stamdata indlæses korrekt, og der ryddes op efter “gamle lig”.

Storvask i de fire centrale tabeller
Der er typisk fire centrale tabeller i et ERP system, nemlig Kunder, Leverandører, Produkter og Lagre.

Når man foretager datavasken, er der en tendens til at glemme, hvordan tabelsammenhænge er. Det handler for eksempel om at finde ud af, hvilke undertabeller der er afhængig af for eksempel kundetabellen.

Det gør man på følgende måde:

Man starter med at få konsolideret, hvem der er vores aktive kunder, som vi skal have med over i en ny implementering eller en opgradering, samt at få oplistet alle relevante stamdata som for eksempel betalingsbetingelser, kontaktoplysninger og kreditgrænse.

Når alle vores aktive kunder er vasket, og der er opnået enighed om, hvem der er aktive, kan vi begynde arbejdet med at producere data til alle undertabeller.

Hvis vi fortsætter med kunder som central tabel, så validere man derefter alle relevante kundeundertabeller – for eksempel tabellen Betalingsbetingelser, Åbne salgsordrer og Kundeprislister – op mod den centrale kundetabel.

Det vigtige forarbejde
For at sikre struktur, skal man – før man påbegynder datavask – optegne, hvilke tabeller der er centrale, og hvilke tabeller der linker op mod disse.

Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem it-afdelingen og de relevante afdelinger.

Man skal ikke påbegynde arbejdet med undertabeller, før man er sikker på, at værdierne i de centrale tabeller er 100 procent valide.

Fejlen, der typisk sker, er, at man ikke får valideret op mod den centrale tabel, og dataindlæsningen vil så fejle, fordi der opstår ukendte værdier, som betyder unødige reloads af data, og som skaber frustrationer i organisationen.

Eksempelvis kostede den slags unødige reloads en dansk virksomhed 400.000 kroner (svarende til en fuldtidsansat) samt 300 timers ekstraarbejde for salgs- og it-afdelingen, da der bagefter skulle foretages oprydning i inkonsistente data.

Men datavask er ikke en engangsforestilling.

Når først data er indlæst, og systemet kører, skal der jo også løbende udføres datavask. 

Alt for ofte opstår der nye værdier i forskellige tabeller, fordi man ikke har aftalt klare spillerregler.

For eksempel: Hvem må oprette en ny betalingsbetingelse med en ny rabatform, og hvilke kunder må i givet fald anvende den? 

Problemer, der opstår, er typisk: Hvad skal der ske med de åbne ordrer i systemet, der står til den gamle betalingsbetingelse? 

Problemerne kan blive værre, hvis man for eksempel vil slette en given betalingsbetingelse og ikke har afklaret, hvad der skal ske med de kunder, der netop bruger denne betalingsbetingelse, og de åbne ordrer, der er oprettet med betingelsen. 

Jeg kender til en virksomhed, som på grund af den slags rod i tabellerne måtte affinde sig med to ugers efterfølgende manuel oprydning i ERP-systemet.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at man har styr på, hvor ofte datavasken skal foregå, og hvem der skal sikre, at det sker. 

Find de “forkerte data”
De bedste anbefalinger er at få udarbejdet oversigter og rapporter, der påviser “forkerte data”, og at der er fokus på at få ryddet op løbende. 

Tag for eksempel stilling til, hvor lang tid en produktionsordre må være blokeret, før man tager stilling til, om råvarerne skal retur til hylden og produktionsordren slettes. Eller om produktionsordren kan genoptages senere, hvis råvarer skiftes ud.

Her er fire gode råd om datavask: 

• Lav en liste over tabeller, der skal ryddes op i løbende – og med klare kriterier for, hvad der er tilladt og ikke tilladt for brugerne.
• Kortlæg, hvad der er de centrale tabeller i dine virksomhed, inden datavask med undertabeller påbegyndes.
• Tag stilling til frekvensen af disse kontroller, så det hele ikke samles op ved årsafslutningen og der laves panikløsninger.
• Datavask har altid en kort økonomisk tilbagebetalingstid for de fleste virksomheder.

Denne klumme er nummer tre i serien om stamdata. De to første finder du her:

Der er penge i sunde stamdata – mange penge

Døde varer koster millioner: Få styr på stamdata i ERP-systemet

Hos den kinesiske it- og telegigant Huawei kan den nuværende administrerende direktør Ken Hu notere en rekord-omsætning på 284 milliarder kroner.

Omsætningen for 2014 er således en kraftig fremgang fra sidste år, og medgangen skyldes blandt andet et markant øget salg af selskabets smartphones.

Alligevel varer det ikke længe, før den nyudnævnte topboss Ken Hu må vige pladsen for en ny administrerende direktør.

Ny CEO hvert halve år
Det skyldes, at Huawei har et rotationsprincip blandt tre af medlemmerne i sin 17 folk store bestyrelse.

De tre personer skiftes til at sidde på direktørposten i et halvt år af gangen.

Det betyder, at Ken Hu fra Huaweis HR-afdeling med en baggrund i blandt salg, marketing og som præsident i den latinamerikanske region til marts må overlade styrpinden til vicebestyrelsesformand Guo Ping.

Han må så igen til september overlade styringen af Huawei til Eric Xu, som i marts 2016 overdrager ledelsesansvaret til Ken Hu igen.

“Rotationen er en del af vores corporate covernance-princip, hvor forskellige CEO’s skiftes til at tegne ansigtet ud af til. De har forskellige fokusområder, og derfor er det godt med forskellige talenter på ledelsesposten,” forklarer Signe Wagner, Huaweis danske pressechef.

Hun pointerer samtidig, at det ikke er sådan, at de tre CEO’s kan hive selskabet i hver sin retning i det halve år, hvor de sidder med hovedansvaret for virksomheden med omkring 150.000 medarbejdere.

“Vi har naturligvis en overordnet forretningsstrategi, som direktørerne følger,” lyder det fra Huawei.

Flere direktører på posten
Kongstanken om et rotationsprincip i øverste ledelseslag kendes blandt andet fra den politiske scene.

Eksempelvis går EU-formandskabet på skift mellem de 28 medlemslande hvert halve år, mens politikere i Enhedslisten ikke kan genopstille, hvis de har siddet syv år i Folketinget.

I Huawei-regi er den nye ledelse og ledelsesform kommet i stand, efter selskabets stifter og tidligere CEO, Ren Zhengfei, i dag sidder i en mere tilbagetrukket rolle i selskabet.

At it-selskaber har flere topdirektører er usædvanligt.

Det er dog ikke mere ekstraordinært end, at Europas største softwarevirksomhed SAP har kørt med et CEO-parløb i flere år.

Også Oracle introducerede for nyligt en CEO-duo, efter selskabets stifter Larry Ellison valgte at trække sig tilbage som selskabets direktør.

Læs også: 
It-giganter går sammen om fremtidens 5G-netværk