Category Archives: computer

Nu er det officielt ikke længere nødvendigt at bruge Java for at logge på offentlige hjemmesider, som bruger Nemlogin. Tjenesten er torsdag eftermiddag blevet opdateret, så den nu bruger Javascript i stedet for Java.

Det betyder, at der ikke længere skal køre en Java-applet, når man vil logge på eksempelvis Skat.dk, Borger.dk, Sundhed.dk eller andre offentlige hjemmesider med NemID.

Digitaliseringsstyrelsen lancerede i juli en Javascript-baseret udgave af NemID, som blev udviklet for at understøtte smartphones og tablets, som typisk ikke giver mulighed for at køre Java-applets.

Bankerne tog hurtigt Javascript-versionen til sig på almindelige desktop-versioner af netbankerne, og nu følger de offentlige hjemmesider altså trop.

Skiftet betyder ikke umiddelbart noget for den enkelte bruger, da Javascript-udgaven fungerer ligesom den tidligere applet-baserede version. Men det betyder dog, at man nu kan tilgå de offentlige hjemmesider uden at have et Java-plugin installeret til sin browser.

Brugen af en Java-applet er blevet kritiseret, fordi en række sikkerhedshuller i Java-plugin’et er blevet udnyttet til at sprede malware. Da de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger kræver NemID og dermed Java, har danskerne således været nødt til at anvende Java-plugin’et, selvom sikkerhedseksperter flere gange har rådet brugere til at afinstallere det på grund af sikkerhedsrisikoen.

Googles mandlige topingeniører får knap 20% mere i løn end deres kvindelige modstykker.

Det fremgår af en undersøgelse, det amerikanske Galassdor står bag. Undersøgelsen bliver refereret af flere amerikanske medier og har skabt en del debat blandt andet på på Twitter. Se evt. Brian Fungs blogindlæg på The Washington Post.

Et nationalt studie fra American Association of Unversity Women viser, at kvinder et år efter at have færdiggjort datalogistudiet kun tjener 77% af det en mand på samme niveau tjener.

Referencedata viser ifølge The Washington Post, at kvinder i al almindelighed kun får 78% af indholdet i mændenes lønningspose, når de får løn.

Tallene viser også, at erfaring har rigtig stor betydning for lønforskelle og undersøgelsen viser, at der er store forskelle på anciennitet bland folk inden for samme jobtype Hvor en mandlig senior softwareingeniør i gennemsnit har ti års erfaring, har kvinder i samme stilling kun 7,6 års erfaring.

Men hvor en mand med eksempelvis 1,5 års mere erfaring end en kvinde i samme stilling i gennemsnit får 20 procent mere i løn, lader det til at en kvinde ansat i Cisco med 1,4 års længere erfaring end sin mandlige kollega kun får 0,01 procent mere i løn.Hos Cisco tjener en kvinde på mellemniveau kun 162 dollar mere om året, selvom hun har mere erfaring end manden.

Wall Street Journals journalist Miriam Gottfried bemærker på Twitter at Glassdors undersøgelse ikke tager højde for aflønning i aktier, der ofte er en stor del af lønnen i branchen.

Vi skal blot et par år tilbage for at se blodrøde tal for pc-salget, som så ud til nærmest at kunne tage livet af hele pc-markedet inden årtiet var omme. I 2014 ser det imidlertid betydeligt bedre ud ifølge de seneste tal fra analysefirmaet IDC.

I Vesteuropa og Nordamerika er der nemlig udsigt til en vækst på 4,4 procent for desktop-pc’er og 8,8 procent for bærbare pc’er. Det skal dog ifølge IDC ses i forhold til, at 2013 var et elendigt år for pc-producenterne.

Frem til 2018 vil væksten da også bremse op, så der vil blive solgt færre pc’er i begge kategorier i 2018 end i 2013.

Ifølge IDC har der i år været en tendens til, at virksomhederne stadig er i færd med at opgradere fra Windows XP, men forbrugerne har også taget en pause fra at investere i nye tablets og smartphone for i stedet at opgradere deres pc’er. En del af væksten i år kommer dog også fra prisfald inden for pc-kategorien, men på længere sigt vil det dog kun være med til at stabilisere markedet, ikke skabe øget volumen.

Tablets og såkaldte 2-i-1-enheder som eksempelvis Microsoft Surface Pro 3 ser ud til at opleve en noget mere beskeden fremgang i 2014 i forhold til de sidste par års boom. Det går især ud over Apples iPad-salg, men det betyder ikke, at kunderne dropper Apples tablets.

Derimod ser det ifølge IDC ud til, at en del af nedgangen for Apple skyldes, at tablets har fået længere levetid, hvilket Apple selv har været medvirkende til med softwareopdateringer, som har understøttet ældre hardware.

Det betyder, at tablets nu ser ud til at nærme sig en gennemsnitlig levetid på tre til fire år ligesom bærbare pc’er har haft det, snarere end de to til tre år som er gennemsnittet for smartphones.

Samlet er Android det suverænt største styresystem inden for tablet-kategorien og vil sidde på to tredjedele af markedet i 2014. Væksten i år vil ligge på omkring 7,2 procent, men frem over vil den bremse kraftigt op. Fra 2014 til 2018 vil den gennemsnitlige årlige vækst ligge på 5,4 procent.

I 2018 vil Android stadig sidde på 64 procent af markedet, men Apple vil ifølge IDC stoppe faldet i salget, når ældre iPads står for at skulle udskiftes. Windows-baserede tablets spås blot en markedsandel på 11,4 procent i 2018.

Datafordeleren er ét af de næste store offentlige it-projekter, som det er værd at holde øje med. Ikke kun fordi det er projekt, der kan gå galt, men i lige så høj grad, fordi det er kommet på plads med en agil udbudsproces.

Derudover er Datafordeleren naturligvis også en væsentlig brik i forhold til at gøre offentlige grunddata tilgængelige, så både offentlige myndigheder lettere kan trække på de samme data, men også så de bliver lettere at tilgå for private aktører.

Først skal Datafordeleren imidlertid udvikles, og projektet har allerede haft en lidt kaotisk fødsel. Digitaliseringsstyrelsen måtte nemlig ud i en ny udbudsrunde, efter det i første omgang ikke lykkedes at få en aftale på plads med en leverandør.

Valget endte med at falde på KMD, som imidlertid var den eneste leverandør, som bød i anden udbudsrunde.

Udbuddet var baseret på såkaldt konkurrencepræget dialog, som den nye standardkontrakt K03 har givet mulighed for. Det er en mere agil proces, hvor leverandøren ikke bare byder i blinde, men parterne kan afklare forskellige dele, inden der foreligger et endeligt bud. Målet er, at det skulle forhindre overraskelser, som fordyrer, forsinker eller helt sætter en stopper for projektet, når udviklingen er gået i gang.

Det betyder imidlertid, at Datafordeleren har kostet 5,6 millioner kroner ekstra i anskaffelsesfasen, hvor der oprindeligt var afsat 7,2 millioner kroner i budgettet. De ekstra 5,6 millioner kroner er gået til blandt andet ekstra juridiske konsulenter, fremgår det af et aktstykke fremsendt til Folketingets Finansudvalg.

Samlet ventes udviklingen af Datafordeleren af blive 25 millioner kroner dyrere end først budgetteret. Til gengæld forventer Digitaliseringsstyrelsen, at besparelser på driftsomkostningerne får projektet til at holde sig under den maksimale ramme på 120 millioner, som oprindeligt blev afsat.

Selve udviklingen af Datafordeleren ventes nu at blive 17,9 millioner kroner dyrere, så det nu vil koste 62,4 millioner kroner at udvikle og implementere Datafordeleren.

De højere omkostninger til udvikling skyldes hovedsageligt, at udviklingsfasen er blevet forlænget med otte måneder på grund af, at analysen i samarbejde med KMD viste, at der skulle bruges flere ressourcer. Samtidig er Datafordeleren afhængig af, at der bliver leveret data fra andre dele af Grunddataprogrammet, og de leverancer ser ud til at tage længere tid.

Derudover skal der bruges flere penge på ekspertbistand til udviklingsarbejdet. Trods den forlængede tidsplan ventes første etape i drift i juni 2015.

Datafordeleren ventes samlet over en tiårig periode at spare det offentlige for knapt 195 millioner kroner, og dermed skulle Datafordeleren tælle positivt i regnskabet fra 2018.

Aktstykket til Finansudvalget giver ikke en nærmere risikovurdering af projektet, som bliver fulgt af Statens It-projektråd. Men blandt risikofaktorerne påpeges eksempelvis behovet for at migrere fagsystemer og portaler, som anvendes af slutbrugerne.

Derudover er behovet for høj sikkerhed en væsentlig risikofaktor, ligesom det er nødvendigt, at Datafordeleren kører stabilt, fordi myndighederne vil være afhængige af at kunne tilgå data. Desuden vil det kunne skabe modstand hos brugerne, hvis systemet ikke kører stabilt.

En af de ukendte faktorer er etableringen af datasæt til Datafordeleren, som kan vise sig at være teknisk vanskelig eller på anden måde blive dyrere.

For at imødegå risikofaktorerne er der blandt etableret to teknisk forskellige proof-of-concept-løsninger, ligesom der bliver trukket på kompetencer og erfaringer fra de involverede registre, som skal levere data til Datafordeleren.

CIA og Homeland-security skal til at slette mails. Mange mails. For nyligt har begge departementer ansøgt National Archives and Records Administraions om lov til at slette. Det skriver engadget.com.

Hvis det bliver godkendt vil al korrespondence fra hver person, der nogensinde har arbejdet hos CIA blev slettet tre år efter de forlader agenturet. Alle meddelelser, der er ældre end syv år, ryger samme vej, og kun digitale efterladenskaber fra de 22 øverste chefer fik blive gemt for eftertiden.

Forslaget er forsøgsvist blevet godkendt af National Archives and Records Administraions, men flere senatorer og privatlivsadvokater stritter i mod forslaget. De vil have National Archives and Records Administraions til at gentænke forslaget, da de er bange for, at CIA vil udnytte situationen til at komme af med vigtig korrespondance eller materialer.

Homeland Securitys sag er en anden. De har anmodet om det, fordi deres mails ikke har forskningsmæssig værdi, samt at de vil spare penge på lagerplads – 50 dollars per terabyte.

Men også her frygter kritikerne at sletningen vil koste værdifulde data. Blandt andet om agenturets overvågningssystem som er kaldet Einstein.

Selvom National Archives and Records Administraions forsøgsvis har godkendt sletningen, er det langt fra en færdig sag. Begge agenturers forslag er åbne for offentlige kommentarer.

Det skal ikke være muligt at google sig selv frem i resten af verden, selvom man formelt endnu kun har ret til at blive glemt i Europa.

Det er den seneste udledning af jura, som EU’s privacy vagthund pønser på, skriver Reuters.

Oprindeligt lød en dom fra EU-Domstolen, at man har ret til ‘at blive glemt’ i søgemaskinernes uendelige resultater, hvis man har en berettiget sag og henvender sig til søgemaskinevirksomheden.

I hvert fald hvis man er inden for Europa.

Men nu øjner EU muligheden for at udvide den dom til resten af Googles verdensomspændende domæner. Især fordi forskellen på at google fra .dk, .fr eller .de er ikke tilstedeværende, når det blot handler om bogstaver på en skærm og ikke fysiske landegrænser.

»Fra det juridiske og det tekniske analysearbejde, vi for tiden udfører, bør de omfatte ‘.com’ [i retten til at blive glemt, red.],« siger Isabelle Falque-Pierrotin, der er chef for Frankrigs privacy vagthund og en EU-arbejdsgruppe på området, til en pressekonference.

Falque-Pierrotin meddelte på konferencen, at de nye – og måske verdensomspændende – retningslinjer vil blive udgivet torsdag eller fredag.

I forvejen er retten til privatliv kontroversiel, fordi den på den ene side sikrer individet mod at blive holdt unødigt ansvarligt for fortidens gerninger, men på den anden side gør det muligt at hvidvaske sit navn, hvis man har begået noget lyssky.

Michael Hansen har via kikkertgrossisten.dk solgt kikkerter på nettet siden 2006. Lige så længe har han benyttet Googles AdWords for at tiltrække kunder i butikken. Præcis hvor mange kunder han har, forbliver en forretningshemmelighed, men sidste weekend var trafikken skrumpet til blot en tiendedel af, hvad den var weekenden forinden.

Et dyk på 90 procent og et bekymrende udgangspunkt for en forestående julehandel af teaterkikkerter, udsigtskikkerter, mikroskoper, lupper, stjernekikkerter og blandt meget andet kikkerter til jagt, riffelsigter og montage.

Forklaringen på det store dyk er ifølge Michael Hansen Googles nye politik for annoncering via AdWords. Den 21. november i år modtager han en mail fra Google, hvor han får at vide, at han overtræder selskabets nye politik for annoncering af farlige produkter, og at alle kampagner er standset med øjeblikkelig virkning. Annonceringen vil først blive genoptaget, når kikkertgrossisten.dk har tilrettet sine annoncer og sin webshop, og dette er blevet godkendt af Google.

Mailen er signeret Google AdWords-teamet i Irland.

Michael Hansen kontakter Google online og beder dem ringe. Først ringer en engelsktalende mand. Michael Hansen beder om kontakt til en dansker og ‘Morten’ fra support ringer.

»Man får jo aldrig et efternavn«, siger Michael Hansen. Morten sender endnu en mail og henviser til Googles nye regelsæt fra september og vedhæfter et link til klage.

Her læser Michael Hansen, at Google siden september har strammet sine annonceringsregler. Google forklarer, at på trods af, at AdWords er det, selskabet lever af, så er det ikke alt, man ønsker at tjene penge på. Man ønsker ikke længere at tjene penge på sprængstoffer, og man vil heller ikke annoncere for opskrifter på sprængstoffer. Man må ikke annoncere for farlige knive eller knivdesign, tobak, tobaksudstyr, e-cigaretter osv. Listen er lang og detaljeret og kan læses her.

Den dækker altså også over udstyr til skydevåben, hvilket er formuleret således: ‘Enhver del eller komponent, der er nødvendig for, at et skydevåben fungerer, eller enhver del eller komponent, der kan monteres på et skydevåben. Eksempler: kikkertsigter, ammunition, magasiner eller patronbælter.’

Reglerne overrasker Michael Hansen, der finder det urimeligt, at Google skal bestemme, at han ikke må annoncere for fuldt lovlige varer. Der er intet af det, han har solgt, der ikke er helt normalt at sælge i en dansk forretning som hans, siger han, der ud over private har offentlige myndigheder som Skat og Politiet i kundekredsen.

Uheldig udvikling

»Det er en skæv og en højst uheldig udvikling, at en virksomhed med så dominerende en stilling kan lægge regler ind, som man ikke kan forsvare sig mod,« siger Henrik Theil, der er chef for public affairs og kommunikation for Foreningen for Distance og Internethandel (FDIH), der godt har hørt om sagen, inden Version2 ringer.

»Det er ikke så ofte, at jeg støder på denne slags sager. I de seneste fem-seks år har jeg måske hørt om tre lignende sager i Danmark.«

Han håber, at kikkertgrossisten.dk og Google kan løse problemet i mindelighed, men indrømmer, at det kan være svært for en lille dansk internetbutik at komme i kontakt med de rigtige i en stor amerikansk virksomhed som Google.

FDIH kører ikke selv sager som disse mod selskaber som Google. Og med hensyn til politisk pres for regler og lovgivning lobbyer foreningen på EU-niveau gennem sin paraplyorganisation Ecommerce Europe, hvor Henrik Theil håber, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager også har øje for Googles dominerende position inden for online-annoncering.

Ingen markedsdominans

Fremstillingen af, at Google har en dominerende markedsposition, godtager Google ikke umiddelbart. Men det er et emne, der får kommunikationschef og public affairs manager for Google i Danmark Christine Sørensen til at vælge sine ord med forsigtighed.

»Det med markedsposition er en utrolig kompleks størrelse. Der er jo utrolig mange steder, hvor man kan købe kikkerter. Du kan købe hos Amazon, tjekke Pricerunner og så videre bare for at nævne nogle få.«

Og på spørgsmålet om, hvorvidt kikkertgrossisten.dk’s trafiktab på 90 procent ikke vidner om markedsdominans, er svaret, at Google har produktkategorier, som man ikke vil tjene penge på. Ganske enkelt: Hvis man ønsker at benytte Google AdWords, må man ikke bryde reglerne.

Af frygt for at miste julesalget har Michael Hansen pillet de varetyper, som Google ikke vil være med til at annoncere for, af hylderne. Men det sker under protest.

»Sagen viser, hvor magtfuld og dominerende Google er. De får lov til at bestemme, hvad jeg må forhandle,« siger Michael Hansen, der netop oplyser, at han har fået den glade nyhed fra Google, at hans site er inde i varmen igen.

Der findes andre webbutikker, der sælger dele til rifler – herunder kikkerter. Og en søgning på Google viser, at de endnu benytter AdWords. Til det svarer Google, at der er helt ens regler for alle, og at de også vil komme til at gælde for disse butikker. Typisk foregår det således, at Google reagerer, når en person anmelder et bestemt website.