Category Archives: computer

Ny Stofa-direktør: Set-top-boksen skal væk – alt for besværlig

I gamle dage var tv-kiggeri en relativt simpel oplevelse. Du tændte for tv’et og valgte en kanal.

Anderledes ser det ud i dag.

Nu er et tv ofte udstyret med et utal af dimser. En tv-boks fra din kabeludbyder, et Apple-tv, en Chromecast, bluray-afspillere og spillekonsoller.

De medfølgende fjernbetjeninger fylder hele sofa-bordet, og du skal skifte mellem en række forskellige brugerflade af varierende kvalitet. 

Med andre ord. Den moderne tv-oplevelse kan være en forvrirrende og frygteligt rodet oplevelse. Måske især for de tv-seere, der ikke er helt så meget på teknologisk hjemmebane som den gennemsnitlige Computerworld-læser.

Det erkender den danske kabel-tv-udbyder Stofas administrerende direktør Ole Fruekilde Madsen, der for nylig er tiltrådt som administrerende direktør for Stofa.

“Det er ikke optimalt, når hardwaren går ind og bliver et forstyrrende element. Jeg har aldrig mødt en kunde, der ønsker øget kompleksitet, og derfor mener jeg også, at tv-bokse er noget, som på sigt skal fjernes. De skal bare væk. De eksisterer kun, fordi teknologien i øjeblikket er på et stadie, hvor det endnu ikke er muligt at fjerne det,” siger han.

Vil skabe orden i rodet
Stofa er netop blevet kåret som telebranchens bedste virksomhed i forbindelse med Computerworlds årlige Top100-konkurrence, og ifølge Ole Fruekilde Madsen er en del af Stofas succesopskrift, at virksomheden arbejder på at skabe en mere enkel og overskuelig oplevelse i et ellers forvirrende miljø.

Netop dette bliver en af de væsentligste opgaver for kabeludbydere i fremtiden, mener Ole Fruekilde Madsen.

“I fremtiden bliver det vores opgave at være den integrator, der gør det muligt for forbrugeren at få let adgang til indhold uden at skulle skifte mellem en masse forskellige brugerflader. Vi skal fjerne kompleksitet for brugerne,” siger han.

Den bedste løsning på dette problem vil i mange tilfælde stadigvæk være en tv-boks, mener Ole Fruekilde Madsen.

Stofa tilbyder derfor en smart-tv-boks, der i lighed med de fleste af den slags bokse ikke bare giver adgang til almindelig flow-tv, men også tilbyder en række interaktive tjenester. Folk får eksempelvis adgang til et tv-arkiv med ældre udsendelser, de får mulighed for at genstarte et program og brugerne får desuden adgang til et bredt et udvalg af film, som de kan leje.

Ifølge Ole Fruekilde Madsen vil det næste skridt være at integerere flere forskellige streamingtjenester på Stofas platform og dermed gøre det mindre påtrængende for brugeren at tilslutte flere dimser til deres tv.



Stofa der har mere end 500.000 kunder i Danmark har sit hovedsæde i Horsens.

Stor i Danmark, men lille internationalt
Selvom Stofa med sine mere end 500.000 kunder er en stor spiller på det danske marked, så er virksomheden en lille spiller på det internationale marked.

På trods af det udvikler Stofa selv brugerfladen til sine tv-boks. Det er et relativt lille udvikler-team på 20 personer, der løfter denne opgave.

Men i kampen om at sikre brugerne den bedste tv-oplevelse skal Stofa konkurrere med softwareløsningerne fra nogle af verdens største virksomheder. Eksempelvis Google, Apple og Samsung, der har enorme ressourcer til rådighed samt adgang til nogle af verdens mest talentfulde ingeniører og brugerflade-designere. 

Ole Fruekilde Madsen vurderer dog, at Stofa på indholdssiden har en konkurrencefordel, fordi virksomheden er leveringsdygtig i dansk indhold.

“Den store udfordring for de store globale spillere er at få nok relevant lokalt indhold, så hvis vi gør det let for brugerne at tilgå de internationale tjenester gennem en Stofa smart-tv-boks og samtidig har bedre lokalt indhold, så tror jeg, at vi står stærkt,” mener Ole Fruekilde Madsen. 

Apple-tv vil være en mulighed
Der har længe været rygter om, at Apple udover virksomheden eksisterende tv-boks, Apple TV, også vil introducere et Apple-fjernsyn. Noget der meget vel kan vise sig at være en “gamechanger” for både fjernsyns-producenterne og kabel-udbyderne.  

Introduktionen af et Apple-fjernsyn kan udgøre en trussel for kabel-tv-udbydere som Stofa, fordi Apple traditionelt set ønsker så stor kontrol med brugeroplevelsen som mulig.

Det kan true med at reducere kabeludbydere til en simpel  leverandører af indhold uden indflydelse på brugeroplevelsen, og i værste fald kan de ende som en netværksleverandør, der blot forsyner tv-seerne med båndbredde, som i stedet bliver brugt på internetbaserede streamingtjenester som Netflix.

I det lys er det måske ikke helt overraskende, at amerikanske medier har hævdet , at Apples tv-projekt er blevet sat på standby, fordi de amerikanske kabeludbydere og Apple ikke kan blive enige om et samarbejde.

Angiveligt vil kabeludbyderne hellere fastholde indhold og funktioner på sine egne tv-bokse i stedet for at integrere dem i et Apple-tv

Men hvis Apple introducerer et fjernsyn, så vil Stofa som udgangspunkt ikke se det som en trussel, men som en forretningsmulighed, der kan gøre det muligt for Stofa at tilbyde en enkel og integreret brugeroplevelse til sine kunde, fortæller Ole Fruekilde Madsen.

“Det er ikke noget, som jeg er nervøs for. Der vil være et behov for flow-tv eller om ikke andet noget dansk-produceret tv, og derfor vil Apple være nød til at tale med Stofa, der har en halv million kunder i Danmark,” siger han.

For at forklare hvilke muligheder et Apple-fjernsyn kan skabe for Stofa, drager han en parallel til Apples indtog på mobilmarkedet:

“Det der revolutionerede mobiltelefon-markedet var jo lige netop, at der var et firma, der introducerede en telefon med kun en knap. Det skete på et tidspunkt, hvor mange gik og troede, at telefonerne skulle have endnu flere knapper og have endnu flere komplekse funktioner,” siger han.


Sidder tv’et fast i 70′erne?
Apple-direktøren Tim Cook har ved flere lejligheder sagt, at tv-området er et, som Apple har “intens interesse for”, og for nylig leverede han en barsk kritik af den moderne tv-oplevelse:

“Tv er en af de ting, der stadigvæk sidder fast i 1970′erne. Tænk på alle ting, der har ændret sig siden. Men med tv’et føler du nærmest, at du skruer tiden tilbage. Brugerfladerne er forfærdelige,” sagde Tim Cook, da han tidligere på måneden blev interviewet af den amerikanske tv-vært Charlie Rose. 

En vurdering som Ole Fruekilde Madsen tildels er enig i.

“Traditionelt flow-tv er jo også det, som vi havde i 70′erne, og i dag bliver der så bygget nogle streamingtjenester oven på den oplevelse, men de tjenester er i min optik ikke enkle nok at tilgå. Så ja, der er dele af tv-oplevelsen, som er fanget i 70′erne,” siger han.

Den mest populære af denne type film-streaming-tjenester er amerikanske Netflix, der ifølge tal fra Kulturstyrelsen og TNS Gallup jævnligt bliver brugt i 22 procent af alle danske husstande. 

Samme undersøgelse viser desuden, at over halvdelen af alle danskere har gjort brug af en streaming-tjeneste, og ikke overraskende er de især populære blandt i den yngre generation. 

Eksempelvis kunne den danske brancheorganisation for forbrugerelektronik, BFE, allerede for halvandet år siden offentliggøre tal, der viste, at de yngre seere mellem 15 og 34 år langsomt var begyndt at erstatte traditionelt tv med streamingtjenester og on-demand-tv. 

Cable-cutting findes også i Danmark
Cable cutting kalder amerikanerne dette fænomen, hvor især de yngre generationer erstatter kabel-tv med streaming. 

Denne tendens kan også i mindre omfang spores i Danmark, fortæller Ole Fruekilde Madsen. 

“I forhold til vores samlede kundebase, så er det en mindre gruppe. Men det er rigtigt, at vi møder kunder, der siger: ‘En tv-pakke er ikke noget jeg har brug for. Jeg har kun brug for bredbånd’,” fortæller han. 

Ifølge Ole Fruekilde Madsen er det typisk studerende, der vælger denne løsning, og ofte kombinerer de det med et tilvalg af en bredbåndsløsning med højere hastighed. Men Stofa ser også en tendens, hvor folk nedskalerer deres tv-pakker og vælger at få færre tv-kanaler som de kombinerer med streamingløsninger og digital filmleje. 

“Det er dog stadigvæk langt, langt over halvdelen, der holder fast i de store tv-pakker. Men jo, det er tendenser som vi ser i dag, og som vi ser ofte med med ny teknologi, så er der er sandsynligvis en vis indkøringstid inden det slår fuldt igennem,” siger han og tilføjer

“Det er tendenser, som vi skal have respekt for. Stofa skal tage hånd om alle kundegrupper og alle generationer,” siger han.



I 2013 blev Netflix’ tjeneste brugt i 23 procent af alle danske hjem.

Nye tjenester giver mange valg
De mange streamingløsninger udstyrer tv-seerne med et utal af valgmuligheder. 

Det er ikke mange år siden, at folks tv-oplevelse var styret af programtilrettelæggerne på de forskellige tv-kanaler, der sammensatte en sendeflade for seerne, men i dag kan folk selv bestemme. 

Tv-oplevelsen har bevæget sig fra det, som Ole Fruekilde Madsen kalder en lean back-oplevelse til en lean forward-oplevelse, hvor der stilles større krav til seernes aktive deltagelse. Men når brugerne bliver stillet overfor mange valg er det også med til at øge kompleksisteten.

“I dag synes vi som brugere, at det er fascinerende, at vi kan tilgå film på Netflix og iTunes, men vi ender med at blive trætte af det, hvis det ikke er let at tilgå,” siger han.

I dag arbejder Netflix allerede med avancerede algoritmer, der forsøger at målrette relevant indhold til de enkelte brugere, og den slags kommer vi til at se mere af, mener Stofa-direktøren. 

Han forestiller sig tjenester, der på baggrund af brugerens demografiske oplysninger og tv-vaner kan sammensætte en hel tv-aften for seerne. 

“Jeg tror helt klart, at der på et tidspunkt kommer tjenester, som tygger din underholdning for dig. Jeg forestiller mig løsninger, der på baggrund af blandt andet alder, køn og tidligere vaner kan sammensætte et program for dig, der baserer sig på indhold fra sociale medier, flow-tv og demand-tjenester,” siger han.

Læs også:
Stor omrokering på bredbåndsmarkedet: Stofa vokser og får ny direktør 

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Her er forklaringen: Sådan finder Netflix frem til dine favoritfilm

Posted in computer.

Revne i Sirifeltets olietank repareret for 3,5 mia. kr

Efter mere end 5 års knokleri kan Dong Energy nu igen anvende opsamlingstanken til olie under Sirifeltet.

Tanken, som har været ude af drift siden 2009, da en rutineinspektion opdagede en revne, aftager og opbevarer også olie fra de nærliggende felter, Nini, Nini Øst, Cecilie og Stine.

I det sidste halve år har felternes olieproduktion været behandlet på Siriplatformens behandlingsfaciliteter og derefter pumpet direkte ned i et tankskib som en slags midlertidig løsning.

»Det er en milepæl, at vi producerer til olietanken igen. Reparationen af Siri har været et enormt projekt for organisationen. Vi har stået med et komplekst offshore-projekt, hvor vi løbende har måtte optimere de design- og konstruktionsmæssige løsninger,« siger Flemming Horn Nielsen, landeansvarlig for Dong Energy’s danske olie- og gasaktiviteter i en meddelelse og giver samtidig stor ros til medarbejderne for at have leveret et fantastisk stykke arbejde.

Når reparationen er blevet så dyr, hænger det blandt andet sammen med, at man af sikkerhedsmæssige grunde var nødt til at starte reparationsarbejdet, før man havde regnet helt færdig på løsningen, ligesom flere ny-opståede revner og dyre materialer til reparationen fik regningen til at stige fra de budgetterede 2 mia. kroner til 3,5 mia. kroner.

Læs også: Dobbelt så stærke kabler til ødelagt Dong-platform koster kassen

De famøse revner opstod i en stålkasse, som sidder på siden af feltets store olie-lagertank på havbunden. Kassen bærer en 90 meter lang stål-cylinder med en diameter på cirka tre meter, hvor en række rør fra platformen og ned til lager-tanken er fastgjort.

I 2009 forklarede underdirektør i Dong Energy Efterforskning og Produktion, Jesper Nørrelund, at revnerne var opstået på grund af svigt i indstøbningen af cylinderen, som er fastgjort i et cirkelformet hul i stålkassen på siden af olietanken.

Cylinderen er først svejset fast i hullet i stålkassen, og bagefter er mellemrummet mellem hullet i kassen og cylinderen støbt ud med beton. Udfyldningen er nødvendig for at gøre samlingen stærk nok, og da støbningen er udført forkert, har den 90 meter lange cylinder kunne stå og arbejde nede i hullet. Det har medført store belastninger på stål-fastgørelsen, og derfor er revnerne opstået.

Læs også: Fejl i betonstøbning stoppede olieproduktion fra Dong-felt

Energistyrelsens endelige godkendelse af reparationsløsningen udestår stadig.

Posted in computer.

6 skarpe: Sådan netværker du dig til en karriere

Et succesfuldt netværk kommer ikke automatisk. Det er en erhvervskompetence, som skal læres, trænes og holdes ved lige. Til gengæld vil de fleste opleve, at det at netværke strategisk og effektfuldt kan afgøre ens succes.

I morgen, torsdag den 2. oktober, mødes cand.scient.er, ingeniørstuderende og maskinmesterstuderende til Jobtræf Odense 2014, hvor netværksmusklen for alvor skal trænes. Men hvordan er det nu lige, man gør, når man møder op til en stor, åben messe?

Vil du videre i din karriere? Se mulighederne på Jobfinder.

Netværksekspert, forfatter og underviser Susie Lynge fra virksomheden Netværks Akademiet giver dig her seks gode råd:

1. Forbered dig og tænk strategisk

Den gode netværker tænker strategisk. Tjek deltagerlisten og tænk over, hvem du gerne vil kontakte og hvorfor. Gode kontakter kommer ikke altid dumpende – der ligger ofte en målrettet indsats bag. Gør dig derfor klart, hvad du skal opnå: Er det specifikke kontakter, oplysninger om særlige emner, vil du gerne lave en aftale om et møde eller blot udvide dit netværk med henblik på at skabe flere nye kontakter?

2. Vis, hvem du er

Vær bevidst om dine styrker og svagheder og vis dem. Det får dig til at fremstå mere autentisk og troværdig. Du kan sagtens vise andre, hvem du er, og hvad du står for, uden at de får noget særligt at vide om dig privat.
Forbered eventuelt en elevatortale på 30-60 sekunder, hvor du kort får fortalt, hvem du er, hvad du studerer, og væk deres nysgerrighed lidt. Fortæl, hvad du er optaget af i øjeblikket, nyder at arbejde med eller bare ved meget om.

3. Vær åben og nysgerrig

Man skal være modig i sin jagt på netværk! Det kræver, at man tager initiativ og taler med mennesker, man ikke kender. Når du gør det, vil karrieremulighederne åbne sig op.
Når du møder nye mennesker – lige meget hvor – kan de vise sig at være gode netværkskontakter. Hav derfor altid en åben og nysgerrig tilgang til mødet med andre.
Stil åbne spørgsmål, der inviterer til samtale. F.eks. ‘Hvad oplever du, at I er bedst til i jeres virksomhed?’ eller ‘Hvad vægter I højest hos mulige kandidater i jeres virksomhed?’

5. Vis, hvad du kan tilbyde

Spørg altid dig selv, hvad du kan bidrage med i forhold til den, du sidder overfor. Hvad har personen brug for fra dig? Hvordan kan du hjælpe? Husk, at der er andre måder at skabe værdi på, end personen forventer. Måske kan du skabe kontakt til en relevant person eller anbefale en artikel, bog, film, et feriested eller en hjemmeside, der vil være interessant for netop denne person.
Fokusér på, hvad du kan tilbyde kontakten, og ikke, hvad kontakten skal gøre for dig. Derved optjener du værdipoint og kan måske hente hjælp en anden gang.

6. Få oplysninger og følg op

Husk altid at få kontaktoplysningerne på de personer, du taler med. Inden for en uge efter et møde skal du følge op på kontakten via LinkedIn, en personlig mail eller en opringning. Indled f.eks. med ‘Tak for et godt møde eller en god snak’. På den måde plejer du relationen med små tiltag, der kan have stor betydning på lang sigt.

Posted in computer.

FBI-chef kritiserer kryptering af smartphones: Hvad nu hvis det gælder kidnapning af et barn?

Men han har jo ret! Man kan argumentere for andre styreformer osv, men nu har vi altså et såkaldt retssamfund hvor vi har overladt staten at håndhæve lov og ret. Dette indebærer selvklart også, at staten nødvendigvis må have videre beføjelser end alle andre, overhovedet for at være i stand til at håndhæve denne lov og ret. Det er f.eks også derfor at statens udøvere har prærogativ på våbenmagt.

Hver gang skal vi hører om pædofile, kidnappere, terrorister og andre tvivlsomme personer, men fakta er at de er myndighederne rundt om i verden som er de største krænkere af privatlivets fred.

Netop, vi skal høre om det, fordi det er selve bevæggrunden for at have en statsmagt som varetager vores sikkerhed eller håndhæver lov og ret. Det nye er, at i dag har vi IT, internet, “big data” osv, som i høj grad udspringer af et anarkistisk “wild west”-miljø, men det er jo stadig samme skisma : Gælder brevhemmeligheden også for staten? Må politiet ikke tilkalde en låsesmed for at tiltvinge sig adgang til din bolig? Osv. Tiltvinger man sig som privatperson uretmæssigt adgang til en bolig krænker man som minimum husfreden, dvs det er kriminelt, men det har altid været ordensmagtens lovmæssige ret – det indgik i “handlen” da vi overdrog staten at håndhæve sikkerhed og bekæmpe kriminalitet. Nu er det bare pludselig “noget andet”, blot fordi det handler om en telefon eller en computer. Men hvad er i grunden forskellen?

Jeg ved godt dette synspunkt er upopulært, og det resulterer sikkert i nogle “thumbs down” – men prøv lige at gå i helikopterperspektiv en gang eller to. Og husk så lige, at uanset hvor mange data NSA osv logger om “dig”, så er det jo ikke dig som person, som identificerbart unikt individ, der bliver logget, dvs “René har gjort dit og dat” – det er dine maskiners færden der registreres, i det omfang registrering sker. Af f.eks Snowdens mange “afsløringer” er det svjv trods alt aldrig blevet postuleret, at efterretningsvæsenerne ligefrem har oprettet filer på samtlige mennesker i verden.

Hvis man virkelig skulle være bekymret over noget, som i øvrigt sjældent er til debat*), så er det “mega-virksomhedernes” registrering af dig, som person, der aktivt benyttes til kommercielle formål, rettet imod dig. Dvs, du “narres” temmelig sikkert til adfærd og forbrug, som du ikke ville have udøvet hvis ikke mega-virksomhederne havde noget på dig. Men den er jo helt fjong. Folk bilder sig så ind de kan omgå det på alle mulige måder, men det er same deal – “vi” accepterer det blot i højere grad, fordi vi umiddelbart kan se en fordel i det, i den nære hverdag. Det er i øvrigt (heller) ikke en kritik af kommerciel udnyttelse af “overvågning”, det er for at illustrere hvordan den samme ting kan fremmane spøgelser og konspirationsteorier når det handler om én part, og trækken på skuldrene når det gælder en anden part.

Jeg tror, men det er bare min lille personlige kæphest, at hele overvågningsdebatten mere skal ses i lyset af et statsligt “domænetab” sådan helt generelt ift befolkningerne. Af mange årsager – globalisering, øget individualisering osv. Kontrakten stat/borger er simpelthen på vej til om ikke at blive blive afviklet, så reduceret.

Jeg forsvarer bestemt ikke NSA, FBI, PET osv. Jeg tror Snowden kan have en god pointe i, at “suget” af data er gået for vidt. Men mange virker til helt at have glemt hvorfor det overhovedet foregår, og mange virker til at være ude af stand til at koble det sammen med al den øvrige afgivelse af “frihed” eller “rettigheder” vi i forvejen har afgivet, eller har set stort på, faktisk gennem århundreder, blot fordi det handler om f.eks indholdet på en smartphone.

FBI-manden har en klar pointe : Hvad vil du helst? At du kan kryptere dine data på en smartphone beyond muligheden for at nogen OVERHOVEDET kan snage, eller muligheden for at finde din datter, efter hun er kidnappet af terrorister (for lige at overbetone argumentet)?? Det er faktisk spørgsmålet.

*) fraset latterlige “diskussioner” om cookies osv.

Posted in computer.

Hardwarekrav til Windows 10 stort set uændret siden Windows 7

Historien om Windows 8 har hovedsageligt været historien om en manglende startknap, og hvordan Microsofts satsning på touchvenlige brugerflader kom til at stå som en ekstra barriere for især erhvervskunderne, som kort forinden havde opgraderet fra Windows XP til Windows 7.

Derfor har der været mindre fokus på, at Microsoft med Windows 8 i det mindste ser ud til at have aflivet én af fortidens unoder, nemlig den løbende eskalering af hardwarekravene. Faktisk har hardwarekravene stået stort set stille siden Windows 7, og det ser ud til at fortsætte i Windows 10, som Microsoft netop har annonceret.

»I det her preview er der meget få krav til hardwaren,« siger divisionschef for Windows Martin Thorning Hansen fra Microsoft Danmark til Version2.

Mere konkret kan det ikke blive på nuværende tidspunkt, fordi Microsofts målsætning er, at Windows 10 skal kunne køre på mange forskellige platforme fra små Internet of Things-enheder over mobiltelefoner og tablets til kraftige arbejdsstationer.

Læs også: Microsoft løfter sløret for – Windows 10?

Udmeldingen fra Microsoft betyder dog, at hardwarekravene til Windows 10 for en almindelig pc bliver de samme som for Windows 8.1 update 1, der er den nyeste udgave af Windows. De er stort set identiske med kravene til Windows 7 bortset fra nogle krav om, at processoren skal understøtte nogle bestemte instruktionssæt.

I praksis betyder det, at minimumskravet til processoren er processorer fra generationen af Pentium 4 eller nyere på Intel-siden og Athlon 64 eller nyere fra AMD. Derudover er kravene identiske med kravene til Windows 7:

Minimum 1 gigahertz processor, mindst 1 gigabyte RAM for at køre 32-bit-udgaven eller 2 gigabyte for at køre 64-bit-udgaven, 16 gigabyte lagerplads (32 bit) eller 20 gigabyte (64 bit) samt en grafikchip, som understøtter DirectX 9.

Ved lanceringen af Windows 7 var der et kraftigt spring i forhold til minimumskravene til Windows XP Service Pack 3, som var den altdominerende udgave af Windows på daværende tidspunkt, men i de efterfølgende fem år har Microsoft altså holdt hardwarekravene i ro.

Posted in computer.

Forening: BYOD i folkeskolen er et problem

Bring your own device-princippet florerer i folkeskolen, og dermed er det i udgangspunktet forældrene der skal punge ud til bærbare og tablets. Og det er et problem, mener flere lærere og forældre, skriver DR Nyheder.

På Herfølge Skole er forældrene blevet opfordret til selv at give deres børn en computer med i skole.

»For forældrene betyder det jo, at hvis du skal ud og købe dig en bærbar computer, så er det vel et lag mellem 4-5000 kroner, man skal bruge på det,« siger skoleleder Søren Kokholm til DR Nyheder.

Men det er langt fra alle forældre, der har økonomi til at investere i computere til deres børn, oplever forældreorganisationen Skole & Forældre. De stigende udgifter til skoleudstyr er et af de områder, hvor foreningen får allerflest henvendelser fra forældre.

»Problemet er i vækst, og der sidder nok to-tre forældre i hver klasse, som ikke har råd til det. Og så sidder der lige så mange, som rent principielt ikke vil være med til at bidrage til og betale for ting i skolen,« fortæller landsformand for Skole & Forældre Mette With Hagensen til DR Nyheder.

Ifølge lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Birgit Liin, må skolerne dog ikke kræve, at forældrene indkøber udstyr til deres børn.

Posted in computer.

Microsoft slår igen mod konkurrent: Gør C5 fuldt mobil



Partnerchef for Microsofts ERP-forretning, Maja Løve Dybdahl.

Godt et år efter at Microsoft relancerede sit populære økonomisystem, Dynamics C5, er softwaregiganten nu klar med den første opdatering under navnet C5 2015, der – ligesom den nye Windows 10 – kan køre på tværs af hardwareplatforme.

Den største nyhed i den nye version er, at C5 nu bliver tilgængelig på tablets, så slutkunden kan hive data ind og ud af sit økonomisystem, mens man er på farten.

Microsofts partnerchef for Dynamics, Maja Løve Dybdahl, fortæller, at C5 med den nye version nu kan køre både som lokalt installeret applikation, via en web-browser, på Sharepoint-platformen og altså som noget helt nyt som app på tablets.

Samtidig kan den nye version opsættes med fuld integration med Office-pakken og Microsofts CRM-løsninger, ligesom flere C5-forhandlere allerede har udviklet brancherettede løsninger til smartphones.

“Udviklingen af den nye C5-version er sket i tæt samarbejde med en række af vores partnere, hvor vi har lyttet til deres ønsker til ny funktionaliteter, som kunderne efterspørger” siger Maja Løve Dybdahl.

Presset af konkurrent

C5-systemet har de seneste år været i hård konkurrence med et andet rent dansk produkt economics, som ifølge flere forhandlere har kapret mange kunder i den lave ende af det danske ERP-marked, hvor C5 i årevis har været en dominerende spiller.

Men med den nye version får C5-forhandlerne samtidig et tydeligt signal om, at softwaregiganten ikke har tænkt sig at overgive sig, men i stedet vil fortsætte udviklingen af C5 i hvert fald ind i det næste årti.

Kampen mod economics spidsede for alvor til, da Microsoft i fjor åbnede motorhjelmen på C5 og udskiftede systemets DOS-baserede kerne med den samme teknologi, som benyttes i søsterproduktet Dynamics NAV – der oprindeligt nedstammer fra det ligeledes danske Navision.

Det skifte har ifølge Maja Løve Dybdahl været en succes med en stigning i salget på “plus 20 procent”, som hun udtrykker det.

Hun ønsker dog ikke at give mere præcise tal for salget af C5 eller andre af Microsofts ERP-produkter som NAV og enterprise-løsningen Dynamics AX. Heller ikke konkurrencen fra economics er noget Microsoft har nogle officiel holdning til.

“Vi har indfriet de mål, vi har sat os, og vi kigger os ikke tilbage,” lyder det kortfattet fra Maja Løve Dybdahl.



Direktør Thomas Klavsen fra C5-huset Inventio roser Microsofts seneste version af det populære økonomisystem.



“Microsoft har været længe om at få en ny C5-version op og køre, som kan konkurrere med economics. Det har de rettet op på nu,” siger direktør i Concept Data, Kris Klintebæk.

Forhandlere er glade

Microsoft har i dag mere end 100 partnere, der baserer større eller mindre dele af deres forretning på salg af C5- løsninger. Og der bliver den nye version tilsyneladende godt modtaget.

Fra store C5-forhandlere som Norriq og Inventio lyder meldingen, at man glæder sig til at komme i gang med at præsentere kunderne for de mulighederne i den nye C5-version.

“Specielt tablet-app’en er en vigtig nyhed, som mange af vores kunder efterspørger,” lyder det fra direktør Thomas Klavsen fra Inventio.

Hos en af de mindre forhandlere – Concept Data i Herning – er der også tilfredshed med den nye C5-version.

“Det er en fin udvikling. Den gamle firkantede pc-verden forsvinder, og nu kan man afvikle systemet på en tablet. Og rent grafisk ser det mere lækkert ud. Det er nemmere at forstå for brugerne, og det har Microsoft ramt godt i tablet-versionen,” lyder det fra Concept Datas direktør, Kris Klintebæk.

Han glæder sig samtidig over, at Microsoft nu har svaret igen på konkurrencen fra economics.

“Economics har udviklet sig til en kæmpetrussel for C5-forhandlerne. Der er hård konkurrence, og Microsoft har været længe om at få en ny version op og køre, som kan konkurrere med economics. Det har de rettet op på nu,” siger Kris Klintebæk.

Læs også:

C5-forhandlere går i krig mod e-conomic

Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Posted in computer.

Sådan skal din nye smartphone kommunikere uden mobilnetværk

En ny funktion i LTE-protokollen skal gøre det muligt for smartphones at kommunikere direkte med hinanden og med andre enheder uden om sendemasterne fra teleselskabet.

LTE Direct, som standarden kaldes, har en trådløs rækkevidde på op til 500 meter, så der er ikke tale om, at du kan ringe hjem til mor i Vordingborg, men derimod om, at teknologien kan udnyttes i lokalområdet.

LTE Direct ventes at blive godkendt senere i år, så enheder, der undersøtter Direct, kan ramme markedet allerede i 2015.

Det skriver skriver MIT Technology Review.

Det er Qualcomm, der har arbejdet med LTE Direct i de seneste syv år. Qualcomm er nu gået sammen med Facebook og Yahoo om den videre udnyttelse af LTE Direct.

LTE Direct i lufthavne og på togstationer
Blandt de brugsscenarier, Technology Review ridser op, er, at smartphonen automatisk kan spotte bekendte eller forretninger, der er i nærheden af dig, ligesom der også peges på, at det vil kunne udnyttes i marketing-øjemed.

En enhed med LTE Direct aktiveret kan opdage andre telefoner, der bruger teknologien, eller kommunikere med faste enheder, der er installeret i virksomheder eller integreret i infrastrukturen i en lufthavn eller på en togstation, lyder det i MIT-mediet.

“Du kan tænke på LTE Direct som en sjette sans, der altid er opmærksom på miljøet omkring dig. Verden er fuld af information, og telefonen kan bruge det til at forudsige og til at hjælpe dig i din hverdag,” udtaler Mahesh Makhijani, der er teknisk marketingsleder hos Qualcomm.

En talsperson fra Facebook forklarer desuden til MIT Technology Review, at LTE Direct vil kunne bruges i Facebooks apps til skabe helt nye former for interaktioner med en lokal forretningen eller en ven, der er i nærheden.

Der er mange lighedstræk mellem LTE Direct og eksempelvis WiFi Direct, som vi tidligere har skrevet om, ligesom Apples iBeacon også kan anvendes til mange af de ting, som der bliver formålet med LTE Direct.

Læs også:

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Nu kommer LTE Advanced med meget mere power

Mark Zuckerberg: Her er mit næste store projekt

Posted in computer.

Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering

Rejsekortet skulle i weekenden gennemgå en stor systemopdatering bag kulisserne, så selskabet bag kortet kunne flytte sin it-platform fra version 4 til version 5.

Systemopdateringen er dog ikke gået helt så smertefrit, som man kunne have håbet.

Det skyldes, at mange busser haltede efter på version 4, mens stort set alle tog- og metrostationer natten til søndag blev opdateret til version 5.

Nu har det vist sig, at rejser foretaget i kombination mellem transportmidler på version 4 og version 5 har afstedkommet fejl i tidsstemplingerne.

Onsdag eftermiddag er fejlen stadig ikke helt udbedret i hele landet. 

Fejl opdaget i søndags
Allerede søndag oplevede nogle kunder, at der var kuk i tiderne. Konkret var deres rejser tidsstemplet en time tidligere eller senere, end de rent faktisk rejste.

Hvis tiden for rejsen er blevet opført en time tidligere, end rejsen reelt er foretaget, vil den rejsende blive afkrævet betaling for en times ekstra rejsetid.

Så hvis du eksempelvis har rejst i en bus (it-platform version 4) klokken 16:00 og hopper over i et tog (it-platform version 5) og chekker ud klokken 17:00, kan din rejse fejlagtigt stå opført, som om du har rejst fra klokken 15:00 til klokken 17:00.

Så selvom du kun har været på farten i én time, kan det i Rejsekort-systemet være opført som to timers rejsetid. Dermed bliver du afkrævet merbetaling for en times rejse, som du aldrig har foretaget.

Omvendt kan nogle kunder også have fået en time forærende, og så har de betalt for lidt for deres rejse. 

Refunderer kunderne
Direktør i Rejsekortet, Bjørn Wahlsten, forklarer, at rejsende søndag, mandag, tirsdag og eventuelt også i dag onsdag kan have oplevet disse tidsforskydelser på en time den ene eller anden vej.

Den fejl kan som nævnt få indflydelse på, hvor meget de rejsende eventuelt betaler ekstra for deres ture.

“Vi er i gang med at gennemgå samtlige rejser for at se på data, og vi refunderer selvfølgelig, hvis nogen har fået trukket for meget på deres konto,” siger Bjørn Wahlsten til Computerworld.

Hvordan kan der overhovedet opstå den slags problemer mellem version 4- og version 5-transportmidler?

“Ja, det er så et rigtig godt spørgsmål, som i morgen vil blive diskuteret på et direktørmøde med vores leverandør Thales,” lyder det fra Bjørn Wahlsten.

Indtil videre lyder forklaringen, at tidssætningen er forskellig i version 4 og version 5, uden det er muligt at få forklaret, hvorfor det forholder sig sådan.


Annonce:


Udrulningen blev sat i bero
Bjørn Wahlsten fortæller, at han selv var ude og rejse natten til søndag for at se, hvordan systemopdateringen gik.

Da han oplevede en tidsfejl på en rejse, stoppede han udrulningen.

“Jeg satte udrulningen i bero, fordi jeg ville have en forklaring fra leverandøren,” lyder det fra Bjørn Wahlsten.

Hos leverandøren Thales lød meddelelsen, at systemet skulle rulles ud så hurtigt som muligt, da det gjaldt om at få alle systemer over på version 5 i en ruf.

Som sagt så gjort, så fortsatte systemudrulningen som planlagt natten til søndag.

Men da udrulningen i landets busser tager længere tid, er der muligvis opstået et endnu større gab mellem togenes version 5 og bussernes version 4, end hvis udrulningen ikke var blevet bremset i løbet af natten.

Bjørn Wahlsten fortæller, at der i dag onsdag stadig kan være ganske få busser i landet, der kører på version 4, hvis de har været i garage, og derfor ikke er blevet opdaterede til version 5.

Så selvom næsten alle transportmidler er opdaterede til version 5 i løbet af ugen, kan der fortsæt være enkelte version 4-busser, der ruller rundt i landet.

Opdatering er en succes
Direktøren fra Rejsekortet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor mange rejser og kunder, der er berørte af den noget slingrende software-opdatering i weekenden.

Og hvis du som Rejsekort-kunde går ind på Rejsekort.dk for at kontrollere din konto, så kan du ikke være helt sikker på, at det er et retvisende beløb, som står på din konto.

Det skyldes, at der kan være efterslæb fra forkerte tidsstemplinger først på ugen, og at det helt generelt – systemopdateringer eller ej – tager henholdsvis op mod fire og 24 timer at opdatere data fra tog- og busrejser til hjemmesiden.

“Vi forventer, at vi har fået styr på alle mellemregninger fredag, så der burde hjemmesiden vise de korrekte beløb. Man kan også chekke sit Rejsekort, for på kortet står der altid det rigtige beløb,” fortæller Bjørn Wahlsten.

Oven på alt dette her, betragter du så weekendens software-opdatering som en succes?

“Ja, det gør jeg, fordi det drejer sig om en meget stor systemændring, hvor vi har ændret vores databaser, det grundlæggende økonomisystem og meget andet. Vi vidste godt, at uanset hvor meget vi testede, så ville der være nogle fejl bagefter. Heldigvis er det kun de færreste fejl, der berører kunderne.”

Læs også:

Rejsekortets online-løsning lukkes i weekenden – se hvorfor her

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Posted in computer.

Derfor opsagde TDC 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

Annonce:


Da TDC valgte at opsige 60 af 65 partneraftaler, var det af hensyn til kunderne.

Sådan lyder forklaringen fra Henrik Kauffmann, der er underdirektør i TDC Erhverv med ansvar for partnere.

“Kunderne blev forvirrede af, at de blev kontaktet fra alle mulige forskellige partnere og for den sags skyld også af TDC – og der var ikke nogen koordination omkring det.”

“TDC kan ikke leve med, at det giver dårlige kundeoplevelser, at vi ligger og nærmest spammer vores kunder,” siger Henrik Kauffmann til Computerworld.

Fra 65 til fem partnere
Der har hidtil været 29 TDC Erhvervscentre, drevet af 18 partnere. De fem partnere, der fortsætter, kommer kun til at drive 13 TDC Erhvervscentre.

Samtidig er en stribe andre partnere også ramt – og herunder Danmarks største it-forhandler, Atea, der i en artikel tidligere tidligere på Computerworld forklarede, at det kun var TDC, der ønskede at opsige aftalen, og at Atea derfor nu overvejer, om man overhovedet skal gå med på den nye aftale, TDC har lagt frem.

“Det er meget muligt, at vi siger, at det så ikke er det koncept, at vi gerne vil,” siger Morten Felding fra Atea.

“Det koncept, der var i forvejen, var vi faktisk ganske godt tilfreds med, fordi det giver os mulighed for at være en uafhængig spiller, så vi kan rådgive vores kunder om de løsninger, de har lyst til og så tilbyde dem TDC fra de hylder.”

“Der vil TDC meget gerne stramme tingene til at være eneforhandler.”

Vil ikke kommentere på forhandlinger med Atea
Computerworld har bedt Henrik Kauffmann fra TDC forklare, om dette er korrekt, og hvad baggrunden for TDC’s nye tilgang til partneraftalerne med blandt andre Atea er.

“Vi har en drøftelse med Atea om, hvordan fremtiden kan se ud, så det vil jeg helst ikke kommentere på i øjeblikket, før vi har en endelig afklaring med dem,” siger Henrik Kauffmann fra TDC Erhverv.

Han vil dog godt fortælle, hvorfor det har været nødvendigt at indføre det nye, franchisebaserede setup, som TDC altså fremover kommer til at køre med fem forskellige partnere.

“Det handler om at sikre, at vores kunder får en bedre oplevelse af det samarbejde, de har med TDC.”

Hvad skal der ske med TDC Erhvervscentrene?
Konsekvensen er vel, at en stor del af de TDC Erhvervscentre, der ligger rundt omkring i landet, vil lukke, men hvor skal kunderne så gå hen?

“Nu er det sådan, at det, de ikke kan forhandle længere, er TDC’s abonnementer. Alle de ydelser og produkter, de selv har på hylderne, kan de jo stadig godt forhandle. De kommer bare ikke til at have en mulighed for at sælge TDC’s abonnementer.”

“Mange af de produkter, de sælger, er ikke TDC-produkter – det har de selv kundeansvaret for. Den forretning kan de jo fortsætte.

“Men det er klart, at det bliver lidt anderledes for dem, når de ikke kan sende et TDC-produkt med,” siger Henrik Kauffmann, TDC.

Virksomhederne må dog heller ikke fremover benytte navnet “TDC Erhvervscenter”, så de skal ikke alene ændre produktudvalget, men også starte op med et nyt brand.

Sådan handler TDC-erhvervskunder i år 2014
Det betyder så også, at en del af TDC’s erhvervskunder ikke længere vil kunne gå til et af de 29 lokale TDC Erhvervscentre, der hidtil har været – fordi antallet nu falder til 13.

TDC selv mener dog ikke, at det bliver noget problem for kunderne.

“Det har vi taget højde for i det her setup. I den kundemængde, vi betjener om året, er langt hovedparten erhvervskunder – og erhvervskunderne handler typisk også via mail eller telefon eller ved, at vi fysisk er ude og besøge dem,” forklarer Henrik Kauffmann.

“Derudover ruller vi et nyt koncept ud i løbet af oktober måned, hvor man som erhvervskunde kan gå ned i en af vores cirka 50 TDC-butikker, som ligger rundt omkring i landet. Ved at vi ruller det koncept ud i de butikker, får vi faktisk skabt en større nærhed til kunderne, end vi tidligere har haft.”

“Det bliver selvfølgelig på et reaktivt salgssetup i forhold til, hvad det har været tidligere, men så spammer vi ikke kunden – så er det kunderne, der vælger, hvor de vil handle.”

“De kunder, der skal have et besøg, vil selvfølgelig blive varetaget af de tilbageværende centre,” tilføjer Henrik Kauffmann.

Han peger på, at mange ting har ændret sig i forhold til, hvordan erhvervskunder handler telefoni.

“Kundernes tilgang til at købe ydelser og varer ændrer sig over tid.”

“Der er ingen tvivl om, at vores kunder også ønsker at gå mere online, og det betyder jo også, at der måske vil være et mindre behov for den type butikker, vi har haft tidligere, hvis de butikker ikke har været dygtige nok til at omstille sig til kundernes behov.”

Læs også:

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Konkurs: TDC Erhvervscentre lukker på stribe

Posted in computer.