Category Archives: computer

Den store producent af netværksudstyr Cisco drosler kraftigt ned.

Selskabet vil i løbet af de kommende 12 måneder eliminere i alt 6.000 job.

Ifølge Cisco er der dog mere tale om en reorganisering end en decideret reduktion.

Det skyldes, at elimineringen af de mange stillinger ikke skyldes smalhals, men nærmere at Cisco vil indrette organisationens ressourcer efter de nye voksende markeder, som er cloud, software og sikkerhed.

Selskabet ser for tiden et behov for nye kompetencer og nye folk på disse områder, og omstruktureringen og fjernelsen af de mange stillinger skal tjene til at give plads til nye ansatte i disse områder.

“Vi bliver overhalet, hvis vi ikke har modet til forandringer,” lyder det fra Cisco-topchef John Chambers.

Nedskæringen kommer i kølvandet på den store nedskæringsrunde, som Cisco gennemførte sidste år.

Den ramte især laget af mellemledere i organisationen.

Det kan du læse mere om her: Cisco fyrer tusindvis af ansatte – er for tyk og langsom

Otte procent
Cisco har i dag omkring 74.000 ansatte, hvilket jo betyder, at omstruktureringen vil eliminere omkring otte procent af stillingerne i selskabet.

Cisco har netop offentliggjort resultatet for selskabets fjerde regnskabskvartal, hvor den overordende udvikling i både omsætning og indtjening har ligget omtrent på niveau med resultatet for i fjor.

Til gengæld er omsætningen inden for software-produkter steget ganske markant med 29 procent, mens salget af Ciscos datacenter-produktlinie, Unified Computing System er steget med 30 procent.

Værre ser det ud for Cisco traditionelle forretning – salg af routere og switche – der er faldet med henholdsvis syv procent og fire procent i forhold til samme periode sidste år.

Læs også:

Cisco bekymret: Salg i vigtige markeder pludselig stoppet

Cisco fyrer tusindvis af ansatte – er for tyk og langsom

Et samlet overblik.

Sådan betegner lederen af Center for Velfærdsteknologi hos Kommunernes Landsforening (KL), Gitte Duelund Jensen, et spritnyt og interaktivt kort over alle velfærdsteknologiske løsninger i det ganske land.

Kortet bliver udarbejdet og koordineret af KL, og det er langtfra færdigt, da det i skrivende stund kun er Hedensted, Næstved og Varde, der er gået i gang med at udfylde det.

Men når kortet er blevet udstyret med flere kommunale velfærdsprojekter kan kommunerne – og for den sags skyld også regionerne og staten – for første gang nogensinde få et samlet, visuelt overblik over alle landets velfærdsteknologiske løsninger.

“Vi ønsker alle, der skal mere knald på implementeringen af de velfærdsteknologiske løsninger, og det får vi altså kun, hvis vi deler vores viden med hinanden,” forklarer Gitte Duelund Jensen om baggrunden for at oprette kortet.

Sådan virker det
Hun kalder kortet for et internt arbejdsredskab for kommunerne.

Det skyldes, at en kommune via kortet kan dele sin viden med andre kommuner og eventuelt finde sammen i større fællesskaber og indkøbsalliancer til specifikke produkter.

Samtidig kan kommunerne også diskutere best/worst practice og erfaringer med diverse leverandører.

Grundet denne bramfri tilgang til at få stablet de bedste velfærdsteknologiske løsninger på benene, ønsker KL ikke at invitere leverandører og andet godtfolk med til at kigge kommunerne over skuldrene i kortlægningen og videndelingen.

“Vi inviterer jo heller ikke hvem som helst med på vores møder ude i kommunerne, for dette handler ikke kun om at vise de velfungerende løsninger, men også om at prøve nyt og indhente viden med kommuner med erfaring. Vi skal nok tale med leverandørerne på det rigtige tidspunkt,” siger Gitte Duelund Jensen.

Gitte Duelund Jensen eksemplificerer tilgangen med, at en kommune kunne lede efter en løsning til vasketoiletter og invitere andre kommuner ind i et udviklings-, afprøvnings- eller implementeringsprojekt.

I denne søgning skal kommunen have arbejdsro fra især pågående leverandører og have mulighed for at tale om gode og dårlige leverandører med andre kommuner.

En kraftig opfordring
Det kommende velfærdskort vil i høj grad komme til at ligne det telemedicinske landskort, hvor alle interesserede kan kigge med på, hvordan det egentlig går med udrulningen af de mange telemedicinske projekter. 

Når det kommer til de velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne, er der samtidig parametre for blandt andet antallet af kommunens it-enheder på et pågældende område og implementeringsstatus.

“At give informationer til kortet er ikke lovbestemt, men vi opfordrer kraftigt til, at alle kommunerne gør det. For nogle gange må man give informationer for at få noget igen,” forklarer Gitte Duelund Jensen, leder af Center for Velfærdsteknologi hos KL.

Hun tilføjer, at fordi de velfærdsteknologiske løsninger ofte smelter sammen med regionens it-projekter – herunder især på det telemedicinske område – er det mulige for regionsfolk at få login til kortet.

Godt for ambitionsniveauet 
Selvom leverandørerne ikke er inviteret med på en kort-kigger, er der alligevel løftede tommelfingre fra it-industrien, som i sidste ende skal levere løsningerne.

It-brancheforeningen IT-Branchen hilser initiativet velkomment, og håber det kan øge ambitionsniveauet for velfærdsteknologi.

“Mange snakker om velfærdsteknologi, men hvem gør noget ved det? Og hvilke løsninger kan du samle op, og udbrede i større stil? Det kan landkortet være med til at besvare”, lyder det fra chefkonsulent i IT-B, Bjørn Borre.

“Det er godt at få et samlet overblik over omfanget af kommunernes brug af velfærdsteknologi. Vi har som leverandører en oplevelse af, at mange kommuner prøver teknologien af, men i meget afgrænsede projekter”, fortsætter han.

Der er ikke sat nogen egentlig slutdato på udviklingen af landkortet, da tanken er, at det er en dynamisk størrelse, der skal opdateres hver gang, det er relevant.

Læs også:
Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

Store dele af den firmware, som du anvender i dit daglige arbejde, er ifølge en ny undersøgelse proppet med sikkerhedshuller.

Undersøgelsen stammer fra franske Eurecom, der har gennemgået produkter fra kendte firmaer som Siemens, Xerox, Philips, D-Link, Samsung, Belkin, LG og andre, hvis produkter er meget udbredte i verdens kontorlandskaber.

Firmwaren i mere end 120 af de gennemgåede produkter indeholder således en eller flere af de 83 sårbarheder, som Eurecom har kigget efter.

De tæller blandt andet dårlig beskyttelse af krypterings-systemerne og masser af bagdøre, som hackere kan anvende til at skaffe sig adgang til it-systemerne.

Ifølge Eurecom findes der flest sårbarheder i forbruger-rettede produkter.

Den største synder for virksomhederne er imidlertid printere, hvis sårbarheder meget sjældent patches, da printer-software typisk ikke bliver opdateret.

Sådan sikrer du dig
Den bedste løsning til at sikre sig mod sårbarheder i firmware i printere og andet udstyr, er ifølge sikkerhedsfolk at holde dem adskilte på isolerede netværk eller – mere besværligt – nøje at kontrollere adgangen til maskinerne.

Ifølge sikkerhedsmanden Robert Erbes fra IOActive bør netværk, der anvendes til printere og lignende kontor-maskiner, være udstyret med skrappe adgangsbegrænsninger – såkaldt ‘white listing’-teknologi – så alene godkendte maskiner og personer kan få adgang fra identificerede og godkendte IP-adresser.

Problemet med firmware-sårbarheder står endda til at blive meget voldsommere i de kommende år i takt med, at antallet af sensorer og apparater, der er koblet på internettet, vokser.

Det kan du læse mere om her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes.

Læs også: Sikkerhedsmand: Ingen grund til firmware-panik endnu.

Det er sandsynligvis de færreste, der kender navnet Matteo Achili.

Men i det italienske erhvervsliv er den blot 22-årige Matteo Achili angiveligt allerede en berømthed.

Han står bag et fremadstormende socialt netværk for erhvervsfolk i Italien ved navn Egomnia, og ifølge det amerikanske erhvervsmedie Business Insider vil netværket allerede i oktober blive lanceret uden for Italien, hvor det skal tage kampen op mod LinkedIn.

På Egomnia kan brugerne ligesom på LinkedIn designe deres eget cv. Men med den afgørende forskel, at siden ved hjælp af en algoritme udstyrer brugernes profiler med en karakter, der viser, hvor attraktiv personen er for en eventuel arbejdsgiver.

Fik ideen da han søgte universitet
Matteo Achili har angiveligt selv fået ideen til algoritmen, men har ikke selv udviklet den. Det hyrede han en række it-studerende til at gøre.

Ifølge den britiske tv-station BBC fik han ideen for tre år siden, da han skulle på universitet og kunne sammenligne de forskellige universiteter med hinanden på internationale opgørelser over de bedste universiteter.

“Jeg tænkte: Hvorfor giver vi ikke også virksomheder mulighed for at rangere jobsøgere i forhold til, hvor godt de passer til virksomheden,” siger han.

Men ifølge Business Insider har Matteo Achili også hentet inspiration hos Googles berømte Pagerank-algoritme. Pagerank-algoritmen er i stand til at vurdere kvaliteten af internetsider, og har været afgørende for søgemaskinens succes, fordi algoritmen sikrer, at Google leverer søgeresultater af høj kvalitet til brugerne. 

Forside af erhvervsmedie
Som blot 20-årig blev han på forsiden af det italienske erhvervsmagasin Panorama Economy udråbt som “den italienske Mark Zuckerberg”, og i øjeblikket bliver der arbejdet på et italiensk tv-drama om hans liv, der forventes at få premiere til næste år.

Han har også vakt interesse uden for Italien, og han medvirker i øjeblikket i en dokumentarserie på britiske BBC ved navn “The Next Billionaires.”

Samtidig har flere tunge venture kapital-firmaer i Silicon Valley angiveligt udvist interesse for Egomnia.

Ifølge Achili har hans virksomhed allerede indgået samarbejdsaftaler med Microsoft og Google, og i BBC’s dokumentarfilm siger Anders Nilsson, direktør for Microsofts udviklingsafdeling i Italien, at Microsoft ønsker at bidrage til at accelerere Egomnias vækst.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det er sandsynligvis de færreste, der kender navnet Matteo Achili.

Men i det italienske erhvervsliv er den blot 22-årige Matteo Achili angiveligt allerede en berømthed.

Han står bag et fremadstormende socialt netværk for erhvervsfolk i Italien ved navn Egomnia, og ifølge det amerikanske erhvervsmedie Business Insider vil netværket allerede i oktober blive lanceret uden for Italien, hvor det skal tage kampen op mod LinkedIn.

På Egomnia kan brugerne ligesom på LinkedIn designe deres eget cv. Men med den afgørende forskel, at siden ved hjælp af en algoritme udstyrer brugernes profiler med en karakter, der viser, hvor attraktiv personen er for en eventuel arbejdsgiver.

Fik ideen da han søgte universitet
Matteo Achili har angiveligt selv fået ideen til algoritmen, men har ikke selv udviklet den. Det hyrede han en række it-studerende til at gøre.

Ifølge den britiske tv-station BBC fik han ideen for tre år siden, da han skulle på universitet og kunne sammenligne de forskellige universiteter med hinanden på internationale opgørelser over de bedste universiteter.

“Jeg tænkte: Hvorfor giver vi ikke også virksomheder mulighed for at rangere jobsøgere i forhold til, hvor godt de passer til virksomheden,” siger han.

Men ifølge Business Insider har Matteo Achili også hentet inspiration hos Googles berømte Pagerank-algoritme. Pagerank-algoritmen er i stand til at vurdere kvaliteten af internetsider, og har været afgørende for søgemaskinens succes, fordi algoritmen sikrer, at Google leverer søgeresultater af høj kvalitet til brugerne. 

Forside af erhvervsmedie
Som blot 20-årig blev han på forsiden af det italienske erhvervsmagasin Panorama Economy udråbt som “den italienske Mark Zuckerberg”, og i øjeblikket bliver der arbejdet på et italiensk tv-drama om hans liv, der forventes at få premiere til næste år.

Han har også vakt interesse uden for Italien, og han medvirker i øjeblikket i en dokumentarserie på britiske BBC ved navn “The Next Billionaires.”

Samtidig har flere tunge venture kapital-firmaer i Silicon Valley angiveligt udvist interesse for Egomnia.

Ifølge Achili har hans virksomhed allerede indgået samarbejdsaftaler med Microsoft og Google, og i BBC’s dokumentarfilm siger Anders Nilsson, direktør for Microsofts udviklingsafdeling i Italien, at Microsoft ønsker at bidrage til at accelerere Egomnias vækst.

Artiklen fortsætter på næste side…

Journalist Mat Honan fra it-magasinet Wired har været en yderst honningsød mand i to døgn på Facebook.

Her har han som et eksperiment liket stort set alle posteringer, som han kunne komme i nærheden af.

Ikke fordi han virkelig kunne lide alle vennernes platte jokes, dårlige nyheder og samtlige reklamer, men fordi han ville se, hvad der skete med Facebooks algoritmer i dette like-hav.

Resultatet af dette eksperiment kan i bedste fald betegnes som fremmedgørende.

“Ved at like alt fik jeg forvandlet Facebook til et sted, hvor jeg ikke kunne lide noget som helst,” afslutter Mat Honan sin beretning hos Wired.

Én regel: Like alt
To døgn tidligere gik han ellers frisk til værks med en ganske simpel regel: Han skulle like alt, hvad han så, på verdens største sociale medie.

Denne regel måtte han dog gå på kompromis med, da der kom opslag fra en ven om dødsfald i familien.

Mat Honan havde selv lige været ude for noget lignende og afstod fra at like, ligesom han måtte bøje af for de opslag, der opstår, efter at man har liket noget.

Eksempelvis kan man like en Facebook-annonce, hvorefter der kommer fire nye forslag til likes frem. Hvis du så liker et af dem, kommer der fire nye forslag frem og så fremdeles.

Her indførte han hurtigt den regel, at han kun måtte like det første forslag for ikke at ende i en uendelig sløjfe af relaterede like-forslag.

Resultatet efter den første dag var, at næsten hele Mat Honans nyhedsfeed var overtaget af viral-magasinet Upworthy og blogsitet Huffington Post blandet med lidt andre opslag fra nyhedssites og annoncører.

Vi ser kun vores egne interesser
Inden sengetid likede han et pro-israelsk nyheds-opslag om Gaza-situationen, og om morgenen var indholdet i nyhedsfeeden rykket et godt stykke til højre på det ideologiske landkort.

Journalisten forsatte imidlertid sine likes på indhold om blandt andet anti-immigration og den texanske guvernør Rick Perry.

Inden længe overvejede han, om han var så langt på vej mod højre, at han ville komme på overvågningslister hos NSA, CIA og andre efterretningstjenester.

“Det mindede mig om, hvad der går galt i samfundet og årsagen til, at vi ofte taler til hinanden fremfor med hinanden. Vi påtager os et politisk og socialt filter, der forstærker sig selv – for de ting, vi læser om og ser, er blevet nichestof og varetager lige præcis vores specifikke interesser,” grubler Mat Honan undervejs.

Vennerne forsvandt
Nogenlunde samtidig kunne han konstatere, at han i sin maskinelle like-jagt næsten ikke længere kunne se opslag fra vennerne.

På mobiltelefonen var der så at sige ingen tegn på menneskelige input. 

“På den lillebitte skærm, hvor pladsen er så dyrebar, besluttede Facebooks robotter at fastholde min opmærksomhed ved at skjule mine venner og kun vise mig det indhold, som andre maskiner havde pumpet ud. Underligt,” konstaterede Mat Honan undervejs i forsøget.

Ikke nok med, at indholdet var ryddet for menneskelige posteringer, og det hele havde taget en politisk drejning.

Mat Honans Facebook-feed blev også dummere og dummere undervejs i processen, og der kom skøre artikel-forslag på stribe.

“Se en sky, der ligner en penis. Stop alt og se denne baby, som ligner Jay-Z på en prik. Mit feed var næsten blevet forvandlet til det værste form for indhold, som alle os i mediebranchen er medskyldige i at sende ud og burde skamme os over. Sensationelt affald. Jeg likede det hele,” bekender Mat Honan.

Det går ud over vennerne
Mens dag et gled over i eksperimentets dag to, bliver Wired-journalisten kontaktet af flere venner, der spørger, om han er okay, og om han er blevet hacket.

Henvendelserne skyldtes, at de mange tommeltotter fra Mat Honans hånd også var begyndt at gå ud over andre.

“Mit fb-feed er bogstaveligt talt fyldt af artikler, som du kan lide. Ikke noget venne-indhold mere, kun dine likes,” skrev en Facebook-ven til Mat Honan.

Han kvitterede med et like i form af endnu en tommelfinger, efter at han i to døgns tid havde liket mere end 1.000 opslag og dermed fået skubbet alle venne-opdateringer ud til fordel for at hoppe på hovedet i et annonce- og artikelhav.

Skal vi alle like? 
Artiklen om Facebook-likes ligger som den mest læste på det populære it-magasin Wireds website, og den har fået en del kommentarer med på vejen.

Blandt andet er der en debattør, som foreslår en international like-dag, hvor alle liker alt, de kan komme i nærheden af.

Ikke så meget af kærlighed, men mere for at “jorde” Facebook og udfordre algoritmerne på det site, hvor du gerne vil møde dine venner – men finder alt muligt andet, som du liker eller absolut ikke liker.

Hvad mener du, Computerworld-læser?

Skal vi sammen finde en dag og sprede likes til alt og alle bare for at se, hvad der sker? Du skal være velkommen til at skrive en dato nede i kommentarfeltet.

Forhåbentligt er der nogen, der liker den.

Læs også: 
Fem råd: Sådan skal du bare IKKE gøre på Facebook