Category Archives: computer

Sådan ser A+ ud. Foto: Raspberry Pi.

Raspberry Pi er blevet et meget populært produkt, som har flyttet grænsen for it-hjemmeprojekter markant.

Mini-maskinen kan anvendes i et hav af sammenhænge, og nu kommer der en ny udgave.

Du kan læse mere om mulighederne her: Guide: Sådan laver du din egen private “Dropbox”-server med Raspberry Pi på et kvarter

Den ny udgave er efterfølgeren til model A, og den har fået navnet Raspberry Pi Model A+. I sommer blev B-udgaven også udvidet med en version B+.

Du kan se B+ her: Galleri: Sådan ser den nye Raspberry Pi B+ ud

Den nye variant anvender den samme processor som forgængeren, og den er udstyret med 256 megabyte system-hukommelse.

Men der også er sket forandringer med A+.

Mange af forbedringerne er hentet fra storbrorudgaven B+ og tæller blandt andet muligheden for flere dataopkoblinger med en udvidelse fra 26 pins til 40 pins i GPIO-rækken.

GPIO står for General-Purpose Input/Output og er en række med 40 stifter (pins), der kan benyttes til at tilkoble forskellige typer udstyr.

Farvel til netværket
Den gamle SD-kortlæser er blevet fjernet og erstattet med mikro SD-formatet.

Det har altid været muligt, at anvende mikro SD via en adapter, men ved at bygge teknologien ind i enheden, kan man spare pladsen.

Lydkredsen skulle ligeledes være forbedret og så er der en ny strømforsyningskreds, der ikke laver så meget støj.

Til gengæld er netværksporten og en USB-port blevet barberet væk.

Derved forbliver strømforbruget sænket med 20 procent.

Model A+ er ligeledes blevet formindsket i størrelsen.

Enheden er nu på 65 millimeter, mens den tidligere version var på 85 millimeter.

Men den bedste nyhed for Raspberry Pi-fans er nok, at prisen er blevet sænket fra 25 dollar til 20 dollar.

Du kan læse mere på Raspberry Pi-webside eller se videoen nederst.

Læs også:
Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Rene bredbåndsabonnementer kan snart gå hen og blive en sjældenhed, hvis udviklingen på markedet fortsætter.

Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik for første halvår 2014, som vi skrev om i sidste uge, er bundlede løsninger nemlig et koncept, der er på fremmarch:

“Hvis man kigger på udviklingen over de seneste 2 år, er det samlede antal abonnementer til bundlede tjenester steget med 17,7 pct. fra 1.024.000 i midten af 2012 til 1.205.000 i midten af 2014,” skriver Erhvervsstyrelsen.

Bundlede tjenester er defineret som et kommercielt udbud af to eller flere tjenester, eksempelvis fastnet-/mobiltelefoni, tv og internet, til en samlet pris.

Den mest almindelige form for pakkeløsning er fortsat et bredbåndsabonnement sammen med telefon og/eller tv, og faktisk sælges der nu flere bundlede bredbånds-løsninger end rå abonnementer.

“I midten af 2014 er andelen på 50,9 procent, og for første gang er mere end halvdelen af alle faste bredbåndsabonnementer dermed en del af bundled-tjenester.”

Derfor satses der på bundlede løsninger
Det er dog ikke unikt for telebranchen, at der satses på bundlede produkpakker.

Det er det samme, vi ser, når eksempelvis Microsoft og Apple forsøger at levere et helt univers af tjenester til kunderne – så det ikke bare er en smartphone og et styresystem, men også et kontorprogram og et cloud-drev, hvor filerne kan opbevares og synkroniseres fra.

Der ligger flere mulige strategier bag de bundlede løsninger.

Taler vi mobil- og bredbåndsmarkedet, er det eksempelvis svært at tjene penge på de rå forbindelser, men når man putter ekstra-services på øges mulighederne for en fornuftig indtjening – forudsat man kan forhandle de rette aftaler på plads med indholdsleverandørerne.  

Samtidig er det en velkendt sandhed, at jo flere ting, man kan bundle sammen og levere som en pakke til kunderne, jo tættere bliver de knyttet til forretningen.

Pludselig handler det ikke bare om, at man skal skifte bredbånds-leverandør, hvis man er utilfreds som kunde – man skal også forholde sig til, hvad der så sker med tv-signalet og telefonen?

Omvendt er den positive vinkel på tendensen med bundlede tjenester, at man kan få et mere overskueligt digitalt liv med kun én leverandør, og at man potentielt kan få tingene billigere som en pakkeløsning end ved at købe produkterne enkeltvis.

Smartphonen er den nye kampplads
Vi har dog kun set toppen af isbjerget, når det kommer til bundlede produkt-pakker.

Eksempelvis lancerede TDC for nogle måneder siden Telmore Play, hvor man for 249 kroner om måneden får fri tale og sms, adgang til 4G-netværket og fem gigabyte data – og TV2 Play, HBO, Telmore Musik, Politiken, Ekstra Bladet og Mofibos e-bøger.

På samme vis har Telenor flere mobilabonnementer, der bundles med Microsoft-tjenester som Office 365 og OneDrive.

Telia har abonnementer, hvor der på forskellig vis kan bundles med eksempelvis Spotify og HBO.

Igen er forklaringen, at priskonkurrencen gør det svært at tjene penge på et rent mobilabonnement, mens der åbnes flere muligheder, når det er en pakkeløsning, der er tale om.

Bagsiden af medaljen
Udfordringen for teleoperatørerne er, at det også har en omkostning at levere indholdstjenesterne.

Selvom abonnementsprisen på den samlede pakkeløsning er højere end på et traditionelt abonnement, er udgifterne hos teleoperatøren det også.

Sagen er dog samtidig den, at et teleselskab sjældent tjener penge på kunderne, før der er gået et stykke tid – eksempelvis seks måneder – og derfor er pakkeløsningerne et væsentligt redskab til at minimere risikoen for, at kunden smutter igen, så snart bindingsperioden er forbi.

Det er dog også her, at den potentielle risiko for kunden ligger.

For jo mere man bliver viklet sammen med den pågældende leverandør på kryds og tværs, jo mere besværligt bliver det at skifte til en anden leverandør.

Og mens prisen for en pakkeløsning sagtens kan vise sig at være lav forhold til, hvad tjenesterne koster enkeltvis, så forudsætter det regnestykke, at man rent faktisk anvender og udnytter de ting, man får i pakken.

Alternativet kunne være, at man havner i en situation, som når man betaler en masse penge for en kabel-tv-pakke, hvor man i virkeligheden kun gider se nogle enkelte af kanalerne.

Den slags udfordringer er ikke nødvendigvis noget problem, bare man er bevidst om, at det er den situation, man kommer i.

Men man bør til gengæld også være opmærksom på det – for bundlede tjenester er noget, vi kun vil se mere af i de kommende år.

Læs også:

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: Ender det med at blive for dyrt?

Rene bredbåndsabonnementer kan snart gå hen og blive en sjældenhed, hvis udviklingen på markedet fortsætter.

Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik for første halvår 2014, som vi skrev om i sidste uge, er bundlede løsninger nemlig et koncept, der er på fremmarch:

“Hvis man kigger på udviklingen over de seneste 2 år, er det samlede antal abonnementer til bundlede tjenester steget med 17,7 pct. fra 1.024.000 i midten af 2012 til 1.205.000 i midten af 2014,” skriver Erhvervsstyrelsen.

Bundlede tjenester er defineret som et kommercielt udbud af to eller flere tjenester, eksempelvis fastnet-/mobiltelefoni, tv og internet, til en samlet pris.

Den mest almindelige form for pakkeløsning er fortsat et bredbåndsabonnement sammen med telefon og/eller tv, og faktisk sælges der nu flere bundlede bredbånds-løsninger end rå abonnementer.

“I midten af 2014 er andelen på 50,9 procent, og for første gang er mere end halvdelen af alle faste bredbåndsabonnementer dermed en del af bundled-tjenester.”

Derfor satses der på bundlede løsninger
Det er dog ikke unikt for telebranchen, at der satses på bundlede produkpakker.

Det er det samme, vi ser, når eksempelvis Microsoft og Apple forsøger at levere et helt univers af tjenester til kunderne – så det ikke bare er en smartphone og et styresystem, men også et kontorprogram og et cloud-drev, hvor filerne kan opbevares og synkroniseres fra.

Der ligger flere mulige strategier bag de bundlede løsninger.

Taler vi mobil- og bredbåndsmarkedet, er det eksempelvis svært at tjene penge på de rå forbindelser, men når man putter ekstra-services på øges mulighederne for en fornuftig indtjening – forudsat man kan forhandle de rette aftaler på plads med indholdsleverandørerne.  

Samtidig er det en velkendt sandhed, at jo flere ting, man kan bundle sammen og levere som en pakke til kunderne, jo tættere bliver de knyttet til forretningen.

Pludselig handler det ikke bare om, at man skal skifte bredbånds-leverandør, hvis man er utilfreds som kunde – man skal også forholde sig til, hvad der så sker med tv-signalet og telefonen?

Omvendt er den positive vinkel på tendensen med bundlede tjenester, at man kan få et mere overskueligt digitalt liv med kun én leverandør, og at man potentielt kan få tingene billigere som en pakkeløsning end ved at købe produkterne enkeltvis.

Smartphonen er den nye kampplads
Vi har dog kun set toppen af isbjerget, når det kommer til bundlede produkt-pakker.

Eksempelvis lancerede TDC for nogle måneder siden Telmore Play, hvor man for 249 kroner om måneden får fri tale og sms, adgang til 4G-netværket og fem gigabyte data – og TV2 Play, HBO, Telmore Musik, Politiken, Ekstra Bladet og Mofibos e-bøger.

På samme vis har Telenor flere mobilabonnementer, der bundles med Microsoft-tjenester som Office 365 og OneDrive.

Telia har abonnementer, hvor der på forskellig vis kan bundles med eksempelvis Spotify og HBO.

Igen er forklaringen, at priskonkurrencen gør det svært at tjene penge på et rent mobilabonnement, mens der åbnes flere muligheder, når det er en pakkeløsning, der er tale om.

Bagsiden af medaljen
Udfordringen for teleoperatørerne er, at det også har en omkostning at levere indholdstjenesterne.

Selvom abonnementsprisen på den samlede pakkeløsning er højere end på et traditionelt abonnement, er udgifterne hos teleoperatøren det også.

Sagen er dog samtidig den, at et teleselskab sjældent tjener penge på kunderne, før der er gået et stykke tid – eksempelvis seks måneder – og derfor er pakkeløsningerne et væsentligt redskab til at minimere risikoen for, at kunden smutter igen, så snart bindingsperioden er forbi.

Det er dog også her, at den potentielle risiko for kunden ligger.

For jo mere man bliver viklet sammen med den pågældende leverandør på kryds og tværs, jo mere besværligt bliver det at skifte til en anden leverandør.

Og mens prisen for en pakkeløsning sagtens kan vise sig at være lav forhold til, hvad tjenesterne koster enkeltvis, så forudsætter det regnestykke, at man rent faktisk anvender og udnytter de ting, man får i pakken.

Alternativet kunne være, at man havner i en situation, som når man betaler en masse penge for en kabel-tv-pakke, hvor man i virkeligheden kun gider se nogle enkelte af kanalerne.

Den slags udfordringer er ikke nødvendigvis noget problem, bare man er bevidst om, at det er den situation, man kommer i.

Men man bør til gengæld også være opmærksom på det – for bundlede tjenester er noget, vi kun vil se mere af i de kommende år.

Læs også:

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: Ender det med at blive for dyrt?

Masser af accellaratorer og flere processorer. Højere hastigheder. Mindre strømforbrug.

Sådan lyder nogle af overskrifterne i IBM’s udviklingsplaner for selskabets supercomputere, som selskabet nu lægger frem.

Selskabets supercomputere skal nemlig være langt hurtigere til at håndtere data på både storage-, hukommelses og I/O (Input/Output)-niveauerne, lyder det fra selskabet.

IBM arbejder på en ny arkitektur, der vil gøre supercomputerne i stand til at opdele parallelle computer-opgaver i mindre dele.

Det skal gøre det muligt at reducere og optimere behovet for regnekraft til de samlede opgaver.

Ifølge IBM’s tekniske direktør for såkaldt OpenPower, Dave Turek, er opdelingen en måde at håndtere de skalerings-mæssige udfordringer, der ligger i den klassiske opbygning, hvor en supercomputer foretager mange beregninger samtidig.

“Vi er nået frem til, at vi ikke kan blive ved med at gøre det på denne måde, når vi ser på de mængder af data, som vi er begyndt at skulle håndtere,” siger han.

Flaskehalse
At koble hukommelse, storage og I/O sammen øger systemets performance. Til gengæld er der flaskehalse i den arkitektur, som man anvender i dag.

Supercomputeren spilder nemlig typisk meget tid og meget energi på hele tiden at skulle flytte store data-pakker frem og tilbage mellem processorer, hukommelse og storage.

Her vil IBM gøre data-pakkerne mindre. Det vil ifølge selskabets beregninger kunne øge hastigheden med op til tre gange.

“Det er ekstremt ineffektivt og tidskrævende at flytte data-pakkerne, når vi arbejder med petabytes og exabytes. Derfor er ideen, at vi flytter behandlingen af data ud til det sted, hvor data befinder sig,” siger Dave Turek.

Det sker ved at brede computer-kraften ud over hele system-hierakiet, lyder det fra IBM.

Det er nødvendigt, fordi mængden af data, der skal bearbejdes af supercomputerne, stiger hurtigere end regnekraften.

I dag fungerer de fleste supercomputere efter den såkaldte ‘Von Neumann’-arkitektur, der blev udviklet i 1940′erne af matematikeren John Von Neumann.

Her bliver data skubbet ind i en processor, beregningerne bliver udført, og så bliver data skubbet tilbage i hukommelsen.

IBM vil holde fast i Von Neumann-metoden, lyder det fra selskabet.

“Men på system-niveau vil vi tilføre yderligere en måde at beregne ting på, hvilket altså er at flytte beregningerne hen til data fremfor den anden vej,” siger Dave Turek.

“Der er masser af måder, hvorpå man kan reducere latency i et system og reducere den mængde data, der skal flyttes. Med denne metode sparer vi tid og energi,” siger han.

IBM har tidligere udviklet systemer og servere med CPU’er rettet direkte mod specifikke workloads.

Forskellen er, at selskabet til kigger mod at optimere de komplette workloads – inklusive modellering, simulering, visualisering og avancerede dataanalyser.

IBM har i mange år været blandt verdens absolut førende producenter af supercomputere.

Flere af de øvrige top-producenter arbejder ligeledes med at udvikle nye metoder og arkitekturer til de kraftige computere.

Således af D-Wave Systems angiveligt udviklet verdens første – og hidtil eneste – kvantecomputer, der i dag angiveligt anvendes af NASA, Lockheed Martin og Google.

Den kan du læse mere om her: Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer.

IBM har tidligere forsøgt at udvikle en supercomputer med baggrund i den måde, som den menneskelige hjerne fungerer på, mens Hewlett-Packard arbejder med en såkaldt memristor-hukommelse, der overfører data ved hjælp af lys.

Den kan du læse mere om her: Fremtidens hukommelse hedder memristor.

Masser af accellaratorer og flere processorer. Højere hastigheder. Mindre strømforbrug.

Sådan lyder nogle af overskrifterne i IBM’s udviklingsplaner for selskabets supercomputere, som selskabet nu lægger frem.

Selskabets supercomputere skal nemlig være langt hurtigere til at håndtere data på både storage-, hukommelses og I/O (Input/Output)-niveauerne, lyder det fra selskabet.

IBM arbejder på en ny arkitektur, der vil gøre supercomputerne i stand til at opdele parallelle computer-opgaver i mindre dele.

Det skal gøre det muligt at reducere og optimere behovet for regnekraft til de samlede opgaver.

Ifølge IBM’s tekniske direktør for såkaldt OpenPower, Dave Turek, er opdelingen en måde at håndtere de skalerings-mæssige udfordringer, der ligger i den klassiske opbygning, hvor en supercomputer foretager mange beregninger samtidig.

“Vi er nået frem til, at vi ikke kan blive ved med at gøre det på denne måde, når vi ser på de mængder af data, som vi er begyndt at skulle håndtere,” siger han.

Flaskehalse
At koble hukommelse, storage og I/O sammen øger systemets performance. Til gengæld er der flaskehalse i den arkitektur, som man anvender i dag.

Supercomputeren spilder nemlig typisk meget tid og meget energi på hele tiden at skulle flytte store data-pakker frem og tilbage mellem processorer, hukommelse og storage.

Her vil IBM gøre data-pakkerne mindre. Det vil ifølge selskabets beregninger kunne øge hastigheden med op til tre gange.

“Det er ekstremt ineffektivt og tidskrævende at flytte data-pakkerne, når vi arbejder med petabytes og exabytes. Derfor er ideen, at vi flytter behandlingen af data ud til det sted, hvor data befinder sig,” siger Dave Turek.

Det sker ved at brede computer-kraften ud over hele system-hierakiet, lyder det fra IBM.

Det er nødvendigt, fordi mængden af data, der skal bearbejdes af supercomputerne, stiger hurtigere end regnekraften.

I dag fungerer de fleste supercomputere efter den såkaldte ‘Von Neumann’-arkitektur, der blev udviklet i 1940′erne af matematikeren John Von Neumann.

Her bliver data skubbet ind i en processor, beregningerne bliver udført, og så bliver data skubbet tilbage i hukommelsen.

IBM vil holde fast i Von Neumann-metoden, lyder det fra selskabet.

“Men på system-niveau vil vi tilføre yderligere en måde at beregne ting på, hvilket altså er at flytte beregningerne hen til data fremfor den anden vej,” siger Dave Turek.

“Der er masser af måder, hvorpå man kan reducere latency i et system og reducere den mængde data, der skal flyttes. Med denne metode sparer vi tid og energi,” siger han.

IBM har tidligere udviklet systemer og servere med CPU’er rettet direkte mod specifikke workloads.

Forskellen er, at selskabet til kigger mod at optimere de komplette workloads – inklusive modellering, simulering, visualisering og avancerede dataanalyser.

IBM har i mange år været blandt verdens absolut førende producenter af supercomputere.

Flere af de øvrige top-producenter arbejder ligeledes med at udvikle nye metoder og arkitekturer til de kraftige computere.

Således af D-Wave Systems angiveligt udviklet verdens første – og hidtil eneste – kvantecomputer, der i dag angiveligt anvendes af NASA, Lockheed Martin og Google.

Den kan du læse mere om her: Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer.

IBM har tidligere forsøgt at udvikle en supercomputer med baggrund i den måde, som den menneskelige hjerne fungerer på, mens Hewlett-Packard arbejder med en såkaldt memristor-hukommelse, der overfører data ved hjælp af lys.

Den kan du læse mere om her: Fremtidens hukommelse hedder memristor.