Category Archives: computer

Flere end 30 amerikanske teknologivirksomheder står anklaget for brud på en europæisk-amerikansk aftale om at respektere EU-lovgivning og beskytte borgernes data. Det skriver The Register.

Organisationen Center for Digital Democracy (CDD) påstår, at internetgiganter som AOL, Adobe, Salesforce, Datalogix, Marketo, BlueKai, Criteo, Merkle og andre ignorerer deres løfte om at beskytte EU-borgeres private data. I stedet deler virksomhederne oplysninger med andre organisationer, lyder det.

Ingen af de anklagede virksomheder har ønsket at kommentere sagen.

Ifølge CDD sammenholder, deler og bruger virksomheder private oplysninger om EU-borgere uden samtykke. Det er et brud på en handelsaftale mellem USA og EU, der går under navnet Safe Harbor.

Handelsaftalen kan i juridisk forstand håndhæves, men strengt taget er det en frivillig aftale om at overholde et etisk regelsæt, hvor amerikanske virksomheder forpligter sig til at respektere EU-borgeres ret til privatliv. Aftalen kom i hus i 2000.

I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer er der dog ikke mange, der for alvor tror, at aftalen er meget værd.

Indtil videre har 4.767 amerikanske virksomheder underskrevet aftalen, hvilket giver virksomhederne ret til at reklamere med det. Men en australsk analysevirksomhed har i en gennemgang opdaget, af en ud af syv virksomheder, der påstår at overholde handelsaftalen, lyver.

Virksomhederne bruger nemlig i høj grad sine data til at tegne profiler af EU-borgere så de bedre kan målrette reklamer og produkter i Europa.

Det er muligt for de amerikanske myndigheder at sanktionere de virksomheder, der bryder handelsaftalen, men det er indtil videre ikke sket.

Knap 5.000 kommende ingeniører starter inden længe på studiet, og størstedelen af dem skal være di­plom­­­ingeniører. I år steg diplomingeniøruddannelsers optag med ti procent i forhold til sidste år, mens der kun kom seks procent flere civilingeniørstuderende til.

‘Diplomerne’ gennemfører studiet på tre et halvt år, hvoraf et semester foregår i praktik hos en virksomhed. Ideen bag den erhvervsrettede uddannelse er, at dimittenderne med deres nye titel under armen relativt hurtigt kan omsætte deres skolegang til en plads på arbejdsmarkedet.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Men det er ikke nødvendigvis det, de nye studerende har i sinde at gøre. Én af dem er 21-årige Morten Brøndum, som 1. september begynder på diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Når han er færdig som diplomingeniør, er det planen, at han vil læse videre på en toårig kandidat og på den måde blive civilingeniør.

»Planen har faktisk altid været, at det skulle være ‘civilen’. Men efter et år i militæret har jeg fået mere flair for praktisk arbejde og blev lidt bange for, at jeg simpelthen ville blive for skoletræt, hvis jeg begav mig ud i en femårig boglig uddannelse,« siger han og fortsætter:

»Hvis jeg langt henne i civilingeniøruddannelsen pludselig føler, at det alligevel ikke er noget for mig, så står jeg jo ikke rigtig med noget, jeg kan bruge. Med diplomingeniøren er jeg allerede efter tre et halvt år klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis det skulle være,« siger Morten Brøndum.

Erfaring slår uddannelse

Den efterfølgende toårige kandidat giver dermed Morten Brøndum et samlet studieforløb på fem et halvt år, hvor den direkte vej blot havde taget fem år. Selvom det betyder et halvt års ekstra skolegang, er han ikke alene om at have gjort sig den overvejelse.

Christian Bøtker Kongsvad Ander­sen på 19 år er netop blevet færdig på HTX og starter ligeledes på Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet til september. Ligesom Morten Brøndum vil han blandt andet bruge uddannelsen til at tage temperaturen på, om han har lyst til at læse videre.

»Det er én af grundene til, at jeg tog ‘diplomen’. Jeg ved godt, at det tager et halvt år mere at blive civilingeniør, men så kan man løbende se, hvor meget man bliver bidt af det og tage stilling til, om man vil læse videre,« siger Christian Bøtker Kongsvad Andersen.

De lægger begge to vægt på, at diplomingeniøruddannelsernes indlagte praktik har betydet meget for studievalget, da de er meget bevidste om, hvad praktisk erfaring betyder for de efterfølgende jobmuligheder.

»Selvfølgelig er det fint at have en lang uddannelse, men hvis man har været i praktik, har man til gengæld en lidt større forståelse for, hvordan det er i det virkelige arbejdsliv. Det ved jeg, at virksomhederne kigger meget efter,« siger Christian Bøtker Kongsvad Andersen.

Udbruddet af ebola i Vestafrika ser ud til at være langt værre, end de officielle tal hidtil har berettet om. Medarbejdere ved verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at det officielle dødstal på 1.069 er stærkt underdrevet, skriver WHO i en meddelelse.

Udbruddet hærger i øjeblikket i Liberia, Nigeria, Sierra Leone og Guinea, hvor der i alt er registreret 1.975 tilfælde af ebolavirussen. Men det tal mener flere medarbejdere nu er alt for lavt uden dog at komme med et nærmere bud på det reelle antal af smittede.

»Medarbejdere, der arbejder i udbrudsområdet, ser beviser for, at antallet af rapporterede sager og dødsfald i høj grad undervurderer omfanget af udbruddet,« skriver WHO på sin hjemmeside.

Ebola er hovedsageligt udbredt i Guinea, Sierra Leone og Liberia. I Nigeria er udbruddet endnu begrænset til fire tilfælde.

WHO’s medarbejdere vurderer blandt andet, at frygt for den fjendtlighed, som ebola-ofre kan være udsat for, får folk til at skjule smittede familiemedlemmer. På den måde undgår flere tilfælde at blive opdaget. Mange skjuler også ebola-smittede familiemedlemmer for at få dem behandlet hos en traditionel healer.

Der findes endnu ingen godkendt kur mod ebola, men flere medicinalselskaber har vist lovende resultater. To smittede amerikanske læger har afprøvet det eksperimentelle serum ZMapp, hvilket har bragt dem i bedring.

Det danske biotekselskab Bavarian Nordic er i øjeblikket i gang med at afprøve en ebola-vaccine på aber. Selskabet forventer at kunne afprøve vaccinen på raske mennesker i 2015, skriver Medwatch.dk.

Udbruddet af ebola i Vestafrika har fremskyndet eksperimentel medicin til brug på mennesker for to virksomheder: Serummet ZMapp er på vej til Afrika, på trods af at det ikke er gennemtestet, og det canadiske biotekselskab NewLink vil begynde menneskeforsøg inden for kort tid.

Bavarian Nordic har dog endnu ingen planer om at afprøve vaccinen før tid, men skulle en forespørgsel komme fra WHO, vil selskabets finansdirektør, Ole Larsen, slet ikke afvise det.

»Vores teknologiplatform MVA-BN, som både vores koppevaccine og vaccinen imod ebola er baseret på, har i hvert fald vist sig at have en meget favorabel bivirkningsprofil. Vi har ikke rapporteret nogen tilfælde af alvorlige bivirkninger ved vores koppevaccine, så i forhold til, hvorvidt det skulle være til skade for nogle af de mennesker, der skulle blive vaccineret med midlet, og hvorvidt det skulle afholde os fra at gøre det, ser jeg som havende en meget lille sandsynlighed,« siger Ole Larsen og fortsætter:

»Det her middel er på et meget tidligt udviklingsstadie i forhold til, om det virker. Men det er klart, at hvis man kan være med til at redde en masse menneskeliv ved, at man tester det, inden det er godkendt, det tror jeg da, vi ville diskutere internt og kigge meget seriøst på. Jeg kunne da godt forestille mig, at vi ville være med til det; også fordi vi har så mange data og gode erfaringer med vores koppevaccine, som er lavet på den samme teknologiplatform.«

Ufrivillige aborter forårsaget af moderkagebiopsi kan undgås via en ny genetisk test, der i øjeblikket udbredes på danske hospitaler. Den hastige udvikling inden for gensekventering betyder, at fostre med Downs syndrom kan opdages med 99,9 procents sikkerhed alene med en blodprøve fra moderen.

Testen kan erstatte en stor del af de omkring 2.800 årlige moderkage­biopsier, der i én procent af tilfældene fører til ufrivillig abort.

»Vi mærker et massivt pres fra de gravide for at få foretaget blodprøvetesten. I flere tilfælde går de til private klinikker, som sender prøven til private analysefirmaer i USA,« siger overlæge Susanne Kjærgaard fra Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet. Her er man, som flere andre danske hospitaler, på vej til selv at tilbyde gentesten for at undgå moderkagebiopsierne.

Ved biopsierne fører lægerne en lang nål ind gennem den gravides maveskind og udtager en prøve fra moderkagen, der analyseres i et laboratorium. Med gentesten NIPT (Non Invasive Prenatal Testing) sparer hospitalerne 5.000 til 6.000 kr. pr. test, fordi prisen på gensekventering er styrtdykket.

Udfordringen er imidlertid, at der ingen systematik er i den måde, hvorpå gentestene anvendes. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik fra 2004 nævner nemlig ikke gentest. Aalborg Universitetshospital og Roskilde Sygehus køber f.eks. test i USA, mens universitetshospitalerne i Odense og Aarhus samt Rigshospitalet selv vil udføre sekventeringen for at have kontrol over data og få hurtigere svar.

Samtidig presser store spørgsmål sig på, såsom hvor stor risikoen for Downs skal være, før der bør tilbydes gentest.

»Vi risikerer, at de gravide skal shoppe rundt mellem hospitalerne for at finde de bedste tilbud. Vi efterlyser fælles retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, og det haster. Der er så klare fordele ved testen, at den bør tilbydes på alle sygehuse,« siger professor Jens Michael Hertz, der er formand for Dansk Selskab for Medicinsk Genetik og sidder i et udvalg under Sundhedsstyrelsen.

Et andet dilemma er, at gentesten ud over barnets køn kun viser, om barnet har trisomi 21 (Downs syndrom) eller de mere ukendte trisomi 13 (Pataus syndrom) og trisomi 18 (Edwards syndrom). Moderkage­biopsien afslører også, om dele af kromosomerne mangler, hvilket kan medføre svære misdannelser.

Hvor meget vil vi vide?

På de genetiske afdelinger forventer lægerne, at NIPT om nogle år også kan finde kromosomfejl og muligvis arvelige sygdomme. Det åbner for alvor en etisk debat. Spørgsmålet er, hvor megen information vi overhovedet ønsker.

»Vi risikerer at stå med en masse usikre fund, vi ikke kender betydningen af. Vi kan så begynde at undersøge forældrene og familien og risikere at sprede unødig frygt,« siger Jens Michael Hertz.

Den samme diskussion er i gang i USA, der også laver forsøg med sekventering af spædbørns dna i forbindelse med hælprøver. I Europa er det ud over Danmark kun Holland, der tilbyder gentest til afsløring af Downs syndrom.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at kommentere, fordi styrelsen endnu ikke er langt nok i arbejdet.

Senest næste eftersommer forventer Danmark at beslutte, hvilket jagerfly der skal afløse veteranflåden på 48 F-16-fly. Beslutningen er allerede udskudt tre gange siden 2009, og såvel forsvaret som finaledeltagere med underleverandører må glæde sig såre til en snarlig stillingtagen.

Forståeligt er det, når politikerne tøver. Investeringen vil løbe op i et betydeligt tocifret milliard­beløb og få meget stor indflydelse på det samlede forsvars evne til at løse sine opgaver i op til 40 år. Det er meget lang tid i en verden, der forandrer sig hastigt. Bordet fanger og lænker forsvaret til den valgte kampplatform. Men samtidig udrinder tiden for den veltjente F-16-flåde, hvor fortsat kunstigt åndedræt til de bedagede fly om få år vil blive en meget dyr fornøjelse.

Der er således betydeligt pres på for snart at skrive kontrakt med enten Lockheed Martin, Boeing eller Airbus, så nationen fortsat kan varetage sine Nato-forpligtelser og forsvare grænserne. Alligevel bør politikerne have tøris i maven. Den oprindelige strategiske analyse for fremtidens kampfly blev udgivet for næsten syv år siden og er skrevet på et bagtæppe vævet af ‘War on Terror’, samtidige engagementer i Irak og Afghanistan og erfaringer fra indsatsen ved Jugoslaviens sammenbrud.

Danmarks offensive bidrag i den internationale militære koalition med bombninger i Libyen i 2011 og oberst Muammar Gaddafis fald ligner det sidste punktum i analysens logik. For hvad er situationen nu?

Det arabiske forår er i dag at ligne med en ond fimbulvinter, ideen om Rusland som Natos allierede partner er i den grad gjort til skamme, og den netop afsluttede kortlægning af Lomonosovryggen, der strækker sig fra Grønland mod Rusland, ændrer rigsfællesskabets territorialkrav i det arktiske. De sikkerhedspolitiske vilkår har ændret sig radikalt siden behovsanalysen.

Endvidere viser Vestens reak­tion på Syrien-tragedien og lynoprettelsen af den islamiske stat, at doktrinen for militær indgriben uden for Nato-området er forandret. Nu bidrager man med krigens back office-rådgivning og måske våben til en udvalgt part. Vesten tabte for mange liv og vandt for lidt varig stabilitet ved indsatsen i Irak og Afghanistan til, at troppebaserede interventioner kan forsvares hjemme. Man tåler ikke længere tab af egne soldater i frontlinjen.

Derfor er nye instrumenter på vej med stormskridt, der ser ud til at skubbe til kampflyets traditionelle rolle og opgaver i slagstyrken. Allerede nu tester det danske forsvar droner, men udviklingen går hurtigt. Flyproducenten Boeing, der er holdt op med at udvikle nye kampfly, satser i disse år på kampdroner, og konkurrenterne følger efter i spændingsfeltet mellem fjernstyrede droner og selvflyvende robotter.

Danske politikere skal forlange en opdateret strategisk analyse, der matcher nye teknologiske og sikkerhedspolitiske vilkår med opgaver til det næste kampfly, før pennen sættes til papiret. Nok presser omgivelserne på for umiddelbar handling, men den rette beslutning synes endnu mere betydningsfuld end for få år siden og er langt mere end et spørgsmål om økonomi.

‘Marlboro Light Gold’ og ‘The One Orange’ var to af de cigaretmærker, som et hold koreanske forskere indsamlede for at teste deres nye teori: At de brugte filtre udgør et glimrende råmateriale til at coate overfladen på elektroden til en superkapacitor.

Sådanne elektroder har brug for en overflade, som er porøs, stor og har mange huller i forskellig størrelse. Dermed kan ionerne lettere transporteres ind og ud af elektroderne. Ved at behandle brugte cigaretfiltre fik man lige netop sådan et materiale.

Forskerne vurderer, at der årligt efterlades 5,6 milliarder cigaretfiltre, eller hvad der svarer til 766.571 ton, i naturen verden over. Selve cigaretfiltrene er fremstillet af cellulose acetat på basis af træmasse, og de er ikke biologisk nedbrydelige i almindelig forstand, da det almindeligvis tager fra to måneder til tre år. Det er derfor, der ligger så mange af dem ude i naturen.

Behandlingen af cigaretfiltrene foregår ved, at de opvarmes til 900 grader C i to timer i en atmosfære af argon og ammoniak. Ud kom et materiale, som forskerne kalder NCF, som besidder nogle af de egenskaber, der er brug for i superkapacitorer.

Efterfølgende tests viste, at elektroder behandlet med NCF havde en større evne til at lagre elektrisk energi i en superkapacitor end tilsvarende enheder coatet med graphen eller kulstof-nanorør.

Resultaterne blev præsenteret 5. august i IOP Publishings tidsskrift Nanotechnology

Igen i år blev det til en habil stigning og ny rekord i ingeniøroptaget, der steg med seks pct. samlet i forhold til sidste år, hvor der også blev slået rekord. Knap 5.000 nye ingeniørspirer starter til september på en ingeniøruddannelse.

Særligt diplomingeniøruddannelserne er i vækst, og Aalborg Universitet (AAU) har alene oplevet en stigning i søgningen på 53 pct.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»Vi har intet aktivt gjort ud over vores almindelige kampagner, som egentlig mest reklamerer for vores civilingeniøruddannelser,« siger dekan for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU Eskild Holm Nielsen og fortsætter:

»Jeg tror, forklaringen skal findes i tidsånden. Det virker, som om de unge mennesker har forstået budskabet omkring at komme hurtigere igennem studierne, og at der er fokus på at få en karriere i det private erhvervsliv,« siger han.

Den voldsomme stigning i antallet af diplomingeniørstuderende kan dog også vise sig at have afledte effekter på antallet af civilingeniørstuderende.

»Vi har erfaring med, at en del af dem ændrer valg undervejs på studiet. De finder ud af, at de er interesserede i at få en mere teoretisk fundering, og så skifter de over på en civilingeniøruddannelse,« siger Eskild Holm Nielsen.

Universiteterne bliver overrendt

Samlet set er der kommet ti procent flere diplomingeniørstuderende til på landets tekniske fakulteter, der alle har oplevet fremgang. Hos Syddansk Universitet (SDU) lyder stigningen på 11 procent på diplomuddannelserne.

I år havde SDU såkaldt ‘frit optag’ på ingeniøruddannelserne, hvilket forpligter universitetet til at tage alle ansøgere ind, der måtte leve op til de formelle krav om f.eks. fysik på B-niveau. Den stigende søgning har ført til, at universitetet fra næste år må sætte begrænsning på otte ingeniøruddannelser, herunder fire af de mest populære diplomuddannelser.

Også på AAU har de været nødt til at begrænse optaget på enkelte uddannelser blandt andet af hensyn til lærerstabens kapacitet.

Selvom en stigning på over 50 pct. er godt nyt, da diplominge­niører er hurtigere færdige og rammer arbejdsmarkedet med et halvt års erhvervserfaring, mener Eskild Holm Nielsen ikke, det er nok til at løse problemerne med fremtidens ingeniørmangel.

»Der er et arbejdsmarked for diplomingeniører, og der er et for civilingeniører. Der er mangel i begge kategorier, så en stigning inden for den ene, er ikke bedre end inden for den anden,« siger Eskild Holm Nielsen og fortsætter:

»Vi vil stadig se på avisoverskrifterne de kommende år, at der kommer til at mangle ingeniører. Det er store årgange, der går af, og vi er slet ikke i nærheden af at nå det mål, som Ingeniørforeningen og Dansk Industri har sat,« siger Eskild Holm Nielsen med henvisning til blandt andet Inge­niør­foreningens analyse, der forudser, at Danmark vil mangle over 13.000 ingeniører i 2020.

Siden 2006 er optaget på civilinge­niøruddannelserne steget med 83 pct. og på diplomingeniøruddannelserne med 88 pct. På de videregående uddannelser under ét er det steget med 48 pct. i samme periode.

De samme gyroskoper, som bruges til at styre i bilspil på telefonen, kan også fungere som primitive mikrofoner, der kan aflytte samtaler, uden brugeren er klar over det. Det skriver Wired.

Forskere fra Stanford University og israelske Rafael har fundet frem til, hvordan telefonernes gyroskoper kan opfange vibrationer skabt af lydbølger. Problemet er størst på Android-telefoner, fordi platformen som udgangspunkt lader app-udviklere få flere data fra gyroskoperne.

Mens en app på iOS blot kan få en opdateringsfrekvens på 100 hertz, så kan man på Android få op til 200 hertz. Da tale fra mennesker typisk ligger inden for 80 til 250 hertz, får man altså mere af lyden med på Android.

På begge platforme er der imidlertid ikke restriktioner for at give en app adgang til gyroskoperne. Brugeren skal give apps tilladelse til eksempelvis at bruge GPS eller mikrofoner, men selv websteder kan via browseren få adgang til gyroskoperne uden at spørge om tilladelse.

Gyroskoper i telefoner består af en mikroskopisk plade, som vibrerer. Når telefonen bevæges vil pladen bevæge sig relativt i forhold til en række sensorer i gyroskopchippen efter Coriolis-princippet. Det kan omsættes til en tredimensionel bevægelse.

Men pladen kan altså også påvirkes af lydbølger, så man med særlig software kan rekonstruere lydbølgerne. Forskerne var dog kun i stand til at opfange 65 procent ud af et ordforråd, der var begrænset til tallene fra 0 til 10, men de vurderer, at det vil være muligt at opnå bedre resultater ved at forbedre talegenkendelsesalgoritmen.

Efter at have været igennem to processer med udbud af it-systemer i det offentlige kan jeg se, at der er flere udfordringer, der skal ses på, hvis budgetterne skal bruges fornuftigt.

De udfordringer jeg ser er inden for følgende felter:

• Prioritering af parametre i udbuddet.

• Hvad er konkurrenceudsættelse?

• Bureaukrati i udbuddet.

Prioritering

Det, der har slået mig meget i den sidste proces, jeg har været med i, er, hvad der egentlig har været vigtigst i processen for de øverst ansvarlige, der ikke er med i selve projektformuleringen. Umiddelbart er de øverste prioriteter:

1. Konkurrenceudsættelse

2. Beskyttelse mod kritik

Konkurrenceudsættelsen er et mantra der overskygger alt. Dette betyder, at alle generelle krav der er til software eller leverandør, er en begrænsning i konkurrencen og dermed mulighed for kritik. Disse bliver ofte et udvælgelseskriterium i stedet.

Når man som fagperson skal vælge et system, vil følgende prioritering være hensigtsmæssigt:

1. Funktionalitet

2. Drift – kompleksitet og økonomi

3. Videreudvikling af systemet – behov der opstår under driften og hvor lang tid forventer vi systemet skal operere

4. Pris

Det kan selvfølgelig diskuteres om prisen er på 4. pladsen, men de tre andre er i hvert fald højt prioriteret.

Hvad er konkurrenceudsættelse?

Hvordan får man de rigtige virksomheder til at byde på en opgave, frem for dem der primært er gode til at svare på udbudsbetingelser frem for at udvikle gode systemer?

Umiddelbart skal man gøre noget ved bureaukratiet omkring udbudsprocessen.

Når man vælger at ændre et krav til en udvælgelsesparameter opfattes det som en mulighed for at få tilbud fra en bredere skare af virksomheder.

I realiteten er det, at føre virksomhederne bag lyset og spilde deres tid og penge på et udbud de ikke har en chance for at vinde. Dette gør at budprocessen bliver mere bureaukratisk, da der er flere parametre på buddet der skal dokumenteres.

Bureaukrati

I de processer jeg har været tilknyttet, har tilgangen til projektet egentlig været, at det skulle være en agil proces. Vi har alligevel brugt rigtigt mange timer på at definere projektet meget detaljeret til udbuddet. Mange af disse processer skal man igennem igen
når den endelige leverandør er valgt, da det er den måde leverandøren kommer til at kende kunden og projektet på.

Efter min opfattelse skal man finde en metode hvor forberedelserne kan minimeres, således at man ikke skal processen igennem 2 gange. Udover at man skal processen igennem vil processen også resultere i noget andet, da målet har flyttet sig siden og så kan man komme ud i kontraktslige udfordringer.

Det må kunne gøres smartere.

Måske er problemet også at projektformuleringen finder sted på et forkert niveau i organisationen for langt fra der hvor systemet skal anvendes!?

Debatten

Jeg kan konstatere at der har været en del artikler om problematikken over sommeren, både med erfaringer fra udlandet, samt med personer i staten, der er centrale i udbudsprocessen.

De signaler synes jeg er meget positive og jeg glæder mig meget til at disse ændringer siver ned ad i organisationen, så IT-udviklingen kan blive bedre.

De væsentligste forbedringer i udbudsprocessen vil være:

• afbureaukratisering af processen, således at flere virksomheder vil synes at det er interessant at byde på opgaverne

• større bevidsthed om hvilke prioriteter der er væsentlige

• mindre berøringsangst for at stille krav frem for at bruge udvælgelseskriterier, herunder krav til udvidet brugeradgang eller open source.