Category Archives: computer

Test: Ny gaming-computer giver baghjul til klassiske maskiner



Computerens profil er kantet og futuristisk, men også lidt småkedelig. Foto: Morten Sahl Madsen

Er man computerspiller, står man altid med noget af et valg, når der skal købes nyt hardware:

Skal man købe en ofte meget billigere, men stadig kraftigere stationær desktop-computer, eller skal man gå på kompromis, enten på prisen eller på hardwaren, og købe en gamer-bærbar, som ofte heller ikke er helt så mobil som de andre bærbare computere på markedet.

Den bærbare spilcomputer kan have sine fordele og kan for mange være et fristende og kvaliceret bud. 

Dog kommer prisen ofte et godt stykke over, hvad andre bærbare computere koster. For det er ikke billigt at presse et dedikeret grafikkort som Nvidias GTX 860 ned i en mere mobil størrelse og efterfølgende ind i en computer.

Ikke desto mindre kommer tyske XMG med et bud på en bærbar gaming-computer, som kan tilbyde gaming-ydelse til en fair pris.

XMG er en af de mindre producenter på markedet, hvor giganter som Dells’ Alienware, MSI eller Razer er mest kendt for deres gaming-bæster. Ikke desto mindre kommer de med en række computere, som på papiret virker til at være gode køb, hvor forholdet mellem hardware og pris virker fair.

Vi har taget et kig på P304-modellen fra XMG (Schenker XMG P304), og vi er imponerede over den lille maskine.

En ny art af gamer-computere
Normalt er gamer-bærbare store, tunge mastodonter med 15-17 tommer skærme, og som vejer på den pæne side af 3-4 kilo. “Slæbbar” er et kaldenavn, som længe har hægtet sig fast på de tunge, firkantede maskiner, som til gengæld kan slå en prober næve, når det handler om rå ydeevne – især selvfølgelig når det kommer til computerspil.

Men et stadig voksende marked af mindre gaming-maskiner er på vej. Bærbare på 13-14-tommer som Alienware 14 eller den testede XMG P304. Bærbare som netop går mellemvejen mellem en MacBook Air og de større 17-tommer bæster som for eksempel MSI’s GT70.

Helt en hybrid mellem en Air’s lethed og bæsternes kræfter bliver det ikke, men ofte er det en god mellem-enhed, som sagtens kan erstatte et dyrere alternativ, hvis man ikke nødvendigvis kræver Battlefield 4 i “ultra-settings” med 60 fps.



USB 3.0 x 3, HDMI, VGA og strømindgang. Foto: Morten Sahl Madsen



Blæser, lyd og mikrofon og USB 2.0. Foto: Morten Sahl Madsen

De Hårde facts
XMG – som står for Xtreme Multimedia & Gaming – kommer som mange andre specialbyggede computere med et hav af muligheder, når du skal købe computeren. Modellen findes også i en 15 eller 17 tommer-version, og med et væld af forskellige andre valgmuligheder: Processorvalg, hvor mange RAM, touchskærm eller ej, QuadHD eller Full HD og vi kan blive ved.

Den billigste i5-model af P304 koster 6.478 kroner eksklusive fragt, men har man lige vundet i Lotto og går all-in på et nyt 13,3 tommer gamerbæst med QuadHD, nyeste Quadcore i7, med 16 gigabyte DDR3 ram med ekstra “boost” og to ekstra 512 gigabyte SSD mSATA-diske og hvad har vi, ryger prisen helt op på 19.900 kroner.

Det er næsten samme pris som Apples dyreste MacBook Pro. Ikke at de maskiner kan sammenlignes direkte, men du får væsentligt mere computer i et tilbud som det fra XMG.

Det er mange penge, og nok også for mange penge, men det er et billede på, hvor du selv kan vælge, når du skal bygge din bærbar.

Den testede model fra XMG er en mellemklasseversion. Den har en i7-4710 processor, 8 gigabyte DDR3 RAM og en FullHD-skærm sammen med en 120 gigabyte mSATA SSD, 1 terabyte HDD og Windows 8.1. I alt koster den via XMG’s hjemmeside cirka 8.000 kroner.

Der medfølger ikke andet end en 120 watts oplader og det 8-cellede lithium-batteri.



Foto: Morten Sahl Madsen

Et matsort, men kedeligt design
P304′s fysik er en lidt tung klods, men det er, hvad man kan forvente af en maskine, som kan trække de fleste spil på “High”-indstillinger eller derover.

Godt og vel to kilo vejer maskinen, som er en tykbasse på tre centimeter i tykkelsen i forhold til andre 13 tommer bærbare. Det er en tung ven, men dog stadig betydeligt lettere end nogle af de andre modeller på gamer-markedet.

Man kan sagtens tage den op og bære den rundt med én arm, og man kan sagtens have den i skuldertasken eller i rygsækken, uden at man føler, at skulderen er ved at falde af – og det er lidt en sjældenhed med den her type maskine.

Designet er dog noget konservativt. Med et meget kantet og skarpt design ligner den mange af de andre “designer”-maskiner inden for genren, men der er intet nyt under solen. Skærmen er foroven dækket af et tyndt lag gummi, som giver en rigtig flot, mat farve og som er god at holde ved, men som til gengæld er en fedtfingermagnet af dimensioner.

Undersiden er af solidt plastik, gråt og sort, men selv om den egentlig er lavet ganske okay, sidder jeg alligevel og tænker, at den er noget kedelig at se på. Det er meget samme designsprog, som Alienware bruger i sine maskiner, uden at virke som en kopi.

Bedste design på en gamerbærbar er stadig Razer’s Blade, som (rent designmæssigt) er uovervindelig.

Design er selvfølgelig en subjektiv opfattelse, og XMG’s P304 signalerer på ingen måde jomfru, som visse andre gamerbærbare gør.



Skærmen er flot og farverig, men i solen udenfor er den ikke særlig god. Men for at game skal du alligevel have sat strømstikket i for ordenlig ydeevne. Foto: Morten Sahl Madsen

Masser af porte, men mangler de to vigtigste
Porte er der rigeligt af på P304:

Tre USB 3.0, en USB 2.0, HDMI, SD-kortlæser, VGA, ethernet samt mikrofon og minijack. Desværre mangler der et stik, som jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor der ikke er med: Displayport. Der er ikke engang Minidisplay-port, og det forstår jeg simpelthen ikke, når nu det er et af de bedste stik til overførsel af billeddata.

Ej heller har P304 en DVI-udgang, og igen tænker jeg: Hvorfor smide en VGA-udgang i, men ingen DVI eller Displayport?

Personligt er det et stort minus. DVI og displayport giver et væsentligt bedre billede med bedre fps, end VGA kan gøre. At der er HDMI er udmærket – specielt da det er HDMI 1.4, der kan sende 4K-materiale – men alle mine skærme bruger enten DVI eller Displayport til at overføre billedet.

Dog er det et stort plus, at man relativt nemt selv kan få adgang til hardwaren i maskinen. Det betyder, at man selv kan isætte flere RAM eller få adgang til computerens to mSATA-slots. Også både harddisk og CMOS-batteriet er muligt at udskifte. Hovedbatteriet er selvfølgelig udskifteligt og nemt at tage ud og i.



BF4. Foto: Morten Sahl Madsen

Hvad vi er her for: Gaming!
Alt det kedelige snak om de obligatoriske egenskaber er overstået, og nu kan vi endelig snakke om det, vi rent faktisk har P304 i test for: Computerspil.

Maskinen kommer med en forudinstalleret Windows 8.1 (du kan selvfølgelig købe en Windows 7-version i stedet, men… ja det er et personligt valg), og ud over Nvidias “Geforce Experience”, og lidt andre småtterier som et tilpasningsprogram til trackpad’en, er P304 ren og pletfri som en nyvasket barnenumse. Ingen bloatware af nogen art. Hvad mere kan man ønske sig?  

Den testede computer har en 120 gigabyte SSD og en terabyte HDD, så der er rigeligt plads til at installere, hvilke spil du kunne ønske dig.

Grafikkortet er Geforce GTX 860M (Mobility). For de tekniske eksperter derude er det helt præcist en GM107-version, og det er den model, som har den højeste hastighed på 1,029 MHz med tilhørende boost-funktion fra GPU’en i 800M-serien. 

Vi testede nedenstående spil for at få en generel forståelse af, hvad computeren kan klare. 
Battlefield 4 
The Elder Scrolls V: Skyrim
Bioshock Infinite
League of Legends

Spil som i de tre øverste lag kræver ganske habile grafikkort og processorkraft, hvor det sidste spilles på så højt et konkurrenceniveau, at der ikke må være nogen problemer overhovedet.

Generelt var spiloplevelsen god og solid i alle fire spil.

Først testede vi Battlefield 4, et af de flotteste og mest grafisk krævende spil på mainstreammarkedet. Først var vi optimistiske og satte alle opløsninger til Ultra, antialising på 16X, opløsningen til 1920 x 1080 og så videre. 

Vi sad på en gennemsnits FPS (frame per second) på de 35-stykker med en top på nogle og 40, men der var steder, specielt ved eksplosioner og andre intensive øjeblikke, hvor frameraten dykkede ned til 15-20 stykker, og så er det ikke spilbart – og det var først, da vi førte billedet over via HDMI-stik til en anden 1080p-skærm. Hvorvidt det har haft noget at sige, skal jeg ikke udtale mig om.

Alt dette var kun i Multiplayer, som ofte kræver mere af din computer. I Singleplayer kørte Battlefield 4 i Ultra med en stabil og spilbar – og smuk – oplevelse.

Ved en blanding af “high” og “ultra” fik vi en helt igennem spilbar oplevelse, og man bliver imponeret over den lille computers evner.

Skyrim blev smidt på “ultra” uden nogen form for problemer overhovedet. Eksplosioner fra ildkugler, drageflammer og store landskabsoverblik gav ingen problemer overhovedet. Det er selvfølgelig et snart tre år gammelt spil, men det er stadig et af de mest spillede RPG’er på pc’en, og at P304 kan køre et sådan spil på “ultra” uden problemer, siger noget om dens evner.

Bioshock Infinite kørte upåklageligt igennem som det smukke spil, det er, med en framerate på 52 fps. Og det var på “ultra” med 1920 x 1080.

League of Legends gik også uden nogen problemer. Den konkurrenceprægede MOBA kræver overraskende meget af en computer – væsentligt mere end det burde -men kørte uden nogen form for framerate-drop overhovedet 60 konstant. Heller ikke med en kombineret Amumu/Annie/Fiddlestick/Syndra/Riven ulti, skete der drop i frameraten (det var en smuk, smuk kamp…).

Taget i betragtning af, hvad der er i den lille 13 tommer maskine, fik vi alt det ud af den, som vi ville, men der er nogle kompromisser, som man skal leve med.

Larmer og bliver meget varm
Til hverdagsarbejde er P304 en lydløs og “kold” maskine. Gamercomputere har tung og kraftfuld hardware i sig og bliver derfor meget hurtigt ofte brændende varme at røre ved. Når man blot bruger computeren til daglig brug (videoafspilning, web, skrivning og så videre), holder de interne temperaturer sig på 40-45 grader, hvilket er helt efter bogen.

Men tænder man for Battlefield 4 … så skal jeg ellers love for, at der kommer gang i den sorte hævner, som min kammerat har døbt den efter en noget mirakuløs Battlefield 4-kamp.

Næsten i det sekund, du har trykket på “spil”, begynder P304′s blæsere at køre for fulde drøn. Det larmer meget. Mindst lige så meget som blæserne på de større gamerbærbare eller sågar en stationær.

Det larmer faktisk så meget, at du næsten ikke kan høre lyden fra højtalerne, som egentlig heller ikke er noget at skrive hjem om alligevel. Standardlyd. Intet andet.

Den kraftige blæser gør dog et godt stykke arbejde, og grafikkortet blev aldrig alarmerende varmt. Processoren blev til gengæld presset til det absolut yderste flere gange og var oppe på de 96 grader celsius, hvilket er lidt tæt på de 100 grader, som er grænsen for, hvor meget processoren kan klare.

Det skete dog kun én gang, da jeg afspillede en 1080p video samtidig med at jeg spillede Bioshock Infinite på “ultra”, og på intet tidspunkt blev det ydre af computeren så varm, at jeg ikke kunne røre det.

Samtidig har XMG været smarte nok til at smide blæserens køleriller på den venstre side, så man ikke får grillet sin hånd, når man bruger en mus.



Tastaturet er god og dejligt at skrive på. Det minder lidt om Lenovo’s “Floating Isles” taster. Foto: Morten Sahl Madsen

Mus og tastatur
For den kræver en ekstra mus. Hvis du spiller shooter-spil med en trackpad, skal du sælge din computer med det samme, men den skal alligevel være af en vis kvalitet – specielt når der ikke er en touchskærm. P304′s er meget gennemsnitlig og uimponerende.

Tastaturet er til gengæld ganske godt og består af meget flade, baggrundsbelyste taster, som reagerer på alle tastetryk.

Batteri
At forvente et godt batteri i en gamer-bærbar er som at forvente, at en Hummer kører 25 kilometer på en liter benzin, men man har jo lov til at blive overrasket.

P304 giver cirka fire timers batteri under dagligdags brug med 50 procent lys på skærmen, og det er slet ikke skidt i denne kategori af computere.

Spiller du på den, skal du dog ikke regne med mere end godt og vel to timers strøm, før den er fuldstændig tømt. Det er bedre end andre modeller på markedet, men skal du game, så sæt strømstikket til.

Opladeren til computeren er ikke synderligt hurtig til at lade op. På en halv time blev P304 opladt cirka 20 procent, hvilket ikke er særlig meget.

Schenker XMG P304

Plus:

  • Let i sin vægtklasse
  • Imponerende ydeevne taget sin størrelse i betragtning
  • Glimrende skærm (FHD)

Minus:

  • Meget hurtigt en larmende blæser
  • Kedeligt design
  • Middelmådig trackpad
  • Ingen Displayport eller DVI

Karakter:


Konklusion
Schenkers XMG P304 er et lille bæst, men dog ikke en fuldblods præmiehingst som mange af de noget større, men også dyrere maskiner.

P304 giver en uhyggelig god ydeevne i samtlige spil testet, og den vil uden de store problemer køre samtlige spil, du smider på den på en helt igennem acceptabel høj kvalitet på “high” og ofte også “Ultra”. Det skulle da lige være en mod’et version af Skyrim med samtlige Graphic-enhancers på. Det er flot, men krævende!

Samtidig er den lille, let og til at komme rundt med. Trackpad’en er lille og ikke til at råbe hurra over, men til gengæld er tastaturet godt og responsivt.

Prisen er nok et af de mest lokkende punkter. En lignende model fra for eksempel Alienware vil koste fra 9.000 kroner – og det er endda med et GTX 750-serie grafikkort i stedet. Razer Blade kan slet ikke – officielt – købes i Danmark og en lignende MSI-maskine fås kun i 17 tommer og koster 10.800 kroner for en model med samme grafikkort.

Designet halter til gengæld lidt efter de nærmeste konkurrenter, men hvis man kan leve med en lidt kedeligt udseende computer (og designet er jo på ingen måde det vigtigste på en gamer-computer), er XMG P304 et rigtigt godt bud på en lille og kraftfuld computer.

Posted in computer.

Blog: Undgå internettet bliver overbelastet i din virksomhed





Det er med stor interesse at jeg har læst CW indlæg “Internettet tæt på at blive kvalt – gamle routere overbelastet“.

Som beskrevet er dette jo ikke et pludselig opstået ej heller ukendt problem, men en løbende udvikling af Internettets routningstabel størrelse, som styrer måden hvorpå internet trafik blive sendt imellem de devices som kommunikerer sammen.

Væksten skyldes primært tre årsager, som jeg ser det.
- Væksten i antallet af devices tilsluttet internettet.
- Flere firmaer der ønsker redundant adgang til og fra internet, og derved får sin egen entry i Internettets adressebog.
- Dybere segmentering af internet routnings-adresser for at frigøre ubrugte adresser, da der er stor mangel på frie IPv4 adresser.

Som administrator af et IT-system vil man løbende monitorere sine IT-ressourcer. Dette gælder også netværksadministratorer hvor CPU, hukommelse og belastning af interfaces løbende overvåges, men også adresse tabeller, som er kritiske for at netværksenheden har viden om, hvor trafikken skal sendes hen.

Hvis dit netværk er baseret på Cisco netværksudstyr, og du er usikker på hvilke muligheder du har, så kan denne post sandsynligvis hjælpe dig videre.

Posted in computer.

Oldgammel GSM-teknologi skal give dig tog til tiden

Togdriften skal være mere sikker, og så skal togene køre til tiden.

For at løse den opgave skal der bruges it for godt 17 milliarder kroner.

Hovedopgaven er at udskifte de gamle analoge signalsystemer, der håndterer sikkerheden, og sikre kapaciteten omkring togdriften i kongeriget med et computerbaseret anlæg.

Frem mod 2021 erstattes de forældede signalanlæg på hele det danske jernbanenet og udskiftes med et system, hvor teknologien flyttes ind i togenes førerrum.

I praksis betyder det, at alle de lyssignaler, der i dag enten viser grønt eller rødt lys til lokomotivføreren, skal pilles ned og udskiftes med it, der helt overtager den menneskelige opgave med at holde toget tilbage eller lader det fortsætte ud af skinnerne i forvisning om, at der ikke er andre på sporet.

De nye signalsystemer vil også give færre forsinkelser, gøre det muligt at udnytte kapaciteten på jernbanen bedre og samle systemerne under en europæisk standard, der gør det nemmere med grænsekrydsende trafik.

“Samlet set forventes knap en million timers mindre forsinkelser per år, når de nye signalsystemer er indført på fjernbanen og S-banen. I praksis betyder det, at de 20.000 tog, der er forsinkede per år, vil falde til omkring en tiendedel, eller 2.000 forsinkede tog på årlig basis,” fortæller Amdi Kirkgaard Nielsen, der er disciplinleder på kommunikationsdelen af Signalprogrammet i Banedanmark.

Farvel til lyssignaler
Et specialtilpasset it-system til jernbanefolkene er naturligvis behæftet med et navn og en forkortelse, der i dette tilfælde er ERTMS, som betyder European Rail Traffic Management System



Foto: Christoffer Regild.



Illu: Banedanmark.

ERTMS er en fælles europæisk standard for signalsystemer til jernbaner, og det består af togkontrolsystemet ETCS og radiosystemet GSM-R, hvor det er Nokia, der leverer den danske GSM-R infrastruktur.

ERTMS er et it-baseret signalsystem, hvor der ikke signaleres langs sporene, men i stedet vises alle data på skærmen i lokomotivførerens førerrum. De ydre signaler er derfor ikke længere nødvendige, og dette medfører færre tekniske anlæg i og ved sporene.

“Det reducerer både jernbanens fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og dens fejlrate,” fortæller Amdi Kirkgaard Nielsen til Computerworld.

Med ERTMS foregår al datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og togene via radio.

Standardiseringen af systemet gør det yderligere muligt at styre samme tog gennem flere lande, når de har implementeret den europæiske standard for togkontrol- og radiosystemer. For at kunne køre i flere lande skal tog i dag være udrustet med de enkelte landes nationale togkontrolsystemer, hvilket er relativt kompliceret og kostbart.

Thalys-togene, der kører mellem Paris og Köln, har for eksempel seks forskellige togkontrolsystemer.

Dette vil ikke længere være nødvendigt med ERTMS, fordi det er et europæisk standardsystem, der efterhånden vil erstatte de nationale togkontrolsystemer.

Gammel teleteknologi
En af de store poster i projektet er at opbygge et sikkert GSM-system, der skal tage hånd om at holde kommunikationen mellem tog og de bagvedliggende it-systemer i luften hele tiden.

Til jernbanebrug har GSM fået tilføjet et R i enden og bliver således til GSM-R, Global System for Mobile Communications Railway. Teknologien er den samme som den, vi har benyttet i mange år, blot med et par små modifikationer til banebrug.

Hvad er begrundelsen for at vælge en gammel teknologi som GSM til denne opgave?

“Man kan sige, at teknologien er oldnordisk, men det er den standard, man er blevet enig om på europæisk plan. Så den er ikke til diskussion. Men når det er sagt, så giver det alligevel god mening,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen.

Der skal ikke mange bit til at fortælle et tog, om det skal stoppe eller køre. Så på den måde giver valget af GSM standarden god mening, understreger han.

I andre grene af teleindustrien jager man konstant større kapacitet. Målet for banen er anderledes. Her er det ikke kapaciteten, der er afgørende, men en meget høj oppetid.

“GSM-kommunikationen skal snakke med det it-system, der sidder i toget, og med de bagvedliggende it-systemer via nogle master langs skinnerne. Det er en ret simpel opgave, og det afgørende krav til linjen er, at den er uhyre stabil. Så i den henseende er GSM et glimrende valg,” forklarer Amdi Kirkgaard Nielsen.

Han understreger, at fejl typisk opstår i bestemte situationer:

“Hvis man helt køligt kigger på, hvornår der opstår fejl i et transmissionssystem, er det, når der pilles ved udstyret, eksempelvis når der skal opgraderes for at tilføje smarte funktioner eller mere kapacitet. Det har vi ikke i denne løsning. Der er rigelig kapacitet, så ved at ændre så lidt ved systemet som muligt er det medvirkende til den høje oppetid .”

En anden grund til GSM-valget er vedligeholdelsen:

“Et komplekst system kan være helt toptunet den dag, det afleveres, men fremadrettet kræver det stor vedligeholdelse for at undgå fejl. Det undgår vi med GSM-R. Teknisk set kunne vi sagtens anvende LTE-R, men gevinsterne ville slet ikke stå mål med de problemer, der vil være forbundet med at få eksempelvis sikkerheden på plads. Vi går ikke efter en teknologi, der er hurtig eller kan håndtere store datamængder,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen.

Han tilføjer, at GSM ligeledes er bygget til militært brug, og at teknologien derfor er robust.



Foto: Peter Elmholt.

Den 29. januar 2009 blev der truffet politisk beslutning om en totaludskiftning af jernbanens gamle signalanlæg.

Udskiftningen foregår i to projekter. Et for fjernbanen hvor signalsystemet ERTMS (European Rail Traffic Management System) skal rulles ud, og et for S-banen hvor signalsystemet CBTC (Communication-Based Train Control) skal erstatte det nuværende signalsystem.

Renoveringen af signalsystemet beløber sig til cirka 17 milliarder kroner.

Sikkerheden med håndtryk
Sikkerheden er en voldsom udfordring, fortæller Amdi Kirkgaard Nielsen, og som det vigtigste peger han på, at svigt i systemet kan få katastrofale konsekvenser og i yderste konsekvens koste menneskeliv.

“De it-systemer, der giver toget kommandoen “kør” eller “stop”, er det mest kritiske. De er derfor sikkerhedsgodkendt efter alle kunstens regler. Transmissionsforbindelsen er naturligvis også vigtig, men i værste fald betyder et nedbrud af forbindelsen, at toget stopper og bliver forsinket. Det er nok utilfredsstillende for passagererne, men det er ikke en sikkerhedsrisiko. Når man laver signalsystemer, er det meget vigtigt at skelne mellem, når noget er sikkerhedskritisk, det vil sige til fare for passagerernes liv og lemmer, og hvornår det er en risiko for forsinkelse. Af og til blandes de to ting sammen”.

Der er også mere traditionelle sikkerhedsaspekter såsom at sikre mod oversvømmelser eller bombemænd, og det gør Banedanmark ved at have to separate netværk og kommandocentraler til kommunikationen.

“Den anden del er selve it-sikkerheden. Her har vi en gruppe, der hele tiden forsøger at udtænke de værst tænkelige scenarier ved brug af eksisterende security-løsninger,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen, og han fortsætter:

“Selve netværket giver kun adgang til én type kommunikation i et lukket miljø. Tanken er, at jo flere services der er, jo flere huller er der i dit netværk. Derfor kan vores netværk kun én ting, og for at udføre denne ene ting skal der gives håndtryk mellem enhederne, så fremmede ikke kan blande sig i noget som helst.”

Selv om teknologien vil reducere antallet af medarbejdere, der i dag håndterer trafikstyring, fordi trafikstryingen samles i to centrale kontrolcentre, vil der stadig være trafikstyrings-medarbejdere til at drive og optimere trafikafviklingen, ikke mindst ved større hændelser eller forsinkelser.

“Hvis alt fejler, er der naturligvis en menneskelig backup-plan. Men hele ideen er, at det vil ske uhyrligt sjældent, og systemet skal i almindelig drift stort set kunne afvikle trafikken automatisk. Da ikke to dage er ens, vil der konstant være optimering fra trafikstyringspersonalet,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen

Signalsystemet skal bygges til 2.000 kilometer bane, og det skal være helt færdigt i 2021.



Foto: Visual Storm.

Læs også:

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Posted in computer.

Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs’ DNA videre

Apples nu afdøde stifter, Steve Jobs, definerede den californiske virksomhed som et selskab, der adskiller sig fra konkurrenterne ved at befinde sig i krydsfeltet mellem humaniora og teknologi.

Denne særlige tankegang bliver virksomhedens 98.000 ansatte i Apple i dag oplært i gennem en række træningsprogrammer.

Her får de ansatte indpodet Steve Jobs’ DNA og bliver introduceret for kulturen i en designdrevet virksomhed som Apple.

Den amerikanske avis New York Times har talt med tre anonyme Apple-ansatte, der har gennemgået træningsprogrammet. Et program der ifølge avisen er omgærdet af stor fascination og hemmelighedskræmmeri.

Skal tænke som Steve Jobs
Træningsprogrammet bærer navnet Apple University, og det blev grundlagt i 2008, mens Steve Jobs kæmpede med sin kræftsygdom.

Flere medier har derfor udlagt universitetet som et forsøg på at rodfæste Steve Jobs’ DNA i Apple og forberede virksomheden på en ny æra uden den ikoniske stifter. 

“Steve Jobs forstod, at Apple er en virksomhed som ingen anden på denne planet. Derfor stod det klart, at Apple havde brug for en uddannelse, der kunne sikre, at de ansatte i virksomheden kan tænke og foretage beslutninger, som hvis de var Steve Jobs,” sagde Apple-analytikeren Tim Bajarin til Los Angeles Times i 2011.

Erfaring fra elite-universiteter
Mange virksomheder har denne type programmer, men ifølge New York Times udmærker Apples universitet sig ved rent faktisk at være et fuldtidsprogram, som Apple driver i egne lokaler med fuldtidsansat personale og undervisere, der i nogle tilfælde kommer fra amerikanske eliteuniversiteter som Yale, Harvard og Stanford.

Apple University bliver drevet af Joel Padolny, der har været dekan på Yale Business School og blev håndplukket til rollen af Steve Jobs i 2008, da universitetsprogrammet blev iværksat.

På Apples interne hjemmeside kan Apple-ansatte tilmelde sig universitetets kurser, der eksempelvis bærer navne som “Kommunikation hos Apple”, “Hvad der gør Apple til Apple” og “De bedste ting”. Det sidste kryptiske navn bygger på et citat fra Steve Jobs, hvor han opfordrede folk til at omgive sig med det ypperste, hvis de ønsker at opnå det ypperste.

Bliver undervist i Picasso
På kurserne i kommunikation bliver deltagerne eksempelvis præsenteret for en berømt samling litografier af kunsteren Pablo Picasso, der forestiller 11 forskellige tegninger af en tyr.

På de første tegninger er tyren tegnet med stor detaljerigdom, mens de sidste tegninger viser den samme tyr, der blot er tegnet med få simple streger.

En deltager i kurset forklarer i New York Times, at tegningen skal demonstrere, at du som Apple ansat konstant bør forfine dit budskab. Når Apple-ansatte deler ideer med hinanden, skal budskabet fremstå præcist, knivskarpt og i overensstemmelse med Apples ideer.

Apple har desuden ved tidligere lejligheder vist, at virksomheden har en forkærlighed for netop Picasso, der også var en del af Apples legendariske tv-reklame “The crazy ones.”

I undervisningen gør Apple meget ud at forklare, hvordan Apples tankesæt adskiller sig fra det, som du finder i konkurrerende virksomheder.

Den minimalistiske fjernbetjening til Apples tv-boks bliver ofte brugt som et eksempel på det. Den tynde aluminiums fjernbetjening har kun tre knapper, mens ærkerivalen Googles nu hedengangne tv-boks havde en fjernbetjening med 78 knapper.

Forskellen er, lød forklaringen, at Apples team har arbejdet ud fra én ide og i fællesskab fundet frem til, at tre knapper er alt, hvad der er behov for. Mens Googles fjernbetjening ifølge Apple er et eksempel på, hvad der sker, hvis hver enkelt designer og ingeniør på et projekt får gennemtrumfet sine personlige ønsker.

Apple-medarbejdere bliver ifølge New York Times normalt instrueret i ikke at udtale sig om virksomheden i medierne, og Apple University er ingen undtagelse fra denne regel. Angiveligt er der aldrig sluppet billeder ud fra klasselokalerne på Apple University, og  en talskvinde fra Apple ønskede heller ikke at kommentere historien, da New York Times kontaktede virksomheden.

Læs også:
Gør alt for at undgå læk: Så vanvittigt er Apples hemmelighedskræmmeri 

Afsløring: Her er Apple-butikkernes succesformular

Posted in computer.

Samsung køber iværksætter-firma for en milliard: Vil ind i dit hjem og dine køkkenmaskiner

Samsung lægger sig i kølvandet på en række af de øvrige store teknologi-spillere, der i den seneste tid har opkøbt selskaber, der har udviklet teknologier til at forbinde hjemmets apparater med internettet.

Samsung køber nemlig iværksætter-virksomheden SmartThings, der udvikler software-løsninger til at forbinde forskellige hus-apparater med hinanden og med en app, der gør det muligt at kontrollere og overvåge apparaterne fra ejerens smartphone.

Angiveligt lægger Samsung omkring en milliard kroner for det blot to år gamle selskab, der blev grundlagt som et Kickstarter-projekt.

Også Oracle og Google har for nylig været i gang med at opkøbe selskaber, der har udviklet teknologier til det spirende ‘internet of things,’ hvor køkken-maskiner, kameraer, biler og alverdens andre ting kobles sammen via internettet.

Eksempelvis købte Google i januar det lille termostat-firma Nest for 17,5 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

“SmartThings understøtter et åbent og voksende undersystem af udviklere, der producerer nye typer af forbundne enheder og unikke apps i cloud’en med henblik på at ændre den måde, som hverdagens maskiner fungerer på,” skriver Samsung i en meddelelse.

Selskabets eget Tizen-styresystem er udviklet netop med henblik på at give forbrugerne mulighed for at kontrollere andre apparater via deres smartphone.

Læs også:

Ny internet-standard på vej: Dell, Samsung og Intel går sammen

Derfor vil Oracle lægge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Posted in computer.

Stor mystik om taxa-gigants indtog i Danmark

Den internationale taxa-gigant Uber har slået sig ned i Danmark. 

Virksomheden, der for nylig blev vurderet til en værdi på knap 100 milliarder danske kroner, har åbnet en udviklingsafdeling i Katrinebjerg i Aarhus.

Udviklingsafdelingens eksistens bekræftes blandt andet af forskerparken Incubas hjemmeside, hvor Uber er opført på listen over de i alt 120 virksomheder, der er tilknyttet Incuba.

Det er uvist, hvilke opgaver udviklingsafdelingen løser i Danmark. Kilder oplyser dog til Computerworld, at åbningen af tjenesten ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at en lancering af Ubers tjeneste i Danmark er nært forestående.

Hos brancheorganisationen for danske taxivognmænd, Dansk Taxi Råd, bliver Ubers aktiviteter i Danmark dog fulgt nøje, og rådet vurderer, at Ubers danske udviklingskontor meget vel kan være en forpost før en større lancering af Ubers tjeneste i Danmark.

Vi ser det som en mulig indikation på, at Uber er på vej ind på det danske marked. Jeg tror i hvert fald ikke på, at man åbner et udviklingskontor i Aarhus, hvis det ikke er, fordi man ser nogle muligheder på det danske marked,” siger Trine Wollenberg, direktør for Dansk Taxi Råd, til Computerworld.

Verdensomspændende imperium
Gennem de seneste år har Uber også lanceret sin tjeneste i vores nabolande Sverige og Tyskland, mens Uber altså indtil videre er gået uden om Danmark.

Men det danske taxamarked, der i øjeblikket har en årlig omsætning på fem milliarder kroner og beskæftiger 6.000 mennesker på fuldtid, vil givetvis være et attraktivt marked for Uber.

Uber blev i 2009 stiftet af den amerikanske iværksætter Travis Kalanick, og i dag har virksomheden udviklet sig til et verdensomspændende imperium, der er ved at vende op og ned på taxa-branchen.

I de første år var Uber udelukkende en tjeneste, der tilbød en limousine-lignende transport til priser, der er betydeligt lavere end traditionel limousine-kørsel. Efterfølgende har Uber dog også lanceret tjenesten UberX med lavere priser og knap så luksuriøse biler.

Tvivl om lovligheden
For nylig skabte det overskrifter, da den danske taxatjeneste Drivr, der har en forretningsmodel, som på mange måder minder om Ubers, måtte lukke for sin tjeneste i Aarhus.

Drivr har forklaret, at det skete, efter at flere af virksomhedens chauffører blev chikaneret af chauffører fra konkurrerende selskaber, der mener, at Drivr i Aarhus opererer i strid med taxaloven.

Situationen i Aarhus lyder nærmest som et ekko af de udfordringer, som Uber har kæmpet med i flere europæiske storbyer.

Her har den eksisterende taxa-branche protesteret voldsomt mod Ubers indtog på taxamarkedet.

Eksempelvis blokerede vrede taxachauffører for få måneder siden trafikken i flere europæiske storbyer i protest mod Uber, der ifølge chaufførerne driver ulovlig taxaforretning.

Ubers forretningsmodel gør det uhørt let at blive taxachauffør. Det kræver blot, at du downloader en app, har en bil til rådighed og gennemgår en godkendelsesprocedure hos Uber. 

Men i Danmark skal taxakørsel som udgangspunkt foregå gennem godkendte bestillingskontorer, og den enkelte taxavognmand skal have en licens, før vedkommende kan købe en bil og drive taxaforretning i Danmark.

Holder øje med Uber
Ifølge Trine Wollenberg vil Uber i Danmark derfor formodentligt være tvunget til at samarbejde med en eksisterende taxatjeneste, hvis virksomheden skal overholde loven.

“Derfor vil vi også holde øje med, om Uber har tænkt sig at følge den danske lovgivning, eller om man vælger at tilsidesætte loven, som man har gjort i andre lande. Men Uber kan jo lave et samarbejde med danske taxacentraler og sige: ‘Vi har den her app, hvor kunderne kan bestille taxakørsel, og den kan vi køre via jeres central og lade bestillingerne flyde ud til jeres vogne’,” forklarer hun.

Uber vil også kunne søge om at få tilladelse til at åbne sin egen taxacentral, men det vil ifølge Trine Wollenberg ligeledes kræve, at Uber samarbejder med taxavognmænd med taxatilladelser.

Bliver nabo til Google
Forskerparken Katrinebjerg, hvor Uber har slået sig ned, ligger tæt på Aarhus Universitets afdelinger for datalogi og informations- og medievidenskab, og den huser i forvejen en lang række it-virksomheder. 

Den mest prominente beboer i Katrinebjerg er formodentligt Googles danske udviklingafdeling, der blandt andet har spillet en nøglerolle i udviklingen af Chrome-browseren.

Ubers danske afdeling åbnede ifølge Computerworlds oplysninger i starten af 2014 og har i øjeblikket 8-10 ansatte. En hurtig LinkedIn-søgning afslører da også indtil flere danske Uber-ansatte, og virksomheden har angiveligt planer om at øge medarbejderstaben yderligere.

Afdelingen ledes af Steffen Grarup, der har en fortid hos VMware. Han oplyser til Computerworld, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig om, hvad den danske afdeling arbejder med, og det har trods flere henvendelser heller ikke været muligt at få en kommentar fra Ubers nordeuropæiske chef. 

Læs også:

Dansk taxa-app flygter fra Aarhus: “Vi er blevet udsat for chikane og trusler”

Taxa-branchen angriber nye apps: Kan være på kant med loven

Posted in computer.

Apple fjerner giftige kemikalier fra iPhone-produktion

Apple fjerner efter pres fra miljø- og fag-organisationer de giftige kemikalier benzen og n-hexan fra de produktions-linier, der på kinesiske fabrikker anvendes til at samle Apples produkter.

Presset er kommet fra organisationerne Green America samt China Labor Watch, der begrunder kravet med, at benzen og n-hexan i vid udstrækning anvendes på kinesiske fabrikker – inklusive dem, der samler Apples produkter.

Apple har på denne baggrund undersøgt 22 af selskabets kinesiske produktionslinier, hvor der i alt arbejder op mod en halv million kinesiske arbejdere.

Apple har imidlertid ikke fundet ‘nogen udbredt anvendelse af benzen eller n-hexan,’ ligesom Apple bedyrer, at der ikke er blevet fundet nogen tegn på, at arbejdere er blevet udsat for nogen fare for deres ‘helbred og sikkerhed,’ som det hedder.

Selskabet har imidlertid fundet benzen og n-hexan på fire fabrikker, men selskabet hævder, at de to giftige kemikalier på disse fire fabrikker er blevet anvendt i så små doser, at det ikke har været i strid med Apples sikkerheds-regulativer.

Benzen og n-hexan er blevet anvendt i de afsluttende rense-procedurer af Apple-produkterne.

Alligevel har Apple besluttet at fjerne de to kemikalier helt fra produktionen og i stedet indføre sundere alternativer, hedder det.

Vilkårene på de gigantiske samlefabrikker, som Apple anvender, kom for alvor i søgelyset i 2010, da de blev ramt af en bølge af selvmords-forsøg blandt arbejderne.

Du kan læse mere om forholdene på Apple-fabrikkerne her: Skjult kamera afslører katastrofale forhold på iPhone-fabrikker

Samlefabrikkerne ejes af kinesiske Foxconn, som Computerworld besøgte sidste år.

Det kan du læse mere om her: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Posted in computer.

Derfor vælter gensekventering ind på de danske hospitaler

Det Etiske Råd har brummet længe, og det samme har Sundhedsstyrelsen. De har brummet om fordelene, dilemmaerne og udfordringerne ved gensekventering. Hvad vil vi vide om den enkeltes risiko for sygdomme? Hvad fortæller vi til patienterne og hvornår, har nogle af spørgsmålene lydt.

Imens har de nyeste gensekventeringsmaskiner – såkaldte Next Generation Sequencing- eller NGS-maskiner – brummet med fra små lokaler på sygehuse overalt i landet.

Læs også: Slut med lange nåle i gravides maveskind: Nu bruger danske hospitaler gen-test

Teknologien er nemlig ankommet langt hurtigere end forventet. Den er krøbet ind i alt fra kræftbehandling til fosterdiagnostik, og på Odense Universitets­hospital tilbyder man i dag at undersøge blodprøver fra gravide i 25. uge, hvis moderens blodtype giver risiko for, at barnet bliver sygt de første måneder efter fødslen. Lægerne har også brugt gensekventering til kønsbestemmelse i særlige tilfælde, som da en gravid var bærer af en arvelig sygdom, der var knyttet til X-kromosonet, og risikerede at føre til et barn med vand i hovedet.


Fordele og ulemper ved gensekventering.


Fordele og ulemper ved moderkagebiopsi.

Nu tager Odense Universitetshospital og Rigshospitalet gensekventeringen et skridt videre. Med økonomisk støtte fra regionerne vil hospitalerne inden for de kommende måneder begynde at sekventere blod fra gravide. I første omgang vil lægerne kun undersøge blodet fra gravide, der har fået foretaget moderkagebiopsier, fordi en nakkefoldsscanning viste høj risiko for et barn med Downs syndrom. Lægerne jagter nemlig resultater fra fostre med Downs syndrom for at verificere og udvikle den genetiske test, der skal afsløre trisomi 21 (Downs syndrom) og de mere ukendte trisomi 13 (Pataus syndrom) og trisomi 18 (Edwards syndrom).

Læs også: Ny sekventeringsmetode: Som at få en stor bog for en lille bogs pris


En såkaldt Ion Torrent maskine fra firmaet Life Technologies er den second-generation maskine, som Rigshospitalet bruger til at finde fostre med downs ved sekventering af gravides blod. (Foto: Thomas Djursing).

Rigshospitalet har i over et år indsamlet blodprøver fra gravide og vil i løbet af det næste år validere gentestene ved at sammenligne dem med kromosomanalyser fra moderkagebiopsier. Odense Sygehus forventer at indsamle omkring 500 blodprøver, før de inden for et år er klar med et tilbud til gravide om gentest.

Læger ønsker kontrol over data

På Aalborg Universitetshospital har lægerne siden marts 2013 tilbudt gravide at få taget en blodprøve, som så er blevet sendt til USA og gensekventeret af firmaet Ariosa. Ifølge overlæge Peter Skovbo opbevarer sygehuset alle blodprøverne i håb om en dag selv at udføre gensekventeringen, men han tvivler på, det bliver realistisk:

»Danmark er for lille et land til, at det giver mening at udføre sekventeringen fem forskellige steder, som hver skal investere millioner i udstyr. Det bør samles ét sted, medmindre det i fremtiden bliver nemmere og billigere,« siger Peter Skovbo.

Men sådan ser lægerne på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital ikke på det. Professor Jens Michael Hertz fra Odense Univer­sitetshospital tror på, at danske sygehuse kan udvikle teknikker, der gør deres tilbud billigere og mere driftsikre end udlandets. Ifølge ham kan ventetiden på et svar også skæres ned fra 14 dage til tre dage eller mindre, hvis danske hospitaler selv gensekventerer. Endelig ser han det grundlæggende som en opgave under det offentlige sundhedssystem. Samme holdning har Susanne Kjærgaard, overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.

»Vores ressourcer er små bitte dråber i forhold til de milliarder af dollars, som internationale firmaer investerer i det her. Men vi vil have fuld kontrol over vores data og udviklingen og holde det i det offentlige sundhedsvæsen for at have et ensartet tilbud til gravide uafhængigt af pengepungen,« siger Susanne Kjærgaard, der under og efter konferencer bliver kontaktet af firmaer, der kæmper for at få foden ind på det danske marked.

Læs også: Her vil gensekventering revolutionere verden

Gentest misser kromosomfejl

På Rigshospitalets kromosomlaboratorium har udviklingen af en gentest ‘meget høj prioritering’. Gravide spørger dagligt de ansatte om muligheden, som de kender til gennem egne søgninger på nettet og i litteraturen. I flere tilfælde har de oven i købet fået dem foretaget på private klinikker, som sender prøven til udlandet.

»Vi plejer at sige, at gravide er den mest oplyste patientgruppe. Og det er virkelig sandt, når det gælder det her område,« siger molekylærbiolog Peter Johansen, der også er teknisk ansvarlig for NIPT-projektet (Non Invasive Prenatal Testing) på Rigshospitalet.

I Rigshospitalets optagsområde foretages analyse af 1.000 af de årlige 2.800 gravide, der landet over får foretaget moderkagebiopsi efter nakkefoldsscanningen og den såkaldte doubletest, der også giver en vurdering af risikoen for trisomi 21, 18 og 13. Hverken nakkefoldsscanningen eller doubletesten ønsker Rigshospitalet dog at erstatte.

»Vi har så stor succes med implementeringen af nakkefoldsscanningen i Danmark og får andre vigtige oplysninger, som giver os en idé om fødetidspunktet, antallet af fostre og andet, som den genetiske test ikke giver i dag,« siger Susanne Kjærgaard.

Den genetiske test bliver udført på en Ion Torrent gensekventeringsmaskine fra firmaet Life Technologies. Maskinen er ikke meget større end en laserprinter og står i et lille rum på Rigshospitalet. Sekventeringen af dna kan ske i forskellige dybder alt afhængig af, hvor meget information man ønsker, og til bestemmelse af trisomi 21, 18 og 13 kræves kun en meget lille dybde. Groft sagt kan lægerne nøjes med at tælle antallet af kromosomer i moderens blod for at afgøre, om der er for mange.

Men i modsætning til f.eks analyserne af en moderkagebiopsi er gensekventeringens resultater kun tal på en computerskærm, mens resultaterne af en moderkagebiopsi er nøjagtige fotografiske gengivelser af kromosomerne. Det giver mulighed for – helt konkret – at se, om dele af kromosomerne mangler eller er underlige.

Ifølge Peter Johansen er det slet ikke usandsynligt, at genanalysen bliver udviklet til også at se manglende dele af kromosomerne eller opdage arvelige sygdomme.

»Men det er slet ikke der, vi er i dag, og det er heller ikke meningen med testen. Men samtidig er alle enige om, at sekventeringen er fremtiden på det her område. Alle kæmper om det,« siger han.

Central rolle til it-folk

Susanne Kjærgaard blev uddannet som læge for 25 år siden, og dengang var fødselsdiagnostik kun for læger i hvide kitler. I dag kæmper lægerne om pladsen med molekylærbiologer, bioinformatikere og it-folk. Gensekventeringen skaber nemlig et hav af data, og Rigshospitalet samarbejder derfor med Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU.

Læs også: Dna-sekventering af spædbørn: Etiske dilemmaer regner ned over læger og forældre

Gensekventering er nemlig Big Data, og Peter Johansen illustrerer det med et eksempel. For nylig blev han ringet op af it-afdelingen på Rigshospitalet, der var lidt forundrede over, at otte procent af hospitalets serverkapacitet var forsvundet med et snuptag. Men det viste sig, at forklaringen kom fra NGS-maskinen:

»Jeg havde siddet lidt længe og arbejdet med en række analyser fra få prøver i sekventeringsmaskinen, og i mangel af et sted at gemme data uploadede jeg dem til hospitalets drev. Men vi snakker 680 GB,« siger Peter Johansen.

Trods serverudfordringer er Peter Johansen dog ikke et sekund i tvivl, når man spørger ham, om gentest bliver almindelige på danske hospitaler i de kommende år:

»Klart ja!« lyder svaret.

Posted in computer.

Statens Serum Institut: Derfor er der ingen ebola-vaccine

»Der er så mange stammer og grene af ebola-virus, at det ikke er sikkert, at den vaccine eller anden medicin, du har udviklet mod et udbrud, virker mod det næste.«

Sådan lyder det fra overlæge og afdelingsleder i mikrobiologisk diagnostik og virologi under Statens Serum Institut, SSI, Anders Fomsgaard.

Læs også: Dansk biotekselskab udvikler vaccine mod ebola

Ebola-viruset er et RNA-virus, som er en gruppe af vira, der varierer og deler sig hurtigt. Ebola har fem identificerede hovedstammer, opkaldt efter de lokaliteter, hvor de er opdaget: Zaire, Sudan, Bundibugyo, Tai Forest og Reston. Den sidste kan smitte mennesker, men er indtil videre kun fundet i aber.

»Og i hver af disse stammer opstår der hele tiden nye grene af virusset. Du kan nærmest sige, at der opstår en ny gren, hver gang der er et udbrud,« siger Anders Fomsgaard.

Læs også: WHO: Vi har undervurderet ebola-udbruddet groft

Sandsynligvis er den eksperimentelle vaccine, som de canadiske sundhedsmyndigheder netop har sendt til WHO, rettet mod Zaire-stammen, som var skyld i sidste udbrud. Derfor er det ikke sikkert, at den virker denne gang, hvor virusset altså er udbrudt i et helt nyt område af Afrika.

Mange af de vira, der forårsager sygdomme hos mennesker og dyr, er RNA-virus. Det gælder blandt andet virusfamilier, som omfatter hepatitis c-virus, HIV-virus, polio-virus og kan almindelig influenza-virus.

Optimale betingelser for vaccine nu

»Men mens mange er disse vira er velkendte og velstuderede, har ebola-viruset både været langt væk fra vores del af verden, og samtidig har udbruddene været ganske små, uforudsigelige og relativt hurtigt overståede,« siger Anders Fomsgaard, og fortsætter:

»Udviklingen af en ebola-vaccine tager måske 5-10 år, og den kan altså kun testes, når der er et udbrud over længere tid. Det er først nu, at vi har de optimale betingelser.«

Læs også: Forskere: Derfor deaktiverer ebola kroppens immunforsvar

Anders Fomsgaard tror derfor, at udviklingen af ebola-vacciner og anden medicin kommer til at gå meget hurtigere nu, end vi hidtil har set.

»Vi har en sygdom, der er ude af kontrol og endnu ikke har toppet. Samtidig har WHO sammen med eksperter, de forskellige landes sundhedsmyndigheder, etiske komiteer og så videre besluttet at afvige fra de gængse regler om test af eksperimentel medicin. Vi skal nok få nogle resultater nu,« siger han.

Anders Fomsgaard vurderer, at epidemien vil vare endnu et halvt år, og mens den har potentiale til at brede sig til hele Afrika syd for Sahara, skal vi ikke frygte mere end nogle få tilfælde i Europa.

Posted in computer.

Se 1.024 robotter arbejde sammen i en sværm

1.024 centimeterstore robotter, der kan kommunikere ved hjælp af infrarødt lys, og som ved hjælp af vibrationer kan bevæge sig rundt på tre stive ben, er i stand til at arbejde sammen om at danne forskellige figurer.

Tre forskere fra Harvard University i USA har udviklet de små, programmerbare robotter, som de kalder Kilobots. Meningen med dem er at demonstrere, hvordan komplekse former kan opstå ud fra simple instrukser givet til mange individer.

Naturen har allerede vist vejen. Insekter som myrer eller bier kan i fællesskab skabe imponerende strukturer, fugle flyver i flok uden de store problemer, og de enkelte celler organiserer sig i planter og dyr.

Det er systemer som disse, forskerne forsøger at efterligne med robotter, skriver de i dagens udgave af tidsskriftet Science.


Robotterne kan selv finde ud af at organisere sig i komplekse mønstre. Her har de dannet en søstjerne. (Foto: M. Rubenstein/AAAS)

Læs også: Robot samler sin egen krop med japansk papirfoldeteknik

Via infrarøde signaler får alle robotterne besked om, hvilken figur de i fællesskab skal danne. Og så må de selv klare resten ud fra et simpelt program.

Til at starte med skal fire af robotterne placeres som et udgangspunkt for de øvrige robotter, som så stille og roligt finder på plads, så den rette form opstår.

De yderste af de mange robotter begynder at bevæge sig rundt i kanten af sværmen, til de finder passende positioner i forhold til udgangspunktet og den figur, de i fællesskab skal blive til. Og sådan bliver det ved, indtil alle robotterne befinder sig et sted, der passer til figuren.

Læs også: Soldrevet robotsværm kan rydde op efter oliekatastrofe

Robotterne kan kun kommunikere med de nærmeste af de øvrige robotter, men de finder altså alligevel ud af at danne den ønskede form, selv om de mangler det store overblik. De kan også selv korrigere for trafikpropper og enkelte robotter, der er ved at komme på afveje.

Håbet er, at erfaringerne fra de mange Kilobots kan bruges til at udvikle algoritmer til selvkørende biler eller robotter, der arbejder sammen om at rydde op efter naturkatastrofer eller forurening, fortæller en af forskerne i en pressemeddelelse fra Harvard.

Se de mange små robotter arbejde sammen her:

Posted in computer.