Category Archives: computer

I dag skaber virksomheder flere data end nogensinde før.

Det betyder, at virksomheders it har mere arbejde at gøre med at opbygge en effektiv storagestrategi, herunder at vælge den rigtige teknologi.

Måske går du med tanker om at lægge dine data ud i skyen, eller måske vil du hellere holde det inden for hjemmets fire vægge – eller måske en kombination?

Heldigvis er storage-teknologi både billigere og mere tilgængeligt end tidligere. Men der er nogle vigtige elementer, som skal være på plads, når du vælger den mest optimale strategi for din virksomheds datacenter.

Her er mit bud på en tjekliste:

1. Data vokser bare derudaf 
Ofte er det faktisk kun en mindre del af den totale data mængde, som behøver at være hurtigt tilgængeligt.

Sørg for, at dit teknologivalg indeholder data tiering, så du får automatisk fordeling af data på de mest anvendelige disktyper – gerne tre forskellige typer, så du får optimal performance og effektivitet.

2. Keep it simple
Hvad har du behov for? Er det performance, er det enkel administration eller self-service, der betyder mest?

Overvej, om du kan klare driftsopgaven selv, eller om du vil benytte en service – eller en kombination.

3. Data fylder alt for meget, kan vi gøre det mindre?
Mange teknologier til datalagring indeholder datareducerende elementer og koncepter som deduplikering og komprimering af data.

Deduplikering sammenligner nye data med det, man har i forvejen, og sørger for, at kun unikke data eksisterer.

Særligt i forbindelse med backup er dette meget anvendeligt og giver ofte væsentlige besparelser.

4. Storage hardware er billigere og mere tilgængeligt end nogensinde.
Særligt memoryteknologi er et varmt emne netop nu, og prisen er hastigt på vej ned på for eksempel SSD-teknologi.

Hold dig fra nicheteknologi og vælg de mest tilgængelige teknologier. Så får du den bedste kombination af pris, performance og frem for alt tilgængelighed.

5. Storagehardware er vigtig, men software er faktisk endnu vigtigere.
Storagesoftware indeholder nemlig den intelligens, der skal til for at skabe effektivitet.

Fokuser derfor på løsninger, som benytter et højt niveau af softwareintelligens – for eksempel data tiering – og helst med standardhardware.

Dermed sikrer du dig bedre mod udviklingen, hvor softwareupdates vil give dig nye features, og du hele tiden kan udskifte din hardware med det, der er billigst eller imødekommer dine behov.

6. Software-licenser får mange til at krympe tæer.
Her kan man også komme virkelig på glatis, hvis ikke der er forudsigelighed og gennemsigtighed i aftalerne.

Sørg for at vælge teknologi med enten all inclusive-licenser eller evighedslicenser (perpetual licens), så der ikke kommer ubehagelige økonomiske overraskelser undervejs.

7. Mængde og kompleksitet.
Mængden og kompleksiteten af it i virksomhederne har øget fokus på automatisering og self-service.

Det skal være muligt at administrere storage og servere eller bestille nye services via en simpel webformular.

Sørg for, at dine teknologivalg understøtter simple åbne standarder for webprogrammering, så du kan udvikle og levere de services, din virksomhed vil at efterspørge i fremtiden.

8. Har du sikret din backup?
Dine data er ofte kritisk for din virksomheds virke – har du sikret din backup?

Mange virksomheder ser stadig backup som et nødvendigt onde. Men mange storage teknologier indeholder faktisk simple og indbyggede backupfunktionaliteter, som kan være ganske anvendelige.

Sådanne indbyggede features i disksystemer vil være tilstrækkelige for mange og kan ofte hjælpe med helt at undgå traditionel båndbackup eller accelerere backup/restore af data fra skyen.

Hold øje med snapshot-teknologi til din løsning.

9. Tilgængelighed
Tilgængeligheden til data bliver stadig vigtigere, og der findes et væld af teknologier til at hjælpe med dette.

Sørg for at vælge teknologi, som indeholder indbyggede features til at sikre tilgængeligheden af data i relevant omfang.

For eksempel datareplikering som kopierer data til andre systemer, og som ofte kan levere fejltolerance, så dine systemer vil køre videre i tilfælde af nedbrud.

10. Klar til opgraderinger?
Din virksomhed vokser, men dine teknologivalg indeholder ikke uendelig kapacitet. Sørg for at vælge teknologi, som muliggør opgraderinger, uden at din virksomheds drift kompromiteres med nedetid eller lignende.

Det er meget muligt, at man efterhånden kan svømme i antallet af chat-apps og sociale tjenester, der af nogle ses som de moderne alternativer til emailen.

Ikke desto mindre er emailen still going strong, selvom den efterhånden har flere årtier på bagen.

Faktisk ser det ud til, at de senere års mange rygter om emailens forestående død har været stærkt overdrevne.

Det er i hvert fald budskabet fra Pew Research Center, der har offentliggjort ny undersøgelse, hvor 1.066 amerikanere fortæller om deres internet- og kommunikationsvaner.

De respondenter, der befinder sig på arbejdsmarkedet, er blandt andet blevet bedt om at svare på deres foretrukne kommunikations-redskaber.

Så vigtig er emailen
Pew Research Center skriver, at 61 procent siger, at emailen er “meget vigtig” for deres arbejde.

Til sammenligning er det 54 procent, der siger det samme om internettet, og kun 24 procent siger, at smartphonen er meget vigtig for arbejdet.

Kun fire procent siger, at sociale netværks-sider som Twitter, Facebook eller LinkedIn er “meget vigtige” for deres arbejde, lyder det også i analysen (PDF).

“Email og internet er vigtigere i nogle sektorer end andre. Det er tre gange så sandsynligt, at dem, der er i kontor-stillinger, vil sige, at emailen er meget vigtig for deres job, end det er hos dem, der ikke er i kontor-baseret bekæftigelse (78 procent versus 25 procent).”

Emailens høje værdi er der på trods af trusler som spam og phishing og konkurrenter som sociale medier og sms, lyder det i analysen.

Derfor kritiseres emailen
Kritikken af den massive brug af emails i virksomhederne går ofte på, at det fører til information overload og skaber en masse forvirring og tidsspilde, når vedhæftede filer og CC-mails konstant sendes rundt i organisationen.

Konsekvensen er blandt andet, at vi – ifølge en McKinsey-rapport – i gennemsnit bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Den samme kritik hører man ofte af de mange fristende tilbud på internettet og mobiltelefonerne, der ofte lige skal tjekkes i arbejdstiden.

I undersøgelsen fra Pew Reseach Center er amerikanerne dog også blevet spurgt til, hvilken indflydelse internettet, emailen og smartphonen har på deres arbejde.

Vi bliver mere produktive – mener vi selv
Her er det 47 procent af de respondenter, der arbejder på et kontor, der mener, at de digitale væktøjer har øget den tid, de bruger på arbejde.

51 peger på, at det giver mere fleksibilitet i forhold, hvornår man arbejder, og 59 procent mener, at de nye redskaber har øget antallet af mennnesker uden for virksomheden, som man kommunikerer med.

Denne del af undersøgelsen går dog ikke specifikt på emailen, så det er svært at konkludere meget andet, end at det generelt – ifølge medarbejderne – går den rigtige vej.

Eksempelvis siger 46 procent, at internettet generelt har gjort dem mere produktive, mens kun syv procent mener, at internettet har gjort dem mindre produktive.

Samtidig er det interessant, at emailen grundlæggende ikke ser ud til at slippe sit greb i de ansatte i virksomhederne:

“… emailen fortsætter med at være den hovedpulsåre, som medarbejderne mener er vigtig for deres arbejde. Siden den slog igennem for en generation siden, har emailen ikke sluppet sit greb på den amerikanske arbejdsplads.”

Her er de nye mail-løsninger
Selvom der her er tale om enh amerikanske undersøgelse, er der næppe grund til at tro, at situationen skulle være markant anderledes her i Danmark, hvor emailen også fortsat er et helt centralt kommunikationsredskab på de fleste arbejdspladser.

De store producenter af email-løsninger har da bestemt heller ikke tænkt sig at sende “@” i graven lige med det samme.

I stedet forsøger selsklaber som Microsoft, IBM og Google at udvikle nye email-løsninger, der mindsker ulemperne ved email.

Selskaberne forsøger i øjeblikket at genopfinde emailen, ikke aflive den. Du kan få et indblik i Microsofts, IBM’s og Googles nye email-løsninger her.

Læs også:

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem – derfor kan du ikke forhindre det

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Det er meget muligt, at man efterhånden kan svømme i antallet af chat-apps og sociale tjenester, der af nogle ses som de moderne alternativer til emailen.

Ikke desto mindre er emailen still going strong, selvom den efterhånden har flere årtier på bagen.

Faktisk ser det ud til, at de senere års mange rygter om emailens forestående død har været stærkt overdrevne.

Det er i hvert fald budskabet fra Pew Research Center, der har offentliggjort ny undersøgelse, hvor 1.066 amerikanere fortæller om deres internet- og kommunikationsvaner.

De respondenter, der befinder sig på arbejdsmarkedet, er blandt andet blevet bedt om at svare på deres foretrukne kommunikations-redskaber.

Så vigtig er emailen
Pew Research Center skriver, at 61 procent siger, at emailen er “meget vigtig” for deres arbejde.

Til sammenligning er det 54 procent, der siger det samme om internettet, og kun 24 procent siger, at smartphonen er meget vigtig for arbejdet.

Kun fire procent siger, at sociale netværks-sider som Twitter, Facebook eller LinkedIn er “meget vigtige” for deres arbejde, lyder det også i analysen (PDF).

“Email og internet er vigtigere i nogle sektorer end andre. Det er tre gange så sandsynligt, at dem, der er i kontor-stillinger, vil sige, at emailen er meget vigtig for deres job, end det er hos dem, der ikke er i kontor-baseret bekæftigelse (78 procent versus 25 procent).”

Emailens høje værdi er der på trods af trusler som spam og phishing og konkurrenter som sociale medier og sms, lyder det i analysen.

Derfor kritiseres emailen
Kritikken af den massive brug af emails i virksomhederne går ofte på, at det fører til information overload og skaber en masse forvirring og tidsspilde, når vedhæftede filer og CC-mails konstant sendes rundt i organisationen.

Konsekvensen er blandt andet, at vi – ifølge en McKinsey-rapport – i gennemsnit bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Den samme kritik hører man ofte af de mange fristende tilbud på internettet og mobiltelefonerne, der ofte lige skal tjekkes i arbejdstiden.

I undersøgelsen fra Pew Reseach Center er amerikanerne dog også blevet spurgt til, hvilken indflydelse internettet, emailen og smartphonen har på deres arbejde.

Vi bliver mere produktive – mener vi selv
Her er det 47 procent af de respondenter, der arbejder på et kontor, der mener, at de digitale væktøjer har øget den tid, de bruger på arbejde.

51 peger på, at det giver mere fleksibilitet i forhold, hvornår man arbejder, og 59 procent mener, at de nye redskaber har øget antallet af mennnesker uden for virksomheden, som man kommunikerer med.

Denne del af undersøgelsen går dog ikke specifikt på emailen, så det er svært at konkludere meget andet, end at det generelt – ifølge medarbejderne – går den rigtige vej.

Eksempelvis siger 46 procent, at internettet generelt har gjort dem mere produktive, mens kun syv procent mener, at internettet har gjort dem mindre produktive.

Samtidig er det interessant, at emailen grundlæggende ikke ser ud til at slippe sit greb i de ansatte i virksomhederne:

“… emailen fortsætter med at være den hovedpulsåre, som medarbejderne mener er vigtig for deres arbejde. Siden den slog igennem for en generation siden, har emailen ikke sluppet sit greb på den amerikanske arbejdsplads.”

Her er de nye mail-løsninger
Selvom der her er tale om enh amerikanske undersøgelse, er der næppe grund til at tro, at situationen skulle være markant anderledes her i Danmark, hvor emailen også fortsat er et helt centralt kommunikationsredskab på de fleste arbejdspladser.

De store producenter af email-løsninger har da bestemt heller ikke tænkt sig at sende “@” i graven lige med det samme.

I stedet forsøger selsklaber som Microsoft, IBM og Google at udvikle nye email-løsninger, der mindsker ulemperne ved email.

Selskaberne forsøger i øjeblikket at genopfinde emailen, ikke aflive den. Du kan få et indblik i Microsofts, IBM’s og Googles nye email-løsninger her.

Læs også:

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem – derfor kan du ikke forhindre det

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Intel kommende Broadwell-processorer til bærbare computere

Las Vegas. Er du på udkig efter en ny bærbar så skal du slå bremsen i nu. For verdens største processorvirksomhed, Intel, har netop lanceret deres ventede Broadwell-processorserie til bærbare computere.

Det betyder nye udgaver af i3, i5, og i7-processorer til bærbare computere – desktopmaskinerne må til gengæld vente til senere på året.

Skal du derfor have en ny bærbar computer, vil du med de nye processormodeller enten få en hurtigere bærbar med bedre batterilevetid – eller muligheden for en fornuftig pris på en af de – nu – ældre 2014-modeller. Kan du derfor vente, så hold dankortet i lommen til maskiner med de nye processorer kommer i handlen.

De første modeller forventes i handlen i sidst på foråret 2015 – og du kan kende dem ved at processoren hedder Intel 5XXX (se oversigten til højre)

Ny teknologi driver Broadwell
De nye Broadwell-processorer er baseret på 14 nm-teknologi, og den nu forældede Hasswell-serie som blev præsenteret i juni 2013, var bygget på 22 nm-teknologi. “nm” står for nanometer, og reduktionen fra 22 nm til 14 nm betyder, at der er plads til flere transistorer på samme areal. Intel har reduceret størrelsen af deres processorer med 37 procent, men øget antallet af transistorer med 35 procent.

Sagt i et mere forståeligt dansk: Da chippen fylder mindre kræver den mindre strøm, men der vil samtidig være flere transistorer, hvilket vil sige mere ydeevne. 

Strømforbruget i de forskellige processorer ligger på enten 15 W eller 28 W alt efter størrelsen (i3, i5 eller i7), og de nye processorer skulle give 50 procent bedre batterilevetid ved videoafspilning. 

Intel mener selv, at ved en gennemsnitsbelastning vil de nye chips give omkring en time ekstra batterilevetid. Klart noget som er velkommen i langt de fleste bærbare.

Intels oversigt over de nye Broadwell-processorer. Det er klart den grafiske del, som fylder mest. Foto: Intel

Der er en lang række optimeringer ved de nye processorer, men det bliver spændende at se, hvad de egentlig kan yde, når vi selv får fingre i dem. Intel forventer selv at se de første computere på markedet med Broadwell i mid 2015. Foto: Intel.

Monopol-lignende tilstand på bærbare
Med de nye processorer leveres der også en ny version af Intels HP Graphics, som er en indbygget grafisk løsning, så bærbaren ikke behøver et dedikeret grafikkort.

Tidligere har Intels HD Graphic været noget, som man for alt i verden skulle undgå, hvis du skal spille eller bruge computeren til grafisk arbejde. Men de nye versioner af HD Graphics giver blandt andet mulighed for afspilning af 4K-materiale og opløsning, og de har også fået et ordentligt nøk opad i ydeevne.

Det sidste må få AMD til at ryste i bukserne. AMD er den anden store spiller på processorer til computere, men må se sig slået af Intel.  

Tilbage i 2012 opnåede Intel en markedsandel på 97 procent på netop de bærbare computere, og hvis producenterne kan levere en acceptabel brugeroplevelse med Intels HD Grafpics uden brug af dedikerede grafikkort, som AMD ellers er kendte for at levere i mobile versioner, hvorfor så sætte et grafikkort i?

Processorerne fra Intel kommer i første omgang som dual core-processorer til mobile enheder som bærbare computere og hybrider, imens vi må vente til sommer for at se Broadwell-processorer til stationære computere.

Fokus på andet end hårde tal
Ud over ren computerkraft i mindre skal kommer Intel også med et styrket fokus på andre, lidt anderledes felter. 

For eksempel kan de nye Broadwell-processorer i langt højere grad håndtere stemmegenkendelse i real-tid og også andre teknologier såsom Intels RealSense teknologi, der som en anden Kinect fra Microsoft kan måle og sanse omgivelserne omkring dig i 3D. 

Det virker til at være en tendens. Også AMD har netop haft deres pressemøde, hvor chipfirmaet præsenterede ansigts-login og “Gesture-control”, hvor chipsættet bruges til at omdanne bevægelser foran kameraet til kommandoer.

Intels Broadwell-serie rammer samtlige segmenter af bærbare computere. Core M, som blev lanceret i det sene efterår 2014 er for de tyndeste bærbare, som ikke kræver mange hestekræfter. Foto: Intel.

Ifølge Intel skifter brugere af 2-i-1 computere oftere computeren ud for at få det nyeste. Her ses en oversigt mellem to forskellige Intel-produkter: En computer fra 2012 og en kommende Dell XPS (2015-version) med den nye Broadwell-processor. Foto: Intel

Den ultimative konge – men samtidig håbløst bagud
Mens Intel er suverænt førende for servere, stationære og bærbare pc’er, ser det knap så godt ud for tablets og smartphones, hvor ARM er klart førende. Det er et segment, hvor Intel aldrig kommer til at dominere, selvom Intel i efteråret kom med Core M, en mobil processor som netop skal forsøge at komme mere ind på netop det meget mobile marked.

Det har indtil nu været en noget tabt kamp for Intel. Samsung, Qualcomm og lignende sidder urokkeligt på markedet for processorer til smartphones og tablets – de såkaldte ARM-processorer. Og på trods af et stabiliseret bærbarmarked, er vi stadig i en verden, hvor forbrugeren ofte hellere tager sin mobil eller tablet op end en bærbar.

Der presses på fra Intels side med at få processorer i mobiler og tablets, men det er stadig et fåtal som har, og det er endnu færre af de store flagskibsmodeller, som benytter sig af Intels chips.

Kampen skal kæmpes et andet sted, hvilket må være grunden til, at Intel netop fokuserer på processorer, som skal sidde i hybridmaskiner, 2-i-1-enheder som for eksempel Lenovo Yoga 3 – som har den nyeste Core M – eller Dells kommende XPS 13 (2015-model).

Intel forventer selv at se de første computere på markedet med Broadwell i mid 2015

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Fire tidligere top-chefer fra it-giganten Atea etablerer et nyt hardwarefirma, 3Ait, som inden for få år har som mål at skabe en omsætning på en milliard kroner.

Udover Ateas tidligere koncernchef Claus Hougesen består chef-kvartetten i det nye firma af Atea-veteranerne Peter Trans, der er tidligere koncerndirektør i Atea, samt de to tidligere Atea-salgsdirektører Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau.

Alle fire har forladt Atea indenfor det seneste trekvarte år, men er altså allerede nu igen på banen med deres eget forretningsprojekt, som til forveksling ligner en direkte udfordring af deres gamle arbejdsgiver.

Det nye firma er bygget på købet af det svenske selskab Informationsteknik, som i dag er specialiseret indenfor AV/video-løsninger.

De fire partnere har tilsammen skudt omkring 20 millioner kroner ind i selskabet, som efter planen over de næste år skal udvikles til at omfatte salg af it-infrastruktur fra klienter og devices til ydelser indenfor netværk og datacenter/cloud.

En “fokuseret” leverandør
Claus Hougesen siger til Computerworld, at det nye firma har et stort potentiale som “fokuseret leverandør af it-infrastruktur” til både private og offentlige kunder.

Det er desuden planen, at etablere sig med salg til både det danske, svenske og norske marked, siger han.

“Mange af de store spillere bevæger sig op i værdikæden og er fokuseret på outsourcing, så vi satser benhårdt på en verdens klasse supply chain kombineret med produkt-nære services og konsulentydelser til konkurrencedygtige priser. Med den erfaring og de midler, vi går ind i det her med, tror vi da, at vi kan bygge en god forretning op over de næste år,” siger Claus Hougesen.

Den beskrivelse ligner langt hen ad vejen en udfordring af netop Atea. Claus Hougesen er dog meget tilbageholdende med at udpege de firmaer, som den nye forhandler skal ud og konkurrere med. I første omgang gælder det om at skabe vækst i den eksisterende forretning, og så bygge videre derfra, siger han.

Klar til opkøb
“Vi skal ud og erobre flere kunder. Men jeg tror ikke, der er nogle, der skal ryste i bukserne, for der er masser af forretning derude. Skal vi op og have en milliard i omsætning, skal vi gøre det bedre, smartere og mere effektivt for kunderne, og hvis en kunde beder os om at sende dem et tilbud, så vil vi da gøre det,” siger Claus Hougesen, som samtidig bebuder, at 3Ait vil bruge opkøb som en vej til at udvide forretningen.

Han har allerede fået flere henvendelser fra firmaer, som gerne vil være en del af den nye leverandør.

“Bare her i dag har vi fået fire henvendelser fra mellemstore forhandlere, som er interesserede i at blive købt op,” siger Claus Hougesen.

Kommer til at koste Atea kunder
De store planer i 3Ait har allerede fået øjenbrynene til at løfte sig flere steder i branchen. En kilde med mange års erfaring fra salg af hardware-løsninger vurderer, at det nye selskab vil skabe en “masse støj i branchen”, som det udtrykkes.

“Folkene bag det nye selskab har et helt formidabelt netværk blandt kunder og andre leverandører, og du kan være stensikker på, at det her kommer til at koste Atea en masse kunder,” siger kilden til Computerworld.

Udover de fire topnavne har det nye selskab allerede hentet den første medarbejder med over fra Atea.

Og Claus Hougesen fortæller, at man allerede inden sommerferien regner med at skulle ansætte mellem 20 og 30 nye medarbejdere indenfor blandt andet salg og teknik.

Læs også:

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Atea-ejer: “Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol”

Du kan ikke logge ind i netbanken på grund af tekniske problemer. Den besked har Danske Banks kunder mødt i dag.

“Vi arbejder på højtryk for at løse problemerne og håber, de er løst hurtigst muligt. I mellemtiden kan du bruge mobil- og tabletbanken,” lyder den besked, der dukker frem på skærmen, når man vil kaste et blik på de digitale kontanter.

“Det er korrekt vi har problemer med netbanken,” oplyser Danske Banks presseafdeling.

Banken ønsker ikke at kommenterer yderligere på problemerne, der har stået på det meste af dagen.
Der har ikke været adgang til netbanken siden i formiddags.

Ved I ikke hvad, der er galt, og hvornår kunderne kan forvente at få adgang til netbanken?

“Det er for tidligt at sige mere,” lyder det fra bankens presseafdeling, der heller ikke kan give et tidspunkt for, hvornår banken kan benyttes.

Det er dog muligt at bruge mobil-bankløsningen.

Læs også:
Danske Bank ramt af nedbrud

Hacker frikendt for indbrud mod danske bank-konti

Det går hurtigere og hurtigere, når virksomheder udvikler nye intranet-løsninger.

Det skyldes ikke, at der er tale om halvfærdige amatør- løsninger, for der tendensen ses på nogle verdens bedst designede intranet.

Det fremgår af en ny analyse fra Nielsen Norman Group, hvor rådgivningsfirmaet kårer de bedste intranet i 2015.

“Nutidens intranet-teams strømliner processerne og arbejder hurtigere.”

“En trend, vi så sidste år, gentages i år; at teams går live iterativt i stedet for at vente med at lancere et nyt, kæmpe intranet-design,” skriver rådgivings- og analysefirmaet.

Så hurtigt udvikles et intranet
Ifølge Nielsen Norman Groups opgørelse tager det nu i gennemsnit 17 måneder at udvikle et intranet, der kan hive en top-placering hjem.

Nielsen Norman Group lavede en lignende undersøgelse sidste år, som vi også skrev om, og dengang var de de intranet-løsninger, som vinderne kunne vise frem, i gennemsnit udviklet på lidt mere end 16 måneder.

Selvom der dermed er tale om en mindre opbremsning i udviklingstiden, så går det generelt hurtigere og hurtigere med at udvikle løsningerne.

I 2013 brugte vinderne fra undersøgelsen i gennemsnit mere end 26 måneder på at designe deres intranet, og i 2012 var der tale om et gennemsnit på hele fire år.

Om dette års vindere lyder det blandt andet andet:

“Agile eller agil-lignende tilgange blev brugt effektivt i udviklingen og bidrog til den lave gennemsnitstid, der var brug for for at skabe intranettet.”

Pas på med dette
Samtidig skriver Nielsen Norman Group dog også, at man skal være klar over, at de agile metoder ikke er nogen ‘silver bullet’:

“Men bliver det gjort rigtigt, kan det bestemt strømline et projekt. Hvis det gøres uden en ordentlig design-integration, vil agil programmering skabe en usammenhængende brugeroplevelse under standard.”

Samtidig peger rådgivningsfirmaet i analysen på, at det er vigtigt, at man husker på, at brugerne hele tiden skal kunne løse deres opgaver på intranettet uden problemer – også selvom man løbende kommer nye nye versioner og forbedringer af designet.

“Ingen medarbejder skal tænke over, hvilken mystisk version af intranettet, der dukker op, når man hver dag logger ind. Deres vigtigste opgaver, navigationen og sektioner med kerneindhold skal designes på et tidligt stadie og forblive statisk. Det vil hjælpe med at skabe det solide fundament, som brugerne har brug for.”

Her er vinderne
Nielsen Norman Group peger på, at nogle af de hotte tendenser i intranet-verdenen blandt andet er responsivt design og bedre søgefiltre, ligesom flere af vinderne også kører med intranet-løsninger til meget specifikke formål.

De 10 bedste intranet i 2015 er ifølge Nielsen Norman Groups analyse:

Accolade
Adobe
ConocoPhillips
Klick Health
Saudi Food & Drug Authority
Sprint
TAURON Polska Energia
The Foschini Group
UniCredit S.p.A.
Verizon Communications

Læs også: 

Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP

Sådan undgår du fiasko med SharePoint-projekter

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet

Her er opskriften på det bedste intranet: Kan du følge med?

Det lugter af ‘old money’ på Holmen i København.

Her ligger Mærsk Mc-Kinney Møllers operahus, og fra kajkanten er der udsigt til Amalienborg.

Men i begyndelsen af det nye år bliver ‘old money’ blandet med ‘new money’, når Holmen bliver indtaget af den næste generation af det københavnske erhvervsliv.

Det sker til februar, når en tidligere beklædningsfabrik bag operahuset bliver omdannet til Danmarks største it-iværksættermiljø.

Den nedlagte fabrik får navnet Rainmaking Loft, og det er planen, at den med tiden skal være base for 325 iværksættere.

Rainmaking Loft er et såkaldt co-working-space.

Et co-working-space er et kontorfælleskab, hvor det er muligt for iværksættere at leje sig ind på ofte fleksible vilkår, og samtidig få adgang til mange af de faciliterer, som ellers hidtil har været forbeholdt større og mere etablerede virksomheder.

Ambitioner om international succes
“Rainmaking Loft henvender sig til firmaer, der har en startup-ånd og et skalerbart it-koncept. Det skal være folk, der har ambitioner om at skabe international succes med deres produkt, og det skal være den type folk, der siger: ‘Vi er måske kun to i dag, men om tre år er vi 20 eller 200,” siger Martin Bjergegaard, der er en af af stifterne af Rainmaking Loft. 

Han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der udover at stå bag Rainmaking Loft også står bag det internationale iværksætterprojekt Startupbootcam.

Det er et såkaldt accelerator-program for iværksættere.

Med inspiration fra det berømte amerikanske projekt Y Combinator investerer Startupbootcamp i en række udvalgte iværksætter-virksomheder og giver dem adgang til mentor-rådgivning, kontorpladser og kapital.

Til gengæld får folkene bag Startupbootcamp otte procents ejerskab i virksomhederne.

Del af et økosystem
I øjeblikket er håndværkerne i fuld gang ude på Holmen. 

Den oprindelige plan var, at Computerworld skulle have haft en rundvisning i det nye Rainmaking Loft.

Men håndværkerne er netop gået i gang med at støbe nyt betongulv, og lokalerne er derfor utilgængelige i øjeblikket. 

Derfor møder vi i stedet Martin Bjergegaard i Rainmakings nuværende hovedkvarter, der ligger i formiddagsavisen BT’s tidligere redaktionslokaler på Kirsten Bernikowsgade i hjertet af København.

Udover at være medstifter af Rainmaking er Martin Bjergegaard også forfatter til bogen ‘The Great Idea’, der er noget så udsædvanligt som et vaskeægte eventyr, der skal inspirere børn til at blive iværksættere.

Derudover har han sammen med den canadiske forfatter og iværksætter Jordan Millner skrevet bogen ‘Winning without Losing‘.

I bogen har de to forfattere interviewet 25 iværksættere fra hele kloden om, hvordan de har formået at skabe succes for deres forretning uden samtidig at ofre livskvaliteten i privatlivet.

Blandt andet på baggrund af de oplevelser føler han sig overbevist om, at co-working-spaces er mere end blot et billigt alternativ for virksomheder, der ikke har råd til at binde til et større lejemål

Han mener tværtimod, at co-working-spaces kan blive en vigtig brik i et større økosystem, der på sigt kan gøre Danmark til et succesfuldt iværksætterland.

“Vi skal i højere grad forstå, at Danmark skal være en nation af iværksættere. Vi skal have flere iværksættere, og der skal ganske enkelt sættes mere i værk, hvis Danmark skal klare sig godt i fremtiden. Det betyder, at vi skal have fokus på iværksætteri allerede i folkeskolen, men det betyder også, at vi skal skabe noget attraktive miljøer, hvor iværksættere kan komme ud og møde ligesindede. De skal ikke bare sidde og arbejde hjemme i deres soveværelser”

Hvorfor egentligt ikke?  Store selskaber som Microsoft, Apple, og HP er jo netop blevet skabt hjemme i en garage.

“Ja, historien med garagen er er en smuk og nærmest romantisk lidelseshistorie, men den giver ikke rigtig mening. For jeg tror ikke, at Microsoft eller Apple blev en succes, fordi de startede i en garage. Tværtimod. Jeg vil påstå, at de blev en succes på trods af det. Havde der været flere fede miljøer dengang, så tror jeg, også at der dengang havde været endnu flere succesfulde iværksættere.

“I min bog har jeg et kapitel, der hedder “Get out of the garage.” Det er inspireret af en russisk investor, som jeg mødte.For ham er det helt afgørende, at alle de teams, som han investerer i, sidder sammen. Det betyder også meget for os her i Rainmaking. Sad vi hver for sig, havde vi mindre energi, mindre netværk, mindre vidensdeling og færre kompetencer at trække på.”

“På et lidt større plan ser vi også, at kompetencer opstår i klynger. I Danmark har vi eksempelvis en tekstilekspertise i Herning-området, mens it især er centreret om København, og nogle af verdens bedste langdistanceløbere kommere fra Kenya. Og de kommer ikke bare fra Kenya. De kommer fra et meget lille område, hvor alle de gode løbere søger hen. På samme måde er gode co-working-spaces en central del af et velfungerende økosystem,” siger han.

De ansatte i Rainmaking og Startupbootcamp-virksomhederne bliver de første, der flytter ind i det nye co-working-space på Holmem. 

Rainmaking Loft har allerede afdelinger i London og Berlin, der hver især har plads til knap 200 iværksættere. 

Den københavnske afdeling bliver dog den største med sine knap 325 pladser fordelt på 3000 kvadratmeter.

I dag finder der allerede et par lidt mindre alternativer til Rainmaking Loft i København. Eksempelvis Founders House i Njalsgade på Amager og Rocket Labs på Hejrevej i det københavnske Nordvest-kvarter. 

Men Martin Bjergegaard mener, at den københavnske iværksætterscene godt kan rumme endnu et co-working-space, og han forventer, at de resterende pladser vil blive besat relativt hurtigt, når dørerne først bliver slået op. 

Åbner ikke dørerne for alle
Rainmaking Loft har dog ikke tænkt sig at åbne dørerne for alle og enhver. 

For det første vil der kun være plads til virksomheder med maksimalt 10 ansatte. 

“Når to-tre mand rykker ind, så er de meget åbne overfor andre. Men når et firma bliver på mere end 10, så begynder de at ville stille vægge op og skabe deres egen kultur. Det er helt naturligt, og det er sådan, at det skal være, men de fungerer ikke længere så godt i et co-working-space,” siger Martin Bjergegaard. 

Derudover skal virksomhederne have et it-drevet koncept, og Rainmaking forbeholder sig desuden retten til at afvise eller smide virksomheder ud, hvis de ikke passer ind i kulturen.

“Det er hamrende subjektivt, men vi går ind og vurderer om det her er nogle mennesker, der på det personlige plan vil være et positivt bidrag til festen. Hvis du kommer og ser mega sur ud eller på det første møde taler dårligt om andre startups, så er det måske ikke lige den energi, som vi ønsker at få ind. Der er bare nogle mennesker, der af en eller anden grund er lidt “toxic”, og det er vores opgave at holde dem ude. Men så længe du er et flinkt og venligt menneske, så er du meget velkommen. Vi vil gerne skabe et hus, der er meget delende og hvor folk ikke har alt for meget rundsave på albuerne.”

Men risikerer det så ikke at komme i konflikt med jeres ambition om, at I også gerne vil have folk ind, der ønsker at komme frem i verden? 

“I gamle dage brugte man rundsave på albuerne for at komme frem, men i takt med at alt i dag bliver mere collabroativt, så kræver det, at du kan samarbejde og vinde interessenters velvilje, hvis du vil have succes. Jeg tror meget på, at du i fremtiden kommer frem i verden ved at være et venligt menneske. Derudover ønsker vi jo helt egoistisk også bare et hus, hvor det er rart være,” siger han. 

Konkurrence mellem virksomhederne i huset kan være en kilde til konflikt, og i et hus med 325 kontorpladser er der risiko for, at nogle af virksomhederne kommer til at konkurrere mod hinanden.

Men Martin Bjergegaard mener ikke, at det bør skabe konflikter.

Tværtimod tror han på, at det er en fordel for virksomhederne, hvis de kommer til at sidde under samme tag som konkurrenterne. 

“Min grundlæggede filosofi er at tre startups, der laver et nyt regnskabsprogram, ikke er konkurrenter. Den opfattelse kan de let få, men deres rigtige konkurrenter er ‘the big boys’, der sidder på markedet og har millioner af kunder. De små virksomheder kommer til at stå meget stærkere, hvis de er i det samme hus, hvor de kan samarbejde og inspirere hinanden. De skal ikke frygte hinanden. Det, de skal frygte er, at ingen af dem får succes,” siger han. 

Læs også:
Unge iværksættere stormer frem: “Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra”

Populær dansk løbe-app dropper Silicon Valley: Derfor foretrækker vi København

SOAP, AJAX, Spring, JAXB, Postgresql, Jetty, AngularJS, RDBMS, OAuth, SAML, JMS, AMPQ, PKI, Ruby on Rails, Django. Det er bare nogle af de mange mærkværdige samtaleemner, jeg står model til dagligt på mit arbejde.

Og så er det jo ikke så mærkeligt, at jeg bliver en anelse rundtosset og lettere distræt, når jeg snakker med mine kollegaer. Men det skal være slut nu.

Inspireret af en TED Talk af Google softwareudvikleren Matt Cutts, hvor han snakkede om alle de fede ting, han har opnået, efter at han er begyndt på at give sig selv 30 dages udfordringer, har jeg tænkt mig at gøre ham kunsten efter.

Mens Cutts besteg bjerge, begyndte at cykle på arbejde og skrive romaner, vil jeg dog hellere fokusere på de små forskelle, jeg kan gøre på jobbet for at blive mere produktiv og en bedre kollega.

Tænk over det et øjeblik. Hvad kunne du godt tænke dig at gøre, der giver mening på dit arbejde, men som du aldrig helt har fået gjort, fordi … det har du bare ikke?

Mens du tænker, så lad mig gå videre med min 30 dages udfordring.

Min 30 dages udfordring
Indtil for ganske nyligt var AJAX for mig et danskerhold i Holland, Django var endnu en voldelig Tarantino film, og SAML bydeformen af “at samle”.

Og så er der jo lang vej, når man arbejder i en fremadstormende teknologivirksomhed, der vil revolutionere verden.

Så for at finde min 30 dages udfordring har jeg måtte grave dybt.

Målet har dog hele tiden været klart. Nemlig at forstå, hvad udviklerne egentligt snakker om.

Først troede jeg jo, at de lavede sjov med mig, men senere gik det op for mig, at de rent faktisk også snakker sådan med hinanden!

Men at finde ud af, hvordan jeg kunne nå målet, har ikke været så ligetil.

Faktisk har det været så besværlig, at jeg aldrig er kommet videre.

Det har haft den uheldige virkning, at jo mere snak, jeg har hørt om JAX-RS, Grails, OpenID mv., jo mere har jeg lukket af, og jo mere ligeglad er jeg blevet.

Så nu gider de kære back- og frontendere, databasefolk og andet godtfolk ikke engang at snakke med mig. Og det forstår jeg egentligt også godt.

Men heldigvis fandt jeg så Cutts’ præsentation. Nu vender skibet. Og det er egentligt ganske simpelt.

De næste 30 dage vil jeg være opmærksom, når jeg snakker med nogen.

Og det gælder ikke kun, når jeg snakker med udviklerne, men også når jeg snakker med alle mine andre kollegaer – store som små – unge som gamle.

Alle får min udelte opmærksom i de få minutter, en samtale reelt set foregår. Jeg vil lytte engageret, fokuseret og med en tro på, at det, jeg hører, kan jeg bruge til noget og lære noget af.

Midt i samtalerne vil jeg til gengæld ikke (hvilket jeg ellers plejer at gøre):

• svare på mine emails
• glo på telefonen
• spille Ruzzle
• kigge ud af vinduet
• planlægge det næstkommende møde
• tænke på, hvad der mon er til frokost
• være ligeglad med, at historien bag Ruby on Rails rent faktisk er fascinerende.

Hvis jeg begynder at fokusere og engagere mig nu, er der reelt set en mulighed for, at jeg kan begynde at snakke med og forstå nogle af samtalerne med udviklerne om 30 dage.

Der er også en chance for, at udviklerne så småt starter med at engagere sig i det, jeg går rundt og laver.

Og dermed kan vi med lidt god vilje se frem til et samarbejde på tværs af organisationen, hvor vi alle forstår, hvad vi siger og mener, og hvor vi alle respekterer hinandens arbejde.

Og så kan vi for alvor begynde at revolutionere verden.

Og hvad med dig?
Jeg har sikker på, at du nu har tænkt over, hvad du vil fokusere på de næste 30 dage for at forbedre og ændre din og dine kollegers arbejdsdag.

Husk at de små ting er lettest at gå i gang med, de har bedre chance for at vare ved, og så kan de have stor virkning.

Klar parat start!?

Fyldte haller med blinkende panorama-skilte, duften af ny plastik og varme processorer så langt øjet rækker.

Sæsonen for tech-messer begynder mandag med en af de absolut største af slagsen med CES 2015 i Las Vegas.

Det er ved CES, Consumer Electronic Show, at producenterne får den første mulighed for at vise deres nyeste produkter frem. Det er her, hvor Sony, LG, HTC og alle de andre i slænget viser deres nyeste telefoner, skærme, vaskemaskiner og dimsedutter frem.

Sony har for eksempel allerede udsendt en trailer for sit presseshow, som på det kraftigste lader op til en lancering af en ny Z-telefon.

Det er også på CES, at årets kommende tendenser bliver spottet, og som er med til at tegne året i tech-verdenen. Her er en liste over fem tendenser, som vi uden tvivl vil se mere til på CES – og resten af 2015.

Den supertynde Lenovo Yoga Pro 3 er en af de første Core M-bærbare, som vi endnu har set. Og vi vil uden tvivl komme til at se flere til årets CES-messe. Foto_ Lenovo.

1. CORE M og ultra tynde bærbare
Intel’s nyeste Broadwell-processor er den såkaldte Core M.

Den lille og strømbesparende bærbar-processor blev lanceret sidst i efteråret, og vi kan forvente at se en mange tynde bærbare computere, med de små processorer, som ikke behøver aktiv køling.

Computerworld har allerede testet Core M i den nye Lenovo Yoga Pro 3. Maskinen er som ventet tynd og let – men Core M processoren i maskinen imponerede os ikke. Så vi venter spændende på lidt test, før vi fælder vores dom.

Heldigvis er både Dell, Asus og Samsung også er på vej med ultra-tynde bærbare baseret på Core M-platformen.

2. 4K til alle skærme
Den høje opløsning “4K” var et af sidste års helt store buzzwords.

Men med høje priser var det stadig kun få af os dødelige, som havde råd til at købe et 4K-fjernsyn, som havde den nye opløsning – der er fire gange så høj som en FullHD-skærm.

Men priserne faldt i løbet af 2014 og 4K kan nu fåes til priser som er mere tilgængelige.

Det er en selvforstærkende tendens – for når der sælges flere skærme laves der også flere 4K-paneler på fabrikkerne, hvilket sænker omkostningerne og dermed også prisen. Helt som vi også så det med de første FullHD fjernsyn.

Ud over en lavere pris kan man også håbe på, at der kommer en reel innovationsbølge hos producenterne. 3D i privaten var en fæl skuffelse, som nævnes med samme foragt som navnet Voldemort i en Harry Potter-forsamling, og de meget hypede kurvede skærme er ikke en sællert.

Men 4K giver ikke mening uden indhold.

Vi holder derfor ekstra øje med Netflix på CES – her holder streaming-kongen pressemøde. Og mon ikke der vil blive snakket 4K? Netflix tilbyder allerede tilbyder 4K-indhold, men antallet er meget begrænset.

Oculus Rift-brillerne startede med at være en hver gamers store våde drøm, men efter at Facebook opkøbte Oculus sidste år er planerne om Oculus Rift blevet langt mere ambitiøse. Foto: Oculus Rift

3. Virtual Reality 2.0 – denne gang burde det virke
Virtual Reality var stort tilbage i 80′erne, men det slog aldrig rigtig igennem. Nu prøver vi igen, og denne gang ser det ud til, at teknologien er med os.

I de sidste to år har vi set firmaer som Oculus Rift og Sony med deres Project Morpheus forsøge at fintune VR-formularen, så den kan optages af både masserne og entusiasterne.

Og denne gang bliver det til noget. Tidligere i år opkøbte Facebook firmaet bag Oculus Rift for 11 milliarder.  

Både Oculus og Sony forventer at forbrugerne vil se de første glimt af deres Virtual Reality-headsets, og også Samsung offentliggjorde tilbage i september ved IFA 2014 et VR-headset, Gear VR, som dog kun virkede til Note 4-telefonen, og som sammenlagt ville koste omkring 9.000 kroner.

Gear VR skal som alt andet nyt fra Samsung ses som en form for beta-produkt, men da Computerworld prøvede headsettet tilbage i september var vi yderst imponerede.

4. Internet of things
At hver eneste enhed i vores hjem skal forbindes med vores smartphones er ikke en ny tanke, men teknologien, sensorerne og netværkene modnes konstant, og CES har i år et stort fokus på Internet of Things.

Specielt vil vi komme til at se langt mere biler med integrerede styresystemer, som langt hen ad vejen vil blive splittet i to segmenter: Apple CarPlay eller Android Auto – begge to operativsystemer fra henholdsvis Apple og Google, som skal gøre din mobiltelefon langt mere integreret.

Wearables bliver igen i år et stort tema på CES-messen, men teknologien er ved at modnes, og det bliver spændende at se, hvad producenterne denne gang kommer med. Måske endda ure, som kan holde mere end to dages strøm?.

5. Wearables
Endnu et buzzword fra 2014 sniger sig med over til 2015. Sidste års CES handlede i høj grad om fitness-bands og aktivitetstællere, men i løbet af året kom Google med Android Wear, Apple offentliggjorde deres Apple Watch, og selv Microsoft kom med sin version af et wearable.

Alene på Android Wear-fronten så vi i 2014 en lang række ure fra producenter som Samsung, Asus og LG, og ligeledes vil vi også se flere ure fra selvsamme og nye spillere.

Derudover bliver markedet for ure uden for Android Wear også større. Samsung går formodentligt ikke væk fra sit Tizen-styresystem, som de har brugt på de fleste af Samsungs smartwatches, siden de kom med det første smartwatch for to år siden, og ure som Pebble er stadig en stor succes.

Måske. Bare måske vil vi endda se smartwatches som har batterilevetider, som er værd at overveje.

Samtidig kommer der også fokus på andre former for wearables end blot ure, som ellers har fået det meste af opmærksomheden.

Vi kommer ikke til at se noget til Google Glass til CES, men Sony har tidligere offentliggjort et påtageligt headset til et par briller, som vi måske vil høre mere om, og samtidig kommer andre producenter også med teasere for wearables.

For eksempel kommer HTC med en teaser om, at selskabet vil præsentere en wearable, som “ikke er set mage til før”. Det kan selvfølgelig bare være marketingssnak.

Vi vil formodentligt også komme til at se flere typer af wearables, som vil tage brug af de kurvede skærme, som nogle af Samsungs ure allerede har.

Læs også: Ny bærbar computer? Tag et kig på Lenovo Yoga 3 og Microsoft Surface Pro 3