Category Archives: computer

»There are two hard problems in Computer Science: Cache invalidation, naming
things, and off by one-errors.« –Ukendt[citation needed]

De sværeste problemer er oftest dem man ikke er opmærksom på, men først meget
sent i et projekt viser sig som uforklarlige fejl eller kode der bare ikke
længere giver mening.

Ovenstående citat, som findes i mange varianter, nævner nogle af disse
problemer som man støder på igen og igen. Selv har jeg en liste af
problemtyper jeg altid frygter at finde når jeg begynder at kikke på en gammel
kodebase:

Tidspunkter og tidsrum

Håndteringen af tid er noget der på overfladen ser så let ud at man sjældent
specificerer det nærmere. Men på et eller andet tidspunkt bliver man ramt af
tidszoner, skift til og fra sommertid eller bare at brugerens opfattelse af
‘en måned’ ikke svare til de 2592 kilosekunder man brugt i sin kode. Helt
elendigt bliver det hvis man skal til at kommunikere med flere systemer
der håndterer tidszoner på helt forskellige måder.

Floatingpoint og præcision

Titalssystemet og implicitte afrundinger er så indgroet hos mange af os at vi
let bliver overrasket når computerens floating point ikke lige virker som vi
forventer. Se bare dagens historie om lommeregneren i Android
Lollipop.

Ofte kan man let omgå alle problemerne ved at lave alle sine beregninger i
heltal. Hvis man for eksempel laver økonomiske beregninger er det måske nok at
regner i et helt antal øre istedet for vilkårligt præcise tal.

Tegnsæt og Unicode

I gamle dage var det let at håndtere tekst, men så begyndte folk at insistere
på at bruge andet end ASCII (jaja, glem lige ebcdic og andre obskuriteter).
Selv Latin-1 var til at håndtere især for os der valgte at ignorere alt andet.

I dag får jeg dog kuldgysninger hver gang jeg skal til at håndtere tegnsæt.
Mange internetprotokoller er fra før tegnsæt blev et problem man rigtigt
forsøgte at håndtere og så ender man oftest med at skulle gætte sig frem.

Unicode skaber sine helt egne problemer hvor samme tegn kan repræsenteres på
forskellige måder og vidt forskellige tegn kan se helt ens ud på brugerens
skærm. Længden af en tekststreng er pludselig et tvetydigt begreb alt efter om
man regner i glyffer eller bytes og hvis man sjusker i sin håndtering af UTF-8
kan man ende med et sikkerhedsproblem.

Og endelig er der kode der påstår at kunne håndtere Unicode, men aldrig er
prøvet med andet end ‘Basic Multilingual Plane’ og derfor går istykker på
mystisk vis første gang man forsøger at bruge det med Unicode Emoji.

Resten af listen

Listen af små problemer man ikke rigtig tænker på i tide er selvfølgelig meget
længere. Hvilke typiske problemer står på jeres liste af fejl I frygter at
finde i gammel uvedligeholdt kode?

USAs højesteret har lige hørt en interessant sag, ganske uden forbindelse med det fokus internet “Trolls” har fået i den senere tid, men den kan blive ganske relevant for emnet.

Sagen kaldes som “Elonis v. United States” og handler i al sin enkelthed om en fyr der truer sin ekskone med rap-vers på sin Facebook side.

Fyren i sagen fik 44 måneder i skyggen efterfulgt af tre års “supervised release” og det virker umiddelbart velfortjent.

I al sin enkelhed er spørgsmålet for Højesteret hvornår og hvorledes yttringsfriheden ender og de “sande trusler” begynder.

Det er aldrig nemt at trække den slags grænser, når den ene side er USAs højtbesungne “1st Amendment right to free speech”.

Omvendt står det klart for alle at man ikke frit skal kunne true eks’en eller andre mennesker med mord, voldtægt og andre forbrydelser.

Så hvor skal stregen trækkes ?

Er det nok at man ved hvad “jeg slår dig ihjel” betyder rent sprogligt ?

Eller skal man vide at nogen vil føle sig truet fordi man siger det ?

Er det nok at nogen føler sig truet, uden at gerningsmanden ved det ?

Skal anklageren kunne bevise at det var en hensigt og ikke bare bragetale ?

Er “Det var en parodi/Det er kunst/Jeg mente det ikke/Det var terapeutisk for mig” et universelt fripas ?

Skal det være en “rimelig observatør med kendskab til sammenhængen” der afgør det ?

Det er et speget spørgsmål og der var absolut intet fodslav at fornemme blandt højesteretsdommerne i dagens forhandlinger..

Men når dommen foreligger, formodentlig først om nogle måneder, kan den få stor betydning for internet-trolls og det civilizerede samfunds kamp imod dem.

phk

Når EU-borgere siden maj i år har haft ret til under særlige omstændigheder at få fjernet personlig information fra søgemaskinernes resultater, så omfatter det ikke kun Google.

Google har ellers siden juni fjernet henvisninger fra søgemaskinens resultater til særligt kompromitterende sider, og efter et halvt år følger både Yahoo og Microsofts Bing efter. Det skriver Wall Street Journal.

Begge søgemaskiner er ved at behandle ansøgninger fra EU-borgere

»Vi vil nøje evaluere hver anmodning med det formål at opnå en balance mellem individets ret til et privatliv og offentlighedens ret til oplysning,« sagde en talskvinde fra Yahoo til Wall Street Journal.

Retten til at blive glemt stammer fra en EU-afgørelse, hvor en spansk mand sagsøgte Google for at henvise til en gammel avisartikel, der beskrev en gæld, som han efterfølgende havde tilbagebetalt. EU gav manden medhold og efterfølgende har Google måtte behandle over 602.000 anmodninger fra EU-borgere om at blive glemt, hvilket har resulteret i, at selskabet har fjernet over 208.000 links fra søgemaskinens resultater.

Der er ikke tale om en stor regnefejl, men alligevel. Den seneste opdatering til Googles Android styresystem burde kunne gengive selv små decimaler korrekt, men i nogle tilfælde begår den indbyggede lommeregner en mindre fejl.

Giver man den regnestykket 30,7 – 30,6, bliver resultatet ifølge lommeregneren 0,0999999999, hvor de fleste andre lommeregnere ville have givet svaret 0,1. Fejlen er beskrevet af mobilbrugeren Leandro Paratella i et blogindlæg.

Det kan diskuteres, hvor forkert resultatet er, eftersom det også ville blive 0,1, hvis man runder op til en decimal, men det løjerlige er, at hvis man eksempelvis beder lommeregneren om at udregne 40,7 – 40,6, så bliver resultatet 0,1.

På samme måde er der også mindre og spøjse afvigelser i andre regnestykker i lommeregneren. Mens den får 90,7 – 90,5 til at blive 0,2, bliver resultatet af 90,7-90,6 gengivet som 0,1000000000.

En bruger har i en kommentar til den norske netavis Digi.no pointeret, at Android lommeregneren ikke afrunder korrekt. Som andre lommeregnere benytter den sig af det binære talsystem til udregningerne, mens resultatet bliver gengivet i 10-talssystemet. Det giver nogle enkelte situationer, hvor resultatet ikke kan omregnes korrekt mellem talsystemerne på samme måde, som ⅓ i brøker ikke kan gengives præcist med decimaler, men bliver til en uendelig lang talrække af 0,33333. Hans argument er, at det er umuligt at skrive 30,7 og 30,6 i 2-talssystemet. Fejlen i Android lommeregneren består derfor i, at den ikke afrunder decimalerne korrekt.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, forventer øget konkurrence fra nye sider. Det fortælller Berlingskes business.dk fra brancheorganisationens årsmøde på Statens Museum for Kunst i København.

»Jeg er heller ikke i tvivl om, at de, der bliver vores største konkurrenter i fremtiden, ikke nødvendigvis er dem, vi plejer at se som konkurrenter. Det er nogle helt andre aktører – måske også nogle helt andre, end dem, der allerede nu ånder os i nakken, som for eksempel Google, Amazon og Apple,« siger formand for Finansrådet Tonny Thierry Andersen på årsmødet ifølge business.dk

Han øjner dog også lys forude:

»Hvis vi evne rat kombinere vores høje faglige bankkompetencer med digitale kompetencer og samtidig kan levere, når kravet er den personlige kontakt, er jeg ikke i tvivl om, at banken af i morgen vil give vores nye konkurrenter mere end kam til håret,« siger Tonny Thierry Andersen.

Den britiske erhvervsmand Mikheil Tjkhartisjvili vil investere millioner i danske it-projekter. Det skal ske via en fond på to mio. pund (ca. 18,8 mio. kr.). Det fortæller Berlingskes business.dk

Som ejer af en investeringsfond og en af tre aktionærer i app-udviklingsfirmaet AppIdea vil Mikheil Tjkhartisjvili, der har familiebaggrund i Georgien i Kaukasus, til januar tage til København for at møde lovende app-udviklere.

En del af konceptet for Mikheil Tjkhartisjvili er at hooke danske startups op med udviklere i netop Kaukasus, som han mener kan konkurrere med Silicon Valley på pris og med andre IT-centre som Indien på kvalitet.

»Georgien er det næste centrum. Der er mangel på gode udviklere, og de er blevet dyre, men i Kaukasus-regionen er der mange med gode matematiske uddannelser, og prisen kan ikke sammenlignes. Det er det mest attraktive sted for produktion,« siger Tjkhartisjvili til business.dk

For at komme i betragtning skal de danske udviklere først gøre rede for deres ideer på en hjemmeside, hvor idéerne vil blive evalueret af Tjkhartisjvilis analytikere. Herefter vil Tjkhartisjvili under sit besøg i Danmark møde personerne bag ideerne og gå i realitetsforhandlinger om et partnerskab. En typiske investering vil være på ca. 2 mio. kroner, fortæller han til business.dk.

Nyt arbejde betyder nye værktøjer; Ny PC, ny telefon og forretningsunderstøttende software og service.

Min nye arbejdsgiver køber ind hos Dell på PC siden og jeg vil gerne have “muskler” og hastighed, så valget var relativt nemt. Jeg vil gerne sige, at min personlige computer er mit primære værktøj og at jeg bruger de meste af min vågne dag på den, men efterhånden er der mange dage, hvor min telefon er mit primære arbejdsredskab.
Jeg bruger telefonen fra jeg står op og til jeg går i seng. Faktisk bruger jeg den også mens jeg er i seng.

Telefonen skal…

• Vække mig!

• Spille radio og streame musik

• Fortælle mig om vejret og hvor lang tid jeg skal afse for at komme på arbejde

• Gøre mig opmærksom på aftaler i løbet af dagen

• Navigere trafik og finde vej til kundemøder

• Håndtere parkeringsbetaling, når jeg er hos kunden

• Have social integration – både i privat (Facebook, Snapchat, Twitter, Instagram…) og i arbejdsmæssig sammenhæng (LinkedIn, Yammer, Chatter, Connections… )

• Have en stemmestyret PA (Personal Assistant)

• Understøtte traditionelle kontorrelaterede opgaver (email, regneark, browse web, noter og tekstbehandling)

• Kunne synkroniserer kontordokumenter på tværs af PC og telefon

• Fungere som betalingshub (f.eks. Mobilepay) og give adgang til min netbank

• Have et kamera som giver acceptable madbilleder, i dæmpet restaurant belysning (uden blitz)

• …og nå, ja …lave telefonsamtaler!

Basalt set alt det, man forventer af en moderne smartphone.

Jeg er yderst nærtagende med hensyn til batterilevetid og kan dybest set ikke forstå at vi, som brugere, vil finde os i 7 timer fornuftig brug, hvis telefonen kører med max ydelse. Jeg erkender jeg er i mindretal på det område og er derfor indstillet på altid at oplade, mens jeg sover.

Med ovenstående krav, hvilken telefon skal jeg så vælge?

Her er mine muligheder:

Fra venstre: Apple iPhone 6, (Motorola) Moto G 2. Generation og Nokia Lumia 925. Det er tre telefoner, som eftersigende, kan opdateres til den seneste version, af deres respektive operativ systemer.

Bare et enkelt selskab har budt på opgaven med at give bornholmere bredbånd, til trods for at opgaven kom med 60 millioner over to år i statsstøtte. Alle store teleselskaber undlod at byde, og det udstiller, at regeringens mål om at give alle danskere adgang til 100/30 Mbit-internet i 2020 er dybt urealistisk, mener tidligere TDC-chef Mogens Ritsholm.

»Hvis de store operatører ikke kan få det til at hænge sammen på Bornholm, selv om de får 60 millioner, så kan de jo ikke få det til at hænge sammen andre steder, hvor de ikke får noget, og hvor det er ligeså slemt – som for eksempel på Langeland og i Vestjylland,« siger Mogens Ritsholm til Version2 og tilføjer:

»Og hvem kan så have tiltro til, at man når målene?«

Det er det mindre selskab GlobalConnect, der som den eneste virksomhed kunne se en fidus i at byde på bredbånds-opgaven. Og det er til trods for, at TDC i august fortalte Version2, at man ville byde ind.

»Vi byder på opgaven, og vi vil gerne vinde den. Alt andet ville være mærkeligt fra en stor operatør som os,« fortalte Jesper Gronenberg, der på det tidspunkt var direktør for ekstern kommunikation i TDC.

Og det er sigende for 2020-målene, at TDC har holdt sig væk fra solskinsøen, mener Mogens Ritsholm.

»Det, som skulle opbygges med udbuddet, var jo en sikkerhed for, at også Bornholm kunne komme til at opfylde 2020-målsætningen. Det var det, det hele gik ud på. Og nu har alle de store operatører sagt, at det vil man ikke have noget at gøre med, selvom de får 60 millioner,« siger han.

Gentænk telepolitikken

Laboratorieingeniør Michael Jensen, der forsker i digital infrastruktur og bredbåndsudvikling på Aalborg Universitet, er enig med den tidligere telechef i, at det ser sort ud for 2020-målene for bredbåndsforbindelserne, når de store spillere holder sig væk fra Bornholm.

»Hvis ikke de vil gøre det med statsstøtte, så er der ingen grund til at tro, at de vil gøre det uden,« siger han.

Michael Jensen er ikke overrasket over, at TDC undlod at byde på opgaven. Støttepengene måtte nemlig ikke bruges til at opgradere TDC’s kobbernet og skulle ifølge EU-reglerne også nødigt gå til en dominerende spiller på markedet. Det skulle derfor være et vidt bud fra TDC, hvis selskabet skulle have tildelt millionerne.

»Omvendt er det måske også et udtryk for, at TDC ikke har den vilje, der skal til for at investere i Udkantsdanmark. Og det betyder, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores telepolitik kan opfylde 2020-målsætningerne ved at sidde med hænderne i skødet, som er det eneste, der er lagt op til nu,« siger Michael Jensen.

Regeringen fortryder millionstøtte

Regeringens mål om at give 100/30 Mbit internet-adgang til alle i Danmark senest i 2020 blev gentaget af erhverv- og vækstminister Henrik Sass Larsen ved et samråd den 20. november.

Her gav ministeren dog også udtryk for, at millionstøtten til Bornholmerne var et fejltrin.

»Vi skal holde os væk fra den slags og alene holde fast i de mål, som vi har sat os, hvor der skal være teknologineutralitet (ingen favorisering af en bestemt teknologi, f.eks. mobil frem for kabler, red.), og at det skal ske på markedsvilkår. Det gik galt på Bornholm. I det øjeblik staten kommer og siger, at vi gerne vil hjælpe bornholmerne og give 60 millioner kroner til udrulning af bredbånd, så ophører alle med at lave noget fra det øjeblik, indtil de 60 millioner fra staten kommer. Vi har gjort alle en bjørnetjeneste. Vi skal lade markedet fungere,« sagde Henrik Sass Larsen ifølge Berlingske.

Erhvervsstyrelsen vil i løbet ad december tage stilling til, om buddet fra GlobalConnect lever op til kravene for at få udbetalt statstøtten. Indtil da kan bornholmerne glæde sig over, at budrunden ikke gik fuldstændigt ubemærket hen.

»Det er glædeligt for Bornholm, at der dog er nogen, der interessere sig for opgaven,« siger Michael Jensen.

Ifølge de seneste data fra analysevirksomheden IDC har Google for første gang overgået Apple og har i tredje kvartal i år solgt flere Chromebooks end Apple har solgt iPads til det amerikanske skolesystem. Det skriver Financial Times.

I tal lyder det, at der i perioden er leveret 715,000 Chromebooks mens der til sammenligning er leveret 702.000 iPads.

IDC tilskriver Chromebooks succes dens lavere pris og ikke mindst at den har et rigtigt tastatur frem for iPad’ens touchscreen. Det er muligt, at tilkøbe et tastatur til iPad’en, men dette øger bare prisen i forhold til Chromebooks yderligere.

I USA koster en Chromebook fra 199 dollar (1190 kroner). Sidste års Ipad Air koster til sammenligning fra 379 dollar (2260 kroner) inklusive rabatter til uddannelsesinstitutionerne.

Ifølge undersøgelsen svarer skolernes it-afdelinger, at Chromebooks er mere simple at håndtere sammenlignet med iPads.

IDC bemærker i sin rapport at Apple stadig har den største samling af uddannelses-apps med flere end 75.000 i sin App-store. Selskabet tilbyder også iTunes U, hvor undervisere kan dele forelæsninger og kurser. Google lancerede sidste år Google Play for Education, der er en tilpasset version af Gogles Play Store men kun med uddannelses-apps.