Category Archives: computer

De bekymrede forskere bag Rosetta-missionen kan se frem til endnu en lang aften og nat. Efter at de her til morgen skabte kontakt til landingsmodulet Philae, der havde aktiveret sit bor, mistede de nemlig kontakten igen. Sådan lød det på pressemøde for ganske kort tid siden.

Det eneste, forskerne nu kan gøre, er at vente til midnat, hvor de håber på igen at kunne få kontakt med landingsmodulet. I mellemtiden kan de spekulere over, hvorvidt batteriet holder så længe.

Inden ESA-folkene i kontrolrummet mistede forbindelse til Philae, nåede de dog at registrere, at modulet havde aktiveret sit bor og var nået 25 cm ned mod overfladen på kometen 67P. Om det er nok til at have penetreret overfladen, turde Valentina Lommatsch fra kontrolteamet dog ikke svare på.

Til gengæld kunne hun fortælle, at simuleringer af batteriets levetid indikerer, at der er strøm til at etablere kontakt igen i aften. Hun vil dog ikke give nogen garantier.

»Siden første touchdown mislykkedes, har vi hele tiden måttet improvisere vores operationer, og det er der som bekendt ikke mange garantier i,« sagde Valentina Lommatsch på pressemødet, hvor hun også understregede, at missionen indtil videre har været en succes. På trods af den turbulente landing.

Hvis det ikke lykkedes forskerne at skabe kontakt til Philae sidst på aftenen eller først på natten, vil modulet efter alt at dømme gå i dvale, og så skal forskerne til at tænke i alternativer for at tanke batteriet op via det største af modulets to solpaneler.

Samtlige gange, trapper og lokaler myldrede med studerende på den smukke nye ingeniørskole Navitas torsdag i Aarhus. Bygningen mindede mest af alt om en højteknologisk og smuk arkitektonisk myreture på dagen, hvor Jobtræf indtog de mange kvadratmetre.

Find dit drømmejob og få karriereråd på Jobfinder

Messen afholdes hvert år for de studerende på ingeniør-, can.scient- og maskinmesteruddannelserne rundt om i Danmark. Ved Jobtræf Odense i starten af oktober mødte omkring 1.000 studerende op. På trods af et gråt og diset november-vejr blev det fremmøde fordoblet, da dørene åbnede i det jyske.

»Fremmødet er helt enormt. Det, at de studerende fra Navitas kan se, at der er Jobtræf, har trukket dem ud af undervisningslokalerne og ned til messen. Og så har vi også fået sat busser ind, så vi har fået studerende fra Frederikshavn, Herning og resten af Aarhus til skolen,« siger projektkoordinator på Navitas, Hasse Neve, til Jobfinder.

Se TV2 Østs reportage fra Jobtræf Aarhus.

Både virksomheder og studerende havde taget deres bedste snakke-tøj på i dagens anledning for at sælge sig selv til hinanden og skabe et større netværk. Noget der ifølge netværksekspert Susie Lynge er helt essentielt på fremtidens arbejdsmarked.

Læs artiklen med Susie Lynge og fremtidens netværk her

Det er en pointe, som studerende Louise Svendsen har fået godt fat i. Hun læser til bygningsingeniør med speciale i energi og indeklima på 7. semester og mødte langt fra tomhændet op på Navitas fra morgenstunden.

»Jeg har været rundt og tale med nogle interessante virksomheder, hvor der kunne være en fremtid for mig. Jeg har været på udkig efter et studiejob, fordi jeg gerne vil studere videre nu. Så jeg var forberedt og det har også givet mig nogle nye kontaktpersoner,« fortæller hun til Jobfinder.

Noget tyder på, at især Louise Svendsens faggruppe har kunnet høste netværk på årets Jobtræf i Aarhus.

»Firmaerne har i den grad fået de studerende hertil, som de gerne ville møde. Jeg er selv inden for byggeri, og der er mangel på ingeniører. Virksomhederne har fortalt mig i dag, at de virkeligt har fået snakket med lige præcis de studerende, som de gerne ville møde og have fat i,« konstaterer han.

En lang række andre virksomheder, som Siemens, Terma og Forsvaret melder dog også, at de har haft gavn af det store fremmøde. Forsvarets sagsbehandler inden for rekruttering, Karsten Pittersen, vil i hvert fald gerne sende stafetten videre og anbefale andre virksomheder at deltage næste år.

»Jeg vil klart anbefale Jobtræf til andre virksomheder, fordi man møder en masse unge motiverede studerende. Det er en god mulighed for at få nogle kvalificerede ansøgere både til praktikpladser, studiejobs og militære jobs, som vi er her for, fremadrettet,« siger sagsbehandleren.

Forhøjet blodtryk, forstyrret fedtudvikling og øget risiko for hjertekar-sygdomme. Det er nogle af de skadelige effekter af pesticid-eksponering, og det er blandt andet de lidelser, som børn med en mutation i PON1-genet er i større fare for at udvikle end andre mennesker.

Tilbage i 2012 fik forskning udført af lektor og ph.d. i miljø­medicin ved SDU Helle Raun Andersen en del offentlig opmærksomhed, da den påviste, at børn af kvinder, der havde været udsat for pesticider, udviklede skader senere i livet.

De såkaldte gartnerbørn fik spalteplads i alle medier, men hvad der ikke fik nogen opmærksomhed, var, at den del af børnene, der havde genmutationen, udviklede flere af de skadelige effekter end de andre børn.

»De har en lavere fødselsvægt, og så ophober de mere fedt indtil skolealderen. Og man ved, at denne her form for vækst kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme,« siger Helle Raun Andersen og tilføjer, at børnene med genmutationen også udvikler en øget resistens over for det vægtregulerende hormon leptin.

»Det vil resultere i, at hjernen ikke får besked om, at nu skal man altså ikke spise mere.«

Viden om gener hober sig op

Da Helle Raun Andersen begyndte at undersøge sammenhængen mellem genmutation og konsekvenser af eksponering for pesticider, regnede hun ikke med at finde noget. Hun havde blot hørt om studier, der viste en sammenhæng mellem mutationen og hjerte-karsygdomme, og hun besluttede sig for at inddrage det i undersøgelsen af børnene.

»Jeg tænkte egentlig på det som en vild idé, men så slog det ud på alle de her parametre. Det er overraskende,« siger hun.

I den senere tid har studier kædet udbredte genmutationer sammen med både øget optag af plastblødgørende phthalater, øget følsomhed over for kviksølv og altså også pesticider.

Det har fået flere forskere til at kræve grænseværdierne sænket over hele linjen, da man ikke har noget overblik over, hvor mange genmutationer der påvirker effekterne af hvilke stoffer, og derfor mener forskerne ikke længere, at grænseværdierne er sikre.

40 pct. af befolkningen har en mutation i PON1-genet, der er kædet sammen med effekterne af pesticider. PON1-genen koder nemlig for et enzym, der er med til at omsætte stoffer fra organofosfat-pesticider, der bruges i landbrug og gartneri.

Enzymet mindsker stoffernes effekt på kroppen, men ifølge Helle Raun Andersen kender man endnu ikke den præcise grund til, at genmutationen gør folk mere sårbare. En teori er dog, at den gør det vigtige enzym mindre effektivt.

Svenskerne er nu helt sikre på, at det var en ‘mindre ubåd’ under kommando af en ‘fremmed magt’, der for knap en måned siden igangsatte en kæmpe undervandsjagt i skærgården ud for Stockholm.

Meldingen kommer fra en pressekonference, som den svenske statsminister sammen med det svenske forsvars øverstbefalende fredag formiddag har afholdt.

»Dette er givetvis meget alvorligt, og jeg ville ikke konstatere dette, hvis ikke det var, fordi jeg er helt sikker. Den afgørende observation er foretaget af forsvarets egne sensorer, og observationen opfylder de højeste krav. Den har været afgørende for konstateringen af, at en krænkning faktisk har fundet sted,« sagde øverstbefalende Sverker Göranson på pressemødet.

Han bekræftede samtidig, at det ikke har været muligt at bestemme, hvilken nationalitet ubåden skulle have hørt til, men analyserne af de tekniske spor pågår stadigvæk. Også det noget utydelige billede, der har været afbildet i mange medier, er blevet brugt som bevismateriale.

»Det billede, der blev taget af en privatperson, af et mistænkeligt objekt, er blevet analyseret. Det hvide skum er ikke en naturligt forekommende brudsø, men et fænomen, der opstår, når vandet (fra en ubåd, red.) trykkes ud af ventilerne,« forklarer Sverker Göranson.

Under pressekonferencen vistes også et billede fra sonar-observationer, der skulle være et spor fra ubåden, skriver mediet den statslige svenske tv-station SVT.

»Under operationen fik en af vores korvetter et kraftigt udslag på én af fartøjets sensorer, og ved den efterfølgende undersøgelse kunne vi ane et friskt bådspor,« siger Sverker Göranson.

Selvom de svenske efterretninger ikke kan sige noget om, hvad der ligger bag krænkelsen, vil Sverige nu oprette et nyt nationalt sikkerhedsråd, og regeringen foreslår samtidig en forhøjelse af forsvarsudgifterne.

»En modstander skal ikke kunne regne med at optræde uforstyrret på svensk territorium,« sagde forsvarsminister Peter Hultqvist, der også var tilstede under pressekonferencen.

24 procent af danskerne klikker blot på ok-knappen uden at læse nogen betingelser, når de får serveret en popup for at acceptere brugen af cookies på en hjemmeside, og meget få har gjort noget for at spærre for cookies. Det fremgår af en undersøgelse som brancheforeningen for e-handel, FDIH, har fået foretaget.

FDIH’s medlemmer udgør mange af de virksomheder, som er afhænge af cookies for eksempelvis at kunne huske en bruger, der handler i netbutikken, og derfor er de også pålagt at informere brugeren og bede om accept i henhold til det danske direktiv om cookies.

Ifølge FDIH underbygger undersøgelsen et ønske fra organisationen om at lempe kravene til advarslerne, som har fået form af en tydelig popup på hjemmesiderne.

»Efter tre år er cookie-bestemmelsens krav om information til brugerne gennemført på langt de fleste hjemmesider. Så brugerne er velinformerede om deres digitale fodspor, men samtidig hører vi jævnligt fra brugere, der er irriterede over pop-ups og logoer, der fortæller om cookies. Selvfølgelig skal hjemmesideejere fortælle, når de lægger noget på brugeres udstyr, men informationskravet synes efter tre år efter lovens indførelse fortsat at være lidt vel overdimensioneret,« udtaler kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH ifølge en pressemeddelelse.

82 procent af danskerne kender ifølge undersøgelsen til cookies, men blot 29 procent har blokeret cookies i deres browser. De omtalte popups er det blot 20 procent, som i høj eller meget høj grad læser betingelserne, inden de klikker ok.

Vi har ikke løftet vores ansvar for renoveringen godt nok, erkender NCCs områdedirektør Henrik Krogh Holm i en pressemeddelelse om boligblokken i Frederikshavn, der kollapsede i søndags.

»Selvom det er for tidligt at komme med endelige konklusioner omkring baggrunden for ulykken, må vi allerede nu konstatere, at vi burde have krævet et bedre projektmateriale fra vores rådgivere. Vi burde også have ført et mere omfattende tilsyn og sørget for en bedre koordinering med underentreprenørerne. Derfor har vi øjeblikkeligt taget fat på alle de elementer, så vi kan sikre en ekstra stram styring af projektet fremover,« siger Henrik Krogh Holm i pressemeddelelsen.

NCC havde på tidspunktet for kollapset fjernet boligblokkens formur for at kunne øge isoleringstykkelsen og bygge en ny op. De foreløbige undersøgelse viser, at ‘bagmuren fik for stor belastning og mistede en del af sin stabilitet, da ydermuren og en massiv murpille var fjernet. Det blev forstærket af, at den eksisterende gulvkonstruktion også var fjernet, og at der derfor ikke var støtte ved den nederste del af muren. Desuden havde murværket ikke den antagede styrke og stabilitet, og da muren samtidig blev udsat for blæst fra begge sider, brød den sammen.’

NCC har som totalentreprenør ansvaret for den overordnede byggeledelse. NCC har selv ført tilsyn på sagen, og der har været tilknyttet eksterne rådgivende ingeniører, ligesom et antal underentreprenører udfører delopgaver på sagen. NCC vil nu gøre alt for at sikre, at der kommer styr på de forhold, som undersøgelsen har afdækket.

»Det er et samspil mellem flere uheldige faktorer, der førte til den alvorlige ulykke. Som totalentreprenør har vi det overordnede ansvar for projektstyringen, og det ansvar har vi ikke løftet godt nok. Vi har aldrig oplevet en ulykke som denne før, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at noget lignende ikke sker igen. Det er en ulykke, der bare ikke måtte ske,« siger områdedirektør Henrik Krogh Holm.

Bygherren, Boligforeningen Vesterport, er ifølge pressemeddelelsen tilfredse med NCCs forklaringer.

»Det klæder NCC, at man ikke taler udenom. Det borger for et godt fremtidigt samarbejde, hvor alle muligheder er til stede for en geneetablering af tilliden. Så nu kigger vi fremad og forventer, at projektet vil forløbe uden yderligere tilbageslag. Vores interesse er, at beboerne får nogle gode lejligheder, som de bliver glade for. Med de planer, der bliver lagt nu i samarbejde mellem os og NCC, ser vi også frem til, at den resterende byggeperiode forløber tilfredsstillende,« siger boligforeningens direktør, Steen Møller Andersen.

Udover NCC er både SBi og Aalborg Universitet sammen med Rambøll i gang med at undersøge årsagerne til ulykken for henholdsvis Boligselskabernes Landsforening og Energistyrelsen.

Mens hele verden er optaget af fartøjet Philaes landing på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, bliver forskerne fra ESA fortsat fodret med observationer fra Rosetta. Forleden fangede sateliten ved hjælp af sine plasma-instrumenter et mystisk signal, der får det til at lyde, som om kometen synger. Det skriver Den Europæiske Rumorganisation ESA på sin blog.

‘Sangen’ opstår på grund af svingninger i magnetfeltet omkring kometen. Signalerne optages ved 40-50 millihertz, hvilket betyder, at frekvensen skal øges 10.000 gange for at gøre sangen hørbar for det menneskelige øre.

Hør ESA’s optagelse af kometens sang via Soundcloud her.

ESA’s forskere er usikre på den fysiske årsag til svingningerne, men mener, at de kan være drevet fra ionisering af kometens neutrale partikler. Når kometen sender sine partikler ud i rummet, kolliderer de med høj-energipartikler og bliver ioniserede. Derved opstår der ioniseret gas, plasma, som interagerer med kometens magnetiske felt og danner svingerne, lyder teorien. Men forskerne er som sagt ikke sikre.

Første gang, Rosetta hørte kometen synge, var i august, da den kom inden for 100 kilometers afstand. Og siden er det blevet ved.

Rosetta har fem instrumenter, der er en del af det såkaldte Rosetta Plasma Consortium (RPC), som skal måle plasma-miljøet omkring kometen.

Cosmos News har sammensat lyd og billede fra ESA’s blog om Rosetta opdagelse af kometens sang:

Ved at investere to milliarder kroner i byggeriet af neutronfaciliteten European Spallation Source (ESS) i Lund har Danmark sagt A. Skal investeringen give udbytte, så må vi også sige B. Det mener et vækstmotorprojekt med repræsentanter fra Region Hovedstaden, DTU, Københavns Universitet, kommuner m.v, som nu er fremkommet med en række anbefalinger til, hvad B indebærer.

En økonomisk analyse viser, at det danske samfund – ikke mindst hovedstadsregionen – på lang sigt kan få en samfundsmæssig gevinst på to milliarder kroner om året af ESS.

»Det er en historisk mulighed, vi skal gribe,« sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden ved et møde hos Dansk Industri om vækstpotentialet i forbindelse med ESS og den nye røntgenfacilitet Max IV, som vil stå færdig i Lund i henholdsvis 2016 og 2020.

»Vi skal op i gear, hvis vi ikke gør det, gør de det i Lund, Malmø eller Hamborg,« fortsatte hun.

Gennem to år har vækstmotorprojektet søgt at kortlægge de faktorer, der skal til, for at Danmark får bedst muligt udbytte de store forskningsanlæg i Skåne. Det er mundet ud i tre overordnede anbefalinger:

• Der udvikles og udbygges to-tre industriportaler på universiteterne, der skal sikre, at dansk industri kan udnytte ESS og Max IV bedst muligt. DTU og Københavns Universitet er allerede i gang, men endnu flere virksomheder – ikke mindst de små og mellemstore, som endnu ikke har været kunder i butikken – skal bruge portalerne.

• Forskning inden for materialeteknologi skal styrkes, enten ved flere forskningsmidler specifikt til dette område eller ved omfordeling af midler inden for Danmarks Innovationsfond til fordel for materialeforskning.

• Det skal være muligt for ikke-EU-borgere at bosætte sig med deres familier i Danmark – uanset om de vil arbejde ved ESS i Lund eller det datacenter, som skal opbygges i København.

En økonomisk analyse baseret på mange løse skøn

Konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har udarbejdet vurderingen af de økonomiske gevinster. Af rapporten ‘Samfundsøkonomiske effekter af ESS/MAX IV for Hovedstadsregionen’ fremgår det, at beregningerne er baseret på, at ESS og Max IV vil øge antallet af medarbejdere inden for forskning og udvikling. Tilgang og afgang af medarbejdere fra de to anlæg vil øge antallet af højtuddannede medarbejdere i regionen. En del af disse vil blive bosætte sig og/eller arbejde i Danmark.

Skal man tro analysen, vil der i 2045 være 884 flere personer beskæftiget med forskning og udvikling i industrivirksomheder i hovedstadsregionen. Det er en stigning på en procent.

Hos hovedstadsregionens forskningsinstitutioner vil der der være 358 flere personer beskæftiget med forskning og udvikling grundet ESS og Max IV – det er stigning på fem procent.

I den økonomiske litteratur findes generelle modeller og antagelser om, hvor meget højtuddannede medarbejdere bidrager til samfundsøkonomien – og dermed komme Copenhagen Economics frem til, at på langt sigt – i 2045 – vil de samfundsøkonomiske gevinster være omkring to milliarder kroner om året.

Det forudsætter dog bl.a., at der gøres noget aktivt for at fremme mobiliteten. Hvis det ikke sker, vil gevinsten blive halveret.

Omvendt mener Copenhagen Economics også, at gevinsten kan øges til tre milliarder kroner om året, hvis der gøres en ekstraordinær indsats for at udnytte situationen. Denne ekstragevinst er der dog kun meget løseligt argumenteret for i analysen.

Tallene er derfor omgivet med betydelig usikkerhed og en høj grad af skøn. Men de indikerer et potentiale, som både universiteter, virksomheder og politikere nu vil søge at udnytte, fremgik det af alle indlæg på mødet hos Dansk Industri.

Kristina Svartholm, der er mor til Gottfrid Svartholm Warg, har i dag indberettet Rigspolitiets Flemming Grønnemose til Statsadvokaten, for at få undersøgt, om it-efterforskeren gav forkert vidneudsagn i danmarkshistoriens største hackersag. Det fremgår af en mail, som Kristina Svartholm blandt andet har sendt til Version2.

Flemming Grønnemose forklarede i retten under hackersagen, at politiet modtog de første advarsler om hacking af CSC i januar 2013. Svensk politis Jesper Blomström såede senere tvivl om den udlægning. Allerede i juni 2012 havde svensk politi første gang taget kontakt til de danske kollegaer. Og i september 2012 sendte Jesper Blomström en mail direkte til Flemming Grønnemose selv, der ifølge Politiken fortalte, at data fra CSC var fundet på Gottfrid Svartholm Wargs konfiskerede computer.

Derfor vil Kristina Svartholm nu have statsadvokaten – eller anden relevant myndighed – til at undersøge, om der er tale om decideret forkert vidneudsagn.

»Jeg forventer en redegørelse hurtigst muligt,« skriver hun.

It-efterforsker Flemming Grønnemose forklarede efterfølgende fra vidnestolen i september, at han ikke var bekendt med, at de svenske advarsler fra 2012 skulle omhandle CSC. Direkte adspurgt ville Flemming Grønnemose ikke afvise, at det kunne have gjort en forskel for efterforskningen, hvis han var kommet ind i sagen tidligere.

Gottfrid Svartholm Warg blev den 30. oktober fundet skyldig i hacking af CSC’s mainframe. Han har anket dommen til landsretten.

Som nævnt i et tidligere blogindlæg, har dekanen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU for nyligt fremlagt en plan for at sammenlægge Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for de Matematiske Fag (MATH) til et samlet institut. Begrundelserne for nødvendigheden af dette var udsagn, der dels var tvivlsomme, og dels ting, der ikke via nogen synlige mekanismer kunne forbedres ved en sammenlægning af institutter — i nogle tilfælde tværtom.

I den mellemliggende knap to måneder har der været en heftig debat. I debatten har blandt andet begge institutters medlemmer enstemmigt vist deres modstand mod forslaget, dekanens begrundelser har været afvist, inklusive de nye begrundelser, der blev fremført efter det første oplæg.

Der har været modstand fra de studerende, et antal Turing-Award vindere, Fields-medalister og Abel-medalister har udtrykt skepsis. Til dem, der ikke ved det, svarer disse priser til Nobelpriser i hhv. datalogi og matematik. Dekanens eget akademiske råd har advaret mod sammenlægningen, de administrative medarbejdere har været imod, og det Scientific Advisory Board, som dekanen selv har nedsat, har advaret imod det.

Dette har, selv om der har været usikkerhed til det sidste, så medført, at dekanen i dag har meddelt, at planerne om sammenlægning er lagt i graven. Dekanen siger dog, at der skal findes andre løsninger på de påståede problemer, og vil sætte institutterne mål, der skal opfyldes for at bevare selvstændighed. De foreløbige mål for DIKU er dog stort set de samme, som DIKU selv har stillet i sit offentlige strategidokument, så der er som sådan ikke noget revolutionerende i dem.

DIKUs fremtidige fysiske placering blev ikke berørt ved mødet i dag, men det er mere og mere tvivlsomt, at vi (som ellers tidligere lovet) ville flytte i nybyggede lokaler i 2017.

Men alt i alt en god nyhed, som viser at dekanen, trods alt, ikke ville gå imod så entydige advarsler fra hans egne rådgivende organer og hans egne ansatte og studerende.