Category Archives: computer

Du behøver ikke frygte arbejdsgivernes tests. “Slap helt af”, lyder rådet fra jobsøgningsekspert Birgitte Baadegaard.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at jobsøgere skal gennemgå tests som en del af ansættelsesprocessen.

“Det er så godt som sikkert, at du skal gennemgå en test, hvis du har med en lidt større og mere betydningsfuld stilling at gøre,” siger Birgitte Baadegaard.

Hun er forfatter til bogen “Så søg det job – og få det” og har gennem mere end 10 år fungeret som selvstændig konsulent, der rådgiver virksomheder og ledige i rekruttering og jobsøgning.

De tests, som jobsøgere i dag skal gennemgå, kan variere afhængigt af stillingen eller virksomheden.

Eksempelvis har især Google været kendt for at udsætte håbefulde ansøgere for hjernevridende gåder, når de møder op til en jobsamtale hos den verdensberømte it-virksomhed.

Men den mest udbredte form for test er en personligshedstest, der afdækker ansøgerens personlighedstype og evne til at tænke logisk, fortæller Birgitte Baadegaard.

Selvom nogle jobansøgere kan blive nervøse og usikre ved udsigten til at skulle vurderes i en test, så er der dog ingen grund til at lade sig afskrække, lyder det fra Birgitte Baadegaard, der har en række tip klar til jobsøgerne.

1. Det afgørende er ikke svaret, men metoden
It-virksomheder som Amazon og især Google har været berømte og berygtede hos jobsøgere, fordi man til en jobsamtale kunne risikere at blive bedt om at løse en nærmest uløselig gåde.

Eksempelvis kunne man til en jobsamtale hos Google blive udsat for spørgsmål som:

“Hvor mange golfbolde kan der være i en skolebus.” Og Amazons administrerende Jeff Bezos har ligeledes være kendt for at stille kandidater samme type spørgsmål ved jobsamtaler.

Birgitte Baadegaard fortæller dog, at denne type tests er en sjældenhed ved jobsamtaler i Danmark. Men hvis man støder på dem, så er der en god sandsynlighed for, at det er i en it-virksomheder.

“Jeg formoder, at du typisk støder på dem til job, hvor kreativitet og innovation er omdrejningspunktet,” siger hun.

Men når arbejdsgiverne stiller denne slags nærmest uløselige gåder, så er det ifølge Birgitte Baadegaard ikke fordi, at de forventer et korrekt svar.

Derimod handler det om, at arbejdsgiveren vil se, hvordan du reagerer, når du bliver stillet overfor et kompliceret problem i en presset situation.

“Det er ikke nødvendigvis dit svar, men måden du tackler problemet på, der er afgørende,” siger hun.

Hun forklarer, at nogle menneskers instinkt er at plaffe et kækt svar af øjeblikkeligt, andre er mere eftertænksomme og så er dem, der bliver helt paffe og røde i hovedet.

“Kæfter du op eller lukker du i, når du bliver trykket på maven? Det siger meget om, hvilken type person du er,” siger hun.

2. Lad dig ikke skræmme
Jeg oplever, at udsigten til at skulle vurderes på de logiske test kan virke en smule afskrækkende på en del folk, fortæller Birgitte Baadegaard.

Men det er ingen grund til at lade dig skræmme, hvis du ellers føler, at du har kvalifikationerne til jobbet. Derfor har hun følgende råd til dig, der står overfor at skulle tage en personlighedstest: “Slap af.”

“Hvis du har en god uddannelse og har klaret dig godt i livet, så ved arbejdsgiveren jo godt, at der ikke står idiot på ryggen af dig. Også selvom du måske har klaret testen dårligt. Husk at testen er designet sådan, at det nærmest er umuligt at gennemføre den på den afsatte tid med mindre, at du har en IQ på Einstein-niveau,” siger Birgitte Baadegaard.

Hun gør også opmærksom på, at de fleste virksomheder udelukkende bruger testene vejledende og ikke forventer, at de indeholder den fulde sandhed om, hvem du er.

“Testen skal bruges til at be- eller afkræfte det indtryk af kandidaten, som virksomheden har fået til jobsamtalen”, siger hun.

3. Glemt alt om snyd – svar instinktivt
Søger du eksempelvis et sælgerjob, så kan det være fristende at besvare spørgsmålene i personlighedstesten på en måde, der får dig til at virke som mere udadvendt og frembrusende, end du i virkeligheden er.

Men Birgitte Badegaard advarer mod, at du bliver alt for beregnende i dit svar. Du skal følge dit instinkt, og ikke blot svare det, som du forventer, at en arbejdsgiver ønsker, at du skal svare.

“Mit råd er, at du altid skal svare det, der instinktivt falder dig ind. Hvis du ikke svarer ærligt, så risikerer du, at du bliver matchet med en forkert virksomhed,” siger hun.

Her vil nogen måske indvende, at du som jobsøgende kan være i en så presset situation, at du kan leve med et dårligt match, hvis bare du kan få en løn, der kan betale huslejen.

“Men hvis kulturen ikke matcher, så kommer du næppe til at blive længe i jobbet, og konsekvensen kan være, at du får et stort gok i nøden og et smæk på selvtilliden,” advarer hun.

Derudover gør Birgitte Baadegaard opmærksom på, at rekrutteringsmedarbejderne kan være svære at narre.

“Nogle af de her tests er så gennemarbejdede, at det er svært at snyde helt gennemført. Ofte vil det blive fanget, fordi det er et eller andet sted i testen opstår nogle uoverensstemmelserne mellem svarene,” siger hun.

4. Skab en god ramme
De fleste tests er internetnetbaserede tests med en indbygget tidsgrænse. Som regel får kandidaterne tilsendt testen på en mail efter, at de har været til samtale.

Men når du sidder hjemme i stuen med din computer kan det være svært at genskabe den samme fokuserede stemning, som du oplever til en samtale.

Blandt andet derfor anbefaler Birgitte Baadegaard, at du ikke blot impulsivt går i gang med testen, men sørger for at skabe en god ramme om situationen før du går i gang.

“Lav dig en kop te og sæt dig i ro og mag. Sæt din mand eller kone til at tage sig af ungerne og sørg for, at hunden ikke begynder at gø. Du bør naturligvis også slukke for mobiltelefon og lukke mailprogrammet, så der ikke pludseligt vælter ind med beskeder,” lyder rådet fra Birgitte Baadegaard.

Læs også: 

Sådan får du drømmejobbet hos Google

Fem trick: Sådan netværker du dig til et nyt job på nettet

En floskel lyder, at et billede siger mere end 1.000 ord.

Den frase har søgeselskabet Google så at sige vendt om, så googlernes billedsøgninger fremover skal bruges til mere præcist at beskrive og finde billeder på verdens største søgemaskine.

Google forklarer, at nye måder at kombinere forskellige søgeteknologier på vil gøre selskabets søgemaskineri bedre til at finde billedmatches ved brug af komplekse søgetermer som ‘to pizzaer ligger på en ovn’.

Dermed tager selskabet (endnu) et skridt mod at gøre sin søgemaskine mere menneskelig, så en bruger dels ikke længere behøver at spekulere i maskinvenlige søgetermer. Snarere kan han/hun beskrive sin billedsøgning i dagligdags tale og samtidig få bedre, forklarede billedresultater.

“Vi har udviklet et maskinlæringssystem, der automatisk kan producere billedtekster til præcist at beskrive billederne, så snart vi ser dem,” forklarer Oriol Vinyals, Alexander Toshev, Samy Bengio og Dumitru Erhan fra Googles Research-team på selskabets blog.

Kombinerer teknologier
I dag er det muligt at søge efter billeder med ord eller simpelthen uploade eller trække billeder ind Googles billed-søgefelt.

Dermed søges der efter billeder, der matcher det enkelte ord eller form- og farveligheder med det uploadede billede.

Med Googles nye billedsøgninger bliver flere forskellige parametre sat i spil for eksempel ord som ‘to’, ‘pizzaer’, ‘ligger på’ og ‘en ovn’ – og ikke mindst ordenes indbyrdes relation til hinanden.

“En præcis beskrivelse af et komplekst scenario kræver en dybere repræsentation af, hvad der foregår, en forståelse for objekternes indbyrdes relationer og derefter skal man oversætte det til hele på et forklarligt sprog,” skriver Google Research-medarbejderne på bloggen.

Mere specifikt kombinerer Google neurale systemer trænet til at klassificere objekter på et billede med neurale netværk, der kan producere ord og sætninger, der minder om vores naturlige sprog – uanset hvilket sprog, man taler.

Kørt flere tests
Google har inden blog-publiceringen af den nye søgeteknologi afprøvet sit nye billedsøgesystem med åbne datasæt fra blandt andre Flickr og Pascal.

“De genererede sætninger er fornuftige. Systemet gør det også godt i kvantitative evalueringer med BLEU,” skriver Google-medarbejderne på bloggen.

Her er BLEU (Bilingual Evaluation Understudy) en algoritme, der bruges til at evaluere kvaliteten af en sætning, der er maskinoversat fra et sprog til et andet.

Teknologien er stadig i sin vorden, og du kan læse mere om Googles billed- og tekstsøgningsteknologi her.

Læs også:
Google genopfinder mail-klienten med Inbox

Google risikerer bøde på 35 milliarder for unfair søgeresultater