Category Archives: computer

Et konsortium ved navn ’Demonstrationsprojekt Frederikshavn’ er tilsyneladende i gang med at overtage Dong Energys ikke-udnyttede tilladelse til at etablere en havmøllepark eller -testsite med seks pladser i et lavvandet område mellem Hirsholmene og Frederikshavn.

Sitet er VVM-godkendt og ifølge Energistyrelsens hjemmeside er det beregnet til test af fundamentstyper, møller og anden offshore-teknologi.

I praksis er der tale om tilladelse til opstilling af seks vindmøller med tårnhøjder mellem 85 og 115 meter og med en maksimalafstand fra vandspejl til vingespids i højeste position på mellem 150 til 200 meter.

Men så er der også lukket for flere informationer om deltagerne, formål, tidsplan og teknik.

Ingen kommentarer

Spørger man i Frederikshavn Kommune, kan man ikke få noget som helst at vide på grund af en tavshedsklausul, som parterne har indgået med hinanden.

Går man til Dong Energy, vil selskaber godt bekræfte, at man gerne vil af med sitet. Men om Dong Energy så selv er med i konsortiet, kan man ikke få besked om:

»Det har vi ingen kommentarer til!« hedder det herfra.

Det var oprindelig meningen, at Dong Energy skulle teste Vestas’ nye 8 MW offshore-mølle på vandet ud for Frederikshavn, men i 2012 meddelte selskabet, at Dong og Vestas i stedet var blevet enige om at køre testen på prøvestationen i Østerild, hvor prototypen i forvejen befandt sig.

Frederikshavn-projektmagerne har dog ultimo oktober henvendt sig til Det Energipolitiske Udvalg, hvor klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i et svar til udvalget beretter, at både han selv og Energistyrelsen har været i kontakt med Demonstrationsprojekt Frederikshavn.

Ministeren oplyser, at Energistyrelsen har afholdt møder med Demonstrationsprojekt Frederikshavn for at sikre en gnidningsfri overdragelse af etableringstilladelsen fra Dong Energy. Derudover har Energistyrelsen drøftet mulighederne for, at vindmøllerne kunne få en højere afregning end de 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer, som er den gældende afregning for landmøller, og som også gælder for kystnære havmølleparker, der etableret udenfor udbud.

Demonstrationspulje kan søges

Ifølge ministersvaret vil vindmøllerne kunne opnå en højere afregning, hvis de kan komme ind under demonstrationspuljen, som er en del af Energiaftalen fra 2012. Men det er ikke givet, at projektet kan opnå støtte efter denne ordning, da der allerede ved etableringstilladelsen er taget stilling til, hvilken støtte projektet er berettiget til.

Når demonstrationspuljen, som først nu er blevet godkendt af EU, snart indkalder ansøgninger, kan konsortiet vælge at ansøge i konkurrence med andre projekter om støttepuljen.

Dong Energy ansøgte i 2008 om lov til at teste vindmøller ud for Frederikshavn og fik tilladelse til dette i 2010.

Pensionsalderen nærmer sig med hastige skridt for en stor del af de kommunalt ansatte ingeniører. Store generationer vil inden for de kommende år forsvinde på pension og dermed forsvinder også en kæmpe erfarings- og vidensdatabase i kommunerne, som bliver svær at erstatte. Det fremgår af en analyse foretaget af COWI på vegne af Vejsektorens Efteruddannelse (VEJ-EU) og Viadania.

[Søger du nye udfordringer inden for byggeri og anlæg? Se de nyeste job på Jobfinder](http://www.jobfinder.dk/jobs/byggeri-og-anl%C3%A6g/? utm_source=Karrieresite&utm_medium=Link&utm_campaign=Se+job)

Analysen, der er baseret på svar fra hver anden danske kommune, viser, at knapt halvdelen af de kommunalt ansatte diplomingeniører inden for byggeri og anlæg er over 50 år, mens 25 procent er over 60 år. Det kommende generationsskifte betyder, at kommunerne forventer en afgang af ingeniører på mellem 10 og 25 procent i de kommende år.

Ifølge VEJ-EU kan ingeniørmanglen mærkes allerede nu. Kommunale repræsentanter, der har deltaget i COWIs undersøgelse, peger på, at de mangler kompetencer inden for blandt andet projektledelse, håndtering af myndighedsopgaver og kommunikation.

»Manglen på ingeniører har betydet, at mange kommuner er begyndt at pille det ud af ingeniørjobbene, som kan varetages af andre faggrupper. Det gælder for eksempel juridiske opgaver og inden for kommunikation,« fortæller Jens E. Pedersen, sekretariatetschef i VEJ-EU.

Han forklarer, at det i særlig grad er kommuner langt fra universitetsbyerne, København, Aarhus, Aalborg og Odense, der har svært ved at skaffe tilstrækkelig ingeniører. Flere af disse kommuner har alt for få ansøgere til de opslåede stillinger. For de store byers vedkommende er problemet primært hård konkurrence om ingeniørmedarbejderne forårsaget af en høj grad af jobrotation.

Også private virksomheder, der beskæftiger sig med vej, trafik og bane, mærker konkurrence om ingeniørerne. COWIs analyse blandt 15 store danske rådgivere og entreprenører, viser, at 25 procent af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere, ikke er lykkedes, mens det for 10 procent har været nødvendigt med et genopslag for at få ingeniørstillingerne besat.

Mars One-projektet og Lockheed Martin, der skal levere landingsmodulet til Mars Ones ubemandede Mars-landing i 2018, har nu udvalgt ti universitetsprojekter, hvoraf et bliver udvalgt til at komme med på missionen.

Projekterne har skullet imødekomme krav, stillet af Lockheed Martin om blandt andet energiforbrug og den mængde plads, som projekterne optager på landingsmodulet.

Blandt projekterne er flere, der vil producere ilt eller undersøge hvordan den bemandede Mars-mission kan beskyttes mod stråling. Flere af projekterne kan virke som essentielle undersøgelser før en bemandet Mars-mission uden returbillet, som Mars One planlægger.

For eksempel handler et projekt om at undersøge, hvordan byggematerialet, som de kommende Mars-farere skal bygge beboelseskapsler af under deres ophold, vil beskytte mod stråling, ligesom to projekter handler om at dyrke planter, som med tiden kan være med til at forsyne kolonien med mad.

Det er nu op til offentligheden at vælge hvilket videnskabeligt projekt, der vil blive sendt til Mars i 2018. Det foregår resten af december via Mars Ones hjemmeside, hvor de forskellige projekter er præsenteret.

Ligesom Mars Ones planlagte bemandede mission er 2018-missionen underlagt en ambitiøs tidsplan, som også smitter af på universitetsprojekterne. Når det endelige vinderprojekt bliver kåret den 5. januar er der under tre et halvt år til Mars One forventer at opsende den ubemandede Mars-lander i maj 2018.

Landingen på Mars skal ifølge Mars Ones plan foretages af en modificeret kopi af Phoenix-landeren, som Nasa sendte til Mars i 2007. Udover det udvalgte universitetsprojekt vil den være udstyret med video-kamera, solpaneler og udstyr til at udvinde vand fra jorden.

Kameraet skal via en kommunikationssatellit konstant streame video til jorden mens de andre projekter har mere forsøgsmæssig karakter. Vandudvindingssystemet skal ifølge Mars One bekræfte, at Mars One kan udvinde vand fra mars-støvet.

’Når denne teknologi er bekræftet vil vi have demonstreret et af de vigtigste aspekter af menneskeligt liv på Mars’ skriver selskabet blandt andet i deres crowdfunding-kampagne for 2018-missionen.

Også solpanelet er en test, der skal hjælpe Mars Ones bemandede mission på vej. Ifølge Mars One vil landingsmodulet medbringe en række forskellige solpaneler for at undersøge, hvordan de fungerer under forholdene på Mars. Udover test-solpanelerne, der består af tynd film, der kan ”foldes ud” fra landingsmodulet bærer modulet to andre solpaneler.

Det er ikke alle forundt at kunne kalde sig rumforsker. Med det kan man nu blive ved at foreslå et eksperiment til Danmarks kommende astronaut, Andreas Mogensen.

Han vil i september 2015 blive sendt op til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor han skal være i ti dage. Her skal han gennemføre en række eksperimenter, og i en pause vil der blive tid til at kigge på lige netop dit lille forsøg.

Det er DR Videnskab, der sammen med Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har udskrevet en konkurrence om et rumeksperiment.

Men da ISS ikke råder over uanede mængder materialer, og da Andreas Mogensen tid på rumstationen er temmelig kostbar, så er der visse regler:

Først og fremmest så må forsøget ikke bringe besætningen på ISS i fare eller true ISS-operationerne.

Hele forsøget må heller ikke tage mere end 15 minutter at forberede og gennemføre.

Til selve forsøget er der en liste over materialer. Du kan bruge:

* 5 A4-ark i tykkelsen 80 gram/m2
* Papiret kan klippes, rives itu eller foldes
* 50 ml drikkevand i stuetemperatur
* Eller 50 ml kaffe eller te, hvis forsøget kræver, at man ikke kan se igennem væsken. I alt maks 50 ml væske.
* Almindelig tape – maksimal længde 50 cm
* Grå gaffatape – maksimalt 1 meter
* 3 ziploc polyethylen poser i størrelsen 10 cm x 10 cm – eller tilsvarende plastposer med ‘lynlåslukning’
* 1 saks i metal
* 1 30 ml plastikkanyle uden nål
* 2 tuschpenne med prop
* 2 x 1,5 cm runde selvklæbende velcrobånd/puder.
* Stopur
* Andreas Mogensen

Så hvis du går og pusler med et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så lav en video, hvor du beskriver eksperimentet og send den til DR, så er du med i konkurrencen. Tidsfristen er 1. april 2015 og alle kan deltage uanset alder, så længe man er bosat i Danmark.

Hvis dit eksperiment bliver valgt, får du også mulighed for at møde Andreas Mogensen.

De sidste af de i alt ni millioner solpaneler, som forvandler solstråler til elektricitet i den californiske solcellepark Topaz, er nu blevet installeret og tilsluttet elnettet. Dermed er solcelleanlægget med en samlet effekt på 550 MW færdigt.

Anlægget er det hidtil største, der er kommet online, skriver Greentech Media. Det fylder 25 kvadratkilometer, og det har taget to år at konstruere.

Solcelleanlægget leverer strøm nok til 160.000 amerikanske hjem, og det vil årligt skåne miljøet for 377.000 tons CO2.

Det amerikanske solcellefirma First Solar har leveret de mange tyndfilmssolceller. First Solar står tillige bag den lige så store californiske solcellepark Desert Sunlight, der også snart står klar.

I Californien har myndighederne besluttet, at 33 procent af elektriciteten skal komme fra vedvarende energi i 2020. Langt størstedelen skal leveres af vindmøller og solceller.

Da amerikanske Federal Aviation Administration skulle godkende den nye flytype 787 Dreamliner fra Boeing, var sikkerhedsrisikoen ved at bruge nye lilthiumionbatterier ikke tilstrækkelig belyst. Og som følge deraf blev batteriepakken i Boeing 787 Dreamliner designet forkert.

Det er en af konklusionerne på en rapport, som netop er blevet offentliggjort af den amerikanske havarikommission National Transportation Safety Board (NTSB).

Den 7. januar 2013 opstod der brand i batterierne i en af Japan Airlines 787 Dreamlinere, kort tid efter, at den var landet i Boston. Alle passagerer og besætningsmedlemmer var gået fra borde, men folk på jorden opdagede røgudvikling og fik tilkaldt brandvæsnet.

Tidligere undersøgelser har vist, at det var en kortslutning i en af de otte battericeller, som satte gang i branden. Varmeudviklingen bredte sig herefter til de øvrige celler.

Rapporten, som NTSB har udarbejdet, fastslår nu, at Boeing i deres egen sikkerhedsvurdering, ikke indregnede risikoen for at varmeudviklingen fra en kortslutning i én celle kunne brede sig til de andre. Derfor blev det ikke nærmere undersøgt i forbindelse med certificeringen af flymodellen.

Derfor konkluderer NTSB, at amerikanske sikkerhedsgodkendelser ikke er indrettet til at håndtere en helt ny teknologi som litihumionbatterne.

Nu anbefaler NTSB, at Federal Aviation Administration forbedrer deres vejledninger og uddannelsen af de ingeniører, der skal sikkerhedsgodkende fly, når det gælder ny teknologi.