Category Archives: computer

Vi hører hele tiden om, hvor meget godt positiv tænkning kan udrette. Det har ikke mindst fanget an hos virksomheder, der opfordrer deres ansatte til at tænke positivt for på den måde at booste deres præstationer og engagement.

Der er bare et problem med at tillægge positiv tankegang så stor effekt, mener professor i psykologi Gabriele Oettingen ifølge Harvard Business Review. Hun og hendes kolleger har nemlig gennem de to sidste årtier gennemgået forskning, der alt sammen tyder på, at de glade tanker slet ikke hjælper os så meget, som vi tror.

Vil du videre i karrieren? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Undersøgelserne er foretaget blandt folk, som bevidst har brugt positive tanker til at nå deres mål. Det har været alt fra at tabe sig til at reducere stressniveauet på jobbet eller forbedre deres professionelle præstationer.

Og resultaterne var, at folk, der fantaserer positivt om fremtiden, opnåede de samme fremskridt eller færre end dem, der ikke tænkte positivt.

Ifølge Gabriele Oettingen er forklaringen simpel: Selvom det føles godt at drømme om et positivt udfald, er det i arbejdsmæssig sammenhæng direkte ineffektivt. Det er det, fordi du er mindre motiveret til at tage dig selv i nakken og få gjort den indsats, der som regel skal til for at opnå et svært, men realistisk mål.

I nogle af undersøgelserne fandt forskerne målbart lavere systolisk blodtryk hos folk, der tænkte positivt, hvilket også er en central indikator for, hvor energifyldt man er. De positive tænkere var samtidig langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i de mere svære skridt mod et mål sammenlignet med kontrolgruppen.

Sådan bruger du de positive tanker rigtigt

Men hvad skal man så? Dvæle i negative tanker om en kommende udfordring på jobbet? Nej, det hjælper heller ikke, mener Gabriele Oettingen. Derimod udviklede de i forbindelse med undersøgelsen en øvelse, der går ud på at visualisere positivt om de forhindringer, der ligger i vejen for at nå vores mål.

Øvelsen kaldes WOOP – Wish, Outcome, Obstacle, Plan. Og du udfører den sådan her:

Find et roligt sted uden forstyrrelser og luk dine øjne. Vælg et ønske, der er realistisk for dig at få til at gå i opfyldelse. Se for dig, hvad der ville ske, hvis det gik i opfyldelse. Herefter identificerer du den forhindring, der står i vejen. Så lægger du din plan. Forestil dig nøjagtigt, hvad du skal gøre for at fjerne forhindringen.

Øvelsen lyder måske for let til at virke. Og ændringer i adfærd og tankemønstre plejer i øvrigt at kræve længerevarende coaching og træningsprogrammer, ikke? Men Gabriele Oettingens studier viser det modsatte. De, der brugte WOOP, var signifikant mere engagerede i deres job og mindre stressede end kontrolgruppen.

Ifølge Gabriele Oettingen virker det, fordi det hjælper folk til at forstå, at deres mål er opnåelige. Det udstikker en klar retning, øger engagementet og tilskynder til, at man handler. Eller det gør det modsatte, nemlig at få folk til at indse, at deres mål er urealistisk, hvorefter de kan gøre sig fri af bekymringen og rette deres energi mod noget nyt.

Afslutningsvis konkluderer hun, at selvom positiv tænkning kan føles godt i øjeblikket, giver det som regel falske forhåbninger. Kun når det positive bliver kombineret med en klar identifikation af potentielle forhindringer, kan tankegangen give de ønskede resultater.

Forestil dig, at du skal købe ny bil. Forestil dig, at du skal vælge, om du vil have den med eller uden automatgear. Med eller uden aircondition. Med eller uden soltag. Alene med disse tre valgmuligheder kan du lave otte forskellige variationer af bilen. Havde du 33 valgmuligheder, ville antallet af mulige variationer overstige antallet af mennesker på Jorden.

Forestil dig nu en produktfamilie som for eksempel Apples iPhones og iPads. Eller Android-styresystemet. Antallet af mulige variationer nærmer sig det uendelige, og en reel analyse af dem alle har ifølge IT-Universitetet i København (ITU) været umulig. Indtil nu. For det er her, Claus Brabrand og resten af teamet, ledet af Eric Bodden fra TU Darmstadt, har hævet barren med deres analysesoftware, SPL-lift.

Sådan skriver IT-Universitetet i København i en pressemeddelelse.

»Hidtil har man genereret alle kombinationsmuligheder inden for et stykke software og analyseret dem enkeltvis, hvis det har været muligt. Men der skal ikke være ret mange kombinationsmuligheder, før det bliver praktisk umuligt, og derfor har man groft sagt genereret et repræsentativt udsnit af varianterne i stedet og er så gået ud fra, at resten ville opføre sig i virkeligheden som i teorien,« siger Claus Brabrand.

Dette efterlader naturligvis producenten – og i sidste ende forbrugeren – med en risiko for, at der kan være fejl eller sikkerhedshuller et eller andet sted i koden, som ikke opdages i stikprøven. Huller, der i værste tilfælde kan føre til for eksempel læk af information.

»De huller kan opdages med SPL-lift, for nu er det blevet muligt at analysere hele familier af programmer på én gang. Og vi kan gøre det på minutter i stedet for år,« fortæller Claus Brabrand, der udgjorde den danske del af det internationale forskerteam med tyskerne Eric Bodden og Mira Mezini og brasilianerne Márcio Ribeiro, Társis Tolêdo og Paulo Borba.

Deutscher IT-Sicherheitspreis uddeles hvert andet år af Horst Görtz Fonden. I år blev der sat rekord med 66 kandidater, hvoraf 11 blev nominerede. Priserne gives for innovation inden for blandt andet it-sikkerhed, kryptografi og forsvar mod cyberangreb samt projekternes markedsrelevans, og med en samlet præmiesum på 200.000 euro er den en af de største privatfinansierede videnskabspriser.

En travl motorvej er nok et af de sidste steder, de fleste tænker på at dyrke alger. Ikke desto mindre danner en schweizisk motorvejsbro ramme for et nyt projekt, der gør netop det.

Den hollandske designvirksomhed Cloud Collective har i forbindelse med en byfestival i Geneve sat et anlæg på motorvejsbroen, der dyrker alger ved hjælp af to ressourcer, der er masser af netop der. CO2 fra motorvejen og sollys.

Men hvordan dyrker man så alger på en motorvej?

Projektet, der kaldes Culture Urbaine Geneve, er mere præcist et gennemsigtigt rørsystem, der hænger på siden af motorvejsbroen. For neden suges der CO2 fra motorvejen ind i rørene, der er fyldt med 1.000 liter vand og alger. Øverst på strukturen sidder solceller og en pumpe. Pumpen kører på solenergi fra cellerne og sørger for bevægelse i vandet, når solen skinner.

Der er indtil videre blot tale om et såkaldt proof of concept, der skal indlede en diskussion om mulighederne for at implementere løsningen i stor skala. Ifølge virksomheden bag er tanken, at systemet blandt andet skal anvende forureningen fra bilerne til at skabe biomasse til eksempelvis brændstof.

»Algerne kan bruges til at filtrere luften, omdannes til biomasse eller selv til kosmetik eller fødevareprodukter,« skriver Cloud Collective i en pressemeddelelse.

Tilbage i 2011 søsatte en gruppe danske ingeniørstuderende et beslægtet projekt i Brasilien. Her eksperimenterede de med dyrkning af alger i en reaktor på taget af en universitetsbygning i São Paulo.

Du kan se en video, der demonstrerer projektet fra Schweiz, forneden.

Vi hører hele tiden om, hvor meget godt positiv tænkning kan udrette. Det har ikke mindst fanget an hos virksomheder, der opfordrer deres ansatte til at tænke positivt for på den måde at booste deres præstationer og engagement.

Der er bare et problem med at tillægge positiv tankegang så stor effekt, mener professor i psykologi Gabriele Oettingen ifølge Harvard Business Review. Hun og hendes kolleger har nemlig gennem de to sidste årtier gennemgået forskning, der alt sammen tyder på, at de glade tanker slet ikke hjælper os så meget, som vi tror.

Vil du videre i karrieren? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Undersøgelserne er foretaget blandt folk, som bevidst har brugt positive tanker til at nå deres mål. Det har været alt fra at tabe sig til at reducere stressniveauet på jobbet eller forbedre deres professionelle præstationer.

Og resultaterne var, at folk, der fantaserer positivt om fremtiden, opnåede de samme fremskridt eller færre end dem, der ikke tænkte positivt.

Ifølge Gabriele Oettingen er forklaringen simpel: Selvom det føles godt at drømme om et positivt udfald, er det i arbejdsmæssig sammenhæng direkte ineffektivt. Det er det, fordi du er mindre motiveret til at tage dig selv i nakken og få gjort den indsats, der som regel skal til for at opnå et svært, men realistisk mål.

I nogle af undersøgelserne fandt forskerne målbart lavere systolisk blodtryk hos folk, der tænkte positivt, hvilket også er en central indikator for, hvor energifyldt man er. De positive tænkere var samtidig langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i de mere svære skridt mod et mål sammenlignet med kontrolgruppen.

Sådan bruger du de positive tanker rigtigt

Men hvad skal man så? Dvæle i negative tanker om en kommende udfordring på jobbet? Nej, det hjælper heller ikke, mener Gabriele Oettingen. Derimod udviklede de i forbindelse med undersøgelsen en øvelse, der går ud på at visualisere positivt om de forhindringer, der ligger i vejen for at nå vores mål.

Øvelsen kaldes WOOP – Wish, Outcome, Obstacle, Plan. Og du udfører den sådan her:

Find et roligt sted uden forstyrrelser og luk dine øjne. Vælg et ønske, der er realistisk for dig at få til at gå i opfyldelse. Se for dig, hvad der ville ske, hvis det gik i opfyldelse. Herefter identificerer du den forhindring, der står i vejen. Så lægger du din plan. Forestil dig nøjagtigt, hvad du skal gøre for at fjerne forhindringen.

Øvelsen lyder måske for let til at virke. Og ændringer i adfærd og tankemønstre plejer i øvrigt at kræve længerevarende coaching og træningsprogrammer, ikke? Men Gabriele Oettingens studier viser det modsatte. De, der brugte WOOP, var signifikant mere engagerede i deres job og mindre stressede end kontrolgruppen.

Ifølge Gabriele Oettingen virker det, fordi det hjælper folk til at forstå, at deres mål er opnåelige. Det udstikker en klar retning, øger engagementet og tilskynder til, at man handler. Eller det gør det modsatte, nemlig at få folk til at indse, at deres mål er urealistisk, hvorefter de kan gøre sig fri af bekymringen og rette deres energi mod noget nyt.

Afslutningsvis konkluderer hun, at selvom positiv tænkning kan føles godt i øjeblikket, giver det som regel falske forhåbninger. Kun når det positive bliver kombineret med en klar identifikation af potentielle forhindringer, kan tankegangen give de ønskede resultater.

En travl motorvej er nok et af de sidste steder, de fleste tænker på at dyrke alger. Ikke desto mindre danner en schweizisk motorvejsbro ramme for et nyt projekt, der gør netop det.

Den hollandske designvirksomhed Cloud Collective har i forbindelse med en byfestival i Geneve sat et anlæg på motorvejsbroen, der dyrker alger ved hjælp af to ressourcer, der er masser af netop der. CO2 fra motorvejen og sollys.

Men hvordan dyrker man så alger på en motorvej?

Projektet, der kaldes Culture Urbaine Geneve, er mere præcist et gennemsigtigt rørsystem, der hænger på siden af motorvejsbroen. For neden suges der CO2 fra motorvejen ind i rørene, der er fyldt med 1.000 liter vand og alger. Øverst på strukturen sidder solceller og en pumpe. Pumpen kører på solenergi fra cellerne og sørger for bevægelse i vandet, når solen skinner.

Der er indtil videre blot tale om et såkaldt proof of concept, der skal indlede en diskussion om mulighederne for at implementere løsningen i stor skala. Ifølge virksomheden bag er tanken, at systemet blandt andet skal anvende forureningen fra bilerne til at skabe biomasse til eksempelvis brændstof.

»Algerne kan bruges til at filtrere luften, omdannes til biomasse eller selv til kosmetik eller fødevareprodukter,« skriver Cloud Collective i en pressemeddelelse.

Tilbage i 2011 søsatte en gruppe danske ingeniørstuderende et beslægtet projekt i Brasilien. Her eksperimenterede de med dyrkning af alger i en reaktor på taget af en universitetsbygning i São Paulo.

Du kan se en video, der demonstrerer projektet fra Schweiz, forneden.

Den 13-årige amerikanske skoleelev Shubham Banerjee vil gøre livet lidt lettere for blinde, der ikke har råd til at ofre de cirka 20.000 kroner, som en punktprinter koster i dag. Han står bag en langt billigere printer, som nu skal sættes i produktion med hjælp fra Intel.

Shubham Banerjee startede med at bygge en punktprinter af Lego Mindstorms EV3 – en printer, der kunne forvandle tekst fra en computer til punktskrift skrevet med Braille-alfabetet. Printeren fik navnet Braigo – en sammentrækning af Braille og Lego.

En ny og hurtigere udgave ved navn Braigo v2.0 er ikke bygget af Lego, men ligner i stedet en almindelig, billig printer. Den skal nu videreudvikles, så den kan komme på markedet til en tiendedel af den pris, som punktprintere ellers koster.

Chipgiganten Intel har skudt penge i projektet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Til gengæld skal punktprinteren så baseres på Intel Edison, en lille hardware-platform beregnet til alverdens dimser, der skal have internetadgang.

Braigo-projektet har fået sit eget website, hvor man kan læse mere om punktprinteren, og hvis man selv har fået lyst til at bygge en af Lego Mindstorms EV3, kan man finde instruktioner på Shubham Banerjees fars blog.

Den 13-årige amerikanske skoleelev Shubham Banerjee vil gøre livet lidt lettere for blinde, der ikke har råd til at ofre de cirka 20.000 kroner, som en punktprinter koster i dag. Han står bag en langt billigere printer, som nu skal sættes i produktion med hjælp fra Intel.

Shubham Banerjee startede med at bygge en punktprinter af Lego Mindstorms EV3 – en printer, der kunne forvandle tekst fra en computer til punktskrift skrevet med Braille-alfabetet. Printeren fik navnet Braigo – en sammentrækning af Braille og Lego.

En ny og hurtigere udgave ved navn Braigo v2.0 er ikke bygget af Lego, men ligner i stedet en almindelig, billig printer. Den skal nu videreudvikles, så den kan komme på markedet til en tiendedel af den pris, som punktprintere ellers koster.

Chipgiganten Intel har skudt penge i projektet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Til gengæld skal punktprinteren så baseres på Intel Edison, en lille hardware-platform beregnet til alverdens dimser, der skal have internetadgang.

Braigo-projektet har fået sit eget website, hvor man kan læse mere om punktprinteren, og hvis man selv har fået lyst til at bygge en af Lego Mindstorms EV3, kan man finde instruktioner på Shubham Banerjees fars blog.

Med 300 hk under benzintanken sætter Kawasaki sig tungt på rekorden som den mest kraftige produktionsmotorcykel nogensinde. Modellen hedder Ninja H2R, og produktionen starter i begyndelsen af 2015.

Det er nærmest lysår siden, at 100 hk i en motorcykel blev anset for fuldt tilstrækkeligt. Faktisk pålagde tyske BMW sig selv i mange år ikke at bygge motorcykler med mere end 100 hk. Den strategi er man for længst gået bort fra, for markedet ser ud til at forvente endnu flere hk for hver ny generation af motorcykler.

I H2R ligger en firecylindret rækkemotor med dobbelt overliggende knastaksel. De mange hestekræfter skabes ved hjælp af en totrins-kompressor, som Kawasaki selv har udviklet med hjælp fra firmaets gasturbine- og rumfartsafdelinger.

Kompressoren drives af krumtappen og via først et traditionelt tandhjulsgear og derefter et planetgear ganges omdrejningerne med 9,2. Det vil sige, at når motoren når højeste omdrejninger på 14.000 omdr. i minuttet, så snurrer kompressoren med næsten 130.000 omdrejninger i minuttet.

Da luften via kompressoren trykkes ind i cylinderen, har Kawasaki været i stand til at holde trykket i cylinderen ned på beskedne 8,3:1, hvilket er en del mindre end sportsmotorcykler uden tryksætning.

Det skal her bemærkes, at der findes masser af modificerede motorcykler og tuningkits på markedet, men ingen motorcykelproducent har tidligere vovet at levere en model, som er født med så højt et hk-antal.

Hvis alle 300 hk sendes af sted på én gang, så skulle Ninjaen teoretisk set være i stand til at nå en tophastighed på over 400 km/h. Det er et godt stykke over den nuværende rekordholder for produktionsmotorcykler, Suzukis Hayabusa, som kan nå 320 km/h.

H2R er tænkt som en track-day-motorcykel for de absolut mest erfarne førere. Til brug på gade og vej vil Kawasaki i forbindelse med den kommende motorcykeludstilling EICMA i Milano præsentere en model H2 med ‘blot’ 200 hk.

Med 300 hk under benzintanken sætter Kawasaki sig tungt på rekorden som den mest kraftige produktionsmotorcykel nogensinde. Modellen hedder Ninja H2R, og produktionen starter i begyndelsen af 2015.

Det er nærmest lysår siden, at 100 hk i en motorcykel blev anset for fuldt tilstrækkeligt. Faktisk pålagde tyske BMW sig selv i mange år ikke at bygge motorcykler med mere end 100 hk. Den strategi er man for længst gået bort fra, for markedet ser ud til at forvente endnu flere hk for hver ny generation af motorcykler.

I H2R ligger en firecylindret rækkemotor med dobbelt overliggende knastaksel. De mange hestekræfter skabes ved hjælp af en totrins-kompressor, som Kawasaki selv har udviklet med hjælp fra firmaets gasturbine- og rumfartsafdelinger.

Kompressoren drives af krumtappen og via først et traditionelt tandhjulsgear og derefter et planetgear ganges omdrejningerne med 9,2. Det vil sige, at når motoren når højeste omdrejninger på 14.000 omdr. i minuttet, så snurrer kompressoren med næsten 130.000 omdrejninger i minuttet.

Da luften via kompressoren trykkes ind i cylinderen, har Kawasaki været i stand til at holde trykket i cylinderen ned på beskedne 8,3:1, hvilket er en del mindre end sportsmotorcykler uden tryksætning.

Det skal her bemærkes, at der findes masser af modificerede motorcykler og tuningkits på markedet, men ingen motorcykelproducent har tidligere vovet at levere en model, som er født med så højt et hk-antal.

Hvis alle 300 hk sendes af sted på én gang, så skulle Ninjaen teoretisk set være i stand til at nå en tophastighed på over 400 km/h. Det er et godt stykke over den nuværende rekordholder for produktionsmotorcykler, Suzukis Hayabusa, som kan nå 320 km/h.

H2R er tænkt som en track-day-motorcykel for de absolut mest erfarne førere. Til brug på gade og vej vil Kawasaki i forbindelse med den kommende motorcykeludstilling EICMA i Milano præsentere en model H2 med ‘blot’ 200 hk.

Et stort flydende legeme og to mindre pontoner er grundidéen i WaveTube, et nyt svensk projekt, som netop har vundet den europæiske cleantech-konkurrence Clean Launchpad. Det skriver svenske Ny Teknik.

Et WaveTube-anlæg vejer godt 150 ton, før det fyldes med vand, og det måler 24 gange 23 meter. Det producerer mellem 200-300 kW pr. anlæg.

Teknologien fungerer sådan, at de tre parallelle pontoner fyldes med i alt 400 kubikmeter ferskvand. De kan bevæge sig mellem pontonerne i et lukket system, der driver i alt fem generatorer. De strømproducerende dele er altså slet ikke i kontakt med saltvand.

I stedet flyder vandet fra side til side i takt med, at pontonerne bliver løftet op af bølgerne. Takket være en række intelligente ventiler kan ‘vandflyet’ gøre sig tung i én side, som sammen med bølgen i samme side skubber det samlede bølgekraftanlæg over til den anden side. Samlet kan ferskvandet opnå et fald på op til 1,9 meter. Det er dette fald, som driver turbinerne.

Hans Christian Sørensen er bestyrelsesformand i konsulentvirksomhed SPOK. Han har i flere år fulgt den teknologiske udviklingen inden for bølgekraft.

»Som udgangspunkt ser konstruktion ganske brugbar ud. Dog vil fremtidig test vise anlæggets egentlig formåen i hårdt vejr og under flere forskellige bølgefrekvenser. Det sidste er afgørende for, hvor meget strøm anlægget reelt kan producere,« siger Hans Christian Sørensen.

Bestyrelsesformanden vurderer, at WaveTube-anlægget med de nuværende tegninger og den nuværende konstruktion vil kunne lave ca. 60.000 kWh om om året. Tallet kan dog variere, alt efter hvordan anlægget tunes, og hvor det i sidste ende placeres.

»Samtidig kan ventilerne i konstruktionen blive et problem. Hvis anlægget skal køre optimalt, vil det sætte de regulerende ventiler under maksimalt pres,« fortæller Hans Christian Sørensen.

Oprindeligt var 400 forskellige projekter med i Clean Launchpad-konkurrencen. Det blev senere skåret ned til 30 projekter fra i alt elleve lande. Fem projekter endte i finalen, som WaveTube i sidste instans vandt.

»Vi føler os sikre på, at vores teknologi og forretningsmodel holder,« siger Sara West, der driver WaveTube sammen med Alexander Torstenfelt, til Ny Teknik.

Nu venter en række hårde test for WaveTube-anlægget. Først skal det testes under maksimal belastning i et bølgebassin i Belfast i Nordirland. Senere skal det gennemprøves på havet.