Category Archives: computer

I dag byder vi velkommen til en ny stemme i koret af bloggere på version2.

Axel Kellermann er uddannet som Master i IT med speciale i systemadministration fra Aalborg Universitet og er leder af it-enheden på Statens Museum for Kunst.

Han har arbejdet 25 år inden for branchen som systemadministrator både i offentlige og private virksomheder, og han interesserer sig især for it-systemer i det offentlige, bredbånd og it-sikkerhed, som han har mange meninger om.

I sit første indlæg skriver han blandt andet:

‘Efter at have været igennem to processer med udbud af it-systemer i det offentlige kan jeg se, at der er flere udfordringer, der skal ses på, hvis budgetterne skal bruges fornuftigt. (…)

Det, der har slået mig meget i den sidste proces, jeg har været med i, er, hvad der egentlig har været vigtigst i processen for de øverst ansvarlige, der ikke er med i selve projektformuleringen.’

Axel oplever, at beslutningstagere og de it-medarbejdere, der faktisk skal bruge løsningerne, ofte har helt forskellige prioriteter. Eksempelvis synes beslutningstagerne mest optagede af “konkurrenceudsættelse” og “beskyttelse mod kritik”.

Du kan læse hele indlægget her

Flere end 30 amerikanske teknologivirksomheder står anklaget for brud på en europæisk-amerikansk aftale om at respektere EU-lovgivning og beskytte borgernes data. Det skriver The Register.

Organisationen Center for Digital Democracy (CDD) påstår, at internetgiganter som AOL, Adobe, Salesforce, Datalogix, Marketo, BlueKai, Criteo, Merkle og andre ignorerer deres løfte om at beskytte EU-borgeres private data. I stedet deler virksomhederne oplysninger med andre organisationer, lyder det.

Ingen af de anklagede virksomheder har ønsket at kommentere sagen.

Ifølge CDD sammenholder, deler og bruger virksomheder private oplysninger om EU-borgere uden samtykke. Det er et brud på en handelsaftale mellem USA og EU, der går under navnet Safe Harbor.

Handelsaftalen kan i juridisk forstand håndhæves, men strengt taget er det en frivillig aftale om at overholde et etisk regelsæt, hvor amerikanske virksomheder forpligter sig til at respektere EU-borgeres ret til privatliv. Aftalen kom i hus i 2000.

I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer er der dog ikke mange, der for alvor tror, at aftalen er meget værd.

Indtil videre har 4.767 amerikanske virksomheder underskrevet aftalen, hvilket giver virksomhederne ret til at reklamere med det. Men en australsk analysevirksomhed har i en gennemgang opdaget, af en ud af syv virksomheder, der påstår at overholde handelsaftalen, lyver.

Virksomhederne bruger nemlig i høj grad sine data til at tegne profiler af EU-borgere så de bedre kan målrette reklamer og produkter i Europa.

Det er muligt for de amerikanske myndigheder at sanktionere de virksomheder, der bryder handelsaftalen, men det er indtil videre ikke sket.

Det skulle have været en langsom udrulning med livrem og seler, men efter et par dages pilottest er BEC så tilfredse, at den nye Javascript-baserede NemID-klient bliver rullet ud til alle i næste uge.

»Vi har kørt pilottest i ét pengeinstitut siden mandag, og vi har fået så få henvendelser, at fra på tirsdag, så vil alle 41 pengeinstitutter kunne tilbyde Javascript-løsningen til deres kunder,« fortæller udviklingschef Henrik Jensen fra BEC til Version2.

Forud for den officielle lancering af den nye udgave af NemID-løsningen, så havde BEC ligesom de fleste andre leverandører af netbanker og mobilbanksløsninger valgt at være forsigtige i forhold til, hvornår de regnede med at være klar.

BEC, som leverer løsningerne til en række større og mindre danske pengeinstitutter, havde besluttet, at man ikke ville satse på en ‘big bang’ udrulning, men det bliver nu ændret efter de positive erfaringer.

»Jeg vil være lidt fræk og sige, at det var enkelt og hurtigt for os at udskifte Java med Javascript, fordi vi i vores it-arkitektur havde lagt NemID øverst i stakken. Så det var et relativt lille indgreb at skifte den,« siger Henrik Jensen.

BEC havde således designet systemet således, at der blot var en central komponent, der skulle udskiftes, uden udviklerne, som vedligeholdt resten af løsningerne, blev berørt.

»Vi har brugt tiden på test. Når vi udbyder en finansiel løsning på så mange platforme, så er der også mange devices, hvor vi skal sikre, at brugerne får samme oplevelse. Så der har været stor testaktivitet,« fortæller Henrik Jensen.

Med den nye Javascript-baserede løsning på plads forventer BEC først og fremmest en ændring i behovet for support på løsningerne.

»Der er ingen skift af Java-versioner, så jeg tror, vi vil se en reduktion i antallet af supporthenvendelser. Der kommer i hvert fald ingen peaks i forbindelse med nye Java-versioner,« siger Henrik Jensen.

Da Oracle i oktober 2013 frigav en sikkerhedsopdatering til det Java-plugin, som NemID hidtil har været afhængig af, så betød det, at mange danskere ikke kunne logge på med NemID, efter de havde installeret opdateringen.

Den slags er mindre sandsynligt med den Javascript-baserede udgave, fordi der ikke længere er ét plugin, som brugerne er afhængige af. Og skulle brugerne få problemer med den nye udgave, så har de den gamle Java-klient i baghånden.

»Hvis brugerne har problemer, så kan de gå tilbage til applet-versionen,« siger Henrik Jensen.

‘Marlboro Light Gold’ og ‘The One Orange’, var to af de cigaretmærker, et hold koreanske forskere fik indsamlet for at kunne teste deres nye teori: at de brugte filtre udgør et glimrende råmateriale til at coate overfladen på elektroden til en superkapacitor.

Sådanne elektroder har brug for en overflade, som er porøs, stor og har mange huller i forskellig størrelse. Dermed kan ionerne lettere transporteres ind og ud af elektroderne. Ved at behandle brugte cigaretfiltre fik man lige netop sådan et materiale.

Forskerne vurderer, at der årligt efterlades 5,6 mia. cigaretfiltre eller hvad der svarer til 766.571 ton i naturen verden over. Selve cigaretfiltrene er fremstillet af cellulose acetat på basis af træmasse, og de er ikke biologisk nedbrydelige i almindelig forstand, da det almindeligvis tager fra to måneder til tre år. Det er derfor, der ligger så mange af dem ude i naturen.

Behandlingen af cigaretfiltrene foregår ved, at de opvarmes til 900 grader C i to timer i en atmosfære af argon og ammoniak. Ud kom et materiale, som forskerne kalder NCF, som besidder nogle af de egenskaber, der er brug for i superkapacitorer.

Efterfølgende tests viste, at elektroder behandler med NCF havde en større evne til at lagre elektrisk energi i en superkapacitor end tilsvarende enheder coatet med graphen eller kulstof-nanorør.

Resultaterne blev præsenteret 5. august i IOP Publishings tidsskrift Nanotechnology

Igen i år blev det til en habil stigning og ny rekord i ingeniøroptaget, der steg med seks pct. samlet i forhold til sidste år, hvor der også blev slået rekord. Knap 5.000 nye ingeniørspirer starter til september på en ingeniøruddannelse.

Særligt diplomingeniøruddannelserne er i vækst, og Aalborg Universitet (AAU) har alene oplevet en stigning i søgningen på 53 pct.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»Vi har intet aktivt gjort ud over vores almindelige kampagner, som egentlig mest reklamerer for vores civilingeniøruddannelser,« siger dekan for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU Eskild Holm Nielsen og fortsætter:

»Jeg tror, forklaringen skal findes i tidsånden. Det virker, som om de unge mennesker har forstået budskabet omkring at komme hurtigere igennem studierne, og at der er fokus på at få en karriere i det private erhvervsliv,« siger han.

Den voldsomme stigning i antallet af diplomingeniørstuderende kan dog også vise sig at have afledte effekter på antallet af civilingeniørstuderende.

»Vi har erfaring med, at en del af dem ændrer valg undervejs på studiet. De finder ud af, at de er interesserede i at få en mere teoretisk fundering, og så skifter de over på en civilingeniøruddannelse,« siger Eskild Holm Nielsen.

Universiteterne bliver overrendt

Samlet set er der kommet ti procent flere diplomingeniørstuderende til på landets tekniske fakulteter, der alle har oplevet fremgang. Hos Syddansk Universitet (SDU) lyder stigningen på 11 procent på diplomuddannelserne.

I år havde SDU såkaldt ‘frit optag’ på ingeniøruddannelserne, hvilket forpligter universitetet til at tage alle ansøgere ind, der måtte leve op til de formelle krav om f.eks. fysik på B-niveau. Den stigende søgning har ført til, at universitetet fra næste år må sætte begrænsning på otte ingeniøruddannelser, herunder fire af de mest populære diplomuddannelser.

Også på AAU har de været nødt til at begrænse optaget på enkelte uddannelser blandt andet af hensyn til lærerstabens kapacitet.

Selvom en stigning på over 50 pct. er godt nyt, da diplominge­niører er hurtigere færdige og rammer arbejdsmarkedet med et halvt års erhvervserfaring, mener Eskild Holm Nielsen ikke, det er nok til at løse problemerne med fremtidens ingeniørmangel.

»Der er et arbejdsmarked for diplomingeniører, og der er et for civilingeniører. Der er mangel i begge kategorier, så en stigning inden for den ene, er ikke bedre end inden for den anden,« siger Eskild Holm Nielsen og fortsætter:

»Vi vil stadig se på avisoverskrifterne de kommende år, at der kommer til at mangle ingeniører. Det er store årgange, der går af, og vi er slet ikke i nærheden af at nå det mål, som Ingeniørforeningen og Dansk Industri har sat,« siger Eskild Holm Nielsen med henvisning til blandt andet Inge­niør­foreningens analyse, der forudser, at Danmark vil mangle over 13.000 ingeniører i 2020.

Siden 2006 er optaget på civilinge­niøruddannelserne steget med 83 pct. og på diplomingeniøruddannelserne med 88 pct. På de videregående uddannelser under ét er det steget med 48 pct. i samme periode.

Danskerne er med god grund stolte af, at den grønne omstilling er godt undervejs, uden at energiregningen er eksploderet. For med ambitioner om over 50 procent vindkraft i 2020 samt en konvertering til bæredygtig biomasse på vores kraftværker, flytter Danmark sit energisystem markant. Faktisk vil 80 procent af energiforbruget i el- og fjernvarmeforbruget i 2020 komme fra vedvarende energi.

En sådan omvæltning er en stor opgave, som kræver innovation og nytænkning. Tag eksempelvis energieffektivitet. Her skal det danske energisystem bevæge sig i en retning, hvor effektiv anvendelse af energien ikke kun handler om, hvor meget energi der bruges – men i lige så høj grad om, hvornår den bruges. Den type forandringer skal gå arm i arm med omlægningen til vedvarende energi (VE).

Selv om Danmark på flere felter er pionér skal vi lære af andre. Her er omlægningen af energisystemet på Færøerne særdeles relevant. På få år er øgruppen gået fra et elforbrug baseret på især olie (60 pct.) og vandkraft (35 pct.) til, at vedvarende energi allerede i 2015 vil være den primære kilde.

Færøerne er en særlig interessant case, da de har permanent ‘ø-drift’. Det vil sige, at de ikke lige kan låne strøm i nabolande, hvis der er vindstille, sådan som det typisk er tilfældet i Danmark. Det betyder, at der skal tages andre virkemidler i brug for at sikre balance, når det ikke blæser.

Givet at der allerede næste år er 20 procent vind i det færøske energimiks, samarbejder det færøske, fælleskommunale elselskab SEV med Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsafdeling (DEFU) om at finde veje til et fleksibelt elforbrug. Det arbejde er tvingende nødvendigt, især set i lyset af at andelen af vedvarende energi på Færøerne fortsat har vokseværk.

Elforbruget på Færøerne stiger med to-tre procent om året, da man helt bevidst flytter energiforbruget væk fra fossile brændsler, som historisk har været dyre for færingerne. Derfor spiller den færøske omlægning på hele klaveret, når det gælder om at skabe fleksibilitet.

Der arbejdes både med kortsigtede initiativer som lagring i batterier og elopvarmet vand til fjernvarme. Flere varmepumper er også et uomgængeligt element, da det kan koble VE med varmesystemet og er geografisk fleksibelt.

På lidt længere sigt fokuseres der på ‘pumped storage’, hvor overskuddet af el på de vindrige dage bruges til at pumpe vand op i højt beliggende reservoirer. Det bruges senere som vandkraft, når vinden ikke er til at producere strøm. Men lagring er et værktøj, flytning af forbrug noget andet.

SEV har arbejdet sammen med bl.a. Dong Energy om at udvikle den såkaldte ‘PowerHub’, hvor energitunge processer i industrien kan kobles ud med helt kort varsel, hvis der er overbelastning. For et kølehus betyder det mindre, at være uden strøm i 10-20 minutter, men for elnettet er der økonomi i at tage toppen af den såkaldte ‘spidslast’, hvor trækket på nettet er maksimalt.

Danmark kan i høj grad kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op.

Endelig skal den almindelige forbruger også spille med. Derfor ser SEV også muligheder i at lægge priserne om, således at færingerne kan belønnes for at bruge mest el, når der er rigeligt af det. Der skal ganske enkelt skabes nogle gulerødder til at flytte forbruget, når det er relevant.

Selv om Danmark ikke er i ø-drift, så er der brug for de samme værktøjer her. Både fordi ambitionerne med vindenergi rækker længere end de færøske, tilmed uden mulighed for nationalt samspil med vandkraft – og fordi nabolandene i dag gør det samme. Både i Tyskland og i Sverige satses der på vind, alt imens kraftværkskapaciteten falder.

Vores erfaringer på Færøerne indikerer allerede, at der er veje til lagring og fleksibelt forbrug, som kan understøtte en ambitiøs energipolitik. Men det kræver kontinuerlig udvikling og det kræver, at rammerne trækker i den rigtige retning.

En oliepris, som på ti år er tredoblet, et ønske om øget selvforsyning og hensyn til klimaet har været drivende for den færøske omlægning. De danske begrundelser er lidt anderledes, men den ønskede effekt den samme. Derfor kan Danmark i høj grad kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op.

Forskere har længe vidst, at ebola-virus blokerer kroppens normale immunforsvar og dermed hindrer de hvide blodlegemer i gøre deres arbejde, som består i at opdage og forsvare sig mod antigener som bakterier og virus.

Men først nu er det lykkedes læger fra Washington University School of Medicine at fastslå, hvordan ebola-virussen gør, og det kan få stor betydning for udviklingen af vacciner og medicin mod sygdommen.

Kroppens immunrespons er afhængig af en række proteiner, interferoner, der fungerer som signalstof mellem celler og øger kroppens modstand mod virusinfektioner. Ebola-virussen bærer et protein kaldet VP24. Det stopper, hvad forskerne kalder ‘transskriptionfaktor STAT1’, som bærer interferonernes antivirale besked, fra at trænge ind i cellekernerne og starte en immunrespons mod den fremmede virus.

»Normalt tillader cellerne STAT1 at passere ind til kernen i overhalingsbanen for at sikre, at immunrespons sker hurtigt. Men VP24 blokerer altså STAT1′s passage, mens den fortsat tillader anden trafik ind i cellekernerne,« lyder det fra forskerne bag den nye viden i en pressemeddelelse.

Når STAT1 ikke kommer frem til cellekernen, bliver generne i de hundredvis af proteiner, der er involveret i en immunrespons, ikke aktiveret, og netop derfor er ebola så dødelig.

»Virussen blokerer simpelthen kroppens forsvar mod infektionen,« siger Chris Balser fra Icahn School of Medicine i New York, der ligeledes har været med til at udføre forskningen.

Forskerne mener, at den nye opdagelse kan være et vigtigt led i udviklingen af medicin, der kan blokere VP24-proteinet, så det ikke blokerer STAT1.

I et interview med Huffington Post siger Chris Basler, at han vil bruge den nye viden til at skabe en muteret version af ebola-virussen, hvor netop VP24-proteinet er deakativeret.

Ifølge de seneste opgørelser fra WHO er antallet af ebola-smittede fra de fire lande Guinea, Liberia, Sierra Leone og Nigeria nu nået op på 1848. 1013 af dem er døde.