Category Archives: computer

Næsten halvdelen af de adspurgte danske it-folk ville melde sig under Googles blå-hvide faner, hvis chancen bød sig.

Det viser en ny arbejdsmarkeds-undersøgelse fra analyseinstituttet Universum.

44,17 procent af de adspurgte rangerer Google som deres førsteprioritet, hvis de frit kunne vælge mellem de mange it-virksomheder på arbejdsmarkedet.

Det er en lille stigning på knap fire procentpoint fra sidste år, hvor Google ligeledes lå øverst i undersøgelsen.

Den nærmeste konkurrent til førstepladsen er Lego, som 26,38 procent af de adspurgte ville vælge.

Undersøgelsen er baseret på 5.020 adspurgte danske it-folk.

Mænd og kvinder er uenige om drømmejobbet
Mens næsten halvdelen af de adspurgte mænd gerne ville arbejde for søgegiganten Google, så forholder det sig ganske anderledes for kvinderne.

Kun 31,65 procent af de adspurgte kvinder er interesseret i et job hos Google.

I stedet vil kvinder i langt højere grad søge job hos enten Lego eller medicinalfirmaet Novo Nordisk.

Den store forskel forklarer Universum i en pressemeddelelse med, at kvinder ønsker at arbejde for en god sag eller for det fælles bedste, mens mænd i højere grad vil dyrke deres entreprenante side.

Stor kønslig lønforskel
Universums undersøgelse viser foruden den store forskel i jobønsker, at der også er et markant spring i løn fra kvinder op til mændene.

Danske it-mænd tjener i gennemsnit 41.722 kroner om måneden, men kvinderne nøjes med 36.580 kroner om måneden.

Læs også: Gratis download: Computerworlds lønstatistik

Universum mener, at en af grundene kan være, at mænd – ifølge undersøgelsen – er mere orienteret mod hurtig forfremmelse og performanceafhængig bonus end kvinder, som i højere grad søger mod job i det offentlige eller inden for undervisning.

Læs også:

Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for

Dansk it-firma: Derfor får vores ansatte kærlighed og deltid

Se hvor hurtigt dine kolleger i it-branchen skifter job

Længe har vi vist, at Microsofts voice-assistent fra Windows Phone ville komme til Windows 10. Det slap allerede ud før, at Microsoft havde præsenteret Windows 10 for offentligheden. 

Men nu har det amerikanske Windows-medie WinBeta, lavet en video, som viser Cortana i brug i et meget tidligt Windows 10-developer build.

Cortana i det tidlige build er stadig meget ufærdig, og er derfor ikke et billede af det færdige produkt, som Microsoft forventes at udkomme med i tredje eller fjerde kvartal 2015. Dette gælder både Cortana’s evner og udseende. 

Du kan læse meget mere om Windows 10′s kommende features her. 

Dog kan den elektroniske assistent næsten gøre al det, som Cortana kan på Microsofts mobilsystem: Starte Skype-kald, søge på nettet, lave aftaler i din kalender og så videre.  På telefonen kan Cortana desuden udpeje potentielle aftaler ud fra din mail, hvis der står “næste fredag”, hvorefter den ved hvilken fredag, der rent faktisk er den næste.

Du kan se hele videoen her (på engelsk):

Endnu ingen udsigt til dansk Cortana
Cortana er Microsofts modspil til Apples Siri og Googles Google Now, som begge også fungerer som en voice-assistant. Alle tre systemer er dog ikke oversat 100 procent til dansk, så oplevelserne for os dansksprogede er ikke altid det sjoveste.

Det er blandt andet grunden til, at vi på Computerworld kun gav Android Wear den karakter, som vi gjorde under den store Android Wear-test.

Danmark må ganske enkelt se sig slået – måske forståeligt nok – af de større lande med større befolkningsgrupper, hvor det giver mere mening at bruge penge på at oversætte Cortana, Siri eller Google Now. I hvert fald kan hverken Google, Apple eller Microsoft komme med en dato, hvor vi danskere kan sige “Rød grød med fløde” til vores enheder. 

Siri på iOS kan dog allerede en lille smule dansk, og kan blandt andet diktere sms’er, imens Google Now nogengange kan fange noget på dansk, men det virker ærlig talt sporadisk.

Nyheder på vej

Selskabet bag open source browseren, Firefox, Mozilla, er på trapperne med en særlig udgave af browseren til iPhone og iPad.

Det sker i et forsøg på at redde den for Mozilla kedelige udvikling for Firefox-browseren, som efter år med solide markedandele på pc-markedet nu er begyndt at miste grebet.

Det kan du læse mere om her: Firefox i dyb nedtur: Mister brugere med stor hast.

Problemet for Firefox er mobilmarkedet. En voksende del af verdens samlede internetbrug sker nemlig på vores smartphones og tablet-computere, hvor Firefox trods flere forsøg fortsat ikke spiller nogen særlig rolle.

Net-adgang fra netop mobiltelefoner vokser meget kraftigt. I dag bliver anvendt en mobilbrowser omkring hver femte gang, internettet besøges.

Firefox lancerede sidste år sin egen mobil-browser i forbindelse med lanceringen af Firefox OS, som du kan læse mere om her: Her er alt du skal vide om Firefox OS til smartphones

Den har imidlertid haft det svært i et marked, hvor andre browsere forlængst er blevet etableret som de dominerende.

Således har Firefox OS i øjeblikket en markedsandel på blot 0,7 procent af mobilmarkedet.

Skal hen hvor brugerne er
“Vi er nødt til at bevæge os derhen, hvor vores brugere er. Derfor arbejder vi på at få Firefox gjort klar til iOS,” lød det fornylig fra Firefox’ såkaldte release manager, Lukas Blakk, i dette tweet.

Mozilla fortæller, at selskabet fortsat er i de tidligere faser, og at selskabet stadig “eksperimenterer med noget, der gør det muligt for iOS-brugere at vælge en Facebook-oplevelse.”

Har altid sagt nej til Apple
Open source-baserede Mozilla har ellers altid blankt afvist muligheden for at levere en særlig iOS-version af Firefox.

Det er sket med henvisning til Apples skrappe regler, der gør, at Apple kun giver grønt lys til browsere i App Store, som er bygget ovenpå Apples egne renderings-motorer samt JavaScript.

I begge tilfælde anvender Firefox sine egne teknologier.

Tidligere har Mozilla fastslået, at der er ‘tekniske og logistiske restriktioner,’ som gør det ‘vanskeligt, hvis ikke umuligt’ at bygge en Firefox-version i iOS.

Selskabet har tidligere forsøgt sig med det såkaldte Firefox Home for iOS, som imidlertid blev skrottet i 2012 på grund af manglende værdi.

Mozilla har fornylig indgået aftale med Yahoo om at blive ny default-søgemaskine.

Det kan du læse mere om her: Firefox dropper Google – får ny søgemaskine som default

Denne aftale kan meget spille en rolle i Mozilla beslutning om at forsøge sig med en iOS-version.

Det skyldes, at en meget stor det af ikke mindst den amerikanske mobil-browsing sker via iOS.

Uden Firefox til iOS vil Yahoo dermed kunne vinke farvel til søgninger fra 42 procent af de amerikanske smartphone-brugere.

Jesper Kolding, direktør i 7N. 

For nogle uger siden fortalte vi om tendensen med, at de særligt dygtige softwareudviklere i USA nu er så eftertragtede, at agenter, der ellers repræsenterer rockstjerner, hjælper dem med at skaffe de bedste kontrakter i hus.

Her i Danmark hyrer nogle af de mest eftertragtede it-folk dog også agenter for på den måde at kunne arbejde som selvstændig konsulent, men samtidig slippe for selve pris-forhandlingen med kunden og alt kontrakt-arbejdet.

Agent-virksomheden 7N fra Holte har over de seneste 16 år etableret sig i ialt syv lande og har nu 40 agenter, der repræsenterer 650 it-specialister, heraf repræsenteres de 320 af 16 agenter her i Danmark.

“Det at være selvstændig og at have en agent – nogen der klarer det kontraktuelle og finder de rigtige opgaver – er noget, der bliver søgt mere og mere af de bedste,” fortæller Jesper Kolding, der er direktør i 7N.

7N havde i 2013 en samlet omsætning på 476 millioner kroner og et resultat af primær drift på 17,5 millioner. Jesper Kolding afslører lidt af forretningshemmeligheden:

“Vi har en stor pulje af konsulenter, som vi har kvalitetssikret og hentet referencer på og så videre, og så har jeg 16 agenter her i Danmark, der er tilknyttet de her mennesker og kender dem rigtig godt både personligt og rent fagligt.”

“Vi gør meget ud af at vide meget om, hvad de kan fagtligt og skaber en relation til dem og gør meget ud af at finde ud af deres personlige kompetencer.”

Den typiske kunde
Hver agent hos 7N har typisk ansvaret for 20-30 selvstændige konsulenter og tre til fem kunder, forklarer Jesper Kolding.

“Det er alle de store finansielle og offentlige kunder, der typisk bruger ekstern hjælp i perioder. Vi går til de her kunder og siger, at vi har Søren, Per og Ole, der er knalddygtige til at udvikle, projektlede eller være arkitekter, og de er ledige på markedet nu eller om kort tid.”

Hvem forhandler så betalingen på plads?

“Man kan sige, at konsulenten outsourcer salgsapparatet til os, så vi står for det kontraktuelle. Han skal i virkeligheden koncentrere sig om det faglige og om at levere opgaven – og alt det udenom tager vi os af.”

“Vi tager os af, hvad det koster sådan noget her og af forhandlingen med kunden, og så lander konsulenten ude i et operativt projekt, hvor han skal levere varen.”

Og så skal I selvfølgelig også have et fee?

“Ja, det er klart. Og det er heller ikke alle, der har råd til at have en agent. Det er kun de bedste, som selvfølgelig også koster lidt mere end gennemsnittet på det danske marked.”

Erfaring er altafgørende
“De folk, vi har hos os, har alle minimum 10 års erfaring. Vi har ikke nogen fra universiteterne, som vi er i gang med at lære op. Vi har ikke nogen, der skal sammen med en senior ud til kunderne. Vi sender dem, der er på toppen og har prøvet det her før, og det er også det, kunderne leder efter – nogen, der har prøvet det før.”

Kan du nævne et eksempel på en konsulenttype, der er i høj kurs?

“Projektledelse er et af de områder, der har vækstet rigtig meget i de sidste mange år. Og så de virkelig dygtige udviklere. Man skal kunne noget særligt. Man skal kunne noget om forretningen, man skal kunne sin teknologi, og så skal man kunne samarbejde og have gode personlige egenskaber.”

Har man ikke det sidste, får man det svært som selvstændig konsulent, forklarer Jesper Kolding.

“Man kan godt være faglig dygtig, men det betyder ikke, at man kommer til at levere i de her agile projekter, som mange af vores kunder kører med.”

For at knytte de selvstændige konsulenter tæt til 7N, tilbyder agent-virksomheden dem blandt andet forskellige former for efteruddannelse, erfagrupper og netværk, ligesom de følger dem løbende, når de er ude hos kunderne.

Det er naturligvis også for at gøre livet som selvstændig konsulent så interessant og givende, at de eftertragtede it-folk ikke ender med at lade sig fastansætte hos kunderne. Samtidig har agenterne en altoverskyggende opgave:

“Vi har ikke konkurrenceklausuler eller noget, så det er vigtigt for mine folk at sørge for, at de hele tiden har en opgave. Hvis ikke vi kan skaffe opgaver til til dem, så er vores rolle i virkeligheden udspillet.”

Danmark mangler særlige it-folk
Det er dog ikke nogen risiko, sådan som situationen på markedet er, for mange virksomheder har svært ved at skaffe erfarne projektledere og rigtig dygtige udviklere med særlige kompetencer. Faktisk har 7N i øjeblikket omkring 100 forespørgsler, som de ikke kan levere folk til.

“De er svære at finde, så dem er der bare ikke nok af, lyder det fra Jesper Kolding.”

Men hvorfor er det, at en bank ikke bare fastansætter den projektleder, hvis personen er så eftertragtet og dygtig og kompetent?

“Det tror jeg også gerne, at de ville, men ofte kan det være svært at have alle de rigtige kompetencer i huset til enhver tid. Både teknologien og den måde, man arbejder med projektledelse på, forandrer sig.”

“Og måske har man ikke ikke haft et så stort, komplekst program inden for det her område før.”

Jesper Kolding forklarer, at selvstændige konsulenter i denne kategori typisk kan tjene en del mere som selvstændige end ved at være fastansatte. Til gengæld er der så heller ikke noget, der hedder løn ved sygdom, og man må også acceptere, at der ikke er nogen garanti for fast arbejde – heller ikke selvom man har en agent.

Kan du få din egen agent?
Hvordan skal ens CV se ud, og hvordan kommer man overhovedet i spil som sådan en top-konsulent med egen agent?

“Du skal i din sjæl og dit hjerte beslutte dig for, at du godt kan tænke dig at blive selvstændig konsulent og at blive evalueret på hver eneste opgave, du leverer. Og at du ikke er sikker på at have den næste opgave. Det skal du tænke over.”

Og skal man ifølge Jesper Kolding gøre sig klart, at man er nødt til at sige sit faste job op, før man kan blive selvstændig.

“Du skal tage en beslutning, om du fagligt og finansielt er klar til at påtage dig det her. Det er en karrierevej.”

Europas næststørste elektronikkæde Euronics vil ifølge dagbladet Børsen i løbet af 2015 etablere 20-25 butikker i Danmark. Hovedparten af de nye butikker dukker op på de adresser, som bliver ledige, når Expert lukker en stribe butikker.

Den første Euronics-butik er allerede åbnet i Ikast i lokaler, der ind til fornylig husede den lokale Expert-butik.

Ifølge Børsen satser Euronics også på at lokke utilfredse franchise-partnere hos Expert til at prøve lykken med Euronics i ryggen. Flere selvstændige indehavere af Expert-butikker er ifølge avisen så utilfredse med nye vilkår for kæden, at de kan være nemme at lokke over i et nyt koncept.

Euronics er en indkøbskæde, der har base i Amsterdam. Kæden har op mod 11.000 butikker fordelt på 31 lande og omsætter for omkring 130 milliarder kroner.

Den nye spiller på elektronikmarkedet kommer på banen samtidig med at de to dominerende elektronikkæder på det danske consumer-marked – Expert og Elgiganten – har besluttet sig til at 2015 skal være scene for et gedigent slagsmål om forbrugernes gunst.

Expert har eksempelvis i længere tid arbejdet med en plan om at åbne op mod 25 mega-varehuse, som skal gøre livet surt for den nuværende markedsleder Elgiganten.

Den danske kæde El-salg har siden 2006 været med i Euronics-samarbejdet, men det er først nu, at man vil satse på at udbrede Euronics-navnet i Danmark siger Tomas Holm Hedehus, adm. direktør i El-Salg.

“Der er en åbning i markedet, som giver os nogle muligheder. Det er et godt tidspunkt nu,” siger han til Børsen.

Samtidig med åbningen af de n nye stribe af butikker vil Euronics også starter en web-shop.

Tomas Holm Hedehus vil ikke afsløre hvilke byer, der får Euronics-butikker. Men han fortæller, at man vil satse på lokale butikker, som ikke ligger i nærheden af store indkøbscentre, hvor man typisk finder Elgiganten, Bilka og Bauhaus.

Tomas Holm Hedehus erkender dog, at det kræver hårdt arbejde, hvis man skal matche konkurrenterne.

“Man går ikke ind i det marked og får noget forærende. Det bliver et hårdt game, når Elgiganten skal forsvare sit revir over for et nyomdannet Expert,” siger Tomas Holm Hedehus.

Læs også:

Tumult i Expert: Dansk koncernchef ude af vagten – 30 butikker lukker

Expert ruster sig til priskrig mod Elgiganten

Video-kæden Blockbuster drejede i sommers nøglen om i sin sidste butik i Danmark, efter kæden havde langet først VHS-film og siden DVD’er og Bluray-film over disken til danskere i små 20 år.

I dag er 12 af de tidligere godt 70 Blockbuster-butikkerne erstattet af Bluecity-butikker, som sælger alt fra film til støvsugere og brugte computere.

Blockbuster-brandet blev dog inden lukningen i Danmark købt af telegiganten TDC, som nu genopliver det kendte filmudlejnings-varemærke.

Og i morgen slår TDC således dørene op for Blockbuster-filmudlejning på nettet.

Udvalget på Blockbuster.dk lyder på cirka 5.000 film, hvoraf omkring 800 er dansksprogede og tæller alt lige fra ‘Baronessen på Benzintanken’, Olsen-Banden-klassikerne til ‘Fasandræberne’, der får premiere i januar.

“Blockbuster har altid handlet om premierefilm, og det vil fortsat satse på online,” forklarer Steffen Trannerup, markedsføringsansvarlig for Blockbuster.dk under TDC, til Computerworld dagen inden den store premiere på det danske Blockbuster-site.

10 år for sent?
At Blockbuster-brandet nu bliver en streamingtjeneste herhjemme, kunne nogle hævde kommer fem til 10 år for sent.

Online-filmudlejningstjenester som eksempelvis iTunes, Viaplay og TDC’s egen YouBio-har for længst møvet sig ind på markedet.

Dertil kommer de populære streamingtjenester som HBO og Netflix, der i de seneste par år er myldret ind i de danske stuer i kampen om kundernes underholdningstid og -penge.

I den kuriøse afdeling kan det her nævnes, at amerikanske Blockbuster for over 10 år siden rent faktisk fik tilbuddet i flere omgange om at købe den daværende DVD-postordretjenesten Netflix.

Prisen lød på 50 millioner dollar svarende til godt 300 millioner kroner i nutidspenge.

Det skete ikke, og i dag er Netflix så vurderet til at være omkring 125 milliarder kroner værd og nok verdens mest kendte videostreamingsbrand for betalende brugere.

Alligevel hævder Steffen Trannerup, markedsføringsansvarlig for Blockbuster.dk under TDC, at der er flere forskellige strenge at spille for at differentiere sig fra de veletablerede streaming-spillere som eksempelvis Netflix.

Udover sin hårde satsning på premierefilm har tjenesten med sine 5.000 film i kataloget noget mere indhold at skyde med end konkurrenterne, der typisk har godt 1.000 film på hylderne. Dertil er de 800 danske film et særsyn på en streamingtjeneste.

“Vi går meget op i, at der skal være et stort katalog af danske film, da det jo også er en måde at differentiere sig på. Med TDC’s med købet af Blockbuster-brandet har man nu set chancen for at levere de mange film under et kendt navn, som alle kender,” siger Steffen Trannerup.

Starter som beta-tjeneste
Han erkender, at tjenesten næppe kommer helt flyvefærdig fra start, da der stadig er en del uafklarede spørgsmål.

Det drejer sig eksempelvis om, hvilke platforme udover pc’er, smartphones og tablets, der kan modtage streamingerne fra Blockbuster-sitet og selve udvalget af film i online-butikken.

“Vi er eksempelvis endnu ikke klar til Linux-platformen, og det kan jo også være, at kunderne løbende stiller krav til vores filmudvalg. Hvis mange efterspørger japanske manga-film, så må vi jo sørge for at skaffe dem hjem,” lyder det fra Steffen Trannerup.

Han ønsker ikke at kommentere på, hvornår Blockbuster.dk hiver sit beta-skilt af sitet.

“Vi står jo med en del erfaringer omkring streaming via Yousee og YouBio, men endnu er det for tidligt at sige, hvornår vi ikke er i beta længere. Vi vil meget gerne forbedre os løbende med kundernes input,” siger han.

Markedsføringsmæssigt er trommerne allerede begyndt at dundre på sociale medier som Facebook.

Og TDC vil samtidig også forsøge at udnytte hele sin store vifte af brands og forskellige kundekredse hos blandt andre Telmore, Fullrate og Yousee til at få solgt nyheden om Blockbusters genopstandelse.

“Vi kommer naturligvis ikke til at spamme kunderne, men det er klart, at vi gerne vil give dem tilbuddet om at se film på Blockbuster på en eller anden måde” siger Steffen Trannerup.

Han ønsker ikke at kommentere, om Blockbuster.dk snart eller på længere sigt helt skal dræbe TDC’s eget YouBio-produktet.

Læs også: 
TDC køber Blockbuster-brandet: Har store planer

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Ebbe B. Petersen, chef for Center for Cybersikkerhed.

Reportage: “Jeg er kommet for at blive klogere på APT, som er et sikkerhedområde, der betyder meget på min arbejdsplads i Rigspolitiet. Det er egentlig ikke et emne, der er direkte relateret til mit daglige arbejde, men jeg synes, det er vigtigt at følge med, når det handler om it-sikkerhed,” siger Ib Sofussen fra Rigspolitiet.

Den holdning deler han med knap 100 andre it-folk, der har trodset hovedstadens morgentrafik, og er mødt op på Hotel Scandic i Sydhavnen i København for at høre om et af de mest påtrængende sikkerhedsemner i øjeblikket: Hvordan beskytter man sig mod Advanced Persistant Threat-angreb (APT-angreb).

De mange it-folk er kommet for at høre, hvad blandt andet eksperter fra Center for Cybersikkerhed/Forsvarets Efterretningstjeneste og virksomheder som KMD, Fortinet og sikkerhedsfirmaet CSIS har gjort sig af erfaringer på området.

Vedvarende angreb
“Spionage mod statslige institutioner og danske virksomheder via internettet udgør fortsat den alvorligste cybertrussel mod Danmark. Truslen er særlig alvorlig fra statslige eller statsstøttede angreb i form af såkaldte Advanced Persistent Threats.”

Sådan vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste APT-truslen i den risikovurdering, der er udsendt i 2014.

Du kan læse mere her: Forsvarets Efterretningstjeneste: Denne type it-angreb er den største trussel lige nu – otte it-advarsler fra efterretningstjenesten

Advanced Persistent Threat, eller APT-angreb, adskiller sig meget fra de traditionelle metoder, som almindelige, eller skal vi sige, traditionelle hackere benytter sig af.

Der er tale om mere planlagte og intelligente angreb baseret på en række oplysninger, som angriberen har indsamlet om en virksomhed eller om konkrete personer i en virksomhed.

Det kan eksempelvis være ved overvågning eller via sociale medier og LinkedIn, der har meget præcise beskrivelser af sine brugere.

“For få år siden mente mange, at jeg havde en sølvpapirhat på, når jeg talte om it-sikkerhed og APT. Det mener de ikke mere,” siger Ebbe b. Petersen, der er chef i Center for Cybersikkerhed.

“Vi er alle et dagligt mål for it-angreb via telefoner eller Facebook. Men de målrettede APT-angreb er en særlig trussel, der går direkte efter forskningsresultater, firmakritiske data eller andre følsomme data.”

Advanced Persistent Threat er primært en hovedpine for virksomheder og myndigheder, men ikke det store problem for private borgere. Derfor er det også virksomhedsfolk, der er mødt op i Sydhavnen.

Traditionelt skyder it-kriminelle med spredehagl for at ramme så mange potentielle ofre som mulig. APT-angrebet har det modsatte udgangspunkt.

Danmark er nummer 97
Disse angreb går efter bestemte mål og personer eksempelvis via spear phishing. Det kan være i form af mails til udvalgte personer i virksomheden med indhold, der relaterer sig til arbejdet vedkommende udfører.

Når angriberen har fået adgang til netværket gennem egen-tildeling af rettigheder og udrulning af malware, så handler det om at holde så lav profil som mulig for ikke at blive opdaget.

“Danmark ligger nummer 97 på en leverandørliste over de lande, der er mest truede. Vi ligger med andre ord ikke direkte i skudlinjen, men bare et angreb kan være nok til at problemerne eskalerer. Vi kender kun halvdelen af den malware, der florerer i øjeblikket, og der bliver flere og flere angreb fra regeringer og lignende. Det er den reelle trussel,” siger Ebbe B. Petersen.

Sikkerhedsfirmaet Symantec vurderer, at der i gennemsnit går otte måneder fra et angreb sættes ind mod en virksomhed, til det bliver opdaget, og kampen for at fjerne problemerne kan sættes ind.

Rasmus Theede, KMD’s sikkerhedsafdeling.

Hvad er op og ned i APT i Danmark?
KMD’s koncernsikkerhedschef er en af de virksomhedsledere, der har APT inde på livet hver dag, og han følger således trusselsbilledet på nært hold.

“Vi er en af de virksomheder, der konstant er under angreb,” siger Rasmus Theede, vice president i KMD’s group quality and security-afdeling.

Han peger på, at APT ikke er et nyt, men et tiltagende problem.

“Det første angreb i denne kategori skete, før der er noget, der hedder internet, hvor NASA blev hacket. Men midt i 2000 begyndte det at tage fart, og det nye er, at angriberne – ikke nødvendigvis angrebene – er langt mere avancerede.”

Der er dog ingen af de gængse sikkerhedskontroller, der kan lukke for APT-angreb.

“Angriberne kan ikke bare sendes i karantæne eller slettes, fordi vi har opdaget dem. De bliver ved på nye måder. Vores antivirussystemer fanger eksempelvis kun halvdelen af den malware, der rammer os. Derfor er brugeradfærd ekstremt vigtigt.”

Han peger på, at det handler om at se på adfærden i virksomheden i kombination med teknologi, der skal til for at stoppe problemerne. Du skal få hjælp fra mange kanter, både teknologiske og fra kloge hjerner.

“90 procent af alle sikkerhedsproblemer sker på basis af basale problemer i netværket som eksempelvis manglende opdateringer. Få styr på det. De næste 9,9 procent er avancerede angreb, mens de sidste 0,1 procent er angreb, vi ikke kan gøre noget ved, og hvor der skal renses op,” siger Rasmus Theede.

Millioner af alarmer
Statistikken viser da også, at der sker noget i kongeriget Danmark.

Center for Cybersikkerhed har op til en million sikkerhedsalarmer om ugen fra danske netværk. Langt hovedparten er dog i den knap så alvorlige ende af skalaen.

Hovedet skal således holdes koldt i dette kaos af kode.

“DDoS kan virke alvorligt for dem, der bliver ramt, men det er trivielt for os. Vi har udfordringen i de målrettede angreb, og vi er specielt nervøse for, at der opstår anarki, hvor alle kan angribe alt fra atomanlæg til forskervirksomheder,” siger Ebbe B. Petersen fra Center for Cybersikkerhed .

“Når kode til eksempelvis Stuxnet bliver modificeret af almindelige kriminelle, så bliver jeg nervøs. Vi har ikke set de alvorlige angreb mod infrastruktur i Danmark, men det er en risiko, vi skal forholde os til. Hackere er de innovative ‘forretningsfolk’ i øjeblikket. De it-kriminelle kan deres kram.”

Der er to ting, du skal huske i kampen mod udefrakommende:

Backup og log-overvågning. Ligeledes handler det om, at man skal sørge for, at det ikke bare er en eller to ting, der skal gå galt, før en hacker er igennem. Der skal flere teknologi-lag på sikkerheden.

“Det er de vigtigste værktøjer til bekæmpelse af APT-angreb,” siger Ebbe B. Petersen.

“Og glem så alt om at bruge USB-nøgler. Det er usikker sex i netværket.”

Hvordan får man topledelsen i tale om denne problemstilling?

“APT fylder mere og mere i firmaer og i mediebilledet. Det handler om information, men ofte kommer interessen desværre først efter, det er gået galt.”

Peter Kruse, teknisk direktør i CSIS.

Live APT-angreb mod …
Ifølge sikkerhedsbranchen er APT allerede noget, der sætter grå hår i hovedet på danske virksomhedsledere.

Blandt andet fordi det er svært at forstå.

“APT er ofte meget diffust, når det omtales, eksempelvis i pressen, men der helt konkret. Der er APT-aktiviteter i dansk internetrum,” fortæller Peter Kruse, der er teknisk direktør i sikkerhedsfirmaet CSIS, og han eksemplificerer:

“I år er 46 danske virksomheder ramt af spear phishing-angreb, og en af hovedserverne i Stuxnet stod i Glostrup.”

Peter Kruse har påtaget sig opgaven at skaffe sig adgang til ATP-infektioner i kritisk dansk infrastruktur – live.

“Det er forbudt at tage billeder, da det er en konkret virksomhed, som IP-adresserne henviser til,” starter han med at sige, før han griber til tasterne.

“Det er nemt at finde sikkerhedshuller i eksempelvis SCADA-systemer, da det kun er leverandørerne, der udvikler til dem og holder øje med sikkerheden. Der er også masser af websider, der sælger 0-dagssårbarheder til disse systemer,” siger Peter Kruse.

“Jeg vil gerne vise, at det ikke er tom snak,” siger han, mens han taster Danmark ind som mål i sit angrebsværktøj.

Herefter henter han en oversigt over APT-sårbarheder.

Han vælger en, der er knyttet til energisektoren.

“De domæner, der bliver ringet ud til, er indgangen til energisektoren,” siger han.

“De ligger i nøje udvalgte installationer,” siger han.

Der er næsten 100 APT-infektioner på hans oversigt.

“Der er APT i Danmark,” lyder det fra sikkerhedseksperten. 

Læs også:
Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

It-chefer skal slå i bordet med det samme: It-sikkerhed er også bestyrelsens problem

I kongeriget kan vi bryste os af at have et fleksibelt arbejdsliv, der bygger på masser af kommunikationsredskaber og it-udstyr.

Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse foretaget af Ericsson, hvor man har spurgt til danskernes brug af moderne teknologi på jobbet og i privaten.

I undersøgelsen, der omfatter 1702 danskere, kan du læse, at 36 procent af danskerne arbejder mere end et sted i løbet af en arbejdsdag og ofte på flere forskellige internetforbundne enheder som eksempelvis bærbare, mobiler eller tabletter.

Det er dog langt fra alle, der får værktøjerne betalt af arbejdspladsen.

Kilde: Ericsson.

Kilde: Ericsson.

Kilde: Ericsson.

Her betaler de mest
Ikke overraskende er der flest i den private del af arbejdsmarkedet og færrest i det offentlige, der får betalt udstyret og opkoblingerne.

Blandt privatansatte har 33 procent en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon og 45 procent får mobilt bredbånd afregnet i firmaet.

I den offentlige sektor er tallene henholdsvis 26 procent, når det handler om telefoner og 38 procent, som får mobilt bredbånd.

Der er således stadig mange, der anvender det private udstyr til at varetage arbejdsopgaverne med.

Hvis man ser på brug af cloud-tjenester, er det kun 43 procent af de der arbejder et sted som bruger tre cloud-tjenester, men dette tal stiger til 75 procent blandt de der arbejder mindst tre steder på en arbejdsdag.

Mobilitet og cloud er altså nært forbundet.

Danskerne er også langt fremme med at synkronisere indhold på tværs af vores enheder, men halter bagefter, når man betragter cloud storage og cloud-baserede samarbejdsplatforme.

Kun 13 procent af danskerne bruger ifølge Ericsson samarbejdsplatforme i skyen.

Teknologi er ikke nødvendigvis godt
Selv om danske medarbejdere er god udrustet med teknologi, er det dog ikke en udpræget holdning, at teknologien skaber balance mellem privat- og arbejdsliv i Danmark.

Det er kun 23 procent, der mener, at teknologi bidrager til at skabe balance mellem arbejdsliv og fritid, mens 18 procent er direkte uenige i, at det er tilfældet.

En ud af fem er altså ikke begejstrede for at grænserne mellem fritid og arbejde udviskes.

Men det gør de ifølge rapporten.

Således har 62 procent af de 30- til 65-årige sendt private SMS’er på jobbet.

26 procent besøger sociale medier, og så har 15 procent handlet online, imens de stadig var på arbejde.

Kilde: Ericsson.

Læs også:
Dansk it-chef for 522.000 ansatte: Sådan udnytter vi skyen optimalt – glemt alt om teknologi

Vi er klar til at logge hele vores liv: Nu mangler vi bare it-løsningerne

Stor Computerworld-konference: Sådan skaber mobility merværdi for forretningen

Atea blev for nogle måneder siden ramt af TDC’s beslutning om at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet.

TDC lagde nye, strammere vilkår frem på bordet til Atea, og Atea måtte gå i tænkeboksen for at overveje, om det overhovedet var noget, it-forhandleren ville gå med på.

Nu meddeler Atea, at koncernen indgår et samarbejde med 14 erhvervscentre, så de fra den 1. marts bliver forhandlere af Ateas produkter og løsninger.

“Vi er af den overbevisning, at kunderne er interesserede i at møde deres it-leverandør lokalt. Da TDC for nylig opsagde partnerskabet både med de lokale erhvervscentre og med Atea, lukkede det en dør for os og åbnede 14 nye,” udtaler direktør Søren Jensen, Future Business i Atea.

“Aftalen vil sikre fremtiden og mange arbejdspladser for de opsagte TDC Erhvervscentre, og samtidig bliver Ateas lokale forankring markant styrket,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det er hensigten, at de 14 nye Atea erhvervscentre skal være stedet, hvor de små og mellemstore virksomheder kan få rådgivning om valg af it-løsninger.

“Det betyder, at centrenes hidtidige fokus på mobilløsninger udvides til en rolle som full-service partner for kunderne.”

Derfor opsagde TDC aftalerne
Det vakte stor opsigt, da TDC i efteråret opsagde 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem.

Henrik Kauffmann, underdirektør i TDC Erhverv med ansvar for partnere, har forklaret til Computerworld, at “kunderne blev forvirrede af, at de blev kontaktet fra alle mulige forskellige partnere og for den sags skyld også af TDC – og der var ikke nogen koordination omkring det.”

“TDC kan ikke leve med, at det giver dårlige kundeoplevelser, at vi ligger og nærmest spammer vores kunder,” sagde Henrik Kauffmann til Computerworld.

Der var tidligere 29 TDC Erhvervscentre i Danmark, drevet af 18 partnere. De fem partnere, der fortsætter, kommer kun til at drive 13 TDC Erhvervscentre.

Samtidig blev en stribe andre partnere også ramt af TDC’s beslutning – herunder altså Danmarks største it-forhandler, Atea.

“Vi havde ikke noget ønske om at opsige det samarbejde, vi havde med TDC som erhvervspartner, for vi var faktisk meget godt tilfreds med det,” sagde administrerende direktør Morten Felding til Computerworld.

“Nu har de så sat nogle nye konditioner op for, hvordan man skal indgå i det koncept, og det har vi ikke taget stilling til endnu.

“Det er meget muligt, at vi siger, at det så ikke er det koncept, at vi gerne vil,” sagde Morten Felding fra Atea for et par måneder siden til Computerworld.

Læs også:

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

Brev til Peter Naur. Foto: Nicolai Devantier.

“Peter Naur er lidt speciel ved det, at han kun kan kontaktes via brev. Han bruger ikke e-mail trods det, at han har grundlagt vores i dag ret så digitale institut.”

Sådan lyder svaret fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), da jeg spørger efter en mail-adresse til EDB-Danmarks grand ol’ man og opfinderen af ordet datalogi.

For første gang i rigtig mange år fatter jeg derfor pen og papir for at kaste mig ud i disciplinen håndskrevne breve med frimærke og det hele.

Den efterfølgende mandag modtager jeg et telefonopkald fra Peter Naur, der inviterer mig til at komme forbi privaten, der senere skal vise sig at være en stille villavej i Gentofte nord for København.

Bøgernes hjem
Tirsdag klokken 10.00 ringer jeg på døren til den murermesterville i røde sten, der er Turing-vinderens hjemmeadresse.

Han inviterer gæstfrit indenfor i stuen, der er præget af bøger, som han i øvrigt henter stribevis af til fremvisning i løbet af den time, som vi tilbringer sammen.

Bogryggene i de mange reoler bærer ikke præg af at være at være sat i system. Ikke desto mindre finder den 86-årige datalog med det hvide skæg udgivelserne med stor sikkerhed og næsten uden at lede.

Siden svaret fra DIKU har jeg naturligvis både undret mig over og smilet lidt af den finurlige professor, der ikke modtager mail, så jeg spørger ham om hvorfor?

“Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk. Jeg sender aldrig breve med det samme. De får altid lov til at ligge natten over, og det viser sig altid, at de skal laves bedre,” forklarer han.

Er det eftertanken, der mangler?

“Ja, det er det. Den overfladiske kommunikation er ikke til at holde ud. Til en kort besked kan det vel være meget godt, men det er ikke en fordel at gøre tingene hurtigt. Det skal gøres ordentligt, hvis det skal være seriøst. Fordybelsen ligger i tiden. Ting tager tid.”

At Peter Naur altid har haft sine egne meninger er ingen hemmelighed, og den egenskab har hængt på siden de helt unge dage, hvor han eksempelvis argumenterede indtrængende for, at den nye videnskab skulle døbes datalogi og ikke computervidenskab eller computer science, som man kalder det på engelsk.

“Vil du høre, hvordan ordet kom til?,” spørger han.

“Ja tak. Meget gerne,” svarer jeg.

“Det var i 1966. Der var en interesse i at etablere en dansk foredragsforening for computer science, og vi havde holdt et møde på Danmarks Tekniske Højskole. Jeg synes, at det var en dårlig betegnelse, der var jo tale om databehandling. På vej hjem i bilen, ned ad Lyngbyvejen, sad jeg på bagsædet og snakkede med en professor i matematik,” fortæller han.

“Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem.”

Fra stjerne-observatør til edb-stjerne
Egentlig begyndte det slet ikke om det ‘nymodens-EDB’ men med en af de ældste videnskaber i verden, astronomi, for Peter Naur.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

“Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950′erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges,” fortæller han.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Peter Naur hædres ved DIKU’s 40-års jubilæum i 2010. Foto: DIKU.

Billedet af DASK er fra Danmarks Tekniske Museum.

Foto: DIKU.

Første i verden
“Det var den første computer i verden, der fungerede og som kunne anvendes til noget nyttigt. Mange andre steder arbejdede man på computer-udvikling, men der gik nogle år, før der kom lignende maskiner,” fortæller han om EDSAC, og fortsætter:

“Jeg havde interesseret mig for astronomi siden jeg var ung dreng, men oplevelserne med EDSAC åbnede en ny verden for EDB. Jeg blev introduceret til, hvordan man programmerede igennem det meget primitive operativsystem som EDSAC benyttede.”

Efter opholdet på det traditionsbundne universitet vendte Peter Naur tilbage til Københavns Universitet og fortsatte i første omgang med astronomien.

DASK-tiden var fantastisk
Hans danske introduktion til EDB, der blev til fundamentet for Danmarks it-industri, kom i forbindelse med en ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er institutet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

DASK var Danmarks første elektronregnemaskine, der officielt blev indviet den 13. februar 1958. DASK står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

“Jeg kom i kontakt med den gruppe, der siden førte til udviklingen af DASK i løbet af 1950′erne. Det var Lille P (professor Richard Petersen, red.), der var hovedkraften bag,” fortæller han.

“Jeg blev tilknyttet, og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK.”

Den oplevelse blev et farvel til astronomien, som han forlod i 1959. I stedet blev han tilknyttet Regnecentralen.

“Det var et enestående sted. Der var et enormt kreativt miljø med Niels Ivar Bech som direktør for Regnecentralen. Der var en enorm fantasi og vilje til at understøtte de nye ideer, samtidig var han en genial leder – jeg har aldrig oplevet noget lignende. Da jeg startede, var der allerede stor interesse for at udvikle et fælles programmeringssprog, der siden blev til Algol,” fortæller han.

Peter Naurs flagskib
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok vil foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Argumentet for at tildele den til Peter Naur var, at han havde skabt “fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.”

“Algol 60-rapporten blev på en eller anden måde mit flagskib. Der havde jeg altså en heldig hånd,” griner Peter Naur.

“Styrken ligger nok i beskrivelsen. Det er det centrale. Siden fik vi lov til at udvikle compilere til Algol 60, og det var også en stor udfordring.”

Forliste økonomisk
Tiden og udviklingen gjorde, at Regnecentralen blev skubbet ud til siden og siden forliste økonomisk.

Tiden var dog langt fra spildt, og holdet bag DASK og Regnecentralen fik ledende stillinger i forskerverdenen, herunder også Peter Naur.

I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi. Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

“Jeg var nu en håbløs institutleder. Det var ikke noget for mig, og det varede heller ikke så længe. Faktisk blev en af studenterne institutleder og det fungerede udmærket,” fortæller han grinende om DIKU-starten.

Ligger dit hjerte i forskningen?

“Ja, det var ideerne, det handlede mest om. Det handlede meget om udviklingen af programmeringssprog.”

Du har stadig et kontor på DIKU. Kommer du stadig på universitetet?

“Ja, de har været så venlige at give mig et kontor, og jeg kan faktisk bedre lide at komme der i dag,” griner han.

Foto: DIKU.

Elektronik er ikke lykken
Hvordan har du oplevet udviklingen indenfor it-branchen. Havde du forventet en så massiv udbredelse af it, som det er tilfældet i dag?

“Både ja og nej. Jeg har altid været overbevist om, at potentialet og anvendelsesområderne er enorme, så på den måde er jeg ikke overrasket. Men det overrasker, at maskinerne er blevet så fabelagtigt hurtige, og at verden er blevet knyttet så tæt sammen via internettet. Det havde jeg slet ikke forestillet mig.”

Har udviklingen bidraget til et bedre samfund?

“Det er et penibelt spørgsmål,” siger han og tager en lille tænkepause.

“Der er mange skandaler relateret til it – eksempelvis i det offentlige. Men det er administrationen, der ikke forstår teknologien. Det er nok for vanskeligt. Det er meget vanskeligt at skabe store systemer, der fungerer. Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken. Systemerne bliver omgivet af en masse irrelevant pladder i stedet for at give dem fokus på det vigtige. Den erkendelse mangler vi nok.”

Har it-udviklingen overhalet mennesket?

“Det mener jeg ikke. Men vi anvender ikke altid it-systemer til at gøre livet lettere. Det er eksempelvis meget mere besværligt at bestille en billet til operaen digitalt end ved at bruge telefonen. Det er svært at lave gode it-systemer, og det glemmer vi nogle gange i begejstringen over, at ting kan digitaliseres. Der er en opfattelse af, at hvis man bare laver det elektronisk, så går det godt. Det er helt forkert.”

Han peger på sin Mac af lidt ældre dato.

“Jeg bruger en gamle version af MacWrite fra 1990′erne. Den fungerer langt bedre end Word, som jeg sommetider er tvunget til at benytte. Word drukner i funktioner i stedet for at hjælpe brugeren med det, der er vigtigt – formidlingen.”

I 2005 fik du tildelt Turing-prisen. Det er jo en stor ære, men har den haft faglig betydning for dig?

“Nej, det tror jeg nu ikke, at den har. Det er altid fantastisk at blive anderkendt for sit arbejde, og på den måde har det haft en stor personlig betydning for mig. Men med hensyn til det faglige, så mindes jeg ikke, at det har betydet det store.”

Nye videnskabelige veje
I dag er Peter Naur 86 år gammel, men hans arbejde som videnskabsmand fortsætter, og han er i øjeblikket i gang med at skrive endnu en bog.

Det er dog ikke datalogien, som sætter dagsordenen for ham men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål, der optager interessefeltet.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i han forskning.

En kort konklusion på det arbejde er, at computers måde at bearbejde data kan aldrig komme til at ligne de valg, et menneske foretage.

Du kan se et eksempel på Peter Naurs nyere forskning i videoen til højre.

Hvad vil du gerne huskes for?

“Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen.”

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?