Category Archives: computer

Et stort flydende legeme og to mindre pontoner er grundidéen i WaveTube, et nyt svensk projekt, som netop har vundet den europæiske cleantech-konkurrence Clean Launchpad. Det skriver svenske Ny Teknik.

Et WaveTube-anlæg vejer godt 150 ton, før det fyldes med vand, og det måler 24 gange 23 meter. Det producerer mellem 200-300 kW pr. anlæg.

Teknologien fungerer sådan, at de tre parallelle pontoner fyldes med i alt 400 kubikmeter ferskvand. De kan bevæge sig mellem pontonerne i et lukket system, der driver i alt fem generatorer. De strømproducerende dele er altså slet ikke i kontakt med saltvand.

I stedet flyder vandet fra side til side i takt med, at pontonerne bliver løftet op af bølgerne. Takket være en række intelligente ventiler kan ‘vandflyet’ gøre sig tung i én side, som sammen med bølgen i samme side skubber det samlede bølgekraftanlæg over til den anden side. Samlet kan ferskvandet opnå et fald på op til 1,9 meter. Det er dette fald, som driver turbinerne.

Hans Christian Sørensen er bestyrelsesformand i konsulentvirksomhed SPOK. Han har i flere år fulgt den teknologiske udviklingen inden for bølgekraft.

»Som udgangspunkt ser konstruktion ganske brugbar ud. Dog vil fremtidig test vise anlæggets egentlig formåen i hårdt vejr og under flere forskellige bølgefrekvenser. Det sidste er afgørende for, hvor meget strøm anlægget reelt kan producere,« siger Hans Christian Sørensen.

Bestyrelsesformanden vurderer, at WaveTube-anlægget med de nuværende tegninger og den nuværende konstruktion vil kunne lave ca. 60.000 kWh om om året. Tallet kan dog variere, alt efter hvordan anlægget tunes, og hvor det i sidste ende placeres.

»Samtidig kan ventilerne i konstruktionen blive et problem. Hvis anlægget skal køre optimalt, vil det sætte de regulerende ventiler under maksimalt pres,« fortæller Hans Christian Sørensen.

Oprindeligt var 400 forskellige projekter med i Clean Launchpad-konkurrencen. Det blev senere skåret ned til 30 projekter fra i alt elleve lande. Fem projekter endte i finalen, som WaveTube i sidste instans vandt.

»Vi føler os sikre på, at vores teknologi og forretningsmodel holder,« siger Sara West, der driver WaveTube sammen med Alexander Torstenfelt, til Ny Teknik.

Nu venter en række hårde test for WaveTube-anlægget. Først skal det testes under maksimal belastning i et bølgebassin i Belfast i Nordirland. Senere skal det gennemprøves på havet.

Stigende luftforurening siden 1980′erne givet indiske bønder ringere udbytte fra deres marker. Meget ringere.

Forskere har analyseret udbytte fra hvede- og rismarker fra 2010 sideløbende med data om luftforurening. Og resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet PNAS, udpeger sodpartiker og ozon som afgrødernes fjende nummer ét og to.

Forskernes beregninger viser, at hvedeudbyttet gennemsnitligt er 36 procent lavere, end det antageligt ville have været, hvis forurening, regnvejr og temperatur var forblevet på 1980’ernes niveau. Udbyttet fra rismarkerne er 20 procent dårligere, og i særligt befolkede områder er hvedeudbyttet forringet med helt op til 50 procent.

»Mens temperaturen er steget igennem de seneste 30 år, er niveauet af smog og forurening steget langt mere drastisk,« siger forskeren Jennifer Burney fra University of California, der er en af forfatterne til forskningsartiklen, til The Guardian.

Ifølge forskerne stammer en stor del af sodpartiklerne fra ildsteder i landdistrikterne, mens ozonen tilskrives udstødning fra biler, udledning fra industrien og kemiske opløsningsmidler i atmosfæren. Ozonen trænger ind i bladene og skader planterne, og soden gør, at de får mindre sollys.

Efter at have fraregnet effekten af temperaturstigninger og ændrede nedbørsmønstre fra regnskabet mener forskerne, at ozon og sodpartikler er ansvarlige for 90 procent af de tabte afgrøder.

Resultaterne er naturligvis specifikke for Indien, men det samme problem kan gøre sig gældende i eksempelvis Kina. I februar advarede en kinesisk forsker om, at riget i midtens madforsyning snart ville komme til at lide under den omfangsrige luftforurening, som hun sammenlignede med en atomvinter.

Ligesom i Indien giver forureningen mindre sollys til planterne. Jo mindre lys, desto dårligere vilkår for fotosyntese.

De gode nyheder, hvis man kan tale om det i denne sammenhæng, er, at man ifølge forskerne kan gøre noget ved problemet. Også på den ikke alt for lange bane.

Sod og ozon er nemlig såkaldt kortlivede forurenende stoffer, og til forskel fra eksempelvis kuldioxid, der kan være i atmosfæren i både årtier og længere, vil reducerende tiltag give effekt ret hurtigt.

Forskerne nævner filtre på biludstødninger og en modernisering af landdistrikternes ildsteder som muligheder.

»Vi mener, at det er medgørlige punkter, hvorpå man kan skabe en meningsfuld ændring i klimaet. Der vil virkelig være en lokal fordel i at skride til handling,« siger Jennifer Burney.

En opgørelse fra WHO viste i marts, at syv millioner mennesker dør hvert år af sygdomme afledt af luftforurening.

Stigende luftforurening siden 1980′erne givet indiske bønder ringere udbytte fra deres marker. Meget ringere.

Forskere har analyseret udbytte fra hvede- og rismarker fra 2010 sideløbende med data om luftforurening. Og resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet PNAS, udpeger sodpartiker og ozon som afgrødernes fjende nummer ét og to.

Forskernes beregninger viser, at hvedeudbyttet gennemsnitligt er 36 procent lavere, end det antageligt ville have været, hvis forurening, regnvejr og temperatur var forblevet på 1980’ernes niveau. Udbyttet fra rismarkerne er 20 procent dårligere, og i særligt befolkede områder er hvedeudbyttet forringet med helt op til 50 procent.

»Mens temperaturen er steget igennem de seneste 30 år, er niveauet af smog og forurening steget langt mere drastisk,« siger forskeren Jennifer Burney fra University of California, der er en af forfatterne til forskningsartiklen, til The Guardian.

Ifølge forskerne stammer en stor del af sodpartiklerne fra ildsteder i landdistrikterne, mens ozonen tilskrives udstødning fra biler, udledning fra industrien og kemiske opløsningsmidler i atmosfæren. Ozonen trænger ind i bladene og skader planterne, og soden gør, at de får mindre sollys.

Efter at have fraregnet effekten af temperaturstigninger og ændrede nedbørsmønstre fra regnskabet mener forskerne, at ozon og sodpartikler er ansvarlige for 90 procent af de tabte afgrøder.

Resultaterne er naturligvis specifikke for Indien, men det samme problem kan gøre sig gældende i eksempelvis Kina. I februar advarede en kinesisk forsker om, at riget i midtens madforsyning snart ville komme til at lide under den omfangsrige luftforurening, som hun sammenlignede med en atomvinter.

Ligesom i Indien giver forureningen mindre sollys til planterne. Jo mindre lys, desto dårligere vilkår for fotosyntese.

De gode nyheder, hvis man kan tale om det i denne sammenhæng, er, at man ifølge forskerne kan gøre noget ved problemet. Også på den ikke alt for lange bane.

Sod og ozon er nemlig såkaldt kortlivede forurenende stoffer, og til forskel fra eksempelvis kuldioxid, der kan være i atmosfæren i både årtier og længere, vil reducerende tiltag give effekt ret hurtigt.

Forskerne nævner filtre på biludstødninger og en modernisering af landdistrikternes ildsteder som muligheder.

»Vi mener, at det er medgørlige punkter, hvorpå man kan skabe en meningsfuld ændring i klimaet. Der vil virkelig være en lokal fordel i at skride til handling,« siger Jennifer Burney.

En opgørelse fra WHO viste i marts, at syv millioner mennesker dør hvert år af sygdomme afledt af luftforurening.

Fra i dag bliver der flere job at vælge imellem for it-folk, ingeniører og andre med en naturvidenskabelig baggrund, der er på jagt efter nye udfordringer.

Mediehuset Ingeniøren har nemlig valgt at flytte Version2’s it-job over på husets jobportal, Jobfinder.dk, som er Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører.

Se det aktuelle udbud af it-job på Jobfinder.

De, der allerede bruger Jobfinder som jobagent og har deres cv liggende på sitet, skal ikke foretage sig noget i forbindelse med sammenlægningen, fortæller Anette Malling, ansvarlig for Jobfinder.dk.

Har man en såkaldt kompetenceprofil liggende på Version2’s it-job, bliver den også flyttet automatisk over på Jobfinder.dk. Det er dog nødvendigt for hver enkelt bruger at justere sin profil for at få den til at passe ind i Jobfinders cv-skabelon.

Alle, der har en kompetenceprofil på Version2, modtager i løbet af i dag en mail med et link og en beskrivelse af, hvordan de retter den til, så den passer med Jobfinders cv-database.

Anette Malling forudser dog, at de færreste Version2-brugere vil bemærke ændringen. De kan nemlig stadig klikke på sitets ’it-job’. Eneste forskel er, at det nu bringer dem over på Jobfinders undersite for it-job:

»Adfærdsmæssigt vil en Version2-læser opleve nøjagtig det samme som altid samtidig med, at det bliver nemmere at styre uden om de forkerte job, fordi der er mange flere underkategorier end på det gamle jobsite,« forklarer Anette Malling og tilføjer:

»Det skulle gøre det nemmere for både virksomhederne, der rekrutterer, og for de jobsøgende. Den helt store fordel er dog, at der bliver flere job at vælge imellem,« pointerer hun.

Godt nyt til mobil- og tabletbrugere

Version2’s ’it-job’ flytter over på en nyistandsat jobportal.

For et par uger siden blev Jobfinder nemlig opgraderet med et såkaldt ’responsive design’, hvilket vil sige, at siden automatisk tilpasser sig skærmstørrelsen på mobiltelefon og tablet, så brugeroplevelsen er den samme, uanset hvilket medie man vælger, forklarer Anette Malling:

»En ud af fire besøger Jobfinder fra sin telefon eller tablet, og derfor ønsker vi at give alle en god brugeroplevelse, uanset hvilket medie de bruger,« fastslår hun.

Overflytningen til Jobfinder betyder, at Versions2’s jobsøgende læsere får en større virksomhedsdatabase at boltre sig i, ligesom de kan få gode råd til karrieren og orientere sig om tendenser på it- og ingeniørarbejdsmarkedet på det redaktionelle undersite Arbejdsliv & Karriere.

Flytningen ændrer dog ikke på annonceringen af it-job på Version2 – hverken på hjemmesiden eller i nyhedsbrevet. Ud over at Version2’s læsere vil møde endnu flere relevante job end tidligere, når de besøger siden.

Fra i dag bliver der flere job at vælge imellem for it-folk, ingeniører og andre med en naturvidenskabelig baggrund, der er på jagt efter nye udfordringer.

Mediehuset Ingeniøren har nemlig valgt at flytte Version2’s it-job over på husets jobportal, Jobfinder.dk, som er Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører.

Se det aktuelle udbud af it-job på Jobfinder.

De, der allerede bruger Jobfinder som jobagent og har deres cv liggende på sitet, skal ikke foretage sig noget i forbindelse med sammenlægningen, fortæller Anette Malling, ansvarlig for Jobfinder.dk.

Har man en såkaldt kompetenceprofil liggende på Version2’s it-job, bliver den også flyttet automatisk over på Jobfinder.dk. Det er dog nødvendigt for hver enkelt bruger at justere sin profil for at få den til at passe ind i Jobfinders cv-skabelon.

Alle, der har en kompetenceprofil på Version2, modtager i løbet af i dag en mail med et link og en beskrivelse af, hvordan de retter den til, så den passer med Jobfinders cv-database.

Anette Malling forudser dog, at de færreste Version2-brugere vil bemærke ændringen. De kan nemlig stadig klikke på sitets ’it-job’. Eneste forskel er, at det nu bringer dem over på Jobfinders undersite for it-job:

»Adfærdsmæssigt vil en Version2-læser opleve nøjagtig det samme som altid samtidig med, at det bliver nemmere at styre uden om de forkerte job, fordi der er mange flere underkategorier end på det gamle jobsite,« forklarer Anette Malling og tilføjer:

»Det skulle gøre det nemmere for både virksomhederne, der rekrutterer, og for de jobsøgende. Den helt store fordel er dog, at der bliver flere job at vælge imellem,« pointerer hun.

Godt nyt til mobil- og tabletbrugere

Version2’s ’it-job’ flytter over på en nyistandsat jobportal.

For et par uger siden blev Jobfinder nemlig opgraderet med et såkaldt ’responsive design’, hvilket vil sige, at siden automatisk tilpasser sig skærmstørrelsen på mobiltelefon og tablet, så brugeroplevelsen er den samme, uanset hvilket medie man vælger, forklarer Anette Malling:

»En ud af fire besøger Jobfinder fra sin telefon eller tablet, og derfor ønsker vi at give alle en god brugeroplevelse, uanset hvilket medie de bruger,« fastslår hun.

Overflytningen til Jobfinder betyder, at Versions2’s jobsøgende læsere får en større virksomhedsdatabase at boltre sig i, ligesom de kan få gode råd til karrieren og orientere sig om tendenser på it- og ingeniørarbejdsmarkedet på det redaktionelle undersite Arbejdsliv & Karriere.

Flytningen ændrer dog ikke på annonceringen af it-job på Version2 – hverken på hjemmesiden eller i nyhedsbrevet. Ud over at Version2’s læsere vil møde endnu flere relevante job end tidligere, når de besøger siden.

TDC venter med at lukke helt ned for funktionen, hvor telefonnummeret automatisk bliver medsendt, når brugerne surfer ind på visse hjemmesider fra en mobiltelefon.

Godt nok har teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, fortalt, at det senest i dag, onsdag, vil være slut med automatisk at medsende telefonnummeret, men så enkelt lader det ikke til at være for TDC’s vedkommende.

I en mail fra kommunikationsmedarbejder hos TDC Rasmus Avnskjold fremgår det, at flere af teleselskabets egne domæner fortsat vil modtage mobilnummeret.

»Med undtagelse af tdc.dk-domænerne bliver de domæner, du henviser til, lukket senest i morgen (i dag, onsdag, red.). Når TDC-domænerne ikke også bliver lukket allerede i morgen, skyldes det en forpligtelse til at tilbyde TDC Play også til de TDC-mobilkunder, der stadig har wap-telefon. Her er mobilnummeret påkrævet for at bruge Play. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, og vi arbejder derfor på en løsning hurtigst muligt,« skriver han.

Internetaktivist og datalog Christian Panton, der i sidste uge opdagede teleoperatørernes praksis med automatisk at medsende mobilnummeret til visse hjemmesider i http-headeren, har tidligere lavet en liste over domæner, der, når de bliver tilgået via TDC’s netværk, har fået mobilnummeret medsendt.

Af listen fremgår flere af de TDC-domæner, der også fremover må formodes at få telefonnummeret medsendt, indtil TDC finder en løsning.

Den automatiske medsendelse af også hemmelige mobilnumre kan udgøre et helt konkret privacy-problem. Som Version2 tidligere har fortalt, kan apps, der ikke normalt ville have adgang til telefonens nummer, få det indirekte som følge af, at nogle domæner automatisk får nummeret tilsendt, når brugeren browser forbi fra en mobiltelefon.

TDC venter med at lukke helt ned for funktionen, hvor telefonnummeret automatisk bliver medsendt, når brugerne surfer ind på visse hjemmesider fra en mobiltelefon.

Godt nok har teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, fortalt, at det senest i dag, onsdag, vil være slut med automatisk at medsende telefonnummeret, men så enkelt lader det ikke til at være for TDC’s vedkommende.

I en mail fra kommunikationsmedarbejder hos TDC Rasmus Avnskjold fremgår det, at flere af teleselskabets egne domæner fortsat vil modtage mobilnummeret.

»Med undtagelse af tdc.dk-domænerne bliver de domæner, du henviser til, lukket senest i morgen (i dag, onsdag, red.). Når TDC-domænerne ikke også bliver lukket allerede i morgen, skyldes det en forpligtelse til at tilbyde TDC Play også til de TDC-mobilkunder, der stadig har wap-telefon. Her er mobilnummeret påkrævet for at bruge Play. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, og vi arbejder derfor på en løsning hurtigst muligt,« skriver han.

Internetaktivist og datalog Christian Panton, der i sidste uge opdagede teleoperatørernes praksis med automatisk at medsende mobilnummeret til visse hjemmesider i http-headeren, har tidligere lavet en liste over domæner, der, når de bliver tilgået via TDC’s netværk, har fået mobilnummeret medsendt.

Af listen fremgår flere af de TDC-domæner, der også fremover må formodes at få telefonnummeret medsendt, indtil TDC finder en løsning.

Den automatiske medsendelse af også hemmelige mobilnumre kan udgøre et helt konkret privacy-problem. Som Version2 tidligere har fortalt, kan apps, der ikke normalt ville have adgang til telefonens nummer, få det indirekte som følge af, at nogle domæner automatisk får nummeret tilsendt, når brugeren browser forbi fra en mobiltelefon.

Opklaringen af Virgin Galactic-testflyets ulykke roterer om et centralt spørgsmål: Hvorfor udløste en erfaren testpilot halepartiet for tidligt på det testfly, han har fløjet ni gange tidligere?

Spørgsmålet melder sig hos efterforskerne, efter at Virgin SpaceShipTwo – et bud på fremtidens rumfærge for betalende passagerer – gik fra en lovende testflyvning til at være ude af kontrol og på vej ned mod jorden, få sekunder efter at det havde sluppet moderskibet WhiteKnightOne. Det skriver Reuters.

Kaptajn Pete Siebold, 43, der sprang ud i faldskærm, overlevede styrtet, men ligger stadig på hospitalet og er derfor ikke klar til at blive afhørt. Han kan ellers måske kaste lys over, hvorfor andenpilot Mike Alsbury, 39, der mistede livet i ulykken, udløste det famøse haleparti så tidligt, at det røg af og sendte testflyet durk mod jorden.

Det var Alsbury, der havde til opgave at vente, til rumskibet havde nået en særlige højde og fart på 1,4 gange lydens hastighed, før halepartiet skulle afsikres. Derefter skulle halepartiet pivotere op i en position, der ville sænke farten på testskibet på samme måde som fjerene på en badmintonbold, skriver Reuters.

I stedet blev håndtaget trukket ni sekunder inde i en 20 sekunders periode, hvor den kontroversielle lattergasmotor kørte for fuldt drøn. En efterfølgende kommando, der skulle få halepartiet til at pivotere, blev aldrig givet med det resultat, vi kender, til følge, måske fordi halepartiet vristede sig løs allerede få sekunder efter afsikringen. Det viser omfattende telemetri- og sensordata, der er opsamlet fra testflyet.

Andenstyrmand Mike Alsburys centrale rolle i ulykken har fået opklaringsholdet til at indkalde en human factor-ekspert, der startende mandag skulle undersøge cockpit-indretningen, checkliste-design, træning og diverse andre operationelle procedurer.

Den amerikanske havarikommission, National Transportation Safety Board, der står for opklaringen, bebuder en indledende opklaringsrapport klar om 10 dage.

Opklaringen af Virgin Galactic-testflyets ulykke roterer om et centralt spørgsmål: Hvorfor udløste en erfaren testpilot halepartiet for tidligt på det testfly, han har fløjet ni gange tidligere?

Spørgsmålet melder sig hos efterforskerne, efter at Virgin SpaceShipTwo – et bud på fremtidens rumfærge for betalende passagerer – gik fra en lovende testflyvning til at være ude af kontrol og på vej ned mod jorden, få sekunder efter at det havde sluppet moderskibet WhiteKnightOne. Det skriver Reuters.

Kaptajn Pete Siebold, 43, der sprang ud i faldskærm, overlevede styrtet, men ligger stadig på hospitalet og er derfor ikke klar til at blive afhørt. Han kan ellers måske kaste lys over, hvorfor andenpilot Mike Alsbury, 39, der mistede livet i ulykken, udløste det famøse haleparti så tidligt, at det røg af og sendte testflyet durk mod jorden.

Det var Alsbury, der havde til opgave at vente, til rumskibet havde nået en særlige højde og fart på 1,4 gange lydens hastighed, før halepartiet skulle afsikres. Derefter skulle halepartiet pivotere op i en position, der ville sænke farten på testskibet på samme måde som fjerene på en badmintonbold, skriver Reuters.

I stedet blev håndtaget trukket ni sekunder inde i en 20 sekunders periode, hvor den kontroversielle lattergasmotor kørte for fuldt drøn. En efterfølgende kommando, der skulle få halepartiet til at pivotere, blev aldrig givet med det resultat, vi kender, til følge, måske fordi halepartiet vristede sig løs allerede få sekunder efter afsikringen. Det viser omfattende telemetri- og sensordata, der er opsamlet fra testflyet.

Andenstyrmand Mike Alsburys centrale rolle i ulykken har fået opklaringsholdet til at indkalde en human factor-ekspert, der startende mandag skulle undersøge cockpit-indretningen, checkliste-design, træning og diverse andre operationelle procedurer.

Den amerikanske havarikommission, National Transportation Safety Board, der står for opklaringen, bebuder en indledende opklaringsrapport klar om 10 dage.

Det britiske firma Crowdemotion har udviklet software, der i tre trin afkoder følelser hos eksempelvis tv-seere alene ved at aflæse deres ansigtsudtryk. Det sker ved at kombinere ansigtsaflæsning fra laptoppens webcam med observationer af bevægelser, skriver The Engineer.

Crowdemotions direktør, Matthew Celuszak, stiler efter at blive verdens største inden for sit felt og beskriver, hvor kompleks følelsesgenkendelse er.

»Der er to elementer i at forstå følelser. Det ene er faktisk at opfange det biometriske signal i form af ansigtsudtryk, stemmebrug, svedniveau, hjerterytme og så videre. Men det store spørgsmål er, hvad betyder de input?« spørger han og fortsætter.

»Det er i høj grad et videnskabeligt problem, for følelser er meget rodede og sammensatte. Du skal være i stand til at gennemgå en masse ustruktureret data for at komme frem til nogle datagrupperinger, og det er det, vi har gjort. Vi bruger maskinlæringsteknikker til faktisk at træne og forstå, hvilke data der grupperer,« siger han til The Engineer.

Softwaren er allerede i spil hos BBC, der bruger den til at analysere fokusgrupper, som præsenteres for nye udsendelser, inden de rammer den rigtige sendeflade. Samarbejdet giver Crowdemotion værdifulde data, men det giver også BBC et indtryk af, hvordan potentielle seere reagerer.

»Formålet med vores undersøgelser er for os at forstå, hvordan hvert eneste stykke indhold (tv-program eller -indslag) får fat i så mange som muligt. Det vil hjælpe os til at bedre forstå publikums smag, hvilket vil gøre os i stand til at være mere effektive i at få vores indhold ud til folk, der elsker det, og hjælpe dem til at opdage mere af det samme,« siger Emma Finlay, der er talskvinde for BBC’s afdeling for brands, content & digital.