Category Archives: computer

Læs også:

Multisourcingens forbandelse: Her går det galt

Frustration blandt it-chefer: Vi kan ikke gennemskue kontrakten

Disse nye opgaver havner på dit bord med cloud

Kritik: Så dårlige er store it-leverandørers cloud-[b]SLA’er
[/b]

ComputerViews: Alle CIO’er ved, at det er umuligt at komme uden om cloud og om at tage aktivt stilling til de funktioner, der skal fjernes fra egen server og lægges ud i cloud’en.

Som vi ved, er CIO’ens rolle meget hastigt ved at forandre sig fra at være fokuseret på drift og varetagelse af it-funktioner til at være en slags it-broker, der løbende indkøber, designer og sammensætter det til enhver tid mest optimale (ofte cloud-baserede) it-setup for forretningen, som kan gøre forretningen mest konkurrencedygtig i forhold til konkurrenterne, som jo skal have nogle tæsk.

Derfor skal CIO’en vænne sig til et stående krav om, at han har totalt styr på indkøb af cloud-løsninger.

Alle cloud-leverandørerne har standard-SLA’er – service level agreements – liggende for de fulde cloud-løsninger.

De dækker typisk ting som tilgængelighed, performance, sikkerhed, disaster recovery, svar-tider, compliance og lignende ting.

Service level agreement-aftalerne definerer kontrakternes indhold i praksis, og det er derfor her, at parterne bliver enige om, hvordan kontrakternes mere overordnede formuleringer skal udmøntes i praksis.

Flere af standard-SLA’erne har tidligere fået ret massiv kritik for at være proppet med tomme ord og formulerings-salat, hvilket du kan læse mere om her:  Kritik: Så dårlige er store it-leverandørers cloud-SLA’er.

Ikke særligt anvendelige
De er imidlertid slet ikke særligt anvendelige, når det gælder hybrid-løsninger, som mange CIO’er kigger i retning af.

I hybride cloud-aftaler ligger virksomhedens kritiske applikationer og kritiske data i eget hus i en private cloud-løsning, mens de mindre kritiske data typisk ligger ude hos cloud-leverandøren i en prisbillig – mere også mere ustyret og åben – public cloud-løsning.

Kombinationen giver både høj sikkerhed og mulighed for at skalere meget hurtigt.

Bagsiden er, at en hybrid cloud-løsning netop ikke er en standard-løsning, selv om den trækker på cloud-universets løsninger: De er alle forskellige og specielt tilpasset den enkelte organisations behov og brug.

Det kræver, at CIO’en er i stand til at forhandle en dækkende og klar service level agreement på plads med den enkelte cloud-leverandør.

Lad os tage et kig på de tre hovedområder, skal CIO’en bør bide sig fast i i de SLA’er, der skal dække hybride cloud-løsninger.

Hvem har ansvaret for data?
I hybrid-løsningen ligger data både hos virksomheden og hos cloud-leverandøren, og den udveklses løbende.

Hvem har ansvaret for at sikre forbindelsen, når data forlader den private del af aftalen, så fremmede øjne ikke kan kigge med?

Privacy-sikringen i de forskellige public cloud-løsninger er i udgangspunktet meget ringere end i private cloud-løsningerne. Det betyder, at virksomheden risikerer at miste kontrol over data, når de flyttes over til public cloud-løsningen, hvor leverandøren pludselig overtager ansvaret.

Dette bør adresseres i en SLA, hvor der blandt andet bør formuleres punkter om kontrol-mekanismer, data-opbevaring, ejerskabs-regler samt såkaldt ‘right of return’ – altså hvornår, hvor hurtigt og under hvilke omstændigheder data skal returneres og fjernes.

Compliance
Virksomheden skal følge de gældende governance-regler uanset om data ligger i en private cloud-løsning eller i en public cloud-løsning.

SLA’en bør definere service-providerens forpligtelser i forhold til de forskellige compliance-regler.

Det gælder ikke mindst det nye datasikkerheds-direktiv, som EU for tiden arbejder på og som du kan læse mere om her:

Audit
Virksomheden bør sikre sig, at SLA’en formulerer regler og betingelser for at få adgang til al nødvendig dokumentation, som virksomheden har brug for at bevise, at den lever op til alle regler og aftaler.

Det bør også fremgå af SLA’en, hvem der betaler for service providerens omkostninger i forbindelse med audits af virksomhedens cloud-aktiver.

Hvor befinder data sig?
Det er overvejende sandsynligt, at virksomhedens data spredes ud over en række datacentre og servere, når den flyttes fra private cloud-løsningen til public cloud-løsningen, da public cloud-løsninger netop kan gøres prisbillige, fordi service provideren kan putte data ind, hvor der nu bedst er plads.

For en lang række især personfølsomme data gælder det, at de skal holdes inden for EU’s grænse, hvilket SLA’en klart bør definere.

Ligeledes bør det klart fremgå, at virksomheden skal kunne genskabe og have udleveret alle sine data, når den ønsker det.

I det hele taget bør disaster recovery fylde en del i SLA’en – altså de nøjagtige aftaler for, hvad der skal ske, hvis alt eller en del af den samlede cloud-løsning går ned, så man ikke kan få fat i data?

Som for eksempel:

– Hvor nøjagtigt er data lagret?

– Hvem har adgang til data?

– Hvordan er data sikret? Er den krypteret?

– Hvor langt tid skal der gå fra opdagelsen af en fejl eller nedbrud, til du orienteres?

– Hvor tit bliver der taget backup? Og hvor lang tid skal det tage at genskabe data?

Du kan læse mere om, hvordan man får skrevet sikkerheden ind i sine SLA’er i denne klumme, som sikkerheds-eksperten Shehzad Ahmad fra DK-Cert skrev til Computerworld for et par måneder siden: Sådan får du sikkerheden skrevet ind i kontrakten.

Læs også:

Multisourcingens forbandelse: Her går det galt

Frustration blandt it-chefer: Vi kan ikke gennemskue kontrakten

Disse nye opgaver havner på dit bord med cloud

Kritik: Så dårlige er store it-leverandørers cloud-SLA’er.

Disse fire roller skal den moderne it-chef mestre

Der er grænser for, hvor små offentlige udbud skal være, før hele jurist-kavaleriet bliver blæst til undsætning.

Sådan er filosofien for regeringens kommende udbudslov, der lige nu er i høring, og som træder i kraft 1. september i 2015.

Konkret ønsker regeringen helt at afskaffe den såkaldte annonceringspligt, som er en dansk særlovgivning bygget på EU’s udbudsdirektiv.

Annonceringspligten handler om, at offentlige myndigheder er forpligtede til at annoncere udbud mellem cirka en halv million og op til en million kroner for kommunale indkøb og halvanden million kroner, hvis der er tale om statslige eller regionale indkøb.

“Regelforenklingen skal gøre det nemmere at gennemføre mindre indkøb og dermed reducere transaktionsomkostningerne for både offentlige myndigheder og tilbudsgivere,” lyder argumentet i regeringens udspil. 

Ændrer kontraktændringer
Udover opgøret med annonceringspligten arbejder regeringen i sit udspil med, i langt højere grad end i dag at give myndighederne og leverandørerne mulighed for (pris) forhandlinger og konkurrencepræget dialog.

For igennem samtale uden for de nuværende og rigide regler kan parterne bedre forstå hinandens ønsker og ydelser.

Det var eksempelvis konkurrencepræget dialog, der blev brugt i det store milliardudbud til Region H og Region Sjællands it-sundhedsplatform, hvilket du kan læse mere om her.

Derudover vil regeringen også tydeliggøre, hvad der sker, når en kontrakt skal ændres under aftalens løbetid.

“Lovforslaget giver større fleksibilitet til at foretage ændringer af en indgået kontrakt, og loven bidrager således til at skabe nye og bedre muligheder for kontraktparterne til at foretage nødvendige ændringer. Samtidig skaber loven klarhed om mulighederne for at foretage ændringer,” lyder det i lov-udspillet. 

Glæde hos IT-Branchen
Den danske it-brancheforening IT-Branchen glæder sig over de nye initiativer til regelforenklinger og afskaffelse af annonceringspligten.

“Med afskaffelsen af annonceringspligten vil eksempelvis mindre virksomheder lettere kunne samhandle med det offentlige, uden at være tynget af et bureaukratisk udbuds åg,” forklarer chefkonsulent i IT-Branchen, Bjørn Borre, i en pressemeddelelse.

Han hiver også tomlen op på grund af oplægget til mere dialog mellem de offentlige kunder og it-leverandørerne.

“De fleksible udbudsformer kan blive en kæmpe gevinst for både myndigheder og branche. Det kan åbne for flere løsninger, der rammer behovet i stedet for blot at opfylde formalia,” lyder det fra Bjørn Borre i IT-Branchen.

Han understreger, at det nu er vigtigt at holde sig for øje, om den offentlige sektor så også rent faktisk tør tage de nye udbudsformer i brug.

Læs også:
Hvordan vælger man den rette outsourcing-leverandør?

Ny rapport: Forsinkelse er it-projekternes største problem

Jublen over regeringens længe ventede it-vækstplan er til at overse hos Teleindustrien, der er den danske teleindustris brancheorganisation.

Teletoppen er faktisk på godt gammeldaws dansk megaskuffede over indholdet i planen – eller rettere: Det manglende indhold i den indtil videre kun lækkede plan.

For mens Teleindustrien havde fokus på erhvervspolitik, stimulere investeringerne og vel nok gerne havde set, hvor de næste pengesækkes skulle hives hjem, er der i planen stor fokus på at få bragt mobil- og internettet helt ud til kanten af Danmark ved hjælp af teleselskabernes master og kabler.

Blandt andet er der i regeringsrapporten fokus på, at der skal opstilles dækningskrav i de kommende mobil-auktioner, og at teleselskaberne skal benyttes hinandens netværk til at bringe signalerne ud til mobilhullerne.

Men der er i udspillet slet ikke fokus på at tiltrække investeringer og gøre det attraktivt for selskaberne at udbygge infrastrukturen, siger Teleindustriens direktør Jakob Willer. 

“Samlet set kan jeg ikke se, hvordan denne vækstplan skal gøre det mere attraktivt at investere i infrastrukturen i Danmark. Og vi har brug for massive investeringer i infrastrukturen for at kunne sikre tilstrækkelig dækning og kapacitet til forbrugerne,” forklarer han til Computerworld.

Udkants-agenda vandt
Han erkender, at det har været opad bakke at få banket vækst-dagsorden i it- og teleinfrastrukturen ind på Christiansborgs lystavler.

For det må da konstateres, at agendaen om den manglende mobil- og netdækning i Udkantsdanmark har vundet over teleindustriens satsninger på vækst i et marked, som der årligt investeres seks milliarder kroner i, og som teleselskaberne har vigende indtægter på.

“Dækning af mobilhuller er naturligvis en vigtig problemstilling, men jeg synes, at det er ærgerligt, at den tager helt over i det vækstudspil, som regeringen er på vej med,” lyder det fra Jakob Willer.

Han mener, at der i stedet skulle fokuseres på tre hovedområder, hvis man som politiker ønsker en vækst-agenda.

Det drejer sig om: Stimulering af efterspørgslen, fokus på at fjerne barrierer og så en modernisering af teleforliget fra 1999.

Stimulering, fjern og modernisér
I Jakob Willers optik kunne efterspørgslen stimuleres, hvis regeringen gik mere ambitiøst til værks med udrulning af eksempelvis telemedicin og velfærdsteknologier i det ganske land.

Fokus på fjernelse af barrierer kunne eksempelvis være de hårde forhandlinger, som teleselskaberne gang på gang må ud i med kommunerne, når der skal opsættes mobilmaster rundt om i landet, omkostninger til logning, de sektorspecifikke forbrugerregler, eller den nye vejlov med bod og dyre omlægninger af kabler.

“Det kunne selvfølgelig også være længden på de bindingsperioder, som teleselskaberne må tilbyde kunderne,” siger han om en problemstilling, der tidligere har været vendt mange gange i Computerworld.

Slutteligt kunne en modernisering af teleforliget fra 1999 indebære nogle klarere rammer for, hvordan telebranchen fremover vil blive stimuleret til at foretage de nødvendige milliardstore investeringer i kabler og master.

“Det nuværende teleforlig har nogle grundlæggende fornuftige principper med markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering,” siger Jakob Willer.

“Men vi har brug for fornyet bred opbakning til politikken, og vi har brug for at sætte rammerne for for eksempel, hvilken rolle kommunerne skal spille. Det burde sikres, at kommuner ikke skal ud og konkurrere med teleselskaber om udrulning af WiFi men kan hjælpe til på måder der ikke skævvrider markedet,” siger Jakob Willer, efter der har været flere historier om netop den problemstilling.

Han peger i den sammenhæng på, at en modernisering af telereguleringen givetvis også ville kunne finde en model for, hvordan mobil- og internettet kan komme helt derud, hvor der er rigtig langt mellem husene.

Den mulighed skal han dog ikke tænke på længere, for politikerne er på trapperne med deres egne løsninger i form af den kommende it-vækstpakke.

Læs også:
Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

“Den mest kraftulde transportable, Office-kørende, underholdende, spilbare, Windows-benyttende PC.”

Tango PC skulle revolutionere min arbejdsplads, min hjemmecomputer og mit mediecenter ved at være én enhed, som skulle det hele.

Den skulle være “One unit to rule them all” – en universel-løsning, den ultimative Bring-your-own-Device.

Det skrev Tango PC i hvert fald på en Indiegogo-kampagne i januar 2014.

Indiegogo er en crowdfunding-site i stil med Kickstarter, hvor man afgiver et beløb i støtte til en ide eller produkt, imod at få en “perk”, en genstand/genstande, alt efter hvor meget man giver.

Var klar til det hele
Nørden inden i mig var sulten.

Jeg havde netop mistet min bærbare computer i et fejlslagent forsøg på at løbe efter en bus og igennem en hæk.

Samtidig var jeg træt af at have en dropbox til at håndtere mine filer mellem min stationære derhjemme og min arbejdscomputer. Jeg så lyset i én computer, som samtidig ikke vejede meget.

Tango PC fylder ikke meget mere end en ekstern harddisk, men skulle have den samme processorkraft som en Xbox 360.

Kan det hele
Den kan altså klare al det arbejde, som en arbejdscomputer skal kunne samtidig med, at den kan bruges som et mediecenter og spillekonsol.

Varmen kommer Tango PC’en kommer af med gennem en dockingstation, som man opstiller ved hver skærm.

Samme dockingstation håndterer i øvrigt også alle forbindelser til omverdenen.

Det var med andre ord den perfekte computer for mig. Alt hvad det tog var en Tango, en dock på arbejde og en derhjemme.

For blot 2.800 kroner kunne jeg få computeren, 120 GB flashhukommelse, 8 GB RAM, en ekstra dockingstation og shipping.

Det er ikke meget for en ny computer – ja faktisk potentielt to nye computere.

Genialt.

Jeg trykkede køb uden så meget som at overveje, hvad sådan et klik kan resultere i.

Men nu, ni måneder efter den lovede forsendelsesdato, har jeg stadig ikke set skyggen af min Tango.

Og jeg er ved at vænne mig til tanken om, at jeg aldrig ser hverken produktet eller mine penge igen.

Det startede godt
Fælles for de mange crowdfundingsites er, at firmaer og startups skaffer investeringer ved at lancere en kampagne med et – oftest ufærdigt – produkt, som folk så kan støtte.

I Tango PC’s kampagne ønskede firmaet at optjene 100.000 dollar til produktionen af Tango PC, men endte på tre gange så meget: 323.000 dollars – eller lige under to millioner kroner.

Os “backere,” som folk der har støttet en kampagne kaldes, var ellevilde. Vores produkt ville blive en realitet, og vi ville få en ny computer til april.

Tango PC lovede i bytte for vores hårdt optjente penge et allerede færdigt produkt, som blot manglede penge til produktion.

Der var altså ikke særlig stor risiko for, at det skulle gå galt.

Man har tidligere set ideer på Kickstarter og Indiegogo, som meget tydeligt bare er en ide… eller … tja…

Samtidig kunne Tango PC vise produktfremvisninger i begyndelsen af februar fra den internationale it-messe CES, hvor firmaet viste en fungerende enhed frem sammen med AMD, som er en af de største chip-producenter i verden.

Alt sammen noget, som pegede i retningen af, at firmaet havde styr på det, og jeg begyndte at se frem til april hvor vi, de første backers, ville modtage vores Tango pc´ere.

Et slaraffenland af tech-produkter
Min begejstring var ikke mindst baseret på, at før Tango PC har flere smarte produkter fået liv igennem crowdfunding. Et eksempel er Oculus Rift, som endte med at blive solgt til Facebook.
 
Et andet eksempel er Neil Youngs Pono-musikafspiller, som skal give ukomprimeret musik i høj kvalitet.

Musikeren fik indsamlet 6,2 millioner dollars – og 770 procent mere, end hvad han bad de potentielle småinvesterorer om.

I det hele taget flyder Kickstarter, Indigogo og alle de andre tjenester over med sensorer, 3D-printere, smartwatches og skærmteknologier, som endnu ikke kan lade sig gøre – men som er lige om hjørnet. Hvis bare du lige smider 200 – 300 – 400 dollars.

Det kræver oftest en jernvilje at holde mine fingre fra den lyserrøde eller grønne “Contribute”-knap.

Udsnit fra mail-korrespondance mellem journalist og Tango PC.

Endnu flere forsinkelser
Men det er ikke alt sammen harpemusik og lyserøde skyer.

Først blev lanceringsdatoen rykket fra april til juni.

Derefter fra juni til august.

Imens fik vi, de første småinverstorer, sparsom information fra Tango PC.

Til gengæld steg kravene fra os, de hungrende tech-nørder, til produktionsdemoer, til billeder eller blot et eller andet, som kunne bevise, at der stadig var et produkt.

Det ville Tango PC ikke vise.

Firmaet fortalte, at det kunne skade de forhandlinger, som de da havde med producenter, og at det var en “ny og innovativ formfaktor, som nok ville blive stjålet, hvis det blev vist for meget.

Det er som at få fortalt historien om en kage – uden at blive budt på et stykke.

Samtidig blev datoen rykket igen.

November var den nye dato, som vi kunne regne med at se Tango PC’en. Reaktionen fra backerne var i den kolde ende – ikke mindst når Tango PCs svar på bruger-henvendelser var et:

“We can not give you back your money/we dont know a more precise date”.

Da vi skrev november blev datoen rykket. Nu er lanceringen programsat til februar 2015.

Et udsnit af de 1.117 kommentarer på Tango PC’s side. I starten var de ovenud positive, men efter et par måneder begyndte de at vende sig til noget negativt. Screenshot fra Indiegogo.

Crowdfunding er IKKE et køb – ej heller en investering
Du kan sagtens bede mig om at tørre mine øjne og tage en (tude)kiks. 

For jeg ved godt, at pengene jeg afleverer på et crowdfunding-site er ikke en forudbestilling.

I stedet forsvinder dine rettigheder som dug for solen, når du har betalt til et crowdfunding-site. For det du har givet, er i realiteten en donation til en produktudvikling – og ikke direkte køb af et produkt.

Det betyder også, at du kan ikke klage over købet til en forbrugerorganisation.

Kickstarter og Indiegogo gør heller intet for at hjælpe dig med at få pengene tilbage. De henviser til, at du tager kontakt direkte til kampagne-firmaerne selv, og så må virksomhederne selv tage stilling til en refusion. “Du har jo støttet, og det er ikke det samme som at købe.”

Kun hvis der er meget store problemer med en kampagne, går de to crowdfunding-giganter typisk ind og blander sig. 

Nogle virksomheder vælger at give pengene tilbage, hvis de møder forsinkelser. Danske Airtame valgte at give pengene tilbage til det fåtal, som ønskede det, da Airtame’s HDMI-dongle blev et halvt år forsinkede.

Indtil videre har mangel på produktlancering resulteret i én retssal i USA mod Kickstarter-støttet firma, da firmaet fra Tennessee ikke kunne komme med det kortspil, som var lovet. Sagen startede i marts og kører stadig.

Forhåbentlig den sidste dato
Men egentlig er jeg ligeglad med juraen. Jeg vil bare gerne have Tango PC til at dumpe ind hos mig.

Det kommer nok ikke til at ske. 

Den tanke fik jeg mandag, da den nyeste mail fra Tango PC landede i min mailboks.

Marts 2015 er den nye dato. Og nu lover firmaet at denne gang holder det.

Men denne gang rører det mig ikke. Jeg er – næsten – helt kold. 

For efter en lang mail-diskussion med Tango PC er det lykkes mig at kunne få mine penge retur. Det sker dog først når engang produktet endeligt er klart.

Så kan de sælge min enhed til en anden, og ingen mister penge. Måske.

Men jeg kender mig selv godt nok – og den sirenesang som nye produkter udsender. Jeg ender nok med at bede om produktet alligevel. Og forleden så jeg Pinć på Indigogo. 

Det er en virtual reality-brille til smartphones. Til kun 99 dollars. Jeg har ikke trykket på knappen endnu, men fingeren svæver blot et par milimeter over tasten. 

For crowdfunding er fuld af sjove produkter og oplevelser. Bare du husker, at det er en lodseddel – ikke et produkt.

Læs også: Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Læs også: Alle taler om crowdfunding - langt færre gider betale til det

Solid State Diske (SSD) er hurtigere og mindre, men mindre pålidelige, imens Hard Disk Diske (HDD) er langsomme og store, men holder en evighed.

Sådan er i hvert fald den gængse tro, når man læser rundt på nettet. SSD’er giver en vild ydeevne-forbedring, men det er kun et spørgsmål om tid, før at de pludselig sætter ud – og så er det farvel til dine data.

Men sådan er det vist ikke helt. Skal man tro på en større test hos det amerikanske medie TestReport, så er SSD’er langt mere stabile, end holdningen ellers giver udtryk for.

TestReport har i sin stadig kørende test seks SSD’er til at køre, hvor der bliver ved med at blive skrevet på. SSD’erne har kørt i over et år, og fire af de seks døde efter at have skrevet mellem 728 terabytes og 1,2 petabytes – hvilket stadig er langt, langt over, hvad producenterne selv skriver, at SSD’erne kan holde til.

To kører stadig
De sidste to SSD’er. En Samsung 840 Pro og en Kingston HyperX 3K kører stadig. De har netop begge krydset 2 petabytes-mærket.

Til sammenligning kommer TestReports egen journalist, Geoff Gasior og fortæller, at hans egen SSD i hans private computer på de sidste to år kun har skrevet 2 terabytes. Han har altså rigelig af skrivning endnu.

Så vi kan ende diskussionen: Ifølge testen kan du stadig ikke regne med, at en SSD holder et helt årti, men den vil højst sandsynligt holde længere end resten af din indmad i din computer. Længe nok til, at du ikke skal bekymre dig over den i hvert fald. 

Du kan læse mere om, hvordan du får mest ud af din SSD her.

Der er dog stadig rigelig af andre grunde til, at du skal vælge en HDD i stedet for en SSD – blandt andet pris og mængden af lagerplads, men at frygte en tidlig død er ikke nødvendigt.

Samtidig skal du huske, at en SSD kan stå af ligesom alle andre computer-dele i din computer. Husk derfor at have en stærk back-up plan, så du ikke mister din data.

Det kan være en backup-harddisk eller via en cloud-tjeneste.

Læs også:  Guide: Sådan får du det maksimale ud af en SSD på din computer

Læs også: Test: 512 gigabyte [b]SSD-drev med speederen i bund[/b]

It-giganten Apple trodser en klokkeklar afgørelse i Forbrugerklagenævnet og truer nu i stedet den utilfredse forbruger med et sagsanlæg.

Sagen går tilbage til juni 2011, hvor David Lysgaard fra Taastrup uden for København betalte 4.399 kroner for en iPhone 4, som han havde bestilt i Apples danske web-shop.

Her mere end tre år senere står han tilbage med en telefon, der ikke virker, plus truslen om sagsanlæg fra et af verdens største firmaer.

Fik en refurbished telefon
Striden handler om, hvorvidt Apple som erstatning for en defekt telefon må levere en såkaldt refurbished eller re-manufactured device, hvor nogle komponenter som kamera og vibrator er genbrug.

I juli i år kom afgørelsen fra Forbrugerklagenævnet, som bestemte, at købet skal annulleres. Og udover at betale sagens omkostninger på 8.300 kroner skal Apple betale købsprisen plus renter tilbage til David Lysgaard.

Afgørelsen i nævnet, der er sammensat af repræsentanter fra Forbrugerrådet og Dansk Erhverv, var endda enstemmig, oplyser chefkonsulent Uffe Foged Jespersen fra Forbrugerklagenævnet.

Apple nægter at rette sig efter afgørelsen
Men her slutter sagen ikke.

For Apple vil nemlig ikke efterlevere afgørelsen.

Selskabet har via sin advokat meddelt, at man vil indbringe sagen for domstolene for at få omstødt nævnets afgørelse.

Det betyder i praksis, at Apple nu lægger sag an mod David Lysgaard for at slippe for at tilbagebetale de 4.399 kroner.

David Lysgaard lægger ikke skjul på, at han er vred over Apples opførsel i sagen.

Han fortæller, at striden i første omgang handlede om, at få Apple til at anerkende, at Købelovens regler om to års reklamationsret også gælder for den byttetelefon, som Apple tilbød ham.

Det talte heller ikke til Apples fordel, at det undervejs viste sig meget vanskeligt at komme igennem til Apples kundeservice, fortæller han.

“Bare for at få de to års reklamationsret skulle jeg starte sagen i Forbrugerklagenævnet. Først da anerkender Apple, at der er to års reklamationsret på den telefon, de udleverer,” fortæller David Lysgaard til Computerworld.

Først senere i forløbet stillede han spørgsmålstegn ved, om Apple have ret til at bytte en defekt telefon med en refurbished udgave med brugte dele.

Giver ikke klar besked
Ifølge David Lysgaard fortæller Apple kun, at ombytningsvaren er “re-manufactured”.

Men Apple fortæller ikke direkte, at den nye vare indeholder brugte dele.

Først da Forbrugerklagenævnet bad Apple om en specifikation af, hvilke dele der var genbrug, kom der svar fra Apple.

“Apple bytter uden min tilladelse min telefon til en, der indeholder komponenter, der har været brugt før. Det svarer lidt til at købe en ny bil med en brugt motor. Men kan det virkelig passe, at Apple har lov til at give mig en telefon med brugte komponenter,” spørger David Lysgaard.

Hans vrede bliver ikke mindre af, at han nu kan se frem til at skulle føre retssag mod et af verdens største it-firmaer.

Udgifterne til retssagen skal han i første omgang selv bede sit forsikringsselskab om at betale. Ender han med at tabe sagen, får han dog sine udgifter dækket af det offentlige.

Principiel sag
“Forbrugeren skal i første omgang selv dække omkostningerne gennem sin egen forsikring. Derefter får forbrugeren økonomisk dækning fra nævnet i den udstrækning, man ikke selv er forsikret og ellers efter reglerne om fri proces,” oplyser chefkonsulent Uffe Foged Jespersen fra Forbrugerklagenævnet.

Han siger samtidig, at sagen er principiel. Et sagsanlæg er derfor Apples eneste vej til at få efterprøvet nævnets afgørelse, siger han.

“Det handler om grænserne for købelovens bestemmelser om levering og omlevering. Der har nævnet sagt, at det ikke er i orden at give forbrugerne et remanufactured produkt, som det er sket i dette tilfælde,” siger Uffe Foged Jespersen.

Apples advokat i sagen, Mogens Dyhr Vestergaard fra firmaet Bech-Bruun, ønsker ikke at udtale sig og henviser i stedet til Apple for en kommentar.

Computerworld har via Apples pr-bureau bedt om en kommentar, men har ikke fået noget svar.

Læs også:

Nyt Apple-patent skal give færre splintrede skærme på iPad og iPhone

Apple-stifter: Historien om de første Apple-computere er løgn

Jublen var stor i salen, da Apple tidligere på året præsenterede det længeventede smartwartch, Apple Watch, foran et publikum, der fortrinsvist så ud til at bestå af overgearede Apple-ansatte og nyhedshungrende teknologijournalister.

Men mange væsentlige oplysninger blev udeladt under præsentationen. Eksempelvis kender vi endnu ikke urets batteritid eller den officielle pris på flere af modellerne. 

Siden præsentationen er vi dog drypvis blevet præsenteret for en række nye oplysninger om uret, som vi her vil gennemgå.

1. Smart trick lader dig bruge Apple Pay
Ved præsentationen af Apple Watch blev det meddelt, at uret 
har en indbygget NFC-chip, og derfor kan bruges sammen med Apples betalingsløsning, Apple Pay. 

Men hov – hvordan kan det lade sig gøre, tænkte mange. For uret er ikke udstyret med Apples fingeraftryksskanner, Touch ID. På iPhonen er det netop Touch ID, der er garant for, at betalingen er blevet foretaget af telefonens ejermand og ikke af en tilfældig person, som er kommet i besidelse af telefonen. 

Men ifølge Apple-mediet CultofMac gør Apple brug af et smart trick, der sikrer, at Apple Pay kan bruges med Apple Watch, uden at der bliver gået på kompromis med sikkerheden. 

Det fungerer på denne måde: Apple Watch er udstyret med en pulsmåler, der blandt andet kan registrere om uret sidder på et håndled eller er taget af.

Når ejermanden tager Apple Watch på om morgen, skal vedkommende låse den op med en pinkode. Herefter kan uret frit bruges til at foretage betalinger med indtil det igen fjernes fra armen.  

Dermed kan en tyv ikke blot hive uret af armen på en person, og derefter shoppe løs med det.

2. Afhængig af iPhone
 – ingen selvstændige apps
Allerede ved introduktionen fik vi at vide, at uret kun virker i samspil med en iPhone.

Men først da Apple for nylig lancerede udviklingsværktøjet Watchkit stod det klart, hvor tæt uret er knyttet til en iPhone.

I første omgang vil Apple Watch ikke få selvstændige apps, men blot være såkaldte “extensions” til apps på iPhonen.

Det vil sige, at alle apps bliver installeret og afviklet fra telefonen, og intet dataarbejde bliver foretaget på selve uret. 

Uret fungerer i denne sammenhæng groft sagt blot som en ekstra skærm, som din telefon sender informationer til. 

“Når bæreren interagerer med sin Watch-app, vil Apple Watch og iPhonen sender informationer frem og tilbage mellem hinanden,” skriver Apple i det dokument, der ledersager frigivelsen af Watchkit.

Enkelte funktioner som eksempelvis ur-funktionen vil dog blive afviklet fra Apple Watchet. 

I løbet af det kommende år vil Apple dog åbne for såkaldte “fully native apps” til Apple Watch. Altså apps, der kan afvikles direkte fra uret. Det vides ikke præcist, hvornår det kommer til at ske, men et kvalificeret gæt er, at Apple vil fortælle mere om mulighederne i forbindelse med den årlige udviklerkonference, WWDC, i juni.

3. Handoff virker også på Apple Watch
Den såkaldte Handoff-funktion var en af de store nyheder i forbindelse med lanceringen af de nyeste udgaver af Apples styresystem til Macs, iPhone og iPads. 

Det er en funktion, som eksempelvis gør det muligt for dig at åbne en mail eller et dokument på din iPhone og efterfølgende fortsætte arbejdet på din Mac. 

Men Handoff-funktionen vil også blive en del af Apple Watch. Det fremgår af en nylig opdatering af Apples hjemmeside, hvor Apple har opdateret en række af beskrivelserne af Apple Watch-funktioner. 

Her bliver det blandt andet vist, hvordan du kan åbne en mail på dit Apple Watch og efterfølgende gribe ud efter din iPhone og med et enkelt tryk åbne den selvsamme mail på telefonen. 

4. Du kan interagere med uret på 15 forskellige måder
Apple har altid brystet sig af at have brugerflader, der er så intuitive, at brugermanualer er overflødige. 

Et af iPhonens første salgsargumenter var eksempelvis, at den kun havde “en knap”, og talrige Youtube-videoer viser, hvordan selv spædbørn er i stand til at betjene en iPad. 

Spørgsmålet er dog om Apple Watch vil være lige så intuitiv at bruge. For lanceringen af Watchkit har ifølge techmediet The Verge vist, at brugeren kan interagere med et Apple Watch på intet mindre end 15 forskellige måder. 

Udover de velkendte berøringer på touchskærmen, som kendes fra en iPhone finder der altså også  en lang række andre muligheder. Eksempelvis kræver det et såkaldt “force touch” at få adgang til en række menuer, og uret kan ligeledes betjenes via den såkaldte “digital crown”, der er det lille hjul ude i højre side af uret, som du på et traditionelt ur bruger, når du skal stille det. 

5. Apple forventer kun, at du bruger uret i kort tid
På en tablet kan folk sidde og læse i timevis, på en smartphone er det normalt af folk bruger deres apps i mange minutter, men ifølge tech-mediet The Verge oplyser Apple, at app-udviklerne må forberede sig på, at brugerne formodentligt kun vil interagere med apps til Apple Watch i få sekunder af gangen.

“Hvis du måler din interaktionen med iOS-apps i minutter, så kan du forvente, at interaktionen med Watch-apps bliver i målt i sekunder,” oplyser Apple i den dokumentation, der følger med Watchkit.

6. Skal lades op hver nat
Indtil videre er Apple ikke kommet med nogen officiel meddelelse om, hvor lang batteritid et Apple Watch får.  

Men i slutningen af oktober sagde Apples administrerende direktør, Tim Cook, at brugerne af Apple Watch bør forvente, at deres ur skal oplades dagligt

Kommentaren faldt til en konference hos den amerikanske avis Wall Street Journal, og her sagde Cook: 

“Vi tror, at folk kommer til at bruge det så meget, at det vil være nødvendigt at oplade det dagligt.” 

Dermed kan vi også konkludere, at selvom Apple forventer, at du vil bruge uret i kort tid af gangen, så forventer virksomheden, at brugeren til gengæld vil tjekke det meget ofte. 

7. Det registrerer hvor længe du kigger
Apple Watch kan ifølge The Verge præsentere informationer for brugeren på to måder – via et ‘long look’ og et ‘short look’. 

Med short look bliver informationerne præsenteret på en måde, der er mere overskuelig og let at afkode, mens et long look til gengæld giver flere informationer. 

Når brugeren i første omgang får en notifikation bliver informationerne vist via short look, når brugeren løfter håndleddet for at kigge på uret.

Hvis brugeren holder håndleddet løftet tilstrækkeligt længe skifter uret fra et short look til et long look. 

8. Det ser ud til at blive dyrt. 
Ved præsentationen offentliggjorde Apple, at uret i den billigste udgave kommer til at koste 349 dollar. Altså lige knap 2100 kroner med de nuværende valutakurser.

Men det er udelukkende prisen for den såkaldte sportsudgave af uret, der kommer i aluminium. De mere eksklusive udgaver i stål og ikke mindst Edition-modellen i ægte guld ser ud til at blive betydeligt dyrere. 

Den franske Apple-side igen.fr har kunne fortælle, at prisen for guldudgaven kan ende på astronomiske 4.000 – 5.000 dollar – altså 24.000 – 30.000 kroner. Ifølge den franske side vil stål-udgaven lande på 500 dollar – altså knap 3.000 kroner. 

Det vides endnu ikke om priserne er inklusiv en urrem, men du må formodentligt påregne en ekstraudgift, hvis du ønsker at udstyre dit Apple Watch med en af de mere eksklusive læder-remme eller stål-lænker. 

Priserne på stål-udgaven og guld-udgaven er dog ikke bekræftet af Apple, og skal derfor tages med et gran salt. Især set i lyset af, at der ofte går rygter om tårnhøje priser på Apple-produkter før lanceringerne. 

Før lanceringen af iPaden gik der eksempelvis rygter om en pris på 6-8.000 kroner.

Disse rygter som meget vel kan være staret af Apple selv, fik den effekt, at iPaden pludselig kom til at virke som et kup, da Steve Jobs kunne offentliggøre en startpris på 500 dollar, hvilket omregnet til danske kroner på daværende tidspunkt svarede til knap 2700 kroner.

Dermed kan en pris, der stadigvæk befinder sig i en den høje ende pludselig fremstå relativt lav, fordi der har været forventninger om en pris, der var langt højere.

På samme måde vil en pris på 10.000 eller 15.000 kroner for en guldudgave af Apple Watch pludselig virke overkommelig, når der har floreret rygter om priser på to til tre gange så meget.

Den såkaldte Edition-model i guld kan ifølge rygterne gå hen og blive en dyr fornøjelse. Der bliver spekuleret i at prisen kan blive så høj som 30.000 kroner.

9. Apple har offentliggjort opløsningen
Apple uret kommer i to størrelse.

Vi kender ikke størrelsen i tommer, men vi ved, at den mindste udgave af uret har en urkasse på 38 mm, mens den største har en urkasse på 42 mm. 

Den mindste udgave vil få en skærmopløsning på 272 x 340 pixels og den største vil få en opløsning på 312 x 390 pixels, skriver The Verge. 

Billedeformatet vil være 4:5. Til sammenligning har en iPad en billedeformatet 4:3, mens en iPhone bruger widescreenformatet 16:9. 

Den brugbare skærmflade ser desuden ud til at blive mindre end det fremgik af den video af Apple Watch, som Apple udgav i forbindelse med præsentationen. Apple-siden 9to5Mac kunne for få måneder siden fortælle, at Apple har fjernet den oprindelige Apple Watch-video fra Youtube og erstattet den med en ny, hvor de eneste forskelle er, at skærmen er lille smule mindre og der foretaget et par mindre ændringer i brugerfladen.

10. Kommer først til foråret
Hvis vi kan stole på en udmelding fra Angela Ahrendts, der er chef for Apples detailbutikker, så vil uret først bliver sat til salg efter den 19. februar.

Apple har endnu kke meldt nogen officiel lanceringsdato ud, men har blot meddelt at uret vil komme i starten af 2015.

Men i en videohilsen til de ansatte i Apples butikker siger Angela Ahrendts ifølge Apple-siden 9to5mac, at uret først vil komme efter det kinesiske nytår, der falder på den 19. februar. Endvidere skriver hun, at lanceringen vil finde sted i “foråret”. Dermed får vi sandsynligvis tidligst uret at se i marts, hvis vi skal tage Apple-chefens ord for gode vare. 

“Vi er på vej ind i højtiden, og vi har et kinesisk nytår på vej, og bagefter har vi lanceringen af et nyt ur i det kommende forår,” sagde Angela Ahrendts ifølge 9to5mac.

Læs også: 

Global oversigt over styresystemer i november 2014. Kilde: Statcounter.

Da Windows 8 blev lanceret i oktober 2012, var der ikke ubetinget begejstring blandt brugerne for det nye system.

Salget fik en træg start, og styresystemet fik en del kritik blandt andet for det kontroversielle designvalg med to forskellige startskærme.

Mange var også rigtig kede af, at Redmond-giganten havde fjernet den populære startknap.

I forbindelse med opdateringen til Windows 8.1 fik Microsoft rettet en del af ankepunkterne, og siden er det begyndt at gå bedre med udbredelsen.

En anden og vigtig grund til at Windows 8.1 er blevet mere populært, er naturligvis også, at Microsoft har givet dødsstødet til XP.

8.1 overhaler endelig XP
Selv om Windows XP har 13 år på bagen, så har det bidt sig rigtig godt fast i brugernes hjerte.

Platformen har således stadig en opsigtsvækkende høj udbredelse, selv om XP ikke længere er supporteret af Microsoft og derfor ikke bliver forsynet med nye opdateringer i forbindelse med eksempelvis sikkerhed.

En stor del af grunden til den store udbredelse skal man dog finde på andre breddegrader end vores, nærmere bestemt i Kina, hvor XP stadig er stor.

Men nu tager XP endelig et velfortjent skridt i retning af den endelige pension.

Ifølge statistiksiden Statcounter har Windows 8.1 nemlig overhalet den aldrende kode – selv om det dog kun er med en meget smal margin.

Windows 8.1 har ifølge Statcounter en global markedsandel på 10,95 procent, mens XP ligger på 10,65 procent.

Så der er altså tale om et meget tæt løb, der afgøres på decimalerne.

Ingen kommer dog i nærheden af Windows 7, der har kapret halvdelen af markedet eller helt præcist 50,3 procent på verdensplan.

OS X fra Apple har til sammenligning 8.11 procent af markedet.

Læs også: Farvel og tak: Microsoft stopper salget af Windows 7 til private

Dansk oversigt over styresystemer i november 2014. Kilde: Statcounter.

XP er død i Danmark
Zoomer man ind på styresystemerne, der anvendes i kongeriget, så er det slut med XP, hvis udbredelse stille og rolig bevæger sig i mod nul procent – sammen med Vista i øvrigt.

Det er ifølge Statcounter. Men også ifølge Danske Medier Research og Gemius er XP på vej ud. Her har XP en andel på cirka 1,5 procent i Danmark.

Windows 7 ligger også væsentlig lavere i Danmark end globalt.

Knap 40 procent og i en nedadgående kurve.

Læs også:
Windows 8.1 på vej ud i virksomhederne – men ikke som du tror

Nyhedsanalyse: Med Windows 10 flytter Microsoft fokus tilbage på virksomhedsbrugerne

Dansk top-CIO: Derfor satser vi på Windows 8.1

Guide: Få professionel sikkerhed i Windows 7

Guide:Sådan får du Windows 8 til at ligne Windows 7

For tidskrævende, for stressende, for rodet. Og slet ikke egnet til kommunikation og samarbejde i en moderne virksomhed.

Det har ikke været let at være email i de seneste år. Selvom vi på trods af nye kommunikationskanaler som chat og sms fortsat bruger @ til den helt store guldmedalje, så mener mange, at emailen alt for ofte ikke er tidssvarende.

En McKinsey-rapport har konkluderet, at den gennemsnitlige vidensarbejder bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Indbakken ender alt for ofte med at være en kilde til stress, og den uendelige strøm af mere eller mindre relevante cc-mails fra kollegerne risikerer at fjerne dit fokus fra de væsentlige arbejdsopgaver.

Det er den form for problemstillinger, der er baggrunden for, at vi i øjeblikket ser en række bud på fremtidens email-løsninger fra
eksempelvis Google, Microsoft og IBM.

IBM’s løsning hedder Verse
IBM’s Lotes Notes har i de senere år mistet kunder til Microsofts cloud-baserede Office 365. IBM forsøger derfor nu at slå to fluer med ét smæk i form af løsningen Verse, der er:

1) IBM’s bud på en moderne mail-løsning, der grundlæggende fjerner fokus fra indbakken ved at være langt mere menneske- og opgave-fokuseret. Verse skal ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens gør dig mere produktiv.

2) En løsning, der er født i skyen. IBM håber, at Verse kan blive det tiltrængte modsvar til Microsofts stadig mere populære Office 365.  

“For det første ønsker vi at være meget synlige i skyen, og det her er først og fremmest cloud,” forklarer Hans Petter Dalen, der er europæisk salgsleder for IBM Messaging Solutions, til Computerworld.

“Vi ønsker selvfølgelig, at vores eksisterende Notes-kunder skal se Verse, før de træffer en beslutning om Outlook eller Office 365. Vi tror, at Verse er så tilpas differentieret, at folk vil ønske det,” siger han.

Indbakken eksisterer skam fortsat i Verse, men det er dashboardet, der skal være udgangspunktet for din arbejdsdag.

IBM vil med Verse i langt højere grad organisere din dagligdag og dine arbejdsopgaver ud fra de mennesker, der er vigtigst for dig.

Verse skal få dig væk fra indbakken
Det mest opsigtsvækkende ved Verse er ikke så meget det markant anderledes design, eller at IBM integrerer forskellige sociale elementer i løsningen. Det er derimod et opsigtsvækkende løfte fra selskabet:

Verse skal kunne lade dig håndtere helt op til 85 procent af de emails, der havner i din indbakke – uden at du skal ind i indbakken. Det skal det via det dashboard, der er det centrale omdrejningspunkt i Verse.

“Vi tror, at det her dashboard kan gøre, at du kan udføre 85 procent af opgaverne uden at dykke ned i indbakken,” siger Hans Petter Dalen.

Han forklarer tankerne bag Verse:

“E-mail er transport af data, så vores fremtidsvision er et system, der håndterer arbejdsopgaver og mennesker på en anden måde end en traditionel indbakke.”

“Der ligger rigtig meget forskning bag det design, vi har valgt for Verse for at få det til at være mere i tråd med den måde, folk ønsker at arbejde på. Vi ved, at folk er overvældet af mængden af email. Folk formår ikke at prioritere arbejdsopgaverne, fordi de drukner i mængden i indbakken.”

“Tanken er, at man, når man logger sig på systemet om morgenen, i stedet for at komme til komme til indbakken, har et dashboard. Det fortæller, hvilke arbejdsopgaver og møder, man har, hvilke interaktioner der er med de vigtigste personer i netværket,” forklarer Hans Petter Dalen fra IBM.

Nye muligheder i Verse
IBM forsøger med Verse ikke bare at designe en ny form for email-løsning. Det handler i ligeså høj grad om at skabe en form for central for din kommunikation og dine arbejdsopgaver.

“Vi ønsker at smelte det sammen med traditionel email, for vi forventer ikke, at emailen forsvinder. Mængden af emails i virksomhederne stiger, og samtidig ved vi, at social fildeling har en voldsom effekt i et selskab – og vi ønsker det type funktionalitet i et dashboard, der også har email.”

“Vi tror, at det kan hjælpe den kulturændring, der skal til, for at man kan arbejde smartere.”

En konkret funktion i Verse er, at du, når du sender en mail til andre, kan sætte en tidsramme på mailen som en form for to-do, så modtageren ved, hvilken opgave, der skal løses – og hvornår.

Watson bliver en del af Verse
Computerworld spørger IBM, hvem der så skal bestemme, hvem der kan sende den slags to-do-opgaver til hvem?

“Lige nu har vi besluttet, at jeg assigner dig en to-to, og når du accepterer den, dukker den op på dit dashboard,” svarer Hans Petter Dalen, der dog samtidig forklarer, at Verse endnu er ved at blive færdigudviklet, og at løsningen vil blive mere avanceret og intelligent med tiden.

Det arbejde vil blandt andet komme til at betyde, at Watson – IBM’s supercomputer med kunstig intelligens – bliver en del af Verse:

“Opgaven er at gøre systemet så brugervenligt, at processen ikke er tung. Og så ser vi i allerhøjeste grad for os, at Watson får en opgave i Verse, og Watson har evnen til at forudsige vigtigheden af dine arbejdsopgaver og sandsynligheden for at du burde acceptere en arbejdsopgave.”

Verse er cloud-baseret, men kommer også som apps til eksempelvis iOS og Android. Data ligger i dag i hos IBM’s Softlayer i henholdsvis Amsterdam og Singapore.

Softlayer har dog netop netop åbnet et nyt datacenter i London, så IBM forventer snart at kunne tilbyde et rent EU-setup, som vi kender det fra Microsofts Office 365.

IBM venter at være klar med den færdige version af Verse til marts næste år.

Herunder kan du se en video-demo af Verse: