Category Archives: computer

Sony Pictures Entertainment er stadig i gang med at slikke sårene efter det store hackerangreb, som selskabet blev ramt af i slutningen af november.

Helt knockoutet er selskabet dog ikke, for tilsyneladende er det nu gået i modangreb på de it-kriminelle.

Recode skriver, at Sony netop nu foretager denial of service-angreb på de sider, hvor selskabets stjålne data ligger tilgængelige.

Mediet baserer historien på to kilder med direkte kendskab til sagen uden dog at komme nærmere ind på, hvem det er.

Skal man tro Recode, anvender Sony cloud-løsningen Amazon Web Services, der blandt andet har datacentre i Tokyo og Singapore, til at udføre modangrebet.

Idéen med et denial of service-angreb fra Sonys side ville naturligvis være at sikre, at pirat-tjenesterne ikke fungerer, så de ulovlige downloads den vej rundt kan bremses.

Koster Sony kassen
Det er blevet anslået, at angrebet mod Sony Pictures Entertainment medfører en udgifter og tab for virksomheden for 100 millioner dollars, omkring 600 millioner danske kroner.

Flere af selskabets film er efter hackerangrebet blevet frit tilgængelige på diverse pirat-sider. Eksempelvis blev det allerede i sidste uge anslået, at storfilmen Fury med Brad Pitt var blevet downloadet over en halv million gange.

Under angrebet så Sony sig nødsaget til at lukke for firmanetværket, og siden er det blevet afsløret, at den malware, der er i spil, kan slette alle data på ofrenes maskiner.

Sony Pictures Entertainments medarbejdere har også mærket konsekvenserne af angrebet, da hackerne efterfølgende er begyndt at sende beskeder direkte til medarbejdere i selskabet, hvor de og deres familier bliver truet.

Det er hackergruppen Guardians of Peace, der hævder at stå bag angrebet mod Sony, og den har også været fremme med nye trusler mod Sony.

“At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan,” lød beskeden blandt andet.

Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som “uden fortilfælde,” “en forbrydelse uden sidestykke”, og selskabet mener, at det er udført af “en organiseret gruppe.”

Hackerne har påstået, at de ved angrebet mod Sony fik fat i 100 terabyte data – blandt andet budgetter, finansielle informationer og film. Ifølge Recode ligger en del af dette i dag blandt andet på en fildelingsside som PasteBin.

Sony har ikke kommenteret på historien om, at selskabet nu forsøger at oversvømme piratsiderne via et denial of service-angreb.

Læs også:

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Sony Pictures Entertainment er stadig i gang med at slikke sårene efter det store hackerangreb, som selskabet blev ramt af i slutningen af november.

Helt knockoutet er selskabet dog ikke, for tilsyneladende er det nu gået i modangreb på de it-kriminelle.

Recode skriver, at Sony netop nu foretager denial of service-angreb på de sider, hvor selskabets stjålne data ligger tilgængelige.

Mediet baserer historien på to kilder med direkte kendskab til sagen uden dog at komme nærmere ind på, hvem det er.

Skal man tro Recode, anvender Sony cloud-løsningen Amazon Web Services, der blandt andet har datacentre i Tokyo og Singapore, til at udføre modangrebet.

Idéen med et denial of service-angreb fra Sonys side ville naturligvis være at sikre, at pirat-tjenesterne ikke fungerer, så de ulovlige downloads den vej rundt kan bremses.

Koster Sony kassen
Det er blevet anslået, at angrebet mod Sony Pictures Entertainment medfører en udgifter og tab for virksomheden for 100 millioner dollars, omkring 600 millioner danske kroner.

Flere af selskabets film er efter hackerangrebet blevet frit tilgængelige på diverse pirat-sider. Eksempelvis blev det allerede i sidste uge anslået, at storfilmen Fury med Brad Pitt var blevet downloadet over en halv million gange.

Under angrebet så Sony sig nødsaget til at lukke for firmanetværket, og siden er det blevet afsløret, at den malware, der er i spil, kan slette alle data på ofrenes maskiner.

Sony Pictures Entertainments medarbejdere har også mærket konsekvenserne af angrebet, da hackerne efterfølgende er begyndt at sende beskeder direkte til medarbejdere i selskabet, hvor de og deres familier bliver truet.

Det er hackergruppen Guardians of Peace, der hævder at stå bag angrebet mod Sony, og den har også været fremme med nye trusler mod Sony.

“At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan,” lød beskeden blandt andet.

Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som “uden fortilfælde,” “en forbrydelse uden sidestykke”, og selskabet mener, at det er udført af “en organiseret gruppe.”

Hackerne har påstået, at de ved angrebet mod Sony fik fat i 100 terabyte data – blandt andet budgetter, finansielle informationer og film. Ifølge Recode ligger en del af dette i dag blandt andet på en fildelingsside som PasteBin.

Sony har ikke kommenteret på historien om, at selskabet nu forsøger at oversvømme piratsiderne via et denial of service-angreb.

Læs også:

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Vi skriver 2014. Forskere har netop landet en rumsonde på en asteroide over 600 millioner kilometer ude i rummet, og supercomputere kan beregne teraflops af data på sekunder.

Alligevel går det stadig rigtig, rigtig ringe på it-fronten flere steder, hvor små og store fejl i løbet af 2014 har plaget dig og resten af Danmarks befolkning. 

Igen i år kårer Computerworld Årets it-fuser, men vi skal bruge din hjælp.

Vi har her samlet nogle af de bommerter der står skarpest i vores erindring, men hvad mener du, var årets værste overgreb på god it-kultur?

2014 stod i datalækkets tegn
Cpr-numre er blandt andet gået fra at være danskernes bedst vogtede hemmelighed til at være noget, der bare lå på nettet.

Vi kan i flæng nævne de 900.000 cpr-numre fra Robinson-listen, som blev lækket fra CSC.

Og selvfølgelig CSC-hackersagen, hvor millioner af personfølsomme oplysninger og strafferegistre blev lænset af den svenske hacker Gottfrid Warg og hans danske medsammensvorne.

Eller hvad med Experian, det tidligere RKI-register, som heller ikke kunne holde styr på de personfølsomme oplysninger, da Anonymous slog et smut forbi i maj.

Men lækket, der fik størst mediebevågenhed, må utvivlsomt være tys-tys-skandalen, hvor Se & Hør i samarbejde med en hemmelig kilde i NETS hentede alle de oplysninger, som nu passede på forsiden af det kulørte magasin. 

Samtidig med disse læk må Danmarks eneste vagthund på området, nemlig Datatilsynet, se sig selv gå ned i bevilling.

Hvad har vi glemt, hvilke læk så vi ellers i 2014? Nominer årets it-fuser i kommentarsporet nedenfor.

Forfejlede systemer og dårlige investeringer
Ingen liste over it-fusere, uden offentlige it-projekter med små forkortelser og kæmpestore ekstra-regninger og nedbrud.

I foråret blev det sidste punktum sat i den lange række af forsinkelser og ekstra omkostninger, som PROASK, Arbejdsskadestyrelsens nye sagsbehandlingssystem har udgjort. Men hvad betyder en regning på en kvart milliard for et forlist it-system. Det er jo bare skattepenge.

I øvrigt er en kvart milliard småpenge i forhold til de 902 millioner kroner, som Skats EFI-system på grund af en fejl ikke nåede at inddrage inden skatterestancerne blev forældet.

SINE-systemet, som er Beredskabets kommunikationssystem, formåede i øvrigt at undgå en erstatningssag på en halv milliard i starten af året, men denne it-kolos er heller aldrig blevet den umiddelbare succes, som det skulle have været.

Midtjyske hospitaler har haft et træls år
Region Midjylland havde tidligere på året den rigtig ærgerlige oplevelse, at man ikke bare én, men flere gange ikke kunne tilgå patientjournalerne i det elektroniske patientjournalsystem, EPJ. Den fadæse kostede senere it-direktøren jobbet. 

Den midtjyske EPJ-fadæse kom i øvrigt kort efter, at Windows XP-styresystemet blev lagt i graven af Microsoft. Det var mange af Regionens applikationer bare ikke indstillet på, så det betød en ekstraregning på 80 millioner kroner til at holde liv i de aldrende systemer på danske hospitaler.

Pinligheder over en bred kam
Mange bække små gør en stor å. Men når bækkene er nedbrud på TDCs mobildækning, Dankortet og Rejsekortet, så er det en sand Ganges-flod af problemer, som vi er blevet udsat for igennem 2014.

I den anden ende af store dyre nedbrud, så har vi også de helt almindelige dumheder.

Den fynske borgmester Anker Boye og hans mobil-regninger røg op mod 300.000 kroner, mens Folketingets 200.000 kroner dyre Voteman-video floppede fælt.

Ovenstående var blot nogle få eksempler på forskellige former for it-fusere i 2014, og du skal være meget velkommen til at foreslå flere kandidater via maildressen [email protected] eller i debatfeltet. 

Hvilke it-fusere har vi glemt, hvilke grelle fejl har it-Danmark været udsat for i år? For valget er helt og holdent dit og resten Computerworlds læsere – så hvem nominerer du til Årets it-fuser 2014?

Online-reklamer bliver langt fra altid set af det publikum, som de oprindeligt var tiltænkt.

Omkring en fjerdedel af videoreklamer og godt hver tiende bannerannoncer bliver set eller klikket på af falske brugere, der typisk er internetkriminelles web-robotter.

Det viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet White Ops, der har udarbejdet rapporten sammen med den amerikanske reklamebrancheforening Association of National Advertisers (ANA), hvis medlemmer samlet kaster over 1.500 milliarder kroner i reklamemaskinerne.

Konklusionen er, at når web-robotter klikker på bannerreklamer og ‘ser’ videoer i så stor udstrækning, vil annoncørerne tabe godt 36 milliarder kroner til næste år, skriver Reuters.

“Vi har længe haft en mistanke og viden om, at der var bedrageri i vores branche. Vi har dog ikke vidst, hvor store beløb, det drejer sig om, og baggrunden for, at det sker,” udtaler ANA’s direktør Bob Liodice i kølvandet på undersøgelsen ifølge Reuters.

Sådan høster de pengene
Reklamebranchens pengetab skyldes blandt andet, at de it-kriminelles webrobotter er programmeret til at oprette falske hjemmesider, der gør brug af tredjeparts-trafik i reklamenetværk – eksempelvis Google Ads.

Det betyder, at med hjælp fra de klikkende robotter kan mere lyssky hjemmesider med annoncer fra reklamenetværket, opnå langt flere visninger, end der reelt bliver foretaget på sitet.

For når de forprogrammerede robotter bliver sendt afsted, er der reelt ingen øvre grænse for, hvor meget de kan klikke på.

Typisk har denne fremgangsmåde været brugt for billige reklamer, der ofte koster ganske få dollar at få kastet rundt forskellige steder på nettet.

Men den nye undersøgelse fra Whites Ops og ANA med blandt andet reklamer fra eksempelvis Ford, Verizon og Pfizer viser, at denne fremgangsmåde også finder sted på sites, der har kvalitets-indhold.

“Vi fandt en masse robotter, der pludselige pustede hjemmesiders brugertal kraftigt i vejret. Vi har fundet ud af, at dette ikke er noget, der bliver anført at internationale organiserede bander,” lyder det ifølge Reuters fra direktør i sikkerhedsselskabet White Ops, Michael Tiffany.

Han forklarer, at i ét tilfælde blev en video på et kvalitets-livstilssite 98 ud af 100 gange set af maskiner frem for de brugere/forbrugere, som videoen var tiltænkt.

Gå til modangreb
Digital direktør hos mediebureaet Carat, Casper Henriksen, siger til Computerworld, at robot-snyd med online-reklamer er et kendt problem – også i den danske medie- og reklamebranche.

“Nogle af tallene lyder lidt høje, men 36 milliarder ud af 1.500 milliarder kroner er jo kun omkring 2,5 procent. Hvis du skyder en banner-annonce afsted i et anonymt reklamenetværk, så tror jeg godt, at du kan risikere, at 5 til 10 procent af visninger er genereret af robotter,” forklarer Casper Henriksen.

Han tilføjer samtidig, at disse visninger er indregnet i den lavere pris, som kunden betaler for den slags. Når der derimod bliver sendt materiale afsted til danske premium-sites som alle de store mediehuse, så ligger tallet så tæt på 0 som muligt.

“Vi sender jo selv web-crawlere ud for at tjekke, om reklamerne nu også er placeret hensigtsmæssigt på et site. Den slags crawlere tæller også med i statistikken,” fortæller Carats danske digitale direktør.

Da de falske seere og læsere er et problem for annoncørerne, bliver der også gjort en del for at dæmme op for robotternes indmarch på hjemmesiderne.

Det gøres blandt andet ved, at annoncørerne, medie- og reklamebureauerne går til modangreb med verificeringsværktøjer, der måler på en lang række parametre som eksempelvis geografisk placering, brugerens skærmopløsning og antal klik på en annonce.

“Vi kombinerer den slags tal med tal fra Epinion (digitalt analyseinstitut, red.), så vi kan være sikre på, at det rent faktisk er mennesker, der ser vores reklamer,” bedyrer Casper Henriksen.

Læs også:

Sådan tjener 24-årig svensker 22 millioner om året på Youtube-videoer

Online-reklamer bliver langt fra altid set af det publikum, som de oprindeligt var tiltænkt.

Omkring en fjerdedel af videoreklamer og godt hver tiende bannerannoncer bliver set eller klikket på af falske brugere, der typisk er internetkriminelles web-robotter.

Det viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet White Ops, der har udarbejdet rapporten sammen med den amerikanske reklamebrancheforening Association of National Advertisers (ANA), hvis medlemmer samlet kaster over 1.500 milliarder kroner i reklamemaskinerne.

Konklusionen er, at når web-robotter klikker på bannerreklamer og ‘ser’ videoer i så stor udstrækning, vil annoncørerne tabe godt 36 milliarder kroner til næste år, skriver Reuters.

“Vi har længe haft en mistanke og viden om, at der var bedrageri i vores branche. Vi har dog ikke vidst, hvor store beløb, det drejer sig om, og baggrunden for, at det sker,” udtaler ANA’s direktør Bob Liodice i kølvandet på undersøgelsen ifølge Reuters.

Sådan høster de pengene
Reklamebranchens pengetab skyldes blandt andet, at de it-kriminelles webrobotter er programmeret til at oprette falske hjemmesider, der gør brug af tredjeparts-trafik i reklamenetværk – eksempelvis Google Ads.

Det betyder, at med hjælp fra de klikkende robotter kan mere lyssky hjemmesider med annoncer fra reklamenetværket, opnå langt flere visninger, end der reelt bliver foretaget på sitet.

For når de forprogrammerede robotter bliver sendt afsted, er der reelt ingen øvre grænse for, hvor meget de kan klikke på.

Typisk har denne fremgangsmåde været brugt for billige reklamer, der ofte koster ganske få dollar at få kastet rundt forskellige steder på nettet.

Men den nye undersøgelse fra Whites Ops og ANA med blandt andet reklamer fra eksempelvis Ford, Verizon og Pfizer viser, at denne fremgangsmåde også finder sted på sites, der har kvalitets-indhold.

“Vi fandt en masse robotter, der pludselige pustede hjemmesiders brugertal kraftigt i vejret. Vi har fundet ud af, at dette ikke er noget, der bliver anført at internationale organiserede bander,” lyder det ifølge Reuters fra direktør i sikkerhedsselskabet White Ops, Michael Tiffany.

Han forklarer, at i ét tilfælde blev en video på et kvalitets-livstilssite 98 ud af 100 gange set af maskiner frem for de brugere/forbrugere, som videoen var tiltænkt.

Gå til modangreb
Digital direktør hos mediebureaet Carat, Casper Henriksen, siger til Computerworld, at robot-snyd med online-reklamer er et kendt problem – også i den danske medie- og reklamebranche.

“Nogle af tallene lyder lidt høje, men 36 milliarder ud af 1.500 milliarder kroner er jo kun omkring 2,5 procent. Hvis du skyder en banner-annonce afsted i et anonymt reklamenetværk, så tror jeg godt, at du kan risikere, at 5 til 10 procent af visninger er genereret af robotter,” forklarer Casper Henriksen.

Han tilføjer samtidig, at disse visninger er indregnet i den lavere pris, som kunden betaler for den slags. Når der derimod bliver sendt materiale afsted til danske premium-sites som alle de store mediehuse, så ligger tallet så tæt på 0 som muligt.

“Vi sender jo selv web-crawlere ud for at tjekke, om reklamerne nu også er placeret hensigtsmæssigt på et site. Den slags crawlere tæller også med i statistikken,” fortæller Carats danske digitale direktør.

Da de falske seere og læsere er et problem for annoncørerne, bliver der også gjort en del for at dæmme op for robotternes indmarch på hjemmesiderne.

Det gøres blandt andet ved, at annoncørerne, medie- og reklamebureauerne går til modangreb med verificeringsværktøjer, der måler på en lang række parametre som eksempelvis geografisk placering, brugerens skærmopløsning og antal klik på en annonce.

“Vi kombinerer den slags tal med tal fra Epinion (digitalt analyseinstitut, red.), så vi kan være sikre på, at det rent faktisk er mennesker, der ser vores reklamer,” bedyrer Casper Henriksen.

Læs også:

Sådan tjener 24-årig svensker 22 millioner om året på Youtube-videoer

Apples sagsanlæg mod en utilfreds forbruger får nu tilsyneladende erhvervsorganisationen Dansk Erhverv til at lægge afstand til en afgørelse i Forbrugerklagenævnet, som Dansk Erhverv ellers selv har stemt for.

I juli i år afgjorde Forbrugerklagenævnet, at Apple skal annullere forbrugerens køb af en iPhone 4 og betale forbrugeren de 4.399 kroner, som han tilbage i 2011 betalte for sin telefon.

Forbrugeren var utilfreds med, at Apple ville ombytte hans defekte telefon med en såkaldt re-manufactured telefon, der indeholdt brugte komponenter.

Da sagen blev behandlet i klagenævnet sad Dansk Erhvervs egen advokat og en virksomhedsrepræsentant med ved bordet. Sammen med to nævnsmedlemmer fra Forbrugerrådet kom de frem til afgørelsen, som de altså vedtog enstemmigt.

Efter afgørelsen har Apple meget usædvanligt meddelt, at man vil indbringe sagen for domstolene for at få ændret klagenævnet afgørelse.

Oven i købet lægger Apple nu sag an mod forbrugeren for at få en domstols ord for, hvordan reglerne skal fortolkes.

Opbakningen vakler
Men efter at Apple har skruet bissen på, er Dansk Erhvervs opbakning til den enstemmige afgørelse tilsyneladende blevet mere løs i fugerne.

Dansk Erhvervs virksomhedsrepræsentant var Jakob Reland, som til daglig er servicechef hos Elgiganten, der er en af landets største forhandlere af Apple-produkter og anden forbrugerelektronik.

Han ønsker dog ikke overfor Computerworld at kommentere den konkrete sag. Han ønsker heller ikke at fortælle, hvordan hans egen arbejdsgiver håndterer reklamationssager, og om man ligesom Apple tilbyder forbrugere telefoner med brugte komponenter.

“Jeg synes, du skal rette henvendelse til Dansk Erhverv eller Apple,” siger Jakob Reland.

Hos Dansk Erhverv vil markedschef Lone Rasmussen ikke forholde sig til, at Apple har valgt at ignorere klagenævnets afgørelse og sagsøge forbrugeren.

Hun siger dog, at hun “beklager, at klagesystemet fungerer sådan”, at man som virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

“Det må være principielt”
“Jeg kender ingen virksomheder, der har lyst til at stævne deres kunder. Det må være fordi, Apple mener, at det er så principielt, at de vil være helt sikre på at domstolene er enige i Forbrugerklagenævnets fortolkning af loven,” siger hun.

Men afgørelsen i Forbrugeklagenævnet var enstemmig, så Dansk Erhverv bakker vel på den måde op om, at det er sådan retstilstanden er?

“Det, vores medlemmer i Forbrugerklagenævnet har sagt, er, at vi vurderer at retstilstanden er sådan efter de gældende regler. Men det helt afgørende er, at nævnet ikke er en domstol.”

Men afgørelsen er enstemmig?

“Det ændrer ikke noget for os. En virksomhed skal altid have en mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.”

Så er I ikke enige i den afgørelse?

“Nej, du kan ikke lægge mig de ord i munden. Som sagt er det vigtigste for os, at virksomhederne har den retssikkerhed, at de kan indbringe sagen for domstolene. Det er der meget få, der gør, fordi det er meget dyrt for virksomhederne at føre den slags sager.”

Men vi har en afgørelse, som er enstemmig. Er I enige i afgørelsen?

“Jeg forholder mig ikke til afgørelsen. Jeg vil gerne kommentere på systemet. Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete afgørelse.”

Hvad synes du om, at Apple stævner forbrugeren og ikke vil efterleve den her afgørelse?

“Jeg bakker op om Apples ret til at få prøvet en afgørelse ved domstolene. For forbrugeren er det omkostningsfrit. Det er det ikke for Apple. Helt principielt er det vigtigt for Dansk Erhverv, at virksomheder har mulighed for at prøvet en afgørelse, de er uenige i, ved en domstol. Det handler om retssikkerhed i et retssamfund.”

Men synes du, Apple skulle have efterlevet denne her afgørelse, som I selv har stemt for?

“Jeg vil kun forholde mig til, hvad Apples ret er. De har en ret til at få sagen prøvet. Det letteste og det billigste er rette sig efter afgørelsen. Jeg går ud fra, at Apple har gode grunde til at gøre, hvad de gør, men det må de selv stå på mål for.”

Ser ikke noget problem
Jeg har nu spurgt dig på seks forskellige måder, og jeg bliver nødt til at fortælle mine læsere, at det er lidt uklart, om I bakker op om Forbrugerklagenævnets afgørelse, som I selv har stemt for. For det svarer du ikke på.

“Nej, vi har selv været med til at træffe den afgørelse efter de gældende regler. Men du skal tænke på, at i Forbrugerklagenævnet handler det om at finde en løsning ud fra en skriftlig sagsfremstilling.”

“Forbrugerklagenævnet er jo ikke en domstol, og der er hverken vidneafhøring eller afhøring under strafansvar. Det er derfor, jeg bare forholder mig til, at Apple har ret til at rejse en sag, og så længe forbrugerne bliver holdt skadesfri, kan jeg ikke se noget problem i det.”

I Forbrugerrådet Tænk, der er Dansk Erhvervs modpart i Forbrugerklagenævnet, ønsker vicedirektør Vagn Jelsøe ikke at spekulere i, hvorfor Dansk Erhverv ikke aktivt tager afstand fra at Apple ikke vil rette sig efter afgørelsen i Forbrugerklagenævnet.

“Det er ærgerligt, at Apple ikke efterlever en enstemmig afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. Det er selvfølgeligt helt naturligt, at Apple har ret til at gå til domstolene. Men jeg ser det som endnu et eksempel på, at Apple har et anstrengt forhold til forbrugerrettigheder, og at de synes de kan lave deres egne regler,” lyder det fra Vagn Jelsøe.

En talsperson fra Apple oplyser til Computerworld, at selskabet ikke ønsker at kommentere den danske sag.

Opdateret kl. 12.10 med præcisering af, at Dansk Erhverv er tilfreds med at Apple har mulighed for at sagsøge den utilfredse forbruger, og at Dansk Erhverv beklager, at en virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

Læs også:

Dansker vandt klagesag over Apple: Nu slæber it-giganten ham i retten

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac

Apples sagsanlæg mod en utilfreds forbruger får nu tilsyneladende erhvervsorganisationen Dansk Erhverv til at lægge afstand til en afgørelse i Forbrugerklagenævnet, som Dansk Erhverv ellers selv har stemt for.

I juli i år afgjorde Forbrugerklagenævnet, at Apple skal annullere forbrugerens køb af en iPhone 4 og betale forbrugeren de 4.399 kroner, som han tilbage i 2011 betalte for sin telefon.

Forbrugeren var utilfreds med, at Apple ville ombytte hans defekte telefon med en såkaldt re-manufactured telefon, der indeholdt brugte komponenter.

Da sagen blev behandlet i klagenævnet sad Dansk Erhvervs egen advokat og en virksomhedsrepræsentant med ved bordet. Sammen med to nævnsmedlemmer fra Forbrugerrådet kom de frem til afgørelsen, som de altså vedtog enstemmigt.

Efter afgørelsen har Apple meget usædvanligt meddelt, at man vil indbringe sagen for domstolene for at få ændret klagenævnet afgørelse.

Oven i købet lægger Apple nu sag an mod forbrugeren for at få en domstols ord for, hvordan reglerne skal fortolkes.

Opbakningen vakler
Men efter at Apple har skruet bissen på, er Dansk Erhvervs opbakning til den enstemmige afgørelse tilsyneladende blevet mere løs i fugerne.

Dansk Erhvervs virksomhedsrepræsentant var Jakob Reland, som til daglig er servicechef hos Elgiganten, der er en af landets største forhandlere af Apple-produkter og anden forbrugerelektronik.

Han ønsker dog ikke overfor Computerworld at kommentere den konkrete sag. Han ønsker heller ikke at fortælle, hvordan hans egen arbejdsgiver håndterer reklamationssager, og om man ligesom Apple tilbyder forbrugere telefoner med brugte komponenter.

“Jeg synes, du skal rette henvendelse til Dansk Erhverv eller Apple,” siger Jakob Reland.

Hos Dansk Erhverv vil markedschef Lone Rasmussen ikke forholde sig til, at Apple har valgt at ignorere klagenævnets afgørelse og sagsøge forbrugeren.

Hun siger dog, at hun “beklager, at klagesystemet fungerer sådan”, at man som virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

“Det må være principielt”
“Jeg kender ingen virksomheder, der har lyst til at stævne deres kunder. Det må være fordi, Apple mener, at det er så principielt, at de vil være helt sikre på at domstolene er enige i Forbrugerklagenævnets fortolkning af loven,” siger hun.

Men afgørelsen i Forbrugeklagenævnet var enstemmig, så Dansk Erhverv bakker vel på den måde op om, at det er sådan retstilstanden er?

“Det, vores medlemmer i Forbrugerklagenævnet har sagt, er, at vi vurderer at retstilstanden er sådan efter de gældende regler. Men det helt afgørende er, at nævnet ikke er en domstol.”

Men afgørelsen er enstemmig?

“Det ændrer ikke noget for os. En virksomhed skal altid have en mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.”

Så er I ikke enige i den afgørelse?

“Nej, du kan ikke lægge mig de ord i munden. Som sagt er det vigtigste for os, at virksomhederne har den retssikkerhed, at de kan indbringe sagen for domstolene. Det er der meget få, der gør, fordi det er meget dyrt for virksomhederne at føre den slags sager.”

Men vi har en afgørelse, som er enstemmig. Er I enige i afgørelsen?

“Jeg forholder mig ikke til afgørelsen. Jeg vil gerne kommentere på systemet. Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete afgørelse.”

Hvad synes du om, at Apple stævner forbrugeren og ikke vil efterleve den her afgørelse?

“Jeg bakker op om Apples ret til at få prøvet en afgørelse ved domstolene. For forbrugeren er det omkostningsfrit. Det er det ikke for Apple. Helt principielt er det vigtigt for Dansk Erhverv, at virksomheder har mulighed for at prøvet en afgørelse, de er uenige i, ved en domstol. Det handler om retssikkerhed i et retssamfund.”

Men synes du, Apple skulle have efterlevet denne her afgørelse, som I selv har stemt for?

“Jeg vil kun forholde mig til, hvad Apples ret er. De har en ret til at få sagen prøvet. Det letteste og det billigste er rette sig efter afgørelsen. Jeg går ud fra, at Apple har gode grunde til at gøre, hvad de gør, men det må de selv stå på mål for.”

Ser ikke noget problem
Jeg har nu spurgt dig på seks forskellige måder, og jeg bliver nødt til at fortælle mine læsere, at det er lidt uklart, om I bakker op om Forbrugerklagenævnets afgørelse, som I selv har stemt for. For det svarer du ikke på.

“Nej, vi har selv været med til at træffe den afgørelse efter de gældende regler. Men du skal tænke på, at i Forbrugerklagenævnet handler det om at finde en løsning ud fra en skriftlig sagsfremstilling.”

“Forbrugerklagenævnet er jo ikke en domstol, og der er hverken vidneafhøring eller afhøring under strafansvar. Det er derfor, jeg bare forholder mig til, at Apple har ret til at rejse en sag, og så længe forbrugerne bliver holdt skadesfri, kan jeg ikke se noget problem i det.”

I Forbrugerrådet Tænk, der er Dansk Erhvervs modpart i Forbrugerklagenævnet, ønsker vicedirektør Vagn Jelsøe ikke at spekulere i, hvorfor Dansk Erhverv ikke aktivt tager afstand fra at Apple ikke vil rette sig efter afgørelsen i Forbrugerklagenævnet.

“Det er ærgerligt, at Apple ikke efterlever en enstemmig afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. Det er selvfølgeligt helt naturligt, at Apple har ret til at gå til domstolene. Men jeg ser det som endnu et eksempel på, at Apple har et anstrengt forhold til forbrugerrettigheder, og at de synes de kan lave deres egne regler,” lyder det fra Vagn Jelsøe.

En talsperson fra Apple oplyser til Computerworld, at selskabet ikke ønsker at kommentere den danske sag.

Opdateret kl. 12.10 med præcisering af, at Dansk Erhverv er tilfreds med at Apple har mulighed for at sagsøge den utilfredse forbruger, og at Dansk Erhverv beklager, at en virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

Læs også:

Dansker vandt klagesag over Apple: Nu slæber it-giganten ham i retten

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac

Ole Gammelgaard, der er partner i appudviklingsfirmaet Shape tvivler på, at der i starten vil være en god businesscase i at udvikle apps til Apple Watch, men hos Shape vil de alligevel dedikere en del tid til det.

Apples smartwatch, Apple Watch, udkommer først i starten af 2015.

Men allerede for få uger siden udgav Apple udviklingsværktøjet WatchKit, der gør det muligt for app-udviklere at producere app-løsningerne til det nye ur.

Siden frigivelsen af Watchkit har app-udviklere over hele verden haft tid til at lege med værktøjet og gøre sig nogle tanker om, hvilke muligheder det nye Apple-gadget tilbyder. 

Computerworld har talt med de to danske app-udviklere Ole Gammelgaard, partner i app-firmaet Shape, og Willi Wu, medstifter af app-firmaet Robocat.

De kastede sig begge over WatchKit, da det blev frigivet, og de er enige om, at apps på vores håndled kan forandre vores hverdag, ligesom som apps til smartphones har gjort det.

Udviklere ramt af Apples begrænsninger
Men efter at have nærstuderet hvilke muligheder WatchKit tilbyder, er de to app-udviklere også enige om, at det ikke kommer til at ske lige med det samme.

Det skyldes især en række begrænsinger fra Apples side.

Eksempelvis vil det i første omgang ikke blive muligt at udvikle apps direkte til uret.

“I starten er det en lidt speciel type apps, som du kan lave til Apple Watch. Apps bliver ikke installeret direkte på uret, men dine iPhone-apps kan sende notifikationer til uret, og der er desuden en funktion, der hedder ‘glances’, som i kort form præsenterer data og oplysninger fra en iPhone-app på uret. Du kan ganske vist også lave en app, der har et interface, som du navigerer rundt i på uret. Men selvom du åbner den på uret, så bliver den altså afviklet fra telefonen,” siger Ole Gammelgaard.

Apple har også begrænset udviklernes adgang til de sensorer, der er indbygget i uret.

App-udviklerne kan altså ikke anvende urets pulsmåler eller gps, og de er derfor tvunget til i stedet at udnytte de sensorer, der er indbygget i iPhonen.

Ole Gammelgaard vurderer, at begrænsningen sker af hensyn til urets batteritid, der formodentligt ikke rækker længere end til en enkelt eller to dages brug. 

“Apple ved godt, at hvis de ved lanceringen lover en eller to dages batteri, så nytter det ikke noget, at levetiden er betydeligt kortere, fordi der er en masse apps, der bruger for meget strøm,” siger han.

Apple har dog lovet, at der i løbet af 2015 vil blive åbnet for, at app-udviklere kan udvikle såkaldte “native apps”, der afvikles fra telefonen. Apple har dog ikke offentliggjort et mere specifikt tidspunkt, men Apple vil formodentligt offentliggøre flere informationer i forbindelse med virksomhedens årlige udviklerkonference, WWDC, i juni.

Ingen god business-case i starten
Shape har bygget sin forretning om op om at lave app-løsninger for især større virksomheder og organisationer, og siden lanceringen af den første iPhone er app-markedet boomet. 

Men Ole Gammelgaard forventer dog ikke, at markedet for app-løsninger til Apple Watch eller andre smartswatches vil være specielt lukrativt i starten.  

“Jeg tror, at der kommer til at gå noget tid, før der er en god business-case i at lave denne type løsinger. Men her hos os vil vi alligevel bruge en stor del af vores ledige tid på at arbejde med det. Først og fremmest fordi vi selv synes, at det er sjovt, men jeg tror også, at der er en del kunder derude, der synes, at det er interessant at være blandt de første med en løsning,” siger han.

Han ser dog allerede nu en række anvendelsesmuligheder, der kan være relevante for Shapes kunder. Især muligheden for at få notifikationer fra iPhonen præsenteret på Apple Watch 

“Det vil jo være helt oplagt, hvis apps der i forvejen bruger notifikationer også leverer dem på Apple Watch. Men jeg ser også andre muligheder. Eksempelvis har vi lavet en app, der kan styre en kaffemaskine. Her vil det jo være smart, hvis vi også kan gøre appen tilgængelig på uret, så folk kan bestille en kop kaffe uden, at de skal til at tage telefonen op af lommen,” siger han.

Her vi en række af folkene bag Robocat: Kristian Andersen (tv), Michael Flarup, Willi Wu, Ulrik Damm (th)

Willi Wu er chefudvikler og medstifter af det danske firma Robocat

Hos det danske app-firma Robocat, vurderes det ligeledes, at uret i første omgang formodentligt mest vil henvende sig til entusiaster. 

Robocat der har haft international succes med flere af sin apps. Eksempelvis vejr-appen Haze og ordspillet Wordbase, og derudover står Robocat også bag et lille termometer til smartphones, der hentede omkring 2 millioner kroner i støtte på crowdfunding-siden Kickstarter. 

Willi Wu der er chefudvikler og medstifter af Robocat forventer, at det først er i takt med, at hardwaren udvikler sig og udbredelsen stiger, at vi for alvor får en fornemmelsen af, hvilket potentiale smartwatch-apps har. 

Med iPhone og iPad gik der er et par år, før at app-udviklerne for alvor ramte plet med deres koncepter, og det samme kommer formodentligt til at ske med Apple Watch. 

I de første år flød App Store med fjollede pruttelyde-apps, og først efter et par år fik app-industrien sit helt store gennembrud med populære apps som Instagram, Snapchat, Tinder og Uber. 

“Der kommer nok til at gå noget tid, før udviklerne finder ud af, hvad “the killer app” bliver. Vi kender endnu ikke rigtigt scenarierne, og vi ved ikke helt, hvordan folk kommer til at bruge deres smartwatches,” siger han

Kloge apps kommer til at hitte
Willi Wu har dog nogle gæt på, hvad det er for nogle apps, der vil komme til at hitte på Apple Watch. 

“Jeg tror det her med kontekstbaserede apps bliver ret stort. Apps der eksempelvis viser mig nogle alerts med oplysninger om det sted, hvor jeg befinder mig,” siger Willi Wu. 

Og hvad tænker du på her – er det sådan noget med, at jeg eksempelvis får menuen leveret på mit ur, når jeg træder ind i en Starbucks? 

“Ja, lige præcis, og Apple pusher jo også Apple Pay, der gør det muligt at betale direkte med Apple Watch i butikken. Til gengæld tror jeg ikke på, at produktivitets apps bliver stort. Jeg tvivler på, at folk begynder at svare på e-mails på deres ur. Der er størrelsen på skærmen en begrænsning,” vurderer han. 

Watch-app er et supplement
De mange begrænsinger og benspænd som Apple har sat for app-udviklingerne vil dog formodentligt betyde, at de første app-koncepter til Apple Watch første og fremmest bliver et supplement til eksisterende apps.

De selvstændige app-koncepter, der udelukkende er udviklet til Apple Watch, kommer formodentligt først senere, når Apple åbner for at udviklerne kan lave de såkaldte “fully native apps”, der installeres på selve uret. 

“Watchkit henvender sig nok mest til virksomheder, der allerede har en iPhone-app. I første omgang ser det ud til, at det bliver meget svært, hvis du har selvstændig ide kun til Apple Watch,” siger Willi Wu.

Derfor vil Robocats første forsøg med Apple Watch også blive løsninger, der udnytter muligheden for eksempelvis at sende notifikationer og data fra eksempelvis virksomhedens vejr-app Haze videre til uret. 

“Vi kommer dog nok først til at kigge mere seriøst på det efter nytår, men jeg vil tro, at i hvert fald et par af vores apps vil komme til at understøtte Apple Watch. Jeg er dog ikke sikker på, at vi har app-understøttelse klar allerede på urets udgivelsesdag. Det er meget svært at lave en app uden at have set og leget med uret, derfor venter vi nok på, at vi har fået vores egen udgave af uret” siger han. 

Hvordan sikrer I jer så, at I får Apple Watch med det samme. Tager I afsted til den nærmeste Apple Store, der sælger uret, på udgivelsesdagen? 

“Haha ja, det gør vi altid. Vi sørger altid for, at vi er klar til at købe på ‘dag 1′. Gerne i det sekund, hvor der bliver åbnet for salget, siger han.

Læs også:
Her er 10 nye ting, som vi har lært om Apple Watch

Nye kode-værktøjer fra Apple: Sådan udvikler du apps til Apple Watch 

Fem udfordringer der kan få Apples ur til at floppe

Paneldebat: Hvad skal du vide som it- og sikkerhedsansvarlig i virksomheden?

Hvor skal du lægge dine penge og indsætte mandskabet?

Computerorld har sat tre sikkerhedseksperter stævne på et hotel i Sydhavnen i København i forbindelse med konferencen Advanced Persistant Threat for at få svarene.

Læs også: Hackerne dropper spredehagl og går direkte efter dig med APT-angreb

Som en afslutning på konferencen kan de 100 fremmødte it-folk stille de sikkerhedsspørgsmål, som de går og tænker over hver eneste dag.

Spørgelysten er stor til paneldeltagerne, der er Ebbe B. Petersen chef i Center for Cybersikkerhed, Bjarne Lauritzen, ansvarlig for Fortinet i Norden og Rasmus Theede, vice president, KMD group quality and security.

Her har vi samlet de bedste spørgsmål.

Et godt råd
Kan I give et råd til, hvor man skal sætte ind mod APT-angreb?

“Du skal samarbejde med en leverandør, du stoler på. Det handler både om teknologi og udveksling af erfaringer. Når man arbejder sammen, kan man dele viden,” siger Bjarne Lauritzen fra Fortinet.

Og han suppleres af KMD-manden:

“Man skal sørge for at have styr på sit netværk. Det skal være opdateret og få også basissikkerheden på plads. Sørg for, at du kender dine data, dit antivirus-program og din patch-management.”

De systemer, der er kompromitteret, er ofte dårligt dokumenterede. Det er også et sted at starte, hvis man ikke har det på plads. 

Hvad skal man stille af krav til en APT-sikkerhedsløsning?

“Du skal bruge forskellige teknologier. Der er ikke en teknologi, der kan dække alt. Derfor er det også vigtigt at konsolidere sin it-platform. Den skal gøres overskuelig. Simpelhed er en dyd,” lyder det fra Bjarne Lauritzen.

“Mange kunder er dårlige til at stille krav til sikkerheden. Man møder ofte tanken om, at det skal være hurtigt og billigt. I stedet skal man stille sig selv de detaljerede krav, så man ved, hvad der er brug for,” vurderer Rasmus Theede.

Der er en stribe standarder eksempelvis fra ISO, men de beskrives som umodne af paneldeltagerne.

Man er ikke på sikker grund, fordi man overholder en standard.

EU har også retningslinjer på vej, men igen er det udefrakommende anbefalinger, der ikke nødvendigvis dækker den enkelte virksomheds behov.

“Mange vil fortolke reglerne billigst muligt, det er igen et problem,” siger Rasmus Theede.

Man kan ikke outsource ansvaret, og man skal ikke være naiv, fordi man har en juridisk kontrakt. Derfor skal man være afklaret, men også stille krav som kunde.

Spørgelysten er stor til paneldeltagerne, der er Ebbe B. Petersen chef i Center for Cybersikkerhed, Bjarne Lauritzen, ansvarlig for Fortinet i Norden og Rasmus Theede, vice president, KMD group quality and security. Yderst til venstre skimtes Computerworlds chefredaktør Lars Jacobsen, der styrer debatten. Foto: Nicolai Devantier.

Vælg den rigtige partner
“Og så skal du tænke på, hvor din partner kommer fra. En kinesisk partner er måske ikke den bedste. Men det afhænger naturligvis af opgaven,” siger Rasmus Theede.

Hvad med USA med Edward Snowden i hukommelsen?

“En efterretningstjeneste er sat i verden for at beskytte en nation. Men man skal seriøst overveje, i forbindelse med en outsourcing, hvor ens data kommer til at ligge, og om de kan trækkes hjem eller lukkes ned,” siger Ebbe B. Petersen.

Hvordan opdager man, at man er ramt af et APT-angreb?

“Det er svært, hvis man ikke overvåger sine data eller har nogen til det. Der skal eksperter til. Det er oftest os, der ringer til kunderne med oplysninger end omvendt,” siger Bjarne Lauritzen.

“Man skal have flere forskellige synsvinkler på sit netværk, det kan være i form af samarbejdspartnere, der kan forskellige ting. Virksomheden skal ikke alene bruge meget tid på ganske få, men alvorlige angreb,” lyder det fra Rasmus Theede.

Ligeledes er regelbaserede systemer, der kan fange ualmindeligheder i netværket, en god måde at holde øje med trafikken.

Hvor gode er værktøjerne til at modstå APT-angreb på en skala fra et til 10, hvor 10 er bedst?

“Der er gode værktøjer, men det er svært at sætte et tal på,” siger Rasmus Theede.

Er det en otter?

“Det er ikke en tier, for så var der ingen problemer, men vi har gode værktøjer. Brugeradfærd og processer i virksomheden er mindst lige så vigtige som teknologi,” vurderer han.

Flere enheder
Et kig ud i fremtiden. Bliver det værre?

“Jeg ved ikke, om det bliver værre, men der kommer flere enheder, med internet-i-alt, og derfor bliver platformen, der kan angribes, langt større,” siger Ebbe B. Petersen.

Truslerne vil være konstante, lyder det i enighed.

“Desværre er basissikkerheden nok stadig det største problem for netværkssikkerheden mange år frem i tiden,” vurderer KMD-manden.

Hvordan finder man en moden sikkerhedspartner i en udbudsrunde?

“Der er et troværdighedsproblem efter eksempelvis Se og Hør-sagen. Men kig i første omgang efter certificeringer, og så skal der være god kemi. Det lyder simpelt, men det betyder meget,” siger Rasmus Theede. 

Ligeledes skal de interne sikkerhedsressourcer bruges som en vidensplatform før man begynder at spørge leverandørerne.

Læs også:

Hackerne dropper spredehagl og går direkte efter dig med APT-angreb

Forsvarets Efterretningstjeneste: Denne type it-angreb er den største trussel lige nu – otte it-advarsler fra efterretningstjenesten

Læs også:

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Blockbuster klar til dansk online-comeback med 5.000 film på hylderne.

Danske banker frygter at ende deres dage som Blockbuster

TDC køber Blockbuster-brandet: Har store planer

Netflix-boss ikke i tvivl: Derfor er flow-tv’et stendødt om 15 år

Så populær er Netflix: Tæsker konkurrenter og danske tv-kanaler

ComputerViews: TDC har under fanfarer og stor ståhej relanceret den engang så succesrige film-butik Blockbuster, der engang med sit store blå facade-skilt og sine hylderækker af film-titler var repræsenteret i 70 danske byer.

Blockbuster var et af de selskaber, der gik ned med et brag, fordi det missede en vigtig ‘technology-turn’ – altså et af de store skift i teknologi-brugen, som kommer med nogle års mellemrum, og som alle virksomheder skal være i stand til at indrette sig efter, hvis de skal overleve på sigt.

De største eksempler i tech-branchen på kollaps efter et ‘technology-turn’ er Nokia, der missede smartphone-bølgen, samt Kodak, der missede digital kamera-bølgen.

100 millioner kroner om året
TDC relancerer nu Blockbuster som en ‘moderne’ online-butik, hvor man kan ‘leje’ og købe film til levering via nettet til priser fra 19 kroner for leje – altså en visning – af såkaldte ‘katalog-film’ til 169 kroner for køb af såkaldte ‘premium premiere film.’

Det kommer til at koste 49 kroner at leje en ‘premium premiere film.’

Det kan du læse mere om her: Blockbuster klar til dansk online-comeback med 5.000 film på hylderne

TDC forventer at kunne sælge og udleje film for mere end 100 millioner kroner om året.

Selskabet er i fuldt sving med en kæmpesatsning inden for film og underholdning, som også har ført til det nylige milliard-opkøb af en af Norges største udbydere af kabel-fjernsyn, Get.

Det kan du læse mere om her: Fem skarpe til Carsten Dilling: Derfor bruger TDC milliarder på opkøb i Norge

De 100 millioner kroner i forventet omsætning er ganske vist en del mindre end det ‘rigtige’ Blockbusters tidligere omsætning i Danmark (390 millioner kroner i 2009 og 404 millioner kroner i 2008), men siden har det danske film-marked jo også gennemgået en regulær bundvending, der skyldes én ting: Fremkomsten af flat-rate.

TDC/Blockbusters store konkurrenter i markedet er således de meget succesrige online-film-kanaler som HBO, Netflix og Viaplay, hvor seerne for 79 kroner om måneden kan se film og serier døgnet rundt.

Hertil kommer en stribe af andre udbydere, der som TDC’s Blockbuster tilbyder film, som betales stykvis, som iTunes, samt andre, som er gratis, eksempelvis YouTube og DR Nu.

Til den netop afholdte præsentation af det nye Blockbuster, løftede TDC’s nye Blockbuster-chef, Casper Hald, sløret for nogle af forventningerne til den nye tjeneste.

Han sagde her til Computerworlds udsendte, at både 50.000 og 100.000 brugere ville gøre TDC og Blockbuster glade, samt at han forventer en omsætning på ‘over 100 millioner kroner og omkring 2,5 millioner visninger.”

Det er naturligvis løse tal, men tager vi alligevel udgangspunkt i dem, betyder det, at TDC sigter efter at skulle levere mellem 25 og 50 film-visninger per bruger om året – altså to til fire film om måneden.

Samt at TDC forventer, at hver bruger i gennemsnit vil betale mellem 1.000 kroner og 2.000 kroner for Blockbuster-film om året.

Det svarer til mellem knap 85 kroner og 166 kroner om måneden, som altså vil udløse visning af mellem to og fire film om måneden.

Læs også: Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Masser af tilbud – hvor er ‘killer app’en’?
Læg 70 kroner oven i det dyre eksempel med fire film om måneden, og du kan for samme beløb streame døgnet rundt på både HBO, Viaplay og Netflix på én gang.

TDC håber, at selskabets udbud af nye film er nok til at gøre dén beregning til skamme. Og at brugerne trods den i sammenligning langt højere pris per film alligevel vil vælge Blockbuster til – også i forhold til eksempelvis iTunes, der på samme måde sælger film stykvis.

Priser falder – og leverandører skal med
Det er en grundlæggende tommelfinger-regel inden for økonomi og prissætning, at alle nye produkter kan sættes ind på markedet til en høj pris, men at alle produkter falder og falder i pris over tid, indtil prisen er så lav, at produkterne nærmest regnes for gratis.

Den udvikling har vi forlængst set med kuglepenne, papir og lignende, og i nyere tid ligeledes med musik, nyheder, telefoni – og altså i de senere år også med film, hvor netop flat rate-modellens indtog har presset prisen per film helt i bund.

I dette marked satser TDC altså alligevel på betaling per film.

TDC har tidligere brændt fingrene på en lignende satsning, nemlig 2012-lanceringen af filmtjenesten YouBio. Dengang bedyrede TDC, at selskabet ville blive ‘markedsledende.’

Så kom Netflix buldrende og ramte plet og støvsugede markedet med sit flat-rate-tilbud, hvilket du kan læse mere om her: Derfor giver Netflix alle de andre bøllebank

Siden er YouBio i erkendelse af nederlaget til Netflix og de øvrige flat-rate-tjenester blevet lagt sammen med en række andre TDC-tjenester under fællesbetegnelsen YouSee Play.

Nu prøver TDC altså igen med en for selskabet mere attraktiv og indbringende løsning end flat rate, der altså til gengæld er markant dyrere for kunderne.

Det er et bevidst valg, for TDC kan umuligt have misset det massive ‘technology-turn’ over mod flat rate-film via internettet, som har ramt det danske film-marked med fremkomsten af Netflix, Viaplay og HBO.

En undersøgelse fra i sommer viste, at 30 procent af de danske husstannde i sommers abonnerede på Netflix, mens 11 procent abonnerede på Viaplay, seks procent på TV 2 Play og fire procent på HBO.

Så hvor er logikken for TDC?

Bliver du Blockbuster-kunde i fremtiden? Hvad mener du taler for denne model i forhold til dit film-forbrug på internettet?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Blockbuster klar til dansk online-comeback med 5.000 film på hylderne.

Danske banker frygter at ende deres dage som Blockbuster

TDC køber Blockbuster-brandet: Har store planer

Netflix-boss ikke i tvivl: Derfor er flow-tv’et stendødt om 15 år

Så populær er Netflix: Tæsker konkurrenter og danske tv-kanaler