Category Archives: computer

Svensk it-efterforsker: Ville ønske dansk politi havde udvist livstegn

Der gik over et halvt år fra, at svensk politi advarede sin danske modpart om et muligt hackerangreb mod CSC, til at dansk politi iværksatte en undersøgelse. Den svenske it-efterforsker Jesper Blomström har i dag i retten givet udtryk for, at han gerne ville have hørt fra sine danske kolleger noget før.

»Jeg ville ønske dansk politi havde udvist livstegn,« sagde han.

Jesper Blomström ville dog ikke fælde nogen dom over dansk politi.

»Der kan være mange årsager til, at man ikke har givet lyd fra sig,« understregede han.

It-efterforsker Jesper Blomström har vidnet i ottendedagen i CSC-hackersagen, hvor svenske Gottfrid Svartholm Warg sammen med danske JT står tiltalt. Blomström var en af tre svenskere, der som de første så på hacker-computeren i Cambodja, hvor Warg blev anholdt for to år siden.

Anholdelsen skete få måneder efter, at man havde afsløret at svenske Logica var blevet hacket. Logica – der nu hedder CGI – varetager mange af de samme opgaver, som CSC gør i Danmark.

Det svenske selskab har en lang række forskellige kunder herunder de svenske skattemyndigheder og indirekte også det svenske rigspoliti. Hacker-opdagelsen udløste en hurtig reaktion fra svenske myndigheder, fortæller Blomström.

»Man kan beskrive situationen som kaotisk på det tidspunkt. Mange politimyndigheder blev involveret hurtigt. Jeg blev en del af den efterforskningsgruppe, som lavede forundersøgelsen i Sverige. Jeg flyttede nærmest ind hos Logica, hvor jeg sad i tre uger og undersøgte tilfældet,« sagde Blomström fra vidnestolen.

»Vi har været i Danmark«

Tydelige spor i form af IP-adresser ledte svensk politi til Cambodja og lejligheden, hvor Warg boede. Men allerede inden anholdelsen af Warg, konfiskerede svensk politi en lang række chatlog-filer hos svenske MG, der senere blev dømt for Logica-hacking sammen med Warg.

I chatten skriver en person, der kalder sig tlt:

»Btw vi har været på tilsvarende i Danmark.«

Den information – og muligvis også anden – leder til, at svensk politi i juni 2012 advarer dansk politi, om mulig hacking af CSC. Advarslen om hacking fra svensk politi gentages flere gange i efteråret 2012. Først i februar 2013 påbegynder politiet i Danmark sin efterforskning – denne gang på baggrund af femte henvendelse fra svensk politi.

Warg har tidligere indrømmet, at han af og til bruger tlt som alias i chat. Han nægter dog, at det skulle være ham i dette tilfælde. Blomström kommer i sin forklaring kort til at sige Anakata – som er Wargs online pseudonym – i stedet for tlt. Det leder til animerede armbevægelser hos den svenske tiltalte, mens han hvisker intenst til sin advokat.

Installerede programmer på hacker-computer for at hjælpe undersøgelsen

Version2 kunne i går berette, at svensk politi har installeret programmer på den ene af to konfiskerede computere, som er blevet brugt til at hacke CSC. Jesper Blomström kunne i dagens afhøring også forklare, hvad der havde fået dem til det.

Læs også: Programmer installeret på hacker-computer efter konfiskering

»De her programmer bruges i vores undersøgelse. Programmet VMtools bruges til at overføre interessante filer til vores egen computer. De har ikke haft indflydelse på vores undersøgelse,« forklarede Blomström ved hjælp af sin danske tolk.

Den svenske it-efterforsker understreger, at svensk politi også har en præcis kopi af harddiskene, som de så ud, da de først kom i deres varetægt. Dansk politi har dog i første omgang undersøgt Wargs computer med svenskernes programmer på. It-efterforsker Flemming Grønnemose vurderede i går, at det kan have haft indflydelse på den specifikke undersøgelse.

Blomström beskrev fra vidnestolen sin specialviden på samme måde som den 21-årige danske tiltalte – websikkerhed og penetrationstest. Den unge danske it-specialist afsluttede dagen med et karakteristisk vink til familie og venner på tilhørerpladserne. Både han og Warg nægter sig skyldige. De risikerer op til seks års fængsel, hvis de bliver dømt.

Version2 er til stede i retten.

Posted in computer.

Certifikat-opdatering kan give periodiske udfald i digital selvbetjening

I morgen formiddag, torsdag 25. september, er det ikke sikkert, det er muligt at logge ind via den fællesoffentlige login-portal NemLogin i tidsrummet kl. 06-09.

Det skyldes ifølge en meddelelse på digitaliser.dk, at Nemlogin skal udskifte et certifikat, som udløber 1. oktober.

Når service-vinduet strækker sig over flere timer, hænger det sammen med, at de hjemmesider, der anvender NemLogin, eksempelvis borger.dk og skat.dk, også skal udskifte et certifikat i deres ende for at de stadig kan anvende NemLogin, fortæller Morten Mejer-Warnich, kontorchef for Center for systemforvaltning og sikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

»Det er den operation, der skal lykkedes. Det hele skal passe sammen. Vi sørger for at udskifte certifikatet på NemLogin tidligt, men der vil kunne være problemer med at logge på via NemLogin frem mod klokken 09, indtil alle andre også har udskiftet deres certifikat,« fortæller han.

Certifikatet, der skal udskiftes, udløber 1. oktober og er et IDP-certifikat, som sikrer kommunikation mellem NemLogin og de tjenester, der anvender login-løsningen.

Det nye IDP-certifikat er et OCES2 certifikat, hvilket ifølge meddelelsen på digitaliser.dk kan betyde, at de tjenester, der anvender NemLogin, skal tilføje nye rodcertifikater for at opnå trust til OCES2 CA. Mange løsninger anvender dog allerede OCES2 certifikater i deres tilslutning til NemLog-in, men for nogle kan skiftet til OCES2 betyde, at der er behov for at teste tilslutningen til NemLog-in, står der på digitaliser.dk

»Tidligere har vi forsøgt at foretage certifikat-skiftet i løbet af natten, men vores erfaring er, at de tjenesteudbydere, der anvender NemLogin, først skifter i løbet af næste formiddag. Og det skal ske nogenlunde samtidigt, hvis tingene ellers skal fungere,« fortæller Morten Mejer-Warnich.

Posted in computer.

Danske teleselskabers investeringer i netværk er det laveste i 10 år

Teleselskaberne i Danmark bruger færre penge på deres mobil- og fastnet, fremgår det af en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen. Investeringerne lå i 2013 på det laveste niveau i 10 år.

Ifølge opgørelsen steg investeringerne frem mod 2008, hvor de toppede med en samlet investering fra branchen på cirka 9.8 milliarder kroner. Siden da er investeringerne næsten halveret til 5,5 milliarder kroner i 2013.

Faldet i investeringer kommer samtidig med et fald i omsætningen for den danske telebranche, som blandt andet skyldes lavere omsætning pr. mobilabonnent. Til gengæld ligger de danske selskaber et godt stykke over EU-gennemsnittet i forhold til, hvor stor en del af omsætningen, selskaberne investerer.

Posted in computer.

Fra kratlusker til it-mand i Nationalbanken: Sådan skabte Jesper en it-karriere



Foto: Nicolai Devantier.

Tre hurtige til Jesper Laub

Cykel eller bil?

Bil, hvis det er en BMW. Cykel, hvis det er en enkelstart. Men jeg cykler på arbejde hver dag.

Tv eller musik?

Helt klart musik.

Fiskeri eller fodbold?

Jeg har spillet rigtig meget fodbold, men min krop kan desværre ikke holde til det mere. Så hvis jeg selv skal gøre det, er det fiskeri.

Mød en kollega fra it-branchen I øjeblikket er Jesper Laub ved at lægge sidste hånd på en udflytning af Nationalbankens virtualiserede miljø til to forskellige datacentre i Københavnsområdet.

“Systemerne er lagt klar til drift,” fortæller Jesper Laub, der er it-projektleder i Nationalbanken. 

Jeg møder ham i bankens gigantiske lobby, hvor han smilende kommer mig i møde iført en afslappet stribet skjorte og et par nydelige blå bomuldsbukser.

Han er én ud af fem it-projektledere blandt de 70 it-folk, der styrer it-projekterne i den rigtige retning i butikken, som opretholder stabilitet i det finansielle system i kongeriget Danmark.

Et job, som ligger langt fra det svar, han gav, dengang han blev spurgt om, hvad han ville være, når han blev voksen.

Ingen kontakt til erhvervslivet
Da han stod overfor at vælge sin levevej efter gymnasiet, var der nemlig kun to studier, han kunne tænke sig: Dyrelæge og biolog.

Et it-job havde overhovedet ikke krydset hans tanker. Faktisk anede Jesper Laub intet om computere.

Han begyndte som kratlusker, som biologistudiet kærligt og drillende er blevet døbt af de øvrige studerende på Københavns Universitet.

“Jeg er meget interesseret i fugle og fisk, så jeg var enormt glad, da jeg kom ind på mit drømmestudie.”

Men efter specialet i giftige blågrønne alger var afleveret, og arbejdslivet ventede, var der ikke noget job til Jesper Laub.

“Efter et år med forskellige småjobs, var jeg ved at gå ud af mit gode skind. Jeg var næsten klar til at tage et hvilket som helst job for at slippe for at gå ledig. Det lyder måske underligt, men det er faktisk utrolig stressende. Det var et stort problem, at universitetet dengang ikke havde kontakt til erhvervslivet, så vi kunne blive sluset ud på en god måde.”

Vejen til succes er rødvin
En aften havde han en bekendt til middag, som havde åbnet sin egen konsulentvirksomhed, der hjalp virksomheder med it-driften.

“Han fortalte, at han haft dårlige erfaringer med at hive folk ind i sin virksomhed, og at han havde planer om selv at oplære én. Så jeg hældte godt med god rødvin på ham, og sagde sidst på aftenen, at jeg gerne ville have det job.”

Da Jesper Laubs samlede it-viden kunne være i et fingerbøl, var svaret selvfølgelig ikke et rungende ja.

“Hans reaktion var, at hvis jeg kunne bestå to Microsoft-certificeringer, så ville jeg få jobbet,” fortæller Jesper Laub, der straks begyndte at forberede sig på at fordybe sig i den ukendte Microsoft-teknologi.



Jesper Laus er projektleder i Nationalbanken, gift og far til to drenge. Foto: Nicolai Devantier.

Min værste oplevelse som konsulent

Jeg blev kontaktet af en tidligere kunde, der havde åbnet et nyt firma. Hun ville gerne have hjælp til at sætte et nyt netværk op.

Da jeg åbnede hendes computer kunne jeg se, at den stadig var sat op til det gamle domæne, hvilket hun forklarede med, at maskinerne var købt fri af den gamle arbejdsplads, fortæller Jesper Laub.

Jeg tænkte ikke nærmere over det, og spurgte om den skulle frigives fra det gamle domæne, hvilket hun svarede ja til. Så det gjorde jeg.

Efterfølgende kunne hun ikke tilgå mailboksen på den tidligere arbejdsplads via Exchange, og så brød helvede løs!

Hun gik fuldstændig amok. Råbte, skreg, tudede og slog næsten løs på mig.

Jeg var naturligvis meget ked af reaktionen, men det viste sig senere, at hun -på ulovlig vis – havde mailet kundedatabasen fra den tidligere arbejdsplads til sig selv, og det var den, hun ikke kunne får adgang til, efter jeg havde hevet maskinen ud af domænet. Så på den måde endte det faktisk godt.

“Da jeg havde bestået den første, ringede jeg og sagde, at jeg var klar til at starte, og det fik jeg så lov til,” fortæller han grinende, mens vi taler sammen på Nationalbankens tagterrasse med udsigt til en håndfuld af Københavns største seværdigheder.

Og konsulentbranchen var det helt rigtige skridt ind i it. Den gav ham nemlig hår på brystet.

“De første opgaver var selvfølgelig ikke de største, men konsulentbranchen er et godt sted at oparbejde ny viden og erfaring. Vi tog alle opgaver for kunderne, og det er praktisk it, så det klodser,” fortæller han. 

Fra at tænde en printer til infrastruktur
Opgaverne spændte fra at tænde en printer og igen forlade virksomheden til senere at opbygge komplette netværk og vedligeholde infrastruktur.

“Heldigvis var mobiltelefonen opfundet, så jeg kunne ringe til mine kollegaer for at spørge om hjælp. De var nok lidt trætte af mig i starten,” griner han.

“Men jeg mindes ikke, at jeg har forladt en opgave uden at den var løst.”

Hans arbejdsgiver lovede ofte lønforhøjelse, når han tog en ny certificering, og den gulerod spiste han med stort velbehag.

“Samtidig med at certificeringerne kom i hus, fik jeg jo ny viden, som jeg konkret kunne anvende i mit konsulentjob – det var meget motiverende gjort af min daværende arbejdsgiver.”

“På universitetet var jeg blevet god til at studere og sætte mig ind i nye ting, og det blev en stor hjælp i dette forløb. Jeg tog alle de certificeringer, jeg kunne overkomme,” fortæller han, og fortsætter med glæde i stemmen:

“Det var en fantastisk tid, hvor it-teknologi fyldet hele min arbejdstid. Kunderne var langt hen ad vejen meget tilfredse, nogen gange var det lige før, de stod og klappede, når man havde fået gang i deres it-systemer igen. På det punkt var det fantastisk at være konsulent.”

Men jobbet som konsulent er også til tider ensomt, og efter seks år savnede Jesper Laub faste kollegaer.

Ikke mere teknologi
Hans it-viden havde vokset sig knivskarp, hvilket åbnede nye muligheder. Derfor sendte han en ansøgning til Nationalbanken, der var på jagt efter en teknisk tung it-mand.

“Jeg startede i en toårig projektstilling bare for at prøve, om det var noget for mig,” fortæller han.

Men der var også begyndt at snige sig en ny erkendelse ind i hans tanker.

Nye funktioner i Exchange eller opsætning af en firewall var ikke længere så spændende.

“Jeg er jo ikke udvikler, og jeg satte basalt set bare flueben i et stykke software. Jeg begyndte at miste fascinationen af teknologi og blive mere interesseret i ledelse.”

Der kom en åbning i banken, og pludselig sad han igen i et nyt job som projektleder, hvor kundskaberne var mangelfulde, men lysten til at lære var enorm.



Foto: Nationalbanken

“I dag har jeg slet ikke hænderne nede i teknologien. Det er kæmpe fordel at kende til teknologi som teknisk projektleder, men teknologi er i dag kun natbordslæsning. Den faglige læsning handler om ledelse,” fortæller han.

I dag er situationen meget anderledes, da der ikke er en ny opgave hver morgen, som skal være løst igen, når han går hjem. Der er blevet meget længere imellem den slags.

“Projektledelse handler om lange seje træk. Hvis jeg skal give et godt råd til andre projektledere, så er det, at man skal huske at fejre succeserne, når man er kommet i mål. Ellers kan det god blive lidt for surt.”

Projektledelse handler naturligvis om metoder og rammer, men den vigtigste rolle ligger faktisk et helt andet sted.

“Projektlederens fornemmeste rolle er at holde styr på ændringer, få sat det rigtige team sammen og holde gejsten i gruppen. Noget jeg fik med fra konsulentbranchen, hvor det bare var kunderne, der skulle forkæles. Og så handler det om at give slip på projektet i rette tid, så man ikke kører fast.”

Jesper Laubs tid med bits og bites er definitivt forbi. Nu hedder det prince2, Scrum og IPMA.

“I dag har jeg en meget mere holistisk tilgang til it. Jeg kan stadig godt lide it-branchen, men jeg er måske ikke så afhængig af it mere. Jeg kan godt lide at forbedre og effektivisere. Det med at holde ting i luften, er ikke længere mit mål.”

Biologen er blevet en del af den næste generation af it-folk, der skal føre Danmark ind i den totale digitalisering.

Læs om en anden kollega fra it-branchen her: Det startede med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning



Foto: Nationalbanken.

Posted in computer.

Den kyssende bro bliver yderligere tre måneder forsinket

Den stærkt forsinkede og fordyrede Inderhavnsbro bliver nu yderligere forsinket. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

‘Entreprenørfirmaet Valmont SM har orienteret Københavns Kommune om, at Inderhavnsbroen ikke kan færdiggøres til tiden, men bliver yderligere forsinket. Forsinkelsen skyldes udfordringer med produktionen hos Valmont SM’s polske stålleverandør,’ lyder forklaringen i meddelelsen.


Inderhavnsbroen i København bliver yderligere tre måneder forsinket. Broens budget er allerede vokset fra 202 mio. kr. i 2009 til 305 mio. kr. i 2014, men den nye forsinkelse kommer ifølge kommunen til at være på entreprenørens regning.

Siden kommunen i februar indgik en såkaldt granskningskontrakt med Valmont SM, har deadlinen for at bygge Inderhavnsbroen færdig været årsskiftet 2014/2015. Nu erkender Valmont SM, at broen først kan åbne i marts 2015.

Det er lidt mere end to år efter kommunens oprindeligt planlagte åbningsdato. I januar 2011 blev Inderhavnsbroen og ikke mindst de mindre kanalbroer, som også er en del af broforbindelsen mellem Nyhavn og Operaen, efter flere klagesager endeligt godkendt. På det tidspunkt forventede kommunen, at Inderhavnsbroen, som i folkemunde fik tilnavnet ‘Den kyssende bro’ på grund af den måde skydedækkene mødes på midten af havnen, kunne åbne dem i februar 2013.

Læs også: Derfor gik det galt på den kyssende bro

Rådgiverfejl, entreprenørfejl og ikke mindst store problemer med kvaliteten af arbejdet hos den første entreprenør, Pihl & Søns, spanske stålleverandør, forsinkede imidlertid arbejdet med flere måneder.

I august 2013 gik Pihl & Søn så konkurs og trak blandt andre leverandøren af stålarbejderne på de mindre kanalbroer med sig i faldet. Det forsinkede byggeprocessen yderligere.

Først i foråret 2014 kunne Københavns Kommune indgå kontrakter med to nye entreprenører, Valmont SM på Inderhavnsbroen og HSM på kanalbroerne. De to entreprenører havde forpligtet sig til at have broerne færdige omkring årsskiftet 2014/2015.

»Forsinkelsen er brandærgerlig, fordi vi pga. af Pihl & Søns konkurs allerede har ventet længe på indvielsen. Men forsinkelsen får ikke økonomiske konsekvenser for kommunen og A.P. Møller Fonden, og jeg tager situationen som udtryk for, at vores nuværende entreprenør tager opgaven alvorligt og ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af broen,« siger centerchef Jens Chr. Zøfting-Larsen i pressemeddelelsen.

Problemet med produktionen af Inderhavnsbroens to skydedæk af stål består blandt andet i, at softwaren hos ISC, der har projekteret de geometrisk komplicerede dæk med dobbeltkrumme overflader, og den polske stålspecialist Vistal, som skal bygge dem, ikke fungerer sammen. Når 3D-modellerne fra ISCs Prosteel-program blev eksporteret til Autodesk Inventor, som Vistal bruger, opstod der ‘huller’ rundt omkring i modellen, som ingeniørerne var nødt til at identificere og omprojektere.

De mindre kanalbroer forventes stadig at åbne før jul i år.

Posted in computer.

Pligt til at anmelde hackerangreb splitter danske virksomheder

Skal danske virksomheder pålægges at melde til myndighederne, når de bliver udsat for hackerangreb? Det mener flere partier på baggrund af gentagne udmeldinger af Center for Cybersikkerhed, som ønsker mere åbenhed. Men virksomhederne er delte, skriver Jyllands-Posten.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck er it-direktør Michael Skånstrøm åben over for forslaget, hvis det indebærer, at virksomhederne kan få assistance.

Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for it, Lars Fruergaard Jørgensen, mener derimod, at det bør være frivillig og foregå i lukkede forummer.

»Jeg tror ikke, at en meldepligt vil være specielt brugbar, for hvad skal man melde? Virksomheder bliver forsøgt angrebet dagligt, og en pligt vil rejse en række spørgsmål om, hvornår noget er alvorligt nok,« siger Lars Fruergaard Jørgensen til Jyllands-Posten.

Brancheforeningen It-Branchen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at få defineret et skel for, hvornår en hændelse skal rapporteres, så det kun er hændelser med betydning for samfundet, som virksomhederne får pligt til at melde.

Posted in computer.

Kronik: Grøn transport er på afveje

Udviklingen inden for ‘smart transport’ og alternativer til fremdrift af traditionelle køretøjer er rivende. Således har Ingeniøren senest beskrevet GM/Cadillacs selvkørende biler på offentlig vej. Vi får også løbende meldinger om Googles mange førerløse kilometer i deres lille køretøj.

Volvo, Mercedes m.fl. er eksempel på større fabrikanter, som er på vej med tilsvarende teknologier, og man kan stille sig spørgsmålet, hvor samfundet hurtigst får de største fordele.

Der er næppe tvivl om, at tung transport og kollektiv trafik vil byde på nogle af de mest markante gevinster ved intelligent transport, hvilket yderligere kan medføre sænkning af energiforbrug og de heraf afledte miljøeffekter.

I Danmark går mere end 28 mia. kr. til en togfond, fordi det er opfattelsen, at hurtigere tog vil betyde mindre ressourceforbrug. Det er endvidere et mantra, at mere gods skal væk fra fossil lastbil-drift til baner, og der satses meget på biobrændsler til transportområdet for at reducere ‘carbon footprint’ – CO2-emissionerne – men er det den rigtige vej?


Nils Peter Astrupgaard er akademiingeniør M og medlem af bestyrelsen for IDA Energi

Mange fagfolk og politikere peger på, at vindmølle-el kan komme transporten til gode ved at kunne udnyttes i batteridrevne køretøjer eller ved eldrift af jernbanerne samt letbaner. Der peges herudover på biobrændslerne samt naturgas eller på sigt biogas til drift de tunge køretøjer – men er det den rigtige strategi?

Hvis skyklapperne tages af, er der rigtig mange nye løsninger på vej ud af kravlegårdene og ind i egentlig demonstration på offentlig vej. Det er sådanne løsninger, som IDA Energi, Transportens innovationsnetværk og DTU Transport sætter lys på 9. oktober ved konferencen ‘Future Truck and Public Transport in an Energy Perspective’.

Før egentlige førerløse transporter er mulige, kan der være store gevinster i at lade lastvogne ‘pakke sig sammen’ i konvojer, hvor vognene ligger meget tæt efter hinanden, hvilket kan give markante energibesparelser på over 20 pct. Dette arbejdes der med i forskellige europæiske projekter og resultaterne fra offentlig vej er lovende.

Hvis vi først får lastvognene ind ‘på linje’ i konvojer, er et parallelt skridt, at de bliver helt eller delvist elektrificerede og kører med kørestrøm enten fra luftledninger eller fra nedfældede ledninger i vejbanen, hvilket der er gode svenske erfaringer med – i is, sne og nedfaldne blade. De første egentlige demonstrationsstrækninger i offentlig vej bygges nu.

Med elektrificeret konvojkørsel begynder grundlaget for banetransport at smuldre markant, da lastbilerne kan gå ind og ud af konvojerne og køre direkte til bestemmelsesstederne uden omlæsning fra bane til lokal distribution. Med efterfølgende fuld førerløs drift kan det næppe gøres mere effektivt, både energi- og miljømæssigt – men også rationelt.

Også batteriteknologien udvikler sig fortsat med stormskridt, og vi ser allerede mange fuldelektriske og hybride tunge køretøjer, herunder eksempelvis Frederiksbergs ’fuld-størrelse’ batteridrevne affaldsbiler. Koblingen til hurtigladning af disse er spændende, og der arbejdes intensivt med induktive og konduktive systemer, hvor sidstnævnte har højest energieffektivitet. ABB demonstrerer lynladning på bare 15 sekunder af en elektrisk ledbus.

Hybridbusserne er inden for de seneste år blevet markedsstandard og tilbydes fra en lang række producenter – med brændselsceller, (bio)gasmotorer og Euro 6 diesel. De er alle forløberne for fuldelektriske busser, som mange europæiske busleverandører forventer vil være deres hovedprodukt fra ca. 2020 – måske i kombination med en range extender.

Meget futuristiske og letbanelignende hybridkøretøjer er udviklet og senest indsat i f.eks. Malmö i år. Disse letbaner på gummihjul vinder kraftigt frem og udfordrer almindelige letbaner bl.a. på omkostningerne. Således gennemføres Bus Rapid Transit (BRT)-systemet i Malmö for bare 66 mio. svenske kroner for en 17 km lang strækning, hvilket skal holdes op mod et næsten et investeringsbeløb på 4 mia. kr. for letbane i ring 3. Tænk hvad et sådant beløb kunne medføre af meget mere og intelligent transport.

På den baggrund kan man atter spørge sig selv: Er grøn transport virkelig på rette vej?

Mit svar er nej! Ikke alene kan vi f.eks. spare milliardbeløb på letbaner ved at starte med at bygge ud med hybridbaseret BRT. I løbet af de kommende ti år kan man så evaluere, om der virkelig er behov for skinner, eller om den teknologiske udvikling har medført, at autonome eldrevne letbaner på gummihjul leverer både behagelig og bedre transportkapacitet samt med højere frekvens, hvilket er, hvad passagererne efterspørger.

Posted in computer.

Dansk forsker muterer græs for at brygge biobenzin

Ny international forskning med dansk deltagelse kan være ved at bane vejen for billigere og lettere produktion af anden generations bioethanol, skriver Videnskab.dk.

Forskere har længe kunnet nedbryde fødevaredelen af en plante til sukker for derefter at omdanne det til ethanol, som kan bruges i stedet for fossile brændstoffer. Men brugen af fødevarer til brændstof har mødt kritik, og derfor har forskere kæmpet med at omdanne de uspiselige dele af planten til brændstof i stedet.

Læs også: Forsker: Bioethanol af majsrester udleder mere CO2 end fossil benzin

Jonatan Fangel er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har sammen med kollegaer fra hovedsageligt University of York, forsket sig frem til måske lettere at kunne omdanne den seje, uspiselige del af planten, som i dag er vanskelig at udtrække ret meget brugbart sukker fra.

Den danske forsker forklarer, at det i dag enten kræver dyre enzymer at fremstille anden generations bioethanol, eller at koge planteresterne i syre i flere timer:

»Men hvis vi genetisk kan ændre på selve strukturen i afgrødernes cellevægge, kan vi gøre det meget billigere at få restprodukterne nedbrudt til bioethanol,« siger Jonatan Fangel til Videnskab.dk.

Læs også: Eksperter om grøn jetfuel: Biobrændstoffer er stadig for dyre

Det var netop, hvad han og kollegaerne gjorde med tusinder af græsfrø fra model-græsarten Brachypodium distachyon. De muterede græsfrøene og fandt frem til 12 slags, som var 20 procent lettere at nedbryde.

Herefter skulle forskerne finde ud af, hvorfor de var blevet lettere nedbrydelige. De så blandt andet på sammensætningen af cellulose og lignin i plantecellevæggene og undersøgte forskellene mellem de oprindelige planter og de muterede planter.

Forskerne fandt blandt andet ud af, at en genetisk ændring i genet Bradi2g01480 så ud til at have en stor effekt på græssets nedbrydningspotentiale. På baggrund af det håber forskerne at have fundet en genetisk mutation, som kan bruges i afgrøder som hvede, byg, rug og ris.

Læs også: Forskere gensplejser omega-3-fedtsyrer ind i plantefrø

»Brachypodium er uinteressant som bioethanol, da den ikke benyttes som afgrøde. Men det er en modelplante, der er tæt beslægtet til alt fra hvede til ris. Derfor forventer vi, at vi også kan finde og manipulere de samme gener i eksempelvis hvede, som vi finder i denne type græs,« siger Jonatan Fangel.

Lignende amerikansk forskning har forsøgt sig med at indsætte et gen i poppeltræer, der ændrer produktionen af lignin, som er det stof, der gør træet sejt og svært nedbrydeligt. Projektet har dog medført bekymring for, om de genmodificerede træer kan skade omkringliggende natur og marker.

Læs også: Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin

På Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab er professor Søren Kjærsgaard Rasmussen i gang med lignende projekter for at finde en løsning på problemet med at nedbryde plantematerialet til anden generations bioethanol.

Han er enig i det internationale studies fremgangsmåde og konklusioner, men mener ifølge Videnskab.dk ikke, at man nødvendigvis behøver at muterede plantefrø for at finde frem til genetisk variation, der kan bruges til bioethanol.

»Man kan sagtens finde mange af de efterspurgte egenskaber i de kornsorter, vi har i dag. Hvis man screener disse, vil man kunne finde frem til en masse variation, som man derefter kan forædle,« siger KU-professoren til Videnskab.dk.

Læs også: Omstridt GM-majs glider gennem EU’s ministerråd

I lighed med det amerikanske poppeltræsprojekt mener han også, at der kan være en risiko ved at sætte muterede planter ud i naturen:

»Problemet med at skabe mutanter er, at de ikke kun bliver muteret et sted. Det bliver de flere steder, og mange af de andre mutationer vil vi sikkert gerne af med bagefter. Derfor kan man springe en masse bøvl over, hvis man screener for de variationer, der allerede findes,« siger Søren Kjærsgaard Rasmussen.

Posted in computer.

Ultrafølsom grafen-sensor spotter dna-skader

Kræft kan opstå, når cellernes dna bliver skadet. Det medfører risiko for, at der opstår mutationer, så cellerne begynder at dele sig ukontrolleret. Men med en ny biosensor kan mængden af dna-skader i kroppen afsløres på få minutter, så man tidligt kan sætte ind med en behandling.

Sensoren er udviklet af britiske forskere, og den er baseret på 2D-materialet grafen, hvor kulstofatomer arrangerer sig i et enkelt lag som et hønsenet i atomstørrelse.


Forskerne forsynede en bro af grafen med antistoffer, som binder sig til en biomarkør for dna-skader. Hvis markøren er til stede, ændres den elektriske modstand gennem grafenen. (Tegning: Z. Tehrani et al.)

Læs også: Atomtynde materialer kan føre til helt ny elektronik

Forskerne forsynede laget af grafen med antistoffer, som binder sig til et molekyle ved navn 8-hydroxydeoxyguanosin (8-OHdG). Det produceres i ganske små mængder ved dna-skader. Hvis man kan måle det i spyt, urin eller blod, kan der være fare på færde.

Grafen er elektrisk ledende, men når 8-OHdG sætter sig på grafenen, ændres den elektriske modstand, og det kan måles.

Med biosensoren kan så små koncentrationer som 0,1 nanogram pr. milliliter kropsvæske detekteres, og det gør sensorer fem gange så følsom som de hidtil bedste målemetoder.

Den elektrokemiske sensor kan give svar på få minutter, så forskerne håber på, at metoden i fremtiden kan bruges til at give hurtigt testsvar på hospitaler eller hos læger.

Forskningsresultatet er publiceret i tidsskriftet 2D Materials.

Posted in computer.

Ansaldobreda leverer nye metrotog til Milano

Det første Ansaldobreda-tog til Milanos metro har nu forladt fabrikken i Reggio di Calabria i Italien. Togene skal indsættes i stedet for de gamle ET245-tog, hvoraf nogle har kørt på metrolinjen siden 1969.

Ansaldobreda vandt i 2012 en udbudskontrakt fra det offentlige trafikselskab ATM Milano om levering af 30 metrotog til i alt 210 millioner euro, hvilket svarer til godt 1,5 milliarder kroner.


ATM Milano har bestilt 30 metrotog til i alt 210 millioner euro (Foto: Ansaldobreda).

Der er tale om Ansaldobredas seneste skud på stammen inden for metrotog, og de bliver ifølge producenten selv de mest moderne metrotog i drift, med bogier, der skal sikre lydløs kørsel, og såkaldte vandalsikre vægge.

Læs også: Holland sætter el-lokomotiver ind i stedet for Ansaldobreda-fiasko

Mens Ansaldobreda er berygtet i Danmark for de problemplagede IC4-leverancer, i Holland og Belgien for de lige så problemplagede leverancer af højhastighedstoget V250 og i Norge for sporvogne, der sidste sommer måtte tages ud af drift på grund af rustproblemer, har den italienske togfabrik bedre held med sine metrosystemer.

Læs også: AnsaldoBreda får millionregning for rustne sporvogne i Oslo

København var den første by i verden med Ansaldobredas førerløse metrotog, og Ansaldobreda er i dag den største producent af førerløse metrotog i verden med metrotog i drift i Italien, Honolulu og Riyadh. Ansaldobredas metrotog med førerkabiner, hvoraf de nye tog til Milano er de seneste, er i dag i drift i flere italienske byer samt Madrid, Los Angeles og Miami.

Læs også: Bombardier trækker sig fra kapløbet om Ansaldobreda

Posted in computer.