Category Archives: computer

Når det drejer sig om sikkerheden i forbindelse med brug af mobile enheder, er vi vores egen værste fjende.

På trods af at mange mennesker i dag har deres mobile enheder inden for rækkevidde døgnet rundt, er de fleste ifølge eksperterne tilsyneladende ikke blevet meget klogere på sikkerheden.

I 2012 var 44 procent af alle voksne ikke klar over, at der eksisterede sikkerhedsløsninger til mobile enheder, viser Symantecs Threat Report.

Den andel steg til 57 procent i sikkerhedsleverandørens rapport for 2013, der blev offentliggjort i april år.

Det er ifølge analytikerne delvist på grund af manglende oplysning af brugerne.

For eksempel er folk, der er vant til at bruge almindelige mobiltelefoner med begrænsede sikkerhedskrav, går over til at bruge smartphones, er de ofte ikke klar over behovet for at installere sikkerheds-apps.

Vil blive ved med at stige
Eksperterne er enige om, at forekomsten af malware og svindel på mobile enheder fremover vil blive ved med at stige, fordi smartphones i stigende grad indeholder et væld af følsomme oplysninger.

Fra de mobile enheder er der også ofte adgang til virksomhedsdata, fordi de anvendes i arsenalet af produktivitetsværktøjer.

Problemet forværres yderligere af, at antallet af mistede mobile enheder fortsat stiger. 1,4 millioner mobile enheder blev i 2013 mistet og aldrig fundet igen, ifølge en spørgeundersøgelse foretaget af Consumer Reports. I 2012 var det 1,2 millioner.

Omfanget af problemet med mobilsikkerhed gør det indlysende, at der ikke findes nogen enkeltstående løsning.

“Der findes ikke nogen perfekt måde at beskytte en mobile enhed fra medarbejderen selv,” kommenterer Jamisson Fowler, der er it-direktør for forsikringsselskabet WellPoint.

“En medarbejder vil altid kunne begå fejl, og der findes ikke noget værktøj, der med absolut sikkerhed kan låse en mobil enhed.” Men heldigvis findes der måder at gøre medarbejderne bedre til mobilsikkerhed.

Vi tager her et kig på fem typer af medarbejdere, der er tilbøjelige til risikabel adfærd, og giver nogle råd om, hvordan du lærer medarbejderne at beskytte deres mobile enheder og dataene på dem.

1. Den godtroende
Nogle mennesker er mere modtagelige andre overfor phishing og anden svindel, der benytter sig af social manipulation, fordi de simpelthen ikke er klar over farerne.

Hvordan træner man disse medarbejdere til at genkende og undgå sådanne angreb?

Løsningen: Simulerede angreb

De datakriminelle arbejder hele tiden på det næste store angreb, og mobile enheder er den nye frontlinje.

Angreb, der før har været gennemført med succes på pc’er, forsøges på mod intetanende mobilbrugere for at teste, hvad der virker.

Og med et eksplosivt stigende antal dårligt sikrede mobile enheder er der ingen mangel på lette mål.

“Angriberne går helt bestemt efter de svageste led i kæden” advarer Lior Kohavi, der er teknologichef hos Cyren, der leverer cloudbaserede sikkerhedssystemer.

Hos den tyske producent af medicinaludstyr Karl Storz er tilgangen til at sikre de 2.200 mobile enheder, som it-afdelingen administrerer, den samme som for de interne systemers sikkerhed.

“Vi forsøger at gøre folk bekendte med phishing-angreb,” forklarer David O’Brien, der er teknologidirektør for Karl Storz Endoskope i El Segundo, Californien.

I forbindelse med de interne systemer anvender selskabet et træningsprogram fra PhishMe, hvor der køres simulerede angreb, der benytter sig af social manipulation, mod medarbejderne for at se hvem, der bider på.

I de første øvelser faldt hele 70 procent af medarbejderne i it-afdelingen for helt basale phishing-angreb, hvor de blev narret til at klikke på links i emails og indtaste deres brugernavne og adgangskoder.

Det inkluderede selv “mine øverste it-folk,” fortæller O’Brien.

Disse såkaldte social engineering-angreb foregår naturligvis ikke kun via pc’er, men også på mobile enheder.

Ligegyldigt hvilken platform udnytter denne taktik at godtroende brugere klikker på link, der for eksempel downloader malware, der giver angriberne adgang til virksomhedens netværk og data.

Phishing-meddelelser, der åbnes på mobile enheder, kan inficere bærbare og forretningssystemer, advarer Stu Sjouwerman, der er medstifter af sikkerhedstræningsfirmaet KnowBe4.

Han har dog dette enkle råd: “Tænk for du klikker.”

Phishing-øvelserne hos Karl Storz har lært medarbejderne at skelne svindelnumre fra legitime henvendelser, og hvad de kan gøre for at undgå dem.

“Disse typer angreb er en trussel på enhver form for enhed – hvad enten den er mobil eller ej,” bemærker O’Brien.

“I vores test udgjorde iOS-enheder (iPhones og iPads, red.) platformen for knap 20 procent af de slutbrugere, der dumpede phishing-øvelsen.

Jeg er overbevist om, at mobile enheder vil udgøre en større andel i fremtidige test.”

Sikkerhed er del af virksomhedskulturen hos it-giganten Raytheon.

Cirka en tredjedel af selskabets 63.000 medarbejdere på verdensplan anvender smartphones og tablets, udleveret af selskabet.

Her er den “menneskelige faktor” altid en joker med hensyn til sikkerheden, fortæller Jon Aliber, der er direktør for global business services – it.

“Det afhænger af den individuelle medarbejder og derfor handler det om at sørge for, at de ved, hvordan et phishing-forsøg ser ud,” forklarer Aliber.

Raytheon benytter samarbejds- og blogging-værktøjer til at gøre medarbejderne opmærksomme på aktuelle phishing-angreb.

Selskabet kræver også, at alle medarbejdere årligt gennemfører et onlinekursus i god sikkerhedspraksis.

2. Førstegangsejeren
Folk, som for første gang har fået en tablet eller en smartphone, udgør en sikkerhedsrisiko, fordi de ikke er klar over, hvad de ikke ved.

Løsningen: Det skal være trygt at indrømme at have begået fejl

WellPoint udleverer iPads til cirka 500 klinikere og servicekoordinatorer, der er på hjemmebesøg hos ældre, blinde eller handicappede patienter.

De fleste af disse mobilbrugere er ifølge Fowler “ikke så teknisk kyndige og lidt utilpasse” med at skulle bruge tablets.

Fowlers team blev overrasket over, at nogle af disse medarbejdere var bange for eller skammede sig over at skulle fortælle it-afdelingen, når de havde mistet deres iPads.

“Folk ventede en eller måske tre dage, før de indrømmede, at de nok havde glemt den et sted,” fortæller han.

Nogle gange fandt vi ud af, at den var blevet stjålet eller bare glemt på et hjemmebesøg, og så fandt vi den ved hjælp af lokaliseringstjenester.”

Men sådanne forsinkelser gør sårbarheden værre.

Derfor fandt Fowlers team på to løsninger.

For det første udleverede it-afdelingen tasker med plads til både iPad’en og papirer for at gøre det lettere for medarbejderne at huske at få det hele med sig.

De blev også trænet i at ringe til it-afdelingen øjeblikkeligt, hvis de havde glemt eller mistet deres mobile enheder.

For det andet vedtog it-afdelingen en politik om ikke at bebrejde de mobile medarbejdere, hvis de havde glemt eller fået stjålet en tablet, for så vidt muligt at undgå at medarbejderne udskød at melde det, fordi de var flove over at have mistet den.

“Vi råber ikke ad nogen, fordi de mister en iPad. Det ved it-afdelingen godt, at de ikke skal gøre,” fortæller Fowler. “Når klinikerne ringer til it-afdelingen, er de bare glade for at kunne hjælpe. Når vi opdager, at en enhed virkeligt er blevet væk, kan vi iværksætte vores sikkerhedsprotokoller.”

For at reducere risikoen for et brud på datasikkerheden, når en mobil enhed er blevet stjålet, trænes nye iPad-brugere i at bruge adgangskoder.

“Vi gennemgår en træning ved hjælp af telekonferencer angående brug af enheden og af hvorfor det er vigtigt at bruge gode adgangskoder,” forklarer Fowler.

“Vi giver dem også nogle eksempler på, hvad der kan give problemer.”

Han har blandt andet produceret eksempler på phishing-emails, for at illustrere hvordan et forsøg på svindel kan se ud på Facebook, og en email, der giver sig ud for at være fra en bank, der anmoder om følsomme oplysninger.

“Hvis en medarbejder bruger den samme eller meget lignende adgangskoder til flere forskellige ting på en mobil enhed, skaber det en risiko for både medarbejderen selv og for virksomheden.”

3. Den distræte
Mange beskytter deres personfølsomme oplysninger nøje, men andre er mindre omhyggelige. Det gælder også deres virksomheds data og mobile enheder.

Løsningen: Gamification og andre påmindelser

Forvaltningen i den amerikanske delstat Michigan skal holde styr på 17.000 smartphones og tablets, der anvendes af offentligt ansatte.

Sidste år mistede medarbejderne 256 udleverede mobile enheder heriblandt smartphones, tablets og bærbare.

Tidligere var det sådan, at “træningen rent ud sagt var en katastrofe her,” fortæller Daniel J. Lohrmann, der er Michigans sikkerhedschef.

Den PowerPoint-præsentation, de tidligere brugte, kedede folk ihjel, og han tvivler på, at særligt mange så den færdig.

“Så vi smed den væk.”

Derfor ville Lohrmann lave en gennemgribende forbedring af statens tilgang til træning af medarbejderne.

Brugerne fortalte, at det gamle program var kedeligt, irrelevant og at de ikke lærte noget af det.

Så han var klar over, at han var nødt til at gøre det kort, interaktivt, sjovt, interessant og vigtigst af alt finde en måde at “formidle de ting, som folk ikke vidste i forvejen.”

It-afdelingen valgte derfor en leverandør, hvis træning inkluderede undervisning baseret på computerspil.

Lohrmann fortæller, at et af hans yndlingsmoduler inkluderer en interaktiv lektion om mobile enheder, der mistes eller stjæles i lufthavnen.

Og det er et vigtigt emne:

I 2012 glemte rejsende i USA 8.016 trådløse enheder i blot syv lufthavne – Chicago, Denver, San Francisco, Miami, Orlando, Minneapolis-St. Paul og Charlotte – viser en rapport udført af Credant Technologies, der nu ejes af Dell.

Smartphones og tablets udgjorde 45 procent af disse mistede enheder, mens bærbare udgjorde 43 procent.

Omtrent halvdelen af enhederne blev returneret til deres rette ejere, mens resten blev ifølge rapporten doneret til velgørende organisation eller solgt på auktion.

Træningsmodulet præsenterer statistik om mobile enheder mistet i lufthavne og følger op med nogle råd om, hvad man selv kan gøre for at undgå at miste sine gadgets.

Og så begynder det sjove.

Brugerne spiller herefter et onlinespil, hvor de har 90 sekunder til at finde 12 mistede eller stjålne mobile enheder i en lufthavn, baseret på det de lige har lært.

I spillet skal brugerne styre en karakter rundt mellem check-in-skranker, butikker, sikkerhedskontrol og busser, der kører mellem terminalerne – og så lyder der et tilfredsstillende “ding” hver gang man finder en mobil enhed.

“Ingen har nogensinde fundet alle, første gang de spiller, og derfor vil de spille det igen,” påpeger Lohrmann.

Michigan er for øjeblikket i gang med at udrulle træningsmodulet, og Lohrmann forventer, at medarbejderne vil være lige så entusiastiske, som han selv er.

“Det er noget, man husker. I dag kan jeg ikke være i en lufthavn uden at tænke på det spil,” fortæller han. Dette træningsmodul “kan noget, der vil ændre folks adfærd.”

4. It-entusiasten
Slutbrugere med stor viden om it kan være et sikkerhedsmæssigt mareridt – især hvis de kan finde ud af at omkonfigurere deres smartphones og give sig selv administratorrettigheder.

Løsningen: Vær klogere end de kloge

Malware kan gøre stor skade på mobile enheder, der er blevet ændret, så brugeren har administratorrettigheder.

Gartners prognose lyder, at 75 procent af tilfældene af brud på mobile enheders sikkerhed i 2017 vil være på grund af forkert konfigurerede enheder.

Karl Storz tager denne trussel meget alvorligt.

“Vi er et selskab fuld af ingeniører, så vores folk har forstand på it,” siger han.

Selskabet udleverer smartphones til medarbejderne, men “jeg har endnu ikke oplevet, at nogen har omkonfigureret deres telefoner, selvom de godt kunne gøre det.”

Komplet omgående af den normale konfiguration af rettighedsstyringen på mobile enheder kaldes at “jailbreake”, når det drejer sig om iOS, og at “roote”, når det drejer sig om Android.

Fælles for dem er at det handler om at give brugeren administratorrettigheder.

Det giver brugeren adgang til ressourcer på telefonen, som normalt ikke er tilgængelige, hvilket øger sårbarheden ved at fjerne app-specifikke sikkerhedsmekanismer og den beskyttende “sandkasse”, som styresystemet normalt har.

Disse teknikker kan også gøre det muligt for malware at blive downloadet til den mobile enhed, og åbner for alle mulige skadelige handlinger såsom tyveri af virksomhedsdata.

Sådanne kompromitterede mobile enheder er ifølge Gartner også sårbare over for såkaldte brute force-angreb, der forsøger at gætte adgangskoder.

Det bedste forsvar er ifølge Gartner at sikre mobile enheder ved hjælp af mobile device management (MDM).

Sikkerheden kan styrkes yderligere med app shielding og brug af “containere”, der beskytter vigtige data.

It-sikkerhedsansvarlige bør også anvende værktøjer til at kontrollere netværksadgang, så de kan blokere forbindelsen til forretningssystemer fra enheder med mistænkelig aktivitet.

Raytheon forsøger at holde styr på lidt for kreative medarbejdere ved at sørge for, at alle medarbejdere officielt har vedkendt at have læst selskabets politikker for brug af it.

“Hvis de så alligevel gør noget på deres egen måde, er de klar over, at de bryder selskabets politikker, hvilket sætter dem i en meget dårlig position,” forklarer Aliber.

Sådanne politikker kan være del af et bredere sæt af datasikkerhedsstrategier, der også inkluderer brugen af software til konfiguration og lagring af data i skyen i stedet for at bruge de mobile enheders interne lager.

5. Den lidt for sociale
Nogle medarbejdere deler for mange oplysninger på sociale medier. Andre er lidt for villige til at låne deres udleverede mobile enheder til venner og familie.

Løsningen: Luk smuthullet

Især virksomheder, der ansætter mange unge mennesker, kan opleve, at nogle af deres medarbejdere offentliggør flere oplysninger om virksomheden på sociale medier, end man er vant til.

Implikationerne af denne tendens er først nu ved at vise sig.

Med en hel generation af digitalt indfødte på vej ind på arbejdsmarkedet vil det blive interessant at se, hvordan erhvervslivet håndterer følsomme data, fremhæver Chris Silvers, der er ledende analytiker hos C G Silvers Consulting.

“Der er allerede offentliggjort store mængder oplysninger, og det kan ikke laves om, når det først er gjort,” påpeger han.

Medarbejdere, der deler for mange ting på sociale medier er lette mål for svindlere, der udgiver sig for at være kolleger eller andre bekendte og forsøger at narre disse medarbejdere til at dele brugernavne, adgangskoder eller andre følsomme virksomhedsdata.

“Hver gang nogen forbinder sociale medier til begivenheder eller arbejds-emailadresser, er det en trussel” mod virksomhedens data, advarer Chris Hadnagy, der bærer jobtitlen chief human hacker hos trænings- og konsulentfirmaet Social-Engineer.

Vi oplever folk, der bruger deres arbejds-emailadresser til LinkedIn og Facebook.

Her kan svindlere finde dem og så bagefter gennemgå indlæg, blogs og fora for at finde personlige oplysninger. Det er alt sammen angrebsvektorer” for social engineering-svindel.

“Medarbejderne skal oplyses for at indse, at de ikke skal have tillid til alle henvendelser, de modtager på sociale medier eller email, hvis de har offentliggjort personlige ting om sig selv,” fremhæver Hadnagy.

Der findes også mere uskyldige varianter af offentliggørelse af for mange oplysninger. Lohrmann gør opmærksom på forældre, der lader deres børn spille eller se videoer på virksomhedsejede smartphones eller tablets – hvilket gør de mobile enheder sårbare overfor skade eller uautoriseret adgang af hackere, der kan have inficeret diverse websites.

For at undgå sådanne scenarier bør man som virksomhed have nedskrevne sikkerhedspolitikker, der forbyder udlån af virksomhedsejede enheder til venner og familie.

I sidste ende handler det ifølge eksperterne om at balancere mellem fleksibilitet og produktivitet.

“Vi giver mulighed for en vis fleksibilitet, med hensyn til hvad vi tillader folk at gøre” på deres mobiltelefoner, påpeger Aliber.

For eksempel er det OK at downloade visse apps.

“Men hvad angår beskyttelsen af virksomhedens data, er der ingen fleksibilitet. Det er et administreret miljø.

Her balancerer vi mellem behovet for produktivitet og behovet for at skabe vækst i selskabet.

Oversat af Thomas Bøndergaard

CSC lægger knap 1,2 milliarder kroner på bordet for at lukke en langvarig sag med det amerikanske finans-tilsyn, U.S. Securities and Exchange Commission.

Dermed lægges den fire år gamle sag endegyldigt i graven.

Det amerikanske finanstilsyn mener, at CSC har overtrådt en række love og at selskabet blandt andet bevidst har svindlet med bogføring og regnskaber.

CSC har aldrig erkendt sig skyldig i beskyldningerne, men lover dog i forbindelse med forliget, at selskabet ikke vil bryde de pågældende love i fremtiden.

Danske problemer
Sagen har forbindelse til Danmark, i det den påståede regnskabssvindel har fundet sted i Danmark, Australien og i Storbritannien.

Det kan du læse mere om her: Regnskabsskandale: CSC-medarbejdere fyret for fejl

CSC har tidligere erkendt, at der har fundet ‘regnskabsmæssige uregelmæssigheder’ sted i Danmark og Australien efter en række interne audits, som selskabet indledte efter, at det amerikanske finanstilsyn var begyndt at efterforske firmaet.

I alt fandt CSC dengang uregelmæssigheder for omkring 430 millioner kroner.

En række danske CSC-folk har været under mistanke for ‘forsætlige tjenesteforseelser,” har CSC tidligere oplyst.

Du kan læse det amerikanske finanstilsyns forligs-tekst her..

Du kan læse mere om regnskabsballaden i CSC’s danske og nordiske afdelinger i denne artikel, som Computerworld bragte i marts 2011: Regnskabsrod for millioner hos CSC i Norden.

CSC har i Norden i de senere år gennemgået en storstilet oprydning, hvor der blandt andet er blevet afskediget et meget stort antal ansatte, ligesom interne procedurer, arbejdsgange og fokus-områder er blevet ændret.

Det kan du læse mere om her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC.

Læs også:

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Microsoft løfter sløret for Windows 10: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

10 interessante facts om Windows 10

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10

Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand

Med lanceringen af Microsofts nye styresystem, Windows 10, kan det meget vel være, at selskabet vil undlade at lancere endnu en opgraderet version af den klassiske Microsoft-browser, Internet Explorer.

I stedet planlægger Microsoft angiveligt at lancere en helt ny browser, der kommer til at hedde ‘Spartan.’

Læs også ComputerViews: Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser-model

Microsoft har endnu ikke meldt noget ud om den nye browser. Oplysningerne stammer fra den normalt velinformerede Microsoft-blogger, Mary Jo Foley.

Ifølge hende er der to hovedårsager til, at Microsoft vil lancere en helt ny browser:

1) Internet Explorer er blevet tung og omfattende, og Microsoft mener, at der er behov for et lettere og mere skrabet alternativ.

2) Internet Explorer har fået rygte og omdømme imod sig. Derfor er der ud fra et marketingmæssigt perspektiv tid brug for et helt nyt produkt på området.

Åben for udvidelser
Det er ifølge Mary Jo Foley ideen, at ‘Spartan’ skal være åben for udvidelser udviklet at tredjeparts-firmaer.

Det er oplagt, at ‘Spartan’ vil blive lanceret i særlige udgaver til iOS og Android samtidig med, at browseren lanceres til Windows.

Teknisk vil ‘Spartan’ bygge på Microsofts Chakra JavaScript-engine samt Microsofts Trident renderings-motor – og altså ikke WebKit.

Læs også ComputerViews: Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser-model

Soldaterne i den gamle græske statsmagt Sparta var kendt for leve og fungere med minimalt udstyr. Soldaterne spiste ikke meget, og ejede kun det tøj, som de havde på, samt deres våben og en enkelt sivmåtte.

Navnet på Microsofts nye browser er valgt med omhu, idet browseren bliver skrabet, med vægten lagt på muligheden for videreudvikling.

Internet Explorer er den mest udbredte browser i verden med en markedsandel på små 60 procent.

Chrome vinder frem
Ifølge analysehuset Net Applications rykker ikke mindst Googles Chrome-browser hastigt frem. Chrome har i dag en markedsandel på godt 20 procent, mens Firefox og Opera til gengæld taber andele.

Du kan oversigten fra Net Applications her.

Windows 10 ventes lanceret i sommeren 2015. Der er store forventninger til det nye styresystem, som du kan læse mere om her: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Læs også:

Microsoft løfter sløret for Windows 10: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

10 interessante facts om Windows 10

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10

Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand

Buzzwords er en del af livet i it-branchen. Hvad enten du har været i branchen i 30 år (kan du huske WYSIWYG?) eller i fem år (netikette?), bærer dit sprog i dagligdagen sikkert præg af din profession. Måske har dit tekniske ordforråd sneget sig ind i almindelige samtaler, uden du selv har været opmærksom på det.

Mens den globale tsunami af data fortsat vokser, og en ny bølge af teknologier fra forbrugerverdenen rammer erhvervslivet, kan det næppe undre nogen, at også antallet af buzzwords stiger.

Her tager vi et kig på otte af de for tiden hotteste modeord i it-branchen.

1. IoT (internet of things)
eller IoE (internet of everything)

På dansk kalder vi det tingenes internet.

Begrebet beskriver den situation, at flere og flere elektroniske apparater i og uden for vores hjem – såsom biler, termostater, hårde hvidevarer, træningsudstyr og tandbørster – kommunikerer indbyrdes ved hjælp af indbyggede computere med forbindelse til internettet.

Dette begreb har eksisteret i mindst et årti, men det er først for nylig, at den brede offentlighed har fået øjnene op for, hvordan det kan komme til at påvirke vores liv.

“I en ikke så fjern fremtid vil man som forbruger, i bilen på vej hjem fra arbejde, kunne bede sit hjem om at tænde for lyset, åbne garageporten, låse fordøren op og oplyse om, hvor meget mælk der er tilbage i køleskabet,” påpeger Jeff Remis, der er direktør for it-området hos Addison Group.

“I takt med den teknologiske udvikling vil hvert eneste aspekt af vores liv blive mere og mere forbundet og automatiseret.”

Derfor dukker ideen om tingenes internet altid op i samtalen, når it-branchens kommentatorer diskuterer såkaldt disruptive tendenser.

“I kraft af mit arbejde hos Ericsson hører jeg det her næsten hver dag. Med ideer såsom internetforbundne biler, M2M (machine to machine, dvs. trådløs kommunikation mellem maskiner, red.) og så videre er dette særdeles relevant for en televirksomhed,” nævner Samuel Satyanathan, der er chef for strategi og engagement hos Ericsson.

Antallet af trådløst forbundne enheder vil ifølge ABI Research overstige 16 milliarder, før året er omme, hvilket er 20 procent flere end i 2013.

Derfor foretrækker mange at betegne denne tendens internet of everything, eller på dansk: altings internet – det vil sige et internet, som alting er forbundet til.

“Det er blot en udvidelse af “tingenes internet” for at understrege, at alting er ved at blive koblet på nettet, lige fra mobiltelefoner til køkkenapparater, biler og husdyr,” forklarer Ken Piddington, der er it-chef hos MRE Consulting. ABI Researchs prognose er da også, at antallet af internetforbundne enheder vil nå op på 40,9 milliarder i 2020.

2. BYOE (bring your own everything)
Du har selvfølgelig hørt om forkortelsen BYOD, som står for bring your own device. Begrebet beskriver den tendens, at virksomhederne er begyndt at tillade deres medarbejdere at anvende deres private mobiltelefoner, tablets og bærbare til arbejdsformål.

Men på grund af knopskydningen blandt mobile enheder, inklusive såkaldte wearable gadgets, der bæres på kroppen (eksempelvis indlejret i tøj, smykker eller briller), mener nogle ifølge Piddington, at den nye paraplybetegnelse bliver BYOE, som står for bring your own everything.

Cognizant Technology Solutions er begyndt at bruge forkortelsen BYOHD (bring your own health device) til at beskrive den stigende brug af indlejrede eller wearable apparater, der måler puls, BMI, aktivitetsniveauer, søvnmønstre og meget andet.

3. Dual persona
I kølvandet på BYOE er begrebet dual persona dukket op. Det beskriver den praksis at vedligeholde to adskilte miljøer på den samme mobiltelefon til henholdsvis privat og arbejdsmæssig brug.

“Brugere kan samtidig have en profil til arbejde og en profil til privat brug, og ved at adskille disse to personaer segmenterer man, og derved beskytter, såvel de private data som virksomhedens data,” uddyber Ashley Leonard, administrerende direktør for Verismic Software, der er global leverandør af cloud-baserede løsninger til it-administration.

4. Wearables
Da Google først offentligegjorde sine planer om sine augmented reality-briller, Google Glass, blev ideen mødt med mistro og latterliggørelse.

I dag ser mange stadig på brillerne med en vis skepsis.

De fleste former for wearables har endnu lang vej til kommerciel succes, men konceptet med at bære elektroniske enheder på kroppen, som automatisk måler, deler, overfører, analyserer og præsenterer information til og om os selv og vores omgivelser, anses ikke længere for at være et luftkastel.

“Dette er for øjeblikket en meget stærk tendens i alt lige fra sundhedssektoren til mobilbranchen, og området er i rivende vækst og udvikling,” påpeger Leonard.

Håndleddet vurderes at være det mest oplagte sted at bære en wearable.

Det vidner det væld af løbeure og smartwatches om, der allerede er på markedet fra sværvægtere som Samsung, Sony og Apple.

Det lader dog til, at der ikke er noget sted på kroppen, der ikke bliver overvejet som en placeringsmulighed af virksomheder, der for eksempel har udviklet eller er i gang med at udvikle smart-fingerringe, sensorer til skosåler, blodsukkermålere, der sættes ind under huden, og reversnåle, der måler brugerens kropsholdning.

Wearables befinder sig ifølge IDC ikke længere i early adopter-fasen. I løbet af i år forventes det, at der bliver leveret over 19 millioner enheder, hvilket er mere end en tredobling i forhold til sidste år. IDC”s prognose for antallet af leverede wearable gadgets i 2018 lyder på hele 111,9 millioner enheder.

5. Quantified Self
Al snakken om teknologi båret direkte på eller ligefrem i kroppen skaber øget interesse for, hvad nogen kalder Quantified Self, forklarer Leonard.

Det handler om indsamling af kvantitative data om alle aspekter af ens eget liv og at bruge disse data til at optimere sin adfærd.

Chris Dancy, der er en af de førende fortalere for denne tendens, hævder at have tabt 45 kilo og er stoppet med at ryge – efter at have røget to pakker om dagen – ved hjælp af at logge og analysere data om sine aktiviteter i dagligdagen, heriblandt sin søvn, sit madindtag og endda sit humør.

Der findes i dag et væld af støttegrupper og fora for folk, der er interesserede i at kvantificere deres egne liv.

“At dømme ud fra udviklingen af wearables er konceptet “det kvantificerede selv” kommet for at blive, og jeg er stor tilhænger af ideen,” siger Remis.
“Der er wearables på vej frem, som måler ting som ens insulinniveau og endda luftkvaliteten i ens omgivelser. Der er rigtigt mange i år, der ønsker sig et smartwatch i julegave – og det er bare begyndelsen.”

6. XaaS (everything-as-a-service)
Det hele begyndte med software-as-a-service, men tendensen med at levere tjenester i stedet for produkter har spredt sig til mange andre områder, heriblandt platform, infrastruktur, storage, kommunikation, netværk, overvågning og forretningsprocesser.

I det lys er det forventeligt, at mange nu slet og ret taler om everything-as-a-service. X kan stå for hvad som helst, så forkortelsen er blevet til XaaS.

“Jeg tror, det vil blive brugt mere og mere, da alting er ved at blive tilgængeligt som en tjeneste,” vurderer Piddington. Det gælder endda også uden for it-verdenen.

“Vi har biler som tjeneste (zipcar), huse som tjeneste (AirBnB), juridisk rådgivning som tjeneste (LegalZoom) – listen bliver ved og ved.”

Andre vil hellere beholde de gamle, trods alt mere beskrivende, termer.

“Personligt er jeg ikke tilhænger af ordet og foretrækker de specifikke begreber, såsom SaaS, PaaS, og så videre,” byder Satyanathan ind.

Piddington bruger ordet SaaS-ificeret til at betegne processen med at tage en lokal applikation og flytte den op i skyen eller på anden måde gøre den tilgængelig som en tjeneste.

“Jeg hørte først dette ord fra en leverandør, jeg brugte, i en forklaring om, hvordan de var ved at flytte deres kerneprodukter op i skyen. Jeg har selv brugt ordet lige siden,” fortæller han.

7. Small data
Når et buzzword topper hype-o-meteret, er det ikke ualmindeligt at kommentatorerne omfortolker ordets betydning og finder på nye varianter.

Det er, hvad der er sket med big data, og det er grunden til, at man nu kan støde på begreber som small data og dark data, forklarer Piddington.

Fordi en egentlig big data-tilgang skyder over målet i visse situationer, er man begyndt at tale om small data, som ifølge Small Data Group resulterer i rettidige, meningsfulde indsigter (høstet fra big data og/eller lokale datakilder), der er velstrukturerede, og som leveres i en indpakning, der ofte inkluderer datavisualisering, så de er tilgængelige, forståelige og lige til at handle på i en travl hverdag.

Dark data dækker derimod over de driftsmæssige data, som virksomheder indsamler, men ikke optimerer til konkurrencemæssige formål, forklarer Piddington.

Dark data risikerer ifølge Gartner og andre kilder at resultere i eksempelvis tabte forretningsmæssige muligheder, sikkerhedsproblemer og højere omkostninger til storage end nødvendigt.

8. Ransomware
Ransomware er malware, der inficerer en computer og typisk krypterer vigtige data, indtil brugeren betaler en løsesum, forklarer Leonard.

CryptoLocker er et eksempel på et meget skadeligt stykke software, der anvender kryptering til at låse brugere ude af deres egne mest værdifulde filer.

Der er mange varianter i omløb, hvilket er tegn på, at “ransomware vil være et vedblivende problem for både private og virksomheder,” advarer Leonard.

For en virksomhed kan denne form for angreb have katastrofale konsekvenser, hvis medarbejderne låses ude af lokale drev eller netværksdrev, påpeger han.

“Mange ofre fortæller, at de aldrig fik adgang til deres data igen, selvom de faktisk betalte løsesummen. Det viser klart og tydeligt, at der er behov for at stille krav om god sikkerhedspraksis og stærke løsninger til it-administration, som gør det muligt aktivt at administrere og sikkerhedsopdatere alle slutpunkter i netværket,” understreger Leonard.

Det var alt for vores gennemgang af tidens buzzwords, men hvor vil de næste mon komme fra? Hvis ikke fra it-sektorens marketingafdelinger, så er svaret sikkert fra de digitalt indfødte, der aldrig har kendt til ikke at have konstant adgang til internettet.

Piddington fortæller, at han i hvert fald altid spidser ører, når hans 12-årige søn taler med sine venner.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

En gruppe af hackere er med avancerede metoder lykkedes med at lænse konti i en række østeuropæiske banker og finansielle institutioner for omkring 150 millioner kroner.

Ligeledes er det lykkedes for hackerne at bryde ind i salgs-systemerne i amerikanske og europæiske virksomheder.

Hacker-gruppen kaldes for Anunak efter det malware-program, som gruppen har anvendt til indbruddene.

Særegen metode
Normalt går hackerne gennem bank-kunderne, når de forsøger at få adgang til bank-konti, da bank-kunderne ofte er langt mere sløsede og nemme at ‘bearbejde’ end selve bankerne, der altid er godt sikrede på it-siden.

Anunak-gruppen har imidlertid anvendt en anden metode til at lænse de forskellige konti for sammenlagt 150 millioner kroner.

Gruppen er nemlig gået direkte efter selve bankerne, hvor den direkte har kompromitteret bankernes interne netværk, arbejdsstationer og servere.

Dermed har hackerne kunne overføre penge direkte fra bank-konti, ligesom gruppen ved flere lejligheder har hacket penge-automater.

“De [Anunek-gruppen] har siden 2013 med succes skaffet sig adgang til netværkene i mere end 50 russiske banker og fem betalings-systemer,” lyder det fra sikkerhedsfirmaet Group-IB i en rapport om Anunek-gruppen.

Her hedder det også, at langt størstedelen af pengene er blevet stjålet i løbet af det seneste halve års tid.

Sådan er metoden
Ananak-hackernes anvender en metode, hvor de først inficerer bank-ansattes computere med malware og herfra rykker ind på bankernes netværk ved at gå gennem servere og aktive domæne-konti.

Værktøjerne er blandt andet netværks-scannere, keyloggers, SSH-bagdøre, programmer til fjernstyring af computere, særlige værktøjer til at knække passwords samt Metasploit-frameworket, der normalt anvendes til penetrations-test.

Hovedværktøjet er imidlertid trojaneren Anunak, der bygger på malware-programmet Carberp.

Carberp er særligt udviklet til at stjæle bank-data. Programmets kildekode blev lækket på nettet i sommeren 2013.

Sikkerhedsfirmaerne mener, at nogle af medlemmerne i Anunak-gruppen har været med til at skrive den oprindelige Carberp-kode.

For at inficere computere med Anunak-koden har hackerne blandt andet anvendt php.net-sitet til at angribe sitets besøgende, fyldt mails fra ‘den russiske centralbank’ med inficerede attachements i massive phishing-forsøg samt købt sig med ind i andre hacker-gruppers malware.

Anunak har siden foråret desuden været på jagt efter store indkøbs-kæder i USA, Australien og Europa, hvor gruppen har forsøgt at inficiere betalings-terminaler med henblik på at stjæle kreditkort-oplysninger.

De er små, de silikone-baserede solceller; til gengæld kan de printes på lange ruller for næsten ingen penge. Udfordringen er så dels at maksimere deres output, dels at gøre silikonen mere bestandig overfor sol, vind og vejr. Som det er nu forringes silikonens egenskaber efter kun en måned. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

“Det er i virkeligheden meget mere tilgængeligt end jeg troede, da jeg først begyndte at arbejde med Arduino-boards, Raspberry Pi og open source – allerede fra begyndelsen var jeg i gang med at bygge mine første boards.”

Sådan fortæller en ivrig Henrik Friis Dam, postdoc i teknisk fysik og materialeforskning ved DTU campus Risø.

Han er sammen med den Ph.d. studerende italiener Michael Corazza i gang med et forskningsprojekt om plastik-baserede solceller, altså bøjelige solceller, men projektet kræver måleudstyr.

De to skal finde krydspunktet for maksimal ydelse hvor belastningen af cellen er optimal, samt følge hvordan ydelsen fra cellen bliver påvirket af eksterne faktorer såsom klima og lysstyrke, hvilket er blandt de mange spørgsmål i udviklingen af denne tredje generations solcelle

“Vi kunne sagtens bruge kommercielle måleprodukter, men der er flere ting, som taler imod: Dels er de store og uhandy, dels har de så mange indstillinger, at risikoen for en forkert måling forårsaget af brugerfejl øges – og dels er de ret dyre,” fortæller Henrik Dam.

Det lille Arduino-board har en produktionsomkostning på 500 kroner, inklusive specialfremstilling af printbræt til specifikationer i Kina, mens den kommercielle kolos Keithley koster 40.000. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Maskinen han refererer til er et Keithley sourcemeter; et måleapparat med en listepris på omkring 31.000 kroner.

Den samme måling, med mindre end en procents usikkerhed, en usikkerhed som oftest overskygges af op til flere procents usikkerhed andre steder i måleprocessen, kan udføres med et speciallavet Arduino-board, som koster under 500 kroner at fremstille.

Læs også: Indkøbsliste: Det skal du bruge for at bygge Danmarks kraftigste supercomputer

Mange fordele ved de hjemmestrikkede løsninger
De to forskere fremviser deres måleenhed, den tredje iteration af deres open source-board, som endda har lidt flere trick i ærmet, end det kommercielle modstykke.

“Planen er, at vi indgår samarbejde med op mod 20 universiteter over hele verdenen; de stiller så vores måleenheder og plastik-solceller op og ender vi med at tilføje netværksegenskaber til brættet kan vi have realtidsovervågning af solcellernes ydelse under mange forskellige vejrforhold verden over,” fortæller Michael Corazza.

Det er netop alsidigheden i de hjemmestrikkede kredsløbsbrædder, der gør forskellen.

Henrik Friis Dam fortæller, at der let kan gå en halv nat med rode med de små computere; men det er lige dele arbejde som hobby. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Hvor den kommercielle kolos hverken er særlig mobil, og skal der laves felt-test, kræver det, at der bygges et måleskur med en generator, så kan de små Arduino-boards bygges i en vandtæt kasse og sættes til et bilbatteri, som giver op mod en måneds måletid, hvilket yderligere kan forlænges med sleepmode eller endnu større batterier.

Samtidig er Arduino-boardet også udstyret med vejrmålingssensorer, som giver endnu mere data, end den store Keithley ville give.

Og så er der selvfølgelig økonomien i, at 20 Keithleys ville koste 620.000 kroner, mens 20 Arduino-boards står i 10.000 kroner.

Tiden er open sources største fjende
Henrik Friis Dam havde ikke rodet med open source før end for tre år siden, hvor han på en studierejse til Australien mødte elektroingeniøren Ben Vaughan, som introducerede den danske forsker til lodning, kodning og printkortdesign.

Det blev starten på lange nætter og utallige interessetimer.

At lære at bruge open source hard- og software hører nemlig ikke ind under det primære forskningsarbejde eller den tid der er afsat til det. Så det er lysten der driver værket, men samtidigt skal det også være en afvejning af, at bruge det rigtige værktøj til opgaven og ikke pinedød bruge open source, bare af princip.

Tiden det tager at lære kan afskrække mange forskere fra at give sig i kast med lodning og kodning.

“Når man ikke kender principperne for arbejdet med open source, så antager mange, at det tager lang tid at sætte sig ind i, og fravælger det derfor; for forskere er den dyreste ressource nemlig deres tid,” siger Henrik Friis Dam.

“På den måde bliver den billigste løsning for mange at købe de dyrere, kommercielle produkter.”

Men så enkelt kan det nu alligevel ikke stilles op, fortæller Henrik Friis Dam. Alle indkøbte systemer skal på den ene eller anden måde tilpasses og modificeres til de enkelte tests parametre. Ingen løsning fungerer lige ud af æsken. Heller ikke de kommercielle produkter.

Har man dog først lært at bruge open source, så er der mange muligheder og endnu flere fora på nettet, hvor man kan søge hjælp.

Læs også:

Guide: Sådan laver du din egen private “Dropbox”-server med Raspberry Pi på et kvarter

Her er en Raspberry Pi samlet med en lille linse til under 100 kroner; den kommercielle linse, som knap kunne udføre samme opgave koster over 3000 kroner. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Den nye Macan er sin egen, men der er designtræk fra både nyere 911´ere og storebroderen Cayenne.

Ferdinand Porsche var en alsidig mand: Hybridbiler, tanks, kanon-dele, Mercedes-racerbiler, den kendte folkevogn og ikke mindst Porsches egne første modeller flød i en lind strøm fra hans skitseblok helt frem til hans død i 1951.

Og æblet faldt virkeligt tæt på stammen med sønnen – kendt som Ferry Porsche – der efterfølgende lancerede de små lette 356´er sportsvogne og i 1964 ikonet 911.

Netop 911′eren med dens hækmotor har hjemsøgt Porsche lige siden.

På den ene side er designet så klassisk og så værnet om, at enhver med bare en smule oktan i blodet kan genkende en Porsche 911 ved bare at se et stykke af bilen.

På den anden side betyder 911′erens store fanskare, at enhver afvigelse fra den klassiske formel med motoren over bagakslen mødes med bemærkninger om, at det ikke er en ægte Porsche.

Det skete for de ekstremt velbalancerede og velkørende frontmotorede 924, 944 og 928 modeller fra 70′erne og 80′erne – og igen med det moderne biler som Cayenne og Panamera.

Så lad os få det slået helt fast: Hvad der er rigtigt eller forkert handler ikke om, hvor motoren ligger. Eller om den er vand- eller luftkølet. Men hvordan man bruger sin viden og sin teknologi – sit know-how – til at levere bedre løsninger for slutbrugeren.

Enhver sammenligning med it-branchen og de opslidende og endeløse diskussioner om hvorvidt man kan kan lide Apple, Microsoft eller Google er selvfølgelig helt tilfældig.

Vi har lavet en kort video om Porsche Macan og hvordan den er at køre, du kan se den her nedenfor.

Artiklen fortsætter under videoen.

(vores afspiller kan drille. Så får du fejl skal du bare indlæse siden igen ved at trykke F5. Vi beklager)

Kendere af Porsche og deres biler ved det her: Hver model er ikke nødvendigvis fyldt med den nyeste teknologi men i stedet kontinuerligt opdateret modelår efter modelår for at sikre, at den viden som blev erhvervet på racerbanen havnede i bilerne så hurtigt som muligt.

En teknologisk mellemvej?
Det er det, som gør det interessant at se nærmere på Porsche Macan med Computerworld-briller på. For vi har tidligere testet Tesla P85+, som er en bil produceret af et teknologifirma, og bag efter BMW X5M- hvor den model, meget tydeligt var udtryk for et bilfirma, som tilførte teknologi til eksisterende bil-logik.

Instrumenteringen i Macan er klassisk Porsche med omdrejningstælleren i midten. Displayet i højre side kan levere oplysninger om alt fra fordelingen af kraft mellem forhjul og baghjul til dæktryk og aktuelt forbrug. Til gengæld kan du ikke pille så meget ved systemet som du kan i en BMW X5M, hvor næsten alt, inklusiv kabinelysets farve, kan konfigureres.

Specielt BMW X5M var en imponerende luksus-raket med næsten 400 hestekræfter – men også en bil til over 2 millioner kroner udstyret med ulogiske skærme uden touch og over 50 knapper placeret rundt om chaufføren.

Så er Macan modellen i midten? Bilen hvor traditionel bilteknologi møder moderne it i en skøn forening?

Det er i hvert fald tæt på.

Tæt på fordi, fordi Porsche Macan S Diesel først og fremmest er en fornøjelse at køre i. Dens 6-cylindrede 3-liters dieselmotor spinder fint afsted og leverer de 258 hestekræfter, som der skal til for at transportere dig afsted.

Det forholdsvis lille rat, instrumenternes placering, udsynet, sidestillingen og alle de andre småting var lige i øjet og giver chaufføren det indtryk at bilen er skabt til at blive kørt – uanset om det er på motorvej eller i byen.

Selv med kraftige vinterdæk var det bare et spørgsmål om at dreje lidt på rattet, så følger Macanen dit mindste vink. Vores eneste kritikpunkter er at bremserne kan være svære at dosere rigtigt så bilen ikke hugger, men det kan hænge sammen med at vores testbil havde kørt få hundrede kilometer inden vi fik den og derfor ikke var kørt helt til – og så at bagsædepassagerne brokkede sig lidt over den hårde affjedring når fartbump blev passeret.

Det er her man, sammenlignet med en Range Rover, kan mærke at Macan kommer fra et mere sportsligt mærke hvor køreegenskaber måske vejer tungere end komfort. 

Uden unger eller bagage slår vægten ud ved 1.880 kilo – og de 1.880 kilo kan nå 100 kilometer i timen på 6,3 sekunder.

I midterkonsollen finder du knapperne til Sport og Offroad. Tryk på dem og Porsches elektronik tager sig af resten. Der er reserveret plads til flere knapper bla. kontrollen over Porsches aktive undervogn som giver hele bilen et løft og bør bestilles i stedet for Xenon-lygter og navigation.

Kun lidt tøven
På trods af både 7-trins automatgear og dieselmotor var der forholdsvis lidt tøven når pedalen blev trådt i bund – specielt sammenlignet med for eksempel en nyere Range Rover Sport, hvor turbotøven ved acceleration virkelig kan mærkes. På Macan S Diesel kan et tryk på Sport-knappen i midterkonsollen samtidig næsten helt fjerne forsinkelsen og give dig en lidt mere sporty bil.

Den helt nemme løsning til at eliminere den lille tøven i motoren er selvfølgelig at købe Macan Turbo-udgaven med 400 hestekræfter, men så kravler prisen også op fra de 1.203.777 kroner en basis S Diesel koster til de 1.689.077 kroner en Turbo står i.

Vi prøvede Turbo-versionen på FDM Sjællandsringen i sommers hvilket var en fornøjelse når man kastede den halvtunge bil ind i de skarpe sving til lyden at hvinende dæk, men for os der ikke købte Apple-aktier i 90´erne (pokkers!) er en Macan S Diesel trods alt nok en lidt mere opnåelig drøm.

Men selv med Sport-knappen i bund bliver Macan S Diesel aldrig en hurtigløber. Til gengæld er den næsten økonomiske dieselmotor, lyddæmpningen og køreegenskaberne med til at gøre den til moderne grand tourer – en bil ideel til bilferierne sydpå eller de lange stræk hvis skiferien foregår langt oppe i Sverige eller Norge.

Artiklen fortsætter under billedet

Der er meget langt fra de originale – lidt skrabede – 911´ere og så til Porsche Macan. Vi havde nok valgt et indtræk i en anden farve end beige.

Og hvad med teknologien?

Der er, som mange andre moderne biler, massere af teknologi i bilen – men det meste af det er skjult for chaufføren. Dybest skal du bare dreje nøglen og køre, så klare Porsche-mekanikken resten.

Her er Macan tættere på Tesla end på BMW. For nok kan jeg følge med på displayet når elektronikken fordeler kræfterne mellem for og baghjul i det adaptive firehjulstræk, men jeg kan ikke gøre meget ved det – udover at trykke på Offroad-knappen og så forlade mig på de tyske ingeniørers kunnen.

Systemet er knapt så avanceret som Range Rovers hvor bilen selv senser om der er tale om grus, is, sne, sten eller asfalt – men sandheden om Macan er nok også, at hovedparten af dem vil blive kørt af amerikanske soccesmoms på vej til og fra skole hvor fartbump er den største fare.

Drop elektronikken og sats på teknologien
Og Apropos teknologi, så kom vores testeksemplar med både parkeringsassistent (18.276 kroner), varme i rattet (5.942 kroner), Bluetooth (8.876 kroner) og ikke mindst navigationssystem (39.995 kroner).

Den indbyggede navigation er praktisk at have, men til 39,995 kroner så bør den fungere bedre. Køb i stedet en dedikeret GPS og brug pengene på bilteknologi som styrker køreglæden.

Og tag endelig både Bluetooth og hjælpen til parkeringen – men drop navigationssystemet. For godt nok er der touchskærm og fine kontroller, men til gengæld bliver systemet slået af de fleste modeller fra både Tomtom og Garmin.

Vi sloges således i længere tid med at finde adresser i København, specielt hvis de indeholdt danske karakterer. Ellers rettere: Vi sloges med systemet indtil vi fandt ud af at du kan indtaste København som by og få næsten ingen veje at vælge som destination og slet ikke veje som indeholder dansk tegn – eller du kan indtaste Copenhagen som by og pludselig få adgang til alle veje i byen, inklusiv dem som indeholder danske tegn.

Sært? Ja, og ikke spor sjovt hvis du lige har brugt knapt 40.000 på at få systemet monteret.

Selv med vinterdæk på står den forholdsvis tunge bil solidt plantet på vejen selv i sving. Som i alle SUV-modeller sidder du højt, men Porsche har givet sig lidt på komforten for at sikre, at bilen ikke ruller for meget i sving. Det giver fornemmelsen af at køre en mindre og lettere bil.

Så spar de penge. Køb i stedet en af Tomtoms smarte GPS-navigatorer med realtime-opdateringer – og brug så dine sparede skillinger på Porsches justerbare luftundervogn som koster cirka det samme som det andet ekstraudstyr til sammen.

Det giver både dine passagerer øget komfort, muligheden for at justere bilens højde og så kan du, når familien er sat af, med et enkelt tryk stramme hele bilen op og få en langt mere sportslig bil på trods af højden og vægten.

Vi prøvede systemet på bane tidligere på året i både diesel og benzin-udgaver af Macan og vil langt hellere leve uden varme i rattet, halvfærdige navigationssystemer og sågar Xenon forlygterne (34.743 kroner) for at kaste pengene efter den bedre og mere avancerede undervogn. 

For Macan er skabt til at blive kørt – og skabt med lige nøjagtig den mængde elektronik, som der skal til for at sikre en god køreoplevelse. Det leverer den halvstore SUV til gengæld i rigelige mængder – og i sådan en grad at det er synd og skam at prisen og de bilfjendtlige afgifterne gør, at vi kommer til at se få af dem på de danske veje.

Læs også: Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

Computerworld har også testet: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke og BMW X5M – en uge i luksusraketten til 2,1 millioner.